id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
1933 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stor%20regnorm | Stor regnorm | Stor regnorm (Lumbricus terrestris) er en op til 25 centimeter lang ledorm i familien regnorme. Den er udbredt i det nordlige Asien, Europa og Nordamerika. Stor regnorm er almindelig i Danmark og lever især i god muldjord på marker, i haver og løvskove. Forkroppen er rødlig eller violetbrun og huden er tydeligt iriserende.
Levevis
Stor regnorm lever i 30-50 centimeter dybe gange i jorden, men finder sin føde om natten på jordoverfladen. Den består af plantemateriale, f.eks. visne blade, som den delvist trækker ned i jorden. Under ædningen aflægges ekskrementerne som nogle karakteristiske kugleformede klumper på overfladen.
Kilder og eksterne henvisninger
Ledorme |
1934 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rejnfan | Rejnfan |
Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde. Alle overjordiske dele af planten lugter stærkt krydret.
Beskrivelse
Rejnfan er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er furede og hårløse. Bladene er spredtstillede, hele og enkelt eller dobbelt fjersnitdelte med grovtakket rand. Oversiden er græsgrøn og blank , mens undersiden er en smule lysere.
Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i knapformede kurve, der igen danner løse, endestillede halvskærme. De enkelte blomster (både skive- og randkronerne) er gule. I ultraviolet lys er blomsterne blårøde. Frugterne er nødder.
Rodsystemet består af en krybende jordstængel og trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,50 m (100 x 10 cm/år).
Voksested
Rejnfan er naturligt udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Central- og Østasien samt i det meste af Europa, herunder også i Danmark, hvor den er almindelig. Arten er knyttet til lysåbne, let fugtige og forholdsvis næringsrige voksesteder. Derfor træffes den langs veje og skovbryn, på affaldspladser, skrænter og brandtomter, langs søer og vandløb og på opgivne marker (f.eks. marker, der står brak), men den vokser også ved stranden.
På nogle undersøgte prøvefelter i Bolderslev Skov ved Åbenrå findes den sammen med bl.a. Ager-Tidsel, Ahorn, Løvefod, Eng-Rottehale, Lyse-Siv, Rød-El og Stor Nælde
Indholdsstoffer og lugt
Alle overjordiske dele af planten lugter stærkt krydret. Det skyldes et indhold af de æteriske olier kamfer, borneol og thujon). Desuden indeholder planten en række bitterstoffer.
Anvendelse
Blomsterne kan bruges til traditionel garnfarvning, og giver garnet en solgul farve.
Bruges også mod indvoldsorm hos heste.
Note
Kildehenvisninger
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Hjemmesiden Naturligvis
Flerårige urter
Gule blomster
Farveplanter |
1935 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rurer | Rurer | Rurer (Balanidae), også kaldet balaner, er en familie af små krebsdyr med et få centimeter bredt kegleformet hus af kalk. Ruren sætter sig fast på f.eks sten, skibsbunde eller krabber. Indgangshullet i huset kan lukkes af fire bevægelige kalkplader. På den måde kan dyret holde vandet inde i huset, og derved undgå udtørring.
Levevis
Ruren ligger på ryggen inde i huset og indfanger med sine vifteformede rankefødder plankton og friskt, iltholdigt vand. Rurerne placerer sig oftest tæt sammen, fæstet med det stærkeste lim, vi kender. De ældste fossiler af rur, man kender, er omkring 500 millioner år gamle.
Indvendigt består ruren nærmest kun af mave og kønsdel. Som alle rankefødder er den hermafrodit, men foretrækker at parre sig med andre individer, når muligheden foreligger. Ruren bevæger sig ikke ud af sit hus. Til gengæld har den en så tilpas lang penis, at den kan nå de omkringsiddende rurer. Rur er det dyr i verden, der har den længste penis i forhold til kropslængden: Den er otte gange så lang som kroppen, hos nogle arter endnu længre, så den kan nå vidt omkring. Den befrugtede rur udklækker æggene inde i sin skal. De færdige larver slippes ud, og flyder væk med havstrømmen. Larverne tiltrækkes af stoffer, de voksne individer udskiller, og dermed finder larverne passende steder at slå sig ned. Kanten af en hvals næsebor er en heldig placering. Når en rur først har sat sig, kan den ikke flytte sig mere end nogle få millimeter.
Arter
Tre af de fem danske arter af rur:
Balanus crenatus (kølet rur).
Balanus balanus (stor rur).
Amphibalanus improvisus (brakvandsrur).
Noter
Eksterne henvisninger
Systema Naturae 2000: Family Balanidae
:wikispecies:Balanidae
Marin Biologi: Leddyr: Rankeføttinger (Billeder)
Rankefødder |
1936 | https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig%20rygsv%C3%B8mmer | Almindelig rygsvømmer | Den almindelige rygsvømmer (Notonecta glauca) er et 15-16 millimeter langt næbmundet insekt. Den findes oftest i stillestående ferskvand, hvor den kan ses svømme med ryggen nedad. Rygsvømmeren ses ofte hænge i overfladehinden med for- og mellemben og med bagkropsspidsen i kontakt med luften. Den lever af bl.a. vandkalvelarver, haletudser og fiskeyngel.
Udseende
Den typiske form har lyse halvdækvinger. Kroppen er bådformet og øjnene er store og sorte. Snabelen er kort og kraftig, og dens stik kan være meget smertefuldt.
Kilder/Henvisninger
A. C. Jensen-Haarup (1863-1934). Tæger. G.E.C. Gads Forlag. Bind 12 i Danmarks Fauna. København 1912.
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 75-76. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Taxonomicon – Notonecta glauca
Vandtæger |
1937 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kyllingemide | Kyllingemide | Kyllingemiden (Dermanyssus gallinae) er en rovmide, der lever som snylter på fjerkræ og andre fugle. Den er udbredt over hele verden. Kyllingemiden er cirka 1 millimeter lang og farven er rød, når den har suget blod, hvilket foregår om natten. Miden søger derefter væk fra værten for at lægge æg i revner og sprækker i fuglens nære omgivelser. Under optimale betingelser tager midens livscyklus, fra æg til kønsmoden adult, omkring 1 uge.
Kilder/Henvisninger
Skadedyrlaboratoriet (2004): FUGLEMIDER.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Dermanyssus gallinae
Mider
Parasitiske mider |
1938 | https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dben | Rødben | Rødben (Tringa totanus) er en vadefugl, der er ret almindelig som ynglefugl i Danmark. Den yngler desuden i størstedelen af Europa og Asien nord for Himalaya. Den har en længde på ca. 28 cm og er dermed tydeligt mindre end hvidklire, men større end f.eks. svaleklire.
Den holder mest til ved strande og strandenge, hvor den lever af insekter, orme, snegle, krebsdyr, små muslinger og andre bløddyr. Den findes også inde i landet ved fugtige enge, søer og moser.
Rødbenen kan med sit lange næb nå byttedyrene, der befinder sig dybt begravet i vaden.
Kilder/Henvisninger
Beskrivelse af rødben på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.
Fugle fra Eurasien
Mågevadefugle |
1939 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sm%C3%A5plettet%20r%C3%B8dhaj | Småplettet rødhaj | Den småplettede rødhaj (Scyliorhinus canicula) er en haj, der er helt ufarlig for mennesker. Det er en af Danmarks almindeligste hajer, og findes desuden fra Norges kyst og videre mod syd til kysten ud for Vestafrika, inklusiv Middelhavet. Hajen kan blive op til 1 meter lang, men er oftest 50-70 centimeter og er dermed en af Danmarks mindste hajarter.
Levevis
Den lever mest ved sand- eller grusbund, helt ned på 100 meters dybde, hvor den om natten svømmer omkring på jagt efter krabber, blæksprutter, søpindsvin, fladfisk og orme. Når den jager, bruger den bl.a. sin lugtesans og den meget specialiserede elektriske sans, der kan detektere en fladfisk i sandet ud fra hjerteslaget eller bevægelsen af gællerne.
Rødhajen lægger få æg. Hvert æg er omgivet af en rødbrun kapsel med slyngtråde, der hæfter til tangplanter. Efter 5 – 11 måneder klækkes æggene.
Referencer
Kristian Hansen, Tommy Dybbro, Michael Stoltze, Tommy Asferg og Lars Nielsen: Politikens store naturbog, 2002. side 293.
Eksterne henvisninger
C. V. Otterstrøm. Fisk III. Tværmunde m.m. G.E.C. Gads Forlag. Bind 20 af Danmarks Fauna. København 1917.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Scyliorhinus canicula
En Verden af Hajer – Rødhaj Dansk side om rødhajen
Hajer |
1940 | https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8dsp%C3%A6tte | Rødspætte | Rødspætten (Pleuronectes platessa) er en fladfisk, der findes overalt i de danske farvande. Den er i øvrigt udbredt fra Middelhavet til Island og Hvidehavet. Den foretrækker steder, hvor bunden består af sten, sand og grus. De unge rødspætter findes på lavt vand, mens de voksne foretrækker 10-50 meters dybde. Rødspætten er en højrevendt fladfisk, idet det normalt er højre side, der under larvens forvandling bliver til overside.
Udseende
Rødspætten kan blive op til 100 centimeter, men bliver i Danmark sjældent over 50 centimeter. Den kendes bedst på, at der bag øjnene løber en buet køl med 4-7 benknuder. Skællene er små og glatte og ikke taglagte. Munden er lille med ret tykke læber. Begge øjne findes normalt på fiskens højre side. På oversiden er rødspætten oftest brunlig med et grønligt skær og med spredte rødlige pletter, der ofte er omgivet af lyse eller mørke ringe. Undersiden er hvid.
Levevis
Rødspætten lever især af børsteorme og tyndskallede muslinger. Den er mest aktiv i døgnets mørke timer, mens den skjuler sig på bunden om dagen. Den skifter farve efter bundens farve og struktur. Rødspættens naturlige fjender er ud over mennesket f.eks. krabber og torsk.
Forplantning
Hannerne bliver i Nordsøen kønsmodne 3-4 år gamle og en længde på 20 centimeter, mens hunnerne kønsmodner et par år senere. I Østersøen bliver begge køn tidligere kønsmodne. Gydningen foregår normalt i 20-50 meters dybde i perioden januar til juni. Rødspætten foretrækker en temperatur på 6 °C til gydningen. Æggene er glasklare med en diameter på cirka 2 millimeter og flyder op til overfladen. Efter 2-3 uger klækkes de 6 millimeter store larver. Larverne lever af planktonorganismer og begynder efter cirka 5 uger med en længde på 1 centimeter en forvandling, hvor venstre øje vandrer op over hovedet, der vrides, og kroppen bliver bredere. Til at begynde med svømmer de små rødspætter skråt og siden med højre side opad. Med en længde på 1,2-1,4 centimeter skifter de fra et pelagisk liv til at leve på lavt vand langs kysterne. I det første efterår måler rødspætten 7-12 centimeter og trækker ud, for at overvintre på dybere vand.
Kilder/Henvisninger
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Fladfisk |
1941 | https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig%20klotang | Almindelig klotang | Almindelig klotang, Ceramium virgatum, også kaldt rødtråd, er en flerårig rødalge, der er almindelig i de danske farvande. Den er 5-20 centimeter høj og har trådformede, regelmæssigt gaffelgrenede skud, der ender med kloformigt indkrummede spidser. Klotang findes på lavt vand overalt langs kysterne på sten og muslingeskaller eller som epifyt på brunalger. Fiskeynglen har stor nytte af klotang, fordi den kan gemme sig i løvet.
Kilder/Henvisninger
Christiansen, M. Skytte: Flora i farver 2. Sporeplanter, 1978, Politikens Forlag, .
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Ceramium rubrum
Rødalger |
1948 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eiffelt%C3%A5rnet | Eiffeltårnet | Eiffeltårnet () er et observationstårn og Paris' vartegn, samt et internationalt kendt symbol for Frankrig. Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør, ingeniøren Gustave Eiffel. Det er et berømt turistmål med næsten 7 millioner besøgende hvert år.
Tårnet er 330 meter højt inklusive tårnets antennekonstruktion. Uden antennen måler tårnet 300 meter. Tårnets fod er kvadratisk og måler 125 meter på hver led. Ved opførelsen var Eiffeltårnet verdens højeste bygning, hvilken titel tårnet havde indtil opførelsen af Chrysler Building i New York City i 1930. Efter opførelsen af antennekonstruktionen i 1957 blev Eiffeltårnet højere end Chrysler Building.
Tårnet blev klassificeret som Monument historique i 1964.
På 1. og 2. etage findes restauranter og på toppen en snackbar. Tårnet har i dag også en række praktiske formål: Radio- og tv-antenne, meteorologisk station og luftfyr.
Fakta om konstruktionen
Tårnet er 330 meter højt inklusive tv-antennen på toppen. Der er 1.665 trappetrin til toppen.
Højeste udsving i stærkt blæsevejr er 12 centimeter, og tårnet udvider sig maksimalt 15 centimeter i stærk varme.
Eiffeltårnet kostede 7,8 millioner francs, da 300 arbejdere byggede tårnet fra 1887 til 1888 (åbnede officielt i 1889) ved at samle 18.038 stykker smedejern med 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons jern. De 4 fundamenter er gravet 9-14 meter ned i jorden og har hver en flade på 26 kvadratmeter.
Vedligeholdelsen af tårnet kræver 40 tons maling hvert syvende år.
På 1. etage er der på ydersiden af tårnet i alt indgraveret 72 navne på franske videnskabsmænd med bogstaver i ca. 60 cm højde.
Udformningen af tårnet
Da tårnet blev bygget, blev mange mennesker chokeret over dets dristige udformning. Et almindeligt kritikpunkt af Gustave Eiffels design var, at det var et mislykket forsøg på at skabe en kunstnerisk bygning uden at tage hensyn til de almindelige regler for ingeniørkunst. Eiffel og hans designere var dog anerkendte brokonstruktører og forstod vigtigheden af vindpåvirkningen af meget store konstruktioner. De vidste derfor, at hvis de ville bygge den højeste bygning i verden, skulle de være helt sikre på, at den kunne modstå vinden. Eiffel forklarede selv i 1887, at det var hensynet til vindpåvirkningen, der var den vigtigste parameter for udformningen af tårnet. De buede former, hans hold gav det, ydede ifølge hans egne beregninger den bedste beskyttelse mod vindpåvirkningen. Det vides ikke med sikkerhed, hvilken beregningsmodel Eiffel havde benyttet. Det seneste bud er en nonlineær integralligning, som var baseret på at skabe modvægt til vindpåvirkningen overalt på bygningen.
Historie
Oversigt
Eiffeltårnet blev bygget til Verdensudstillingen i 1889, Exposition Universelle, som en hyldest til hundredeårsdagen for Den franske revolution. Tårnet blev mødt med en del modstand fra offentligheden, der mente, at tårnet ville skæmme bybilledet. I dag er tårnet anerkendt som et af de smukkeste stykker arkitektur i verden.
Den 31. marts 1889 kunne ingeniør Eiffel hejse Trikoloren på toppen. Den første besøgende var prinsen af Wales (Edward 7.), der besteg tårnet 10. juni 1889. Eiffeltårnet havde kun tilladelse til at blive stående i 20 år, men da tårnet viste sig at være værdifuldt for telekommunikation, blev det stående. Den 12. januar 1908 blev den første langdistanceradiomeddelelse sendt fra tårnet.
Tårnet har også været solgt af bondefangeren Victor Lustig. I år 2000 blev der installeret blinklys og projektører. Dette lysshow er også blevet en attraktion i det parisiske aftenliv. Den 28. november 2002 rundede Eiffetårnet 200 millioner besøgende.
Midlertidig bygning
Tårnet blev opført mellem 1887 og 1889 for at være indgangsportal for Verdensudstillingen i Paris i 1889. Eiffel havde i første omgang planlagt at opføre tårnet i Barcelona i forbindelse med en verdensudstilling dér i 1888, men arrangørerne afviste ideen. Tårnet blev indviet den 31. marts 1889, efter at 300 arbejdere havde sammenføjet 18.038 stykker støbejern vha. 2.5 millioner nitter. Arbejdet på Eiffeltårnet var meget farligere end arbejdet på en moderne skyskraber, da tårnet består af en åben ramme uden faste etager mellem de to udsigtsplatforme. Eiffel iværksatte en række sikkerhedsforanstaltninger, herunder flytbare stilladser, rækværk og afskærmninger. Disse foranstaltninger medvirkede til, at kun én mistede livet under byggeriet.
Eiffel fik i første omgang tilladelse til, at tårnet kunne stå i 20 år. Det betød, at det skulle tages ned senest 1909. Ejerskabet skulle samtidigt tilbageføres til Paris' bystyre. En del af de oprindelige betingelser for byggeriet var, at det skulle være nemt at rive ned igen, og det var stadig også planen at gøre det i 1908. Udviklingen af telekommunikation betød dog, at tårnet fik stor værdi i kraft af sin højde og rækkevidde, og alle planer om nedrivning blev udskudt. Under 1. verdenskrig benyttede militæret bl.a. tårnet til at dirigere de parisiske taxaer, der transporterede soldater til fronten under slaget ved Marne. Eiffeltårnet var ligeledes et vigtigt element i jagten på spionen "Mata Hari". Efter krigen fremstod Eiffeltårnet som et sejrsmonument, og en nedrivning var fra nu af utænkelig.
Tog og metro
Tog- og metrostationer nær Eiffeltårnet :
Metro: Trocadéro eller Bir-Hakeim
RER: Champs-de-Mars – Tour-Eiffel
Andre "eiffeltårne"
Adskillige reproduktioner (ofte i mindre skala) eller lignende tårne findes i:
Tokyo i Japan benævnt Tokyo Tårnet (13 meter højere end originalen, skala 1.04:1)
Blackpool i England kaldet Blackpool Tårnet
Las Vegas i USA (Paris Las Vegas) (skala 1:2)
Berlin i Tyskland kaldet Berliner Funkturm
Shenzhen i Kina (skala 1:3)
Prag i Tjekkiet (skala 1:5) – bygget 1891
Lahore i Pakistan
Kilder/referencer
Eksterne henvisninger
Eiffeltårnets officielle hjemmeside – ikke på dansk (men på flere andre sprog)
http://www.google.com/culturalinstitute/browse/la%20tour%20eiffel?hl=fr
Monumenter i Paris
Tårne i Frankrig
Monument historique i Paris |
1952 | https://da.wikipedia.org/wiki/Galneb%C3%A6r | Galnebær |
Galnebær (Atropa bella-donna) er en 50-150 cm høj, meget giftig urt, der vokser i Danmark i strandkrat, grusgrave og nær bebyggelse.
Beskrivelse
Galnebær er en flerårig, urteagtig plante med en buskagtigt forgrenet vækst. Stænglen er håret og rødfarvet på lyssiden. Bladene er spredtstillede, ægformede til elliptiske og helrandede med nedløbende stilk. Oversiden er glat og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er en smule lysere og håret langs ribberne.
Blomstringen foregår i juli-september, hvor man kan finde blomsterne siddende enkeltvis eller få sammen i bladhjørnerne. Blomsterne er regelmæssige og 5-tallige, nikkende og krukkeformede med brun-violette, sammenvoksede kronblade. Frugterne er runde, sorte og glinsende bær mellem 1½ og 2 cm i diameter.
Planten har en kraftig rodstok, og et udbredt og dybtgående rodsystem.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 1,00 m (100 x 100 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested
Galnebær er naturligt udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det meste af Europa. Den er knyttet til solåbne eller halvskyggede lysninger i løv- eller nåleskove med kalkholdig, fugtig jord. Den er naturligt hjemmehørende i Danmark, men meget sjælden.
I Lapus-regionen i amtet Maramureş i Rumænien findes tætte bøgeskove. I lysningerne vokser arten sammen med bl.a. Fjerbregne, Hindbær, Miliegræs, Drue-Hyld, Glat Dueurt, Skov-Rørhvene, Smalbladet Gederams og Sommer-Hyld
Giftighed
Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Nogen få mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes bersærker-drik, og måske kommer plantens navn "galnebær" derfra. Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, "høj", hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.
Slægtsnavnet Atropa er dannet ud fra navnet på den græske skæbnegudinde, Atropos, der klipper livstråden over, og det har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer, atropin. I frugterne findes desuden alkaloiderne scopolamin, apoatropin, belladonnin og scopoletin.
For børn er 3 bær dødelige og det samme er 10 bær for voksne.
Anvendelse
I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn – "bella-donna", som på dansk betyder smuk dame eller dame med store øjne. Udtræk af galnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.
Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således:
"Den som fornemmer at hans lever brænder hed, han skal tage natskade og støde den i smådele og blande dem med bomolje (olivenolie) og gøre plaster deraf og lægge det mod leveren."
"Blandt mange andre urter er næppe en som stiller pine og læsker hede mere end natskade gør."
Synonymer
Giftig Galnebær
Gallebær
Giftdvalebær
Troldkirsebær
Heksebær
Morderbær
Natskade
Se også
Atropin, et alkaloid, der oprindeligt blev udvundet af Galnebær.
Note
Eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Kilder
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Haveplanter
Giftige planter |
1956 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8nbenet%20r%C3%B8rh%C3%B8ne | Grønbenet rørhøne | Grønbenet rørhøne (Gallinula chloropus) er en fugleart i familien vandhøns. Arten er udbredt over hele verden, bortset fra Australien. Den kan minde om blishønen, men mangler blandt andet dennes hvide blis.
Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.
Beskrivelse
De voksne fugle af grønbenet rørhøne har rød pandeblis og rødt næb med gul spids. Benene er grønne, mens fjerdragten overvejende er sortgrå med mørkebrune vinger. Langs siden af kroppen findes en karakteristisk hvid stribe. Underhaledækfjerene er hvide med sort midte. De to køn er ens. Ungfuglene kendes fra unge blishøns på at være mørkebrune, bortset fra en lys strube og hvide underhaledækfjer.
Stemmen er et gennemtrængende "kryrrk", fra skræmte fugle et skarpt "keick-keick". Rørhønens føde er meget varieret, for eksempel tager den både orme, snegle, insekter og bær.
Dens naturlige fjender er blandt andre vandrotter og gedder, som især tager dens yngel. Den lave rede er godt skjult mellem sivene. Reden er lavet af tagrør og siv. Den dykker ofte efter føde og svømmer forholdsvis dårligt.
Kilder og henvisninger
Dyrs tilpasning til deres miljø.
Dansk Ornitologisk Forenings beskrivelse af den Grønbenede rørhøne.
Vandhøns |
1957 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marinark%C3%A6ologi | Marinarkæologi | Marinarkæologi er en disciplin indenfor arkæologi, der studerer spor af menneskets færden i åbent vand som Østersøen, der er et koldt hav med brakvand, hvor vrag og bopladser kan bevares i århundreder. Mange af dem venter bare på at blive opdaget og undersøgt.
Blandt større og berømte internationale marinarkæologiske udgravninger er Vasaskibet i Sverige og Mary Rose i den engelske kanal. I Danmark er Skuldelev-skibene i Roskilde fjord bevaret. Det danske krigsskib Gribshunden fra 1400-tallet er genfundet for nylig.
Marinarkælogi bliver udbudt af Syddansk Universitet i Esbjerg som en kandidatuddannelse efter en bachelorgrad. I juni 2017 meddelte universitetet, at det ville lukke uddannelsen som følge af regeringens sparekrav på 2 %. Esbjerg var det ene af tre steder i verden, som tilbød marinarkæologi på universitetsniveau.
Referencer
Eksterne Links
Svensk side om marinarkæologi
Marinarkæologi som kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet i Esbjerg
Videregående uddannelser i Danmark
Arkæologi |
1959 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fluor | Fluor | Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som , en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit fluor er det mest kemisk reaktive og elektronegative af alle grundstoffer. Det reagerer med alle andre grundstoffer undtagen neon og helium. Fluor oxiderer (brænder) kulbrinter ved stuetemperatur, i kontrast til forbrænding af kulbrinter med ilt, som kræver tilførsel af energi med fx en gnist. Derfor er frit fluor ekstremt farligt; langt farligere end andre halogener såsom klorgas.
Fluors høje elektronegativitet og lille atomradius er baggrunden for dets unikke egenskaber i mange kemiske forbindelser. Til berigning af 235U udnyttes, at uranhexafluorid, UF6, er en flygtig forbindelse. Carbon-fluor-bindingen er en af de stærkeste bindinger i organisk kemi. Dette bidrager til stabilitet og holdbarheden af fluoralkan-baserede organofluor-forbindelser, som fx teflon (polytetrafluoroethylen).
Carbon-fluor-bindingens polaritet er forklaringen på den høje styrke af mange fluorinerede syrer, som fx triflinsyre og trifluoreddikesyre.
I USA anses fluor og fluorforbindelser for at være blandt de ti største forurenere af hjemme-miljøet
fluorid i tandpasta og
perfluoroctansyre (PFOA) i teflon.
Se også
Evighedskemikalier
CFC-gas, Kølemiddel
Flucloxacillin
Nervegassen sarin (RS)-propan-2-yl methylphosphonofluoridat
Organofluor-kemi, Ozonhullet
Pesticider, Tolylfluanid
Perfluoralkylforbindelser, PFAS
Persisterende organiske miljøgifte perfluorooctansulfonsyre (PFOS), dens salte og perfluorooctansulfonylfluorid (PFOSF)
Teflon, polytetrafluoroetylen, PTFE
Eksterne links og referencer
Er fluor i tandpasta farligt? Videnskab.dk 2013
Halogener |
1960 | https://da.wikipedia.org/wiki/Argentina | Argentina | Argentina, officielt Den Argentinske Republik (), er en suveræn stat i det sydlige Sydamerika. Landet grænser op til Chile i vest, Bolivia og Paraguay i nord, Brasilien i nordøst, Uruguay og Atlanterhavet i øst, og Drakestrædet i syd. Argentina er med sine det ottende største land i verden, det fjerde største land i Amerika og det næststørste land i Sydamerika. Befolkningsmæssigt er Argentina med indbyggere det tredjestørste land i Sydamerika. Det er desuden verdens tredjestørste spansktalende land. Argentina består af 23 provinser samt den autonome by Buenos Aires, der også er landets forbundshovedstad. Buenos Aires er et af de største, centrale industriområder i Amerika og anses som et af de største kulturcentre i verden, hvorfra blandt andet tangoen opstod. Provinserne og hovedstaden har egne forfatninger, men er underlagt et føderalt system. Argentina gør krav på dele af Antarktis, Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas), og South Georgia og South Sandwich Islands. På grund af den store udstrækning fra nord til syd har de forskellige landsdele op til flere klima- og vegetationszoner. Navnet Argentina kommer fra det latinske ord for sølv, "argentum".
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.
I 1930'erne trådte Argentina som følge af depressionen ind i en periode med politisk uro og økonomisk krise. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede. Efter præsident Juan Peróns død i 1974, overtog hans enke Isabel Martinez de Perón præsidentembedet. Hun blev væltet ved et amerikansk støttet statskup i 1976, der førte til en årrække under et højreorienteret militærdiktatur. Militærstyret forfulgte og dræbte politiske kritikere, aktivister og venstreorienterede under den såkaldt beskidte krig, der varede indtil Raúl Alfonsín blev valgt til præsident i 1983. Adskillige af militærjuntaens ledere blev senere dømt og fængslet for deres forbrydelser.
Argentina har formået at bevare sin historiske position som mellemmagt, og det er i dag en prominent regionalmagt i Latinamerika. Argentina har den næststørste økonomi i Sydamerika og den tredje største økonomi i Latinamerika. Argentina er medlem af G15 og G20. Landet er også medlem af FN, Verdensbanken, WTO, Mercosur, UNASUR, CELAC og OEI. På trods af en historie præget af økonomisk ustabilitet, er Argentina ifølge FN's HDI-liste det næstmest udviklede land i Latinamerika.
Etymologi
Navnet "Argentina" stammer fra Latin argentum ("sølv", plata på spansk), et navneord, der forbindes med legenden om sølvbjergene, som blev fortalt vidt og bredt blandt de første europæiske opdagelsrejsende, der udforskede La Plata Basin.
Det første dokument man kan spore tilbage til, hvor ordet er blevet brugt er i et digt fra 1602 med titlen La Argentina, digtet af Martín del Barco Centenera. Digtet beskriver regionen og grundlæggelsen af Buenos Aires.
Selvom "Argentina" allerede var almindeligt at bruge i det 18. århundrede, så kaldtes landet officielt "Viceroyalty of the Río de la Plata" af det spanske rige, og "United Provinces of the Río de la Plata" efter at landet blev selvstændig stat. Ordet Argentina blev brugt i forfatningen af 1826 som "Argentine Republic".
Navnet "Argentine Confederation" var også i almindelig brug og blev formaliseret i grundloven af 1853.
Geografi
Argentina har et areal på 2.780.400 kvadratkilometer og er dermed det næststørste land i Sydamerika. Udstrækningen af landet fra nord til syd er på 3.694 km, mens strækningen fra vest til øst på det bredeste sted er omtrent 1.423 km. Det grænser i øst op til Atlanterhavet, i vest til Chile, i nord til Bolivia og Paraguay, og i nordøst til Brasilien og Uruguay. Kystlinjen er på 4.989 km.
Hele det vestlige grænseområde bliver indtaget af Andesbjergene, som er den længste kontinentale bjergkæde på Jorden over havoverfladen. Det centrale Nordargentina består af Gran Chaco, en varm og tør savanne. Øst for den ligger langs Paraná provinsen Misiones' bakkeland.
I hjørnet mellem de tre lande Argentina–Paraguay–Brasilien ligger Iguazúflodens vandfald, som er blandt de største på Jorden.
Syd derfor, mellem de store strømme fra Río Paraná og Río Uruguay, ligger det fugtige og sumpede Mesopotamia. Ved Río de la Plata, som er en fælles udmunding for begge strømmene, ligger byen Buenos Aires og provinsen af samme navn, som er hjertet af Argentinas økonomi. Omkring en tredjedel af landets befolkning bor i dette område. Ved folketællingen i 2010 boede der 15.625.084 i provinsen.
Vest og syd for Buenos Aires strækker pampaerne, en græsbevokset flade, hvor en stor del af landets landbrug bliver opdyrket, men i de senere år er man i stor grad gået over til produktion af sojabønner, og udpiner jorden, da man i produktionen af sojabønner ikke tager hensyn til, at jorden skal hvile, og kritikere er bange for, at jorden forvandles til sand. I denne region ligger også store hvedemarker og græsningsarealer til kvæg, hvis kød er en vigtig eksportvare. Argentina var engang nummer tre i verden i eksport af oksekød, men nu er de nummer fire i Sydamerika.
Mellem pampaerne og Andesbjergene ligger bjerglandskabet Sierras Pampeanas i det centrale Argentina.
Patagonien i det sydlige Argentina er præget af stærke vestenvinde og har et meget hårdt klima. Dette område, som udgør omkring en fjerdedel af landets samlede areal, er af samme grund meget tyndt befolket. Landets, og Amerikas, dybeste punkt er Laguna del Carbón med sine 105 m under havoverfladen. Den ligger mellem Puerto San Julián og Comandante Luis Piedra Buena i provinsen Santa Cruz.
Argentina gør krav på 965.597 km2 af det antarktiske kontinent, det såkaldte argentinske Antarktis.
Bjerglandskaber og kendte bjerge
I de argentinske Andesbjerge findes der flere meget høje bjerge på over 6.000 m – deriblandt Amerikas højeste bjerg, Aconcagua som er 6.962 m højt, samt begge Jordens højeste vulkaner, Ojos del Salado på 6.880 m og Monte Pissis på 6.795 m. I de sydlige Andesbjerge er bjergene mindre, og mange af dem er dækket af sne på grund af det fugtige, kolde klima.
I Sierras Pampeanas findes høje punkter som Sierra de Famatina i provinsen La Rioja der er over 6.000 m. Dette bjergkompleks falder dog i højde i den østlige side, og i Sierras de Córdoba når det kun højst 2.800 meter.
De nordlige "patagonider" (Mesetas Patagoniens) når sydøst for Mendoza mindst 4.700 m i højde, men bliver gradvist mindre længere sydøst. I de andre områder i Argentina er bjergene kun undtagelsesvis over 1.000 m høje. Heriblandt Sierras Australes Bonaerenses (Sierra de la Ventana og Sierra de Tandil) ved Atlanterhavskysten og bakke- og bjerglandskabet i Misiones.
Floder og søer
Argentinas hydrologi er domineret af tilstrømningen fra Río de la Plata. Dens afvandingsområde omfatter cirka 5.200.000 km². Næsten en tredjedel heraf ligger i Argentina, og resten i Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Río de la Plata's tilstrømninger er Río Paraná og Río Uruguay. Nordpå ved grænsen til Brasilien ligger Iguazú Nationalpark, hvori floden Iguazú med Iguazú-vandfaldene, som er tre gange så store som Niagaravandfaldene, befinder sig.
Et andet afvandingsområde har Río Colorado i Nordpatagonien, hvis vigtigste tilstrømning, Río Salado del Oeste, afvander størstedelen af Vestargentina omend størstedelen af dens vandmasser dog fordamper på vejen i det trykkende klima, eller siver ned i sumpområder.
Argentina har to større søområder. Det mest omfangsrige ligger ved foden af det sydlige Andes, hvor der strækker sig en lang kæde af smeltevandssøer fra provinsen Neuquén til Ildlandet. Desuden befinder der sig i det vestlige centrale Pampa og i det sydlige Chaco mange lavlandssøer, som ofte kun er få meter dybe og ofte er saltindholdige.
Af speciel betydning er lavlandssøen Laguna Mar Chiquita på 5.770 km² i provinsen Córdoba samt Andessøerne Lago Argentino (1.415 km²) og Lago Viedma (1.088 km²), som begge ligger i den UNESCO-beskyttede Los Glaciares nationalpark.
Øer
Argentina har på trods af dets langstrakte kystlinje kun få øer. De største er de 47.020 km² store Isla Grande de Tierra del Fuego, som hører til arkipelaget Ildlandet, og hvoraf Argentina har (provinsen Tierra del Fuego på 21.591 km²) og Chile har 25.429 km².
De enkelte andre øområder af betydning ligger syd for provinsen Buenos Aires, hvor der ligger to udstrakte tidevandsområder i bugten ved Bahía Blanca og Bahía Anegada. Øerne er flade og er ubeboede med undtagelse af Isla Jabalí, hvorpå badestedet San Blas er placeret. Den største ø er Isla Trinidad på 207 km². Herudover er der enkelte mindre klippeøer ved den patagoniske kyst.
Falklandsøerne (spansk: Islas Malvinas) er en omstridt øgruppe i det sydlige atlantiske ocean. Geografisk set tilhører øerne Sydamerika og ligger mellem 600 og 800 km øst for Sydargentina og Ildlandet mellem 52° syd og 59° vest. Falklandsøerne er efter international lov de facto (men ikke de jure) et britisk oversøisk territorium, men Argentina har gjort krav på dem siden Storbritannien besatte øerne i 1833. Argentinas besættelse af øerne 2. april 1982 udløste Falklandskrigen, som varede til 14. juni 1982 og endte med Argentinas nederlag. De største af øerne er Østfalkland (Soledad) på 6.683 km² og Vestfalkland (Gran Malvina) på 5.278 km². Sydøst for Falklandsøerne ligger territoriet South Georgia og South Sandwich Islands, som er under samme juridiske status som Falklandsøerne og administrativt hører under dem.
Klima
Argentina har et meget varieret klima og strækker sig over flere klimazoner – der er områder der rangerer fra det tropiske i det yderste nordøst over subtropisk i resten af den nordlige del af landet og en udstrakt tempereret klimazone ned til de kolde klimaregioner i syden og i Andes.
Det nordvestlige Argentina er i Andesområdet tørt og med kun meget lidt regn i løbet af sommeren. I landet ligger også storørkenen Puna, hvis vestlige del hører blandt de mest regnfattige områder i verden, samt det ufrugtbare Monte ved foden af Andesbjergene i provinserne Mendoza, San Juan og La Rioja.
Østskrænterne ved Andes huser subtropiske tågeskove i provinserne Tucumán, Salta og Jujuy, som om sommeren er rige på nedbør på grund af østvindenes fugtighed, men om vinteren er relativt tørre. Mod øst ligger Gran Chaco hvor nedbør er koncentreret til om sommeren, ligesom i regionen Sierras Pampeanas i Centralargentina. I begge regioner aftager nedbøren mod vest.
Den nordøstlige del af landet, samt Pamparegionen, har et fugtigt klima hele året rundt, hvilket gør at den største mængde nedbør i subtropisk regnskov finder sted i provinsen Misiones.
Syden (Patagonien) ligger i den vestlige vindzone, og den vestlige del får af den grund mere nedbør end den østlige. Andesbjergene ligger i et permanent fugtigt klima, og har en moderat kølig temperatur. De fungerer som barriere for de fugtige stillehavsvinde, så den østlige forlængelse af de patagoniske områder er meget tørre og næsten ørken nogle steder. I denne region bliver klimaet ofte bestemt af de fra sydvest blæsende, ofte voldsom, Pamperovinde. Et særtilfælde er klimaet i den sydlige del af Ildlandet med køligt kystklima, hvor på grund af de manglende klimapåvirkninger fra Andes både lader vejret blive bestemt af indflydelse fra Stillehavet og Atlanterhavet. På det sted er nedbørsmængderne relativt store og temperaturen ændrer sig kun lidt mellem sommer og vinter.
Flora og fauna
Som følge af Argentinas mange forskellige klimazoner varierer vegetationen og dyrelivet også kraftigt. Sammenlagt er omkring 12% af arealet skov.
Flora
I de varme, fugtige tropiske og subtropiske regnskove i Nordargentina trives tropiske planter, såsom Palisander-arter (Dalbergia), Jakaranda (Jacaranda mimosifolia) og Quebrachotræer (Schinopsis lorentzii), hvorfra der udvindes tannin, men også palmer. Gran Chaco ligger ligeledes nordpå, og har en savanneagtig vegetation, som domineres af prosopisslægten (hovedsageligt Hvid Prosopis (Prosopis alba) og Sort Prosopis (Prosopis nigra)), omend der også findes Quebracho. Den sydlige og østlige del af Gran Chaco har et mildere klima, og bliver benyttet til landbrug, mens den nordlige del stadig står urørt.
Pampaen er præget af udstrakte græsarealer med forskellige typer græs. Bortset fra Eukalyptus ((Eucalyptus), amerikanske plataner (Platanus occidentalis) og Akacier (Acacia) findes her ingen træer; ingen af de to førstnævnte arter er oprindeligt fra området. På grund af den fine, stenfri jord er der gode muligheder for landbrugserhverv på området, så der findes kun et fåtal af de oprindelige vildtgroende plantearter.
Patagonien ligger i regnlæ af Andesbjergene og er et karrigt og i store områder træløst landskab. Her er, ligesom i Pampaen, store græsarealer, omend vegetationen er væsentligt mere tør. Desuden finder man forskellige urtebevoksninger og buske. På grund af den stenede jord er korndyrkning ikke muligt, og i stedet bruges arealet til græsning af får.
I forbjergene til Andes og i Ildlandet findes der udstrakte nåleskove med grantræer (Picea), Cypresser (Cupressus), fyr (Pinus), Cedertræer (Cedrus) og andre lignende træer. Nær den chilenske grænse er der spredte grupper af Sydbøge (Nothofagus). Trægrænsen ligger på omkring 3.500 m. I de tørre, højtliggende områder af Andes er der gold halvørken med mange kaktusser (Cactaceae) og tornebuske.
Den udsprungne blomst fra Koralbusken (Erythrina crista-galli) er blevet valgt til "nationalblomst", og er et af Argentinas nationalsymboler.
Fauna
I den tropiske nordlige del af Argentina er dyreverdenen yderst mangfoldig. Her eksisterer hovedsageligt forskellige abearter, jaguarer, pumaer, ozelotter, vaskebjørne, næsebjørne og myreslugere ligesom der også kan ses tapirer, navlesvin og reptiler såsom slanger og kaimaner. Blandt fuglene i det tropiske nord er kolibrier, flamingoer og papegøjer. I floderne findes piratfisk samt flere andre fiskearter.
I pampaen findes bæltedyr, mankeulve, pampasræve, pampaskatte, pampashjorte, nanduer, forskellige rovfugle såsom falke samt hejrer.
I Andesbjergenes knappe landskab findes de vilde lamaer, guanakoer og vikunjaer, samt Andeskondoren. Af rovdyr findes Andeskatten, pumaen og Andesræven. Ved saltvand findes tit trækfugle såsom flamingoer.
I Patagonien og Ildlandet er dyrelivet mere begrænset. Også her lever pumaer, nanduer og guanakoer; pudúen er en lille hjort i det sydlige Andes. I Ildlandet bygger skarver ofte rede. De patagoniske kyster huser Magellanpingviner og kolonier af sydamerikanske pelssæler og søløver.
I Argentinas kystfarvand lever blandt andet den sydlige rethval, spækhuggere og Commersons delfiner, samt Merlucciidae, sardiner, makreller og guldmakreller.
Demografi
Argentina har et anslået befolkningstal på . Dette svarer til en befolkningstæthed på 17 indbyggere/km².
Cirka 87% af befolkningen bor i byer med mere end 2.000 indbyggere, hvoraf bor i metropolregionen Gran Buenos Aires. Denne har en befolkningstæthed på 2.989 indbyggere/km².
Byen og provinsen Buenos Aires har tilsammen 16,6 millioner, provinserne Córdoba og Santa Fe har hver ca. 3 millioner, således at sammenlagt 60% af befolkningen bor i disse tre centrale dele af landet.
Store dele af det øvrige land er derimod meget tyndt, specielt i det tørre syd, hvor der kun bor cirka 1-3 indbyggere/km².
Etniske grupper
Mere end 90% af befolkningen stammer ifølge den officielle statistik fra indvandrede europæere, heraf omtrent 36 % fra italienere, cirka 29 % fra spaniere og omtrent 3–4 % fra tyskere. I Buenos Aires-området samt i provinserne Provincia de Chaco og Misiones spiller polsk kultur også en vigtig rolle. I disse tilfælde drejer det sig om efterkommere af polske emigranter fra 1920'erne.
Fra begyndelsen af 1990'erne er andelen af mestizer – efterkommere af såvel europæere som indianere – kommet under 10%. Ifølge nyere beregninger er deres andel dog imidlertid langt større. Denne diskrepans kommer formodentlig fra, at mestizerne tidligere blev voldsomt diskrimineret, og derfor har udgivet sig for at være "hvide".
Indiansk befolkning
Kun et mindretal af argentinerne er efterkommere af de etniske grupper der levede på landets territorium da spanierne ankom. Dette skyldes på den ene side at Argentina før koloniseringen kun var tætbefolket i den nordvestlige del, og på den anden side at de tilbageblevne indianere blev udryddet af spanierne og senere af de selvstændige argentinere. Det statslige indianerinstitut INAI vurderer at der er omkring 1 million indianere i landet, mens indianerorganisationer som AIRA (Asociación de Indígenas de la República Argentina) dog har påstået at der er over 1,5 millioner.
I en særlig folketælling fra INDEC, som blev gennemført i 2004, fandt man frem til at cirka 2,8% af alle argentinske husholdninger havde en indiansk husholderske. Dette antal varierer dog stærkt fra provins til provins. Således er andelen størst i Jujuy med 10,5%. Mindst er andelen i provinsen Corrientes med 1%. I hovedstaden Buenos Aires ligger tallet på 2,3% (INDEC).
De største grupper er kollaerne i Jujuy og Salta, mapuche i Neuquén og Río Negro samt wichierne og Tobaerne i Chaco og i Formosa. Kun et mindretal af indianerne lever egne bosættelser, mange har slået sig ned i storbyerne hvor de ofte bor under fattige forhold og tager dårligt betalt arbejde. Således er en fjerdedel af byerne Rosario og Resistencia udelukkende beboet af Toba-indianere, mens det samme gør sig gældende for Kollaer i San Salvador de Jujuy og San Miguel de Tucumán.
Indvandring og udvandring
Antallet af udlændinge lå ved folketællingen i 2001 på 1.531.940 (4,2 % af befolkningen), og deraf er de største grupper paraguayer (325.046), bolivianere (233.464), italienere (216.718) og chilenere (212.429). Den største andel af befolkning født i udlandet er i provinsen Santa Cruz (12 %), byen Buenos Aires og Tierra del Fuego (begge 11 %).
Historisk set registrerede man den største indvandrerbølge mellem 1880 og 1930, næsten udelukkende fra Europa. Derefter stilnede udvandringen til Argentina igen af, bortset fra en kortvarig genopflamning i tiden med anden verdenskrig. Efter en fase med udvandring mellem 1975 og 2001 er balancen fra den argentinske krise og til nu igen en smule positiv. I dag udvandrer borgere fra nabolandene Bolivia, Paraguayog Uruguay, såvel som fra det sydamerikanske land Peru, til Argentina. I tiden med Pinochet-diktaturet var der også indvandring fra Chile, dette er dog blevet vendt om efter redemokratiseringen og den nu højere levestandard i nabolandet efter 2001. I alt kommer cirka 68% af indvandrere fra amerikanske lande. Cirka 2% af alle indvandrere kommer fra Asien (hovedsageligt koreanere).
Siden 1990'erne kommer der flere og flere indvandrere fra Europa, som hovedsageligt kommer til landet på grund af den uberørte natur. Til forskel fra de andre indvandrere er de som regel økonomisk sikret eller er pensionister, og prøver gennem flytningen at øge deres livskvalitet. Andre grupper af udlændinge (specielt italienere og spaniere) er stadig levende indvandrere fra hovedbølgen (indtil 1950). Europæere repræsenterer cirka 28% af udlændingene.
Siden den argentinske krise mellem 1998 og 2002 har der været flere bølger af udvandring. Argentinere forlader landet for at tage til Europa og Nordamerika og i mindre grad også til Brasilien og Chile. Disse udvandringsbølger er dog begyndt at ebbe ud på grund af den relativt hurtige genopretning af den argentinske økonomi.
Sprog
Hovedsproget i Argentina er spansk, men med en del variation til det spansk der tales i Spanien. I Argentina bruger man Voseo, dvs. "vos" i stedet for "tú" (du). I anden person ental kommer der tryk på sidste stavelse og uregelmæssige verber ændrer ikke grundform i anden person ental.
Derudover når man bruger Voseo kommer der også tryk på sidste stavelse i bydeform.
Fx:
Tal, hør osv. "Hablar" som er at tale, bliver i bydeform til "hablá" på spansk i Argentina hvor den i Spanien bliver til "habla" uden tryk på sidste stavelse. Det samme sker med "escuchar" som er at høre. "Escuchá" på spansk i Argentina og "escucha" på spansk i Spanien.
Derudover udtales "ll" og "y" som (sj) hvor den i Spanien udtales som (lj) eller i daglig tale (j). Fx:
"Calle" som er gade udtales som (casje) i Argentina og som (caje) i Spanien. "Yo" som er "jeg" udtales som (sjo) i Argentina og som (jo) i Spanien, men denne måde at tale på bliver mest brugt i Buenos Aires og i de omkringliggende provinser. I de nordlige provinser udtales "ll" og "y" mere som (dj) eller til tider som (j) som i Spanien.
Da Argentina er et stort land, er der selvfølgelig forskel på måden at tale på fra provins fra provins. Hver provins har deres måde at tale på fx:
I provinsen Tucuman udtales "r" og "rr" som (shj) hvor den i Spanien udtales som en normal r-lyd med rul med tungen. I provinsen Córdoba synger de mere end i andre steder i landet osv.
Sproget i Argentina og sproget i Spanien er umiddelbart ikke forståeligt overfor hinanden hvis hver især snakker hurtigt og med meget accent, da også mange ord er forskellige, men størstedelen er dog forståeligt, hvis der foregår en samtale.
Religion
Argentinas grundlov garanterer, at der er religionsfrihed i landet. Men selv om der er religionsfrihed, så har den romerskkatolske religion særstatus frem for andre religioner, hvilket bl.a. giver dem skattefri økonomisk støtte til skoler.
Ifølge en CONICET undersøgelse, er argentinerne fordelt således angående religion: 76,5% katolikker, 11,3% agnostikere og ateister, 9% Evangeliske protestanter, 1,2% Jehovas Vidner, 0,9% Mormonere; 1,2% følger andre religioner, deriblandt Islam, Jødedom og Buddhisme.
I Argentina findes de største grupper af muslimer og jøder i Latinamerika, hvor sidstnævnte gruppe er den 7. største i verden. Argentina er medlem af International Holocaust Remembrance Alliance.
Historie
Forhistorie og kolonitiden
Det tidligste bevis man har fundet på at mennesker har boet i det område som i dag svarer til Argentina, er fundet ved arkæologiske udgravninger ved Piedra Museo i Santa Cruz Provinsen, der kan dateres tilbage til 11.000 f.Kr. Cueva de las Manos, i samme provins er over 10.000 år gammelt.
De nuværende fastboende stammer Het (Querandíes) og Tehuelches (Aonikenk og Gununaküna) i Pampaområdet, var nomader indtil mødet med de spanske kolonister, og besad heller ingen nævneværdigt udviklet teknologier. Stammerne i den nordvestlige del af landet (f.eks. Diaguita) praktiserede derimod landbrug og husdyravl på et niveau svarende til den tidlige middelalder i Europa, og var frem for alt højt udviklede på arkitekturområdet. I det 13. og 14. århundrede udvidede Inkariget sig kraftigt mod syd, og omfattede omkring 1450 store dele af Argentina, fra det nordvestlige område og til den nordlige del af den nuværende provins Mendoza.
Europæerne nåede for første gang til regionen ved Amerigo Vespuccis rejse i 1502.
Det nuværende Argentina blev i det 16. århundrede koloniseret af spanierne fra to retninger: Fra Peru tog de de nordvestlige dele af landet i besiddelse, mens der andetsteds kom spaniere fra Atlanterhavet og grundlagde afdelinger ved Río de la Plata. Bl.a. Buenos Aires, hvor spanierne i 1580 kunne etablere en varig tilstedeværelse efter et første forsøg på grundlæggelsen af en spansk bosættelse i 1536 var stødt på modstand fra de indfødte i Pampaen. De længere sydligt beliggende områder af det nuværende Argentina blev ganske vist også gjort krav på af Spanien, men forblev faktisk udenfor det spanske herredømme i kolonitiden.
Administrativt var det nuværende Argentina til at begynde med en del af Vicekongedømmet i Peru, som omfattede hele Sydamerika med undtagelse af de portugisiske områder. I 1776 blev dette opdelt til Vicekongedømmet Río de la Plata med hovedstaden Buenos Aires, og som udover Argentina også omfattede det nuværende Bolivia, Paraguay og Uruguay.
Opbygningen af en nationalstat
Med inspiration fra den franske revolution erklærede Argentina uafhængighed 25. maj 1810 i Buenos Aires, hvilket til at begynde med kun havde en lokal virkning (Majrevolutionen), men førte til en national uafhængighedskrig mod Spanien. Uafhængigheden blev endelig opnået 9. juli 1816 i San Miguel de Tucumán. Efterfølgende brød først Paraguay i 1811, og senere i 1825 Bolivia og i 1828 Uruguay ud fra det daværende De forenede Provinser Río de la Plata.
Mellem 1816 og 1880 var Argentinas udvikling præget af diktaturer (under Buenos Aires-guvernøren Juan Manuel de Rosas) og borgerkrige. Provinserne var efterfølgende vidtgående autonome, og kun i perioden 1826–1827 var landet kortvarigt forenet. 1853 blev den moderne argentinske republik grundlagt, til at begynde med uden den frafaldne Buenos Aires-provins, og en føderalistisk forfatning blev underskrevet i den første hovedstad Paraná. I årene 1861 og 1862 tilsluttede Buenos Aires sig igen efter en militærkonflikt, der blev afholdt nationale valg og præsident for det samlede Argentina blev Bartolomé Mitre. I hans regeringstid skete Trippelalliancekrigen fra 1864 til 1870, hvor Argentinien sammen med Brasilien og Uruguay modsatte sig ekspansionen fra Paraguay, som på denne tid var udviklet sig til en af Sydamerikas stærkeste militærmagter. Argentina vandt gennem krigen området, hvor de nuværende provinser Misiones, Formosa og Chaco ligger.
Indvandring og økonomiboom
Årene fra 1880 til 1912 var kendetegnet ved massiv indvandring af italienere og spaniere, som bosatte sig i byerne og i såkaldte "kolonier" på landet. Politisk betegnes denne tid som et "skindemokrati", da regeringen under Julio Argentino Roca, samt de følgende regeringer var oligarkisk indrettet, under stor indflydelse af de store landejere. Størstedelen af befolkningen blev gennem et nøje udtænkt valgsystem nægtet deres politiske ret af regeringspartiet Partido Autonomista Nacional, som havde regeret uafbrudt fra 1874 til 1916; indvandrerne havde ligeledes ingen stemmeret.
Fra 1893 skærpedes grænsekonflikten med Chile, efter Bolivia havde afstået en del af Puna de Atacama til Argentina – et område som havde været besat af Chile siden Salpeterkrigen. Situationen udviklede sig til et våbenkapløb mellem Chile og Argentina. Den britiske konge Edvard 7. mæglede i 1902 i grænsestriden. Patagonien og Ildlandet blev igen opdelt, og heraf tilfaldt 54.000 km² Chile og 40.000 km² Argentina.
I 1912 blev stemmeret for alle indført af lederen for den liberale fløj af PAN, Roque Sáenz Peña, og i kølvandet kom i 1916 et magtskifte, da partiet Unión Cívica Radical fra den borgerlige protestbevægelse vandt valget. Det regerede frem til 1930, hvor et militærkup genindførte et konservativt system. 1930'erne bliver i dag oftest omtalt som década infame, det berygtede årti, hvor demokratiet kun eksisterede på papiret, og valgsvindel var dagligdag.
Peronisme
I løbet af den første halvdel af 1940'erne nåede den unge officer Juan Domingo Perón at manøvrere sig frem til magten i Argentina. Ved general Pedro Ramírez' kup blev Perón sat i spidsen for det dengang relativt ligegyldige arbejdsministerium, og blev gennem vidtrækkende indrømmelser overfor fagforeningerne hurtigt til en folkehelt for arbejderklassen. I 1946 blev han valgt som præsident. Hans hustru, Eva Peron, fik en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der så hende som en helgen og kaldte hende Evita – Evita blev senere titlen på en musical og spillefilm om hendes liv – i sin kamp for de fattige blev hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Den 26. juli 1952 døde Evita 33 år gammel og efterlod Argentina i landesorg.
Argentina var officielt neutralt under 2. verdenskrig. Landet sympatiserede i starten med aksemagterne, men støttede de allierede hen mod krigens slutning. Under krigen modtog Argentina mange flygtninge fra Europa; efter krigen søgte nazister og fascister tilflugt i Argentina såvel som i resten af Latinamerika. Blandt de mest kendte nazistiske krigsforbrydere, der flygtede til Argentina, var Adolf Eichmann, som 23. maj 1960 blev bortført af Mossad og taget til Israel, hvor han blev idømt dødsstraf, Josef Mengele, som var berygtet læge fra koncentrationslejren Auschwitz, og Walter Rauff, som under anden verdenskrig var medansvarlig for arbejdet med mobile gaskamre, såkaldte gasvogne, som blev brugt til at myrde fanger i koncentrationslejre.
Under Perón, som sympatiserede med de fascistiske grundtanker, søgte Argentina at afværge kommunismen gennem flere indrømmelser overfor arbejderne. Fra hans første regeringstid blev industrialiseringen af landet, som var begyndt efter den verdensomspændende økonomiske krise i 1930, forstærket og der blev gennemtvunget en importsubstitutionspolitik. I 1955 blev han afsat ved et kup, og flygtede i eksil. Peróns tanker har efterfølgende lagt navn til ideologien peronisme.
Ustabilitet og diktatur
Argentina oplevede i den følgende tid skiftevis økonomisk succes og krise. Indtil 1983 var der en æra af ustabilitet, hvor landet havde forskellige civile- og militærregeringer. Arturo Frondizis (1958–62) og Arturo Umberto Illias (1963–1966) demokratisk valgte regeringer blev væltet af det Perón-fjendtlige militær. I perioden 1966 til 1973 var landet et længere højrekonservativt militærdiktatur under Juan Carlos Onganía og hans efterfølgere. Diktaturet blev ophævet i 1973 efter stærke protester fra befolkningen. Landet blev kortvarigt et demokrati igen, hvorefter den stadig populære Perón fik tilladelse til at vende tilbage til landet, og snart efter genvandt magten.
Peróns anden embedsperiode fra oktober 1973 til sin død 1. juli 1974 bragte kun en ubetydelig beroligelse af Argentinas politiske og økonomiske forhold. Efter hans død blev hans tredje hustru, Isabel Perón (kaldet "Isabelita"), som han havde udnævnt til vicepræsident, indsat som præsident. Den tidligere natklubdanserinde blev dog overvældet af embedet og tjente udelukkende som marionet for højreorienterede peronister som José López Rega, der med AAA allerede under Perón havde indsat en paramilitær gruppe som torturerede og myrdede modstandere af regimet. Desuden tog de økonomiske problemer til i styrke, og landet blev ramt af en stærk inflation. Kriminelle grupperinger (Guerilleros) udnyttede kaosset til at begå bortførelser og andre forbrydelser i egen interesse.
I 1976 kom et nyt kup, som installerede et militærdiktatur under ledelse af Jorge Rafael Videla. Diktaturet, som officielt fik navnet Proceso de Reorganización Nacional ("den nationale reorganiseringsproces") blev ledet af en tremands-junta, som forsøgte at løse situationen ved hjælp af åben statsterror i årene mellem 1976 og 1978 i det, som senere blev kendt som "den beskidte krig". I løbet af årene forsvandt anslået 30.000 modstandere af regimet, samt andre, samlet betegnet "Desaparecidos".
For at ende suverænitetsstridighederne over øerne på Amerikas sydlige spids, oprettede Argentina og Chile i 1971 et internationalt tribunal, som skulle beslutte en endelig fortolkning af grænseaftalen fra 1881. Voldgiften i Bealekonflikten blev fastslået i 1977, og gik på at alle øer syd for Isla Grande de Tierra del Fuego skulle tilhøre Chile. I 1978 erklærede Argentina voldgiften ugyldig, og forberedte sig på at indtage øerne militært ved Operation Soberania, hvilket dog blev undgået takket været indgriben fra den daværende pave. Først i 1984 anerkendte Argentina officielt beslutningen, efter diverse ændringer, såsom en ændring i den maritime grænse mod vest, og underskrev Venskabs- og frihedstraktaten.
Det demokratiske Argentina
I april 1982 kom Argentina under den nye juntaleder Leopoldo Galtieri i krig mod Storbritannien i den såkaldte Falklandskrig. Konflikten begyndte efter Argentina invaderede Falklandsøerne, som ifølge Argentinas forfatning tilhørte Argentinas eget statsområde, men som dog blev administreret af Storbritannien. Invasionen af argentinske soldater blev besvaret af Storbritannien med et succesfuldt modangreb til lands, til vands og i luften. Argentina kapitulerede 14. juni samme år.
I 1983 vendte landet tilbage til demokrati. Den første demokratiske præsident i perioden var Raúl Alfonsín (UCR), som dog trådte tilbage før tid i 1989 som følge af en finanskrise. Partido Justicialista kom dermed igen til magten, med Carlos Menem i spidsen. Menems neoliberale finanspolitik og 1:1-bindelsen af den argentinske peso til den amerikansk dollar under hans første regeringstid var blandt de tiltag som stabiliserede landet. I hans anden regeringsperiode blev de negative sider ved hans finanspolitik dog mere synlige.
Mellem 1998 og 2002 faldt landet på ny ind i en stor finanskrise, hvor købekraften gik 20% tilbage. I 1999 blev Menems regering afløst af en centrum-venstre-koalition med præsidentkandidaten Fernando de la Rúa. De la Rúa kunne dog ikke forbedre den finansielle situation, som hans forgænger havde efterladt, hurtigt eller holdbart. Præsidentens tøven med at handle, stridigheder internt i koalitionen samt en stærk udenomsparlamentarisk opposition gennem fagforeningerne, som traditionelt var peronister, svækkede i stigende grad De la Rúa. Dette kulminerede i slutningen af 2001 efter omfattende uro og plyndringer i at præsident Fernando de la Rúa trådte tilbage.
Efterfølgende kom mere peronistiske præsidenter, først Eduardo Duhalde som dog blev slidt op af håndteringen af krisen. I maj 2003 blev Néstor Kirchner, som tilhørte den socialdemokratiske fløj af Partido Justicialista, valgt som ny præsident efter et meget kaotisk valgforløb. På trods af hans beskedne valgresultat var Kirchner meget vellidt af befolkningen i sin regeringstid, da det lykkedes ham at overvinde krisen og dermed forbedre landets overordnede situation. Økonomien begyndte en kraftig vækst: i 2003 rapporterede Argentina om en vækst i bruttonationalproduktet helt op til +8,7% mod −10,9% i 2002. Kirchner blev dog også udsat for kritik, specielt på grund af hans autokratiske ledelsesstil og til dels også på grund af hans samarbejde med Piquetero-protestbevægelsen, hvilket blev tolket som populisme.
Den efterfølgende periode har været præget af en forholdsvis stabil politisk udvikling i landet.
Politik
Argentinas grundlov stammer fra 1853 (med ændringer ved 1994 års reform af Argentinas grundlov). Den foreskriver en opdeling af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende sektion.
Argentinas præsident og vicepræsident vælges ved direkte valg hvert fjerde år. De er begge begrænsede til to på hinanden følgende mandatperioder; de kan stille op til genvalg efter at have ventet en eller flere mandatperioder. Præsidenten udser statsministeren samt de øvrige ministre i kabinettet, og grundloven giver præsidenten stor magt som både stats- og regeringschef, hvilket blandt andet inkluderer magt til at stifte love ved kundgørelse i nødstilfælde (hvis det haster og er nødvendigt) og magten til at nedlægge veto mod hele love eller specifikke dele af love.
Argentinas lovgivende forsamling (med to kamre) er Congreso de la Nación, som består af et senat med 72 pladser og et repræsentanthus med 257 pladser. Siden 2001 vælges senatorer ved direkte valg hvert sjette år, idet hver provins er repræsenteret af tre senatorer. En tredjedel af senatet udskiftes hvert andet år. Medlemmerne i repræsentanthuset vælges ved et proportionelt valgsystem for en mandatperiode på fire år. Hvert andet år vælges halvdelen af repræsentanthusets medlemmer.
Politi
Politiet i Argentina er organiseret på tre niveauer: føderalt politi, provinspoliti og kommunalt politi. Det føderale politi består dels af det civile føderale politi – Policía Federal Argentina – som er et føderalt ordens- og kriminalpoliti, dels af det føderale gendarmeri - Gendarmería Nacional Argentina – som er en militær organisation med ansvar for grænsebevogtning og militær orden og sikkerhed. Den har også som sin særlige opgave at bekæmpe narkotikasmugling, terrorisme og organiseret kriminalitet, samt for at støtte andre politimyndigheder når deres ressourcer ikke er tilstrækkelige til at opretholde almindelig ro og orden. Prefectura Naval Argentina er en føderal politiagtig kystbevogtningsorganisation. Et føderalt flyvepladspoliti - Policía de Seguridad Aeroportuaria (PSA) blev oprettet i 2005 for at opretholde orden og sikkerhed ved Sistema Nacional de Aeropuertos (de føderalt drevne flyvepladser).
Forsvaret
Præsidenten er øverstbefalende for det argentinske forsvar, som en del af en retslig ramme, som indebærer en strikt adskillelse mellem det nationale forsvar og interne sikkerhedssystemer:
Det argentinske forsvar er en professionel hær.
Hæren består af 44.000 soldater i aktiv tjeneste (kontinuerligt tjeneste) og 16.000 reservister (tidvis tjeneste). Den er organiseret på tre hærfordelingsområder, en hasteindsatsstyrke og hærens flyvetjeneste. Operativt bestod hæren i 2011 af ti brigader: to panserbrigader, tre mekaniserede brigader, tre bjergbrigader, en luftlandsætningsbrigade og en junglebrigade.
Marinen i sin helhed bestod i 2007 af 20.000 sømænd og marinesoldater i aktiv tjeneste, omkring 10.000 reservister og cirka 7.000 civilansatte. Marineinfanteriet udgjorde heraf cirka 5.500 marinesoldater og marineflyvevåbenet af cirka 3.000 flysoldater. Marinen er organiseret i en kampstyrke med 4 jagere og 6 fregatter, en undervandskampstyrke med 3 ubåde, en amfibiekampstyrke og en flykampstyrke på to marineflykampenheder med 75 fly og helikoptere.
Flyvevåbenet havde i 2007 15.000 flysoldater i aktiv tjeneste og 7.000 civilansatte med 375 fly og helikoptere i 8 flykampenheder.
Menneskerettigheder
Administrativ inddeling
Uddybende artikel: Argentinas provinser
Argentina er opdelt i 23 provinser (provincias, ental – provincia), og et føderalt distrikt (distrito federal).
Økonomi
De vigtigste næringsveje er industri og landbrug. Der udvindes nogen råolie og naturgas i syd, men ikke nok til at gøre Argentina selvforsynende. Argentina har rige naturressourcer, en godt uddannet befolkning, en eksportorienteret landbrugssektor og en bred industriel base. I slutningen af 1980'erne oplevede landet ikke desto mindre en gældskrise. Inflationen nåede 200 % og industriproduktionen sank dramatisk. Argentina førte efterfølgende en økonomisk politik præget af dramatiske politikændringer, en stor offentlig og beskyttet sektor, og en lidet vellykket blanding af handelsliberalisme og produktionsmæssig protektionisme, under forhold med udbredt korruption og vanstyre.
For at bekæmpe den økonomiske krise indførte IMF et strukturtilpasningsprogram, hvor valutaen blev devalueret, næringslivet privatiseret og handelen liberaliseret. I 1991 indførte Argentina en ny, radikal pengepolitik, hvor blandt andet pesoen blev låst til dollar-kursen. I slutningen af 2001 kollapsede økonomien fuldstændig. Fattigdommen var udbredt: i 2001 levede 37 % af befolkningen i Argentina under fattigdomsgrænsen.
I 2011 kom næsten 60 % af al elektricitet, som produceredes i Argentina, fra fossile brændstoffer, overvejende gas og oliedrevne varmekraftværker, 30 % fra vandkraft og resten fra atomkraft. Atomkraften har 2 reaktorer i brug og en tredje under konstruktion.
Landbrug
Landbrug og kvægavl har i lange tider været hovednæringsveje og bidrager med 3/4 af eksportindkomsterne. Jordbruget er stærkt mekaniseret og drives overvejende på storgodser (estancior). Med sine frugtbare løsjorder er Pampas landets kornkammer. Her dyrkes især hvede og majs, og her driver gauchos, Argentinas cowboys, store kvæghjorde. Fåreavl er almindelig i Patagonien og dele af Gran Chaco. Argentina er en af verdens største korneksportører og producenter af kød, huder og uld.
Råstofressourcerne er gode men kun i ringe udstrækning udnyttede.
I de seneste år er man flere steder i Argentina gået over til at dyrke genmodificerede sojabønner, som tåler store mængder af giftstoffer, som sprøjtes over markerne, som ofte ligger tæt på landsbyer. Disse giftstoffer anklages for at være kræftfremkaldende og give fosterskader, og der ses øgning af forekomsten af både kræft og fosterskader i områder med denne type af produktion. Danmark importerer årlig over en million ton soja fra Argentina, der hovedsagelig bruges til foder til kvæg, svin og høns.
Industri
Industrien har overvejende været rettet mod forædling af jordbrugsprodukter (slagterier, fryserier, konservesfabrikker) men tung produktion er under udbygning. Halvdelen af landets eksport kommer fra landområderne.
I 2012 kom 20,3% af BNP fra fabrikation - den største vare-producerende sektor i landets økonomi.
Med en produktions vækstrate på 6,5% i 2011, hviler den mangfoldige produktionssektor på et stabilt voksende netværk af industriområder (314 pr. 2013)
I 2012 var de førende sektorer efter volumen: fødevareforarbejdning, drikkevarer og tobaksprodukter, motorkøretøjer og bildele, tekstil og læder; produkter fra olieraffinaderi og biodiesel; kemikalier og medicin, stål, alumin7ium og jern, maskiner til industri og landbrug, hvidevarer og møbler, plast og dæk, glas og cement, og optagelse og trykte medier. Derudover har Argentina i lang tid været et af top-fem vinproducerende lande i verden. Landet er dog også blevet klassificeret som et af 74 lande hvor der forekommer børnearbejde og tvangsarbejde er blevet observeret og er nævnt i rapporten fra 2014 publiceret af Bureau of International Labor Affairs.
Turisme
Turisme i Argentina er præget af tilbud med kulturelle arrangementer og attraktioner i form at en varieret natur. Landet havde 5,57 millioner besøgende i 2013, hvilket gjorde landet til det mest besøgte i Sydamerika og næstmest besøgte i Latinamerika, næst efter Mexico. Indkomsten fra besøgende fra andre lande nåede op på 4,41 milliarder US dollars i 2013, hvilket var mindre end året før, indkomsten var på 4,89 milliarder US dollars i 2012. Landets hovedstad, Buenos Aires, er den mest besøgte by i Sydamerika. Der er 30 nationalparker i Argentina, deriblandt er flere med i UNESCOs Verdensarvsliste.
Kultur
Musik
Argentina er kendt som tangoens hjemland. Tangoen udvikledes i 1800-tallet i Buenos Aires fattigkvarter. Tangoen er påvirket fra Afrika og Europa og er et af landets kulturelle symboler.
Tangoens guldalder (1930 til midten af 1950'erne) afspejlede jazz og swing i USA, med store orkestre som Osvaldo Pugliese, Aníbal Troilo, Francisco Canaro, Julio de Caro og Juan d'Arienzo stod for.
Efter 1955 gjorde virtuosen Astor Piazzolla Nuevo tango populær, en finere og mere intellektuel tendens for genren.
Tango er siden blevet populært i hele verden med grupper som Gotan Project, Bajofondo og Tanghetto.
Litteratur
Inden for litteraturen kan Jorge Luis Borges nævnes. Hans magiske realisme gav en række noveller, blandt andet Biblioteket i Babel fra 1944. Blandt de tidlige modernister i 1900-tallet kan nævnes poeten Leopoldo Lugones og romanforfatteren Enrique Larreta.
Modernismebevægelsen avancerede ind i det 20. århundrede med forfattere som Leopoldo Lugones og digteren Alfonsina Storni, efterfulgt af Vanguardismen, med Don Segundo Sombra efter Ricardo Güiraldes som en vigtig reference.
Jorge Luis Borges, Argentinas mest anerkendte forfatter og en af vigtigste figurer i litteraturens historie, fandt nye måder at se på den moderne verden i metaforer og filosofisk debat og han har påvirket forfatter fra hele verden. Noveller som f.eks. Fiktioner og Alefen er blandt hans kendteste værker. Han var ven med og samarbejdede med Adolfo Bioy Casares, som skrev en af de mest roste science fiction romaner, Morels opfindelse.
Julio Cortázar, en af de førende medlemmer af den latinamerikanske blomstring og et stort navn i det 20. århundredes litteratur, påvirkede en hel generation af forfattere i Amerika og Europa.
Andre anerkendte argentinske forfattere, digtere og essayister er bland andre Estanislao del Campo, Eugenio Cambaceres, Pedro Bonifacio Palacios, Hugo Wast, Benito Lynch, Enrique Banchs, Oliverio Girondo, Ezequiel Martínez Estrada, Victoria Ocampo, Leopoldo Marechal, Silvina Ocampo, Roberto Arlt, Eduardo Mallea, Manuel Mujica Láinez, Ernesto Sabato, Silvina Bullrich, Rodolfo Walsh, María Elena Walsh, Tomás Eloy Martínez, Manuel Puig, Alejandra Pizarnik, og Osvaldo Soriano.
Teater
Buenos Aires er en af de store teaterhovedstad i verden, med en scene af international kaliber centret på Corrientes Avenue, "gaden som aldrig sover", der af og til refereres til som en intellektuel Broadway i Buenos Aires. Teatro Colón er et globalt kendemærke for opera og klassiske opførelser; dets akustik anses for at være blandt verdens top fem. Andre vigtige teaterscener er bl.a. Teatro General San Martín, Cervantes, begge i Buenos Aires City; Argentino i La Plata, El Círculo i Rosario, Independencia i Mendoza og Libertador i Córdoba.
Griselda Gambaro, Copi, Roberto Cossa, Marco Denevi, Carlos Gorostiza, og Alberto Vaccarezza er blot nogle af de mest prominente argentinske dramatikere.
Film
Argentinas filmindustri har historisk været en af de tre mest udviklede indenfor latinamerikansk film, sammen med film fra Mexico og Brasilien. Den argentinske filmhistorie startede i 1896, og i starten af 1930'erne var landet allerede blevet den førende filmproducent i Latinamerika, og beholdt denne plads frem til starten af 1950'erne. Verdens første animerede biograffilm blev lavet og udgivet i Argentina, af tegnefilmskaberen Quirino Cristiani i 1917 og 1918.
Argentinske film har modtaget anerkendelse fra hele verden: landet har vundet to Oscar for bedste fremmedsprogede film, med The Official Story (1985) og The Secret in Their Eyes (2009) med syv nomineringer:
The Truce (La Tregua) i 1974
Camila (Camila) i 1984
The Official Story (La Historia Oficial) i 1985
Tango (Tango) i 1998
Son of the Bride (El hijo de la novia) i 2001
The Secret in Their Eyes (El Secreto de sus Ojos) i 2009
Wild Tales (Relatos Salvajes) i 2015
Damián Szifron episodiske sorte komedie fra 2014 Wild Tales (Relatos salvajes) er en af de mest succesfulde argentinske film, nationalt som internationalt.
Sport
Argentinas nationalsport er pato, som er en sport som udøves på hesteryg og som kombinerer indslag fra polo og basketbold.
Argentina er et af verdens største fodboldlande, og Argentinas fodboldlandshold har vundet VM i fodbold tre gånge, i (1978, 1986 og 2022) og været i finale yderligere tre gange, således i 2014. Det vandt tillige OL-guld i fodbold for herrer i OL 2004 i Athen i Grækenland samt OL 2008 i Peking, Kina. Argentinska klubhold som CA Boca Juniors og CA Independiente har haft store fremgange internationalt og er, sammen med CA River Plate - som er den klub, som vundet den argentinske liga flest gange - blandt de mest kendte og populære i Sydamerika. Den tidligere fodboldsstjerne Diego Maradona er meget populær, men listen over fremtrædende argentinske fodboldspillere gennem årene er lang og omfatter navne som Alfredo Di Stéfano, Enrique Omar Sivori, Antonio Sastre, Guillermo Stabile, Amadeo Carrizo, Ernesto Grillo, Adolfo Pedernera, Mario Alberto Kempes, Angel Amadeo Labruna, Daniel Passarella, Ricardo Enrique Bochini, Oscar Ruggeri, Sergio Goycochea, Gabriel Batistuta, Javier Zanetti, Lionel Messi, Diego Simeone, Sergio Agüero, Javier Mascherano og Gonzalo Higuaín.
Argentina har også haft fremgange inden for basket, vandt OL-guld i basket for herrer ved OL 2004 i Athen i Grækenland og bronze ved OL 2008 i Peking i Kina.
Andre sportsgrene med mærkbare resultater er tennis (de mest kendte tennisspillere: Guillermo Vilas, Gabriela Sabatini, Juan Martín del Potro, David Nalbandian, Gastón Gaudio), hestepolo, rugby (med "Los Pumas"- Argentinas herrelandshold i rugby union) , landhockey (Las Leonas), boksning og golf.
I 2018 skal Buenos Aires være vært for Olympiske Lege for unge.
Videnskab
Argentina har flere nobelpristagere: Bernardo Alberto Houssay (medicin), Luis Federico Leloir (kemi), Adolfo Pérez Esquivel (fredsprisen), Carlos Saavedra Lamas (fredsprisen) og César Milstein (fysiologi eller medicin).
Se også
Verdens lande
Noter
Andre noter
Litteratur
Eksterne henvisninger
Turistoplysninger om Argentina (på engelsk og spansk)
Dansk udvandring til Argentina
Føderale republikker
Lande i Sydamerika |
1962 | https://da.wikipedia.org/wiki/Der%20er%20et%20yndigt%20land | Der er et yndigt land | "Der er et yndigt land" er den ene af Danmarks to nationalsange.
Den anden nationalsang, Kong Christian stod ved højen Mast, er tillige kongesang og bruges ved officielle lejligheder som kongebesøg, flådebesøg, militære sportsstævner og andre højtideligheder, hvor medlemmer af det danske kongehus og danske eller fremmede regeringer er til stede i embeds medfør mv.
Ved andre lejligheder som ikke-militære sportsbegivenheder kan arrangøren frit vælge mellem de to nationalsange.
"Der er et yndigt Land" har i forhold til "Kong Christian" oplevet en stigning i brug fra 1990'erne.
Den betragtes af dansk idrætspublikum som nationalsangen i sportslig sammenhæng. Brug af "Kong Christian" kan et dansk fodboldpublikum opfatte som en fejl.
Både teksten og H.E. Krøyers musik har været kritiseret.
Tekst
Teksten er skrevet i 1819 eller 1820 af Adam Gottlob Oehlenschläger med mottoet: "Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet" (Horats, Dette hjørne af jorden smiler for mig mere end noget andet).
Han skrev teksten i anledning af en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse. Det er uklart om sangen deltog i konkurrencen . Den blev vundet af Juliane Marie Jessens Dannemark, Dannemark, hellige Lyd, efter sigende fordi teksten til denne var skrevet i en håndskrift der lignede Oehlenschlägers smukke og karakteristiske.
Oehlenschlägers tekst blev trykt i 1823 i Samlede Digte bind II.
Den havde 12 strofer, men nye gengivelser indeholder oftest kun fire: 1, 2, 3 og 12.
Oehlenschlägers udgave fra 1846 bibeholdt stroferne 1, 2, 3, 5 og 12, mens andre ældre udgivelser også har 6. strofe.
Charles Bratli har oversat sangen til engelsk med I know a lovely land / Whose charming woods of beeches.
Rimmønstret er abacdc. Med Krøyers melodi skal 3. og 6. verselinje gentages, mens det ikke er tilfældet for Carl Nielsens melodi.
Første strofe:
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal.
Fædrelandet bliver her karakteriseret ved sin natur: bøge, bakker og dale. Det bliver ikke ikke simpelthen kaldt ”Danmark”, men ”gamle Danmark”. Herved får det den vægt, der ligger i dets historie.
Professor Leif Ludwig Albertsen kritiserede i sin bog fra 1978 Lyrik der synges flere elementer ved teksten.
Frasen Brede bøge og salten østerstrand anså han for misvisende, da bøgetræer "sjældent er meget brede", og "Østersøen er et af verdens mindst salte have".
Herved mente han at "østerstrand" hentydede til Østersøen. Andre mener dog at der er tale om en østvendt kyst:
I Stengade Skov ved Langelands østkyst står der et gammelt bøgetræ, som i turistmatriale benævnes Oehlenschlägers bøg.
Det siges at digteren skrev nationalsangen her, og at bøgen var inspiration til "...det står med brede bøge, nær salten østerstrand".
Albertsen hævdede endvidere at Frejas sal er næsten uforståeligt og påstod at "nyere forskning" hævdede, at betydningen er "et bordel for afdankede vikinger". Vendingen kan dog også simpelthen forstås som en metafor for Danmark (specielt Danmarks natur) som et rum for frugtbarhed. Freja var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Albertsen mente, at det er forståeligt at Jessens sang kunne vinde konkurrencen, da den er uden "personlige spidsfindigheder" som nationalsangens "Frejas Sal".
Bøjningsformen salten er usædvanlig.
Anden strofe har et heroisk motiv og beretter om fortidens pensionerede voldsomme danskere:
Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten.
I 2004 foreslog Arne Melchior at nationalsangen blev skiftet ud med H.C. Andersens
I Danmark er jeg født, da han mente at Oehlenschlägers tekst var utidssvarende og orientalsk.
I sin kritik af nationalsangen tvivlede Arne Melchior på, at anden strofes verselinjer sagde unge danskere noget,
og i et debatindlæg skrev lærer Finn William Larsen at teksten "virker klodset og opstyltet og bærer så tydeligt præg af at være et barn af romantikkens sværmeri for oldtiden og dens hedenske guder".
Tredje strofe vender tilbage til den danske natur, og hylder tidens danske kvinder og mænd:
Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer.
Sidste strofe og den tolvte strofe i det originale digt lyder:
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå.
Bøgetræet, der nævnes to gange i teksten, får i løbet af romantikken status som det danske nationaltræ, og det skyldes ikke mindst Oehlenschlägers digt.
De mindre kendte strofer
Resten af digtets otte strofer er ikke så kendte. De indeholder en række anprisninger af det danske sprog, det danske flag, København og Kong Fredrik:
Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.
For "hver en Dansk er lige fri" og "Trældom er forbi" er det værd at bemærke at Danmark på Oehlenschlägers tid stadig var dybt involveret i slaveri og at enevælden blev ophævet få år før hans død.
Selv blandt hans venner fandtes slaveejere:
Efter sit bryllup i 1810 havde Oehlenschläger lånt Christiansholm som sommerbolig af Ernst Schimmelmann.
Schimmelmann var også slaveejer gennem sit medejerskab af vestindiske plantager.
Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.
Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.
Her er det vokative o henvendt til Dannebrog.
Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.
Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.
Vor Tid ei staaer i Dunst,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis og ei Mimers Raab
Har vakt i lige Strækning
Et bedre Fremtids Haab.
Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.
Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik ligner Fredegod;
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?
Inspirationer
Michael Strunge forsøgte sig med et variation over Oehlenschlägers tekst i et digt med samme titel. I Strunges digt, der udkom i 1980 med digtsamlingen Skrigerne!, lyder første strofe: "DER ER ET YNDIGT LAND / DET STÅR (OG FALDER) MED EF / NÆR 'AFGRUNDENS RAND'". Digtet låner fraser fra nationalsangen og bruger dem ironisk i en kommentar til Danmarks økonomiske situation med citat af den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesens ord "afgrundens rand" fra 1979.
Få år efter Strunges digt blev titlen også benyttet ironisk til Morten Arnfreds film Der er et yndigt land, der handlede om en dansk landmands problemer.
Musik
Den kendteste melodi er skrevet af Hans Ernst Krøyer. Den menes at være fra omkring 1835.
Senere melodier er af Thomas Laub og Carl Nielsen. De er ikke slået an.
En mere nutidig version står Nanna Lüders for.
Krøyers melodi er sædvanligvis noteret i D-dur og det vanlige arrangement begynder diatonisk inden for tonearten, men bevæger sig væk og har en kadence i A-dur (ved andet "østerstrand"), og senere en kromatisk nedgang (ved "Danmark, og det er Frejas") for at ende i D-dur.
Synges sangen i D-dur skal sangeren spænde lidt over en oktav fra cis til d, og sangen kræver ydermere et spring på en oktav ("det står").
Jørgen I. Jensen kaldte den originale udgave for "H.E. Krøyers helt forkerte melodi" og fremdrog i stedet Carl Nielsens og Thomas Laubs melodier som gode og sangbare. Ved en opførelse med Carl Nielsens melodi i 1924 betegnede Ekstra Bladet Krøyers melodi som "rædsom", men ville dog beholde den.
Albertsen kritiserede også elementer ved Krøyers melodi.
Han påpegede at første linje har tryk på "er" (Der er et yndigt land) som han mente var et indholdsløst ord der gjorde sætningen pseudo-eksistentialistisk.
Det bugter sig i bakke, dal, der har en lav tone ved "bakke" og høj tone ved "dal", hvilket Albertsen mente "naturligvis" kaldte "på de sarkastiskes smil".
Han kritiserede også den kromatiske nedgang ved gamle Danmark og det er Frejas som han kaldte "sælsom, uden kontakt med indholdet og ikke til at synge rent".
Anderledes fandt formanden for Roliganklubben, Steen Bille, at "den er smuk, og den er nem at synge med på."
Udgaver og indspilninger
Krøyers sang blev sunget ved den første offentlige koncert for Studenter-Sangforeningen den 19. december 1840, og sangen var første nummer.
Siden blev sangen sunget ved det store folkemøde ved Skamlingsbanken den 4. juli 1844 hvor cirka 12.000 mennesker deltog. Herefter er den blevet ganske populær og er at finde i Sangbog, indeholdende Fædrelands- og Selskabssange udgivet samme år. I denne sangbog er kun strofe et til tre medtaget.
Også sangbogen Nye og gamle Viser af og for Danske Folk fra 1850 medtager kun de tre første strofer.
"Der er et yndigt land" er indspillet af mange kunstnere.
Aksel Schiøtz indspillede sangen den 3. december 1940.
DR's ensembler har indspillet sangen.
Pia Raug og Steve Dobrogosz' fortolkning blev indspillet til deres album Hjertesproget fra 1993.
Vokalversionerne vælger oftest 4-strofe-versionen af sangen.
United States Navy Band har indspillet en udgave der findes i public domain.
Nannas udgave er indspillet med Nanna selv og Povl Dissing på vokal og findes på albummet O florens rosa udgivet 1998.
Eksterne kilder og links
mp3-lydfil
Kalliope Digtarkiv
Der er et yndigt land , musikfokusside fra Det Kongelige Biblioteks website, af Elly Bruunshuus Petersen og Anne Ørbæk Jensen
Referencer
Adam Oehlenschläger
Sange fra Danmark
Sange fra 1835
Nationalsange |
1964 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kong%20Christian%20stod%20ved%20h%C3%B8jen%20Mast | Kong Christian stod ved højen Mast | "Kong Christian stod ved højen Mast", også kaldet "Kong Christian" er den ene af Danmarks to nationalsange. Den anden er Der er et yndigt land. Da Kong Christian derudover er kongesang, benyttes den ved officielle lejligheder i Danmark såsom kongebesøg, flådebesøg, militære sportsstævner og højtideligheder i al almindelighed, hvor medlemmer af det danske kongehus eller den danske eller fremmede regeringer er til stede i embeds medfør mv., enten alene eller efterfulgt af Der er et yndigt Land.
Johannes Ewald skrev i 1778 teksten til det nationalpatriotiske syngespil Fiskerne under titlen "Romance". Baggrunden er et skibsforlis ved Hornbæk i 1770'erne. Skipperen blev reddet af lokale fiskere, som afslog belønning på trods af deres fattigdom. Denne redningsdåd inspirerede Ewald til syngespillet om fiskerne hvor man også finder den mere krigeriske lovprisning af Kong Christian 4. og de dansk-norske søhelte Niels Juel og Tordenskjold, der havde baggrund i Søslaget på Kolberger Heide i 1644.
Musikken er skrevet af Johann Hartmann. Han og Ewald har sandsynligvis fundet forlægget til sangen i en samling violinnoder af brødrene Bast, der forøvrigt stod i venskabeligt forhold til Ewald. Violinbogen er skrevet mellem 1762 og 1777. Landsdommer Ditlev Ludvig Rogert er også nævnt som komponisten.
Musikken fandt sin endelige form i Kuhlaus musik til Elverhøi fra 1828. I dette festspil med tekst af Johan Ludvig Heiberg skrevet til den senere Frederik den 7's bryllup i 1828 slutter den bekendte ouverture med denne melodi, og stykkets afslutning er et kor, "Beskærm vor konge, store Gud" på samme melodi.
Ekstern henvisning
Ewalds originalversion i Kalliope
Musik fra Danmark
Nationalsange
Kongesange
Det danske monarki |
1965 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8nland | Grønland | Grønland (, []) er et selvstyrende område indenfor Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Canadas arktiske øer. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent, mens det geopolitisk hører til Europa. Grønland har både politisk og kulturelt været tæt knyttet til Europa (specielt Norge og senere Danmark) i mere end et årtusind. I 2008 gennemførte det grønlandske folk en folkeafstemning for øget selvstyre, som med 75 % af stemmerne blev vedtaget.
Fra 1. januar 2018 er Grønland inddelt i fem kommuner.
Grønland består af øen Grønland, verdens største ø, hvor 3/4 er dækket af en iskappe, der er verdens eneste område dækket af is uden for Antarktis. Udover det består Grønland af mere end 100 mindre øer. Med en befolkning på 55.860 (2017), er det dét land i verden, som har den laveste befolkningstæthed. Ifølge Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget bor der 18.563 grønlændere i Danmark, hvis man regner til og med 3. generation.
Der har boet mennesker på Grønland i mindst 4.500 år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada. I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Det første Inuit-folkeslag ankom i det 13. århundrede. De første nordiske kolonier forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. I starten af det 18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Grønland. Grønland var i 1261 blevet et biland under den norske konge, og det blev derfor fortsat betragtet som norsk efter at Hans Egede slog sig ned på Grønland i 1721.
Den danske konge var også den norske konge indtil 1814 hvor Danmark-Norge afstod Norge til Sverige efter napoleonskrigene, men fredsaftalen overdrog de norske bilande Færøerne, Island og Grønland til Danmark, så Grønland blev formelt dansk i 1814. Under 2. Verdenskrig blev forbindelsen mellem Danmark og Grønland brudt, hvor Danmarks ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann på egen hånd indgik en aftale med USA, kendt som Grønlandstraktaten, hvorefter USA overtog forsvaret af Grønland, men anerkendte dansk overhøjhed til Grønland. Dette ledte til begyndelsen af amerikansk militær tilstedeværelse på Grønland. Efter krigen fik den danske regering, genoptaget kontrollen over Grønland. USA trak dog ikke sit militær tilbage fra øen og i 1946 tilbød de Danmark 100 millioner USD for Grønland, et tilbud den danske regering afslog. De følgende år prøvede Danmark at få USA til at tilbagetrække deres militære styrker. Der blev dog efter Danmarks indtræden i NATO indgået en ny Grønlandstraktat, der fastlagde rammerne for den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. I 1950'erne blev amerikanske baser og radarstationer udbygget, mest kendt er Thule Air base.
Ved ændringen af den danske grundlov den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter et dansk amt. Grønland gik med i det daværende EF sammen med Danmark, i 1973. Et flertal besluttede ved en folkeafstemning i 1982, at Grønland skulle udtræde af EF, hvilket blev officielt i 1985. Grønland fik hjemmestyre den 1. maj 1979, og i 2008 stemte grønlænderne for at flytte mere magt fra Danmarks regering til det lokale selvstyre. Under den nye politiske struktur, der officielt trådte i kraft den 21. juni 2009, har Danmarks regering fortsat ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi og det juridiske system. Det har også fortsat kontrol over pengepolitikken, idet Danmark årligt bidrager med et fast bloktilskud på 3,64 mia. kr. (2014), beregnet til at blive gradvist udhulet som følge af inflation, idet Grønlands økonomi efterhånden vil blive styrket af landets naturressourcer. Den danske stats bloktilskud til Grønland plus andre betalinger var i 2017 4,3 mia. kroner. Med en grønlandsk befolkning på ca. 56.000 svarer det til ca, 76.500 DKK per grønlænder per år.
Historie
Tidlige forhistoriske kulturer
I forhistorisk tid var Grønland hjemsted for flere forskellige forhistoriske inuit "palæoeskimoiske" kulturer De første forhistoriske inuitter- eller mere kendt som "palæoeskimoer" menes at stamme fra Asien, hvorfra de første inuitiske stammer vandrede over Beringstrædet til Alaska og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500 f.Kr. i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til Inglefield Land i Nordøstgrønland. Denne kultur benævnes Independence I-kulturen. Independence I-kulturen varede indtil omkring 1300 f.Kr.
Fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. blev det sydlige og vestlige Grønland desuden beboet af Saqqaq-kulturen, der jagede fra bopladser i det nordlige og østlige Grønland fra Diskobugten til Scoresbysund. Efter at Saqqaq-kulturen forsvandt, opstod Independence II-kulturen i det nordlige Grønland og den tidlige Dorset-kultur i det vestlige Grønland. Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset.
Dorset-kulturen var den første kultur, der befolkede hele Grønlands kystnære områder, både på vest- og østkysten. Dorset-kulturens befolkning levede primært af landpattedyr som rener og moskusokser.
Norrøn bosættelse
Mens inuitterne var jægere og nomader, har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning, der var landbrugere. Det var nordboerne, skandinaver udvandret til Grønland, der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem, der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder på Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne. En anden forklaring på navnet finder man i islandske sagaer, hvori det siges, at den norsk-fødte Erik den Røde var drevet i eksil for mord. Sammen med sine trælle og sin familie drog han til Grønland for at finde et land, der efter sigende skulle ligge mod nordvest. Han gav landet dets navn i håb om, at det tiltalende navn ville tiltrække folk, der ville bosætte sig i landet.
Fra 986 e.Kr. blev Grønlands vestkyst altså beboet af islændinge og nordmænd i to bosættelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Grønland. De delte øen med den sene Dorset-kulturs indbyggere, der beboede de nordlige og østlige dele, og senere med Thule-kulturen, der kom fra nord. Norrøne grønlændere undergav sig norsk styre i det 13. århundrede, og Kongeriget Norge, der var i personalunion med Danmark fra 1380 og en del af Kalmarunionen fra 1397.
Bosættelserne, såsom Brattahlid, bestod et par hundrede år, men forsvandt engang i det 15. århundrede, måske i starten af den den lille istid.
Fortolkninger af iskerner og muslinger tyder på, at områderne omkring fjordene i det sydlige Grønland mellem 800 og 1300 e.Kr. har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader højere end normalt i Nordatlanten og med træer og urteagtige planter og kvægopdræt. Byg blev dyrket som en afgrøde op til den 70. breddegrad. Desuden viser iskernerne, at Grønland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i løbet af de seneste 100.000 år. Landnámabók noterer sig de vintre, hvor "gamle og hjælpeløse blev dræbt og kastet ud over klipperne".
Disse bosættelser forsvandt i løbet af det 14. og 15. århundrede, formentlig som et resultat af sult og konflikter med inuit.
Menneskeknogler fra denne periode tyder på, at nordboerne var fejlernærede, sandsynligvis på grund af nordboernes ødelæggelse af den naturlige vegetation som følge af landbrug, og pestsygdom. Et fald i temperaturerne under den lille istid og/eller væbnede konflikter med inuit er formentlig også forklaringer på kulturens nedgang og forfald.
Jared Diamond peger på, at det at nordboerne ikke spiste fisk men udelukkende brugte husdyr, der trivedes dårligt i Grønlands forværrede klima, kan have resulteret i tilbagevendende hungersnød, som førte til, at de måtte opgive kolonien. Men isotopanalyser af indbyggernes knogler viser dog, at marine fødekilder leverede mere og mere af de norrøne grønlænderes kost, op mod 50 til 80% af føden ved udgangen af det 14. århundrede.
Thule-kulturen
Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-eskimoer hos nulevende grønlændere. Thule-kulturen begyndte at migrere fra Alaska omkring år 1000 e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser som hundeslæden og harpunen, som forbindes med Grønland i dag, samt uloen, der er et redskab af jern.
1500-1814
I år 1500 sendte kong Manuel I af Portugal Gaspar Corte-Real til Grønland i jagten på Nordvestpassagen til Asien, som i henhold til Tordesillas, var et område undergivet Portugal. I 1501 vendte Corte-Real tilbage med sin bror, Miguel Corte-Real. Da havet var fuldt af is, var de sejlet sydpå og havde fundet Labrador og Newfoundland. Ved deres tilbagekomst til Portugal blev disse oplysninger indarbejdet i et nyt kort over verden, som blev præsenteret for Ercole I d'Este, Hertug af Ferrara i 1502.
Kong Christian IV's ekspeditioner til Grønland i årene 1605-1607 kom i stand med henblik på at finde den forsvundne østlige nordbobosættelse og hævde dansk suverænitet over Grønland. Ekspeditionerne mislykkedes, dels på grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is- og vejrforhold, dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at søge efter Østerbygden på østkysten af Grønland lige nord for Kap Farvel, som er næsten utilgængelig på grund af drivis. Kaptajnen på alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende, James Hall.
Efter de nordiske bosættelser døde ud, kontrolleredes området af forskellige inuit-grupper, men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Grønland. Da kontakten med Grønland blev genetableret i det tidlige 18. århundrede, hævdede Danmark således sin suverænitet over øen. I 1721 blev en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionær Hans Egede sendt til Grønland, uvidende om den norrøne bosættelse stadig var at finde på øen. Ekspeditionen kan ses som en del af den danske kolonisering af Amerika, idet Egede anlagde en dansk koloni bestående af handelsstation og mission. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongeriget Danmark-Norge. Efter 15 år i Grønland, efterlod Hans Egede sin søn Paul Egede med ansvar for missionen i Grønland og vendte tilbage til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt i Godthåb på den sydvestlige kyst. Efter Hans Egede fulgte Herrnhuternes mission i 1733.
Kielertraktaten til norsk ishavsimperialisme
Da rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge efter Freden i Kiel i 1814 blev opløst og Norge efter Den svensk-norske krig samme år indgik en personalunion med Sverige forblev de tidligere norske oversøiske områder Grønland, Færøerne og Island og de fælles kolonier som Vestindien under den danske konge. Personalunionen mellem Sverige og Norge omfattede kun en fælles udenrigspolitik og blev opløst i 1905.
Fra slutningen af 1800-tallet fik Norge en førende rolle i udforskning af og kapløbet om at sikre sig suverænitet over polare områder i Arktis og Antarktis. Norges politik i de polare områder kaldes i Norge ishavsimperialismen og sikrede Norge suverænitet over Svalbard, Dronning Maud Land, Jan Mayen og Bouvetøen. Fridtjof Nansens Grønlandsekspedition i 1888 indledte også et nyt norsk fokus på Grønland. En gruppe nordmænd besatte med den norske regerings accept dele af Østgrønland i perioden 10. juli 1931–1933. Norge gav dette område navnet Eirik Raudes Land og lod det bestyre af en sysselmand. Dette resulterede i Konflikten om Østgrønland, hvor Danmark indklagede Norge for den internationale domstol i Haag, Holland. Norge tabte sagen ved en kendelse den 5. april 1933, hvorefter landet trak sig ud.
Anden Verdenskrig
Da Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, blev Grønland styret af Eske Brun. Amerikansk tilstedeværelse i Grønland forsvarede landet mod en mulig invasion af Tyskland. Under krigen forsynedes Grønland med varer fra USA og Canada, idet der solgtes kryolit fra minen i Ivittuut.
Under 2. verdenskrig var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra USA til England. Siriuspatruljen, der blev grundlagt i 1942, fik til opgave at bevogte de nordøstlige kyster med hundeslæder. Da de fandt adskillige tyske vejrstationer, alarmerede de de amerikanske soldater, som derefter ødelagde dem. Efter Det Tredje Riges sammenbrud overvejede Albert Speer kort at flygte i en lille flyvemaskine og skjule sig i Grønland, men han ændrede mening og besluttede i stedet at overgive sig til de allierede.
Grønland havde været et beskyttet og meget isoleret samfund indtil 1940. Grønland var en koloni og man mente, at dette samfund ville blive udsat for udnyttelse eller endda udryddelse, hvis landet blev åbnet. Derfor opretholdes et strengt monopol på grønlandsk handel, der dog blev ophævet i 1950.
Med G-50-rapporten fra 1950 blev de første skridt til moderniseringen af Grønland taget. Grønland skulle være en moderne velfærdsstat med Danmark som forbillede. I 1953 blev Grønland derfor en del af det danske rige og styredes som et amt. Denne periode varede indtil Grønlands Hjemmestyre indførelse i 1979.
Hjemmestyre og selvstyre
Efter Anden Verdenskrig udviklede USA en geopolitisk interesse i Grønland og tilbød at købe Grønland fra Danmark for USD 100.000.000, men Danmark afslog tilbuddet. Men i 1950 tillod Danmark USA at etablere Thule Air Base, der blev påbegyndt i 1951 og afsluttet i 1953, som en del af en NATO's samlede koldkrigs-strategi.
Med grundloven af 1953 blev Grønlands koloniale status ophævet og øen blev et amt i det danske rige, idet grønlænderne fik dansk statsborgerskab. Dette resulterede også i en ændring i den danske politik overfor Grønland; man gik fra kolonialisering til assimilation og danisering. Dansk var embedssprog og grønlændere tog til Danmark for at få en uddannelse. Som et forsøg blev der i denne periode sendt en snes særligt fremmelige børn til Danmark for at lade dem få en dansk skolegang, så de kunne vende tilbage til Grønland som forbilleder. Forsøget er problematiseret i en bog af Tine Bryld og er skildret i filmen Eksperimentet.
Moderniseringen af Grønland vendte et selvforsynende jægersamfund til et urbaniseret lønmodtagersamfund. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3.000 boliger, sygehusene blev udbygget og tuberkulosen næsten udryddet fra 1963. Det førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, som nåede sit højdepunkt i 1970'erne. Som en konsekvens af politiske komplikationer i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972, fremmedes ønsket om hjemmestyre, der blev indført i 1979 og gav Grønland begrænset selvstyre med eget parlament, Landstinget, mens Folketinget fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en højtidelighed i Grønland. Dronningen var og er fortsat Grønlands statsoverhoved.
I 1985 ophørte Grønlands EF medlemskab i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind. Grønland ændrede i forbindelse med medlemskabets ophør, status til et OLT-land med et associeret forhold til EF. Grønlænderne blev OLT-borgere og forblev derfor også unionsborgere i EF, som vi i dag kender som Den Europæiske Union (EU). En folkeafstemning om øget selvstyre blev gennemført den 25. november 2008 og resulterede i et ja.
Den 21. juni 2009 overtog Grønland ansvaret for en række nye områder. Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold til folkeretten. Danmark har fortsat ansvar for bl.a. udenrigsanliggender og forsvar. Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 3,64 milliarder kroner (2014) og afholder desuden en række udgifter i Grønland. Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket. Grønlandsk er det eneste officielle sprog i Grønland, men i praksis er dansk meget udbredt.
Politik
Historisk
Med gennemførelsen af Lov om Grønlands Hjemmestyre overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som det forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat. Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som den udøvende myndighed på et antal nærmere definerede områder.
Ved en folkeafstemning om selvstyre i Grønland den 25. november 2008 stemte 75,54% af
21.355 af 28.268 vælgere ja og 6.663 (23,57 %) nej til spørgsmålet om selvstyre. Valgdeltagelsen blev på 71,96%. Ja-stemmerne udgjorde således 54,36% af de 39.285 stemmeberettigede vælgere. Den 21. juni 2009 indførtes selvstyret officielt, idet Dronning Margrethe II overrakte selvstyreloven til Landstingets formand, Josef Motzfeldt. Med selvstyreloven blev grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland.
I 1985 forlod Grønland efter en folkeafstemning den 23. februar 1982 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), i modsætning til Danmark, som stadig er medlem. Stemmeprocenten var på 74,9% og 53% var for udtræden, mens 47% var imod. Grønland har indgået et "partnerskab" med EU for perioden 2007-2013 om et beløb på 25 mio. euro indenfor områderne uddannelse, mineralske råstoffer, energi, turisme og kultur, forskning og fødevaresikkerhed.
Aktuel styreform
Grønland er en del af Rigsfællesskabet og har i henhold til Selvstyreloven selvstyre. Selvstyret består af Grønlands parlament, Inatsisartut, og Grønlands regering, Naalakkersuisut. Grønlands parlament, Inatsisartut, har 31 medlemmer og mødes til to samlinger om året, en i foråret og en om efteråret, i Nuuk. Regeringen (tidligere Landsstyret) varetager den udøvende magt i Grønland.
Grønlands statsoverhoved er Dronning Margrethe II. Dronningen udnævner en rigsombudsmand, der er stedfortræder for den danske regering og monarkiet. I 2011 blev Mikaela Engell valgt som afløser for Søren Hald Møller.
Siden 1953 har Grønland i henhold til Grundlovens §28 valgt to medlemmer til Folketinget. Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit og Aki Mathilda Høegh Dam fra Siumut repræsenterer efter folketingsvalget den 5. juni 2019 Grønland i Folketinget. De færøske folketingsmedlemmer fra valget i september 2019, Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, udgør sammen med deres grønlandske kolleger de fire nordatlantiske mandater. Tidligere har der været et samarbejde på tværs af partierne i Den Nordatlantiske Gruppe, men den blev nedlagt efter valget i 2011.
Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan afgøres i samarbejde mellem Selvstyret og Folketinget. Disse anliggender omfatter bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole og valuta.
Ved kommunevalg skal man have dansk indfødsret og skal have boet i kommunen i seks uger før valget. Man skal have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget og have haft fast bopæl i det danske rige i mindst tre år. Ved valg til parlamentet skal man ligeledes have boet i Grønland i seks måneder før valget.
De grønlandske kvinder fik stemmeret i 1948. Ti af 31 valgte til landstinget er kvinder, mens de to grønlandske repræsentanter i det danske Folketing begge er kvinder.
Økonomi og erhverv
Overordnet
Grønland udgør en lille åben økonomi med en meget kraftig specialisering i fiskeri, hvilket gør landets økonomi ret afhængig af fangstmulighederne og udviklingen i fiskeripriserne på verdensmarkedet.
Grønlands BNP pr. indbygger var i 2015 på 243.000 kr., mens disponibelt BNI på grund af det ret store bloktilskud fra Danmark var på 314.000 kr. Landet befinder sig p.t. i en ret stor højkonjunktur med en økonomisk vækst i 2016 og 2017 på hhv. knap 7 og knap 4 % ifølge Grønlands Økonomiske Råd. Hovedårsagen er en fremgang i fiskeriet, også i de vigtigste arter: rejer, hellefisk og torsk. Rejefiskeriet er kvotereguleret ud fra Grønlands Naturinstituts vurdering af, hvad et biologisk holdbart niveau for fiskeriet er. Råstofudvindingen i Grønland har været svingende, men efter nogle år uden minedrift åbnede en rubinmine i 2017, og en anorthositmine er under anlæg. Den grønlandske finanspolitik vurderes af Grønlands Økonomiske Råd ikke at være holdbar. Andelen af erhvervsaktive i befolkningen forventes at falde, og udgifterne til ældre og sundhed forventes at stige, og udgiftspresset vil ikke være finansieret med de gældende regler. I øjeblikket udgør bloktilskuddene fra Danmark lidt over halvdelen af Grønlands Selvstyres indtægter.
Offentlige finanser
Den offentlige sektor i Grønland afholdt i 2010 udgifter for 9.386 mio. kr., heraf blev 2.540 mio. brugt i den sociale sektor, mens 1.926 mio. blev brugt på uddannelse og undervisning. Sundhedssystemet er også blandt de ansvarsområder, der varetages af Grønlands Selvstyre; forbruget var i 2010 på 1.294 mio. kr. Den største del af det offentlige forbrug, 3.871 mio. kr., vedrører lønudgifter til offentligt ansatte.
Grønlands offentlige indtægter udgjorde 9.606 mio. kr. i 2010 Heraf udgjorde bloktilskuddet fra den danske stat 4.227 mio. kr. eller ca. 44 pct. Denne procentdel har ligget konstant i en længere årrække. Bloktilskuddet svarer til en overførsel på ca. 74.885 kr. pr. indbygger i Grønland. Bloktilskuddet blev ved indførelsen af selvstyret fastfrosset, således at det fremover kun pristalsreguleres.
Grønland har de senere år – med undtagelse af 2009 – haft overskud på de offentlige finanser, således 220 mio. kr. i 2010.
Selvstyrets aktiviteter finansieres af løbende skatter og overførsler fra udlandet, herunder bloktilskuddet fra Danmark samt et beløb ifm. salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU, der i 2010 udgjorde 317 mio. De kommunale aktiviteter finansieres primært via kommunale skatter på indkomst og et kommunalt bloktilskud, der i 2010 udgjorde 1.599 mio. kr., fra Grønlands Selvstyre.
Udover bloktilskuddet har staten udgifter i Grønland til en række områder, der ikke er overtaget af selvstyret, fx til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar og forskning. Staten afholdt udgifter for 728 mio. kr. i 2010 i Grønland, idet udgifter vedrørende Grønland afholdt i Danmark ikke er medregnet.
Erhvervsliv
Grønland blev ramt af en økonomisk nedgang i begyndelsen af 1990'erne, men siden 1993 er økonomien blevet forbedret. Der har været ført en stram finanspolitik siden slutningen af 1980'erne, som har bidraget til at skabe overskud på de offentlige budgetter og lav inflation.
Grønlands økonomi er baseret på et snævert erhvervsmæssigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90% af landets eksport. Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes af Royal Greenland, der ejes af Grønlands Selvstyre. Grønlands Turist- og Erhvervsråd står i spidsen for udviklingen af turismesektoren. De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange små enheder, som har store driftsudgifter.
Der er ikke ejendomsret til jord i Grønland. Man kan bygge parcelhuse, hvis man får en byggetilladelse, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland. Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder som KNI (engros og detailhandel), TELE Greenland, Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line m.fl. Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber, hvor selvstyret har aktiemajoriteten.
Trods genoptagelse af flere kulbrinte- og mineral-efterforskningsaktiviteter, vil det tage flere år før en eventuel kulbrinteproduktion kan komme i gang. Grønlands olieselskab, Nunaoil, blev oprettet for at hjælpe med at udvikle en kulbrinteindustri i Grønland.
Geografi
Grønland er det tredjestørste land i Nordamerika.
før Mexico, der har et areal lige under to millioner km². Det ligger mellem den 59. og 84. breddegrad og 11. og 74. længdegrad. Øen afgrænses i syd af Atlanterhavet, i vest af Davis Strædet og Baffinbugten, i nordvest af Smith Sund og Nares Strædet, i nord af Lincolnhavet og Wandelhavet, der begge er en del af Ishavet. Mod øst dannes afgrænsningen af Grønlandshavet og Danmarksstrædet, hvorfra der kun er 240 km til Island. Det nærmeste land mod vest er Canada, som Grønland (pr. 2022) også deler sin eneste landegrænse med på Hans Ø. Grønland har verdens største nationalpark, er verdens største ø og er det største afhængige territorium i verden. Grønland har tre tidszoner: En for henholdsvis Øst-, Vest og Nordgrønland. I Vestgrønland er zonen GMT minus tre timer, Østgrønland GMT minus én time og i Nordgrønland GMT minus fire timer.
Øen er langs kysten præget af dybe fjorde, høje bjerge og en enorm stor mængde af øer og rev iblandet isbjerge og pakis, der omgiver den. Kystlinjen er på over 44.000 km og øerne strækker sig fra 59° sydlig bredde Kap Farvel til 83° nordlig bredde til øen Kaffeklubben. Grønland er 2.670 km lang og ca. 1.050 km bred. Grønlands sydspids, Kap Farvel, Nunap Isua, ligger på højde med Stockholm og Oslo. Fra Grønlands nordspids, Kap Morris Jesup, er der 740 km til Nordpolen. Grønland er dermed det nordligste landområde på jorden.
Ligesom på Antarktis har der i det indre af Grønland samlet sig enorme mængder af frossen nedbør. På midten er temperaturen næsten konstant under nulpunktet og nedbøren smelter dermed ikke. Lag på lag af sne og is danner den i gennemsnit 1.500 m høje indlandsis, der presser overskydende is, som store og små isbjerge, ud i havet. Kun 410.449 km2 eller 19% af øens areal på 2.166.086 km2 er isfrit, idet indlandsisen dækker alt undtagen en snæver kant langs med randen. Øens højeste punkt er Gunnbjørns fjeld, der er på 3.700 m; størstedelen af Grønland ligger imidlertid under 1.500 meters højde.
Forskere har siden 50'erne ment, at indlandsisen, der dækker landet, faktisk kan skjule tre separate øer, der blev dækket af gletsjere i løbet af den seneste geologiske afkølingsperiode.
Indlandsisen har et volumen på cirka 2.850.000 km³.
Vægten af den massive indlandsis har udøvet et tryk på det centrale areal, der danner et bassin, der ligger mere end 300 m under havoverfladen.
Isen flyder mod kysten fra midten af øen.
Alle byer og bygder i Grønland er beliggende langs den isfri kyst; befolkningen er koncentreret langs vestkysten. Den nordøstlige del af Grønland er ikke en del af en kommune, men er i stedet for verdens største nationalpark.
Mindst fire videnskabelige ekspeditioners stationer og lejre er blevet etableret på indlandsisen i den isdækkede centrale del af Grønland: Eismitte, North Ice, Nord-GRIP Camp og The Raven Skiway. I øjeblikket er der en fast station, Summit Camp, på indlandsisen. Forskerstationen ved Jørgen Brønlund Fjord, der udmunder i Independence-fjorden, var indtil 1950 den nordligste permanente udpost i verden.
Det nordligste Grønland, Peary Land, er ikke dækket af en iskappe, fordi luften er for tør til at producere sne. Hvis indlandsisen på Grønland skulle smelte helt væk, ville havoverfladen stige med mere end 7 m.
Mellem 1989 og 1993 borede amerikanske og europæiske klimaforskere et par 3 km lange iskerner ud af Grønlands indlandsis. Analyser af lagdelingen og den kemiske sammensætning af kernerne har skabt ny viden om klimaændringerne på den nordlige halvkugle i løbet af 100.000 år og vist, at verdens vejr og temperatur ofte har skiftet hurtigt fra en tilsyneladende stabil tilstand til en anden med verdensomspændende konsekvenser. Gletsjere i Grønland bidrager også til en stigning i det globale havniveau med et hurtigere tempo end tidligere antaget. Mellem 1991 og 2004 viste overvågninger af vejret på et sted (Swiss Camp), at den gennemsnitlige vintertemperatur var steget næsten 6 °C. Anden forskning har vist, at højere snefald fra den nordatlantiske oscillation forårsagede det indre af indlandsisen til at blive tykkere med et gennemsnit på 6 cm pr. år mellem 1994 og 2005.
En nylig undersøgelse tyder på, at planeten har været meget varmere for relativt nylig i geologisk tid: Forskere, der har udtaget prøver på to km fra Grønlands gletsjer for at finde det ældste plante-DNA har sagt, at planeten var langt varmere for hundreder af tusinder af år siden end generelt antaget. DNA fra træer, planter og insekter, herunder sommerfugle og edderkopper, fra isen under det sydlige Grønland blev anslået til at være 450.000 til 900.000 år gammelt, efter resterne hentet fra denne for længst forsvundne boreale skov. Dette synspunkt står i skarp kontrast til det herskende synspunkt om, at en frodig skov af denne art ikke kan have eksisteret i Grønland for 2,4 millioner år siden. Disse DNA-prøver tyder på, at temperaturen formentlig har nået 10 °C om sommeren og -17 °C om vinteren. De angiver også, at i den sidste mellemistid, for 130.000-116.000 år siden, hvor temperaturen i gennemsnit 5 °C var højere end nu, var gletsjerne på Grønland ikke helt smeltet væk.
I 1996 fandt den amerikanske Top of the World-ekspedition verdens nordligste ø ud for Grønland: ATOW1996. En endnu mere nordlig ø blev spottet under ekspeditionens tilbagerejse, men øens status er endnu ikke bekræftet.
I 2007 blev eksistensen af en ny ø kundgjort. Uunartoq Qeqertoq (engelsk: "Warming Island", Opvarmningsøen) har altid ligget ud for Grønlands kyst, men har været dækket af en gletsjer. Denne gletsjer blev opdaget i 2002, da den smeltede, og i 2007 var den fuldstændig smeltet væk, så øen kunne ses i sin helhed. Øen fik status af "Place of the Year" i Oxford Atlas of the World i 2007
Geologi
Grønlands geologiske historie går 3.800 mio. år tilbage og indeholder dannelser fra næsten alle geologiske perioder. Således finder der dannelser fra det tidligste Prækambrium.
Spor af liv
I Isua grønstensbæltet ved Nuuk er fundet af stromatolit-fossiler de næstældste spor af liv på Jorden dateret til at være 3.700 million år gamle, 200 millioner år ældre end tilsvarende fund i Australien.
Grønlands råstoffer
Der har været kulminedrift på Grønland i mindre grad både i 17-, 18- og 1900-tallet.
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund – og dermed råstofferne på Grønland – et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne på Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning på Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at "den fastboende befolkning på Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnåedes dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der var et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet drøftedes. Fællesrådets opgave var at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne på Grønland har siden 1. juli 1998 været udøvet af Råstofdirektoratet i Godthåb, der var sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Energistyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Som noget af det første efter selvstyrets indførelse blev råstofområdet hjemtaget og hører i dag under Grønlands ansvarsområder.
Klima
Klimaet på Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10 °C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på 10 °C over den nordlige polarcirkel. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.
Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Men da luften er tør, virker det ikke så drastisk, som det kan lyde. Således kan man sammenligne temperaturerne for kystbyen Holsteinsborg med temperaturerne for indlandsbygden Søndre Strømfjord, der ligger ca. 150 km fra kysten, men på nogenlunde samme breddegrad som Holsteinsborg. I januar 2003 var middeltemperaturen -12 °C i Søndre Strømfjord, mens den i Holsteinsborg var -7 °C. I juli 2003 var middeltemperaturen 11 °C i Søndre Strømfjord, men kun 7 °C i Holsteinsborg. Sommertemperaturerne fordelt over hele Grønland er overraskende ensartede på grund af sommerens midnatssol nord for polarcirklen.
Temperatur-ekstremer
Den 30. juli 2013 måltes den højeste temperatur nogensinde i Grønland; 25,9 °C i Maniitsoq (Sukkertoppen). Der blev målt -69,6 °C den 22. december 1991 inde i landet i 3.105 meters højde ved en vejrmålestation, Klinck, der var opsat midlertidigt, hvor indlandsisens topografiske højdepunkt er. Positionen er 72°18'Nord, 40°28'Vest. En af de laveste temperaturer blev målt til -52,1 °C den 29. januar 1989 i Hall Land i Nordgrønland.
Nedbør
Nedbørsforholdene varierer betydeligt på Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca. 800 til over 1.400 mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200 mm, mens den enkelte steder, f.eks. i Peary Land, er så ubetydelig, at området kan betegnes som arktisk ørken.
Daglængde
Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og Godthåb i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller polarnat og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5 timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I Ilulissat nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, i Upernavik ca. tre måneder og i Thule knapt fire måneder.
Transport
Landstransport
Der er veje i byerne, men ikke mellem byerne, fordi kysten har mange fjorde, der ville nødvendiggøre færgeforbindelser eller broer. Der er dog et relativt veludviklet system af veje i Søndre Strømfjord, ligesom der i et vist omfang findes grusveje i Sydgrønland, mellem fåreholderstederne. Snescooter og hundeslæde er også udbredte transportmidler, men kræver naturligvis et underlag af sne.
Lufttransport
De mest udbredte transportmidler er fly og helikoptere. Der er både lufttransport internt i Grønland og mellem øen og andre nationer. Grønland har to store internationale lufthavne, Narsarsuaq der er en tidligere amerikansk luftbase i Sydgrønland, og Søndre Strømfjord, ligeledes en tidligere amerikansk base. Søndre Strømfjord ligger 300 km nord for Godthåb og er Grønlands vigtigste lufthavn. Disse to lufthavne fordeler trafikken til landets øvrige bosteder, idet den videre befordring foregår med mindre fly af DHC-7- eller DHC-8-typen og helikoptere, fx Sikorsky S-61. Ved begge lufthavne bor meget få mennesker, hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende. Søndre Strømfjord er gennem de sidste 20 år blevet Grønlands største bygd.. Man har igennem de senere år opnået at almindelige små fly kan lande ved alle byer, hvor man førhen var henvist til dyre helikopterrejser. Flytransport er i høj grad støttet fra det offentlige; rutenettet er delt i en støttet del, der beflyves på såkaldte servicekontrakter med selvstyret, og en kommerciel del, der beflyves som en forretning.
Den vigtigste og største rute går fra Søndre Strømfjord til København. Der er derudover forbindelser til Island og Canada. I maj 2007 igangsatte Air Greenland en sommerrute til og fra Baltimore i USA,, men ruten blev indstillet den 10. marts 2008 på grund af finansielle tab. Air Iceland opererer to gange om ugen fra Keflavík til Jakobshavn. Ud over disse ruter er der internationale flyvninger mellem Narsarsuaq og København. Air Iceland driver også ruter mellem Reykjavík og Narsarsuaq, Jakobshavn og Godthåb på vestkysten og Kulusuk og Scoresbysund på østkysten. Der er 12 lufthavne, fem heliporte og 42 helistop i landet. Lufthavnene drives af Grønlands Lufthavnsvæsen.
Skibstransport
Der er person- og fragttransport med kystnære færger i Grønland. Arctic Umiaq Line sejler en gang om ugen, idet det tager 76 timer at gøre turen i hver retning (fra Jakobshavn i Nord til Narsaq i syd). I Diskobugten kan man sejle med Disko Line mellem flere byer og bygder.
Skibsfarten kan besværliggøres pga. isbjerge og tilfrosset havvand i vintermånederne. Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16 byer, anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder.
Kommunikation
Telefonlinjer i brug: 23.159 (2007)
Mobiltelefoner: 53.021 (2007). TELE-POST har lovsikret monopol på mobiltelefoni.
Radiostationer: AM 5, FM 12
Radioer: 98 pct. af alle husstande har radio (2002)
TV-stationer: Kalaallit Nunaata Radioa landsdækkende TV (hjemmeside) samt flere lokale TV-stationer
TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
Aviser: Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG) og Sermitsiaq. Aviserne er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern, men udgives dog som to forskellige aviser, som udkommer hver en gang om ugen.)
Internetudbydere: Tele Greenland er langt den største internetudbyder i Grønland. Selskabet er i konkurrence med de mindre udbydere Nanoq Media og Comby (2019).
ADSL-internetbrugere: 10.480 (2007)
Grønlands opdeling
Grønlands befolkning fordeler sig med ca. 50-60.000 indbyggere i 18 byer og ca. 8.517 indbyggere i ca. 60 bygder, som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca. 3.514 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt på to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.
I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere.
Kirkelig opdeling
Folkekirken i Grønland er et stift med biskop. De tre landsdele har hver sin provst. De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhæng administrative enheder, nemlig de såkaldte præstegæld. Der er således 17 præster, en i hver af de gamle kommuner. Dog omfatter præstegældet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut. Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i 1975 fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har – som i Danmark – ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA (Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat).
De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse.
Områder uden for kommunal inddeling
Områder udenfor kommunal inddeling omfatter:
Grønlands Nationalpark på ca. 972.000 km² omfatter hele den nordøstlige del af landet
Hans Ø er den nordligste ø i Kennedy-kanalen. Øen er delt mellem Canada og Grønland og har Grønlands eneste landgrænse
Franklin Ø er den midterste af de tre øer i Kennedy-kanalen mellem Grønland og Ellesmere Island
Crozier Ø er den sydligste af tre øer i Kennedy-kanalen
Kaffeklubben er opkaldt efter en uformel kaffeklub på Geologisk Museum på Københavns Universitet
Eirik Raudes Land, fra 1933 Kong Christian X's land
Thule Air Base i Pituffik
Peary Land er en halvø i det nordlige Grønland opkaldt efter Robert E. Pearys ekspedition 1891-1892
Prins Christians Sund (grønlandsk: Ikerasassuaq) er en vejrstation øst for Grønlands sydspids Kap Farvel
Kultur
Befolkning
Grønlands befolkning er et multietnisk folk, overvejende af blandet inuit og nordeuropæisk oprindelse med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. Det er kun 140 år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst- og nordgrønlænderne. Flertallet af det grønlandske folk har grønlandsk som modersmål, mens et mindretal af de etniske grønlændere, udover den danske minoritet, har dansk som modersmål.
Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der er opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.
Der var 56.742 indbyggere i 2012, og befolkningstætheden var på 0,14 pr. km² isfrit areal. Heraf bor 16.181 personer i Godthåb. 88,3 procent af befolkningen på Grønland er født i Grønland, mens 11,7 procent er født uden for Grønland. Der findes ikke befolkningstællinger baseret på folks etniske tilhørsforhold.
I 2007 fik Den Nordatlantiske Gruppe lavet en undersøgelse af grønlændere i Danmark, der viste, at der er ca. 13.200 personer af grønlandsk herkomst af første og anden generation i Danmark. I den første generation er ca. 1/3 mænd og 2/3 kvinder. Hvert år får De Grønlandske Huse også foretaget en optælling af antallet af grønlændere i Danmark. Her medregnes alle personer, der er født i Grønland. I 2011 var dette tal på knap 14.700 personer. Tallet har været støt stigende de seneste år og er steget med 1.200 personer siden 2007.
Specielt tidligere i 17-1800-tallet var der mange blandede norsk-grønlandske par, og blandt blandingsslægterne kan nævnes Dalager-, Egede- og Motzfeldt-slægterne. Baggrunden er, at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge. Mange af de tyske familienavne i Grønland, som f.eks. Chemnitz, Kleist og Kreutzmann, stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund (fra før 1864), specielt fra Slesvig-Holsten (Hertugdømmerne), som giftede sig med grønlandske kvinder. Men der sås også navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut-missionærer Herrnhuter. De tyske missionærers efternavne blev således i flere tilfælde overtaget af grønlandske familier som familienavne.
Der forekommer en stor andel af selvmord på Grønland.
Kultur
Kultursammenstødet mellem nordboerne og inuit dokumenteres af arkæologiske fund, fx er et fragment af en ringbrynje fundet i Grønland, mens en figur af hvalrostand er blevet fundet i Bergen. Begge genstande er klare vidnesbyrd om samhandelen.
Inuit-kulturen dominerede dog øen fra slutningen af middelalderen til rekoloniseringen i det tidlige 18. århundrede, hvor den europæiske kultur blev genindført. I dag er den grønlandske kultur en blanding af traditionel inuitkultur og dansk kultur:
"...[K]ategorierne 'grønlandsk' og 'dansk' [er] ikke entydige, afgrænsede kategorier – qua koloniseringen er den moderne grønlandske kultur en blandingskultur, og stort set alle grønlændere har danskere i slægten."
Grønlands musikkultur omfatter populære bands og kunstnere, bl.a. Chilly Friday (rock), Siissisoq (rock), Nuuk Posse (hiphop) og Rasmus Lyberth, som deltog i det danske melodigrandprix i 1979 med en sang på grønlandsk. Simon Lynge er den første kunstner fra Grønland, der har fået et album udgivet i Det forenede Kongerige, og som også har optrådt på den britiske Glastonbury Festival. Grønlandsk musik omfatter også traditionel musik, der i vid udstrækning baseret på sang og trommer.
Uddannelse
Den grønlandske uddannelsessektor er opdelt i grundskoleuddannelser, studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
I den grønlandske folkeskole er der 10 års undervisningspligt, og skolen er opdelt i et yngstetrin for de første tre år, et mellemtrin der dækker de næste fire år og et ældstetrin, der varer tre år. Der er trintest efter yngste- og mellemtrinnet.
Grønland har haft ansvaret for folkeskolen siden 1. januar 1980.
Der findes studieforberedende uddannelser i hele landet. Der er en handelsskole og et gymnasium i Qaqortoq (Julianehåb), en handelsskole og et gymnasium i et Nuuk (Godthåb), et gymnasium i Aasiaat (Egedesminde) og et kombineret teknisk og alment gymnasium i Sisimiut (Holsteinsborg). Der udbydes desuden gymnasiale suppleringskurser i Mantiisoq (Sukkertoppen) og i Sisimiut (Holsteinsborg). Alle studieforberedende uddannelser er dansksprogede.
Erhvervsuddannelse består af skole- og praktikophold og varer typisk fra to til fem år. En række uddannelser har indbygget skole- og praktikophold i Danmark; nogle uddannelser foregår udelukkende i Grønland.
Skoleophold i Grønland gennemføres på brancheskolerne og på praktikpladser på grønlandske virksomheder. Brancheskolerne omfatter handelsskolen i Qaqortoq, Levnedsmiddelskolen INULI, Grønlands Maritime Skole, handelsskolen i Nuuk, Center for Sundhedsuddannelser, Bygge- og Anlægsskolen, Jern- og Metalskolen samt Fisker- og Fangerskolen.
Videregående uddannelse i Grønland er som i Danmark delt i tre typer:
Korte (akademimerkonom, procestekniker og serviceøkonom)
Mellemlange (journalist, lærer, socialpædagog, socialrådgiver og sygeplejerske)
Lange (samfundsvidenskab, teologi, arktisk teknologi, kultur- og samfundshistorie samt sprog, litteratur og medier)
De videregående uddannelser kan bl.a. tages på Grønlands Universitet.
Herudover er der mulighed for at søge optagelse på uddannelser i Danmark og i andre lande.
Religion
Den traditionelle grønlandske religion, som inuitterne før i tiden praktiserede, har i nutiden kun en begrænset indflydelse. Leif Eriksson bragte år 1000 kristendommen til Grønland, men først med Hans Egede begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721.
98% af befolkningen er protestanter og 95% af den grønlandske befolkning er evangelisk-luthersk. Biskoppen vurderer, at 85% af den grønlandske befolkning er medlem af den danske folkekirke. Der findes også mindre religiøse samfund, som katolikker, baptister, Jehovas vidner og tilhængere af Bahai.
Det Ny Testamente blev oversat til grønlandsk mellem 1766 til 1893, og den første oversættelse af hele Bibelen blev afsluttet i 1900. En ny oversættelse blev afsluttet i 2000.
I 1993 blev Grønland et selvstændigt stift. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område, der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.
Sprog
De to fremherskende sprog på Grønland er grønlandsk (kalaallisut) og dansk. Kalaallisut er et inuitsprog, og dansk er et germansk sprog. Grønlandsk er det sprog af de eskimoisk-aleutiske sprog, som tales af flest.
Kalaallisut indeholder tre indbyrdes relativt forskellige hoveddialekter: Østgrønlandsk (tunumiutut), vestgrønlandsk (kitaamiutut), og nordgrønlandsk (avanersuarmiutut). Vestgrønlandsk er det dominerende sprog, men ifølge UNESCO er dialekten sårbar (vulnerable), mens de to øvrige er i regulær fare (definitely endangered).
Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og størstedelen af befolkningen kan tale begge sprog. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009. I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen, som et sprog for videregående uddannelse, men også som den første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthåb og andre større byer. En debat om den rolle, grønlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang. Landet har ingen analfabetisme.
Man kan studere vestgrønlandsk på Eskimologi og Arktiske Studier på Københavns Universitet.
Der undervises i engelsk i grønlandske skoler, og sproget bruges som tredje sprog.
Sport
Fodbold er Grønlands nationalsport. Sporten er organiseret i Grønlands Boldspil-Union (Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat), der dog ikke er medlem af FIFA. Grønland er derimod det 17. medlem af NF-Board. Grønland lavede i 2015 en samarbejdsaftale om at anlægge fire til seks kunstgræsbaner frem mod 2025.
Grønland deltager i Island Games og Arctic Winter Games. Begge afholdes hvert andet år. I 2002 afholdt Godthåb AWG sammen med Iqaluit i Nunavut. Deltagerne vandt Hodgson-trofæet for sportsånd i 1994 og 2002.
Noter
Litteratur
Alley, Richard B. The Two-Mile Time Machine: Ice Cores, Abrupt Climate Change, and Our Future. Princeton University Press, 2000, .
Augustesen, Rasmus og Krister Hansen, Det moderne Grønland : fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 2011. .
Bardarson, I. (ed. Jónsson, F.) "Det gamle Grønlands beskrivelse af Ívar Bárðarson (Ivar Bårdssön)", København, 1930
Ehrlich, Gretel, This Cold Heaven: Seven Seasons in Greenland, Vintage, 2003
Gulløv, Hans Christian, Grønlands Forhistorie, Gyldendal 2004. .
CIA World Factbook, 2000.
Kpomassie, Tete-Michel, An African in Greenland, NYRB Classics, 2001
Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 1. Taxonomical Part. Meddr Gronland. 156(1), pp. 1–245.
Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 11. Geographic Distribution. Meddr Gronland. 156, pp. 1–70.
Steffen, Konrad, N. Cullen, and R. Huff (2005). "Climate variability and trends along the western slope of the Greenland Ice Sheet during 1991-2004," Proceedings of the 85th American Meteorological Society Annual Meeting (San Diego).
Stern, Pamela R. Historical dictionary of the Inuit. Scarecrow Press, 2004.
Eksterne henvisninger
www.norden.org
Grønlands Universitet
GEUS Grønlands geologi
Grønlands Naturinstitut
Grønlands Forundersøgelser
Grønlands Nationale Turistråd
Grønlands Selvstyre
Grønlands Statistik
Dagligt opdaterede satellitbilleder fra Grønland
www.greenland
Grønlandskort
DNA boret op fra indlandsisens dybeste dyb. Videnskab 2013.
Katti Frederiksen, Carl Christian Olsen: DET GRØNLANDSKE SPROG I DAG. Rapport over det grønlandske sprog, standpunkt og anbefalinger; Saammaateqatigiinnissamut isumalioqatigiissitaq 2017
Grønland
Øer i Grønland
Oversøiske lande og territorier
Foreslåede lande |
1967 | https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A6r%C3%B8erne | Færøerne | Færøerne () er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke omkring år 625 slog sig ned og levede som eneboere på øerne. De gav sandsynligvis øerne deres navn. Øernes egentlige befolkning stammer fra en blanding af keltiske og norske bosættere. De norske bosættere slog sig ned på øerne i tiden efter år 850, som kaldes landnamtiden. I dag er 17 af de 18 øer beboede.
Befolkningen betegnes som færinger, og befolkningstallet var 53.664 (1. jan 2022), hvoraf 22.738 bor i Tórshavn kommune. Befolkningstæthed: over 38 indbyggere per km2. Færingerne taler færøsk – et vestnordisk sprog, som er nært beslægtet med islandsk, og som ligesom islandsk stammer fra det gamle nordiske sprog, norrønt. Færøsk er det mindste nationalsprog blandt de germanske sprog. Foruden færøsk er dansk også officielt sprog, men det bruges ikke af færingerne som dagligt talesprog.
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948 og Overtagelsesloven fra 2005, og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger to repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt ikke at være medlem af EU. Administrativt er øerne opdelt i 29 kommuner. Derudover blev ældreområdet lagt ud til kommunerne at administrere pr. 1. januar 2015, disse administrative regioner er samarbejde mellem forskellige kommuner, 8 forskellige områder. De 6 gamle sysler bruges mest til statistiske formål, til uddeling af grindefangst og inden for landbrug (jf. Lov om grandestævne fra 1938).
Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende.
Fiskeri og lakseopdræt er hovederhverv på øerne, mens fåreavlen, der frem til 1800-tallet var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af grindehvaler, hvor selve slagtningen sker på særlig godkendte strande ved fjorde eller vige på øerne, som er særlig velegnede, er en særlig færøsk specialitet, men møder megen modstand fra hvalaktivister fra andre lande. Turismen har været i stor vækst, men er endnu ikke en særlig stor del af den samlede økonomi. Væksten i turismen gik dog i stå i 2020 på grund af Coronaviruspandemien.
Historie
Nyere, botaniske undersøgelser og arkæologiske fund på Færøerne vidner om, at Færøerne blev befolket noget tidligere end traditionelt antaget – nemlig i to successive perioder, hvoraf den første var fra 300-tallet til 500-tallet og så igen i en periode fra sidst i 500-tallet til 700-tallet – begge forud for øernes endelige bosættelse af nordiske vikinger i 800-tallet. Naturen af disse tidlige bosættelser kendes ikke nærmere, men det er almindeligt accepteret, at øerne var bosat af irske/keltiske munke og eneboere, før vikingerne ankom. Disse munke fandt ingen urbefolkning, som de kunne omvende. De tilbragte tiden med at drive fårehold og plantedyrkning (blandt andet dyrkede de havre). Man antager, at de irske munke kom omkring år 625. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island i tiden omkring nordmændenes ankomst til øerne.
Den irske munk og geograf Dicuil skrev omkring år 825 en geografibog med titlen Liber de Mensura Orbis Terræ. Et af afsnittene beskriver en gruppe af små øer, der lå tæt ved hinanden: "Her havde eneboere boet for hundrede år siden, men de er nu på grund af vikinger tomme for eneboere og fyldt med får og havfugle". Denne beskrivelse handler formodentlig om Færøerne.
En latinsk beskrivelse af en rejse foretaget af Sankt Brendan, en irsk munk og helgen som levede omring 484–578, giver en beskrivelse af "insulae" ("øer"), som ligner Færøerne.
Øerne blev omkring år 800 befolket af vikinger fra Norge, som angiveligt også medbragte keltiske kvinder fra Skotland, de skotske øer og Irland. Nordmændenes sprog har siden udviklet sig til nutidens færøske sprog. Færøerne regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816.
Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 var en del af Danmark-Norge. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536, der i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt, og det danske rigsråds kongevalg gjaldt også for Norge. Selvom Norge reelt vedblev med at fungere som et separat landsdel med egne love, medførte nedlæggelsen af rigsrådet, at Færøerne blev administreret adskilt fra Norge, og at nye norske love ikke kom til at omfatte Færøerne. Ved enevældens indførelse i 1660 fortsatte Færøerne med at blive administreret løsrevet fra Norge og fra 1709 direkte fra København.
Freden i Kiel
Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev afstået til Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland, til trods for den svenske kronprins Karl Johans protester, i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blev et dansk amt. Ved kongelig resolution af 6. juli 1816 blev Færø Amt oprettet som et selvstændigt amt omfattende Færøerne ledet af en amtmand. Det gamle lagting ophævedes ved plakat af 18. maj 1816, og landet fik sin overret dels i Hof- og Stadsretten, dels i Højesteret. Ved grundloven af 1849 knyttedes Færøerne nøjere til Danmark, og Danmarks Grundlov trådte i 1851 i kraft på Færøerne. Som ligestillet del af riget sendte Færøerne repræsentanter til den danske rigsdag, henholdsvis 1 medlem til Folketinget og 1 til Landstinget.
Sideløbende med, at man fra dansk side bestræbte sig på at gøre Færøerne til en i alle henseender ligestillet del af det danske rige, udvikledes der sig på Færøerne en særlig national (færøsk) bevidsthed, i første omgang synliggjort ved at gøre færøsk til et særskilt sprog i skrift. V.U. Hammershaimb skabte i 1846 en ortografi for det færøske skriftsprog, og denne blevet taget i brug, da der begyndte at udkomme færøske aviser.
I overensstemmelse med grundloven blev ved lov af 26. marts 1852 øernes politiske forfatning nærmere ordnet, idet Lagtinget, nærmere bestemt ved lov af 15. april 1854, blev genoprettet, ligesom den kommunale lovgivning senere ordnedes omtrent i overensstemmelse med de i kongeriget herskende grundsætninger.
Den 1. januar 1856 ophævedes handelsmonopolet. Færingerne havde nu ret til at oprette egne virksomheder. Retten til at handle frit havde stor betydning for overgangen fra naturalieøkonomi til pengeøkonomi og tillige udviklingen til et moderne fiskerisamfund. Med loven blev det tilladt både ind- og udlændinge at besejle øerne og drive handel dér. Fra den tid tog handelen og skibsfarten på øerne stærkt til. Varer, som var tilvirkede på øerne, indgik toldfrit til Danmark.
Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti Sjálvstýrisflokkurin som modvægt til oprettelsen af det liberale, danskvenlige parti Sambandsflokkurin, som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Sjálvstýrisflokkurins mål var, at færingerne selv fik mere indflydelse på egne anliggender. Partiet, som også kæmpede for uafhængighed af Danmark, fik i 1918 for første gang flertallet i Lagtinget.
Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering – efter Sambandspartiets henstilling – med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. §7 blev dog senere slettet i 1938, hvor sprogstriden mellem færingerne aftog, selvom den endnu ikke betragtes som endt. Under første verdenskrig var Færøerne, ligesom resten af Kongeriget Danmark, neutrale, og øgruppen blev derfor ikke så påvirket af krigen.
I 1925 stiftedes Javnaðarflokkurin ("Socialdemokratiet") på dansk initiativ. Efter lagtingsvalget 1928 har socialdemokraterne været repræsenteret i Lagtinget.
Anden verdenskrig
2. verdenskrig nåede til Færøerne den 12. april 1940, da to britiske destroyere anløb Tórshavn og krævede, at færingerne omgående forberedte sig på at modtage britiske soldater. Storbritannien overtog de områder, hvor Danmark før havde ydet støtte, og øerne blev nu afhængige af England i betydelig grad. Færøerne begyndte at deltage i fiskeproduktionen, og Storbritannien forsynede øerne med vigtige varer osv. Færingernes økonomi var god under 2. verdenskrig, da færinger transporterede fisk fra Island til Skotland og forsynede derved briterne med fisk og tjente gode penge på det. Det kostede også omkring 300 færinger livet. Flere skibe blev sænket af tyske bombefly og undervandsbåde og af andre årsager. Der døde flere færinger end f.eks. danskere pr. indbygger af krigsårsager under 2. verdenskrig. Briterne befæstede stillinger på strategisk vigtige steder. Sunde og fjorde blev mineret, og på Vágar byggede britiske ingeniørsoldater en militær flyvebase, som senere blev Færøernes lufthavn. Op mod 8.000 britiske soldater var udstationeret på Færøerne, der dengang havde 30.000 indbyggere. Færøerne skulle herved selv forvalte den politiske situation. Briterne ønskede, at de færøske fiskeskibe skulle have et flag, således, at briterne vidste, at der ikke var tale om fjendtlige skibe. Det færøske flag, Merkið, blev godkendt af de britiske myndigheder og har siden 25. april 1940 været Færøernes officielle flag. Merkið blev under 2. verdenskrig malet på siden af de færøske fiskeskibe.
Efterkrigstiden
Efter krigen stod det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og eftersom den færøske forhandlingsdelegation ikke ønskede at bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men knap 30% af befolkningen stemte for, så kongen brugte nu sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, Grundloven af 5. juni 1953 gav Færøerne to folkevalgte medlemmer af Folketinget. Tilsammen udgør Grundloven og hjemmestyreloven, og fra 2005 også Overtagelsesloven, Færøernes forfatning.
Klaksvíkstriden i 1955 viste endnu engang, hvor paradoks den færøske politik kan være. Klaksvíkingerne, som er kendt som løsrivelsesfolk, kæmpede for en dansk læge, fordi han skulle erstattes af en færøsk kollega. I stedet for at glæde sig over at få en landsmand, kritiserede de, at det var ikke deres eget valg men et diktat fra Tórshavn. Men inden den store militære konfrontation (200 politifolk var på vej, Klaksvíkingerne var allerede under våben og miner var udlagt i havnen), fandt man et politisk forlig. Men sagen stak dog langt dybere. Det handlede om Færøernes suverænitet.
1960erne var en vigtig periode for det færøske samfunds udvikling. Fiskeflåden gennemgik en omfattende fornyelse. Gamle træskibe blev udskiftet med moderne trawlere. Fangstmetodernes modernisering gjorde, at den samlede fiskeriproduktion blev fordoblet fra 1960 til 1970. Det var særlig sildefiskeriet, der forårsagede denne vækst. Siden 1970 har Færøerne haft deres egen repræsentant i Nordisk Råd, og i 1972 besluttede et enigt Lagting at Færøerne ikke skulle følge Danmark ind i EF, da man selv ville have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst. se
1989 indgik EF en frihandelsaftale med Færøerne, der oplevede en økonomisk krise. 1993 kom det frem, at den færøske økonomi og banksystemet var tæt på bankerot. Konkurserne i fiskeriet bidrog til, at Fossbankin gik konkurs. Lån på 2,7 milliarder kroner blev optaget i Danmark, og der blev indgået en aftale om tilbagebetaling af udlandsgælden. De to største banker, Føroya Banki og Sjóvinnubankin, blev i 1994 fusioneret under navnet Føroya Banki for at redde sig ud af truende konkurs. Den Danske Bank trak sig derefter ud af sit færøske engagement. I marts accepterede færøske forhandlere en plan, der gjorde landsstyret til ejer af Føroya Banki. I perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4.200-4.500 færinger (10 %) blev arbejdsløse. Omkring 10% af befolkningen udvandrede, deraf godt halvdelen til Danmark, og en del uden at vende tilbage. I 1995 nedsatte regeringen Poul Nyrup Rasmussen en undersøgelseskommission for at efterforske den færøske banksag. I 1998 udkom den 2.500 sider lange rapport om den færøske banksag. Færøerne krævede herefter 1,5 milliarder kroner i erstatning fra Danmark men fik kun 900 millioner. Færøerne blev ramt af økonomisk krise.
Den 29. marts 2005 nåede krisen mellem Færøerne og Danmark et foreløbigt slutpunkt, idet Jóannes Eidesgaard og den danske udenrigsminister Per Stig Møller i Fámjin underskrev Fámjinserklæringen, en fælles aftale om, at Færøerne fik ret til at deltage i alle internationale organisationer som associeret medlem og ret til at oprette egne repræsentationer på Danmarks ambassader. Den 31. august indgik Færøerne en aftale med Island om en fælles handelaftale. Den 2. september ophævedes alle told- og handelsbegrænsninger mellem de to lande. Samme år vedtoges overtagelsesloven til fremtidig regulering af Færøernes selvstyre.
2014 vedtog Kaj Leo Johannesens anden regering og et flertal af Lagtinget, at ældreområdet, som indtil da havde hørt under Færøernes Landsstyre, skulle administreres af kommunale enheder. Der blev oprettet syv kommunale enheder, som fra 1. januar 2015 skal administrere alt vedrørende personer, som er 67 år og ældre.
Økonomi og erhvervsliv
Fiskeri og lakseopdræt er vigtigste erhverv, men fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Før den tid var 68 % af befolkningen beskæftiget med landbrug. Fiskeri skete dengang primært til eget behov, og bønderne ejede en eller flere færøbåde. Fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også grindefangst og jagt på sæler og fugle var en væsentlig ernæringskilde.
Fiskeri
I dag er Færøerne en moderne fiskerination med en stor flåde af trawlere, mindre linefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug primært med laks. Et stigende antal personer er efterhånden beskæftiget inden for servicevirksomhed og anden fødevareproduktion end fisk. Et mejeri, to bryggerier og en margarine- og isfabrik producerer til hjemmemarkedet. Næsten al mad må importeres fra andre lande. Færøerne er ikke selvforsynende med andre madvarer end fisk. Selv fårekød importeres.
Færøernes landsstyre uddeler hvert år fiskekvoter. Modtagerne har fået dem gratis, nogle har valgt at sælge kvoterne videre og er derved blevet meget rige, da kvoterne har stor værdi. I februar 2015 sendte Kringvarp Føroya en udsendelse om de såkaldte Landsstýrisútnevndir milliardingar ("Milliardærer udvalgt af Færøernes Landsstyre"), som handlede om makrelkvoterne, som Færøerne uddelte i 2010. I udsendelsens første del kom det frem, at kvoterne blev givet til rederier, som allerede ejede skib af den rigtige type, andre rederier kunne ikke få del i kvoterne ved f.eks. at købe sig et nyt skib. I udsendelsen blev det sagt, at 10 familier ejede rettighederne til alle makrelkvoter, som det færøske landsstyre havde uddelt. Der blev også sat fokus på, at samtidig med hver enkelt af disse familier blev 72 millioner rigere på tre år fra 2010 til 2013, så voksede Færøernes offentlige gæld.
Havbrug
Indenfor havbrug, opdræt af laks, er der nu kun tre store virksomheder, som ejer alle rettighederne til lakseopdræt på Færøerne, de tre er: Bakkafrost, Luna (brandet hedder Hiddenfjord) og Marine Harvest Faroes, som er datterselskab af den norske gigant Marine Harvest. Oprindelig var Bakkafrost rent færøsk ejet, da virksomheden blev etableret i 1968 af de to brødre Hans og Róland Jacobsen (á Bakka) fra bygden Glyvrar, men nordmænd og folk fra mange andre lande har købt sig ind i foretagendet, efter at Bakkafrost blev registreret hos Børsen i Oslo i 2010. Nuværende direktør er Regin Jacobsen, som er søn af Hans á Bakka (Hans Jacobsen). Regin Jacobsen og hans mor Odvør Jacobsen ejer henholdsvis 9,2 % og 9,4% af aktierne i Bakkafrost.
I 2014 iværksatte EU og Norge en boykot af Rusland på grund af krigen i Ukraine, men Færøerne var ikke en del af denne boykot. Fra 31. august 2013 til august 2014 iværksatte EU boykot mod Færøerne for at straffe landet, da Færøerne havde fastsat sine egne makrelkvoter og sildekvoter, efter at der ikke kunne opnås enighed med EU og kystlandene i Nordatlanten. Færøerne udflyttede mere af laks til Rusland i 2014, eftersom Rusland også iværksatte boykot mod EU og Norge, og derfor købte de laks fra Færøerne i stedet. Aktierne i Bakkafrost voksede 20 % i værdi, og Bakkafrost's værdi blev forøget til 6,1 milliarder. I september 2014 skrev færøske medier, at Færøerne nu havde fået den første milliardær familie, da Regin Jacobsen og hans mor Odvør Jacobsen ejede aktier, der havde en værdi på tilsammen 1,1 milliard. På olajdagen den 29. juli 2015 satte Bakkafrost ny rekord, da aktier blev solgt til 24,50 norske kroner på Oslo Børs. Virksomhedens værdi øgedes til 12,1 milliard norske kroner, som svarede til over 10 milliarder danske kroner. Virksomheden voksede med over 500% på fire år, fra 2010 til 2014. 2016 stammede knap halvdelen af Færøernes eksportværdi fra opdrættet laks. 3,7 milliarder kroner af Færøernes samlede eksport på knap 8 milliarder kroner kom fra opdrættet laks. Færøernes vigtigste køber er Rusland, der købte for 1,9 milliarder af Færøernes samlede eksport.
Betalingsbalance
I 2014 havde Færøerne et overskud på betalingsbalancen på 400 mio. kroner. Eksporten var 6,3 mia. kroner, mens der blev importeret for 5,9 mia. kroner. Året før, i 2013, havde Færøerne et underskud på betalingsbalancen på 186 mio. kroner. En af årsagerne til overskuddet på betalingsbalancen i 2014 skyldtes, at værdien af eksporteret laks (opdrættet laks) forøgedes med en halv milliard kroner. Importen var mindre i 2014 end 2013, det skyldes bl.a., at et mindre antal skibe blev importeret i 2014 i forhold til året før. I 2012 var der underskud på betalingsbalancen på over en milliard kroner, som i følge Hagstova Føroya ("Færøernes Statistik") skyldtes import af skibe og flymaskiner.
Udenrigshandel
I 2016 eksporterede Færøerne for 8 milliarder kroner og importerede varer for 6,7 milliarder kroner. Ca. halvdelen af Færøernes eksport stammede fra eksport af fisk og knap halvdelen stammede fra salg af opdrættet laks. Knap en fjerdedel af den samlede eksport blev eksporteret til Rusland, svarende til 1,9 milliarder kroner. Dernæst kom USA, som købte for knap 900 millioner, Storbritannien købte for 835 millioner, mens Danmark og Kina købte for 600 millioner kroner hver af færøske varer.
Olie
De oliefund, der er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien, har givet anledning til at formode, at olie også forekommer på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil videre er oliefundene ikke rentable til udvinding og produktion.
Danmark har på Færøernes vegne gjort krav på det lille klippeskær samt havbunden omkring det, Rockall, der ligger i Atlanterhavet på 57°5'48"N 13°41'19"V. Selve klippen er britisk territorium, men da den er meget lille ubeboet, er det omstridt, om det kan danne basis for et britisk krav på havbunden. Både Island, Irland, Færøerne og Danmark gør krav på havbunden omkring det. Færøerne og Danmark fremsatte også krav om et stort område nord for Færøerne, som lå uden for 200 sømil grænsen. I marts 2014 lykkedes det, da FN godtog kravet, og Færøerne og det danske kongerige voksede dermed med et havområde på 127.000 km2.
Bloktilskud fra Danmark
Færøerne modtager årligt et tilskud fra Danmark benævnt "Bloktilskud" direkte via den danske finanslov. I 2016 udgjorde bloktilskuddet 641,8 mio danske kr., i 2011 udgjorde den 623,5 mio kr. Det svarer til omtrent det samme som Færøernes største lakseopdræt-virksomhed, Bakkafrost, betaler til landskassen i form af skatter, afgifter, selskabsskat og kapitalvindingsskat.
Økonomi under coronaviruspandemien
Som i resten af verden er Færøernes økonomi også ramt af coronaviruspandemien, men ikke så hård, som man frygtede i starten. Færinger har pr. 1 april 2021 tre gange bekæmpet COVID-19 pandemien til nul aktive tilfælde, det skete i maj 2020, februar 2021 og 23. marts 2021. Derudover var der kun få tilfælde i oktober og november 2020. Restriktionerne har derfor ikke været så omfattende som i mange andre lande, og nedlukning skete kun i starten, i marts/april 2020, dog forsatte fiskeskib og fiskefabrikker og lakseopdrætterne deres arbejde. Butikker og liberale erhverv som f.eks. frisører var kun lukket i starten af pandemien, i marts/april 2020. I en etårig periode fra februar 2020 til januar 2021 blev der eksporteret for 1,2 milliarder mindre af fisk end for samme periode året før. Det skyldes bl.a., at efterspørgslen blev meget mindre, da restauranter lukkede i de lande, som Færøerne eksporterer fisk til i foråret 2020. Færøske trawlere fortsatte dog med at fiske, og fisken blev gemt i fryselagre. Senere i 2020 blev situationen angående COVID-19 dog bedre i mange lande, og Færøerne kunne igen sælge fisk til andre lande. Importen til Færøerne var 8 milliarder i 2020, det var 390 milliarder mindre end 2019. Hvis man ser bort fra import af skibe og fly, så var der en vækst på 10 millioner kroner.
Turismen på Færøerne er den del af Færøernes økonomi, der har været hårdest ramt af pandemien. 2019 var et rekordår angående turismen, og man forventede, at 2020 ville blive endnu bedre, og to nye hoteller, Hotel Brandan og Hilton Garden Inn, blev bygget i Tórshavn og åbnede i 2020. Disse kom dog til at stå ret tomme i perioder pga. rejserestriktioner i forbindelse med pandemien. Dog hjalp det, at Færøerne åbnede op for turister fra Danmark i juli 2020. Færinger selv bruger også mere de færøske hoteller under Coronaviruspandemien end de tidligere har gjort. I flere perioder har de færøske myndigheder frarådt færinger at rejse udenlands på ferie, og i stedet rejse i eget land, og det har mange færinger også gjort. Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) oplyste i marts 2021, at dobbelt så mange færinger havde overnattet på de færøske hoteller i februar 2021 i forhold til februar 2020. Overnatninger fra udenlandske turister var kun halvdelen af hvad det var i februar 2020.
Færinger har brugt flere penge til at købe madvarer og alkoholfrie drikkevarer i 2020 end i 2019. De brugte 20% flere penge på tøj og fodtøj i fjerde kvartal 2020 end året før. Dette kan skyldes, at det ikke har været muligt at rejse udenlands for at købe julegaver, som mange færinger ofte har gjort tidligere.
Infrastruktur
Samfærdselsstrukturen er baseret på et veludbygget vejnet kombineret med broer og tunneller gennem bjergstrukturer samt tunneller under havområder, der forbinder nærliggende øer. Der er der færgeforbindelse til de fleste af de øer, der endnu ikke er forbundet med enten broer eller undersøiske tunneller. Det offentlige selskab Strandfaraskip Landsins driver færgerne og busserne, der kaldes Bygdarleiðir. Det er Landsverk, der er ansvarlig for at bygge og vedligeholde vejnettet på Færøerne, havne og offentlige bygninger.
Den største færge er Smyril, der sejler mellem Tórshavn og den sydligste ø, Suðuroy. Smyril har kapacitet til 200 biler og 975 personer. Færger sejler også til øerne Sandoy (indtil Sandoyartunnilin er færdig), Skúvoy, Hestur, Nólsoy, Mykines, Kalsoy, Svínoy og Fugloy. Der er helikopter forbindelse nogle gange om ugen til flere af de små øer samt Suðuroy. De små øer med helikopter forbindelse er: Mykines, Svínoy, Fugloy, Koltur, Skúvoy, Stóra Dímun.
Den længste undersøiske tunnel er Eysturoyartunnilin, der med sine 11 kilometer er Færøernes hidtil største infrastrukturelle bygningsværk. Den åbnede i december 2020 og består faktisk af tre tunneller, der mødes ved en rundkørsel langt nede under havoverfladen. Disse tre grene forbinder øerne Eysturoy og Streymoy, der var forbundet med en bro i forvejen, samt de to sider af Færøernes længste fjord, Skálafjørður. Tunnelen har tre portaler, ved bygderne Runavík og Strendur og nord for hovedstaden. Der er en rundkørsel ca. midt i tunnelen, der er udsmykket med et kunstværk af Tróndur Patursson.
Den næstlængste tunnel er den 6,3 km lange og op til 150 meter dybe Nordøtunnel, der blev indviet i 2006, hvorefter der er fast vejforbindelse fra Vágar i vest til Viðoy i øst og dermed også vejforbindelse mellem Færøernes to største byer Tórshavn og Klaksvík. Afstanden mellem Klaksvík og Tórshavn forkortedes yderligere ned til godt en halv time, efter at Eysturoyartunnilin åbnede. Sandoyartunnilin, der vil forbinde øen Sandoy med den størst ø, Streymoy, åbner efter planen i 2023.
Der er en lufthavn på Færøerne, det er Vágar Lufthavn, som er 1700 meter lang. Der er et færøsk flyselskab, Atlantic Airways, der har flyforbindelse til bl.a. København, Billund og Aalborg i Danmark, til Norge, Island, Skotland og til tider også til flere storbyer i Europa, f.eks. Barcelona og Paris. Flere af destinationerne er sat på pause på grund af Coronaviruspandemien. Andre flyselskab har også brugt lufthavnen. Helikopteren, der flyver mellem forskellige indenlandsdestinationer, benytter også Vágar Lufthavn, også til redningsoperationer.
Energiforsyning
SEV er hovedansvarlig for Færøernes energiforsyning, men der er også enkelte private aktører, der producerer elektricitet i samarbejde med SEV. SEV blev etableret i 1946 og ejes af de færøske kommuner. Visionen er at al energi skal komme fra vedvarende energikilder i 2030. Pr. 2021 produceres energien fra olie, vind, vand, sol og biogas. Der er fire vindmølleparker på land, de er placeret på fire lokaliteter på tre øer: I Húsahagi ved Tórshavn, ved Porkeri på Suðuroy og i Neshagi på Eysturoy og Røkt producerer vindenergi i nærheden af Vestmanna på Streymoy. Efterspørgslen efter energi øges år for år på Færøerne. SEV udbygger de grønne energikilder, men det går ikke hurtigt nok i forhold til efterspørgslen. I 2015 var andelen af grøn energi 59,4%, men pr. august 2020 udgjorde grøn energi kun 35,8 %. Det skyldtes dels større forbrug af el, dels mindre regn og vind end et gennemsnitsår. Ifølge SEV vil flere nye udvidelser, som f.eks. en vindmøllepark i Porkeri, der blev taget i brug i efteråret i 2020 og andre vindmølleparker der er planlagt, øge produktionen af grøn energi. Øen Suðuroy har egen el-forsyning, nettet er adskilt fra resten af landet. Efter at vindmøller i Porkeri er kommet i produktion, har man f.eks. i februar 2021 haft en overvejende grøn energiproduktion, da vindmøllerne producerede 36% af den samlede energi, 16% kom fra vandkraft og 464 kWt kom fra solenergiparken i Sumba.
Geografi
Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem Hebriderne mod syd, Shetland mod sydøst, Norge mod øst og Island mod nordvest. Øgruppen består af 18 øer og 11 holme, fra Kap Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy er afstanden 118 km lang. Kystlinjen strækker sig over 1.117 km.
De 18 øer, som udgør Færøerne, er: Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy.
Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er det største forbjerg i verden.
Der er intet sted med mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.
Geologi
Færøernes geologiske historie begynder med en aktiv vulkansk periode for ca. 55 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode, hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.
Geologisk historie
På grund af Færøernes begrænsede plantedække er det relativt let at følge geologiens historie. Øerne er opbygget i en periode, der karakteriseres af høj vulkansk aktivitet i ældre tertiær for omkring 50-60 millioner år siden. Øerne er opbygget i lag af forskellige lavastrømme (basalt) vekslende med tynde lag af aske (tuf), som er blæst ud fra vulkanerne og drysset ned over lavaen fra tidligere og større udbrud.
Den bløde aske og den hårde basalt ligger altså lag på lag i smalle og tykke striber. De bløde tuf eller askezoner eroderes relativt hurtigt væk, og den hårde klump basalt over den eroderede tuf falder ned, og dermed er den første terrasse dannet.
Den vulkanske aktivitet har varieret over millioner af år med hvile-perioder og forskellige perioder med rolige udbrudsspalter og eksplosiv vulkanisme. Enkelte steder, først og fremmest på Suðuroy, forekommer tynde kullag, der er rester af sumpskove fra tiden mellem de vulkanske udbrudsprodukter. Man har derfor opdelt plateauet i forskellige basaltserier alt efter vulkanismens forløb og lagfølgens aldersmæssige rækkefølge.
Der er store forskelle på øernes terrasseform. Den nederste og ældste serie er tykke aflejringer – lavabænke –, hvilket kan ses på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Tindhólmur og den vestlige side af Vagar. Fjeldsiderne får her et præg af store trapper.
Basalten i den nederste basaltserie er ofte søjledannede, hvilket viser sig ved langstrakte, kantede og regelmæssige søjler i fjeldsiden – næsten som et stenhuggeri.
Meget regelmæssige, lodrette søjledannelser ses på det nordlige Mykines, hvor de kan være op til 30 meter høje.
Den mellemste basaltserie består af tynde lavastrømme med stærkt porøst mellemlag. Denne serie er meget lidt modstandsdygtigt overfor smuldring og forvitring. Da disse erosions processer er hårdere i højden end længere nede, fyldes lavlandet med forvitringsmateriale fra højderne, der ofte resulterer i en karakteristisk, buet landskabs-form. Dette kan ses tydeligt på Vágar, den nordligste del af Streymoy og på den nordvestlige del af Eysturoy.
På den sydlige del af Streymoy og Eysturoy samt på de nordlige øer en landskabsformen gennemgående mere småtrappet, end f.eks. Suðuroy. Det skyldes, at denne basaltserie igen består af vekslende lag mellem basalt og tuf.
Når man overhovedet kan se de forskellige basaltserier, skyldes det, at lagene er kippet under dannelsen, inden de blev overlejret af de yngre lag. De tre basaltserier er ikke parallelle, og når man bevæger sig fra vest mod øst, bevæger man sig stort set fra den nederste basaltserie til den øverste basaltserie.
Gletsjere i sidste istid har også sat sit præg på øerne. Trykket fra isen har reduceret plateaufladerne specielt på de nordlige øer, hvor fladerne er reduceret til en række smallere eller bredere zig-zag rækker i øernes længderetning. Fænomenet er særligt udtalt på øerne Kunoy, Kalsoy og Borðoy, hvor en østvendt og en vestvendt ismasse har eroderet den mellemliggende fjeld til en smal kam.
Politik
Lagtinget
Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, og Færøernes parlament er Lagtinget, der indtil 2007 bestod af mindst 27 og højst 33 medlemmer, valgt for fire år. Ved lovændring i 2008 blev hele Færøerne én valgkreds med fast 33 medlemmer. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation. Færøerne er repræsenteret med to folketingsmedlemmer i Kongeriget Danmarks Folketing. De nuværende to færøske folketingsmedlemmer er Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) og Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin).
Landsstyret
Landsstyret (Føroya landsstýri) er Færøernes selvstyrende regering, som ledes af Lagmanden (løgmaðurin). Landsstyret bliver normalt valgt hvert fjerde år af Lagtinget. En minister kaldes landsstýrismaður eller -kvinna. Lagmand siden den 16. september 2019 er Bárður á Steig Nielsen. Han er også leder af den nuværende borgerlige regering, som fra valget den 31. august 2015 består af Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin og Miðflokkurin. Efter lagtingsvalget 2019 havde Færøerne 7 ministerier (færøsk: stjórnarráð eller aðalráð): Lagmandskontoret (Løgmansskrivtovan), Finansministeriet (Fíggjarmálaráðið), Vinnumálaráðið (Erhvervsministeriet), Fiskeriministeriet (Fiskimálaráðið), Socialministeriet (Almannamálaráðið), Sundhedsministeriet (Heilsumálaráðið), Udenrigs- og kulturministeriet (Uttanríkis- og mentamálaráðið).
Kommunerne
De færøske kommuner er:
Eiðis kommuna
Eysturkommuna
Fámjins kommuna
Fuglafjarðar kommuna
Fugloyar kommuna
Hovs kommuna
Húsavíkar kommuna
Hvalbiar kommuna
Hvannasunds kommuna
Klaksvíkar kommuna
Kunoyar kommuna
Kvívíkar kommuna
Nes kommuna
Porkeris kommuna
Runavíkar kommuna
Sands kommuna
Sjóvar kommuna
Skálavíkar kommuna
Skopunar kommuna
Skúvoyar kommuna
Sørvágs kommuna
Sumbiar kommuna
Sunda kommuna
Tórshavnar kommuna
Tvøroyrar kommuna
Vága kommuna
Vágs kommuna
Vestmanna kommuna
Viðareiðis kommuna
Rigsombudsmanden
Den danske rigsombudsmand på Færøerne siden 2017 er Lene Moyell Johansen.
Sygehuse
Færøerne har 3 sygehuse. Det største sygehus er Landssygehuset, der ligger i Tórshavn med 200 sengepladser. Dernæst kommer Klaksvig Sygehus i Klaksvig med 36 sengepladser samt Suðuroy Sygehus på Tvøroyri med 30 sengepladser. Desuden fungerer Rigshospitalet som hospital for den færøske befolkning.
Politi
Færøernes Politi er dansk og har en politikreds med næsten 100 politibetjente. Politikredsen er opdelt med en hovedstation i Tórshavn og fem understationer i Klaksvík, Runavík, Vagar Lufthavn, Sandur og Tvøroyri.
Postvæsenet
Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen. Den 16. december 2005 blev Postverk Føroya omdannet til aktieselskabet P/F Postverk Føroya. Fra Tórshavn fordeles posten til de 6 større posthuse i Klaksvík (Norðoyggjar), Miðvágur (Vágoy), Oyrarbakki (Eysturoy), Saltangará (Eysturoy), Sandur (Sandoy), Skopun (Sandoy) og Tvøroyri (Suðuroy). Derudover er der nogle små posthuse på de små øer, som typisk har åbent en time tre gange om ugen: Mykines, Kirkja og Hattarvík på Fugloy, og øen Svínoy. Øen Kalsoy har landpostbud. Øerne Skúvoy og Hestur har posthuse, som har samme ansvarshavende som posthusene på Sandoy. Fra posthusene bliver posten bragt ud af postbude til de ca. 17.000 husholdninger.
De første færøske frimærker blev udgivet den 30. januar 1975. Samtidig begyndte den danske regering og det færøske landsstyre at forhandle om overtagelse af postvæsenet på Færøerne. Det førte til, at det færøske hjemmestyre den 1.april 1976 overtog postvæsenet på Færøerne.
Der er ca. udgivet 600 færøske frimærker (2006). Danmark er Filateliafdelingens største marked med næsten 40 % af det samlede salg til udlandet. Dernæst kommer Tyskland med ca. 17 %. Salget af frimærker på Færøerne er ca. 2 % af den samlede omsætning.
Filateliafdelingens opgave er at producere frimærker til Posta og at markedsføre og sælge frimærker til samlere – særlig i udlandet.
Vejr og klima
Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og meget tæt tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Tidligere havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "Måske-land" (engelsk: "the Land of Maybe"), fordi vejret bestemmer, om aftaler og planer kan overholdes.
Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan:
Flora og fauna
Færøerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster. Der eksisterer træer, der ikke er en del af den oprindelige natur, træerne er plantet i mindre skove i Tórshavn, Klaksvík, Trongisvágur, Vágur, Selatrað, Kunoy og andre steder. Plantagerne må være godt indhegnede, således at fårene ikke får adgang til træerne. For mange år siden har skove dækket øerne, det ved man bl.a., fordi der findes kul f.eks. på Suðuroy, og uden træer ville der heller ikke være noget kul, men der har været flere vulkanudbrud siden. I nyere tid har træer ikke vokset vildt, man mener, at det skyldes, at får græsser på alle bjerge, og derfor får træer ikke lov til at vokse af sig selv. Færøernes fugle er præget af havfuglene, som i stort tal yngler i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet i øvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerne. Der er f.eks. vilde harer, som folk har lov til at jagte nogle få dage om året. Det er forskelligt fra ø til ø, om der eksisterer harer, og om man i det hele taget har lov til at jage dem. I Mykines blev de første harer bragt til øen i 1965, og der plejer man ikke at jage dem. Jens Kjeld Jensen, som bor på øen Nólsoy, har skrevet om de færøske harer på sin hjemmeside. Han sammenligner harer fra Sumba, som ligger sydligst på Færøerne, med harer fra Nólsoy. Det viste sig, at gennemsnitsvægten fra harerne fra Sumba var 3045 g, Den største vejede 3900 g og den mindste vejede 2000 g. Angående harerne fra Nólsoy, så var gennemsnitsvægten ca. 2700 g, og den største hare som nogensinde er skudt i Nólsoy vejede 3450 g.
Vegetation
Færøerne opstod som nævnt ved vulkanske udbrud for ca. 60 mil. år siden. Derefter var der en lang periode uden aktivitet, hvor der blev tid til, at skove kunne nå at dannes. På det tidspunkt lå Færøerne langt sydligere end i dag, og øerne havde et klima, der kan sammenlignes med det subtropiske klima i det sydlige Japan. Det kan man se ud fra de plantearter, der findes som fossiler i periodens kullag f.eks. den nu uddøde Metasequoia occidentalis og Tempeltræet.
Den seneste istid sluttede på Færøerne for ca. 12.000 år siden, og langsomt begyndte planterne at vende tilbage. Klimaet var i begyndelsen arktisk, så vegetationen lignede den, man kan opleve på Grønland i dag. På det tidspunkt fandtes der endnu Dværg-Birk på øerne. Efterhånden som klimaet blev varmere, ændredes også plantevæksten, sådan at Dværg-Birk forsvandt, mens Almindelig Ene blev udbredt. Kort før bosættelsen blev klimaet mere fugtigt, og vikingerne mødte øer, der var bevokset med kratskov og større, urteagtige planter.
Før landnamstiden havde de mest almindelige planter været arter fra fugtig eng, dvs. hovedsagelig halvgræsser. Derudover var der Mjødurt, Potentil, Perikon, Stenbræk, Djævelsbid og Strand-Vejbred. Desuden fandtes Ranunkel og Storkenæb, men mindre udbredt.
Ændringer efter bosættelsen
Efter bosættelsen blev græsserne, der tidligere havde produceret mellem 20 og 30% af alt pollen, de største pollenproducenter (50-60% ). Samtidig dukkede der pollen op fra Skræppe, uopdyrkede græsser (modsat kornarter som Byg og Havre), Kabbeleje, planter af Nellike-familien (flere arter af markukrudt), Korsblomst-familien, Læbeblomst-familien, Nælde og Kvan. selv om Stor Nælde på forhånd var hjemmehørende på øerne, blev den begunstiget meget af menneskenes ankomst.
Fra den første tid kan der nu findes pollen fra dyrkede planter (mest kornarter) sammen med pollen fra store arter af vildgræs. I samme lag finder man pollen fra Almindelig Firling, By-Skræppe, Eng-Kabbeleje, Fuglegræs, Hamp-Hanekro, Hvidmelet Gåsefod, Krat-Viol, Lav Ranunkel, Skov-Springklap, Stor Vandarve, Trævlekrone, flere arter af Vejbred og Vild Hør.
Ved Argisbrekka finder man tykke lag af rester fra Dun-Birk, og arten voksede på stedet mellem 2460 f.Kr. og 770 e.Kr. Der er mange steder, hvor der vokser træer på Færøerne i dag, men de fleste er plantede. Det viser sig, at Ene, Birk, og Pil var almindeligt forekommende før bosættelsen, men i de samme lag findes også pollen fra Ask, Eg, El, Elm, Fyr, Hassel, Lind og Røn.
Nutidens vegetation
I dag er vegetationen på Færøerne artsfattig og nærmest beslægtet med den i Island eller på den nordlige del af De Britiske Øer. Den naturlige træ- og buskvegetation mangler næsten helt, og man træffer mest lave pilekrat og krybende former af Almindelig Ene. Der er plantet en del indførte træer og buske på nogle af de største øer, og især nåletræerne synes at lykkes godt. Situationen i dag er, at græsheder er den dominerende vegetationstype, ofte med islæt af Hedelyng og Almindelig Blåbær. På højeste steder finder man en sparsom vegetation af fjeldplanter. Omvendt ses den frodigste plantevækst i klippesprækker og på lavtliggende klippehylder. Indhegnede områder, der beskytter planterne imod fåregræsning, har også en rig flora. Færøerne har ca. 400 arter af karplanter, 400 arter af mosser og 250 laver.
Mennesker har siden bosættelsen indført ca. 100 arter som f.eks. Kvan, der blev dyrket af vikingerne, og som i mange generationer blev brugt til at modvirke skørbug.
Blomster
Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja.
Træer
Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Ahorn, ask, fyr og pil vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov.
Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.
Kulturplanter
Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer og Have-Rabarber. Korn var et vigtigt næringsmiddel før i tiden men dyrkes ikke mere, for driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må dog importeres.
Dyrearter
Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas), der – hvis grindeflokkene observeres – med både drives ind i fjordene, hvor de hurtigt bliver dræbt. Se grindefangst. Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt.
Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår.
Færøernes fugleverden omfatter mange forskellige rugefuglearter. Nationalfuglen er Tjaldur (Strandskade). Færøerne er kendt for at have lunde, der bedre er kendt under navnet søpapegøje, en flot farverig fugl.
Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen (Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene.
En del insektarter findes ikke, som f.eks. stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglearten humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.
Befolkning
Langt størstedelen af indbyggerne er færinger og er af nordisk og keltisk oprindelse.
Nyere DNA undersøgelser viser, at de mandlige gener er 87% skandinaviske, mens de kvindelige gener er 84 % britiske (irsk/skotske).
Færøerne har 51.540 indbyggere(1. marts 2019 ), hvoraf ca. 20.000 bor i hovedstaden, Thorshavn kommune (), og 5.000 i Klaksvig (). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog eksisterer der også en lokal accent, der ligner norsk, kaldes gøtudanskt, som er dansk med færøsk udtale, ofte bruges det, når en dansk tekst skal læses op.
98 procent af indbyggerne er danske statsborgere og dermed færinger, danskere eller grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.
Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 15-20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 i Island. I august 2014 skrev aktuelt.fo, at en søgning hos Danmarks Statistik viste, at ved årsskiftet 2013/14 boede 11.696 personer i Danmark, som var født på Færøerne, heraf var 4.877 mænd og 6.819 kvinder. Udover personer, som er født på Færøerne, er der også færinger i Danmark, som ikke er født på Færøerne men er opvokset der eller har en eller begge forældre, som kommer fra Færøerne. Mange unge færinger flytter til Danmark for at tage en uddannelse, og mange af dem flytter tilbage, men der er også flere, som bliver boende i Danmark, f.eks. fordi de finder en dansk partner. Der er et underskud på 2000 kvinder på Færøerne.
Ifølge "Norden i tal 2014", som udgives af Nordisk ministerråd, så havde færøske kvinder den højeste fertilitet i Norden, men da der er flere, der fraflytter Færøerne, end der er nye tilflyttere, så sker der ikke de store bevægelser i folketallet. Færøerne havde i 2012 Nordens mindste procentdel af ikke-rygere. Angående salg af alkohol per person, så ligger Færøerne blandt de lande i Norden, som har det mindste salg, på niveau med Island og Norge. Når det gælder ulykke som dødsårsag, så havde Færøerne i 2012 Nordens laveste antal blandt kvinder, 13 af 100.000, men samtidig Nordens højeste antal af dødsulykker blandt mænd (63). Færøerne havde Nordens næsthøjeste antal af børn i pasning i 0 og 1-årsalderen næst efter Danmark. Færøerne havde Nordens største procentdel af relativ arbejdskraft, men samtidig havde Færøerne også Nordens største procentdel af kvinder, som arbejder deltid, idet over halvdelen af færøske kvinder arbejdede deltid i 2013.
Folketallets udvikling
Blandt en del historikere har der været formodet, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Synspunktet er dog altid mødt skepsis af arkæologer, hvor nyere kildeforskning bekræfter arkæologernes synspunkt. Det kan med sikkerhed fastslås, at Færøerne som tidligere nævnt blev befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere.
Færøerne har i flere omgange fornyet fiskeflåden, i slutningen af 1880'erne blev engelske slupper købt til landet, senere kom motorskibe og i 1980'erne blev trawlerflåden fornyet, det har gjort Færøerne mindre afhængige af fiskeri i nærheden af de færøske kyster og af landbrug, og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu knap 50.000.
I starten af 1990'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, der medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de fraflyttede er siden vendt tilbage til Færøerne.
Færøerne har ikke indført CPR-nr. til befolkningen, i stedet har man p-tal (persontal), som har tre cifre efter fødselsdatoen, det er kommunerne som registrerer tilflytninger og giver oplysningerne videre til Landsfólkayvirlitið. Hagstova Føroya fører statistik over bevægelser i folketallet på deres database, som folk kan søge i på hagstova.fo. Pr. 1. januar 2014 blev indbyggerantallet talt til 48.190 personer.
Færøerne har en høj forventet levetid, højere end f.eks. Danmark. Færøske kvinder kunne i 2014 ved fødslen forvente en levetid på 84,1 år, mens færøske mænd fra fødslen kunne forvente at leve til de er 79,4 år.
Verdens ældste søskende
I 2015 blev det stadfæstet, at verdens ældste søskende er født, opvokset og bosat på Færøerne. Der er tale om ægteparret Elsebeth og Magnus Olsens børn, der kommer fra bygden Rituvík. Den ældste er født i 1920, den yngste i 1938. De fyldte 1.000 år tilsammen i juli 2012. I juli 2015 runder de tilsammen 1.036 år. Faderen døde, da det yngste barn kun var 2 år gammelt. Moderen formåede dog at holde sammen på familien og alle voksede op sammen. De klarede sig bl.a. ved, at de to ældste sønner sejlede med fiskeskibe under 2. verdenskrig og gav pengene til moderen. Det gav god løn at sejle under 2. verdenskrig, da det var meget farligt. Færøske skibe fragtede fisk fra Island til Storbritannien under krigen, ca. 300 færøske mænd mistede livet på havet under 2. verdenskrig.
FarGen projectet
I 2005 blev en færøsk genetik-biobank etableret. Siden 2011 har FarGen projectet været på den færøske finanslov og finansieres også af Folketinget med 10 millioner kroner. I september 2016 blev projektet iværksat på Færøerne, hvor de første blodprøver blev taget til projektet. Det formodes, at Færøerne med en befolkning på 49.000 er et af de genetisk mest homogene folk i Nordatlanten, og genforskning er allerede foregået der indenfor monogene og komplekse sygdomme. Efter planen skal der tages blodprøver af 1.500 færinger, som melder sig frivilligt til at deltage i FarGen projektet, hvorefter blodprøverne skal gennemtestes bl.a. for at få kortlagt et færøsk referencegenom. Projektet vil gøre det muligt for forskere at forske i, hvordan gener, miljø og livsstil påvirker færingers helbred. Projektet vil også øge viden om genetiske sygdomme og på længere sigt kunne medvirke til at tilpasse medicin til den enkelte patient.
Næringsveje
Befolkningens fordeling efter næringsvej har siden 2. verdenskrig været følgende:
kilde: Statistisk Årbog 1960, 1965, 1970, 1975, 1980
Af oversigten fremgår, at fiskeri har været den vigtigste næringsvej med mere end en tredjedel af sysselsætningen mellem 1945 og 1960. I 1960-erne gik industri kraftigt frem (heraf udgjorde næringsmiddelindustrien i 1977 en tredjedel med 2.567 ansatte mod 5.100 i resten af industrien) men stagnerede i 1970-erne. Byggeri, handel, transport, administration og service har vedvarende været i fremgang, mens landbrug og gartneri vedvarende har været aftagende. Der er ikke offentliggjort tilsvarende tal for tiden efter 1977.
Uddannelse
I 1979 blev der indført et selvstændigt uddannelsessystem på Færøerne. Dog er antallet af uddannelser begrænset, og mange må rejse til udlandet for at studere. Årligt læser omkring 500 færinger på videregående uddannelser på Færøerne, mens omtrent 1000 tager til Danmark. De seneste år er flere og flere også rejst til andre lande, også udenfor de nordiske lande, for at studere. F.eks. læser flere i Aberdeen. Da det er ret svært at komme ind på medicinstudiet i Danmark er flere færinger begyndt at læse i andre lande, f.eks. i Polen. I december 2012 fik den første af de færøske medicinstuderende i Polen sit bevis. Atten andre færinger studerede på det tidspunkt medicin ved det pågældende universitet i Polen. Efter hjemmestyreordningen 1948 blev færøsk hovedsproget på Færøerne, mens dansk blev det officielle andet sprog og har også nu en central rolle på Færøerne. Det er det første fremmedsprog, som børnene lærer, fra tredje klasse, og fra fjerde klasse engelsk.
I Tórshavn ligger Færøernes Universitet (). Det blev grundlagt den 20. maj 1960 og er det eneste universitet på Færøerne. Den 1. august 2008 blev Færøernes Universitet udvidet med flere andre allerede eksisterende uddannelser. Lærerseminariet () og sygeplejerskeuddannelsen () blev fusioneret med universitetet, som beholdt det gamle navn. De studerende, der læser til lærer eller sygeplejerske, kan således kalde sig BA efter endt uddannelse. I Tórshavn kan man også læse til navigatør eller maskinmester ved Vinnuháskúlin. I Klaksvík kan man tage maritime uddannelser og sikkerhedskursus på Sjónám. I Vestmanna kan man tage en treårig gymnasial uddannelse med særligt fokus på fiskeindustrien på Fiskivinnuskúlin. Der er gymnasier i Tórshavn, ved Kambsdalur (ved Fuglafjørður i Eysturoy) og mellem Hov og Porkeri på Suðuroy (Miðnámsskúlin í Suðuroy), HF er i Tórshavn, Kambsdalur og Klaksvík. Handelsskole er i Tórshavn og Kambsdalur. Føroya Fólkaháskúli () er i Tórshavn. Heilsuskúli Føroya er på Suðuroy i samme bygning som gymnasiet, der kan man læse SOSU uddannelserne. Tekniske skoler er i Tórshavn og Klaksvík.
Det færøske køkken
Det traditionelle færøske køkken har igennem århundreder udviklet sig på sin egen måde på grund af Færøernes beliggenhed langt ude i Nordatlanten. Klimaet er ikke velegnet til dyrkning af korn og frugt. Grønsager kan dyrkes vindbeskyttede steder, som f.eks. ved bunden af fjordene. (Se også færøsk landbrug).
Færøsk mad består for en stor del af kød af opdrættede dyr samt af vilde land- og havpattedyr og fugle samt af fisk. Kartofler blev almindelige i 1800-tallet og er for de fleste uundværlige i dag og spises dagligt. Skærpekød spises ofte som pålæg på rugbrød eller drýlur, tørsaltet spæk af grindehval spises ofte sammen med tørret eller kogt grindekød (tvøst), med tørret fisk eller ræst fisk. Tørsaltet spæk gemmes mørk i salt og kan holde sig i lang tid. Det tørrede kød spises, som det er. En delikatesse er garnatálg, som kun skal fermentere i tre måneder. Indholdet er tilberedte indvolde pakket i mavenettet og lukket så grundigt inde, at det er som en vakuumpakning. Den færdige garnatálg skæres i skiver, smeltes på en pande og spises som sovs til ræstfisk (lufttørret fermenteret fisk, der efterfølgende er kogt.
Selv i dybfryserens tidsalder bliver fisk, fåre- og hvalkød hængt til lufttørring i den traditionelle færøske hjallur, et træskur med luftgennemstrømning, hvor man også konserverer færdiglavede specialiteter ved lufttørring. Færingerne lufttørrer den største del af egen fårekødsproduktion. Efterårets vejr har indflydelse på, om tørringsprocessen lykkes, og kødet dermed får den rigtige smag. Vejret må ikke være for varmt, da fluerne så kan lægge æg og kødet derved bliver ødelagt af maddiker.
Lufttørringen kan deles op i tre trin: Visnað (“visnet”), ræst (halvtørret/lagret) og tørret. Processen “Visnet”, varer kun få dage, og benyttes overvejende til tørring af fisk. Når fårene er slagtet til oktober, hænges de op et vindfyldt sted, eller i et skur med gennemstrømning af saltet havluft. Ved juletid har de tre måneders udtørring i den særligt tørre luft med et relativt højt indhold af salt forvandlet det ferske kød til ræst. Herefter koges kødet for at kunne spises, og suppen kogt på kødet serveres i samme måltid. Hvis vind og temperaturer er til det, kan kødet i form af køller hænge videre, og efter yderligere tre til fem måneder er kødet blevet til skærpekød. Mælke- og eddikesyrebakterierne har nu nedbrudt proteinerne inde i kødet så kraftigt, at man kan spise kødet uden yderligere forarbejdning, og den rige svampevækst i form af Penicillium roqueforti, der sidder på ydersiden, bidrager med yderligere smag til det kraftigt smagende møre mørke kød.
I februar 2017 modtog restauranten Koks én stjerne i Michelinguiden. Koks bruger primært lokale råvarer som fisk, skaldyr og lam, Restauranten var i Hotel Føroyar de første år, men siden maj 2016 har restaurant Koks været i Kirkjubøur.
I august 2017 vandt færinger 3 Embla-priser ud af syv kategorier. Embla er en nordisk madpris, der blev uddelt for første gang i 2017. Leif Sørensen vandt for Fish Chips, i kategorien Nordisk madhåndværker 2017. Dímunargarður vandt prisen for Nordisk råvareproducent 2017. Heimablídni vandt i kategorien for Nordiske maddestination 2017.
Religion
Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim.
Næsten alle færinger er kristne. 80% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1880 inspireret af den skotske vækkelsesprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai.
Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskatedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir.
Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra Brøðrasamkoman, og i 1961 fuldendte Kristian Osvald Viderø den i 1944 afdøde Jákup Dahls bibeloversættelse til brug i Folkekirken. Dahl havde dog allerede færdiggjort Ny Testamente i 1937, og kirken havde straks taget det i brug.
Konservative kristne holdninger spiller en stor rolle i det offentlige og politiske liv. Færøerne har således ikke indført ret til fri abort, ligesom færøske homoseksuelle ikke har ret til at indgå registreret partnerskab. I kølvandet på en meget omtalt hate crime mod en homoseksuel færøsk musiker vedtog Lagtinget dog i efteråret 2006 efter intens debat et lovforslag, der forbyder offentlig forhånelse af seksuelle mindretal.
På Færøernes nationaldag Olavsøka, 29. juli 2007, overtog landsstyret ansvaret for folkekirken, som derefter ikke længere er en del af den danske folkekirke. Fólkakirkjan ledes af biskop Jógvan Fríðriksson i Tórshavn Domkirke. Fríðriksson blev biskop samtidig med at kirken blev selvstændig. Kirkens formelle overhoved er imidlertid Lagmanden. Fólkakirkjan er inddelt i seks regioner, 14 prestegjeld og 58 menigheder. Eftersom kirken kun har 22 præster, må en del gudstjenester forrettes af ikke præsteviede personer.
Kultur
Færøerne er en selvstændig nordisk kulturnation og har Tórshavn som det kulturelle midtpunkt, bl.a. med det markante Nordens Hus (Norðurlandahúsið), hvor landets vigtigste kulturbegivenheder arrangeres. Nationalfestdag er Ólavsøka den 28./29. juli.
Sproget er et af de vigtigste aspekter i den færøske kulturelle identitet, og derfor er færingerne meget bevidste omkring bevarelsen af det færøske sprog.
Færøsk kultur er præget af et rigt kunst og musikliv med mange udøvende kunstnere.
Særlig Kristian Blak har med sit pladeselskab "Tutl" i Tórshavn i over 25 år været en inspirationskilde for færøsk musik.
Bygden Kirkjubøur på øen Streymoy er et af de vigtigste historiske- og kulturelle steder på Færøerne. Her ses blandt andet Magnus-katedralen (nu ruin), Olavs-kirken og Kongsgården, som er nogle af Færøernes største seværdigheder. Kirkjubøur har søgt om optagelse på UNESCO's liste over verdensarv i Europa I middelalderen var Kirkjubøur bispesæde.
Kædedans og folkeviser
Færøerne har meget rige traditioner inden for folkesang og –dans, og den færøske kædedans, med de dertil hørende færøsk-sprogede kvad (som fx Ormurin langi og Sigmunds kvæði Yngra) og dansksprogede folkeviser (som fx Dronning Dagmar og Holger Danske og Burmand), danses og synges stadig overalt på Færøerne, der er et af de få steder i Europa, hvor denne gamle middelaldertradition stadig lever.
De færøsksprogede kvadtekster blev i løbet af 1800-tallet indsamlet og nedskrevet, og de kom til at udgøre en væsentlig del af grundlaget for det moderne færøske skriftsprog.
Sagn og myter
Huldefolk betyder "de skjulte/usynlige folk" og er oftest forekommende blandt Færøernes, overnaturlige væsener. Den mest generelle opfattelse er, at de var højere end almindelige mennesker, havde sort hår og gik klædt i gråt tøj. Visse kilder hævder også, at de skulle være koldblodede og boede i klipper og høje.
Troldene er uden sammenligning de dummeste væsener i det færøske sagn univers. De beskrives oftest som store, groteske og behårede og har tilsyneladende lange arme.
Riser, en slags overdimensionerede jætter, forekommer, lige som trolde og huldefolk, ofte i færøske sagn, myter og eventyr. De er for det meste rent naturmytiske væsener, som man har brugt som forklaring på specielle ejendommelige naturfænomener. Det bedst kendte eksempel er Risin og Kellingin (Jætten og Kællingen).
Jætterne huserede på Færøerne i fortiden, før eller lige efter at folk havde bosat sig der. Efter hvad myterne beskriver, tumlede rundt med øerne, sprang, eller ligefrem skrævede fra ø til ø, kløvede bjerge, sloges med hinanden.
Litteratur
Færøerne er et land rigt på forfattere, hvoraf nogle af disse forfatter har opnået internationalt anerkendelse.
V.U. Hammershaimb var den person, som skabte det færøske skriftsprog og dermed grundlaget for, at den færøske litteratur opstod.
Færøerne har stolte traditioner inden for både børne- og voksenlitteraur, der rækker langt tilbage i tid.
Arkiver
Færøernes Nationalarkiv (færøsk: Tjóðskjalasavnið) er beliggende i Tórshavn. Dets hovedopgave er at indsamle, organisere, registrere og bevare myndigheders arkivalier (dokumenter), for at stille dem til rådighed for offentligheden i fremtiden. Nationalarkivet har i denne forbindelse tilsyn med offentlige myndigheders registratur (journal) og arkiv. Der findes p.t. ikke andre permanente arkiver i Færøerne, men siden slutningen af 2017 har landstyret givet finansiel støtte til et et treårigt forsøgsprojekt, under navnet "Tvøroyrar Skjalasavn", som har til opgave at indsamle private arkivalier fra nærområdet.
Biblioteker
Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn) er beliggende i Tórshavn, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne. Nationalbiblioteket fungerer også som forskningsbibliotek og offentligt bibliotek. Foruden Nationalbiblioteket eksisterer der på Færøerne 15 kommunalbiblioteker og 11 skolebiblioteker.
Museer og gallerier
Færøerne har en række museer og gallerier.
Føroya Fornminnissavn, Historisk museum; Listasavn Førøya – Færøernes Kunstmuseum; Náttúrugripasavnið – Færøernes Naturhistoriske Museum; Norðurlandahúsið – Nordens Hus; Heima á Garði, Hoyvík, Frilandsmuseum i Hoyvík; Føroya Sjósavn, Færøernes Akvarium i Argir; Galerie Focus, Glarsmiðjan; Listagluggin – Kunst Galleri.
Billedkunst
Færøernes billedkunst har stor betydning for færingernes nationale identitets erindring samt formidling af det færøske billedunivers.
Billedkunstens forskellige tidsperioder og udtryk mødes og supplerer hinanden, men kan også skabe et spænd mellem fortidens – og nutidens måde at udtrykke sig på.
Nutiden byder på Færøske frimærker, der er designet af Færøernes billedkunstnere.
Den første udstilling på Færøerne med færøsk kunst blev afholdt i Tórshavn i år 1927.
Musik
Færøerne har både sangere og bands, som er blevet et kendt navn i andre lande end Færøerne. De mest kendte solister er Eivør Pálsdóttir og Teitur Lassen. Af anerkendte klassiske komponister kan nævnes Sunleif Rasmussen. Manden bag pladeselskabet Tutl, Kristian Blak, er også komponist af klassisk musik og kendt i flere lande. Han kommer fra Fredericia, men har boet på Færøerne siden 1974. Af bands, som har tourneret i flere forskellige lande kan nævnes Týr, som må regnes for at være det mest kendte færøske band i nyere tid.
Føroya Symfoniorkestur eller Færøernes Symfoniorkester startede i 1983, samme år som Nordens Hus på Færøerne blev indviet. De nye lokaler i Nordens Hus gav nu mulighed for et større orkester; samtidig åbnede Færøernes Musikskole med 40 nye musikuddannede lærere.
Færinger i TV-talentshows
Færøerne har haft flere deltagere i danske og andre nordiske talentkonkurrencer, f.eks. Dansk Melodi Grand Prix, X Factor, Team Ninja Warrior Danmark m.m.:
I 1979 deltog Annika Hoydal i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Aldan (Bølgen). Hun opnåede en fjerdeplads.
I april 2003 vandt Guðrun Sólja Jacobsen DR's talentkonkurrence "Stjerne for en aften". Guðrun var kun 20 år gammel dengang. Guðrun er født i Tvøroyri, på øen Suðuroy.
I 2004 vandt den dengang 21-årige Gunnar Mikkelsen DR's talentkonkurrence "Stjerne for en aften". Han er opvokset i Danmark, men er halvfæring; hans mor, Kristianna Elisabeth Holm-Jacobsen, er færing.
I 2004 deltog Petsi Tvørfoss i Dansk Melodi Grand Prix og opnåede en femteplads.
I 2007 vandt Jógvan Hansen det første islandske X Factor talentshow.
I 2008 deltog det færøske punkband The Dreams i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Lad mig være" og var derved det første færøske band der nogensinde deltog i Melodi Grand Prix.
I 2008 deltog Brandur Enni i den svenske Melodifestivalen.
I 2008 deltog den færøske dreng Ragnar i DR's talentshow Talent, hvor han endte på en tredjeplads.
I 2009 vandt færøske Linda Andrews det danske talentshow X Factor.
I 2009 og 2010 deltog Jógvan Hansen i det islandske Söngvakeppni Sjónvarpsins, som er Islands indledende konkurrence til Eurovision. Han blev nummer fire i 2009 og nummer to i 2010.
I 2010 deltog Jens Marni Hansen i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Gloria. Sangen gik ikke videre.
I 2010 opnåede Anna Faroe (født Nygaard) en femteplads i det danske talentshow X Factor.
I 2012 opnåede Sveinur Gaard Olsen en tredjeplads ved årets X-Factor.
I 2012 deltog Jean Michel Helgasson i X Factor Danmark sammen med Nicoline Simone. De blev sat sammen som duo af X Factor dommerne, da der var for få grupper. Jean Michel har færøske rødder, hans far er halvt færing og halvt islænding. Jean Michel boede på Færøerne de første år af sit liv, hvorefter familien flyttede til Danmark. Det kom som en stor overraskelse, da Jean Michel besluttede at forlade X Factor efter at have været tæt på at komme i finalen.
I 2014 vandt duoen Anthony Jasmin X-Factor. Jasmin Dahl har færøske rødder, hendes mor er færing.
I 2014 vandt Herborg Torkilsdóttir konkurrencen i TV2's TV-underholdnings serie Klar, parat, sy. Hun kommer fra Færøerne og har siden 2001 boet i Danmark.
I 2015 opnåede Jógvan Joensen en andenplads ved årets X-Factor.
I 2016 deltog Kristel Lisberg i Dansk Melodi Grand Prix.
I 2016 deltager tre færinger: Øssur Debes Eiriksfoss, Birita Poulsen og Janus Jakobsen i TV-showet og konkurrencen Team Ninja Warrior Danmark, som Kanal 5 sender fra september 2016. Deres hold kaldes Team Søpapegøjerne.
Film
Færøske filminstruktører har lavet flere kortfilm specielt de sidste årtier, og bl.a. Katrin Ottarsdóttir har instrueret tre spillefilm, flere kortfilm og dokumentarfilm siden hendes debut i 1989 med Atlantic Rhapsody.
I 2012 blev den færøske filmpris Geytin etableret. Der er tale om to filmpriser som overrækkes en gang om året ved en filmfestival i Nordens Hus i Tórshavn i december. Instruktørerne tilmelder selv sine film, og derefter udvælger et udvalg op til 10 film, som alle vises ved begivenheden i Nordens Hus. Hovedprisen på 25.000 kroner og en statuette kaldes Geytin og gives af Nordens Hus, mens andenprisen, Tilskuerprisen (Áskoðaravirðislønin), er på 15.000 kroner og gives af Thorshavns kommune. Sakaris Stórá vandt den første Geytin i december 2012 med filmen Summarnátt (Sommernat).
I februar 2014 vandt hans film Vetrarmorgun (Vintermorgen) tre priser ved Berlinalen.
I 2012 vandt Annika á Lofti Tilskuerprisen.
I 2013 vandt Olaf Johannessen en Robert for bedste mandlige birolle i TV serien Forbrydelsen III.
I 2013 vandt Dávur Djurhuus Geytin for kortfilmen Terminal, mens Jónfinn Stenberg vandt Tilskuerprisen for kortfilmen Munch.
I 2014 var det samme person som vandt begge filmpriser, da Heiðrikur á Heygum vandt både Geytin og Tilskuerprisen for den 30 minutter lange gyserfilm Skuld (Skyld).
Andrias Høgenni vandt begge priser ved Geytin i 2016 for kortfilmen Et knæk.
I 2019 vandt han hovedprisen ved Geytin for kortfilmen Ikki illa meint. Samme film, der var hans afgangsfilm ved Super 16, vandt en pris ved Cannes-filmfestivalen, Semaine de la Critique, og vandt også danske filmpriser som Robert for bedste kortfilm og fiktionsprisen ved Ekko Shortlist Awards.
I 2014 fik Færøernes Kulturministerium en bevilling på finansloven til at give økonomisk støtte til færøske film. I 2017 blev Filmshúsið etableret. Filmshúsið er i Sjóvinnuhúsið i Tórshavn. De skal vejlede og hjælpe det færøske filmmiljø og markedsføre færøske film i udlandet og hjælpe til i forbindelse med filmproduktioner. Filmværkstedet Klippfisk er også placeret i Sjóvinnuhúsið. Klippfisk er støttet af Tórshavns kommune og arbejder med unge filmtalenter, de arrangerer bl.a. hvert år filmskolen Nóllywood, der er for teenagere. Nóllywood afholdes på øen Nólsoy, sædvanligvis i sommerferien.
Sport
Over 13.000 færinger er sportsligt aktive i foreninger fordelt på idrætsgrenene fodbold, roning, håndbold, volleyball, svømning, gymnastik, badminton, ridning, bordtennis, atletik og judo som den mindste, men alligevel med 100 aktive medlemmer. Færingerne deltager ved de paralympiske lege for handicappede idrætsfolk. Desuden forhandles der ihærdigt på at blive medlem af IOC og søgte om medlemskab i 1984, før IOC ændrede reglerne, som nu siger, at det kun er selvstændige stater, der kan blive medlemmer af IOC. I oktober 2014 bekendtgjorde Lagmandskontoret, at lagmanden ville tage kampen op, for at Færøerne skulle blive indlemmet i IOC. Den 21. maj 2015 var daværende lagmand, Kaj Leo Johannesen, til møde med IOC, hvor han havde et brev fra daværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt hvori hun meddelte, at Danmark støttede Færøernes ønske om selvstændig medlemskab af IOC. Konklusionen fra mødet var, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med at belyse Færøernes ansøgning fra 1984 om medlemskab af IOC. Lagmanden inviterede IOC's præsident, Thomas Bach, til Færøerne for at han kunne få bedre indblik i sport på Færøerne. Indtil nu (april 2021) har to færøske idrætsfolk deltaget ved OL, begge repræsenterede Danmark: Pál Joensen i svømning i 2012 og Katrin Olsen i roning i 2008, den tredje bliver roeren Sverri Nielsen, der skal deltage for Danmark til OL 2020 i 2021.
Færøerne deltager i Island Games (Ø-legene), som er en international idrætskonkurrence for øer eller ø-grupper, som arrangeres hvert andet år i ulige år siden 1987. Færøerne var vært i 1989 og har søgt om at blive vært igen i 2019 eller 2021, men det bliver i hvert fald ikke i 2019, eftersom Færøerne endnu ikke har en godkendt golfbane, som er et af kravene for at en ø eller ø-gruppe kan blive vært for legene. Færøerne vandt Island Games 2009 som blev holdt i Åland, Færøerne vandt med 34 guld, 23 sølv og 24 bronzemedaljer indenfor idrætsgrenene badminton, bueskydning, gymnastik, volleyball, judo og svømning.
Fodbold
Færøernes fodboldlandshold er det nationale færøske herrelandshold i fodbold. Færøernes nationalstadion er Tórsvøllur i Tórshavn.
Det færøske fodboldforbund blev stiftet 1979. Siden optagelsen i UEFA og FIFA i 1988 er interessen for fodbold blevet stor på øerne. Landsholdet har haft enorm betydning for færøsk fodbold. Der er bygget mange nye baner, og der hentes mange nye talenter til A-landsholdet fra flere ungdomslandshold. Der er tæt samarbejde mellem klubberne og det færøske fodboldforbund og samarbejde med DBU om træneruddannelsen.
England, Skotland, Wales, Nordirland og Færøerne er de eneste ikke-selvstændige lande, som er medlemmer i UEFA. Landenes historiske rettigheder har sikret dem deres forbliven i UEFA og FIFA, og de deltager som sådan i kvalifikationerne til Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne. Færøerne har dog endnu ikke opnået kvalifikation til nogle af delene.
Roning
Nationalsporten på Færøerne er roning i de traditionelle tunge færøbåde af træ med rodysten med de bedste roere fra hele Færøerne den 28. juli på Ólavsøka i Tórshavn som årets højdepunkt. Roningen foregår i Atlanterhavet, dog tæt ved kysten, og er vældig anstrengende. Ved samme lejlighed afholdes det årlige nationalmesterskab i flere forskellige bådklasser. Der roes i såkaldte 5-mannafør, 6-mannafør, 8-mannafør og 10-mannafør. De største både er 8 og 10-mannafør, og disse roes kun af mandlige roere. Piger og kvinder ror kun i de mindste bådtyper: 5-mannafør og 6-mannafør. Først starter børnekaproning for børn under 15 år, de ror 500 meter. Rækkefølgen kan variere lidt fra år til år og fra stævne til stævne, men det plejer alligevel at ligge nogenlunde fast. Dog kan ældre roere også få plads til at ro indimellem. De ældre (oldboys/oldgirls eller masters, som de kaldte sig i 2012) plejede ikke at ro om færømesterskabet, men det gjorde de i 2012. Kl. 15 plejer kaproning for unge mellem 15 og 18 år at starte, først de unge mænd, og dernæst kvinder over 18 i en bådklasse, som er lidt større, men med samme antal roere, nemlig 6 roere samt en styrmand. Antal roere varierer efter bådklasse, det mindste antal roere er seks, og det største antal roere er 10. Alle både har en styrmand (m/k), som styrer båden ved at holde i et reb, der er bundet fast i roret. Børnene ror kun 500 meter, de unge mellem 15 og 18 ror 1000 meter. Seksmannafør ror også 1000 meter, og indtil 2011 roede 8-mannafør 1500 meter og 10-mannafør 2000 meter. Dog er der ikke plads til dette alle steder. F.eks. er havnen i Tórshavn for kort til at have kaproning i 1500 meter og 2000 meter, så alle de voksne og unge mellem 15 og 18 ror kun 1000 meter. Siden 2012 har alle bådtyper roet 1000 meter. Der er syv stævner med FM kaproning hver sommer. Den første kapronings festival starter altid i Klaksvík den første weekend i juni eller den sidste weekend i maj, og den sidste ender altid i Tórshavn den 28. juli. De øvrige kaproningsstævner eller festivaler varierer efter et bestemt mønster, da der er nogle bygder, der skiftes til at afholde stævnerne.
I 1986 roede Ove Joensen fra øen Nólsoy fra Færøerne til Danmark i en robåd. Han blev kendt i Danmark som Ro-Ove. Ove Joensen døde året efter i en drukneulykke. Den færøske havroer Livar Nysted (f. 1970) har sat fem verdensrekorder da han sammen med andre har krydset Nordatlanten, Sydatlanten og det Indiske Hav i 2010 og 2013.
To færøske roere er eller har været på det danske landshold for roning i sculler: Katrin Olsen deltog ved OL for Danmark i 2008 i dobbeltsculler. Sverri Sandberg Nielsen blev udtaget til Danmarks U23 landshold i 2013 og til senior landsholdet i 2014. Han var 0,26 sekund fra en OL kvalifikation i 2016. Han vandt europamesterskabet i tungvægts single sculler i 2020 og vandt sølv ved VM 2019 og er derved også kvalificeret og udtaget til OL 2020. Sverri Nielsen har flere gange sat dansk rekord i ergometerroning i 2000 meter og har vundet både DM og EM i disciplinen. Ved EM i ergometerroning 2017 i Paris deltog ti færinger, de vandt ni medaljer, fire guld, tre sølv og to bronze.
Svømning
Færøerne var første gang repræsenteret ved de Paralympiske Sommerlege i 1988, og de fire færøske svømmepiger vandt i alt syv medaljer.
Der ligger svømmehaller i Tórshavn, Argir, Klaksvík, Fuglafjørður, Leirvík, Gøta, Strendur, Toftir, Vestmanna, Kollafjørður, Kvívík, Sørvágur, Hestur, Sandur, Tvøroyri og Vágur. Flere af hallerne, særlig ude på de små steder, er dog lukket om sommeren. Der er svømmeklubber i de største bygder og byer. Færøernes første svømmehal med et 50-meter langt svømmebassin bygges i Vágur 2013-15 og forventes at åbne engang i vinteren/foråret 2015. Færøerne har flere svømmere, som har deltaget til EM og VM, hvor specielt en svømmer har opnået særlig gode internationale resultater. Det er Pál Joensen, som er den eneste færøske svømmer som nogensinde har svømmet til OL, det gjorde han i 2012, da han svømmede for Danmark. Han vandt ikke nogen medalje ved den lejlighed, men han har vundet to sølv medaljer ved EM på langbane i 2014 i Berlin i henholdsvis 1500 og 800 meter fri, en sølv medalje ved EM på langbane i 2010 samt en sølv medalje i 1500 m fri i ved EM i Herning i 2013. Ved VM har han vundet en bronze medalje til VM på kortbane i 2012 i Istanbul, i 2014 blev han nummer fire i 1500 m fri ved VM i Doha på kortbane, hvor han satte nordisk rekord.
Magnus Jákupsson (født 1994) er født og opvokset på Færøerne og svømmede for Færøerne, indtil han i 2011 flyttede til Danmark og skiftede svømmenationalitet til dansk. I 2013 blev han danmarksmester i 50, 100 og 200 m ryg både på langbane og på kortbane og satte ny dansk rekord i 50 m ryg på kortbane i tiden 24.21 (sammen med Andreas Schiellerup, som svømmede distancen på præsis samme tid), og i december 2013 forbedrede han sin egen danske rekord i 50 meter rygsvømning i tiden 24.06 ved EM på kortbane i Herning.
Håndbold
Færøerne har håndboldliga for mænd og kvinder og børnene spiller også håndbold. I 2014 har mændenes liga syv hold, de hedder: VÍF (fra Vestmanna), Kyndil (fra Tórshavn), H71 (fra Hoyvík), KÍF (fra Kollafjørður), Neistin (fra Tórshavn), StÍF (fra Strendur og Skála), Team Klaksvík (fra Klaksvík). Kvindernes liga har også syv hold, de hedder: Neistin (fra Tórshavn), Kyndil (fra Tórshavn), VÍF (fra Vestmanna), VB (fra Vágur), StÍF (fra Strendur og Skála), Stjørnan (fra Klaksvík) og Sóljan (fra Sandavágur).
En mandlig færøsk håndboldspiller, Jóhan á Plógv Hansen, spiller håndbold i den danske håndboldliga for Skanderborg Håndbold, han spiller som højrefløj. Jóhan Hansen valgte at skifte håndboldnationalitet fra Færøerne til Danmark i 2013 efter anmodning fra bl.a. landsholdstræner Ulrik Wilbek. Hansen fik karantæne i halvandet år, hvor han hverken måtte spille for Færøernes eller Danmarks håndboldlandshold. Den 5. januar 2015 fik Hansen debut for Danmarks U21 landshold i landkamp mod Sverige.
Færøernes herrelandshold i håndbold har to gange (2015 og 2017) deltaget i IHF Emerging Nations Championship, der er en turnering for opkommende håndboldnationer, og begge gange har de vundet turneringen.
Den 8. januar 2017 kvalificerede et færøsk håndboldlandshold sig for første gang nogensinde til et VM slutspil, da Færøernes U21 håndboldlandshold for mænd vandt gruppe 7 i den indledende fase og dermed kvalificerede sig til Junior-VM i håndbold 2017. De vandt alle tre kvalifikationskampe, som var imod Schweiz, Israel og Finland.
Ved Junior-VM-slutrunden i juli 2017 vandt Færøerne deres to første kampe, som var mod henholdsvis Chile og Sydkorea.
Skak
Skak er en gammel tradition på Færøerne. Før i tiden snittede spillerne selv deres egne brikker og gav dem egne navne. Mange talentfulde spillere har vundet konkurrencer i de nordeuropæiske lande. Helgi Dam Ziska (født 1990) blev International Mester i 2007, han vandt det nordiske mesterskab i 2009 og har deltaget i Skakolympiade flere gange for Færøerne. Ved Skakolympiaden 2016 opnåede Ziska som den første og eneste færing nogensinde at vinde stormester-titlen. Ved Skakolympiaden 2012 opnåede Færøerne en scoringsprocent på 56 og endte som nummer 68 af de 157 deltagende lande, det var det hidtil bedste resultat.
Atletik
Der er flere atletikklubber på Færøerne, f.eks. Bragdið i Tórshavn og Treysti i Klaksvík. Flere årlige løb arrangeres på Færøerne hvert år, f.eks. Tórshavn maraton, Ólavsøkuløbet, Kvindeløbet (som bladet Kvinna arrangerer), Flagdagsløbet og Fólkaheilsurenning (Folkesundhedsløb), Halvmarathon i Klaksvík.
Flere færøske atleter har haft gode resultater både på Færøerne og i andre lande, nævnes kan f.eks. Joan Bláfoss (triatlon og løb), Marna Egholm (løb), Valborg Heinesen (løb), Pól Sundskarð (ekstremløb), Marnar Djurhuus (løb), Rebekka Fuglø (løb), Guðmundur Joensen (triatlon, cykling, løb), Bjørk Herup Olsen (løb), Rúni Seloy (løb) og Súsanna Skylv Sørensen (triatlon, duatlon, løb, roning og cykling).
Indenfor gymnastik og atletik har Øssur Debes Eiriksfoss klaret sig godt, han blev danmarksmester i 2013, og samme år vandt han tre guldmedaljer og seks sølvmedaljer Island Games. Han er den eneste færing, som har kvalificeret sig til VM, det gjorde han i 2013, da han repræsenterede Danmark og blev nummer 60 ud af 122 deltagere.
Taekwondo
Færøernes eneste taekwondoklub, Hwarang Føroyar, blev etableret i Søldarfjørður i maj 2015 af den dengang kun tiårige dreng, Høgni Kunoy Dávason. Han havde lært denne sport, mens han boede i Danmark, Singapore og Sydkorea. Der var stor opbakning til klubben lige fra start, og to år senere havde klubben over 100 aktive medlemmer, der kommer fra Eysturoy, Streymoy og Norðoyggjar, de træner i skolen i Søldarfjørður. Klubben samarbejder med den danske taekwondoklub Hwarang Amager. Flere af medlemmerne har vundet medaljer i konkurrencer i Danmark. Høgni Kunoy Dávason blev i oktober 2017 hædret af Færøernes Folkesundhedsråd, Fólkaheilsuráðið, med prisen "Årets dagligdagshelt". Det fik han for at etablere en ny sportsgren på Færøerne, og derved gav mange andre mulighed for bedre fysisk og psykisk sundhed, og dette på trods af at han havde udfordringer på grund af, han lider af sygdommen cystisk fibrose.
Se også
Føroyar – Færøerne – dokumentarfilm fra 1961
Litteratur om Færøerne
Ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavne.
Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 – (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 – (billedbog uden tekst)
Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 – (med bidrag af færøske forfattere)
Dennis Gaffin: In Place – Spatial and social order in a Faroe Islands community. Waveland Press, Inc, 1996.
V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 – (billedbog)
Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 –
Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 – (med flere billeder i farve, standardværk)
Jens-Kjeld Jensen: Lundefangst – en fangstdag på Nólsoy, Nólsoy 2008, .
Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 – (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
Henrik Solberg: Føroyar – ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 – (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten – en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 – (31 sider. Børnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 –
Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 – . Debatbog om at være af dansk oprindelse på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. (Kan læses på internettet her)
G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) –
Referencer
Eksterne henvisninger
Færøernes officielle turistråd
Faroeislands.com med Tourist Guide på dansk, tysk og engelsk
Alle Færøernes bygder Billeder og tekster om alle bygder på Færøerne
Flick photo album Færøerne
Faroe Islands Nature and People
Billeder fra Færøerne
Færøerne
Foreslåede lande |
1985 | https://da.wikipedia.org/wiki/Januar | Januar | Januar måned er opkaldt efter Janus, romersk gud. Ældre dansk navn glugmåned. I Danmark blev januar årets første måned fra begyndelsen af 1300-tallet.
Januar i Danmark
Normaltal for januar
Middeltemperatur: 1,6 °C
Nedbør: 65 mm
Soltimer: 52
Vejrrekorder for januar måned
1942 – Den koldeste januar med en middeltemperatur på -6,6 °C. Max- og minimumtemperaturen var hhv. 7,8 og -31,0 °C.
1963 – Den solrigeste med hele 100 soltimer.
1969 – Den solfattigste med kun 14 soltimer.
1982 – Den laveste lufttemperatur nogensinde målt i Danmark. -31,2 °C i Hørsted (Thy) (8. januar).
1996 – Den tørreste med kun 6 mm nedbør.
1997 – Denne januar tangerede med tørkerekorden på 6 mm fra 1996.
2005 - Den højeste lufttemperatur målt i januar: 12,4 °C ved Sønderborg.
2007 – Den vådeste med hele 123 mm nedbør.
2010 – Var første gang at der kom 3 snestorme inden for samme måned. Det meste af landet blev lammet af disse.
2020 - Den varmeste januar med en middeltemperatur på 5,5 °C. Max- og minimumtemperaturen var hhv. 11,9 og -4,2 °C.
Eksterne henvisninger
Dmi: Månedens vejr
Måneder |
1987 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sandmusling | Sandmusling | Sandmuslingen (Mya arenaria) er en saltvandsmusling, der er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Den findes typisk på lavt vand og lever nedgravet i ned til 30 centimeters dybde i havbunden. I Nordamerika fiskes sandmuslingen kommercielt.
De op til 15 centimeter, aflange og bagtil gabende skaller er uden hængseltænder. Til gengæld har muslingen en såkaldt båndplade i venstreskallen. Skallerne er hvidlige med en mørkere periostracum.
Levevis
Sandmuslingen lever dybt nedgravet i bunden, tit på så lavt vand, at bunden er tørlagt ved lavvande. Muslingen har et langt todelt ånderør. Det ene rør er til indstrømmende vand, det andet til udstrømmende vand. På den måde får muslingen friskt iltrigt vand hen over sine gæller. Sandmuslingen lever af planktonorganismer, som den filtrerer fra vandet. På enden af ånderøret sidder nogle sanseceller, som kan opfatte lys. Hvis en skygge fra f.eks. en fjende bevæger sig hen over muslingen, kan den trække sit ånderør til sig.
Blandt dens naturlige fjender er strandskaden og strandkrabben.
Kilder/Henvisninger
Ad. S. Jensen og R. Spärck. Bløddyr II. Saltvandmuslinger. G.E.C. Gads Forlag. Danmarks Fauna, København 1934.
Softshell clam - USGS National Wetlands Research Center
Naturporten.dk - https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/bl%C3%B8ddyr/item/almindelig-sandmusling
Muslinger |
1988 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredsdue | Fredsdue | Fredsduen er et kristent symbol på budskabet om fred.
Symbolet stammer oprindelig fra fortællingen om den due, Noa udsendte fra arken, og som vendte tilbage med et olivenblad i næbbet. Dette var beviset for, at duen havde været på land, og at syndfloden snart var til ende.
Due
Symboler |
1989 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sandorm | Sandorm | Sandormen (Arenicola marina) er en 15-20 centimeter lang ledorm i klassen havbørsteorme. Den lever på sandbund på lavt vand og er udbredt over hele Europa og Arktis. Blandt lystfiskere er sandorm en populær agn.
Levevis
Man ser sjældent sandormen, for den opholder sig det meste af tiden 15-20 centimeter nede under havbunden. Her ligger den godt beskyttet i et U-formet rør med den ende, hvori munden sidder, nederst i røret. Den æder sand for at få fat på det organisk materiale og planktonorganismer, som findes i sandet. Sandet kommer ud igen via tarmen i den øverste ende af røret, hvilket ses som små sandkringler rundt omkring på havbunden. Tætheder på 40 sandorme pr. kvadratmeter er almindeligt. Ormene bliver kønsmodne som toårige og gyder i Danmark ved nymåne og fuldmåne i oktober. Herefter dør de fleste.
Sandormen ånder ved hjælp af gæller, der er er små, røde hårtotter på dyrets rygside.
Vadehavet
I Vadehavet kan man finde tætheder på helt op til 70 sandorme pr. kvadratmeter. Højvandet fører to gange i døgnet nyt plankton med ind på det lave vand, hvilket giver masser af føde for sandormene. Samtidig iltes vandet, hver gang tidevandet skifter.
Naturlige fjender
Sandormens naturlige fjender er især vadefugle, fx regnspoven, hvis næb er langt nok til at nå ned til sandormen. Også fladfisk æder sandormen, hvis bagende de snupper, når den stikker op af havbunden for at komme af med det ufordøjelige sand. Sandormens bagende kan dog regenerere, så en ny dannes. Sandorm er også i perioder et vigtigt bytte for havørreder, særligt når ormene forlader gangen for at opsøge et nyt levested.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 163-164. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Arenicola marina
Ledorme |
1991 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sej | Sej | Sejen (Pollachius virens) er en ret stor torskefisk. Sejen kaldes også gråsej eller mørksej. Den er ved kønsmodningen i 5-6 års alderen normalt 60-70 centimeter og vejer godt 5 kg. Gamle eksemplarer kendes på op til 160 cm og 30 kg. Sejen kendes på at have underbid og lys sidelinje, der er næsten helt lige. Sidelinjen er et sanseorgan for bevægelse og trykændringer. Den voksne sej mangler skægtråd, mens unge sej har en meget kort skægtråd. Sejen lever pelagisk i stimer, og gyder på dybt vand. Sølaks er et handelsnavn for konserveret sej.
Levevis
Sejen vandrer vidt omkring og følger ofte sildestimerne. Den gyder på 150-200 meters dybne på skrænterne af Norskse Rende i Skagerrak, i nordlige Nordsø, ved Færøerne og langs Norges kyst. Efter gydningen vokser sejen kun langsomt.
Føde
Sejen lever under opvæksten mest af plankton, lyskrebs og yngel af sild og brisling. Den voksne sej æder foruden pelagiske krebsdyr, sild, brisling, laksesild og ikke mindst egne yngre artsfæller.
Fangstmetode
Sejen fanges enten vha. trawl, snurrevod, eller ringnot. Sejen kan fanges hele året.
På Færøerne er sejen en af de mest almindelige fisk, og man fanger omkring 50 tusind ton af dem årligt. Globalt blev der i 2013 fanget 309 tusind ton.
Næringsstoffer
Sejen er ligesom andre torskearter rig på proteiner, ligesom den har en høj værdi af Vitamin B12
Sejslægten
Sejslægten, Pollachius, består af yderligere en art, lubbe eller lyssej (Pollachius pollachius). Den har mørk, bugtet sidelinje og et meget udpræget underbid. Lubben lever langs Europas kyster fra det vestlige Middelhav til Trondhjem fjord i Norge, sjældent nordligere.
Kilder/Henvisninger
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Genus Pollachius
Hans Hvass, Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 162-163. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
Torskefamilien |
1992 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sild | Sild | Sild eller atlantisk sild (Latin:Clupea harengus, engelsk: herring) er en fisk i sildefamilien. Det er en overfladefisk, der lever i store stimer, hvor der kan være op til en million individer. Silden findes på begge sider af det nordlige Atlanterhav. Ud for Nordamerika findes silden fra Cape Cod til Labradorkysten, Sydgrønland og Island. Ved Europa findes den fra Biscayen til Barentshavet og Hvidehavet. Der findes sild ved alle danske kyster, og i Østersøen når den helt ind i Bottenhavet.
Udseende
Silden er en slank fisk, der sjældent bliver over 35 centimeter lang. Skællene er tynde, og den mangler en sidelinje. Silden har underbid og glatte gællelåg. Den ligner brisling, men kendes fra denne ved, at rygfinnerne sidder længere fremme end bugfinnerne.
Den levende sild er blågrøn på ryggen, mens sider og bug er sølvskinnende uden pletter. Den døde sild er mere blålig på ryggen og nedadtil rent sølvhvid. Ligesom de fleste andre fisk er silden mørk på oversiden og lys på undersiden. På den måde er den mindre synlig i vandet fra alle vinkler, fordi lyset i de øverste vandmasser kommer oppefra.
Levevis
Sildens gydning kan forekomme på alle årstider. Den foregår som massegydning, hvor alle fisk gyder æg og sæd samtidig. Æggene er cirka 1,5 millimeter store og tungere end vand, så de synker til bunds. Efter 10-14 dage klækkes de, og de 7 millimeter store larver søger op til overfladelagene for dér at leve af dyre- og planteplankton. Larven er gennemsigtig og meget langstrakt. Ved en længde på 4 centimeter begynder skællene at dannes, og kroppen får sildefacon. Væksten er hurtigst i Nordatlanten ved Island og Norge, hvor silden bliver kønsmoden, når den er 3-7 år gammel og måler 25-35 centimeter. I Østersøen bliver den tidligere kønsmoden, mens dens vækst til gengæld er mindre.
Sild æder plankton, fx krebsdyr som vandlopper og krill, samt fiskeæg og fiskeyngel. De fleste af disse smådyr lever af planteplankton. Der er derfor særligt mange sild i områder, med meget planteplanton. Eksempelvis i Vadehavet, som er rigt på mange af de smådyr, som silden lever af.
Naturlige fjender
Mange andre dyr lever af sild. Allerede som æg er den yndet føde for fx torsk, kuller og andre bundfisk. Småsildene jages i de øvre vandlag af fx makrel, hvilling, torsk, havørred, tobis og måger. Generelt bliver den forfulgt af alle havets rovfisk samt nogle pattedyr. Flere eksempler er laks, hornfisk, hajer, sæler og marsvin. Desuden er silden et vigtigt bytte for garnfiskere.
Sildens historiske betydning
Sildefiskeriet i Øresund kendes fra kilder tilbage i 1000-tallet, men menes at have taget fart omkring år 1200, hvor Saxo, nok med en vis overdrivelse, beskriver, hvordan der i fangstsæsonen var så mange sild, at de kunne fanges med de bare hænder.
I senmiddelalderen havde fangsten af sild en helt afgørende betydning for økonomien i Nordeuropa. Særligt fangsten i Øresund var af stor betydning. Den udgjorde intet mindre end den tredjestørste handelsvare på europæisk plan (efter korn og klæde). Sammen med fiskeri af torsk var silden af dobbelt så stor betydning som Danmarks næststørste eksportvare: Stude. Det store sildemarked blev holdt i Falsterbo, som udviklede sig til et nordeuropæisk handelscentrum. Også Københavns vækst som handelsby har i høj grad været betinget af de rige forekomster af sild i Øresund. Hovedindtægterne gik dog til hanseatiske købmænd, som havde monopol på handelen med de – hovedsageligt – dansk-fangede fisk.
Beregninger viser, at der i slutningen af 1300-tallet sandsynligvis har været eksporteret 27.000 tons sild årligt – svarende til 300.000 tønder saltet sild. Med et skønnet lokalt forbrug oveni, anslås den samlede fangst at have ligget omkring 36.000 tons. Til sammenligning var fangsten omkring år 1900, med langt mere moderne fangstmetoder, faldet til omkring 20.000 tons. Den saltede sild var en eftertragtet handelsvare, ikke mindst som følge af de mange kristne fastedage i middelalderen. Op mod halvdelen af årets dage var mod middelalderens slutning fastedage, hvor man ikke måtte spise kød. Her var fisk det oplagte alternativ – for den del af befolkningen, der havde råd. Den fede sild fra Øresund blev anset for at være af særlig god kvalitet og indbragte omkring det dobbelte af, hvad man kunne få for sild fra Limfjorden.
Sildene blev saltet i tønder med salt fra nordtyske stensaltminer og eksporteret ned gennem Europa via de tyske hansestæder. I toldregistre fra 1398-1400 for hanseforbundets vigtigste by, Lübeck, kan man se, at sild var den vigtigste handelsvare af alle. Forskere fra History of Marine Animal Populations (HMAP) har kaldt middelalderens sildefiskeri "the most commercially important fishery in the world".
I midten af 1500-tallet kom det danske fiskeri af sild i krise. Handlen blev gradvist overtaget af nederlandske nordsøfiskere – sandsynligvis affødt af hanseatiske købmænds dårlige forvaltning af deres monopol på sildehandelen ved Østersøens markeder. En anden årsag var, at større nederlandske skibe ikke behøvede at bruge øresundshavnene som mellemstation undervejs til de baltiske havne. Sildefangsten skiftede dermed gradvist til at have Nordsøen som sit hovedområde, og i den danske økonomi overhalede landbruget fiskeriet som den største eksportsektor.
Da sildestimene undlod at komme ind til kysten ved slutningen af 1500-tallet, mente biskoppen i Bergen, Absalon Pedersson Beyer, at det var Guds straf, fordi lensherren havde taget sildetienden fra bygdepræsterne. En anden norsk gejstlig, Peder Claussøn Friis, fandt årsagen til sildens forsvinden i folks utaknemlighed for Guds gaver og usædelige opførsel. Han mente også, at Gud havde advaret folk med en underlig sild, der var blevet fanget i 1587 som et varsel om, at han ville tage denne rige gave fra dem, hvad han da også gjorde.
Kilder og eksterne henvisninger
C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.
fishbase.org - Clupea harengus
Anna-Elisabeth Jensen. Sildefiskeri og Falsterbo. Åbne Samlinger. Arkiveret udgave fra 2011.
HMAP. What is the history of the Baltic Sea? Arkiveret udgave fra 2011.
11.november 2003, Ing.dk: Fiskeprutter er mere end varm luft Citat: "...sandsynlighed for, at prutterne bliver anvendt til kommunikation mellem sildene..."
5 November 2003, New Scientist: Fish farting may not just be hot air (Hør fisk prutte)
Sildefamilien |
1993 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sildehaj | Sildehaj | Sildehajen (Lamna nasus) er et hvirveldyr i klassen bruskfisk. Den kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker spidse, bagudrettede tænder til at fastholde byttet, der sluges helt. Sildehajen har ligesom andre bruskfisk ikke skæl, men huden er derimod dækket af små bagudrettede, såkaldte hudtænder med emalje ligesom vores tænder. Huden føles nærmest som sandpapir, hvilket den tidligere også er blevet anvendt som.
Sildehajen er fredet og har været fredet i hele EU siden 2011.
Udbredelse
Sildehajen findes i tempererede områder af både den nordlige og sydlige halvkugle. På den nordlige halvkugle findes den i det nordlige Atlanterhav fra Middelhavet og de Kanariske Øer i syd til Island, Nordnorge og de nordøstamerikanske kyster i nord. På den sydlige halvkugle findes den f.eks. ved det sydlige Sydamerika, sydlige Afrika, Australien og New Zealand.
Ved Danmark findes den i Nordsøen, og sommer og efterår svømmer den i små flokke også ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat på jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man være heldig at se den i de danske bælter – helt ind til Østersøen. Den var tidligere ret almindelig i danske farvande, men er gået voldsomt tilbage. Mens arten som helhed anses for at være sårbar, er den nordøst atlantiske population (hvilket inkluderer sildehajen i Danmark) kritisk truet. Den er derfor totalfredet i Danmark og EU, og individer der fanges ved et uheld skal genudsættes. På Færøerne fanges forholdsvis små mængder stadig (ca. 7 ton i 2015 og 3 ton i 2016), og de beholdes, da disse øer har et forbud mod udsmidning af bifangst.
Levevis
Sildehajen forekommer både på dybt og lavt vand. Den kan svømme meget hurtigt. Sildehajer er nærmest altædende, men tager især små eller mellemstore benfisk. Også blæksprutter spiller en vigtig rolle, mens mindre hajer som pighaj sjældent ædes.
Hajen føder levende unger, 1-4 hver gang. Ungerne er temmelig store, når de bliver født, cirka 60 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i nærheden af kysterne om efteråret. Ungerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende.
Referencer
Eksterne henvisninger
En Verden af Hajer – Sildehaj Dansk side om Sildehajen
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Lamna nasus
IUCN Red List of Threatened Species: Lamna nasus
Hajer |
1994 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sivsanger | Sivsanger | Sivsangeren (Acrocephalus schoenobaenus) er en lille spurvefugl, der som andre sangere især lever af insekter. Det er en udbredt europæisk ynglefugl, der overvintrer i Vestafrika samt sahelzonen. Den ankommer normalt til Danmark i april/maj.
Udseende
Arten er med sine 13 centimeter på størrelse med sine slægtninge kærsanger og rørsanger, men har en karakteristisk lys øjenbrynsstribe, der gør den let kendelig. Desuden er ryggen olivenbrunt længdestribet. Ungfuglene har fint stribet bryst. Næbbet er tyndt som hos andre sangere.
Udbredelse
Sivsanger er udbredt over det meste af Europa og videre østover indtil floden Jenisej i Rusland. I Fennoskandinavien er bestandene opdelt mellem en nordlig og sydlig. Den nordlige findes i Finland og i de nordlige dele af Norge og Sverige.
I Danmark er arten ret fåtallig f.eks. i sumpede områder lige indenfor rørskovszonen eller i andre våde områder, der er bevokset med pil, star, græsser og høje urter. Sivsangeren er afhængig af passende habitater og er derfor manglende i mange områder. Arten var tidligere temmelig almindelig over hele landet, men formodentlig på grund af tørke i Afrika, gik arten voldsomt tilbage i antal i 1970'erne. Bestanden er senere øget lidt i Nord- og Vestjylland, men er fortsat sin tilbagegang i de østlige egne.
Som eksempel på et ynglested i Danmark kan nævnes sivskovene ved Nærå Strand i Nordfyns Kommune.
Yngleforhold
Sivsangeren er en trækfugl, der ankommer fra Afrika fra midt i april til midt i maj. Reden bygges alene af hunnen og består af siv og mos. Det er også hovedsageligt hunnen, der udruger de 5-6 æg, der lægges fra midten af maj. Sivsangeren forlader igen landet i august/september, hvor den trækker til vinterkvarteret i Afrika i et stræk, cirka 4800 km.
Stemme
Sangen er lang og næsten uendelig som de andre sangere i Acrocephalus-slægten. Den minder om rørsangerens med sine mange gentagne motiver, men sangen er mere varieret og med store skift i tonehøjde. Den kan ligesom f.eks. kærsanger efterligne andre fugles sang og kald. I maj og juni synger hannen næsten hele døgnet for som andre fugle at lokke en hun til og senere især for at markere sit territorium. Sangen foretages tit under en lille sangflugt, hvilket adskiller den fra kærsanger og rørsanger.
Føde
Sivsangeren æder stort set alle de insekter, der er tilknyttet dens biotop. Det kan være stikmyg, dansemyg, biller eller guldsmede. Den fanger af og til også flyvende insekter. Dens fjender er for eksempel rovfugle som rørhøgen.
Inden trækket mod syd æder den især mange bladlus, hvilket øger dens kropsvægt med omkring 50 procent. Derfor kan sivsangeren i modsætning til eksempelvis rørsangeren klare trækket til Afrika uden stop undervejs.
Kilder/Henvisninger
Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. .
DOF's beskrivelse af Sivsangeren.
Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Fuglenes inddeling i ordner og familier
Danmarks fugle
Europas fugle
Fugle fra Skandinavien
Rørsangere |
1997 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skalle | Skalle | Skalle (Rutilus rutilus) er en benfisk i karpefamilien, der kan blive op til 50 centimeter lang. Den er udbredt over store dele af Europa og mod øst til floden Lena i Asien. Skallen er meget almindelig i Danmark i vandløb og søer samt i fjorde med brakvand. Fisken kendes lettest på sine røde øjne. Fra rudskalle, der også har rødlige øjne, kendes den på, at bugfinnerne udspringer lodret under rygfinnens forkant. I Danmark bliver den sjældent større end 15-20 centimeter.
Levevis
Skallen bliver kønsmoden i en alder af tre år, hvor den måler 10-20 centimeter. Den gyder i maj og juni op til 100.000 æg, som klækker efter 4 til 10 dage. Skallen lever som regel i kanten af søer, men hvis vandet er grumset, færdes den også længere ude. Den ånder som andre fisk ved gæller og æder plankton, små bunddyr og planter.
Aborrer, gedder og fiskehejre hører til skallens naturlige fjender.
Kilder/Henvisninger
Artikel om skallefiskeri Fang en skalle
Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 114-116. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Karpefisk |
1998 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skarnbasse | Skarnbasse | Skarnbassen (Geotrupes stercorarius) , også kaldet overdrevsskarnbassen, er en bille i familien skarnbasser. Den er mellem 16 og 24 mm lang og dens dækvinger er skinnende sorte med et blåt eller grønt skær. Kroppen er også sort og benene er korte og behårede. Den er almindelig i Danmark.
Levevis
Overdrevsskarnbassen lever mest i gødning fra pattedyr. som den graver gange neden under. Skarnbassen transporterer gødningen ned i sidegange, hvor den har lagt et æg i hver. Når larverne klækker, lever de af gødningen.
Den voksne skarnbasse flyver efter solnedgang i juni og i august-septemper i søgen efter friske kokasser og hestepærer på markerne. Under flyvningen frembringer den en brummende lyd, hvilket muliggør, at hanner og hunner kan finde hinanden. Skarnbassen kan desuden frembringe en knirkende lyd, når man holder den i hånden. Lyden skyldes, at nogle stive hår på bagkroppen gnides op ad dækvingernes underside.
Se også
Skovskarnbasse
Trehornet skarnbasse
Kilder og eksterne henvisninger
Fugleognatur.dk – Beskrivelser af arter i familien Skarnbasser (Geotrupidae)
Danmarks Fauna: Victor Hansen (1889-1974) og K. Henriksen (1888-1940). Biller VI. Torbister. G.E.C. Gads Forlag. København 1925.
Torbister |
1999 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skarv | Skarv | Skarven eller ålekragen (latin: Phalacrocorax carbo) er en fugl, der lever i alle verdensdele undtagen Sydamerika og Antarktis. I Danmark, hvor den har været del af faunaen i omkring 7000 år, er den en almindelig ynglefugl og vintergæst nordfra. Den lever især af fisk som ål, ålekvabbe, torsk og sild.
Udseende
Skarven er 77-94 cm lang med et vingefang på 121-149 cm lang. Dens levealder er 15-20 år. De voksne fugle har helt sort fjerdragt, hvor der dog i yngletiden ses en hvid lårplet og et hvidt parti omkring ansigtet. De unge fugle har lys bug.
Der findes to racer i Danmark, der er svære at skelne fra hinanden: mellemskarven (Phalacrocorax carbo sinensis) som ynglefugl og storskarven (Phalacrocorax carbo carbo) som trækgæst.
Bestand i Danmark
Omkring 1870'erne blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, blandt andet fordi fiskerne betragtede den som en konkurrent. Men i 1938 begyndte skarven at yngle i en koloni på Langeland, hvorfra den atter forsvandt i 1946. Fra 1949 til 1956 ynglede der op til 300 par ved Ålholm på Lolland, og på Vårsø i Horsens Fjord har der siden 1944 været en koloni på op til 500 par. Efter at være blevet fredet i 1980, er den nu almindelig igen i hele landet, blandt andet er der store kolonier ved Brændegård Sø på Sydfyn og på Ormø ved Sydsjælland. Den ynglende bestand lå i perioden fra begyndelsen af 1990'erne til år 2000 stabilt på 36.000 til 41.000 par. Siden da har den været i tilbagegang, og i 2013 bogførte DOF blot ca. 24.500 ynglende par. Desuden er skarven almindelig på træk og som vintergæst.
Skarvbestandens udvikling fra 1800-tallet til nu
Skarvens historie er både en trist og lykkelig beretning. Ifølge gamle beretninger var det tyske soldater, der udryddede de sidste skarver på Vorsø i 1864, mens en anden beretning rapporterede om, at de sidste yngleforsøg fandt sted i 1876 i Roskilde Fjord.
Skarven genindvandrede i 1938, hvor den første koloni opstod, men denne koloni blev hurtigt fordrevet. Skarven var ihærdig og genindvandrede fra midten af 1940’erne til midten af 1950’erne. På Vorsø blev der i 1944 også dannet en koloni, men befolkningen var generelt utilfredse med at dele fisk med skarven, og det gjaldt også andre delvist akvatiske dyr som for eksempel sæler, oddere og lappedykkere. Fiskeriministeriet udlovede præmier i form af penge til dem, som jagtede sælerne.
Skarven blev fortsat fordrevet, og det resulterede i at mange skarver gav op, når en koloni var dannet, og dette gjaldt ikke kun Danmark, men derimod det meste af Europa. I Danmark og resten af Europa skete der en omvæltning imod slutningen af 1960'erne. Et nyt natursyn gjorde, at man måtte agere, og det resulterede i, at Naturfredningsrådet i Danmark lavede et forbud mod at skyde skarven på Vorsø. Denne omvæltning gav et håb forude for en ny og fredelig tilværelse, og dermed voksede ynglebestanden fra 1970 med 250 par til 1980 med 950 par, hvor hele to nye kolonier opstod i begyndelsen af 1970’erne. Skarvbestanden blev nu fredet over hele landet i 1980, hvad der resulterede i at skarvbestanden bestod af 3.000 reder i 1981.
Skarvbestanden er nu steget betydeligt siden 1880, og i 1993 ynglede der omkring 36.000 skarvpar, hvor den siden er svinget meget mellem 36.500 til 42.500 reder. Væksten i skarvbestanden er et resultat af, at den danske natur er meget rig og stabil på mange slags fisk over en stor del af året.
Problemet med skarven
Tilpasningen til de akvatiske miljøer er nu igen blevet skarvens store problem. Som nævnt tidligere forsvandt skarven fra Danmark i midten af 1870’erne, da den blev anset som et skadedyr på grund af dens intensive jagt af fisk i fiskernes bundgarn. Både voksne og ungfugle blev skudt, og det var først i 1938, at skarven blev etableret i de danske farvande igen. På grund af genetableringen af fuglen er den igen blevet et problem for fiskerierhvervet.
Meget tyder på, at Skarven er ansvarlig for drastiske fald i bestanden af fisk i en del danske åer - i visse åer op til 90%. Skarven ser ud til at have reduceret bestandene af især Stalling, Bækørred og den truede Snæbel drastisk de sidste 8-10 år.
Ynglebiologi
Skarven er yngledygtig i en alder af 3-4 år. I Danmark bygger den en stor, flad rede af grene og kviste højt til vejrs i løvtræer, tit er der mange reder i et træ. I maj lægger skarven 3-4 aflange æg med et ydre kalkagtigt lag, som delvis skjuler den underliggende blå skal. Rugningen varer knapt fire uger og begynder så snart første æg er lagt. Derfor klækker æggene med nogle dages mellemrum. Ungerne fodres i reden af begge forældrefugle i 7 uger, og fodres endnu i en måneds tid efter de har forladt reden. Efter nogle år dør redetræerne på grund af skarvens ekskrementer.
Føde
Den lever mest af ål, ålekvabbe, torsk, sild, ising og ulk med en størrelse over 15 centimeter, som fanges ved dykning. Ved Vadehavet kan den ses jage ål, ålekvabber og sild når det er højvande. Skarven svømmedykker, når den jager. Dens fjerdragt er gennemtrængelig for vand, hvilket hjælper ved at mindske opdriften i vandet. Til gengæld må den bagefter tørre vingerne ved at sidde på f.eks. en pæl med udbredte vinger.
Billeder
Noter
Kilder / henvisninger
mandag 23. september 2013 Danmarks skarvbestand næsten halveret på 10 år, Natur og fugle, Dansk Ornitologisk Forening, Nyheder 23. september 2013
Anders Holm Joensen (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 6, side 45-48. .
Ole Friis Larsen, Kig efter det gule på de kinesiske skarver. Arkiveret udgave fra 13. juni 2015.
Grønlands fugle |
2000 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skorpionst%C3%A6ge | Skorpionstæge | Skorpionstægen (Nepa cinerea) er et ferskvandsinsekt på 18-22 mm. Den lever ved kanten af vandhuller eller søer med stillestående vand og mudret bund. Dens farve er afstemt med bundens. Det er en så dårlig svømmer, at den kan drukne, hvis den ikke kan krybe op til overfladen. Skorpionstægen ses oftest kravle langs planter på bunden i søgen efter bytte.
Skorpionstægen har fået sit navn, fordi den, på grund af fangkrogene og den lange brod på bagkroppen, ved første øjekast kan ligne en lille skorpion. Brodden kan dog ikke stikke, men er et ånderør med forbindelse til dyrets bageste åndehuller. Den kan således ånde ved at stikke røret op over vandoverfladen.
(Nogle individer hos nogle nepa-arter (Nepa rubra) har vinger, men det vides ikke om den kan flyve. Nogle kilder mener, at Nepa cinerea og Nepa rubra er samme art. cinerea betyder askefarvet og rubra betyder rødfarvet.)
Kilder/Henvisninger
A. C. Jensen-Haarup (1863-1934). Danmarks Fauna. Tæger. G.E.C. Gads Forlag. København 1912.
Insekter i farver (Politikens naturbibliotek, 5), København 1975, side 74.
Næbmunde |
2001 | https://da.wikipedia.org/wiki/Brunsnegl | Brunsnegl | Brunsneglen (Arion fuscus), populært kaldet Brun Skovsnegl er en op til 60 mm lang, nøgen landsnegl. Sneglen er gulbrun med et svagt mørkt bånd midt på ryggen og to skarpt afgrænsede, mørke sidebånd. Dens slim er gult. Brunsneglen er almindelig i Danmark i bunden af bøgeskove, hvor den især lever af svampe, men også af grønne planter og døde dyr.
Sneglene graver ofte et hul i jorden, hvor de lægger deres æg. De lægger normalt cirka 40 æg ad gangen. Æggene er kuglerunde og hvidlige. Ungerne kan kravle op i træerne og fire sig ned i slimtråde.
Eksterne kilder/henvisninger
L.-H. Olsen, J. Sunesen, B. Vita Pedersen. Små dyr i skoven. 1997.
C. M. Steenberg (1882-1946). Bløddyr I. Landsnegle - Arion subfuscus. G.E.C. Gad. 1911
Vestre Hus Børnecenter: Snegle Billeder af snegle, bl.a. brunsnegl
Snegle |
2002 | https://da.wikipedia.org/wiki/Konstitutionelt%20monarki | Konstitutionelt monarki | Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
I et konstitutionelt monarki overgår posten som statsoverhoved ved arv inden for en kongelig familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke regeringsleder, men den person hvis navn koordinerer det parlamentariske systems regeringsfunktioner. Der er undtagelser. Både Kongen af Sverige og Japans kejser er udelukket fra den praktiske proces i regeringsledelsen af deres landes moderne forfatninger. Begge lande betegnes dog som konstitutionelle monarkier.
Det siges om det konstitutionelle monarki, at monarken er magthaver af navn, men ikke af gavn. De fleste af de moderne konstitutionelle monarkier har deres oprindelse i tidligere mere magtorienterede monarkier, hvor monarken ofte styrede landet enevældigt. Det er ikke et krav i et konstitutionelt monarki at parlamentet/folketinget er demokratisk valgt, men det er ofte tilfældet.
Storbritannien er et af de ældste konstitutionelle monarkier, som ikke har en skreven grundlov. I stedet fungerer det under en samling af skrevne love, uskrevne regler, royale privilegier og traditioner, som tilsammen former Storbritanniens uskrevne grundlov.
Udformningen af konstitutionelt monarki i Danmark
I Danmark er det konstitutionelle monarki fastlagt ved grundloven, der som et af sine hovedpunkter netop har at regulere forholdet mellem monarken på den ene side og den folkevalgte lovgivende forsamling samt den myndighedsudøvende regering og embedsmændene på den anden. Formuleringen af bestemmelserne herom er skrevet i et noget indforstået sprog.
I modsætning til mange andre landes grundlove indeholder den danske grundlov ikke udsagn om folkesuveræniteten. Ordene demokrati eller folkestyre er ikke nævnt, og der er en stadig fremhæven af "Kongen" som indehaver af en række beføjelser, hvilket viser tilbage til forholdene ved den første konstitutionelle grundlovs vedtagelse i 1849. Blandt hovedpunkterne i grundloven kan fremhæves følgende:
grundlovens § 2 fastslår, at "regeringsformen er indskrænket-monarkisk". Dette er lovens formulering af begrebet "konstitutionelt monarki" men unægtelig i et lettere forståeligt ordvalg.
grundlovens § 3 fastslår, at "den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene." Det er Folketinget, der vedtager forslag til love, men det er kongen (monarken), der derefter endeligt godkender den med sin underskrift, jf.
grundlovens § 14, der fastslår, at "kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen".
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
grundlovens § 12, der fastslår, at "kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene",
grundlovens § 13, der fastslår, at "kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov", og
grundlovens § 14, der i første sætning fastslår, at "kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem".
Lidet kendt men såre vigtig er
grundlovens § 16, ifølge hvilken "ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager". Kongen kan således beslutte, at der skal rejses tiltale mod en given minister for dennes embedsførelse, selv om denne har fundet tilslutning blandt et flertal i Folketinget. Bestemmelsen betyder, at regeringen ikke behøver at have Folketingets tilslutning for at tiltale en minister for hans embedsførelse. Kongen kan derimod ikke rejse en tiltale mod en minister for hans embedsførelse uden om regeringen, da en sådan beslutning skal kontrasigneres af en minister.
Yderligere bør fremhæves
grundlovens § 19, stk. 1, hvorefter "kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets samtykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med folketingets samtykke." og samme lovs
stk. 2, hvori det hedder, at "bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde".
og
grundlovens § 24, hvorefter "kongen kan benåde og give amnesti".
Det er vigtigt at forstå grundlovens opbygning: den til enhver tid fungerende monark sidder med det øverste ansvar, men er samtidig ansvarsfri. Enkelte, helt centrale beføjelser tillægges monarken, men normalt vil denne følge de beslutninger, som træffes dels af Folketinget, dels regeringen. Monarken er ene om at beskytte befolkningen mod magtmisbrug fra Folketings og regerings side. Formelt kan monarken undlade at lade en regering tiltræde eller afskedige denne, reelt er det kun sket een gang, at en dansk konge fandt anledning til at skride til så drastisk en handling.
Litteratur
Claus Bjørn: Kampen om grundloven. København 1999.
Claus Friisberg: Demokratiets triumf. Den første Junigrundlov. Varde 1999.
"Systemskiftet 1948-49 – retorik og realiteter" (Den Jyske Historiker, nr. 83-84, 1999)
Erik Møller: Helstatens Fald 1855-64. I—II. København 1958
Niels Neergaard: Under Junigrundloven. I. København 1892 (reprografisk genudgivet 1973)
Eksterne henvisninger
Povl Bagge (anmeldelse af): "Erik Møller: Helstatens Fald 1855-64. I—II. København 1958. 649 , 331 sider. (Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 6 (1960)
Claus Friisberg: "Den parlamentariske statsskik og Orla Lehmann" (Historie/Jyske Samlinger, Bind 1996; 1996)
Claus Friisberg: "Systemskiftet 1848-49" (Historie/Jyske Samlinger, Bind 2000; 2000)
Holger Hjelholt: "Carl Moltke og dannelsen af helstatsministeriet i januar 1852" (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind 5; 1956)
Søren Juelstorp: "Den store forfatningsdebat 1841-42" (Historie/Jyske Samlinger, Bind 1995; 1995)
Leo Tandrup: "D.G. Monrads syn på konstitutionalisme og parlamentarisme 1869-1886" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 8; 1968)
Se også
Eksisterende monarkier
Noter
Monarki
Monarkisme |
2003 | https://da.wikipedia.org/wiki/Julianske%20kalender | Julianske kalender | Den julianske kalender blev indført af Julius Cæsar efter forslag fra grækeren Sosigenes i år 46 f.Kr. Ifølge den julianske kalender skulle hvert fjerde år være skudår, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalår på 365 dage efter den romerske kalender. Det julianske år har derfor en gennemsnitlig længde på 365,25 dage.
I egenskab af pontifex maximus, dvs Roms ypperstepræst, kunne Cæsar iværksætte kalenderreformen. Han havde allerede indskudt 23 dage i slutningen af februar, men der måtte yderligere 67 dage ind mellem november og december for at få årstiderne i gænge. Året 46 f.Kr blev dermed historiens længste, og varede hele 445 dage.
Det julianske år på 365,25 dage er imidlertid 11 minutter og 14 sekunder for langt i forhold til et solår. Derfor indførte pave Gregor 13. den gregorianske kalender i år 1582 med forbedrede regler for skudår. Ifølge disse skal hele århundreder (som 1700, 1800, 1900 osv.) kun være skudår, hvis de er delelige med 400. Således er år 2000 et skudår, mens år 1900 ikke er det. Ved indførelsen af den gregorianske kalender bestemte Gregor 13. endvidere, at den 4. oktober 1582 (juliansk) skulle efterfølges direkte af den 15. oktober 1582 (gregoriansk). Hermed blev 10 dage indhentet, der omtrent svarede til den forskydning i forhold til solåret, der var opstået siden indførelsen af den julianske kalender.
Skiftet fra juliansk til gregoriansk kalender
Den nye kalender blev hurtigst indført i de romersk-katolske lande, mens de fleste protestantiske lande beholdt den julianske kalender til et stykke ind i det 18. århundrede. Mange af de ortodokse lande beholdt den julianske kalender helt op til begyndelsen af 1900-tallet.
I Danmark skiftede man fra den julianske kalender til den gregorianske kalender i 1700, hvor den 18. februar blev direkte efterfulgt af den 1. marts. Dermed blev datoen rettet med 11 dage. Storbritannien skiftede først til den gregorianske kalender i 1758, mens Rusland først skiftede fra den julianske til den gregorianske kalender i 1918. Derfor kaldes den russiske revolution, der fandt sted den 7. november 1918 ifølge den gregorianske kalender, for Oktoberrevolutionen, da den ifølge den gregorianske kalender fandt sted på datoen 25. oktober.
I det 19. århundrede var forskellen mellem de to kalendre 12 dage, og mellem 1900 og 2100 er den 13 dage.
Henvisninger
Se også
Romersk kalender
Romerriget
Kalendere
Antikken |
2005 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%B8jtel%C3%B8ber%20%28insekt%29 | Skøjteløber (insekt) | Skøjteløbere (Gerridae), også kaldt vandløbere, er en familie af næbmundede insekter. De lever på vandoverfladen af søer, damme, langsomt flydende vandløb og andet roligt vand. Her lever de af andre insekter, der er faldet ned på vandoverfladen. Skøjteløbere optræder ofte flokvis.
Tilpasning til vandoverfladen
Af skøjteløberens seks ben er mellemben og bagben stærkt forlængede og strakt ud fra kroppen, så de danner et kryds. Forbenene er korte. Den støtter på vandoverfladen ved hjælp af for- og bagben. Mellembenene benyttes til at "ro" hen over vandet. De kan løbe temmelig stærkt: Op til 1,5 m/s.
Skøjteløbere udnytter vandets overfladespænding samt små hår på benene til ikke at bryde gennem vandoverfladen. På den yderste del af benene sidder mange korte hår, som både er vandskyende og elastiske.
Arter
Nogle af de ni arter, der er registreret i Danmark:
Almindelig skøjteløber (Gerris lacustris) er 8-10 millimeter lang. Nogle former har manglende vinger, andre er vingeløse eller har forkortede vinger.
Tandet skøjteløber (Gerris odontogaster)
Åskøjteløber (Aquarius najas)
Se også
Bækløber
Skorpionstæge
Kilder/Eksterne henvisninger
A. C. Jensen-Haarup (1863-1934). Danmarks Fauna. Tæger G.E.C. Gads Forlag. København 1912.
Row, Row, Row Your Bug
National Geographic: Hairy Legs Help Bugs Walk on Water
Tæger |
2006 | https://da.wikipedia.org/wiki/Slikkrebs | Slikkrebs | Slikkrebsen (latin Corophium volutator) er et krebsdyr i ordenen tanglopper, der lever på slikvader langs Nordatlantens kyster. I Danmark findes den overalt, hvor der findes sandvader, der oversvømmes ved højvande og blotlægges ved lavvande. Slikkrebsen bliver her i landet normalt 6-7 millimeter lang. Det andet par følehorn er meget kraftigt og hos hannen kan det være næsten lige langt som kroppen. Slikkrebs spiller en stor rolle som føde for Vadefugle og småfisk.
Levevis
Slikkrebsen lever især af kiselalger og bakterier som den filtrerer fra sedimentet eller vandet. Den laver et U-formet rør i sandet, hvor den derefter sidder i et af de to mundinger. Ved lavvande skraber den organisk materiale til sig med sine lange følehorn, hvilket efterlader stjerneformede spor omkring rørets munding. Sandet kan være oversået af dens små huller, idet der f.eks i Vadehavet kan leve op til 40.000 dyr pr. kvadratmeter.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 139-140. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
Thydsen Meinertz. Storkrebs II. Ringkrebs 1.Tanglopper. G.E.C. Gads Forlag. Bind 32 i Danmarks Fauna. København 1928.
J.A. Percy. Master of the Mudflats Beskrivelse af slikkrebs i Bay of Fundy ved den canadiske atlanterhavskyst. 1999.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Corophium volutator
Tanglopper |
2007 | https://da.wikipedia.org/wiki/Snerresv%C3%A6rmer | Snerresværmer | Snerresværmeren (Hyles gallii) er en sommerfugl i familien aftensværmere. Den voksne snerresværmer ses ret almindeligt i Danmark i juni-august omkring solnedgang, hvor den suger nektar fra f.eks. gedeblad og floks. Dens larve lever i skove på gederams og på strandoverdrev på gul snerre. Den er 80-90 mm lang og ses i juli-september. Snerresværmer overvintrer som puppe.
Udseende
Snerresværmerens vingefang er cirka 60-80 mm. Forvingerne er brungrønne med en sort rodplet og grå søm. Fra spidsen til randen nær roden findes et skåt gulhvidt bånd. Bagvingens rod er sort med et bredt kødfarvet tværbånd, der er rødt nær indervinklen, som er hvidgul. Langs den brune søm findes et sort tværbånd. Kroppen er brungrøn. Brystet er hvidt på siderne. Bagkroppen har små lyse rygpletter og hvide sideringe. Antennerne er sortbrune med lys spids.
Billeder
Kilder
Albert Kløcker (1862–1923). Danmarks Fauna. SOMMERFUGLE II. NATSOMMERFUGLE I. Forlagt af G. E. C. Gad, København 1909.
Hans Peter Ravn, Insekter i farver, Politikens Forlag 2000. .
Taxonomicon – Hyles galii
Sommerfugle |
2009 | https://da.wikipedia.org/wiki/Spyfluer | Spyfluer | Spyfluer (Calliphoridae) er en familie af insekter, der ofte er metalskinnende. Deres larver lever f.eks. af råddent kød eller gødning, og de selv lever af blomsternektar. Æggene klækker kort tid efter de er lagt.
Maddiker
Spyfluers larver er typiske fluelarver, maddiker, uden ben eller hovedkapsel og kun med to små, sorte mundkroge. Maddiker bruges som agn til lystfiskeri. Tillige kan specielt opdrættede fluelarver i stigende omfang ses anvendt i moderne medicin til behandling af kroniske sår.
Spyfluers larver gør desuden nytte ved at fortære ådsler, som derved ikke forpester omgivelserne.
Arter
Nogle af de cirka 39 danske arter i familien Calliphoridae. De to førstnævnte arter i slægten Calliphora kaldes egentlige spyfluer:
Calliphora vicina
Calliphora vomitoria (Almindelig spyflue) er 9-12 millimeter, meget almindelig i Danmark.
Lucilia bufonivora (Tudse-guldflue)
Lucilia caesar (Almindelig guldflue)
Pollenia rudis (Almindelig klyngeflue)
Formeringsevne for fluer
Hunnen af stuefluen (Musca domestica) lægger typisk 500 æg over en periode på 3-4 dage. Fluer lever 15-25 dage. Nogle beregninger har vist, at hvis et par fluer levede fra april til august ville de have afkom på ca. 191.010.000.000.000.000.000 flueunger.
Se også
Kødfluer
Kilder/Henvisninger
ITIS: 151541 Blow flies.
Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Calliphoridae |
2010 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stankelben | Stankelben | Stankelben (Tipulidae) er en familie af insekter i ordenen tovinger (Diptera). De ligner store myg med lange ben og lange smalle vinger. De lever i fugtige områder, både i og uden for skov. I Danmark er registreret 85 forskellige arter af stankelben. De fleste stankelben tager så vidt vides ikke næring til sig som voksne - nogle søger dog til blomster.
Æglægning
Hunnen har et læggerør, der er specialiseret til at lægge æg i forskellige medier. Det kan være i fugtig jord, rådne blade i vand, i algebevoksninger på sten eller under bark. Om sommeren kan man ofte se hunner flyve hoppende omkring i græsset. Ved hvert hop nedbores læggerøret i den fugtige jord og et æg lægges.
Planteskade
Stankelbenets larver kan i stort antal ødelægge plantevækst på våde arealer (fortrinsvis græsarealer og korn). Desuden kan fugle ødelægge græsplæner og golfbaner i deres søgen efter larverne.
Billeder
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 213-214. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . |
2011 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stikmyg | Stikmyg | Stikmyg er insekter i familien Culicidae. Stikmyg er karakteriseret ved en lang sugesnabel, skælformede hår på vingerne, og ofte også på bagkroppen, hvilket giver dem et broget udseende. Ligesom andre myg, har de en slank krop og lange ben. Det er hunmyg, der stikker varmblodede dyr og suger blod fra dem, for at få energi til at producere æg. Hanmyg lever af at suge nektar fra blomster. Larverne lever altid i vand, hvor de lever af mikroorganismer.
Myg er sjældent længere end 16 mm og vejer op til 2,5 mg. En myg kan flyve konstant i 1 til 4 timer med en hastighed på op til 1-2 kilometer i timen. Myggestik per døgn fra husmyg topper i Danmark sædvanligvis i august måned.
I troperne er Aedes aegypti vektor for virussygdommen gul feber.
Klassifikation
Der findes i Danmark op mod 30 arter af stikmyg. De deles i to underfamilier. Den ene, Culicinae omfatter bl.a. skovmyg, strandmyg og kældermyg. Den anden underfamilie er Anophelinae, malariamyggene.
Skovmyg
Skovmyg er ansvarlige for langt størstedelen af den gene, der forvoldes af myg i Danmark. Fælles for skovmyggene er, at de kommer fra mindre vandsamlinger i skove og moser, typisk pytter og grøfter, som kun er fyldt med vand en del af året. De har som regel kun en enkelt generation om året.
Larverne bliver op til 1 cm lange og ser meget karakteristiske ud. De hænger i en skrå stilling ned fra vandoverfladen med et ånderør stukket op, men forstyrres de, slipper de overfladen og svømmer nedad med hurtige, vrikkende bevægelser.
Larverne lever af mikroskopiske planter, bakterier, alger eller svampe, som de børster sammen med munddelene. De vokser op om foråret; og hvor længe de er om det, afhænger af temperaturen. Ofte varer det en måneds tid. De fuldvoksne larver forpupper sig. Pupperne ser ligeledes meget karakteristiske ud. De ånder også i vandoverfladen og tilbringer størstedelen af deres tid hængende her. De er dog meget bevægelige, og ved forstyrrelser søger de ned i vandet ved hurtige slag med kroppen. Efter en uges tid revner puppens hud i ryggen, mens den ligger i overfladen, og den voksne myg kryber ud. Den søger ind i vegetationen omkring pytten og sidder her ret passiv den første tid.
Hunmyggene skal nu have et måltid blod, inden de kan lægge æg, og efter at de har parret sig, begynder deres søgen efter dyr eller mennesker. Dette foregår især omkring solnedgang eller i de tidlige morgentimer, når luften er mest stille og fugtig. På steder med læ og skygge kan myggene være særdeles aggressive også om dagen, når de jages op ved menneskers ankomst. Ellers tilbringer de mest dagtimerne hvilende i tæt, lav vegetation.
Når en hunmyg har haft lejlighed til at stikke og fylde sig med blod, udvikler dens æg sig. Der kan være op til et par hundrede stykker, og de lægges på et sted, hvor der om foråret var en pyt, men hvor der nu – hen på sommeren er en lavning med fugtig jord, tæt vegetation eller nedfaldne blade. De bliver liggende vinteren over og klækker først næste forår, når lavningen igen er vandfyldt. Selv om æggene skulle komme under vand allerede om efteråret, klækker de som oftest ikke. De er i en hviletilstand, som først afbrydes, nå de har gennemgået vinterkulden. I særligt tørre forår kan det ske, at en del af de ventende æg ikke kommer under vand, eller at pytterne tørrer ud, før larverne er fuldt udviklede. Det giver et år med få myg, men mange af æggene overlever og er klar året efter.
I løbet af sommeren dør skovmyggene; det er kun æggene, der overvintrer. Stikkeaktiviteten plejer at begynde sidst i maj og kulminerer i juni for derefter at aftage og ophøre med august.
Strandmyg og engmyg
Strandmyg omfatter nogle arter, bl.a. Ochlerotatus caspius, som bidrager betragteligt til myggeplagen. De afviger i levevis fra skovmyggene ved, at deres larver trives i det mere eller mindre brakke vand, der står i pytter på strandenge og i bunden af rørsumpe langs kysterne. De kan også have flere generationer i løbet af et år, således at larver forekommer ikke blot om foråret, men også senere, hvis vanddækningen tillader det. De voksne myg gør sig således bemærkede til langt hen på efteråret. De voksne strandmyg er langt mere tilbøjelige til at sprede sig fra deres udklækningssteder end skovmyggene. De kan træffes op til 10 km borte.
Engmyg omfatter par arter, der udklækkes på de oversvømmede enge omkring søer om foråret. De kan optræde i store mængder.
Kældermyg
Myggene i denne gruppe adskiller sig fra de hidtil nævnte derved, at de voksne myg ikke dør om efteråret, men søger ind i huse for at overvintre. De kaldes også husmyg. Til overvintringen foretrækker de uforstyrrede, kølige og fugtige rum; typisk sidder de under loftet i kældre og udhuse. Husmyggene udvikler flere generationer i løbet af sommeren, og larver kan findes i næsten al slags vand, ofte i kunstige beholdere som vandingstrug eller bassiner og gerne i forurenet vand. Æggene lægges direkte på vandet i små bådformede klumper. Til gruppen hører to almindelige arter:
Stor kældermyg (Culiseta annulata) er en stor, grå myg med hvide ringe på benene. Hvis hunmyggene af denne art forstyrres på deres tilholdssteder om vinteren, vil de ofte forsøge at suge blod. Fænomenet myggestik om vinteren skyldes næsten altid den store kældermyg.
Lille kældermyg (Culex pipiens), en lille, brunlig myg, plejer ikke at stikke mennesker, men skal nævnes, fordi den ofte fejlagtigt sættes i forbindelse med myggeplage. Den kan træffes overvintrende i store mængder i fugtige kældre. Larverne af den lille husmyg kan leve i de mest forskellige former for vand, undertiden også de samme steder som larverne af skovmyg og strandmyg. En særlig talrig optræden her kan give ubegrundet frygt for myggeplage, og det er da praktisk at kunne kende disse larver fra hinanden. Dette er også med lidt øvelse muligt med det blotte øje, idet kældermyggelarverne har et længere og slankere ånderør.
Malariamyg
Malariamyggene omfatter i Danmark kun nogle få arter, hvor Anopheles maculipennis er den almindeligste. Malariamyg kendes bl.a. på, at bagkroppen aldrig bærer skæl og på at den siddende myg holder kroppen i en skrå stilling i forhold til underlaget.
Malariamyggen Anopheles gambiae overfører malaria og lever i de tropiske og subtropiske egne.
Andre slags myg
Der findes en mængde myg, som ikke har noget med de stikkende myg at gøre, men som ved deres optræden alligevel giver anledning til ubegrundet frygt for myggestik. De fleste af de myg, man kan se stå i dansende sværme over buske eller træer, hører ikke til stikmyggene, og hvis de gør det, drejer det sig om hannerne, som er harmløse, da de lever af blomsternektar.
Bekæmpelse
Brug af insekticider til bekæmpelse af myggelarver eller voksne myg i det fri er ikke hensigtsmæssig, og i Danmark findes der ikke midler, som er godkendt til dette formål.
Lokal dræning eller opfyldning af pytter eller mere omfattende afvandinger vil i nogle tilfælde nedsætte eller måske helt afhjælpe myggeplage, men man må gøre sig klart, at sådanne indgreb vil medføre store ændringer i plante- og dyrelivet på stedet.
I stedet må man forsøge at beskytte sig mod myggene med andre foranstaltninger. Kældermyg og andre myg, som trænger ind i soveværelser og lignende steder, kan bekæmpes med et insektmiddel beregnet til brug mod flyvende insekter. Net, tyl eller andet passende stof for vinduerne kan bruges til at forhindre, at de kommer indenfor.
Indendørs kan rygetabletter eller myggespiraler yde god beskyttelse. De anbringes på en speciel elektrisk varmeplade og afgiver i adskillige timer en insektgift til luften. Herved dræbes tilstedeværende myg, og andre afskrækkes fra at søge ind, f.eks. gennem vinduer på klem. I telte, på terrasser med læ og lignende steder kan disse rygemidler også anvendes. Det er varierende, hvad der findes på det danske marked af disse produkter.
Biologisk bekæmpelse
Et alternativ til at bruge kemiske midler er at skabe gode forhold for myggens naturlige fjender. Der findes både fisk og insekter, som spiser myg. Et enkelt pattedyr, som også spiser myg, er flagermusen. Af hjemmehørende insektarter, der spiser myg, kan nævnes:
Guldsmede-nymfer, som spiser myggelarverne.
Voksne guldsmede, som spiser voksne myg.
Hvorledes en myg finder sit offer
Vi udsondrer kuldioxid i vor udåndingsluft, mælkesyre fra huden og dertil 2-300 andre duftstoffer i mindre mængder. En stikmyg har en fortrinlig lugtesans, som består af duftreceptorer, der er lokaliseret i fine porer i følehårene på dens antenner. Lugtesansen sætter myggen i stand til opdage sit bytte på en afstand af mere end 25 meter. Forskellige mennesker udskiller duftstofferne i forskellig kombination og mængde og dette er årsagen til, at myg tiltrækkes mere af nogle mennesker end af andre.
Desuden har myggen en veludviklet synssans og den tiltrækkes af bevægelser, som viser at der er noget levende i nærheden.
Herudover tiltrækkes myg af fugtighed og varme fra kroppen og af infrarødt lys.
Myggemidler
Midler mod myg kan fås på apoteker og andre steder. Der findes i Danmark flere typer af godkendte myggemidler med forskellige aktive stoffer i forskellige formuleringer: creme, balsam, stift og spray. Det er ikke muligt at anbefale ét myggemiddel frem for et andet, da det er meget forskelligt fra person til person, hvordan og hvor meget vi tiltrækker myggene. Et myggemiddel kan således være tilfredsstillende for nogle, mens et andet produkt vil være bedre for andre.
De mest effektive myggemidler virker ved at blive smurt på huden, hvorfra de ved fordampning udsender molekyler, som passer i form til lugt- og fugtigshedsreceptorerne i myggens antenner. Når myggen, ledet af sin lugtesans og følsomhed overfor fugt, kommer helt tæt på et menneske, blokeres dens lugte- og fugtighedssans; den mister retningen til ofret og flyver væk fra dette. Når blokeringen af lugtesansen kort efter forsvinder, flyver myggen igen mod sit offer, hvorefter processen gentager sig.
Tusinder af forsøg har vist, at myggemidler, som udsender ovale eller runde molekyler, er mere effektive end andre faconer, men da forskellige myggearters duftreceptorer er forskellige, kan man ikke stole på, at et myggemiddel, som holder myg væk i en verdensdel, også virker i en anden. Fx har forsøg vist, at skandinaviske myggemidler virker meget dårligt i Canada.
Omhyggeligt anvendt kan de danske myggemidler holde myggene væk fra 2 til 4 timer efter en enkelt behandling.
I udlandet indeholder mange afskrækkende midler diethyltoluamid (deet), som ikke længere er registreret i Danmark. Omhyggeligt anvendt kan de bedste af disse holde myggene væk i mere end 4 timer. Midlerne bør ikke anvendes til børn under tre år. De kan give hudirritation hos nogle mennesker og kan skade visse kunststoffer.
Et middel der bruges til at holde myggene væk, er tigerbalsam, der samtidig virker muskelafspændende.
Kilder/Henvisninger
Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr, side 216-219. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. .
http://www.dpil.dk/ Institut for Agroøkologi, Aahus Universitet.
European Mosquito Bulletin
Fodnoter
Eksterne henvisninger
http://myggetal.dk/ Ugentlig opdateret oversigt over antal stikmyg og mitter i Danmark lavet af DTU Veterinærinstituttet
Akvaristik |
2012 | https://da.wikipedia.org/wiki/Komplekse%20tal | Komplekse tal | Ved et komplekst tal forstås en størrelse , som er en sum af to komponenter, ét reelt tal (realdelen) og et andet reelt tal (imaginærdelen) ganget med den imaginære enhedsstørrelse . Et komplekst tal kan derfor repræsenteres ved to reelle tal, og illustreres som et punkt i et koordinatsystem kaldet et Argand-diagram med en reel og en imaginær akse.
Et komplekst tal skrives på formen
hvor og som angivet er vilkårlige reelle tal og hvor er en særligt konstrueret størrelse med egenskaben
Da det for ethvert reelt tal gælder, at , kan ikke være et reelt tal; størrelsen kaldes den imaginære enhed. Populært omtales også som "kvadratroden af -1", og det er netop en af de kendetegnende egenskaber ved komplekse tal, at et komplekst tal opløftet i 2. potens kan blive et negativt tal (modsat de reelle tal hvor selv et negativt tal i 2. potens altid er et positivt resultat).
En stringent definition af de komplekse tal og den imaginære enhed gives i dette afsnit. Den historiske udvikling beskrives i det historiske afsnit. Endelig er der et afsnit om anvendelse i matematik, fysik og teknik.
Reelle kontra komplekse tal
Nedenstående figurer illustrerer løst forskellen på reelle og komplekse tal.
De reelle tal er en éndimensional talmængde og kan derfor opfattes som punkter på en tallinie. Addition svarer til en parallelforskydning langs linjen og multiplikation svarer til en strækning af linjen.
De komplekse tal er en todimensional talmængde og kan derfor opfattes som punkter i et talplan. Addition svarer til en parallelforskydning af planets punkter, mens multiplikation svarer til en strækning i kombination med en rotation af planets punkter.
Notation
I matematisk litteratur optræder både rækkefølgerne og eller der veksles frit mellem dem. For at fremhæve den imaginære enhed , anbefales det, at symbolet skrives uden kursivering.
Inden for vekselstrøm og elektroteknik benyttes et kursiveret lille til at betegne tidsvariable strømstyrker. Man vil her oftest støde på betegnelsen for den imaginære enhed, selv om forvekslingsmuligheder næppe forekommer.
Her benyttes notationen .
Inden for de reelle tal er der tradition for at betegne variable med bogstaverne og ; inden for de komplekse tal anvendes traditionelt variabelnavne som og .
De to dele af det komplekse tal kaldes realdelen og imaginærdelen:
{|
|-
|Realdelen af :
|
|
|-
|Imaginærdelen af :
|
|
|-
|}
Bemærk, at realdelen og imaginærdelen er reelle tal.
Entydighed
Fremstilling af et komplekst tal på formen er entydig. Antag nemlig, at der foreligger to fremstillinger:
og
Man kan da omskrive således:
hvoraf
Antag at . Ved division fås da, at
Brøken på venstre side er et reelt tal, medens højre side er imaginær. Antagelsen fører altså til en modstrid og må derfor forkastes, dvs. . Videre følger, at , så også . De to fremstillinger er altså ens.
Elementære regneregler for komplekse tal
Reglerne er helt de samme som for reelle tal, blot skal man erindre, at .
Vi betragter to komplekse tal,
og .
Kompleks addition:
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
Kompleks subtraktion:
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
Kompleks multiplikation:
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
Kompleks division:
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
Kompleks konjugering:
Det læses "z-streg". Bemærk, at divisionen udføres ved at forlænge brøken med nævnerens konjugerede tal.
Elementær regning med komplekse tal
De to sidste eksempler viser beregninger med to af kvadratsætningerne.
Definition af de komplekse tal
Konstruktion
De komplekse tal kan konstrueres med udgangspunkt i polynomier af grad 1 med koefficienter i ([x]) Altså polynomier på formen s. 253
Alle komplekse tal er på samme form, hvor "x" bliver kaldt "i"
Når man ganger polynomier af anden grad kan man dog få polynomier af højere grad, for eksempel
Som en del af konstruktionen, definere vi x^2 til -1. For eksempel bliver udtrykket ovenfor til
Derved kan all polynomier bringes ned til grad 1 og derved den karakteristiske form af komplekse tal
Da komplekse tal også er polynomier (altså er i [x]), gælder alle de samme regler. Vi kan derfor lægge dem sammen, trække dem fra hindanen og gange, helt på samme måde som [x]. Man normalt ikke dividere i [x], dog kan man alligevel dividere komplekse tal, som det næste viser
Reciprokt element
Det reciprokke element af s. 46
er elementet
ved at gange de 2 tal får vi
Hvis vi ønsker at dividere a med b, ganger vi så bare det reciprokke element af b med a
factor ring konstruktion
Den samme konstruktion af komplekse tal kan udtrykkes mere kompakt, ved brug af hi-tech sprog af abstract algebra. De komplekse tal er isomorphic til R[x]/<x^2 + 1>. Denne konstruktion er helt tilsvarende til den allerede givet. Ch 12, 13 og 14
R[x] er et integral domain da R også er. x^2 + 1 er i denne ring og <x^2 + 1> er dens principal ideal. Dette er også er maksimal ideal. Så dens factor ring er et field. Denne ring er så isomorphic til de komplekse tal. For eksempel
Detter svare så til (efter en isomorphism)
De reelle tal i de komplekse tal
Vi betragter nu specielt den delmængde af de komplekse tal, hvis imaginærdel er nul. R er lukket indlejret mængde af R[x], derfor må R også være en lukket indlejring mængde af C. Dette betyder at R er lukket under multiplikation og addition, altså at man ikke man konstruere C fra R kun ved brug af disse operationer. På denne baggrund tillader man sig at identificere det komplekse tal med det reelle tal .
C kan også ses som et vector space over R. Et set basis vectors er så givet ved {1, i}. Ser man bort fra multiplikation af komplekse tal, er de komplekse tal identiske med . For eksempel kan et udtryk i C s. 330
Udtrykes som et i
Kartesisk og polær beskrivelse af komplekse tal
Kartesisk beskrivelse: Kompleks talplan
Et komplekst tal kan naturligt illustreres med et punkt med koordinaterne i et koordinatsystem med den reelle akse som ordinat og den imaginære akse som abscisse. Dette talplan kaldes det komplekse eller det gaussiske plan eller argand-planet. Om baggrunden for disse betegnelser se det historiske afsnit.
Nogle geometriske fortolkninger:
Da , svarer kompleks konjugering, jfr. ligning , til spejling om den reelle akse.
Da addition sker efter samme regel som for vektorer, kan en sum konstrueres som et paralellogram.
Multiplikation med sker ved drejning på , division ved drejning på .
Da , fås realdelen ved projektion af på den reelle akse.
Da , fås imaginærdelen ved projektion af på den imaginære akse.
Endvidere ses det, at real- og imaginærdel kan udtrykkes ved og :
Polær beskrivelse: Modulus og argument
Et komplekst tal , som ikke er lig nul, kan ved siden af sine kartesiske koordinater også beskrives ved sine polære koordinater . Her betegner punktets afstand fra origo og er den vinkel, som liniestykket danner med den reelle akse, se figuren.
Den polære koordinat kaldes det komplekse tals modulus eller numeriske værdi eller norm og skrives
Den polære koordinat kaldes det komplekse tals argument og skrives
Her er den arcustangens-funktion, som beregner den vinkel, som en linje fra origo til punktet med koordinaterne danner med førsteaksen.
Det komplekse tal har modulus , men tillægges ikke noget argument.
Argumentet for et komplekst tal er en flertydig størrelse: Hvis er argument for , så kan også ethvert af tallene bruges som argument, fordi addition af et multiplum af ( eller i gradmål) udpeger den samme retning. Man vælger ofte at lade ligge i det halvåbne interval ( eller i gradmål ).
{|
|-
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
|
|-
|}
Multiplikation og division af to komplekse tal på polær form
De kartesiske koordinater for et komplekst tal med modulus og argument fås ved projektion på den reelle hhv. imaginære akse:
Tallet kan derfor skrives
.
Heraf finder vi, at produktet af to komplekse tal
{|
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
|
|}
bliver
{|
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|}
hvor vi i den sidste omskrivning har anvendt to af de trigonometriske additionsformler. Man kan heraf konkludere, at
For gælder, at . Heraf slutter vi dels at
og dels at
Heraf følger
samt
Funktionen cis
Den irske matematiker William Rowan Hamilton, omtalt i det historiske afsnit, indførte hjælpefunktionen med komplekse funktionsværdier:
Navnet kan opfattes som en sammentrækning af cosinus, imaginær og sinus. Ved differentiation med hensyn til fås
Funktionen differentieres altså efter samme regel som en eksponentialfunktion.
Desuden har funktionen følgende egenskaber fælles med den naturlige eksponentialfunktion :
Anvendelse af medfører en kortere notation og forbedret læselighed, for eksempel kontra .
de Moivres formel og heltalspotenser
Hvis man i formlen for produktet af og sætter , får man
og for produktet af og fås
hvilket straks kan generaliseres til
Dette er de Moivres formel (udtales "dø mo-A-vre"). I udfoldet form lyder den
eller med anvendelse af -funktionen, jfr. definitionen
Opløftning af et komplekst tal til -te potens kan altså udføres ved at opløfte dets modulus i -te potens og gange dets argument med . Figuren viser nogle eksempler på mulige resultater.
Fordelen ved de Moivres formel for er, at man kan beregne resultatet uden først at skulle finde værdien af mellemliggende potenser , , ... . Ulempen er, at man skal benytte beregningstunge trigonometriske funktioner i beregningen af samt i bestemmelse af real- og imaginærdel.
For det komplekse tal er
Potenser af beregnet kartesisk og polært (med de Moivres formel) vises i tabellen herunder; resultaterne stemmer naturligvis overens.
{| class="wikitable" style="text-align: left;"
|+ Potenser af
|-
! style="width:20em;" |Potens
! style="width:20em;" |Kartesiske -potenser
! style="width:20em;" |Modulus
! style="width:20em;" |Argument
! style="width:20em;" |Realdel
! style="width:20em;" |Imaginærdel
|-
! style="width:20em;" |
! style="width:20em;" |
! style="width:20em;" |
! style="width:20em;" |
! style="width:20em;" |
! style="width:20em;" |)
|-
|
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
|
|
|}
Komplekse enhedsrødder
Inden for de reelle tals mængde har ligningen enten én eller to reelle løsninger, nemlig , hvis er ulige, og og , hvis er lige.
Ifølge algebraens fundamentalsætning har ligningen komplekse rødder, som nu skal bestemmes. Først konstateres, at
.
Alle løsninger ligger altså på enhedscirklen, så kan skrives , hvor er løsningens argument. Vi anvender nu de Moivres formel :
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
Løsningerne er altså de komplekse tal
Disse ligger jævnt fordelt på enhedscirklen med et indbyrdes vinkelmellemrum på og udspænder en regulær -kant med et hjørne i (1,0). De kaldes for de n-te enhedsrødder.
Roden med betegnes normalt , de øvrige er potenser af denne. Enhedsrødderne kan derfor også opremses som
.
Figuren i det følgende afsnit illustrerer desuden enhedsrøddernes beliggenhed i tilfælde , hvor
.
Ligningen zⁿ = c
Lad være et givet komplekst tal med modulus og argument . Vi søger alle løsninger til ligningen
Dertil skriver vi også på polær form, og anvender igen de Moivres formel :
Denne ligning er opfyldt, hvis
og eller
Ligningens løsninger er derfor
Hvilke komplekse løsninger har ligningen ?
For denne ligning er og , så
Ved udregning fås værdierne
{| class="wikitable" style="text-align: center
|-
!
!
|-
|
|
|-
|
|
|-
|
|
|-
|
|
|-
|
|
|-
|}
I det komplekse plan danner de til hørende punkter en regulær femkant, se figuren.
Kompleks andengradsligning
Ligningen z² = c
Her er et vilkårligt komplekst tal. Ligningen kan løses i både kartesiske og polære koordinater:
Løsning i kartesiske koordinater
Vi sætter og , hvor og er kendte reelle tal. Opgaven er da, at finde og .
Man må opdele i forskellige tilfælde:
og har samme fortegn, dvs. :
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
og har modsat fortegn, dvs. :
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
.
Så må og dvs.
Så må og dvs.
Da , må også , så vi kan isolere i den anden ligning, , og indsætte dette i den første:
.
Denne fjerdegradsligningen er en iklædt andengradsligning med som ubekendt. Ligningens diskriminant er
.
Ifølge det forudsatte er , så løsningerne er
.
Da , bliver højresiden negativ, hvis fortegnet benyttes. Der er derfor kun én løsning for og af den følger :
og selv kan være positive eller negative, men ligningen viser, at deres produkt skal have samme fortegn som . Fortegnet af et reelt tal er giver ved signum-funktionen, der defineres ved
Signum-funktionen er implementeret i de fleste programmerinssprog; i dansk Excel er den fordansket til "FORTEGN".
Vi kan nu opskrive ligningens løsning:
{|
|-
|
|
| skal have samme fortegn som , dvs.
|-
|
|
|
|-
|
|
| skal have modsat fortegn af , dvs.
|-
|
|
|
|}
Konklusion:
Da de tre første specialtilfælde også dækkes ind af den generelle formel, er løsningerne i alle situationer givet ved
De to løsninger er hinandens modsatte tal.
Her er
Løsning i polære koordinater
Her kan man benytte resultatet fra afsnittet, der behandlede ligningen :
eller, da addition af betyder en drejning af løsningen på og dermed et fortegnsskift,
Denne metode giver løsningen ved færre regninger, men har den ulempe, at man skal bruge trigonometriske funktioner både ved bestemmelsen af argumentet og ved brugen af .
Vi betragter igen ligningen
for hvilken og .
Løsningerne bliver derfor
altså (naturligvis) samme resultat som ved regningen med kartesiske koordinater. Dog spiller afrundingsfejl en større rolle ved denne metode.
Rodsymboler og komplekse tal
For et vilkårligt ikke-negativt reelt tal, , kan man definere tallets kvadratrod, , som det tal, der ganget med sig selv giver :
Som angivet med eksistens-kvantoren er kvadratroden entydigt bestemt. Negative tal har ingen reel kvadratrod.
For de komplekse tal stiller sagen sig anderledes. Som vist i et tidligere afsnit, har alle komplekse tal, bortset fra , to forskellige (og modsatte) komplekse kvadratrødder. I blev det vist, at
.
Dette kunne også skrives
,
hvor kvadratrodssymbolet nu bruges til at angive en flertydig størrelse. Men hvis denne notation anvendes på reelle tal, opstår der uheldige skrivemåder som
eller endog
I denne ligning indeholder venstre side et komplekst, flertydigt kvadratrodssymbol, medens højre side benytter et reelt, entydigt kvadratrodssymbol.
Det er derfor uhensigtsmæssigt at benytte rodsymboler i forbindelse med komplekse tal.
Generel andengradsligning
Den komplekse andengradsligning
kan omskrives med nøjagtig den samme fremgangsmåde, som i det reelle tilfælde til
hvor som i det reelle tilfælde kaldes andengradsligningens diskriminant.
Lad nu betegne den ene af de to løsninger til ligningen . Som vist i forrige afsnit er den anden løsning det modsatte tal, . Andengradsligningen har da de to løsninger
Bemærkning
Som vist kan rødder i andengradspolynomier udtrykkes ved hjælp af kvadratrødder. Det viser sig, at bestemmelse af rødder i tredje- og fjerdegradspolynomier også kan udtrykkes ved hjælp af rodsymboler. Men for ligninger af grad 5 eller højere er dette ikke generelt muligt. Dette blev første gang bevist af den norske matematiker Niels Henrik Abel.
Lad os løse den komplekse andengradsligning
.
Vi identificerer
,
,
,
og beregner ligningens diskriminant til
Løsningerne til ligningen blev fundet i og en af dem er
.
De to rødder bliver derfor
.
Komplekse funktioner
Reelle funktioner kan beskrives med en funktionsforskrift og illustreres grafisk i et koordinatsystem, hvor -aksen indeholder definitionsmængden og -aksen bruges til billedmængden. Det samme kan ikke gøres med funktioner med komplekse variable, , for et komplekst tal optager jo allerede to dimensioner. I stedet kan en kompleks funktion illustreres med to koordinatsystemer, et -system til definitionsmængden og et -system til billedmængden.
Kompleks konjugering
Konjugering blev defineret i afsnittet om elementære regneregler. Ved udregning konstaterer man, at der gælder følgende regler for kompleks konjugering:
Bemærk, at sum og produkt af og er reelle tal.
Kompleks lineær funktion
En kompleks lineær funktion har forskriften
(Hvis , bliver en konstant funktion, der afbilder alle punkter i den komplekse plan i det komplekse tal ).
Specielt er
.
Dette illustreres på figuren med funktionen , der også viser, hvordan et kvadratisk net i -planet afbildes i et strakt, roteret og forskudt kvadratisk net i -planet. Matematisk set er der tale om en ligedannethed.
Vi betragter først to specialtilfælde:
: Så er , dvs. funktionen foretager en parallelforskydning med .
: Så er . For kortheds skyld kalder vi funktionsværdien for , .
Vi har da
: Multiplikation ud fra (0, 0) med .
: Rotation omkring (0,0) med .
Herefter ser vi på det generelle tilfælde, hvor :
Funktionen har da netop et fikspunkt defineret ved, at :
.
Betegner vi som ovenfor funktionsværdien med , kan vi omskrive således:
Heraf fremgår, at strækker og roterer som omtalt ovenover, men gør det centreret på fikspunktet
. Det orange kvadrat, som vises i -planen på figuren, afbildes ved i det orange kvadrat i -planet. Det sker ved
en strækning ud fra med det lineære forhold
en rotation omkring på Beregning af et fikspunkt For den komplekse lineære funktion på figuren er og . Heraf følger, at
{|
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|}
Kompleks eksponentialfunktion
Den reelle eksponentialfunktion er defineret ved, at dens differentialkvotient er lig funktionen selv, altså
Som konsekvens heraf er
Desuden opfylder funktionalligningen
Eksponentialfunktionen med imaginært argument
Med baggrund i ovenstående resultat indfører man følgende definition:
{| class="wikitable" style="background: #FF99FF; width:40em; height:4em;"
|-
| Definition:
Eksponentialfunktionen med et imaginært argument defineres ved forskriften
|}
At denne definition er fornuftig bestyrkes af nedenstående egenskaber:
{|
|
|
|
|
| Ifølge definitionen
|-
|
|
|
|
|
|-
|
|
|
|
| Ifølge parentesregneregler
|-
|
|
|
|
| Ifølge additionsformler for og
|-
|
|
|
|
| Ifølge definitionen
|-
|}
Eksponentialfunktionens funktionalligning, , er dermed også opfyldt for imaginære argumenter.
De elementære funktioner , og har følgende rækkeudviklinger gældende for alle
Hvis vi ønsker at kunne benytte disse også for komplekse tal, må der (da !) gælde at
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
i overensstemmelse med ovenstående resultat.
Eksponentialfunktionen med komplekst argument
Vi ønsker, at funktionalligningen gældende for reel skal gælde generelt:
,
hvilket fører til følgende definition af for et vilkårligt komplekst tal :
{| class="wikitable" style="background: #FF99FF; width:40em; height:4em;"
|-
| Definition:
Eksponentialfunktionen med et komplekst argument defineres ved forskriften
|}
I nogle fremstillinger af de komplkse tal vælger man i stedet at definere som den ovenfor viste uendelige sum, altså
Men det kræver et større forarbejde at vise, at denne sum er veldefineret, dvs. at den konvergerer for alle .
Egenskaber for exp
Funktionalligningen for eksponentialfunktionen kendt fra de reelle tal , forbliver gyldig ved udvidelsen til de komplekse tal , dvs. der gælder
for alle
Af definitionen fremgår også, at
for alle
Udregningen
{|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|
|
|
|-
|}
viser, at er periodisk med en imaginær periode på .
Geometrisk betyder det, at alle komplekse tal, som i den komplekse talplan ligger på en linje parallel med den imaginære akse og med en indbyrdes afstand på ved afbildes i det samme tal. Med andre ord er ikke injektiv og har derfor ikke nogen invers funktion.
Illustrationen viser med grå farver strimler med en bredde på . Strimlerne karakteriseres med et helt tal og defineres som
Når man vil undersøge, hvordan afbilder -planet ind i -planet, kan man derfor begrænse sig til en strimmel af bredden , for eksempel strimlen
Linjer i denne strimmel, som er paralelle med den reelle akse og som har afstanden (regnet med fortegn), kan beskrives med parameterfremstillingen
.
Et punkt på linjen afbildes ved i punktet
.
Når parameteren gennemløber intervallet , gennemløber billedpunktet en åben halvlinie gående ud fra under vinklen .
Liniestykker i denne strimmel, som er paralelle med den imaginære akse og som har afstanden (regnet med fortegn), kan beskrives med parameterfremstillingen
.
Et punkt på liniestykket afbildes ved i punktet
.
Når parameteren gennemløber intervallet , gennemløber billedpunktet en cirkel med centrum i og radius . Disse forhold illustreres på nedenstående figur.
Kompleks logaritmefunktion
Som vist i forrige afsnit er der komplekse eksponentialfunktion ikke injektiv, idet den afbilder enhver af striberne ind i de komplekse tal. Den har derfor ikke nogen invers (omvendt) funktion. Men hvis man begrænser dens definitionsmængde til én af disse striber, bliver den invertérbar. Hvis man begrænser sig til hovedstriben
kan man regne sig frem til en forskrift for den inverse funktion. Betegner vi den begrænsede udgave af eksponentialfunktionen med og dens inverse funktion med , har vi
eller på koordinatform
Vi bestemmer og :
Forskriften for , der kaldes logaritmens hovedværdi, er derfor:
De to sidste eksempler kan ses illustreret på ovenstående figur med flertydighed for : Hvis retningen af de to afbildningspile tegnet med cyan og magenta farve vendes om, viser de, hvordan afbilder netop de to tal og ind i .
Komplekse trigonometriske funktioner
Vi har defineret, at
Da er en lige og en ulige funktion, følger heraf, at
Addition af disse to ligninger fører til, at
Subtraktion giver
Vi udvider definitionsmængden til ved at definere
Disse udtryk blev første gang udledt af den schweiziskse matematiker Leonhard Euler i 1748, og de kaldes derfor Eulers formler .
For reelle tal er og periodiske med perioden . Denne egenskab bevares ved udvidelsen til de komplekse tal:
og tilsvarende for .
De øvrige trigonometriske funktioner defineres som i det reelle tilfælde. For eksempel er tangens og cotangens fastlagt ved
Det første af de tre tal er rent reelt, de to andre rent imaginære.
Figuren nedenfor illustrerer, hvordan den komplekse cosinus-funktion afbilder den komplekse plan ind i den komplekse plan.
Komplekse hyperbolske funktioner
Funktionerne defineres som i det reelle tilfælde:
Kompleks hyperbolsk cosinus
Kompleks hyperbolsk sinus
Ved at sammenligne med definitionerne på hyperbolsk cosinus og sinus, ser man, at der i de komplekse tals verden er der en enkel sammenhæng mellem trigonometriske og hyperbolske funktioner:
Formler for komplekse trigonometriske og hyperbolske funktioner
Man kan udtrykke de komplekse trigonometriske og hyperbolske funktioners real- og imaginærdele ved hjælp af de tilsvarende reelle funktioner:Eksempel: Komplekse potensfunktioner
En potensfunktion har en forskrift af formen
hvor koefficienten er et komplekst tal forskellig fra og potensen er et naturligt tal.
Funktionens virkemåde kan undersøges ved at bestemme billedet af punkterne på en cirkel med centrum i og radius . En sådan cirkel kan beskrives med en vinkelparameter :
.
Vi skriver den komplekse koefficient på polær form,
Med anvendelse af ligningerne (?) og (?) ses, at cirklens billede bliver givet ved
.
Dette er en cirkel med centrum i og radius , som gennemløbes gange, når gennemløber cirklen én gang; begyndelsespunktet er faseforskudt vinklen , hvilket dog ikke ændrer billedets cirkelform.
Figuren illustrerer disse forhold for billedet af en enhedscirkel, , ved fire forskellige potensfunktioner,
.
.
.
.
Der er adderet en konstant til hver funktion for at kunne forskyde billedcirklerne til hver sin kvadrant. Atten punkter på den første fjerdedel af enhedscirklen er markeret, og deres billeder viser, at det går jo hurtigere rundt på billedcirklerne, des højere potensen er.
Komplekse polynomier
Et polynomium' af grad har en forskrift af formen
Polynomiets koefficienter kan være vilkårlige komplekse tal, dog skal . Et komplekst tal siges at være en rod i polynomiet , hvisNulpolynomiet tildeles ingen grad.Nultegradspolynomier har ingen rødder.Førstegradspolynomier har én rod nemlig .Andengradspolynomier har to rødder, nemlig dem, der blev bestemt i afsnittet om andengradsligninger.
Ifølge algebraens fundamentalsætning har et -te grads polynomium rødder og kan skrives på formen
hvor de rødder ikke nødvendigvis er forskellige.
Ifølge afsnittet om komplekse potensfunktioner afbilder en cirkel med centrum i og radius i en cirkel med en ny radius, , som gennemløbes gange. Da et polynomium er en sum af potensfunktioner, bliver billedet af en cirkel ved et polynomium en kurve, som er en sum af cirkelbevægelser med forskellig radius og frekvens, en art epicykelbevægelse. Figuren herunder viser et eksempel på dette. I artiklen algebraens fundamentalsætning vises yderligere billeder af andre cirkler ved det samme polynomium.
Eksempler
Tredjegradspolynomiet
har de tre komplekse rødder
Sjettegradspolynomiet
har som vist i afsnittet om komplekse enhedsrødder de seks enhedsrødder
.
De fire komplekse rødder er parvis hinandens konjugerede, og faktoriseringen af polynomiet kan derfor med fordel ske ved at parre konjugerede rødder:
Vi har derfor faktoriseringen
Polynomier med reelle koefficienter
Det polynomium af grad seks, som blev omtalt i eksemplet, har reele koefficienter og parvis konjugerede komplekse rødder. Dette gælder generelt: Vi betragter nu et polynomium, hvor alle koefficienter er reelle
og antager at er en rod , dvs.
Ligningen konjugeres og vi benytter regneregler fra afsnittet om konjugering af komplekse tal:
Ved den sidste omskrivning benyttes at -erne er reelle tal. Den viser, at også er rod i polynomiet.
Lad nu være et ikke-konstant polynomium med reelle koefficinter, der ikke har nogen reel rod. Ifølge algebraens fundamentalsætning må så have en rod , som er kompleks. Ifølge ovenstående er også rod, så har faktorerne og . Produktet af de to faktorer er
Koefficienterne i dette andengradspolynomium er som tidligere vist reelle. Ved polynomiers division kan så skrives på formen
hvor er et polynomium, hvis koefficienter ligeledes er reelle.
Hvis har reelle rødder, lad os sige i alt rødder, så kan disse udspaltes i førstegradspolynomier:
hvor polynomiet ingen reelle rødder har. Da som vist kan faktoriseres i andengradspolynomier, kan man konkludere følgende:Et ikke-konstant polynomium med reelle koefficienter kan skrives som et produkt af førstegradspolynomier og andengradspolynomier, som alle har reelle koefficienter.Eksemplet ovenfor viser opspaltningen af polynomiet .
Matrixrepresentation af komplekse tal
Mængden af -matricer af formen
med
kan også anvendes til at modellere komplekse tal. De to enheder, det reelle tal og det imaginære tal , repræsenteres af henholdsvis enhedsmatricen og matricen . Der gælder derfor, at:
Mængden danner et underrum af vektorrummet dannet af reelle -matricer.
De reelle tal repræsenteres af diagonalmatricerne , de imaginære tal af matricerne .
De komplekse tals historie
I forbindelse med behandlingen af kvadratiske ligninger har man meget tidligt bemærket og fremhævet det umulige i kvadratrodsuddragning af negative tal, altså retfærdiggøre at kunne tillægges en mening. Det skete allerede i den i 820 forfattede algebra-bog af den persiske matematiker Muhammad al-Khwārizmī (efter hvem den matematiske disciplin algebra er opkaldt). Men matematikere blev ikke stående på det standpunkt, at ligninger af den nævnte type skulle være uløselige.
Tredjegradsligninger
Tilskyndelsen til at studere hvad vi i dag kalder komplekse tal som et selvstændigt emne opstod i 1500-tallet hos de italienske matematikere Niccolò Fontana Tartaglia, Gerolamo Cardano (Ars magna, Nürnberg 1545) og Rafael Bombelli (L’Algebra, Bologna 1572; sandsynligvis skrevet mellem 1557 og 1560) . De søgte efter rødder hos tredje- og fjerdegradspolynomier. Selv om man kun var interesseret i reelle rødder, viste formlerne, at man i visse tilfælde kom ud for kvadratrødder af negative tal.
Man søgte efter en metode til at finde rødder i tredjegradsligninger af formen
En sådan blev fundet af Scipione del Ferro omkring 1515 og uafhængigt af ham af Niccolò Tartaglia i 1539 . Tartaglias metode bygger på at udregne kubus på summen af to kubikrødder. Med nutidig notation har vi, at
Sætter man , og , så kan og udtrykkes ved og som henholdsvis og . Heraf følger, at
.
Hvis størrelsen er ikke-negativ, opstår der ingen problemer, dette tilfælde blev kaldt casus reducibilis. Men er den negativ, kommer man ud på dybt vand til imaginære tal (casus irreducibilis); i så fald skal den anden kubikrod opfattes som den komplekst konjugerede af den første.
I 1545 offentliggjorde den italienske matematiker Gerolamo Cardano (1501–1576) sin bog Artis magnae sive de regulis algebraicis liber unus (Det store værk om algebraens regler, bind 1) . Han havde tidligere fået overtalt Tartaglia til at røbe sin fremgangsmåde mod højtideligt at love ikke at afsløre den. Dette løfte holdt Cardano ikke, hvilket førte til en bitter strid mellem de to .
I bogen behandler Cardano også den opgave at finde to tal, hvis produkt er 40 og hvis sum er 10. Problemet fører til ligningen eller , og han fremhæver, at den ikke har nogen løsning. Men han tilføjer, at hvis man i løsningsningsformlen for en normeret andengradsligning,
indsætter og , så fremkommer kvadratroden
.
Hvis man kunne tillægge dette udtryk nogen mening, så ville tallene
faktisk være en løsning på problemet.
Problemet er her beskrevet med moderne notation. Cardano selv skrev de to komplekse rødder som
og
hvor står for "plus", for "minus" og for "radix" (rod). De moderne symboler, , og var endnu ikke i brug - og anvendelse af sådanne nye tegn ville kræve, at bogtrykkeren først fik fremstillet nye typer til at sætte dem med.
Rafael Bombelli
Den italienske matematiker Bombelli er den første, der formulerer regler for, hvordan man skal regne med kvadratrødder af negative tal. Han benytter betegnelsen "più di meno" ("plus af minus") for hvad vi i dage ville skrive som og "men di meno" ("minus af minus") for .
I bogen Algebra starter han pædagogisk med at formulere velkendte regneregler og introducerer så de nye:
Descartes og Leibniz
Den franske filosof René Descartes tog afstand fra kvadratrødder af negative tal og indførte betegnelsen "imaginær" for dem i afhandlingen La Géométrie fra 1637.
Den tyske polyhistor og udvikler af differential- og integralregning, Leibniz, beskæftigede sig også med imaginære tal. Han påviste , at
,
et resultat, der forbløffede mange, for hvordan kunne summen af to "uvirkelige" tal give et "virkeligt" tal? Leibniz selv betegnede i 1702 disse imaginære tal som
Abraham de Moivre
I 1700-tallet blev anvendelsen af komplekse tal mere almindelig, da man fandt ud af, at formel manipulation af udtryk med komplekse tal kunne bruges til at forenkle regning med trigonometriske funktioner. Således kunne Abraham de Moivre i 1707 vise, at
gjaldt for alle naturlige tal .
Han tilskrives at have udledt den berømte formel
der i dag bærer hans navn. Den blev bevist i 1749 af Euler.
Leonhard Euler
Den produktive schweiziske matematiker Leonhard Euler står bag meget af den notation, som også i dag benyttes inden for matematikken. Han populariserede anvendelsen af som betegnelse for det konstante forhold mellem en cirkels omkreds og dens diameter (indført af waliseren William Jones) og indførte betegnelserne for grundtallet for den naturlige logaritmefunktion, som symbol for en sum af beslægtede led, for funktionsværdi og også for den imaginære enhed .
I 1748 kunne Euler forbinde de trigonometriske funktioner med eksponetialfunktionen, idet han udledte, hvad der i dag betegnede Eulers formel:
Det gjorde han ved formel regning med komplekse potensrækker, jævnfør afsnittet #Kompleks eksponentialfunktion. Han noterede desuden, at man med denne formel kunne reducere enhver trigonometrisk identitet til en meget enklere eksponentiel identitet.
Det gav anledning til forvirring, at man ved anvendelse af den kendte regneregel for ikke-negative reelle tal,
på imaginære tal kunne nå frem til modstriden
en ligning, som længe plagede Euler. Ikke desto mindre introducerede han komplekse tal for sine studerende langt tidligere end det er tilfældet i dag. I sin grundlæggende algebra-bog fra 1765, Vollständige Anleitung zur Algebra, indførte han næsten straks komplekse tal og anvendte dem lige så naturligt som reelle tal.
Ligningen
er af fysikeren Richard P. Feynman blevet kaldt "the most remarkable formula in mathematics".
Et specialtilfælde af denne formel, Eulers identitet,
er ved en afstemning blandt matematikere i 1988 blevet betegnet som "den smukkeste formel i matematikken", fordi den samler begreberne addition, multiplikation og potensopløftning i en elementær ligning, som indeholder de vigtige konstanter , , , og og dermed repræsenterer de matematiske discipliner algebra, analyse og geometri.
Caspar Wessel
Den første, som fremkom med en geometrisk fortolkning af komplekse tal som punkter i et talplan, var den dansk-norske landmåler Caspar Wessel, bror til digteren Johan Herman Wessel (der om Caspar skrev: "Han tegner Landkort og og læser Loven, han er ligesaa flittig, som jeg er doven" ). Han ønskede at kunne regne med orienterede liniestykker for at lette beregningen af sider og vinkler i trekanter og andre polygoner. I 1799 fik han trykt en afhandling i Det kongelige danske videnskabernes Selskabs skrifter, der bl.a. indeholder regler for addition og multiplikation af liniestykker. De relevante paragraffer er følgende; "unitet": "enhed", "perpendicular" : "vinkelret på":
Fastsættelsen omtalt i §1 ville man i dag beskrive som reglen for addition af vektorer, og i §4 gives reglen for produktet af komplekse tal formuleret i polære koordinater. Endelig forklarer §5 omhyggeligt, hvordan man skal regne med , som i dag betegnes .
Men da Wessels afhandling var affattet på dansk i et relativt obskurt tidsskrift, forblev den upåagtet, indtil en oversættelse til fransk blev udgivet i 1897. Hundrede år senere blev skriftet også oversat til engelsk .
Jean-Robert Argand
Uafhængigt af Wessel udgav den franske amatørmatematiker Jean-Robert Argand (1768 - 1783) i 1806 et ligeledes obskurt privattryk med de samme idéer om en kompleks talplan. I pamfletten gav han også et bevis for algebraens fundamentalsætning, der siger, at ethvert ikke-konstant polynomium har en rod (og dermed at et polynomium af grad har rødder). Den franske matematiker Legendre fik kendskab til skriftet og fra 1813 blev det kendt i brede kredse. Gauss omtaler fremstillingen i et brev til Friedrich Bessel dateret 18. december 1811 .
Carl Friedrich Gauss
Carl Friedrich Gauss havde allerede tidligere beskæftiget sig med algebraens fundamentalsætning og offentliggjot et topologisk bevis for den i 1797, men her udtrykt tvivl om "den sande metafysik af kvadratroden af −1".
Gauss' arbejdmotto var pauca sed matura (sparsomt, men modent), og han offentliggjorde derfor ikke noget, før han selv syntes, at det var fuldstændigt og hævet over kritik. Først i 1831 var den nævnte tvivl blevet overvundet. Han offentliggjorde da en afhandling, Theoria residuorum biquadraticorum (Teorien for bikvadratiske residuer) , i hvilken han indførte betegnelsen "komplekse tal" og lagde grunden for den notation og terminologi, som benyttes i dag:
Gauss beskrev komplekse tal ved hjælp af punkter i en plan, den gaussiske talplan. Om den tidligere uvilje mod imaginære tal skriver han:
Gauss overvejede også, om det var muligt at udvide de regneregler, som gjaldt for todimensionale komplekse tal til tredimensionale talpar. Han bebudede en afhandling...
Citatet antyder, at Gauss havde indset, at en sådan udvidelse ikke er mulig.
Augustin Louis Cauchy
Den komplekse funktionsteori regnes for grundlagt af den franske matematiker Augustin Louis Cauchy, der var en flittig skribent, idet han i sin karriere offentliggjorde over 800 videnskabelige artikler og fem lærebøger inden for matematik og matematisk fysik. I 1814 indleverede et skrift om kompleks integration til det franske akademi; det blev dog først offentliggjort i 1825. I 1821 udgav han lærebogen Cours d’analyse, hvor han indførte en regoristisk behandling af bl.a. begrebet kontinuitet ved hjælp af den stadig i dag anvendte formalisme.
Cauchy behandlede funktioner, som afbilder den komplekse plan ind i den komplekse plan, og han undersøgte specielt holomorfe funktioner, dvs. funktioner af en kompleks variabel, der er differentiable i en omegn af ethvert punkt i sin definitionsmængde. Om en sådan funktion beviste han, at linjeintegralet beregnet langs en vilkårlig lukket kurve er nul:
Dette resultat betegnes i dag Cauchys integralsætning.
William Hamilton
I 1833 fik den irske matematiker William Rowan Hamilton konstrueret en modsætningsfri definition af komplekse tal som ordnede par af reelle tal, hvor addition og multiplikation foregår efter reglerne
Hamilton introducerede også den ovenfor indførte funktion .
I mange år arbejdede Hamilton på at forsøge at udvide talbegrebet fra de komplekse tals to dimensioner til tre: Er det muligt at definere addition og multiplikation for reelle talsæt på en sådan måde, at der fremkommer et legeme? Han opdagede i 1843, at dette ikke var muligt, men hvis man gik en dimension op og betragtede fire-dimensionale talpar , så kunne det gøres. Dog måtte man for at konstruere tallegemet afstå fra kravet om, at multiplikation er kommutativ. Hamiltons tallegeme kaldes kvaternionlegemet, og for dets elementer, kvaternionerne, gælder altså ikke generelt, at .
Den senere udvikling
Teorien for holomorfe (dvs. overalt differentiable funktioner) blev påbegyndt i 1825 af Cauchy og videreudviklet af især Bernhard Riemann og Karl Weierstrass op gennem det 19. århundrede. De i dag almindeligt anvendte begreber inden for komplekse tal stammer hovedsageligt fra grundlæggerne. Argand betegnede størrelse for retningsfaktoren og for modulus; Cauchy (1828) kaldte for en reduceret form (l'expression réduite) og synes at have indført betegnelsen argument; Gauss introducerede for , begrebet komplekst tal for og kaldte for tallets norm. Udtrykket retningskoefficient, som ses anvendt for skyldes Hermann Hankel (1867) og termen absolut værdi for modulus stammer fra Karl Weierstrass.
I dag regner man lige så problemfrit med komplekse tal som med reelle tal og betegnelsen imaginær'' skal udelukkende ses historisk.
Anvendelser
Kompleks funktionsteori
Fraktaler.
Uden for matematikken finder komplekse tal udbredt anvendelse i elektrodynamik og kvantemekanik.
Elektriske kredsløb .
Henvisninger
Kompleks analyse
Tal |
2013 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aser | Aser | Aserne (norrønt: áss el. ) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi. Gruppen omfatter flere af de fremtrædende figurer i de nordiske myter, bl.a. Odin, Thor, Frigg og Balder. Mange arkæologiske og litterære levn viser, at aserne blev dyrket over hele Norden indtil Vikingetiden, og i mange af de germanske lande indtil 8. århundrede e.v.t. Sammen med den anden gudeslægt, vanerne, styrede de kosmos i den nordiske verdensforståelse. Gudernes hjemverden blev kaldt Asgård.
I modsætning til ordet gud (oldnordisk goð), blev begrebet áss aldrig brugt indenfor kristen sprogbrug, og ordet overlevede kun i sekulære former, der bl.a. betød "stang, åg, eller bjergkæde ås".
Aserne i mytologien
Aserne funktion i mytologien var at sørge for opretholdelsen af verdensordenen. Deres modstandere var jætterne, som de konstant lå i konflikt med. Aserne skal imidlertid ikke opfattes som de gode og jætterne som de onde. Aserne repræsenterede i stedet menneskets samfund og kulturen, der var involveret i en endeløs kamp mod naturen. Jætterne repræsenterede altså på deres side den utæmmede natur, hvilket betød, at aserne i mange tilfælde også behøvede jætternes hjælp. I det før-moderne nordiske samfund var man totalt afhængige af naturen, her fandt man de ressourcer, der var nødvendige for overlevelsen, men den bød også på utallige farer og destruktive kræfter. Den mytologiske kamp mellem aser og jætter var derfor et billede på menneskets kamp for overlevelse i en verden underlagt naturens luner.
De tre første aser var brødrene Odin, Vile og Ve. Deres navne refererer alle til en åndelig eller mental tilstand, Vile (vili) til bevidst vilje eller begær, Ve (vé) til hellig eller numenøs og Odin óðr til manisk eller ekstatisk. Sammen omskabte de jætten Ymir til den kendte verden. De var sønner af manden Borr, Buris søn, og jættekvinden Bestla. Ligesom Odins egne børn med jætter, regnes han ikke som jætte, selvom hans mor var det. I det nordiske samfund tilhørte man sin fars æt. Nogle af aserne omtales næsten ikke i de overleverede myter, det gælder fx Ull. Hans navn er imidlertid overleveret i mange stednavne, hvilket tyder på, at han i ældre tid har haft en mere fremtrædende position end kilderne viser. Selv for nogle af de mest kendte aser er deres ophav gådefuldt og uklart, det gælder bl.a. Heimdall. Og om Thor ved vi ikke meget andet end, at hans mor hed Fjørgyn, og hans far var Odin. Mens Tyr i nogle kilder omtales som Odins søn, er han i andre søn af jætten Hymer. Loke var af jætteslægt, men blev Odins fostbroder, og regnedes i myterne som medlem af asernes slægt.
I eddadigtene bruges ordet áss om guder i al almindelige, mens gudinder omtales som asynje, det gælder også guder, som ellers omtales som vaner. I digtet Skírnismál bliver Frej fx kaldt "asernes fyrste" (Ásabragr). I Yngre Edda introduceres Njord som "den tredje blandt aser", og Freja som den anden blandt asynjer efter Frigg.
I modsætninger til guder i andre kulturer blev aserne ikke opfattet som udødelige. De kunne holde sig unge ved hjælp af gudinden Iduns magiske æbler, men ved Ragnarok skulle de næsten alle dø. Kun gudernes børn ville overleve og regere over den næste verden sammen med Balder og Høder, som ville vende tilbage fra dødsriget.
Aser og vaner
Vanerne var en anden gudeslægt. I urtiden udkæmpede de to slægter, en voldsom krig. Den endte med en fredsafslutning og udleveringen af gidsler. Siden har de to slægter levet i fred. Aserne sendte Mimer og Høner, mens vanerne sendte Njord, Frej og Freja. Selvom krigen endte uafgjort, fik vanerne alligevel en underordnet position i forhold til aserne. Vanerne var knyttet til frugtbarhed, rigdom og erotik, mens aserne hovedsageligt var knyttet til magt og kamp. Det betød imidlertid ikke, at aserne ikke blev associeret med frugtbarhed, ligesom vanerne ikke nødvendigvis var fredelige og pacifistiske.
Forholdet i myterne mellem de to grupper har ført til flere spekulationer i forskningen, om hvorvidt det afspejlede interaktionen mellem forskellige socialklasser i samfundet. Denne teori var en modifikation af en ældre, hvor de to gudeslægter blev tolket som repræsentanter for to forskellige folkeslags religion. Beretningen om krigen skulle således bygge på gamle erindringer om et krigerisk invaderende folkeslag, der dyrkede aserne som guder, der besejrede en mere fredelig nordisk urbefolkning, der dyrkede vanerne som guder. Dette synspunkt finder kun begrænset støtte i forskningen i dag.
Andre har fundet parallelle mytiske eller legendariske krige hos andre indoeuropæiske folkeslag, fx Livius' fortælling om krigen mellem romerne og sabinerne. Endelig har Mircea Eliade diskuteret, om dette er en yngre version af en ældgammel indoeuropæisk myte, der beskrev en ikke nødvendigvis historisk konflikt og efterfølgende integration mellem et panteon bestående af himmel-/kriger-/herskerguder og et panteon af jord-/økonomi-/frugtbarhedsguder.
Karakteristikken af aserne er de senere år blevet noget nuanceret. Lotte Motz har foretaget en systematisk studie af den samlede mytografiske materiale, og det viser sig, at billedet af aserne som blodtørstige krigsguder, der repræsentanter for styrke og magt i realiteten ikke kan støttes af kilderne. På samme måde som vanerne ikke nødvendigvis var blide fredsmagter. I stedet tyder hendes studie på, at aserne var knyttet til skabervirksomhed og frugtbarhed, mens vanerne udover frugtbarhed overraskende nok var knyttet til vikingetog, krigsførelse, kongemagt og materiel overflod.
Etymologi
Ordet as stammer fra oldnordisk áss, der igen har den protogermanske rod *ansuz. Dette ord, mener sprogforskere har udviklet sig fra den protoindoeuropæiske form ansu-, og er beslægtet med det oldindiske asura og avestiske ahura, der begge er beslægtet med Indo-iranisk *ásura, med roden *n̥su-.
Germanske rødder og beslægtede ord
Det tilsvarende ord i oldengelsk var ōs (plural. ês), som kun er bevaret som forled i personnavne og i den genitive flertalsform ēsa (ēsa gescot og ylfa gescot, jaculum divorum et geniorum "asers skud og alfers skud" (jf. "hekseskud").
I Grimms Deutsches Wörterbuch optræder ordet Ans (plural Ens) som et navneord, der oversættes med de latinske begreber tignum, jugum ("stav, åg"). Det forekommer i bayerske og tyrolske dialekter, hvor det betyder "tøndestave". Ifølge Grimm er dette ord beslægtet med det gotiske ord ans, som betyder "stråle" og oldnordisk ás i betydningen "stang, stråle, bjergkæde" (ås). Grimm mener derudover, at ordet etymologisk er identisk med oldnordisk áss i betydningen "gud". Han rekonstruerede den oldhøjtyske form *ans, plural. *anseis, *ensî. I sin oversættelse af Yngre Edda til amerikansk (1897) konstaterer Rasmus B. Anderson følgende: "I denne […] betydning, var guderne universets søjler, samt at betydningen "bjergkæde" kan sammenlignes med Strabos omtale af Aspargum i Kaukasus, som således måske kan oversættes med Asborg eller asernes borg). Jordanes omtaler goternes guder under navnet anses.<ref>"Tum Gothi, magna potiti per loca victoria, jam proceres suos quasi qui fortuna vincebant, non puros homines, sed semideos, id est anses vocavere. (kap. 13)</ref>
Grimm bemærker også den store lighed med det etruskiske navn for deres guder, æsares eller æsi, som bliver nævnt af både Sveton og Hesychius. Han noterer på den baggrund, at forestillingen om en gruppe på tolv overnaturlige væsner, tæt forbundne, var fremtrædende i etruskisk religion, i lighed med græsk og romersk. Han sammenlignede den med det romerske begreb fasces og dii consentes, som han mente atter kunne genfindes i udtrykket höpt, bönd og "bond" om aserne i Edda.
Oldnordisk
På oldnordisk har áss i genitiv formen áss eller ásar og i akkusativ æsi eller ásu. I sammensætninger med genitiv bruges formen ása- (fx i Ása-Þórr da: "Asernes Thor") og ás- (fx i ás-brú da: "Gudernes bro" (Bifrost), ás-garðr, ás-kunnigr "gudernes slægtning"). Dette forekommer også i personnavne, fx Asger og Astrid. I femininum bruges formen ás-ynja (plural ásynjur). Femininendelsen -ynja kender kun fra et fåtal andre ord, som for eksempel apynja "simia" (hunabe), vargynja "lupa" (hunulv). Dette ord for "gudinde" kendes ikke fra de øvrige germanske sprog, men da endelsen -ynja er beslægtet med oldhøjtysk -inna (mod. Tysk -in), har man konstrueret den oldtyske form *ansinna og den protogermanske *ansunja.
Latiniseringen af det danske navn Aslak til Ansleicus tyder på at den nasale første stavelse stadig blev bibeholdt i 9. århundrede.
Snorre Sturlasons liste over aser
I Gylfaginning (19.ff), skrevet af islændingen Snorre Sturlason i 13. århundrede findes en liste med tolv mandlige aser, som ikke inkluderer Odin, deres fyrste, og "bagvaskeren" Loke. Med hensyn til skellet mellem aser og vaner var Snorre ikke særligt konsekvent i sin liste over de vigtigste aser: Han mangler fx Kvaser og Høner, og medtager i stedet vanerne Njord og Frej. Snorre skriver desuden at aserne oprindeligt kom fra Troja i Lilleasien, og at Odin skulle have sat sine sønner til at regere over Danmark, Sverige og Norge. Også i nyere tid har folk prøvet at læse Snorre bogstaveligt. Med Ynglingesagaen som udgangspunkt fremsatte Thor Heyerdahl en hypotese om, at Odin flygtede fra Azov ved det Sorte Hav med sit følge foran en fremadstormende romersk hær og slog sig ned i Norden i århundredet før Kristi fødsel. Ved hjælp af arkæologiske udgravninger i Azov i foråret 2001 ville Heyerdahl - i følge med Islands præsident, Olafur Ragnar Grimsson - finde ud af, om der fandt en kulturændring sted, der tidsmæssigt faldt sammen med romernes sejr over det lokale kongedømme ved det Azovske Hav.
Da sagde Gangtræt: Hvilke er de Aser, som det er Menneskenes Pligt at tro paa? – Haar svarede: Der er 12 Aser af gudelig Herkomst. – Da sagde Jævnhøj: Asynjerne er ikke mindre hellige eller mindre formaaende. – Da sagde Tredje: Odin er den ypperste og ældste af Aserne; han styrer alt; og hvor mægtige de øvrige Guder end er, saa tjener de ham alle som Børn deres Fader; Frigg er hans Hustru, hun ved Menneskenes hele Skæbne, uagtet hun ikke giver sig af med at spaa, saaledes som Odin selv skal have udtalt det til den As, som hedder Loke ...
(20.) Thor overgår dem alle; han kaldes Asator og Agetor; han er stærkest af alle Guder og Mennesker. Hans Rige hedder Trudvange. …
(21.) En anden Søn af Odin er Balder; om ham er der kun godt at fortælle.
(22.) Den tredje As er den, som hedder Njord. …
(23.) Njord i Noatun fik siden to Børn, hvoraf det ene hed Frey, det andet Freyja. De var herlige af Udseende og mægtige. Frey er den mest udmærkede af Aserne. Han råder for Regn og Solens Skin og dermed for Jordens Grøde; ham er det heldigt at påkalde for god Aaring og Fred. Han råder også for Folks Rigdomsheld. Freja er den mest udmærkede blandt Asynjerne....
(24.) Der er endnu den As, der hedder Tyr. Han er djærvest og modigst og han afgør gærne Sejren i Kampen….
(25.) Brage hedder én. Han er berømt for Visdom, og navnlig for Veltalenhed og Ordkunst. Han forstår sig bedst på Skjaldskab, …
(26.) Heimdal hedder én. Han kaldes Hvide-As; han er mægtig og hellig; han er bragt til Verden af ni Møer, ...
(27.) Høder hedder en af Aserne. Han er blind og meget stærk, men Guderne vilde ønske, at man ikke behøvede at nævne ham, ti hans Hænders Gerning vil længe mindes blandt Guder og Mennesker. …
(28.) Vidar hedder en, den tavse As. Han besidder en tyk Sko. Han er den næste efter Thor i Styrke og til stor Hjælp for Guderne i alle Farer. …
(29.) Aale eller Vaale hedder en, han er en Søn af Odin og Rind. Han er djærv i Kampe og en heldig Skytte. …
(30.) Ull hedder en, en Søn af Siv og Thors Stedsøn. Han er en så god Bueskytte og så dygtig Skiløber, at ingen kan måle sig med ham. Han er smuk af Udseende og har en Krigers Væsen og Dygtighed; ham er det godt at påkalde i Tvekamp.
(31.) Forsete hedder Balders og Nanna Nepsdatters Søn. Han ejer den Sal på Himlen, der hedder Glitnir. Alle, der kommer til ham med vanskelige Tvistemaal, bliver forligte inden de tager bort igen. Det er den bedste Domstol hos Guder og Mennesker. …
(32.) Endnu regnes også den til Aserne, hvem nogle kalder deres Bagvasker og Falskhedens Fader og alle Guders og Menneskers Skændsel. Han hedder Loke eller Lopt […]Hans Hustru hedder Sigyn; deres Søn Nare eller Narve. …
Svarende til de fjorten ovennævnte aser nævnes efterfølgende navnene på fjorten asynjer. Da sagde Gangtræt: Hvilke er Asynjerne? – Haar svarer:
Frigg er den højeste. Hun ejer Gaarden Fensale, der er meget prægtig. …
Den anden er Saaga hun bor paa Søkkvabekk, og det er et stort Sted. …
Den tredje er Eir, hun er den bedste Læge. …
Den fjerde er Gevjun, hun er Mø, og hende tjener alle de, der dør som Møer. …
Den femte er Fulla, hun er ogsaa Mø og har udslagent Haar og Guldbaand om Hovedet; hun bærer Friggs Æske og har Opsyn med hendes Skotøj og er indviet i hendes Lønraad. …
Den sjette er Freyja, hun er den ypperste ved Siden af Frigg; hun ægtede en, som hed Ôd;
Den syvende er Sjøvn; hun giver meget Agt paa at vende Kvinders og Mænds Hu til Elskov, og af hendes Navn kaldes Elskovshu for "Sjavne". …
Den 8. er Lovn, hun er saa mild og god at paakalde, at hun hos Alfader eller Frigg opnaar Tilladelse til at Kvinde og Mand faar hinanden, selv om det i Forvejen er forbudt eller synes ganske forment. Af hendes Navn er dannet "Lov" [Tilladelse] og ligeledes, at hun bliver meget "lovet" [priset] af Mænd.
Den 9. er Vaar, hun hører paa Folks Eder og de Aftaler, som Mænd og Kvinder indgaar med hinanden; derfor hedder de Sager "Varar". Hun straffer dem, der sviger deres Ord.
Den 10. er Var, hun er vis og spørger gærne, saa at intet kan holdes skjult for hende. Det er en Talemaade, at en Kvinde bliver det "var", som hun faar at vide.
Den 11. er Syn, hun vogter Hallens Dør og lukker den for dem, som ikke maa træde ind, og hun er sat til Værn paa Tinge i de Sager, en vil modbevise og afkræfte. Derfor er det en Talemaade, at der bliver sat "Syn" for, naar én nægter.
Den 12. er Hlin, hun er sat til at beskytte dem, som Frigg vil skærme mod Fare. Deraf er den Talemaade, at den, som undgaar, "hleiner".
Den 13. er Snotra, hun er vis og høvisk, af hendes Navn kaldes den Mand eller Kvinde, som er høvisk-beskeden, for "snotr".
Den 14. er Gnaa; hende sender Frigg til forskellige Verdner for at udrette hendes Ærinder. Hun ejer en Hest, som kan løbe gennem Luft og over Hav; [...]
Sol og Bil regnes til Asynjerne, om dem er der før fortalt. […]Tors Moder, Jord, og Vaales Moder, Rind, regnes ogsaa til Asynjerne. …
Stamtræ
Referencer
Litteratur
DuBois, Thomas A. Nordic Religions in the Viking Age. Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press, 1999.
Dumézil, Georges. Gods of the Ancient Northmen. Edited by Einar Haugen; Introduction by C. Scott Littleton and Udo Strutynski. Berkeley, CA: University of California Press, 1973.
Grimm, Teutonic Mythology, ch. 2
Motz, Lotte. (1996). The King, The Champion and The Sorcerer: A Study in Germanic Myth. Wien: Fassbaender.
Munch, P. A. Norse Mythology: Legends of Gods and Heroes. In the revision of Magnus Olsen; translated from the Norwegian by Sigurd Bernhard Hustvedt. New York: The American-Scandinavian Foundation; London: H. Milford, Oxford University Press, 1926.
Orchard, Andy. Cassell's Dictionary of Norse Myth and Legend. London: Cassell, 2002.
Turville-Petre, Gabriel. Myth and Religion of the North: The Religion of Ancient Scandinavia''. New York: Holt, Rinehart and Winston, 1964. |
2014 | https://da.wikipedia.org/wiki/Arsen | Arsen | Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As. Arsen optræder i mange mineraler, oftest i forbindelse med svovl og metaller, men findes også som rent krystal. Det blev først dokumenteret af Albertus Magnus i 1250. Arsen er et halvmetal. Det kan eksistere i forskellige allotropier, men den grå arsen er den mest anvendte inden for industrien.
Grå arsen benyttes primært til at styrke metalforbindelser af kobber og specielt bly – f.eks. i bilbatterier.
Arsen benyttes som n-type doping i halvledere og den optoelektriske forbindelse galiumarsenid er den mest benyttede halvleder efter silicium. Arsen benyttes i produktionen af pesticid, ukrudtsmiddel og insekticid. Arsen er giftig for flercellede organismer, selv om enkelte arter af bakterier kan benytte arsen som byggesten i deres stofskifte. Arsenforgiftning i grundvandet påvirker millioner af mennesker over hele verden. I Danmark er grænseværdien 5 µg per liter.
Allotropi
Gul arsen – molekulært ikke-metal As4, med samme struktur som hvidt fosfor
Grå arsen, polymerisk As (halvmetal)
Sort arsen – molekulært og ikke-metal, med samme struktur som rødt fosfor
Arsen og liv
Arsen og arsenforbindelser anses normalt for at være giftige for levende organismer. Arsen er karakteriseret som kræftfremkaldende af IARC (WHO's agentur for kræftforskning), og organisk arsen vurderes af ATSDR (Det amerikanske Agentur for Giftstoffer og Sygdomme) som det giftstof der globalt skader folkesundheden mest.
Betegnelsen arsenik henviser til giftstoffet arsen(III)oxid (arsentrioxid) eller en lignende kemisk forbindelse mellem arsen og et andet grundstof.
I 2010 rapporterede en forskergruppe, at arsen kunne danne grundlag for et arsen-baseret liv, hvor mikroorganismen GFAJ-1 anvender arsen i stedet for fosfor i dens cellulære strukturer og DNA.
Opdagelsen blev annonceret af NASA ved en pressekonference den 2. december 2010 og fik stor medieopmærksomhed.
Flere forskere stillede sig kritiske overfor fortolkningen af fundet og i 2012 udgav andre forskergrupper resultater, der ikke understøttede teorien. Det, der kan fastslås, er, at mikroorganismen GFAJ-1 selv i lave koncentrationer af fosfor, kan udvinde det – og det selv i høje koncentrationer af arsen.
Drikkevand
Forurening i drikkevand fra naturligt forekommende arsen er et problem i mange lande.
Fra 25. december 2003 er grænseværdien i Danmark sat til 5 mikrogram arsen per liter vand "ved indgang til ejendom" og 10 mikrogram per liter vand "ved forbrugers taphane".
En opgørelse fra 2006 viste, at 15 % af grundvandsanalyserne kom over denne grænse, og at 50–100 danske vandværker sender drikkevand ud med et for stort indhold af arsen.
En hjemmeside for De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland indeholder resultater fra vandanalyser over hele Danmark.
Der er meget store problemer med arsen i drikkevandet i området ved Ganges-deltaet. Området omfatter Bangladesh og den indiske delstat Vestbengalen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt det "den største masseforgiftning af en befolkning i historien" og har anslået at alene i Bangladesh er 77 millioner mennesker påvirket. Allan Smith, en professor fra University of California, Berkeley, har erklæret, at miljøkatastrofen er større end ulykkerne i Bhopal og Tjernobyl.
Også i grundvandet omkring andre floder, der udspringer fra Himalaya, findes en høj koncentration af arsen. Således er der omkring den Røde Flod i Vietnam op til 80 gange mere arsen i grundvandet end WHO's grænseværdier for arsen i drikkevand. Fra bjergene udvaskes arsen med nedbøren og føres med floderne i mudderet bundet til jernoxider. Når mudderet aflejres i lavlandet uden adgang til ilt, bliver jernoxiderne ustabile, hvorved arsen frigives og opløses i grundvandet.
Eksterne links
Halvledere af GaAs på grafen. Videnskab.dk
Halvledere. Emu.dk
Henvisninger
Halvmetaller
Hormonforstyrrende stoffer |
2018 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akademi | Akademi | Et akademi er enten:
En højere læreanstalt - en uddannelsesinstitution for grene som videnskab, sport, kunst, filosofi og teologi.
Et selskab med et begrænset medlemstal - hvis formål er at fremme kunst, kultur eller videnskab. Ofte er medlemmerne specielt udvalgt af de andre medlemmer eller af bestyrelsen.
Se også
Platons akademi
Akademia
Erhvervsakademi
Uddannelse
Universitet
Antikken
Uddannelsesinstitutioner
Pædagogik
Grækenland i antikken |
2025 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akashi-Kaikyo-broen | Akashi-Kaikyo-broen | Akashi-Kaikyo-broen (明石海峡大橋, Akashi Kaikyou Oohashi) i Japan er med et frit spænd på 1.991 meter verdens længste hængebro fra 1998 til 2022 og dermed 367 meter længere end Storebæltsbroen, som er verdens tredjelængste med 1.624 meter. Broen blev åbnet den 5. april 1998.
Se også
Liste over verdens længste hængebroer
Kilder
Eksterne henvisninger
Broer i Japan
Hængebroer |
2030 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akillesh%C3%A6l | Akilleshæl | En akilleshæl er et sårbart punkt eller en svaghed. Udtrykket bruges som et sprogligt virkemiddel i daglig tale.
Begrebet stammer fra et oldgræsk sagn om Achilleus, hvis mor gjorde ham usårlig ved som spæd at dyppe ham i floden Styx. Hun måtte imidlertid holde fast om hælen på barnet for ikke at tabe ham, så hælen blev ikke beskyttet, og netop dér ramte Prins Paris ham med en pil.
Græsk mytologi |
2034 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akklimatisation | Akklimatisation | Akklimatisation eller akklimatisering betegner de fysiologiske forandringer, der sker med en organisme, der udsættes for klimaforandring. Forandringerne kan skyldes artens udvandring til nye levesteder, eller de kan skyldes vedvarende ændringer udløst af naturkatastrofer. Der kan eksempelvis være tale om ændringer i højde (lufttryk), temperatur, fugtighed, solindstråling eller giftpåvirkninger. To forhold er afgørende for, om arten opnår en akklimatisation: Den tid, der er til rådighed, og artens nedarvede evne til at ændre sig, for det er afgørende, at individerne får tid nok til at iværksætte og gennemføre de nedarvede mønstre for fysiologiske og adfærdsmæssige omstillinger, der resulterer i en tilpasning.
Tidsfaktoren
Selv de mest hårdføre og tilpasningsdygtige organismer har brug for en vis tid, så de kan nå at omstille alle de forhold, som er afgørende for en tilpasning til nye villkår. Både fødesøgning, dag/nat-rytme, formering og adfærd i forhold til livstruende tørke eller kulde må tilpasses. Det kræver nogle ændringer i adfærden, som kan ske forholdsvis hurtigt, men det kræver også ændringer i stofskiftet og den homøostatiske balance i forhold til omgivelserne, og det tager tid, måske endda flere generationer
Arvelig evne til akklimatisation
Der er store forskelle på organismernes evne til at tåle og indrette sig på ændrede klimaforhold. En del af dem er knyttet til livsstrategien.
Generalister er ikke tilpasset bestemte nicher, dvs. de kan klare, at klimaforholdene bliver ændret både hastigt og grundlæggende.
Opportunister er indrettet på at opsøge de mest gunstige livsbetingelser, og hvis sådan nogle findes under de ændrede vilkår, vil arten overleve.
Specialister er tilpasset meget velafgrænsede nicher, og de vil komme ud for alvorlige problemer, hvis forholdene ændrer sig.
Man skal med andre ord ikke forvente, at arter fra gamle biotoper med stor biodiversitet har mange chancer for at akklimatisere sig efter voldsomme ændringer af deres miljø. Det er én af grundene til, at regnskovens planter og dyr forsvinder helt og ikke bare flytter, når regnskoven bliver fældet. Omvendt kan man forvente, at pionerarter har let ved at tilpasse sig nye forhold, – til tider alt for let. Her kan man tænke på arter som brun rotte, ferskenbladlus, Japan-Pileurt eller Kæmpe-Bjørneklo.
Planter
Mange planter som f.eks. Lønnearter, Irisarter og Tomatplanter kan overleve frost, hvis temperaturen falder langsomt fra nat til nat over en periode af dage eller uger. Hvis det samme temperaturfald sker pludseligt, vil det derimod dræbe disse planter. Processen kaldes afhærdning, og den bygger på adskillige ændringer i planterne, herunder bl.a. en sænkning af vandindholdet og en forøgelse af sukkerindholdet, som bidrager til en sænkning af frysepunktet i cellevæsken.
Dyr
Dyr akklimatiserer sig på mange måder. Mange fuglearter, visse fisk og mange hvaler vælger i stedet at trække over lange strækninger, sådan at de kan finde frem til steder med en velegnet niche. Mange padder, krybdyr og også en del pattedyr klarer vinter eller tørke ved at grave sig ned og ved at sænke stofskifte og åndedrætsrytme. Får og mange andre arter af pattedyr danner i stedet en tyk pels med et fint og isolerende lag af underuld. Det akklimatiserer dem til kolde, fugtige klimaforhold. Fisk er kun i stand til at tilpasse sig ændringer i vandets temperatur og saltindhold ganske langsomt. Tropiske fisk, som forhandles til akvariebrug, bliver ofte opbevaret og akklimatiseret i plastilposer, indtil denne proces er overstået.
Akklimatisation hos mennesker
Hvis man bruger situationen i højtliggende bjergområder som eksempel, så kræver tilstanden dér først og fremmest tilpasning til det lave lufttryk, dvs. til iltmangel. Den menneskelige organisme er nødt til at indrette sig på disse vilkår, og gennem en kompliceret tilpasningsproces kan det faktisk lade sig gøre at afbalancere mangelsituationen. På grund af forskelle i cellernes iltbehov forløber tilpasninge forskelligt hos hver person, men de symptomer, der normalt kan ses ved lavt ilttryk, består af:
Hyperventilation
Kortåndethed
Nedsat urinafgang
Ændring i åndingen (Cheyne-Stokes respiration)
Søvnforstyrrelser og sære drømme
Ofte voldsom hovedpine
Tilpasningsprocessen foregår i flere trin, der tilsammen skaber en yderst kompleks og endnu ikke fuldt forstået ændring af organismen. Gennem forskellige tilpasningsfaser udlignes først det lave CO2-tryk ved forøget åndingstempo og hjerterytme. Derved opstår der en åndingsfremkaldt, basisk reaktion i blodet, som kroppen søger at udligne. Desuden bliver iltudvekslingen mellem alveoler og lungernes blodårer forøget. I blodet skaber de basiske forhold en øget iltbinding i hæmoglobinet, og det udløser dernæst en kraftig stigning i hæmatokritforholdene. Det betyder, at blodet bliver mere tyktflydende, hvad der kan fremkalde blodpropper. Kroppen kan dog kun tilpasse sig forholdene op til 5.500 højde over havet. I større højder vil der i stedet ske en langsom nedbrydning af alle kropsfunktioner.
Kendetegnene på en vellykket akklimatisation til store højder er:
Hvilepulsen når ned på det normale niveau
Øget udholdenhed baseret på træning
Dybere ånding i hvile og under belastning
Øget urinafgang
Se også
Vinterhi
Artsdannelse
Noter og referencer
Eksterne henvisninger
Akklimatisering ved bjergbestigning
Akklimatisering efter jetlag
Økologi
Fysiologi
Klima |
2042 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akkompagnement | Akkompagnement | Akkompagnement eller musikledsagelse vil som regel betyde musik, der spilles sammen med en anden kunstart, eksempelvis oplæsning eller dans. Det kan også betyde instrumental ledsagelse til sang.
En mand, der yder musikledsagelse, kaldes en akkompagnatør, mens en kvinde er en akkompagnatrice.
Se også
Filmmusik
Musik
cs:Korepetitor |
2052 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akkreditiv | Akkreditiv | Et akkreditiv er
1) en regeringsfuldmagt, som udstedes på statens vegne af statsoverhovedet til landets ambassadører. Når ambassadøren ankommer til modtagerstaten, foregår afleveringen af akkreditiverne til værtslandets statsoverhoved højtideligt og efter stramme regler. I denne betydning af ordet tales altid om akkreditiver (flertal), selv om akkreditiverne er ét dokument.
2) en anvisning, der sætter ihændehaveren i stand til at disponere over et beløb hos tredjemand, f.eks. en bank |
2054 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akkulturation | Akkulturation | Akkulturation er betegnelsen for de gensidige kulturelle ændringer, der finder sted ved kontakt mellem grupper med forskellig kulturel baggrund.
Hvis to grupper er ligestillede, kan de påvirke hinanden gensidigt, og omvendt kan den mest dominerende gruppe bevirke, at akkulturationen er ensidig, og dette kan i sidste ende føre til kulturel assimilation, hvorved de kulturelle forskelle udjævnes.
Se også
Integration
Assimilation
Antropologi
Migration
Indvandring |
2056 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akkumulator | Akkumulator | Akkumulator har flere betydninger:
Akkumulator (elektrisk) – en lagring af elektrisk energi i kemiske forbindelser.
Akkumulatortank – andet mindre kendt navn for varmtvandsbeholder.
Akkumulator (processor) – et register i en microprocessor. |
2061 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akkusativ | Akkusativ | Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner. Ledtegnet for genstandsled er en trekant (△).
Navneord, stedord og tillægsord samt kendeord markeres som akkusativ, når de betegner det led i sætningen, der er genstand for handlingen i et transitivt verbum, men hvordan og om det kommer til udtryk, varierer fra sprog til sprog.
Akkusativ markeres tydeligt i sprog som tysk, græsk og latin. På dansk er det kun hos stedordene, man kan se markeringen (f.eks. hun kysser ham eller han kysser hende, hvor "ham" og "hende" er akkusativformer af ordene "han" og "hun"). Da akkusativ i nudansk imidlertid ikke adskiller sig fra dativ, er man gået over til at betegne den fælles kasus som afhængighedsfald, fællesfald eller oblik kasus.
Personlige pronominer bøjet i akkusativ/dativ (oblik kasus).
Første person, ental — mig
Anden person, ental — dig, Dem
Tredje person, ental — ham, hende, den, det
Første person, flertal — os
Anden person, flertal — jer, Dem
Tredje person, flertal — dem
Se også
Objekt (grammatik)
Kilder
Christian Becker-Christensen og Peter Widell: Politikens Nudansk Grammatik, 2003, Politikens Forlag A/S,
Gunnar Nissen: Overskuelig dansk grammatik og sproglære, 2003, Branner og Korch,
Grammatik
Kasus
tr:İsmin hâlleri#-i hâli (belirtme hâli) |
2077 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akrobatik | Akrobatik | Akrobatik er en kunstform, der oftest ses i cirkus, og hvis udøvende artister kaldes akrobater. Ordet "akrobat" kommer fra græsk akrobatín, af akros (= øverst, yderst), som i "Akropolis", og batin (= at gå), altså "at gå yderst [på tæerne]". En akrobat er "en, der går på tæerne".
Akrobaterne optræder som regel i grupper på to eller flere. Det er en disciplin, der blander gymnastik og sportsakrobatik med en blanding af spring, koreografi og skulpturer med mennesker som byggesten.
Der er mange forskellige discipliner inden for akrobatik:
Trapez
Linedans
Jonglering
Parakrobatik
Henvisninger
Scenekunst
Cirkus |
2084 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akryl | Akryl | Plastmaterialet Akryl, ofte kaldet plexiglas der dog er et varemærke tilhørende den tyske akrylproducent Röhm (Plastic and flexible glass, plastisk og bøjeligt glas), er en hård plasttype, der er formbar ved mere end 100 °C.
Den første polyakrylfibre, hed Orlon og blev produceret af firmaet DuPont i USA i 1948.
Men ligesom så meget andet, har akrylfibre, gennemgået en udvikling og er i dag anderledes end den var for 50 år siden.
Akryl kan også laves som fiber til tøj, da den er den af kemofibrene der ligner uld mest, hvilket også er grunden til at den enten anvendes alene eller blandet med uld til produkter, som førhen var af 100 % uld, f.eks. sweatere.
Der er ikke den store styrkeforskel mellem uld og polyakryl.
Når polyakrylfibrene skal fremstilles, kan der anvendes 2 spindemetoder; tørspinding og vådspinding.
Efter udspindingen bliver fibrene efterbehandlet, f.eks. ved vask, krusning, snoning, spoling, strækning eller skæring. Alt afhængig af om der er tale om stabel eller filamentfibre.
Polyakryl er ikke termoplastisk (hvilket vil sige at det ikke kan varmes op, for derefter at ændre det), dette gør at det ikke egner sig til varer hvor man ønsker permanente folder.
Den er meget varmefølsom, og må derfor ikke stryges på højere temperatur end 110 grader.
Se også
Lexan
Polykarbonat
Kilder/henvisninger
Lexopen
Kunstfibre
Lak |
2085 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akse | Akse | En akse er en ret linje og kan henvise til flere artikler i forskellige emneområder:
I matematik
Rotationsakse – en linje i mekanikken, som et tredimensionalt legeme drejer om (ikke at forveksle med en aksel).
Symmetriakse – en linje, som deler et objekt i symmetriske enheder
X-akse og Y-akse – linjer, der skærer hinanden i en ret vinkel, og som angiver dimensioner i et kartesisk koordinatsystem.
I videnskab
Aksehældning – i astronomi vinklen mellem et himmellegemes omløbsplan og legemets rotationsakse.
Optisk akse – en ret linje gennem de brydende eller spejlende flader i et optisk instrument.
I arkitektur
Monumentalakse – en byplanmæssig akse.
I politik
Aksemagterne – Berlin-Rom-Tokyoaksen under 2. verdenskrig.
Ondskabens akse – den amerikanske præsident George W. Bush's beskrivelse af Iran, Irak og Nordkorea.
Grafer
sl:Os vrtenja |
2086 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aksel%20Sandemose | Aksel Sandemose | Aksel Sandemose (døbt Axel Nielsen, født 19. marts 1899 i Nykøbing Mors, død 6. august 1965 i København) var en dansk-norsk forfatter, som er bedst kendt for romanerne En sømand går i land (1931) og En flygtning krydser sit spor (1933). I den formulerede han "Janteloven", der sammenfatter undertrykkelsen og småligheden i den fiktive danske provinsby Jante. Sandemose emigrerede til Norge i 1929, og skrev på norsk med dansk islæt.
Hans romaner søger i de psykologiske forhold forklaringen på, at mennesker handler som de gør. Der er ofte selvbiografiske træk i hans forfatterskab.
Liv og virke
Han ændrede i 1921 navn til Aksel Sandemose; et navn med tilknytning til hans norske mors slægt. Hans opvækst i Nykøbing Mors ved Limfjorden i Nordjylland gav stof til en stor del af hans forfatterskab. Også hans tid som sømand i sine unge år præger hans bøger.
Sandemoses mor, som var fra Skedsmo udenfor Oslo, gav ham efter eget udsagn "fædrelandsdrift" mod sit hjemland, og efter Sigurd Hoels forslag bosatte han sig i Norge i 1930 og etablerede sig med det samme som norsk forfatter ved at oversætte noget af sit danske forfatterskab til norsk som En sømand går i land fra 1931. Hans norske sindelag i den første tid kom bl.a. til udtryk i det Vinje-inspirerede enmandstidsskrift Fesjå fra 1935. Norsk statsborgerskab fik han først efter Anden Verdenskrig. Han bosatte sig med sin første familie i Blylaget i Nesodden ved Bunnefjorden syd for Oslo. Da han arbejdede mod den tyske besættelsesmagt, flygtede han i 1941 til Sverige. Tiden i Sverige var vanskelig, men frugtbar for forfatteren. Her skrev han sit andet hovedværk, Det svundne er en drøm og udkom i Sverige som Det gångna är en dröm i 1944. Den titel er en strofe af den svenske digter Dan Andersson.
Efter krigen flyttede han sammen med sin nye hustru, Eva Borgen, tilbage til Norge. Sandemose havde længe drømt om at flytte ud af hovedstaden og overvejede først at flytte til Trysil, men parret stødte på det nedlagte småbrug Kjørkelvik i Søndeled i Aust-Agder i Sørlandet og købte det. Her boede Sandemose i ti år til en af parrets tvillingesønner, Espen, døde i 1955, og Eva døde i 1959. Han skildrede hændelserne i Murene rundt Jeriko; en bog som han kaldte en mindebog om dem, som stod ham nær. Han flyttede tilbage til Oslo, hvor han i 1963 giftede sig tredje gang. I foråret 1965 blev han syg og indlagt på Ullevål sygehus. Han blev flyttet til Københavns Militærhospital, hvor han døde 6. august.
Sandemose var i 1963 en af de seks finalister til Nobelprisen i litteratur.
Sandemose var far til fem børn: Med sin første hustru, Dagmar, fik han tvillingerne Hedda og Eva samt opfinderen Bjarne Sandemose (1926–2013). Med sin anden hustru, Eva, fik han tvillingerne Espen (1945-1955) og forfatteren og filosoffen Jørgen Sandemose (født 1945). Han er farfar til kunstneren Iben Sandemose og oldefar til filminstruktøren Mikkel Sandemose.
Bibliografi
1923 Fortællinger fra Labrador
1924 Ungdomssynd
1924 Mænd fra Atlanten
1924 Storme ved jævndøgn
1927 Klabavtermanden
1928 Ross Dane
1931 En sjømann går i land
1932 Klabautermannen
1933 En flygtning krydser sit spor (under pseudonymet Espen Arnakke)
1936 Vi pynter os med horn
1939 September
1945 Tjærehandleren
1946 Det svundne er en drøm
1949 Alice Atkinson og hennes elskere
1950 En palmegrønn øy
1954 Rejsen til Kjørkelvik. (Erindringsbog med undertitlen Dichtung und Warheit. Bogen er essen af tidsskriftet Årstiderne som forfatteren udgav fra 1952 i i alt 13 numre)
1958 Varulven
1960 Murene rundt Jeriko
1961 Felicias bryllup
1963 Mytteriet på barken Zuidersee
Herudover en række essays og artikler.
Litteratur
Espen Haavardsholm, Flugten fra Jante – et portræt af Aksel Sandemoses liv og digt, Schønberg, 1989. .
Jørgen Sandemose, Flyktningen : Aksel Sandemose – en biografi, Aschehoug, 2004. .
Jorunn Hareide, Digtning som skæbne : Aksel Sandemose, Editio, 1999. .
Jens Andersen, Vildmanden : Sandemose og animalismen i mellemkrigstidens litteratur, Gyldendal, 1998. .
Steen Andersen, Nye forbindelser. Pejlinger i Aksel Sandemoses forfatterskab, Attika, 2015. .
Referencer
Eksterne henvisninger
Aksel Sandemose på Dansk Forfatterleksikon
Romanforfattere fra Danmark
Romanforfattere fra Norge
Personer fra Nykøbing Mors
Dansksprogede forfattere fra Danmark
Norsksprogede forfattere fra Norge
Vindere af Doblougprisen
Modtagere af Gyldendals legat |
2087 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aksial | Aksial | Akserettet. Den aksiale retning i tømmer er f.eks. det samme som det levende træs længderetning. Tilsvarende er den aksiale retning på jordkloden det samme som nord-syd retningen.
Se også
Tangential
Radiær
Ingeniørfag |
2089 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aksiom | Aksiom | Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.. Sammen med andre aksiomer ligger aksiomet til grund i et større aksiomatisk system af sætninger. I et sådant system har man altså et sæt aksiomer, som man ikke beviser, men som man bruger som det fundamentale grundlag for at bevise andre sætninger i teorien (det aksiomatiske system). Et aksiom anses typisk for at være selvindlysende sandt.
Aksiomer i et logisk system
Aksiomsættet, eksempelvis i en matematisk teori, kan ses som de grundlæggende regler, som man frit fastlægger. Aksiomerne afgør herved, hvad der er muligt inden for teorien, og afgrænser, hvad man skal forstå ved de basale begreber, som teorien udsiger noget om. Ligesom man er nødt til at lade nogle udsagn (aksiomerne) være antaget uden bevis, er man nødt til at lade nogle grundlæggende begreber være udefinerede. Et forsøg på at definere alle begreber ville nemlig føre til en uendelig regres, hvor man definerer begreber ved hjælp af andre ikke fastlagte begreber.
Efter at aksiomerne har fastlagt reglerne (og de grundlæggende begreber), kan man udlede så meget, som det er muligt ud fra for aksiomsættet. Hvis der er for få aksiomer til at udlede nok interessante sætninger, kan man være nødt til at indføre flere aksiomer i sin teori. Men hvis det omvendt viser sig, at man faktisk kan udlede et aksiom ud fra de andre aksiomer, kan man udelade denne sætning som aksiom og have den som en bevist sætning i stedet.
Ideen er at have så få aksiomer som muligt til at bevise så meget som muligt inden for et system. Denne ide begrundes dels med at det enkleste er bedst (Ockhams ragekniv), dels med at der derved er en mindre risiko for, at der bliver selvmodsigelser inden for systemet, jf. Gödels ufuldstændighedsteorem.
Eksempler på aksiomer
Euklids aksiomer, oprindeligt opstillet af Euklid omkring 300 f.Kr., har været grundlaget for geometrien, indtil denne disciplin siden er blevet raffineret og opstillet i forskellige nye versioner. f.eks. af David Hilbert ca. 1900. I Euklidisk geometri lyder et af aksiomerne således: ”Alle rette vinkler er lige store.”
Aristoteles opstillede i sin bog Metafysikken to aksiomer for sin filosofi:
Modsigelsessætningen.
Sætningen om den udelukkede tredje mulighed.
Andre aksiomer inden for matematik er eksempelvis Peanos aksiomer, der fastlægger de naturlige tal, og de for matematikken helt fundamentale Zermelo-Fraenkels aksiomer for mængdelæren.
Aksiomer og teoremer
De sætninger, der bliver udledt af aksiomerne, kaldes teoremer. Teoremerne bliver udledt ved hjælp af deduktion.
Her er et eksempel fra Euklids geometri på en deduktion fra et aksiom til et teorem:
et aksiom: ”Alle rette vinkler er lige store.”
Ud fra dette aksiom kan man deducere (slutte sig til)
et teorem: ”Vinkelsummen i en retvinklet trekant er lig med summen af to rette vinkler.”
Altså: Man beviser teoremet ud fra aksiomet. Beviset (slutningen) kan formuleres således:
”En hvilken som helst retvinklet trekant består af én ret vinkel (på 90 grader) og to vinkler, der begge er mindre end den rette vinkel (mindre end 90 grader). Summen af de sidste to vinkler er altid en ret vinkel. At summen af de to mindre vinkler altid er en ret vinkel ses, når man lægger to ens retvinklede trekanter op ad hinanden langs deres hypotenuser.”
Et aksiomatisk system er et sæt aksiomer samt de teoremer, der logisk kan udledes af dem. Euklids geometri er et eksempel på et aksiomatisk system.
Se også
Logik
Bevis
Hypotese
Matematisk bevis
Matematisk sætning
Aktualitetsprincippet
Referencer
Erkendelsesteori
Logik |
2110 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akt%C3%B8r | Aktør | En aktør er en person (eller en organisation) som aktivt deltager i en bestemt sammenhæng. Fx i kraft af sine handlinger eller rollen der spilles.
Eksempler: Begrebet benyttes i økonomi om et enkelt handlende individ, f.eks. en husholdning eller en virksomhed (som oversættelse for det tilsvarende engelske begreb agent). I politologi bruges udtrykket om en person, der handler i relation til et system.
Den gammeldags stavemåde acteur/actrice bruges undertiden for at anslå en højtideligt-ironisk tone, som f.eks. i titlen: "Kgl. Mayestæts Acteurs".
Teater
En aktør er inden for teaterverdenen en betegnelse for en skuespiller. En kvindelige skuespiller kan kaldes en aktrice dvs. skuespillerinde.
Referencer
Se også
stuntman
forfatter
Teater
Skuespil
Mikroøkonomi
en:Role |
2111 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akkommodation | Akkommodation | Akkommodation (tilpasning (sevne)) har flere betydninger:
Akkommodation (af latin ad til og commodus bekvem) kan på dansk udtrykkes med tilpasning.
Accommodation (britisk og amerikansk) er indkvartering på vandrerhjem eller på hoteller eller på krydstogtskibe, eller fanger, osv.
Akkommodation (religion), teologiske principper for den hengivenhed til kirken
Akkommodation (lov), et begreb, der anvendes i USAs aftaleret
Akkommodation (øje), den proces, hvor øjet øger optiske magt for at opretholde et klart billede (fokus) på et objekt, som det nærmer sig
Akkommodation (psykologi), den proces, hvor eksisterende psykiske strukturer og adfærd er ændret for at tilpasse sig til nye oplevelser ifølge psykologen Jean Piaget, i læringsprocessen bredere teori om Konstruktivisme
Akkommodation (Sociolingvistik) |
2112 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ludvig%20Holberg | Ludvig Holberg | Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter. Holberg er kaldt "den danske litteraturs fader". Han var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev både videnskabelige værker om historie, jura, geografi og filosofi - og komedier, romaner og poesi. Han var akademiker af internationalt format og indførte mange af oplysningstidens tanker i Danmark-Norge. Mange af hans komediefigurer som Erasmus Montanus, Jean de France, Jeppe på Bjerget og den Politiske Kandestøber er optaget som arketyper i det danske sprogbrug.
Holberg blev godsejer og oprettede i 1747 baroniet Holberg af sine ejendomme.
Barndom og ungdom
Ludvig Holberg blev født i hansestad Bergen i Norge i 1684 som den yngste af seks børn. Hans far, kommandant Christian Nielsen Holberg (ca 1620 - 1686), døde før Ludvig var et år gammel?, og hans mor, Karen Pedersdatter Lem, (7. maj 1647 - 1695) døde, da han var 11. Karen Lem var datter af svenskfødte Abel Munthe, (datter af biskop Ludvig Munthe) og sognepræst Peder Nielsen Lem.
Holberg blev nu optaget i hjemmet hos sin fætter, præsten Otto Munthe i Fron, en lille bygd i Gudbrandsdalen. Ludvig Holberg fik senere bopæl i hjemmet hos morbroderen, købmand Peder Pedersen Lem i Bergen.
Holberg levede nøjsomt i sin ungdom og tidlige voksentid. Han tjente sit brød som huslærer og som rejsefælle for adelige og forsøgte sig som privatmanuduktør ved universitetet. Han fik et stort legat til at rejse til universiteter i udlandet, vel at mærke protestantiske universiteter, en forudsætning han ikke respekterede. Han søgte derhen, hvor diskussionen gik højest, og hvor udfordringerne var størst.
Under sit ophold i England var Holberg allerede inspireret til et faglitterært forfatterskab, og han begyndte efter sin ankomst til København at skrive om historie. Senere skrev han også om geografi og om natur- og folkeret, inspireret af forfattere som Hugo Grotius og Samuel Pufendorf. Desuden var han inspireret af kritikeren Pierre Bayle til sine moralfilosofiske værker som Moralske Tanker (1744) og Epistler (bind 1-5 1748-54).
Studier
Holberg studerede teologi på Københavns Universitet og senere jura, historie og sprog. Formelt drev han ikke de teologiske studier særlig vidt, for han lod sig nøje med en attestats, dvs. en beskeden eksamen, der gav ret til at virke som præst; han uddannede sig hverken til baccalaureus, magister eller doktor i faget og stræbte tydeligvis hverken efter en karriere som teologisk professor, domprovst eller biskop.
I Holbergs ungdom studerede de fleste teologi – og specialiserede sig efter attestats i græsk, latin, filosofi eller historie. Først i 1736 etablerede universitetet i København en uddannelse som dansk jurist, en uddannelse der fortsatte i 200 år. Holberg skrev om naturretten og folkeretten til studiebrug i værket Naturens og Folke-Rettens Kundskab (1716), og bogen kom i flere oplag og blev bl.a. anvendt som grundbog til uddannelsen af de danske jurister, dvs. den ikke-latinske juridiske universitetsuddannelse.
Udlandsrejser
Holberg var meget berejst: Han rejste i sin ungdom i England, Nederlandene, Frankrig og Italien. Han foretog en fodrejse fra København via Hamborg til Paris, hvor han studerede på Sorbonne. Han studerede også i London og Rom. Han opholdt sig i Oxford fra 1706 til 1708, noget som for dansk-norske intellektuelle havde været var et særsyn før slutningen af 1600-tallet, da de traditionelt var orienteret mod det kontinentale Europa. I perioden fra 1683 1708 havde i alt 60 dansk-norske studerende meldt sig ved universitetet, hvoraf 46 var danske og 14 norske. Han var ikke formelt indskrevet på universitetet i Oxford, men studerede på byens berømte biblioteker og deltog i latinske diskussioner med de engelske studerende.
Holberg traf under et ophold i Paris den danske videnskabsmand Jacob Winsløw, som var katolik. Winsløw prøvede at omvende Holberg, men det resulterede blot i, at Holberg blev anti–katolik og altid bevarede den lutherske tro.
Holberg kritiserede skolernes undervisning i kristendom: ”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne” og ”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”.
Professorater
Holberg var uddannet på Københavns Universitet og var i mange år underviser der. Her begyndte han sit omfattende videnskabelige forfatterskab og komedierne.
Han måtte vente på at blive professor og måtte begynde i det fag, der først var ledigt. Det blev metafysik i 1717. Senere blev han professor i veltalenhed dvs. i latin i 1720, og først i 1730 fik han professoratet i historie. 1735-36 bestred han rektorposten.
Forfatterskab
Holbergs rejser inspirerede ham til forfatterskabet – de mange indtryk har også modnet ham kunstnerisk og moralsk. Holberg lod sig inspirere af antikkens latinske komedier, af franske komedier, han havde set i Paris og af gadeteatrene i Rom.
Ideologi – oplysningstidens mand
Hans forfatterskab kan deles i tre: den historiske, den poetisk/komiske og den religiøst/filosofiske. Den poetiske raptus var omkring 1720, da han skrev Peder Paars og de vidunderlige komedier, vi husker ham for.
Holberg troede på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål, at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Det var en moderne opfattelse af religionsspørgsmålet, og det kendetegner Holberg, som i højeste grad var oplysningens mand. Holberg var i øvrigt interesseret i fornuften, fordi han mente, at det var den, som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg, at der kunne findes så megen ondskab i samtiden, når man jo blot kunne lade fornuften råde. Han bevægede sig væk fra en religiøs forklaring på ondskaben hen mod en rationalistisk/empirisk tænkemåde.
Holberg havde en positiv holdning til bibelkritikken, og han foruroligedes heller ikke af det heliocentriske verdensbillede. Han skrev i en af sine epistler "de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager."
Holbergs religiøsitet repræsenterer deisme.
Han forholdt sig kritisk til forestillingen om arvesynden og nærede tillid til menneskets frie vilje.
Holbergs erklærede hensigt med sin forfattervirksomhed var at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet. Det stemmer overens med billedet af Holberg som fremskridtets og oplysningstidens mand.
Holberg fandt sig bedst til rette i storbyer med kultur; han opholdt sig kun på landet som godsejer og på rejser.
Indflydelse på videnskaberne
Tidligere havde videnskaberne været underlagt teologien, hvis forestillinger om verdensbilledet var uanfægtelige. 1700-tallets oplysning betød, at videnskaben blev gjort mere folkelig, og den var et fremskridt for den erfaringsbaserede undersøgelse – empirismen – der ikke mindst gav videnskaben nyt grundlag og nye muligheder. Holberg bidrog principielt til denne udvikling.
Holbergs videnskabelige ideal var at gå induktivt frem (dvs. igennem erfaringer bygget på observationer). Videnskaben skulle være til nytte, hvilket vi ser et fint eksempel på i hans "Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge" (1745) – hvor han ræsonnerer sig frem til, at smitten mest sandsynligt hidrører fra mikroorganismer.
Holbergs forhold til økonomi
Holberg udgav selv sine værker og solgte dem hjemme fra professorboligen i Købmagergade. Han havde sans for at tjene på forfatterskabet. Han solgte både bøgerne en gros og enkeltvis og gerne efter forudbestilling, subskription. Enten indbundne eller i materie: ark til indbinding.
Han solgte også bøger gennem venner og boghandlere i provinsen. Hans bog om natur- og folkeretten kom i flere oplag og var en god indtægtskilde.
Placering af midler
Holberg levede meget asketisk og kunne lægge penge til side og investere dem. Han har flere steder i sine skrifter ålet borgere og adelige, der brugte deres midler på en uproduktiv måde til fx at lade sig bære omkring i bærestol, til at føre stor husholdning og øde penge på anden luksus. Holberg drak og spiste meget beskedent og foretrak at gå frem for at køre. Han mente, at når han havde gjort sine udlandsrejser til fods og fortsatte med at gå, var det grunden til, at han kunne leve med den malaria, han havde pådraget sig i Italien.
Han placerede sine midler i handelsforetagender og fast ejendom. Erhvervelsen af hans første store ejendom, Brorupgaard nær Havrebjerg, skete gradvist: først lånte han penge til gårdens ejer, senere overtog han gården.
Nogle år efter anskaffede Holberg også Tersløsegård ved Dianalund, den eneste af hans ejendomme, der er bevaret. De andre – i Bergen, i København og ved Havrebjerg – er brændt eller nedrevet.
Sorø Akademi indsat i Holbergs testamente
Da Holberg var ugift og barnløs, og i slutningen af sit liv havde samlet en anselig formue, var han interesseret i at sætte sig et eftermæle. Han modtog en opfordring om at testamentere sine midler til Sorø Akademi, der var et kongeligt ridderakademi, hvis formål var at etablere en institution på universitetsniveau for unge adelige mænd.
Holberg støttede ideen om akademiet, udarbejdede forslag til dets indretning og rådgav om visse professorudnævnelser. Det var på Holbergs foranledning, at Jens Schelderup Sneedorff blev ansat som lærer i statskundskab ved akademiet i 1751.
Aftalen om gaven til Akademiet var, at Holberg opnåede skattefrihed af indtægterne på jorderne, så hans formue, der skulle tilfalde akademiet, voksede. Han samlede så meget jord, at han kunne blive baron. Måske har det pirret Holbergs forfængelighed at være blevet adelig. Med titlen fik han en række pligter og rettigheder i økonomisk og juridisk henseende.
Holbergs sarkofag står i Sorø Klosterkirke. Den er skabt af Johannes Wiedewelt.
Gerrig eller fornuftigt tilbageholdende?
Det fremgår af Holbergs korrespondance, at han var meget påholdende. Han afslog henstillinger fra sognepræsten i Havrebjerg om at retablere en (ganske overflødig) bro, Staklebro, nær Bromøllegaard. Han ville heller ikke forhøje vederlaget for degnen i Havrebjerg, den såkaldte Africanus. Han havde et godt øje til fogeden på Bromøllegaard og involverede sig i en proces mod ham, som Holberg tabte. Han efterlod meget lidt til sine slægtninge.
Holberg fremhævede, at han var villig til at bruge penge, hvis der var et fornuftigt formål med det og gav som eksempel, at han havde forsynet nogle af sine fæstebønder med midler, så de kunne komme på fode efter forskellige tilbageslag.
Da akademiet havde store økonomiske vanskeligheder, fordi søgningen var særdeles begrænset, indvilgede Holberg i at frigøre midler til driften.
Kvæstor
Holberg var rektor for universitetet i 1735-36 og var derefter i mange år dets kvæstor, dvs. ejendomsadministrator og forretningsfører. Universitetets indtægter kom fra de mange jordejendomme, som det fx havde fået testamentarisk.
Der var kritik af Holbergs forretningsførelse, men det er det altovervejende indtryk, at han var overmåde dygtig som ejendomsadministrator. Som kvæstor blev Holberg fritaget for at undervise og kunne koncentrere sig om at skrive og administrere, dels for universitetet, dels for sig selv.
Bibliografi
Links til tekster og tekstbeskrivelser i dette afsnit er til holbergsskrifter.dk. Samtlige af Holbergs værker kan læses på dette site.
Komedier
Ludvig Holbergs skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek. Jeppe paa Bierget blev optaget i Kulturkanonen, 2004)
Digte
Peder Paars, 1719-20
fire Skæmtedigte, 1722
Metamorphosis eller Forvandlinger, 1726
Epigrammer (på latin), 1737, udvidet udgave 1749
Romaner
Nicolai Klimii iter subterraneum, 1741. (Overs. til da. af Hans Hagerup, 1742: Niels Klims underjordiske Rejse.)
Essays
Moralske Tanker, 1744
Epistler, 1748–54
Moralske Fabler, 1751
Tre Latinske Levnedsbreve, 1728-1743
Kvinders Rettigheder, 1739
Historiske værker
Introduction til de fornemste Europæiske Rigers Historier, 1711
Dannemarks og Norges Beskrivelse, 1729
Dannemarks Riges Historie, 1732–35
Den berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse, 1737
Almindelig Kirke-Historie, 1738
Den jødiske Historie fra Verdens Begyndelse, fortsat til disse Tider, 1742
Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier, 1739–53
Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier, 1745
Juridiske værker
Morals Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab, 1716
Landbrugsforhold
Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge med nogle oeconomiske Anmerkninger, 1745. Qvæg-Syge kaldes nu kvægpest
Gengivelser (ikonografi) af Ludvig Holberg
Malerier (og afledte gengivelser)
Senere historiemalerier
Holberg er ofte fremstillet i anekdotiske historiemalerier, bl.a.:
Grafik og tegning (og afledte gengivelser)
(her nævnes kun grafik, som ikke allerede er omtalt)
Kobberstik af Christian Fritzsch, 1731, efter dette stik af Johann Martin Bernigeroth 1744 og 1747, af Johann Benjamin Brühl 1745, Simon Fokke 1757, Edward Scriven 1827, Johann Christian Benjamin Gottschick, xylografi af H.P. Hansen, 1886, og Gustav Holter, 1891, samt på norsk frimærke
Radering "Holbergs minde" af F.L. Bradt, 1784
Satirisk tegning af Cornelius Høyer ca. 1775 (Sorø Akademi)
Silhouet af Kirsten Wiwel (Det Kongelige Bibliotek)
Skulptur (og afledte gengivelser)
Medaljer
Medalje af Magnus Gustavus Arbien, 1757, stukket af bl.a. Meno Haas
Medalje af Iver Throndsen, 1884
Medalje af Arno Malinowski, 1935
Mindetavler etc.
Mindetavle på Holbergs bolig, Fiolstræde 8, København
Mindesmærke i Hansinelund, Ølgod
Tersløsegård har siden 1917 været museum for Holberg
Litteratur om Holbergs ikonografi
Th.A. Müller: Holbergportrætter, 1918.
Victor Hermansen: Johan Roselius og Portrættet af Holberg, 1961.
Torben Glahn: "Holbergportrættet", i Soranerbladet 1968–69; sammesteds juni 1977.
Henvisninger
Eksterne kilder/henvisninger
Af Ludvig Holberg
Ludvig Holberg på internettet
Aage Kragelund: Ludvig Holbergs Tre Levnedsbreve 1728-1743.
Holbergs Breve udgivet af Verner Dahlerup, jf. Holberg's breve
Seks komedier i fuldtekst (Det kgl. Bibliotek)
Ludvig Holberg's bog om Naturretten og Folkeretten. Bogen kan downloades
Ludvig Holberg udgav i 1739 sin 'heltehistorie' om Skanderbeg (f. ca. 1405, d. 1468), der senere er blevet udråbt som Albaniens nationalhelt. Skanderbeg holdt tyrkerne stangen til sin død, derefter indgik Albanien i det osmanniske rige. Teksten er indledt og digitaliseret fra fraktur af Bjørn Andersen
Holbergs kritiske beskrivelse af Muhammed. Teksten er indledt og digitaliseret fra fraktur af Bjørn Andersen
100 Epigrammer udvalgt og oversat af Sigurd Müller
Bergens Beskrivelse som facsimile
Ludvig Holbergs Skrifter, dansk-norsk websted under opbygning
Ludvig Holberg på Dansk Forfatterleksikon
Om Ludvig Holberg
Lydforedrag om Ludvig Holberg ved Thomas Bredsdorff, professor emeritus i nordisk litteratur
ABRACADABRA: DIGITAL HOLBERG Internetsider om Ludvig Holberg
Georg Brandes' bog om Holberg fra 1884 (PDF)
Artiklen Holberg og musikken anno 1752
Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard
Om Holberg-tiden og særlige forhold i den
Oluf Nielsen (1838-1896): Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, kapitel om Holbergs boliger
Bente Kjølbye: I Holbergs fodspor, 1977
Ole B. Thomsen: Embedsstudiernes Universitet, bd. 1-2 (Akademisk Forlag, København 1975)
Grethe Ilsøe: Juridisk eksamen for ustuderede. Kollektiv biografi af 1. kandidatgeneration (eksamensårgangene 1736-65) i: Personalhistorisk Tidsskrift, 1985, nr. 2
Om Holberg i dag
Hvad skal et Holberg-teater i dag? Jeppe med nutidens briller. Holberg som egnsteater i Kalundborg
DR's multimedieklip v. Gregers Dircknick-Holmfeld.
Ludvig Holbergs komedier
Ludvig Holberg på scenen (93 portrætter)
Se også
Jakob Bidermann. Bidermanns Utopia inspirerede Holberg til at skrive Jeppe på Bjerget
Ludvig Holbergs Skrifter
Dramatikere fra Danmark
Dramatikere fra Norge
Digtere fra Danmark
Digtere fra Norge
Selvbiografer fra Danmark
Selvbiografer fra Norge
Historikere fra Danmark
Historikere fra Norge
Romanforfattere fra Danmark
Romanforfattere fra Norge
Essayister fra Danmark
Essayister fra Norge
Skolefolk fra Danmark
Skolefolk fra Norge
Personer fra Bergen
Personer i oplysningstiden
Personer med enkeltværker i Kulturkanonen
Rektorer ved Københavns Universitet
Medlemmer af Videnskabernes Selskab
Lensbaroner fra Danmark
Danskere i 1700-tallet
Nordmænd i 1700-tallet
Dansksprogede forfattere fra Danmark
Dansksprogede forfattere fra Norge
Alumni fra Københavns Universitet |
2115 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akupunktur | Akupunktur | Akupunktur er en alternativ behandlingsmetode, som bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i akupunkturpunkter, og den forbindes primært med kinesisk folkemedicin. Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indsætter tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud for at forebygge eller behandle bestemte sygdomme. Der er ikke nok evidens til at støtte brugen af akupunktur sammenlignet med konventionel behandling. Akupunktur er ikke bedre end almindelig behandling i det lange løb. I Danmark advarede Styrelsen for Patientsikkerhed i efteråret 2017 mod brugen af brystakupunktur, efter private behandlere havde punkteret begge lunger hos flere patienter.
Ifølge den traditionelle kinesiske forklaring, siges akupunkturnålene at genoprette kroppens normale energibalance, qi. Den traditionelle forklaring går ud på, at der findes 12 energibaner i kroppen – de såkaldte meridianer. Videnskabelige undersøgelser har dog ikke fundet histologisk eller fysiologisk bevis for at traditionelle kinesiske koncepter såsom qi, meridianer eller akupunkturpunkter findes, og mange læger støtter ikke længere eksistensen af en livskraft (qi) eller meridianer, hvilket var en kæmpe stor del af de tidlige overbevisninger.
Historie
Selvom akupunktur forbindes med en ældgammel kinesisk tradition, var det ikke muligt at lave nåle som dem der bruges til akupunktur, før i 1600-tallet. Desuden formoder historikere at akupunktur er bragt til Kina fra Grækenland.
Moderne tid
Det var i 1970’erne, at akupunktur for alvor slog igennem i Vesten. Besøg i Kina var på denne tid blevet meget populære for læger og indebar ofte en demonstration af den næsten mirakuløse virkning af akupunktur, f.eks. ved store operationer, hvor patienten udelukkende var bedøvet ved hjælp af akupunktur. Disse besøg blev rosende beskrevet i vestlige lægevidenskabelige
tidsskrifter. I Vesten fulgte en hastigt voksende popularitet som følge af disse rapporter, som pressen formidlede videre til offentligheden. Op igennem 1970’erne blev akupunktur en fast bestanddel af det alternative behandlingsudbud, men gradvist vandt akupunktur også indpas i det etablerede behandlersystem.
Etymologi
Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: ”Acus”, der betyder nål eller spids, og ”punktur” der kommer af ”pungere”, der betyder at punktere eller stikke. Betegnelsen akupunktur er således en vestlig konstrueret term, selv om det i dag er blevet en international anvendt betegnelse for behandlingsmetoden. I Kina bruger de udtrykket ”Zhen”. Metoden er en central del af den traditionelle kinesiske medicin og har rødder i daoismen.
Former for akupunktur
Traditionel akupunktur, hvor nåle indsættes på bestemte punkter langs kroppens meridianbaner, har mange varianter og kan antage forskellige former. Det er op til akupunktøren at vælge, om han eller hun vil manipulere med akupunkturpunkterne med traditionel akupunktur, eller anvende en særlig udgave af akupunktur.
Der findes dog ifølge klassisk akupunktur ingen standardbehandlinger, det er hver gang ifølge akupunkturens koncept en individuel behandling.
Moxabrænding er en betegnelse for den akupunkturbehandling, hvor der afbrændes små tørrede bynkeblade enten direkte på huden eller fæstnet på nålens øverste ende. Ifølge traditionel kinesisk medicinlære hævdes det, at sygdommen trækkes ud gennem det lille efterladte brandsår.
Knogleakupunktur er en behandling hvor der føres nåle helt ind til bestemte punkter på knoglehinden, som påvirkes i ca. 10-15 sekunder. Denne metode benyttes somme tider når den almindelige akupunktur ikke længere er tilstrækkelig. Metoden anvendes for eksempel ved kroniske smerter og kredsløbsforstyrrelser.
Øreakupunktur (Auriculoterapi) er en behandling, hvor bestemte punkter på det ydre øre påvirkes. Øret opfattes som et mikrosystem, der afspejler hele kroppen. Til at lokalisere ørets akupunkturpunkter benyttes pulsdiagnose (VAS vakulære autonome signal) som indikerer hvilke punkter, som er modtagelige for behandling.
Parallelakupunktur tager udgangspunkt i at holde organismens egne originale signalsystemer i naturlig balance. Behandlingen udføres parallelt (bilateralt) fortrinsvis via fod og håndpunkter og er smertefri.
Posturologi er en metode hvor man undersøger de neurofysiologiske forstyrrelser, som aflæses i kropsholdningen. Værktøjerne i posturologien er ASP ørenåle, nordpolsmagneter, neurostabs og proprioceptive sålindlæg.
Skalpakupunktur er en behandlingsform, hvor der stikkes nåle i hovedbunden, da visse områder af kraniet ses som korresponderende med bestemte afsnit inden for centralnervesystemet. Denne metode anvendes gerne ved behandling af hjerneblødninger og lammelser.
Elektroakupunktur er en behandling, hvor nålen tilføres en svag strøm. Oprindelig roterede akupunktørerne nålen mellem fingrene, og skabte dermed en bedøvende virkning. I dag forsøger akupunktøren at opnå denne virkning ved hjælp af elektrisk stimulation. Metoden anvendes især ved bedøvelser i forbindelse med mindre operationer.
Brug af akupunktur i Danmark
I 2010 havde 24,0 % af alle voksne danskere brugt akupunktur på et eller andet tidspunkt i livet og 7,1 % havde brugt det indenfor det seneste år
I 2005 havde 16,6% af alle voksne danskere brugt akupunktur på et eller andet tidspunkt i livet. Den typiske bruger af akupunktur var 1) kvinde, 25-44 år og bosat i Region Hovedstaden eller 2) kvinde, 45-64 år og bosat i Region Syddanmark.
Religiøse elementer i akupunktur
Akupunkturens religiøse udgangspunkt er daoismen og indeholder de religiøse ideer, der findes inden for denne religion.
Akupunktørene i Danmark tillægger ikke behandling nogen religiøs betydning.
Foreninger
I Danmark er der adskillige foreninger, som organiserer akupunktører og læger med akupunkturindsigt.
Akupunktørene er organiseret i Danske Akupunktører (DA) og Praktiserende Akupunktører(PA), begge disse organisationer er godkendt af sundhedsstyrelsen til at registere akupunktører, og må tildele deres medlemmer (som opfylder betingelserne i loven) titlen Registreret Akupunktør eller Registreret Alternativ Behandler med speciale i akupunktur.
Både DA og PA organiserer sundhedspersonale og uddannede akupunktører, blot skal de akupunkturfaglige kvalifikationer naturligvis være iorden.
Læger, tandlæger og dyrlæger kan vælge at organisere sig i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSA), denne organisation optager kun læger, tandlæger og dyrlæger. DMSA optager bl.a. medlemmer som har et mindre akupunktur kendskab, men efteruddaner også deres medlemmer til Diplomlæger i akupunktur. Diplomlæger har kendskab til akupunktur på lige vilkår som medlemmerne af DA og PA.
Derudover er der foreningen Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur.
Forskning
Der har været udført videnskabelig forsøg med akupunktur i punktet P6 i forbindelse med kvalme og opkastning efter operation, og en sammenligning af studierne synes at støtte at akupunktur i nogle tilfælde havde en positiv effekt.
I forbindelse med udgivelsen af lægen og journalisten Jerk W. Langers bog Alternativ behandling udtalte han til Ritzaus Bureau:
"Når det fx gælder akupunktur, som praktiseres af mange læger, så er der primært dokumentation for effekten på to områder: På kvalme og opkastninger efter operation samt på smerter efter tandbehandling, mens resten er mere tvivlsomt. For en lang række smertetyper samt også rygeafvænning findes der ikke veldokumenteret effekt af akupunktur"
Ifølge Cochrane Collaboration er der ved akupunktur fundet tendens til positiv effekt ved flere typer behandlinger. Resultaterne er dog så usikre, at de ikke giver grundlag for generelle anbefalinger.. Eksempler på symptomer hvor der ved behandling er observeret en mulig positiv effekt:
Kvalme og opkast ifm. kejsersnit
Bækken og rygsmerter under graviditet
Kroniske nakkesmerter
Migræne
Menstruationsmerter
Skulderstivhed eller blodprop i hjernen eller hjerneblødning
Smerter i hånden ved leddegigt
Akut kvalme efter kemoterapi
Knæsmerter ved leddegigt
Der findes kun ganske lidt dansk forskning i akupunktur. Den danske forsker Maiken Nedergaard har ved University of Rochester Medical Center i USA, forsket i kroppens opfattelse af smerte. Hun og hendes kollegaer har fundet ud af, at stoffet adenosin virker smeretlindrende. Når en nål sættes i en mus 24-dobles mængden af adenosin, og to trejdedele af de testede mus havde færre smerter i benet efter akupunktur.
Gert Karlson offentliggjorde i 2013 følgende projekt - PMID 23981368: Acupuncture in asthmatic children: Prospective, randomised, controlled clinical trial of efficacy
Se også
:Kategori:Spiritualitet
Alternativ behandling
Noter
Referencer
Litteratur
Alternativ behandling |
2116 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akustik | Akustik | Akustik er en gren af fysik, og er studiet af lyd og bølger i gasser, væsker og faste stoffer.
En lydbølge er defineret af dens fart, amplitude og frekvens. Lydens hastighed afhænger i høj grad af mediet den bevæger sig igennem, men dog også af temperatur. Lydens hastighed er ca. 343 m/s i luft ved 1 atm. tryk ved 20 grader, og 1500 m/s i vand. Bølgelængden er lig med afstanden mellem to toppunkter på en bølge. Lydens bølgelængde, er relateret til lydens hastighed og dens frekvens, ved formlen
.
Nogle vigtige størrelser, enheder
De vigtigste størrelser indenfor fysisk akustik er
lydtryk i Pascal [Pa]
tilhørende lydtryksniveau i decibel [dB], relativt til 20 μPa
lydintensitet i Watt per , som er energitransporten
tilhørende lydintensitetsniveau i decibel [dB] relativt til .
De vigtigste værktøj indenfor akustik er matematik, kendte kilder, kendte mikrofoner / forstærkere og lydniveaumåler.
Lydtryksniveau
Amplituden af en lydbølge er oftest karakteriseret af dens lydtryk. Da der er et meget stort omfang af lydtryk, man kan måle i en tilfældig situation, måles det normalt på den logaritmiske decibel skala. Hvis defineres som effektivværdien af lydtrykkets amplitude, så er lydtryksniveauet lig med 20 gange logaritmen af forholdet mellem det aktuelle lydtryk og et standardiseret lydtryk.
Lydtryksniveauet udregnes i decibel således:
Standardlydtrykket som man normalt bruger er høretærskelen:
= 20 µPa i luft og 1 µPa i vand. (Pa = pascal = N / m²; N = newton)
Hvad angår lydniveau, er det vigtigt at man gør klar forskel mellem lydtryksniveau og lydeffektniveau. Lydtryksniveauet måles for eksempel af en mikrofon, og er en direkte måling af lufttryk. Lydeffektniveauet, er derimod en måling af den effekt der bliver brugt til at generere lyden. Lydtryksniveauet bliver brugt til at måle lydtryk, da vores opfattelse af lydstyrke svarer logaritmisk til det. Lydeffektniveauet kan ikke måles direkte, og må derfor udregnes på basis af andet data.
Se også
Auditiv perception
Høresans
Støjdæmpning
Eksterne henvisninger
Lyd-ABC, lær om akustik |
2119 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akvamarin | Akvamarin | Akvamarin (Be3Al2Si6O18) er en smykkesten, en varietet af beryl. Stenen findes på Madagaskar, i Ural, Brasilien og Sri Lanka. Den er blålig eller lys turkis transparent.
Eksterne henvisninger
Smykkesten
Silikatmineraler
Berylliummineraler |
2121 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akvarium | Akvarium | Et akvarium (flertal akvarier) er en vandbeholder til sødyr, søplanter, havdyr og havplanter.
En tilsvarende beholder til landdyr kaldes terrarium, og overbegrebet for akvarier og terrarier er vivarium.
Et akvarium kan også betyde et naturhistorisk museum, som viser levende fisk og andre havdyr (eks. hajer og skaldyr) og planter.
Blandt de almindeligste akvariefisk er bl.a. Guldfisk, Guppyer, Zebrafisk og slørhaler.
En person, som dyrker akvariekultur som hobby, kaldes akvarist.
Billedgalleri
Se også
Akvariefisk
Danmarks Akvarium
Den Blå Planet
Havedam
Akvakultur (vandlevende organismer)
Vandkultur
Akvaristik
Hobby
Økologi
Væskebeholdere
Dambrug |
2122 | https://da.wikipedia.org/wiki/Br%C3%A6ndevin | Brændevin | Brændevin er destilleret vin dvs. gæret druemost. Det kaldes også brandy.
Imod alle regler kaldes akvavit eller snaps brændevin. De er alkoholiske drikke, som fremstilles i de nordiske lande af andet end vin.
Produktion
Produktet er destilleret af kartofler eller korn krydret med forskellige urter. Drikken, som fremkommer ved destillationen, fortyndes med vand og ender i de fleste tilfælde på omkring 40% alkohol.
Akvavit
For at noget må kaldes akvavit eller aquavit skal følgende regler overholdes:
Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.
Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.
Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer, men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af kommen (Carum carvi L.) og/eller dildfrø (Anethum graveolens L.), og tilsætning af essensolier er forbudt.
Bitterstoffer må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofindholdet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.
Etymologi
Ordet brændevin stammer fra det tyske Branntwein.
Betegnelsen akvavit stammer fra latin, aqua vitae, "livets vand". Samme betydning har det franske eau-de-vie og det skotske whisky og det irske/amerikanske whiskey.
Den tidligst kendte danske reference til akvavit stammer fra 1531 i et brev fra lensmanden på Bergenhus Eske Bille til Olav Engelbretsson, den sidste ærkebiskop i Norge. Med brevet fulgte en pakke
Ifølge lov af 29. marts 1969 er en af betingelserne for, at snaps (akvavit) beskattes lavere end andre spirituosa, at den ikke under nogen form benævnes brændevin.
Mange danskere drikker snapsen iskold, men det reducerer smagen. Andre foretrækker den kælderkold eller ved stuetemperatur.
Brændevinsmærker
Norden
Danmark
Frost Klar Akvavit Bornholm
Blond Gylden Akvavit Bornholm
Blå Aalborg
Bornholmer Akvavit
Brøndums
Brøndum Kummenaquavit
Brøndums Snaps Klar
Harald Jensen Akvavit
Honningsyp hønnusyp
Rød Aalborg
Skagens Snaps
Aalborg Dild
Aalborg Export
Aalborg Extra
Aalborg Gylden Høker
Aalborg Havstryger
Aalborg Jubilæum
Aalborg Jule
Aalborg Klar Høker
Aalborg Krone
Aalborg Porse
Aalborg Stjerne
Aalborg Taffel Akvavit – Rød Aalborg
Emma Brøndum
Finland
Koskenkorva Viina
Færøerne
Lívsins vatn
Island
Brennivín – kaldet Svarti Dauði.
Brennivín Jólasnafs – Islandsk julesnaps.
Geyser Akvavit.
Norge
Drammens Aquavit
Gammel Porsgrund
God Gamal Smaladram
Hammer Gylden Aquavit
Gilde Taffel
Gilde Non Plus Ultra
Linie Aquavit
Lysholm nr. 1
Lysholm Linie
Lysholm Trondhjems Aquavit
Løiten Export
Løiten Aquavit
Løiten Linie Aquavit
Løitens Sommer Aquavit
Morsa Aquavit
Norsk Lutefisk Akevitt
Oplandske Gammel
Oplandske Gammel Reserve
Simers Taffel Aquavit
Simers Oslo Akevitt
Skipper Worse
Ystads akevitt
Sverige
Brännvin Special
Bäska Droppar
Gammal Norrlands Akvavit
Hallands Fläder
Herrgårds Aqavit
Hjärtansfröjd
Läckö Slottsaquavit
Nyköpings Brännvin
O.P. Anderson
Porsbrännvin
Rånäs Brännvin
Skåne Akvavit
Stockholm Aquavit
Svart Vinbärs Brännvin
Tällbergs Festbrännvin
Årsta Brännvin
Ödåkra Taffelaqvavit
Östgöta Sädes Brännvin
Överste Brännvin
Europa
Tyskland
Bommerlunder
Malteserkreuz Aquavit
Kilder
Spirituosa |
2123 | https://da.wikipedia.org/wiki/Akv%C3%A6dukt | Akvædukt | En akvædukt er en bygning til transport af vand; også en bro, der leder vand over fx en dal. Ordet akvædukt kommer af det latinske aquaeductus (aqua = vand, ducere = lede). Den er ofte hævet over landskabet. Der findes store akvædukter, som kan besejles.
Akvædukter findes mange steder i verden, og hovedstaden Tunis bruger stadig en gammel romersk akvædukt. Den længste af romernes akvædukter løb de 132 km fra Djebel Zaghouan i Tunesien til Karthago. Kölns vandforsyning blev ført i akvædukt de henved 100 km fra Nettersheim-området i Eifel. Det antikke Köln var sikret en daglig forsyning på ca 20.000 kubikmeter friskt kildevand = 200 l pr. sekund. Det meste er gået til byens badeanlæg og en del til at holde virksomheder og fontæner i gang. I vore dages Rom bruges kun Aqua Virgo, der leder frem til Trevi-fontænen.
Akvædukterne blev fortrinsvis brugt til at føre vand ind til byer fra kildespring eller søer i omegnen.
Akvædukter i Danmark
En akvædukt fra 1950 leder Dalgaskanalen over Lustrup bæk ved landsbyen Skarrild.
En anden akvædukt ved Hollufgård nær Odense leder Hollufgård Møllebæks vand over Lindved Å.
Desuden er der ved Lindved Mølle syd for Odense Danmarks måske længste akvædukt, hvorom det i fredningsbeskrivelsen hedder, at "Tilløbet sker gennem en 2,5 kilometer lang kanal, som sine steder er bygget af tørvediger og ligger op til 3 meter over de omgivne landbrugsjorder. Andre steder er kanalen gravet ned i terrænet. Anlægget, som gennemstrømmes af Lindved Å, stammer fra 1600-tallet og er ganske imponerende". Kanalen eller akvædukten krydser undervejs vandløbet Volderslev-Lindved Afløbet.
Henvisninger
Litteratur
Tønnes Bekker-Nielsen, Kedelsten og marmor. Sfinx årg. 15 (2002) nr. 1, s. 10-11.
Sextus Julius Frontinus, Roms akvædukter, på dansk ved Jørgen Hansen. København 1986. .
H.V. Morton, Roms fontæner. København 1973.
Se også
Vandløb
Viadukt
Transport |
2126 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alabast | Alabast | Alabast er navnet på to forskellige mineraler: en slags kalciumkarbonat og en slags kalciumsulfat – også kaldet gips. Mineralet er tæt, finkornet, gennemskinneligt og hvidt eller marmoreret.
Kalciumkarbonat-udgaven af alabast blev anvendt til skulpturelle arbejder, små parfume-beholdere, vaser og mindre, religiøse genstande i det gamle Egypten og Mesopotamien. I farao Seti I's gravkammer nær Theben var en sarkofag udhugget af ét stort stykke hvid alabast.
I Europa er gips i mindre grad anvendt til skulpturelle arbejder, prydgenstande og armaturer fra Middelalderen til i dag. Skæres alabast tyndt, kan det anvendes som små ruder i vinduer; de ses i middelalderkirker i Italien. Mineralet findes bl.a. i Italien og ved Isfjorden på Svalbard.
Sten
Mineraler |
2130 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alaska | Alaska | Alaska er USA's største delstat, har indbyggere og dækker et areal, der er mere end dobbelt så stort som Texas, USA's næststørste delstat. Alaska ligger i det nordvestlige Nordamerika og har grænse til Canada (Yukon og British Columbia), men ikke til nogen af USA's andre delstater. Mod nord ligger Arktiske Hav, mod vest Beringstrædet og mod syd Stillehavet.
USA købte Alaska fra Det Russiske Kejserrige 9. april 1867, og området blev optaget som USA's stat nummer 49 den 3. januar 1959. Det højeste bjerg i Alaska og hele Nordamerika er Denali.
Historie
Uddybende artikel: Alaskas historie
Alaska blev først befolket af mennesker, som kom over landbroen over Beringstrædet. Senest har Alaska været befolket af en række forskellige grupper: inupiaqerne, inuiterne, aleuterne og en stor gruppe forskellige indianere. Forfædrene til mange af de befolkningsgrupper, som fandtes i Amerika før Christoffer Columbus' ankomst, havde taget vejen over Beringsstrædet for at fortsætte gennem Alaska sydover til de nordamerikanske og sydamerikanske kontinenter.
Den første nedskrevne beretning tyder på, at de første europæere, som nåede Alaska, kom fra Rusland. Vitus Bering sejlede mod øst og øjnede bjerget Mount Saint Elias i Alaska. Alaska blev en russisk koloni i 1744, men først i 1784 blev den første bebyggelse anlagt på øen Kodiak Island. Pelsjægere fra det russisk-amerikanske kompagni jagede oddere. Kolonien blev aldrig særlig lønsom, mest på grund af høje transportomkostninger.
USA indgik den 30. marts 1867 traktat med Det Russiske Kejserrige om køb af Alaska. Traktaten blev ratificeret af senatet den 9. april 1867. Prisen var 7,2 millioner USD. Den 18. oktober samme år overtog USA kontrollen over Alaska, der først fik navnet Alaska-departementet, mens det 1884-1912 blev kaldt for Alaska-distriktet. I 1912 blev Alaska et amerikansk territorium.
Den 7. juli 1958 underskrev Præsident Eisenhower den såkaldte Alaska Statehood Act, som førte til, at Alaska den 3. januar 1959 blev den 49. delstat i USA.
Geografi
Uddybende artikel: Alaskas geografi
Alaska er sammen med Hawaii de eneste to af USA's delstater, der ikke grænser op til andre delstater. Omkring 800 kilometer canadisk territorium skiller Alaska fra delstaten Washington, og Alaska er derfor en eksklave. Det er også den eneste delstat i USA, hvis hovedstad kun kan nås med skib eller fly, eftersom ingen veje fører til Alaskas hovedstad Juneau.
Alaska har et areal på 1.481.347 kvadratkilometer, hvilket gør den til USA's største delstat. Alaska har også den længste kystlinje af alle stater: Næsten 55.000 kilometer.
Regioner
Uddybende artikel: Byer i Alaska
Delstaten er opdelt i følgende regioner:
Southcentral Alaska er delstatens sydlige kystregion, hvor de fleste indbyggere bor. Anchorage, delstatens største by, ligger her, og byerne Palmer og Wasilla. Regionens økonomi bygger fortrinsvis på råolie, transport, turisme og to militærbaser.
Alaska Panhandle ligger i sydøst og her ligger hovedstaden Juneau, mange mindre byer, tidevandsbræer og store skove. Turisme, fiskeri og skovsbrug er regionens førende erhverv.
I Alaska Interior, det indre Alaska, ligger Fairbanks. Gennem regionen flyder mange store floder, såsom Yukon-floden og Kuskokwim-floden, og her er meget tundra.
Alaskan Bush er delstatens mest afsidesliggende del, og den har 380 småbyer såsom Nome, Bethel, Kotzebue og Barrow, som også er USA's nordligste by.
Southwest Alaska eller det sydvestlige Alaska er en tyndt beboet region, der strækker sig 800 km ind i landet fra Beringshavet. Størstedelen af befolkningen bor langs kysten. Kodiak Island ligger også i det sydvestlige Alaska. Det enorme Yukon-Kuskokwim-delta, et af de største floddeltaer i verden, ligger her. Dele af Alaskahalvøen betragtes som en del af Southwest, mens de resterende dele er inkluderet sammen med Aleuterne.
Med sine mange øer har Alaska en næsten 54.700 kilometer lang kystlinje. Kæden af øer, som leder vestover fra Alaskahalvøens sydlige odde hedder Aleuterne. I dette område er der mange aktive vulkaner, eksempelvis Mount Shiskaldin, som er 3.042 meter høj. Vulkankæden strækker sig til Mount Spurr, som ligger vest for Anchorage på fastlandet.
Nordamerikas største tidevandsforskelle indtræffer syd for Anchorage, og ofte er forskellene mellem ebbe og flod her mere end 10,7 meter.
Alaska har 3,5 millioner søer, som er større end 8 hektar. Moser og vådområder dækker 487.747 kvadratkilometer, først og fremmest i det nordlige, vestlige og sydvestlige Alaska. Gletsjere dækker 41.440 kvadratkilometer af staten. Bering-gletsjeren tæt ved den sydvestlige grænse mod Yukon i Canada har et areal på 5.827 kvadratkilometer. Store områder er permafrost.
Aleuterne krydser den 180. længdegrad, hvilket også gør Alaska til USA's østligste stat, selv om datolinjen går i en bue rundt om øerne for at holde hele staten inden for samme dato.
Økonomi
I 1898 startede guldfeberen, som på kort tid medførte en tilstrømning af cirka 30.000 nye indbyggere.
I 1968 fandt man enorme forekomster af olie og naturgas ved Prudhoe Bay ved den arktiske kyst. For at kunne udnytte forekomsterne effektivt blev der til en pris af 8 milliarder USD bygget en cirka 1.300 kilometer lang rørledning, "Trans Alaska Pipeline", tværs over Alaska til havnebyen Valdez.
Andre vigtige industrier i staten er fiskeri, skovbrug, skind og turisme.
Eksterne henvisninger
Delstaten Alaskas hjemmeside |
2136 | https://da.wikipedia.org/wiki/Strandasters | Strandasters |
Strandasters (Tripolium pannonicum), ofte skrevet strand-asters, er en 15-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge.
Beskrivelse
Strandasters er en flerårig urt, der tilhører kurvblomstfamilien. Den har smalle, lancetformede, kødfulde blade og en opret, glat, ofte rødlig stængel.
Alle kurvene er samlet i toppen i en halvskærm, og de består af gule skivekroner i midten, og blålige eller violette randkroner. Kurvene er ca. 2-3 cm, mens randblomsterne er omkring 1-1,5 cm. Frugten er 3-4 mm med fnok.
Strandasters er i øvrigt ofte kun toårig.
Udbredelse i Danmark
Arten er ret almindelig i Danmark på våd bund, på strandenge og i strandsumpe. Strand-asters blomstrer i juli-september.
Hjemsted i Europa
Arten er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Kina og Japan samt i de kystnære og steppeprægede i vegetationer i Europa. I det nordøstlige Bulgarien, hvor klimaet er kontinentalt med varm, tørre somre og hårde vintre, findes steppeområder af samme type, som kan ses i f.eks. Ungarn og Ukraine. Her vokser arten sammen med bl.a. agernigella, almindelig blærebælg, almindelig judastræ, almindelig nældetræ, almindelig parykbusk, almindelig syren, asfaltkløver, asiatisk singrøn, balkanpæon, bjergkortkrone, bjergstenfrø, blå staudeklematis, buskhestesko, dværgmandel, farvegåseurt, foderesparsette, fransk rose, glatbladet tidselkugle, gul læbeløs, hvid diktam, hårtotfjergræs, kronelimurt, lav iris, Melica transsilvanica (en art af flitteraks), melittis, opret galtetand, pigget lakrids, Potentilla cinerea (en art af potentil), purpurkongelys, russisk løn, Scabiosa argentea (en art af skabiose), sibirisk klokke, skarleje, skærmokseøje, slank sternbergia, spinkel kambunke, sølvsalvie, sølvbladet pære, Teucrium polium (en art af kortlæbe), uldhåret fingerbøl, våradonis og weichsel
Note
Kilder/Henvisninger
Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. .
Naturligvis
Bo Mossberg, Lennart Stenberg og Stefan Ericsson: Den store nordiske flora, København 1994, side 443.
Blå blomster
Flerårige urter
Asters, Strand-
Asters, Strand-
Asters (Aster) |
2137 | https://da.wikipedia.org/wiki/Strandkrabbe | Strandkrabbe | Strandkrabben (Carcinus maenas) er en almindelig krabbe, der er naturligt hjemmehørende langs kysterne af Europa og Nordafrika, men er spredt med skibsfarten over hele verden. Den kendes nemt på sit nærmest femkantede skjold, der er savtakket fortil. Farven er brunlig eller grønlig. Det er Danmarks almindeligste krabbe og findes som den eneste krabbeart helt ind i Østersøen til Bornholm. I Danmark bliver strandkrabben op til 5-6 centimeter lang.
Levevis
Strandkrabben lever på lavt vand, hvor den særlig om natten er aktiv og svømmer eller kryber rundt på jagt efter føde. Om dagen holder den sig ofte skjult, f.eks. under en sten. Den lever såvel på klippebund, sandbund og mudderbund (slik). Som andre krabber, bevæger den sig sidelæns på sine otte ben.
Strandkrabben er nærmest altædende og tager både snegle, hjerte- og blåmuslinger, pungrejer, tanglopper, tanglus og kutlinger. Den kan også finde på at spise en anden krabbe. Skallerne hos unge muslinger knuser den med sine klosakse. Særligt de unge krabber ædes af ål, ulk og skrubbe.
De unge krabber skifter skal med få måneders mellemrum, for at de kan vokse. De kønsmodne krabber skifter skal én gang årligt. Som alle krebsdyr har også krabber stor regenerationsevne og kan i løbet af et par hudskifter gendanne et mistet ben.
Hunnerne bærer deres mange æg på undersiden af skjoldet under halen.
Invasiv art
Carcinus maenas er en invasiv art, og er på ISSGs liste over verdens 100 mest invasive arter. Den blev observeret på østkysten af Nordamerika ved Massachusetts i 1817 og har siden bredt sig fra Nova Scotia til Virginia.
I Australien blev den fundet i slutningen af det 1800-tallet og har nu spredt sig langs kysterne af South Australia, Victoria, New South Wales og Tasmanien.
Desuden er den nu udbredt ved Sydafrika (1983), på vestkysten af Nordamerika (1989) fra Californien til British Columbia og Patagonien i Sydamerika (2003).
Kilder/Henvisninger
K. Stephensen. Storkrebs I. Skjoldkrebs. G.E.C. Gads Forlag. Bind 9 i Danmarks Fauna. København 1910.
Crothers, J. H. (1968): The biology of the shore crab Carcinus maenas (L.), 2. The life of the adult crab. Field Studies. 2, nr. 1, side 579-614.
Noter
Krabber
Invasive arter |
2138 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nords%C3%B8en | Nordsøen | Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter.
Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Nordsøen og Atlanterhavet mødes. Storbritannien danner også grænsen mod vest.
Navnet
I Danmark hedder hele havet fra den vestjyske kyst op til og med Hanstholm og vestpå til de britiske øer under et Vesterhavet; nord for Hanstholm hedder farvandet Skagerrak. I visse sammenhænge bruges benævnelsen "Vesterhavet" kun om den del af havet, som ligger ind mod den vestjyske kyst, mens fjernere områder går under egne benævnelser.
Navnet Nordsøen er af frisisk oprindelse og Nordsøen danner sprogligt par med Zuidersøen, som i dag er stærkt reduceret og kaldes IJsselmeer. I forbindelse med kort fra Hansaen blev navnet udbredt over hele Europa. Andre betegnelser, som tidligere var i brug, er Mare Frisicum, Oceanum Frisicum eller Mare Germanicum.
Geologi og hydrologi
Dannelse
Vesterhavet eksisterede allerede for 350 millioner år siden. Senere har havet gennemgået mange forandringer. Nedflytningen af Vesterhavets bækken skete i tertiærtiden. Først efter sidste istid for cirka 10.000 år siden fik havet stort set sin nuværende form. Havet forandrer sig stadig dynamisk. Vandspejlet er i gennemsnit hævet 33 cm pr. århundrede i de sidste 7.500 år. I de sidste 100 år er vandspejlet hævet 20 til 25 cm.
I de sidste istider var Vesterhavet flere gange dækket af is. I de varme mellemistider var store dele af dagens kystlinje oversvømmet. I Weichselnedisningen var store vandmængder bundne som is, da indlandsisen over Skandinavien var tre km tyk. Vesterhavets vandspejl var derfor 120 meter lavere og kystlinjerne fandtes 600 km længere mod nord end i dag. Landforbindelsen mellem Storbritannien og Centraleuropa kaldes nu Doggerland efter Doggerbanken, og var beboet af mennesker.
For omkring 8.000 år siden åbnedes Den Engelske Kanal igen og i forbindelse med de sydlige kyster dannedes Vadehavet.
Havets bundforhold
Vesterhavet er i gennemsnit 93 m dybt, mens den sydlige del ikke er dybere end 50 m. Dets areal er ca. 575.000 kvadratkilometer og volumen er omkring 54.000 km3. Den største dybde har det i en rende på op mod 725 m, der løber langs Norges sydkyst. Ved Doggerbanke er dybden kun 13 til 37 meter. Sådanne forskelle i havbunden findes flere steder og kaldes af engelske fiskere banks og pils. Langs kysterne ved Holland, Belgien og Storbritannien findes et stort antal grunde og sandbanker, som løber næsten parallelt med kysterne og består af sand og grus, som floderne har bragt med sig, og som tidevandet former.
Vesterhavet har mange og velkendte fiskebanker:
Doggerbanke er en stor banke i den sydlige del, med dybder på ikke over 40 m,
Lille og store fiskerbanke vest for Nordjylland, med dybder på 50-60 m,
Ling banke sydvest for Stavanger, med dybder på 70-90 m,
Fladen grund mellem Skotland og Rogaland, med dybder på 150 m
Vikingbanke vest for Bergen.
Vadehavet strækker sig fra Den Helder i Nederlandene langs hele den tyske kyst til Esbjerg i Danmark.
Hydrologi
Mest saltholdigt er vandet ud for den norske kyst (32 til 35 promille) og mindst saltholdigt i Skagerrak og i den sydlige halvdel (15 til 25 promille), hvor flere større floder udløber som Elben, Weser, Ems, Rhinen og Themsen.
Temperaturen i overfladevandet varierer i januar mellem 3 °C og 7 °C og i juli mellem 11 °C og 17 °C. I den sydlige del af Vesterhavet, hvor havet er forholdsvis lavvandet, er bundvandets temperatur om sommeren lidt koldere end vandet i overfladen, men længere nordpå er der en betydelig varmeforskel: ved Aberdeen omkring 6 °C og ved den norske kyst 9,5 °C. Vesterhavet fryser aldrig helt, men ved kysterne har havet i særligt kolde vintre et mindre isdække.
Den store tidevandsbølge fra Atlanten deler sig i to, når den når De Britiske øer. Den ene går gennem Den Engelske Kanal, den anden nord om Skotland. I gennemsnit er forskellen mellem ebbe og flod 3,3 m, mens den ved nordvestlig storm stiger til op til syv meter over normal vandstand. Det kaldes stormflod og har kostet tusinder af menneskeliv og har i tidens løb bevirket betydelige forandringer på de flade kyster.
Ad de floder, som udmunder direkte i Vesterhavet, tilføres hvert år mellem 296 og 354 km3 ferskvand, og fra floder, som udmunder i Østersøen, kommer yderligere 470 km3. Afstrømningsområdet til Vesterhavet er cirka 841.500 km² og til Østersøen 1.650.000 km², næsten dobbelt så stor. Den største ferskvandsstrøm flyder hovedsagelig 50 til 100 meter under vandoverfladen langs renden ved Norges kyst til Atlanten. Vandet fra de store floder ved de sydlige strande blander sig ikke så let med Vesterhavets salte vand, og ofte kan disse strømme udskilles langt fra kysterne.
Følgende udgør Vesterhavets vigtigste direkte tilstrømningsfloder:
Rhinen/Maas og Waal (Nederlandene) 2 524 m³/s
Elben (Tyskland) 856 m³/s
Glomma (Norge) 603 m³/s
Ijsselmeer (Nederlandene) 555 m³/s
Weser (Tyskland) 358 m³/s
Skjern å (Danmark) 206 m³/s
Firth of Tay (Skotland) 203 m³/s
Moray Firth (Skotland) 168 m³/s
Schelde (Belgien/Nederlandene) 126 m³/s
Humber (England) 125 m³/s
Firth of Forth (Skotland) 112 m³/s
Ems (Tyskland) 88 m³/s
Tweed (England) 85 m³/s
Themsen (England) 76 m³/s
Politiske og økonomiske forhold
Landene, som grænser til Vesterhavet, hævder alle 22 km territorialfarvand, inden for hvilket de har specielle fiskerettigheder. EUs fælles fiskeripolitik er lavet for at koordinere fiskerettigheder og medvirke ved stridigheder dels mellem EU-lande indbyrdes, dels mellem EU og Norge.
Efter opdagelsen af råstofforekomster på bunden af Vesterhavet fastlagdes i Konventionen om kontinentalsokkelen de enkelte landes rettigheder, hvilke for en stor del er afgrænsede på grundlag af princippet om midtlinjen. Midtlinjen definieres som linjen, hvor "hvert punkt i samme afstand fra det nærmeste punkt på de basislinjer hvorfra bredden af territorialfarvandet i hver stat måles".
Havbunden mellem Tyskland, Nederlandene og Danmark omfordeltes først efter langtrukne forhandlinger og en dom fra Den Internationale Domstol i Haag.
Lande omkring Vesterhavet
Følgende lande har helt eller delvis kyster, der grænser til Vesterhavet.
(tilhører Danmark)
(England og Skotland)
Fiskerier
Fiskeriet i Vesterhavet har gennem det 20. århundrede fået et stadig større omfang og er derfor blevet reguleret med hensyn til fordelingen af omfanget af de fiskende landes ret til fiskeri af de enkelte fiskearter (såkaldte fiskekvoter).
Tallene stammer fra FAO, gengivet efter University of British Columbia. Bemærk, at Skagerrak og Kattegat er inkluderet.
Noter
Eksterne henvisninger
Villads Christensen: "Vestersøen" (Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 1; 1918)
Sune Dalgård: "Østersø, Vestersø, Nordsø. Dominium maris Baltici & maris Septentrionalis 1638" (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind 5; 1956)
Johannes Knudsen: "Hollandsk Indflydelse paa Navngivningen i Farvandene omkring Danmark" (Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 1; 1918)
Gustav Kristensen: "Dansk fiskeri i europæisk belysning" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 121; 1983)
J. C. Oldenburg: "Opmaalingen af Horns Rev 1876—77" (Geografisk Tidsskrift, Bind 2; 1878)
Vurderer politianmeldelse av Statoil
Bihav |
2139 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albert%201.%20af%20Belgien | Albert 1. af Belgien | Albert I, Belgiernes Konge (8. april 1875 – 17. februar 1934) var konge af Belgien fra 1909 til 1934.
Han var brodersøn, altså nevø, af forgængeren kong Leopold 2. af Belgien. Han blev, som hærens leder i kampen mod tyskerne 1914-18 under 1. verdenskrig, nationalt samlingsmærke.
Biografi
Opvækst
Albert blev født den 8. april 1875 i Bruxelles i Belgien som det femte barn og anden søn af prins Philippe, greve af Flandern og prinsesse Marie af Hohenzollern-Sigmaringen. Hans far var den tredje søn af kong Leopold 1. af Belgien og en yngre bror til kong Leopold 2. af Belgien. Prins Philippe var ved Alberts fødsel tronfølger i Belgien, da Kong Leopolds eneste søn var død i 1869, og Prins Albert var derfor ved fødslen nummer tre i den belgiske tronfølge efter sin far og storebror. Prins Albert voksede op i Greven af Flanderns Palæ i Bruxelles. Da Alberts storebror, Baudouin, der var blevet forberedt til at arve den belgiske trone, døde i 1891, blev Albert nummer to i arvefølgen efter sin far.
Regeringstid
Han blev den tredje konge af Belgien den 23. december 1909, da hans onkel, kong Leopold 2., døde.
I begyndelsen af 1. verdenskrig lykkedes det Albert 1. at holde de tyske tropper hen længe nok, til at Storbritannien og Frankrig kunne forberede Marneslaget (6. september – 9. september 1914). Da han vendte tilbage til Bruxelles, blev han fejret som nationalhelt.
Albert 1. døde den 17. februar 1934 under en bjergbestigning af bjerget Marche-les-Dames i Ardennerne i nærheden af Namur. Han havde fæstnet sin krog på en kæmpe stenblok, som så væltede ned over ham, fortæller en, som var med på turen. Det skete sidst på dagen, som det sidste, de gjorde, før de skulle hjem. Han døde på stedet, da han faldt tolv meter ned med hovedet forrest.
Ægteskab og børn
Den 2. oktober 1900 giftede han sig med Elisabeth af Bayern. Hun blev først prinsesse af Belgien og derefter dronning for belgierne (1909- og helt indtil sin død i 1965). De fik tre børn:
Leopold (3. november 1901 – 25. september 1983). Efterfulgte sin far som konge fra 1934.
Karl, (10. oktober 1903 – 1. juni 1983). Regent af kongeriget fra 1944 til 1951. Han giftede sig den 14. september 1977 med Jacqueline Peyrebrune.
Marie José, som senere blev dronning af Italien (1946).
Eftermæle
Albertkanalen i det nordøstlige Belgien er opkaldt efter kong Albert 1.
Æresbevisninger
: Ridder af Elefantordenen (R.E.)
Eksterne henvisninger
Huset Sachsen-Coburg-Gotha
Konger af Belgien
Katolske monarker
Personer fra Bruxelles
Modtagere af Militær Medalje (Frankrig)
Modtagere af Den Hvide Løves Orden
Riddere af Serafimerordenen |
2140 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albert%20Einstein | Albert Einstein | Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori og for sit pacifistiske engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd, eftersom hans teorier og videnskabelige arbejde i høj grad ligger til grund for vores nuværende forståelse af universet.
Baggrund
Albert Einstein blev født i den sydtyske by Ulm, men familien flyttede umiddelbart efter fødslen til München i 1880, hvor faren, Hermann Einstein, åbnede en mindre elektronikvirksomhed sammen med sin bror (Alberts onkel). Hermann havde en baggrund som sælger og ingeniør, og den nyoprettede virksomhed beskæftigede sig med at fremstille dynamoer, altså apparater der producerer (omdanner til) jævnspænding. I 1885 lykkes det virksomheden at sikre en ordre, der havde til formål at sikre, at den berømte Oktoberfest blev belyst for første gang i dens historie vha. føromtalte dynamoer.
Det endte dog med, at faderens virksomhed i 1894 måtte lukke. Den primære årsag til dette skyldes, at virksomheden tabte en stor ordre, omhandlende retten til at levere elektricitet til München, til Siemens. Dette nederlag skyldtes i høj grad, at faderens virksomhed havde satset på føromtalte jævnspænding mens Siemens havde satset på vekselspænding. I denne forbindelse (og jf. the War of Currents) så triumferede vekselspændingen og dennes fordelle overfor jævnspænding.
Uddannelse
Albert Einstein blev som seksårig, på trods af sin jødiske baggrund, indskrevet i den katolske grundskole Petersschule, hvorfra han som niårig blev overflyttet til Luitpold Gymnasium (i dag kendt som Albert Einstein Gymnasium). På grund af familiens føromtalte økonomiske vanskeligheder valgte de i 1894 at flytte til Torino og få måneder senere til Pavia. Albert Einstein blev i Mûnchen for at afslutte gymnasiet, eftersom det var farens ønske, at Albert efterfølgende skulle forfølge en karriere som elektroingeniør. Albert brød sig dog ikke om gymnasiets undervisningsmetoder, hvorfor han i 1895 valgte at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene.
Som 16-årig, i 1895, forsøgte Albert uden studentereksamen at blive indskrevet på Zürichs polytekniske højskole. Han bestod dog ikke optagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i fysik og matematik, og derfor tog han i 1896 studentereksamenen på gymnasiet i Aarau i Schweiz. Straks herefter påbegyndte Albert fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og fire år efter fik han sit diplom i 1900.
Under sit studieophold i Zürich havde Albert frabedt sig sit tyske statsborgerskab. Dette var sket med faderens accept, eftersom den, på daværende tidspunkt, 17-årig Albert Einstein ville undgå den tyske værnepligt. Derfor var Albert i en periode statsløs, og først i 1901 fik han schweizisk statsborgerskab.
Ægteskaber
Albert Einstein mødte sin første hustru i forbindelse med sit studieophold på Zürichs polytekniske højskole. Mileva Maric studerede ligeledes fysik og matematik på skolen, og det var på trods af, at disse fag hovedsageligt var domineret af mandlige studerende. Således var hun faktisk den eneste kvindelige studerende i klassen, og derfor endte det med, at hun tilbragte megen tid sammen med den unge Albert Einstein. I kontrast til Einstein så endte det dog med, at Mileva dumpede en del af sine eksamener.
Grundet pludselig graviditet blev Albert og Mileva gift i 1903. Parret fik i alt to sønner, Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den yngste af de to sønner blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far. Endvidere fik Albert og Milevas også datteren Lieserl, der blev født før de blev gift. Det er dog uvist hvad der skete med hende, idet nogle mener, at hun døde som spæd, mens andre mener, at hun blev bortadopteret.
Albert og Mileva blev skilt i 1916. Det var Einstein som ønskede en skilsmisse, og i forbindelse med denne skilsmisse blev Mileva stillet de præmiepenge, som en Nobelpris medfører, i lovning. Einstein havde på dette tidspunkt endnu ikke vundet prisen, man han var ganske sikker på, at det blot var et spørgsmål om tid, førend han vandt en sådan pris. Mileva, som selv havde studeret fysik og endvidere havde læst korrektur på nogle af Einsteins videnskabelige artikler, kunne godt se det fornuftige i dette forslag, og hun indvilligede derfor i betingelserne for skilsmissen. Mileva flyttede efter skilsmissen tilbage Zürich med børnene, og da Einstein endelig vandt Nobelprisen i 1921, blev Einsteins præmiepenge, som lovet, overført til hende. Hun valgte herefter at investere disse penge i et ejendomskompleks i Zürich.
Den 2. juni 1919 giftede Albert Einstein sig på ny. Denne gang med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.
Patentkontor
Efter at have bestået sine eksamener i forbindelse med studiet i Zürich i 1900, prøvede Einstein at søge diverse akademiske stillinger på forskellige universiteter. I næsten to år forsøgte han at finde arbejde inden for den akademiske verden - dog uden held. Tidligere lærere og bekendte indenfor den akademiske verden havde beskrevet Albert Einstein som arrogant og ikke mindst intolerant, hvilket besværliggjorde hans muligheder for at finde arbejde ved et universitet.
Einstein havde i denne periode kun været i stand til at finde nogle forskelligartede vikariater, hvilket lige akkurat sikrede en indtægt som kunne opretholde hans eksistensgrundlag. Generelt var det en turbulent og trist periode i Einsteins liv. Foruden de mange afslag fra diverse universiteter, så døde hans far, Hermann Einstein, i 1902. Faderen nåede dermed aldrig at se Albert få succes, hvorfor Hermann ved sin død betegnede Albert som værende en fiasko.
Albert Einstein blev, på bagrund af et tidligere vikariat, i 1903 fuldtidsansat som teknisk sagsbehandler på patentkontoret i Bern. På dette tidspunkt var Einstein blevet nødt til at nedprioritere jagten efter en universitetsstilling, eftersom han var nødsaget til at sikre sin familie økonomisk. Derfor havde han været tvunget til at finde en fuldtidsstilling. Einstein var dog yderst overkvalificeret, hvorfor han ikke behøvede at bruge megen tid på sit arbejde, og derfor kunne den unge Einstein i stedet fordybe sig i fysikken.
Sammen med nogle af hans venner startede Einstein en forening kaldet The Olympia Academy' i Bern. Dette var en forening som regelmæssigt mødes og diskuterede diverse filosofiske samt naturvidenskablige problematikker.
Annus Mirabilis Afhandlinger, Mirakelåret 1905
Einstein erhvervede sig sin doktorgrad i 1905 fra universitetet i Zürich. I denne forbindelse havde Alfred Kleiner, professor i fysik, ageret som akademisk vejleder for Einstein, som havde skrevet en afhandling med titlen: Eine neue Bestimmung der Moleküldimensionen Denne afhandling blev accepteret i juni 1905, hvorefter Einstein modtog føromtalte doktorgrad.
Einstein var egentlig ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1906, hvorfor det er bemærkelsesværdigt, at han i denne periode også havde tid til at udgive adskillige akademiske artikler. Året 1905 må nok betegnes som værende Einsteins mest produktive år, hvad angår udgivelse af videnskabelige artikler. Foruden ovenstående doktorgradsafhandling, som også blev udgivet i et anerkendt fysisk tidsskrift, så udgav Einstein fire epokegørende artikler, som alle senere skulle vise sig at ændre fysikken og den dertilhørende opfattelse af universet. Af denne grund betegnes året 1905 som Einsteins "mirakelår", og de fire artikler fra 1905 går under betegnelsen som Einsteins Annus Mirabilis afhandlinger og danner i dag grundstenene for den morderne fysik, og endvidere udgjorde de et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.
Einsteins fire epokegørende artikler
De fire artikler blev alle udgivet indenfor ca. seks måneder i slutningen af 1905 (juni-november). Umiddelbart var reaktionen på baggrund af udgivelserne af artiklerne ikke særlig positiv og stor, da der ikke for alvor var mange indenfor den akademiske verden som tillagde artiklerne stor betydning og værdi. Den manglende opmærksomhed og interesse skyldes bl.a. at artiklerne beskæftigede sig med nogle kontroversielle emner. Endvidere var nogle af artiklernes konklusioner i modstrid med nogle gængse opfattelser indenfor fysikken, hvorfor disse kunne være svære at acceptere for andre fysikere. Dertil skal det tillægges, at Einstein på daværende tidspunkt ikke var specielt kendt, og han arbejdede tilmed for et patentkontor og ikke et universitet ligesom andre fysikere. Derfor havde de andre fysikere svært ved for alvor at tillægge hans artikler megen værdi, eftersom Einstein endnu ikke var en anerkendt eller sågar en "rigtig" fysiker. Einstein havde godt nok en doktorgrad og derigennem titlen, men en "rigtig" fysiker arbejder ikke for et patentkontor.
Overblik over de fire epokegørende udgivelser:
I den første artikel, "Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse", introducerede han teorien om den fotoelektriske effekt, principper som bl.a. den moderne laser bygger på. Einstein beskriver i denne artikel lyset som værende en elementarpartikel, hvilket stod i kontrast til den daværende opfattelse af lys, hvor man opfattede lys som værende bølger. Artikel var dermed stærkt medvirkende til tilblivelsen samt udviklingen af konceptet fotoner. Det var endvidere denne artikel, som indbragte Einstein Nobelprisen i fysik i 1921.
Den anden artikel var en kort artikel som omhandler Brownske bevægelser. Artiklen ligger i forlængelse af Einsteins føromtalte doktorafhandling, som han blot havde afleveret to uger tidligere. Brownske bevægelser er et fænomen der blev opdaget af Robert Brown i 1827. Her havde Brown vha. et mikroskop studeret, hvordan nogle mikroskopiske smådele (pollen) opførte sig, når de kom i kontakt med en væske (vand). I denne forbindelse fandt Brown, at de mikroskopiske smådele lavede nogle uregelmæssige bevægelser eller "dansede", så snart de kom i kontakt med væsken. Dette var et yderst bemærkelsesværdigt resultat som ingen rigtigt kunne forklare.
Det var disse mærkelige bevægelser, som Einstein, næsten 80 år efter det for første gang var blevet iagttaget, ønskede at forklare i sin videnskabelige artikel. Einstein indså nemlig, at disse bevægelser kun kunne forklares såfremt atomet eksisterede. Altså påviste han, at atomet måtte eksistere, og desforuden udregnede han også atomets størrelse.
Det er værd at bemærke, at på daværende tidspunkt (i 1905) var den gængse holdning i det videnskabelige samfund, at et stof ikke havde nogen mindste bestanddel. Altså kunne man blive ved med at opdele stoffet, hvorfor atomet, som per definition er den mindste bestanddel, heller ikke kunne eksistere. Man betragtede i bedste fald atomet som værende et værdifuldt begreb, men man betvivlede hvorvidt atomet reelt eksisterende. Fysikere og kemikere var dermed opdelt i to grupper: dem der mente atomet eksisterende, og dem der ikke mente atomet eksisterede. Sidstnævnte gruppe udgjorde på daværende tidspunkt majoriteten. Einsteins artikel vendte dog dette på hovedet, idet han endegyldigt konkluderede at atomet måtte eksistere.
Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.
Den tredje artikel indeholdt den specielle relativitetsteori, som omhandler sammenhængen mellem tid og rum. Denne teori erstattede den Newtonske opfattelse af tid og rum, der var blevet udformet af Galileo Galilei og især Isaac Newton over 200 år tidligere. Et af aspekterne ved Newtons love var, at de klart gjorde op med forestillingen om en absolut hviletilstand. Dermed eksisterede det absolutte rum ikke, hvorfor det ikke var muligt at tildele en begivenhed en absolut position i rummet.
Endvidere havde James Clerk Maxwell 40 år tidligere, i 1865, påvist nogle sammenhænge der tydeligt påviste, at lyset altid ville have samme konstante fart. Dette var et problem, eftersom det absolutte rum var blev modbevist igennem Newtons love. Derfor stod Maxwell opdagelse i stærk kontrast til Newtons. Det skal i denne sammenhæng dog nævnes, at Isaac Newton selv troede på et absolut rum, hvilket modsiges i hans egne love, eftersom dette i højere grad var i overensstemmelse med hans opfattelse af en absolut gud.
Einstein beundrede Isaac Newton og James Clerk Maxwell, som ligeledes er beskrevet som to af hans helt stor forbilleder og idoler, og derfor brugte han megen tid på at fundere over modsigelserne mellem de to teorier: hvordan kunne lys bevæge sig med en konstant fart i henhold til Maxwell, mens at Newtons love forudsagde, at alle hastigheder var relative? I denne sammenhæng valgte Einstein at tage udgangspunkt i Maxwells teori, og forstillede sig bl.a., at han bevægede sig med lysets hastighed, når han kørte i bus væk fra det gamle ur, Zytglogge, i centrum af Bern. Han spekulerede dermed over, hvad viserne på uret i så fald ville vise? Ligeledes undrede han sig over, hvad et spejl ville vise, når han bevægede sig med lysets hastighed?
Disse dagdrømmerier fik Einstein til at formulere den specielle relativitetsteori, som bygger på to postulater: at alle inertialsystemer er lige gode til at foretage fysisk eksperimenter, og at alle inertialsystemer måler den samme hastighed for lys i vakuum. Såvel medførte den specielle relativitetsteori, at vores forståelse af universet blev ændret, og teorien viste bl.a., at lysets hastighed ikke kunne overstiges. Faktisk kan vi aldrig opnå lysets hastighed, omend der (teoretisk) intet er er i vejen for at vi bevæger os med eksempelvis 99,99% af lysets hastighed. En anden konsekvens af teorien er, at tiden går langsommere, desto hurtigere man bevæger sig.
Et begreb som rumtid er et centralt koncept i teorien, og derfor er det heller ikke underligt, at science-fiction genren fik en renæssance i kølvandet på udgivelsen af både den generelle og specielle relativitetsteori.
Den fjerde artikel indeholdt sammenhængen mellem masse og energi. Denne artikel indeholdt den verdensberømte formel: E = m ּּּ• c2
Overstående ligning fastslår, at der er en fundamental sammenhæng mellem masse og energi, hvor c angiver lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s). Adskillige personligheder har betegnet ovenstående ligning som: 'verdens mest kendte ligning'''. Således har størstedelen af verdens befolkningen kendskab til dens eksistens, omend man muligvis ikke har kendskab til den bagvedliggende teori samt ligningens anvendelsesmuligheder.
Ligningen har spillet en stor rolle i forbindelse med udviklingen af atombomben samt kernekraft.
Den Generelle Relativitetsteori (1906-1916)
De mange banebrydende artikler i 1905 gjorde ikke Einstein kendt eller verdensberømt med det samme. Han havde endnu ikke skabt sig et navn indenfor det fysiske samfund, og mange af de andre fysikere ville derfor ikke anderkende mange af hans kontroversielle teorier.
Einstein bliver accepteret i det videnskabelige samfund
En anden tysk fysiker, Max Planck, så muligheder og potentiale i Einstein og hans mange artikler fra 1905, specielt hans artikel omhandlende den specielle relativitetsteori. Planck bidrog derfor positivt til udbredelsen af denne teori, således at den hurtigere blev accepteret i især det tyske videnskabelige miljø.
I 1906 arbejde Einstein dog stadig på patentkontoret i Bern, og det var først i 1908, at han blev udpeget som lektor ved universitet i Bern. På dette tidspunkt blev Einstein dog betragtet som en af de ledende fysikere, og derfor gik der også blot et år, før han, i 1909, blev rekrutteret til universitetet i Zürich på anbefaling af tidligere vejleder, Alfred Kleiner. Man havde netop åbnet et fakultet i teoretisk fysik på universitet i Zürich, og her havde Einstein fået en titel som 'associate professor i teoretisk fysik. I april 1911 fik Einstein dog endelig den fulde titel som professor, idet han blev ansat ved Charles-Ferdinand Universitetet i Prag, hvilket også medførte, at han fik Østrig-Ungarns statsborgerskab.
Den første Solvay Konference blev afholdt i efteråret 1911, og her blev Einstein inviteret, hvilket for alvor var med til at statuere hans ledende position indenfor det fysiske sammenfund. Han var den anden yngste af de i alt 24 fysikere der var blev inviteret, som bl.a. talte Max Planck, Ernest Rutherford, Marie Curie samt den danske fysiker Martin Knudsen. Solvay Konferencen er en tilbagevende konference, som afholdes med jævne mellemrum, og det var således heller ikke sidste gang Einstein deltog i denne vigtige konference.
I 1912 valgte Einstein at tage tilbage til universitetet i Zürich, hvor han arbejde frem til 1914. Der var i mellemtiden, i 1911, blevet oprettet et elite-institut i Berlin, Kaiser Wilhelm Institut, som havde til formål at fremme forskningen i de naturvidenskabelige fag. I denne forbindelse havde især Max Planck, som i forvejen havde en ledende position på instituttet, ytret sig positivt i forhold til at få Einstein tilknyttet instituttets fysikafdeling. Planck havde været stærkt medvirkende til udbredesen af Einsteins specielle relativitetsteori, og derfor var det også Plancks opfattelse, at Einstein var "hans opdagelse", hvorfor det for Planck var vigtigt at få Einstein tilknyttet instituttet. Derfor rejste Max Planck og Fritz Haber, som var en kendt tysk kemiker der ligeledes var tilknyttet Kaiser Wilhelm Instituttet, i 1914 (umiddelbart før første verdenskrigs udbrud) til Zürich med et jobtilbud, som ville gøre Einstein til den ledende fysiker på instituttets afdeling for fysik. Dette job medførte, at Einstein kunne slippe for at undervise og i højere grad fokusere på selvvalgte forskningsemner. Det lykkes Planck og Haber at overtale Einstein, og Einstein indvilgede derfor i at flytte til Berlin. Således arbejde Einstein på Kaiser Wilhelm Institut i perioden 1914-1932, og han blev på ny tysk statsborger.
Udformningen af den Generelle Relativitetsteori
Den specielle relativitetsteori gælder kun under nogle specielle omstændigheder, nemlig i de tilfælde hvor man kan se bort fra tyngdekraften. Dette var et problem for Einstein, eftersom han ønskede at skabe en komplet naturlov som ikke var underlagt nogle restriktioner. Det var i midlertidigt problematisk at udvide teorien, eftersom dette betød, at man var nødsaget til at gøre op med Newtons forståelse af tyngdekraften. For mange fysikkere virkede denne opgave som alt for uoverskuelig, hvorfor bl.a. Max Planck også havde frarådet Einstein at begynde at gøre op med den gængse forståelse af tyngdekraften. Dette ville Einstein dog ikke høre på, eftersom han ønskede at skabe en fuldendt teori.
I perioden 1907 til 1915 udarbejdede Albert Einstein således den almene relativitetsteori. I 1907, mens han stadig arbejde på patentkontoret, fik Einstein sin første idé til hvordan han skulle udvide relativitetsteorien. Einstein har senere selv beskrevet denne idé som sin "lykkeligste tanke". Ud fra denne idé formulerede Einstein en artikel, som blev udgivet i 1908, der indeholder den såkaldte grundantagelse i den almene relativitetsteori, ækvivalensprincippet.
Han var overbevist om kausalitet og determinisme og tilhænger af Baruch de Spinozas filosofi og mente, at kvantemekanikken var ufuldstændig.
I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. De var noget af det seneste, han bidrog til fysikken med, selv om han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Den handlede om kvantemekanik og varede indtil Einsteins død.
Einsteins mest berømte arbejde er ligningen E=mc² fra 1905, der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af atombomben.
Einstein og Hitler
Sommeren 1920 gæstede Einstein Norge og Danmark, efter at han tidligere det år for første gang havde mødt Niels Bohr i Berlin. I Oslo var han inviteret af studenterne og holdt offentlige forelæsninger om relativitetsteorien. Han holdt tre foredrag i løbet af sine ti dage i byen, og i løbet af opholdet foreslog flere norske forskere at tilbyde ham et professorat. Einstein var ikke uinteresseret. Lige efter første verdenskrig blev tyske videnskabsmænd boykottet internationalt, samtidig som antisemittiske holdninger var på fremmarch i Tyskland. Einstein blev dermed udsat for angreb fra flere kanter. Dertil gjorde hyperinflationen i Tyskland det svært for ham at opfylde sine bidragsforpligtelser overfor sin første kone og deres to børn, der var bosat i Schweiz. Og ikke mindst: Han og hans nye kone faldt godt til i Norge, hvor han havde mange beundrere. Men da sagen nåede den norske regering, fandtes der ingen penge til det formål. Ellers kunne universitetet i Oslo være blevet et kraftfelt for teoretisk fysik, på linje med København, der Niels Bohr med sin kvantefysik sørgede for at sætte Danmark på verdenskortet. Einstein blev i det mindste valgt til æresmedlem af Studentersamfundet, og senere malede Henrik Lund et portræt af ham, der hænger i Det norske videnskabsakademis lokaler.
Efter mordet på den tyske udenrigsminister Walther Rathenau i 1922, blev Einstein udsat for mordtrusler fra højreekstremister. Allerede i 1921 skrev Hitler om "hebræernes dyrkelse af tysk videnskab". Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede til USA, hvor han fik en stilling ved Institute for Advanced Study i Princeton i New Jersey. Han fik amerikansk statsborgerskab i 1940. Han brugte de sidste femten år af sit liv som en yderst aktiv pacifist, og forsøgte at udvikle en samlende teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Han døde i Princeton i 1955.
Einstein gik ind for udviklingen af atombomben for at sikre, at Hitler ikke lykkedes først. Allerede 2. august 1939 sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt, i hvilket han opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program for fremstilling af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåbennedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til Russell-Einstein-manifestet om faren ved atomvåben.
Israel og Einstein
Da præsident Chaim Weizmann døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive Israels anden præsident, men han afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente, at Gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en personlig gud, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.
Død
Albert Einstein døde kort efter indlæggelse på et hospital i Princeton. Ved en obduktion blev Albert Einsteins hjerne fjernet uden tilladelse og gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var forsvundet i lang tid, idet en videnskabsmand mente, den var hans ejendom. I Michael Paternitis bog Chauffør for Albert Einstein – gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks'' beskrives hjernens sidste rejse til den rette ejermand.
Referencer
Ekstern henvisning
Biografi om Albert Einstein
Einstein Archives Online
Albert Einstein Udvalgte artikler af/om Einstein, sites, bøger mm om Einsteins holdning til den verden han levede i. (Tidsskriftcentret.dk)
Artikel fra TIME Magazine om Einsteins religiøse holdninger
Fysikere fra Tyskland
Fysikere fra Schweiz
Fysikere fra USA
Nobelprismodtagere i fysik
Modtagere af Copleymedaljen
Walhalla
Vegetarer
Medlemmer af Videnskabernes Selskab
Jøder fra USA
Jøder fra Tyskland
Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin
Personer fra Ulm
Professorer
Medlemmer af Det Preussiske Videnskabsakademi |
2141 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albinisme | Albinisme | Albinisme er en medfødt genetisk defekt, der medfører mangel på melanin pigment i øjne, hud og hår. Defekten kan være både dominant, recessiv og X-bundet.
En der lider af albinisme kaldes en albino.
Albinisme medfører ofte nedsat syn.
Se også
Akromatose
Eksterne henvisninger
Dansk Forening for Albinisme
Genetik
Medfødte misdannelser, deformiteter og kromosomafvigelser |
2143 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albion | Albion | Albion () er det ældste kendte navn for øen der udgør Storbritannien. Ordet benyttes i dag stadig som en poetisk henvisning til øen. Navnet for Skotland på gælisk relaterer til Albion: Alba på skotsk gælisk, Albain på Irsk, Nalbin på manx og Alban på walisisk/kornisk/bretonsk.
Disse navne blev senere latiniserede som Albania og angliseret som Albany, hvilket engang var alternative navne for Skotland. New Albion og Albionoria ("Albion of the North") var en overgang et forslag til navne for Canada under perioden med Den Canadiske Konføderation.
Kildehenvisninger
Storbritanniens historie |
2144 | https://da.wikipedia.org/wiki/Album%20%28flertydig%29 | Album (flertydig) | Album har flere betydninger:
Musikalbum – en pladeudgivelse eller en cd
Album (flademål) – et gammelt dansk jordemål
Album (rummål) – et gammelt dansk rummål
Album – en mappe til samling af fotografier, udklip, frimærker m.m.
Album (tv-serie) – en dansk tv-serie
Tegneseriealbum – en tegneseriepublikation |
2145 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albumin | Albumin | Albumin er det vigtigste frie protein i blodet. Det er af afgørende betydning for det kolloid-osmotiske tryk. Ved albuminmangel er der tendens til væskeophobning i vævene (ødem).
I u-landene kan underernærede børns udseende (stor mave pga væskeansamling i bughulen og en stor lever) f.eks. skyldes albuminmangel. Albumin bliver dannet i leveren, og ved underernæring kan der opstå albuminmangel. Måling af albumin i blodet er omvendt ikke noget sikkert udtryk for ernæringstilstanden.
Se også
Kwashiorkor
Marasmus
Proteiner |
2147 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alderney | Alderney | Alderney er den nordligste af Kanaløerne, dens areal er 8 kvadratkilometer, og hovedbyen hedder St. Anne.
Øen er under den britiske krone, men er selvstyrende og har eget flag. Det seneste valg blev afholdt i 2014.
Geografi
Øen er 5 km lang og 3 km på sit bredeste. Hovedbyen hedder St. Anne.
Befolkning
Ved folketællingen i 2013 havde Alderney en befolkning på 1.903. Dette var en nedgang på 17% set i forhold til 2001. Der har blandt andet været en nedgang i børn og unge og befolkningen er blevet ældre. Mangel på arbejdspladser bidrager til udvandringen blandt de yngre, samtidig med fordelagtige skattevilkår bidrager til at øen tiltrækker sig pensionister. Halvdelen af Alderneys befolkning er 55 år eller ældre.
Politik og administration
Øen styres af et parlament kaldet States of Alderney, som består af en præsident og ti medlemmer som vælges hvert fjerde år. Præsidenten leder parlamentets månedlige møder. Alderney har også to sæder med stemmeret i Guernseys parlament.
Den daglige administrationen af øen udføres af tre komitéer – Plan- og finanskomitéen, Forvaltningskomitéen og Bygnings- og udviklingskomitéen – som støttes af et lille embedsværk. Skattepolitikken er Guernseys område, og Guernseys parlament har derfor ansvar for at gøre tilstrækkelige resurser tilgængelig for Alderneys myndigheder.
Alderneys retsapparat inkluder én domstol – Court of Alderney. Næste instans er den kongelige domstol i Guernsey, og derefter Kanalørnes ankedomstol. Sidste instans er Juridisk komité ved Det kongelige råd i Storbritannien.
Galleri
Referencer
Eksterne henvisninger
Kanaløerne
Guernsey |
2149 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aldous%20Huxley | Aldous Huxley | Aldous Leonard Huxley (født 26. juli 1894 i Godalming i Surrey, Storbritannien, død 22. november 1963 i Los Angeles, CA i USA) var en engelsk forfatter og et af de mest prominente medlemmer af den berømte Huxleyfamilie. Han skrev blandt andet den dystopiske fremtidsvision Fagre nye verden fra 1932. Han var humanist, men antog i sine senere år en interesse for mere spirituelle emner som parapsykologi og filosofisk mystik. Senere skrev han den utopiske roman Ø.
Liv
Huxley studerede i Oxford fra 1913 til 1916. Fra 1923 til 1930 boede han i Italien og Frankrig og flyttede til Californien 1937. Han skrev i de fleste genrer: romaner, noveller, digte, rejseskildringer, essays, prosa og filmmanuskripter. I mellemkrigstiden skrev han "kyniske fabler om, hvordan moderne psykologi og naturvidenskab havde brudt ned traditionelle værdier og ført til rodløshed og retningsløshed blandt de intellektuelle". Fra slutningen af 1930'erne skrev han med "større etisk alvor og [præget] af hans interesse for mysticisme og parapsykologi. Hans senere romaner afspejler en mystisk gudsoplevelse".
Huxley var engageret inden for flere områder, både etiske, politiske og esoteriske. I 1950'erne deltog han – i "sin trang til at sprænge erkendelsens grænser" – i eksperimenter med meskalinrus. Huxley mente, at "meskalin ville hjælpe ham til at opleve det samme som Blake og andre kunstnere og visionære." Huxley beskrev rusoplevelsen i sit essay Erkendelsens Døre (The Doors of Perception, 1954) som "var med til at indlede en æra af eksperimenteren med narkotiske stoffer", og som menes med Blake at være inspirationen til bandnavnet The Doors.
I 1960 diagnosticeredes han med kræft, og hans helbred blev hurtigt forværret de næste år. Hans død fik nogen opmærksomhed, da han på sit dødsleje fremførte en skriftlig (han havde mistet taleevnen) begæring til sin hustru (Laura Huxley) om at få 100 µg LSD injiceret i sig. Hun skrev senere en bog om det (This Timeless Moment). Til trods for at han var en kendt og fremtrædende person, savnedes massemediernes omtale af hans død, eftersom John F. Kennedy blev myrdet samme dag.
Huxleys grav findes på Compton Village Cemetery i Guildford.
Romaner
Kromgult
Livets Runddans
De Golde
Kontrapunkt
Fagre Nye Verden
Vi Blindede Trælle
Efter Mangen En Sommer
Tidens Nar
Dyret og Sjælen
Geniet og Gudinden
Ø
Noter
Eksterne henvisninger
Romanforfattere fra England
Science fiction-forfattere fra Storbritannien
Vegetarer
Romanforfattere fra Storbritannien
Briter i 1800-tallet
Briter i 1900-tallet
Personer døde af kræft |
2150 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ale | Ale | Ale er en engelsk overgæret øl, der både kan være lys og mørk. Betegnelsen bruges ofte som fællesbetegnelse for alle typer af overgærede øl. De belgiske trappistøl, den oprindelige danske porter, de franske biere de garde og biere de saison, og mange øl fra de danske mikrobryggerier (såsom Brøckhouse, Ølfabrikken og Nørrebro Bryghus) og norske Nøgne Ø er eksempler på ales.
Historisk har ale ofte været brugt om øl, der er brygget uden brug af humle.
Historie
Ale var en vigtig næringskilde i middelalderens Europa. Det var en af de tre primære kilder til gryn i kosten i 1300-tallets England sammen med grød og brød. Forskere mener at korn stod for omkring 80% af kalorieindtaget blandt bønder og omkring 75% blandt soldater. Selv adelige fik omkring 65% af deres kalorier fra gryn.
Øl med lav alkoholprocent, der kan være meget næringsrig, bestod ikke kun af alkohol, men kunne også hydrere folk uden at gøre dem berusede. Denne type øl har været indtaget dagligt af stort set alle, også børn, mens øl med højere alkoholprocent har været brugt mere til rekreative formål.
Optegnelser fra middelalderen viser, at ale blev indtaget i store mængder. I 1272 fik et ægtepar der flyttede ind på Selby Abbey 2 gallons (ca. 7,5 L) ale om dagen med to skiver franskbrød og skiver brunt brød. Munkene på Westminster Abbey konsumerede omkring 1 gallon (ca. 3,8 L) ale om dagen. I 1299 købte Henry de Lacys husholdning omkring 85 gallons (321 L) ale dagligt og i 1385-6 på Framlingham Castle blev der indtaget omkring 78 gallons (295 L).
Se også
Pale ale
Brown ale
Referencer
Eksterne henvisninger
Øltyper |
2155 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aletsch-gletsjeren | Aletsch-gletsjeren | Aletsch-gletsjeren (tysk: Der Grosse Aletschgletscher) er den største gletsjer i Alperne. Den er ca. 23 kilometer lang, har et areal på ca. 118 km² og består af ca. 27 millioner tons is. Den er beliggende i den schweiziske kanton Wallis. Gletsjeren er i løbet af de seneste 40 år (per 2016) blevet 1,3 kilometer kortere og 200 meter tyndere. På det tykkeste sted er gletsjeren (per 2016) 900 meter tyk.
Geografi
Aletsch-gletsjeren dannes ved, at 3 mindre gletsjere glider sammen ved Concordia (="Concordiapladsen"), hvor tykkelsen anslås til 900 meter. Den fortsætter i retning mod Rhône-dalen, hvor den giver ophav til floden Massa. Hele området, indbefattet andre gletsjere, er dele af det fredede (beskyttede) Jungfrau-Aletsch-område, der blev erklæret et verdensnaturarv område i 2001.
Aletsch-gletsjeren er en af mange gletsjere, der findes mellem kantonerne Bern og Valais i Berner Alperne, øst for Gemmi Passet. Hele dette område anses for at være det største gletsjerdækkede område i den vestlige del af Eurasia (Europa og Asien). Fiescher- og Aar-gletsjerne, der ligger øst herfor, har nogenlunde samme størrelse. Bortset fra Finsteraarhorn ligger alle de højeste bjergtinder i Berner Alperne inden for Aletsch-gletsjerens afvandingsområde. Jungfrau og Mönch udgør en del af den nordlige grænse, Gross Fiescherhorn og Gross Wannenhorn ligger på østsiden, og endelig ligger den højeste tinde, Aletschhorn (4.195 m.o.h.) på vestsiden. Før Aletsch-gletsjeren når sin største størrelse, flyder der 3 mindre gletsjere sammen på Concordia.
Store Aletschfirn
Fra vestsiden kommer Store Aletschfirn, som løber langs den nordlige fod af Aletschhorn og Dreieckhorn. Aletschfirn forsynes fra nord af tre betydelige firn: Ebnefluhfirn, Gletscherhornfirn og Kranzbergfirn. Alle disse firn starter i omkring 3.800 m højde. Fra Ebnefluhfirn til Concordia er Aletschfirn 9 km lang og er i gennemsnit omkring 1,5 km bred. Fra vest flyder Aletschfirn over det 3.173 m høje gletscherpas Lötschenlücke, smelter sammen med Langgletscher og løber så ind i Lötschental.
Jungfraufirn
Fra nordvest kommer Jungfraufirn. Den firn er faktisk Aletsch-gletsjerens lige fortsættelse (opad), men alligevel er det den korteste af de tre bi-gletsjere. Den har sin oprindelse på Mönchs sydflanker (flanke betyder side), på Jungfraujoch og på den østlige flanke af Jungfrau. Op til Concordia er Jungfraufirn knap 7 km lang og vender sig mod siden af Kranzberg mod vest og Trugberg mod øst. På det højeste sted er den 2 km bred, og længere nede er den stadig godt 1 km bred.
Ewigschneefeld
Fra nord flyder Ewigschneefeld, hvis startpunkt er den østlige flanke af Mönch. I en albueformet bue flankerer den Trugberg i vest og Fiescherhorn og Grünhorn mod øst og flyder videre til Concordia. Til Concordia er den ca. 8 km lang og i gennemsnit omkring 1,2 km bred.
Udmundingen
Udmundingen ved Concordia følges af en stigning med en hældning på 25-30%, og her er gletsjeren stærkt spaltet op (af gletscherspalter). Mod nord er Ewigschneefeld over det snedækkede pas Nedre Mönchsjochs (3.529 m højt) forbundet med Nedre Grindelwald-gletsjerens afvandingsområde. Gennem passet Øvre Mönchsjoch (3.627 m højt) mellem Mönch og Trugberg er der forbindelse til Jungfraufirn. Længere nede end Concordia løber gletsjeren mod Rhonedalen. På vestsiden nær Bettmeralp er der en gletsjersø Marjelensøen i 2.350 m højde. På højre side (dvs vest for) ligger gletsjerne Mitteltaletsch og Aberaletsch. Ved gletsjerens afslutning, nedenfor landsbyerne Belap (mod vest) og Riederalp (mod øst) begynder Massa floden. Floden flyder gennem kløfter og gennem Gibidumsøen (opstemmet af en dæmning), før den når floden Rhône nær byen Brig.
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Verdensarvsområder i Schweiz
Valais
Gletsjere |
2156 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alf | Alf | Alf kan henvise til flere artikler:
Alf (navn) – et drengenavn.
Alf (nordisk mytologi) – et guddommeligt væsen fra nordisk religion.
Elverfolk – et væsen fra nordisk folklore, bygger på hedenske alfer samt en række andre magter.
Alf (røver) – en person der lagde navn til stien Alfbæk i Gråstenskovene.
Alf (tv-serie) – en tv-serie produceret fra 1986 til 1990.
Alf (flod) – en flod.
Alf Ross – Dansk jurist.
Animal Liberation Front (ALF) – en international organisation af dyreretaktivister |
2157 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alfa%20%28bogstav%29 | Alfa (bogstav) | Alfa (Α α) er det første bogstav i det græske alfabet.
Alpha Symboliserer bogstavet "a" i NATO's fonetiske alfabet, også kendt som ICAO-alfabetet.
Computer
I unicode er Α U+0391 og α er U+03B1.
Græske bogstaver |
2158 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alfabet | Alfabet | Et alfabet (fra græsk: alfa αλφα og beta βητα) er en ordnet rækkefølge af bogstaver. Alfabeter afviger fra andre skriftsystemer ved at konsonanter og vokaler skrives med lignende tegn.
Danske alfabet
Det danske alfabet ser således ud med store blokbogstaver:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Bogstaverne Æ, Ø og Å kan også skrives: Ae, Oe og Aa.
Det danske alfabet ser således ud med små bogstaver:
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å
De små bogstavs varianter af æ, ø og å kan også skrives: ae, oe og aa.
Alfabetisering
Der er ofte forskellige regler i forskellige sprog for hvordan man alfabetiserer, det vil sige opstiller ordene i alfabetisk rækkefølge, også selvom sprogene bruger de samme bogstaver.
Dansk
På dansk gældende følgende specielle regler:
Aa skal alfabetiseres som å når det udtales som én vokal uanset om den betegnet en a-lyd eller en å-lyd. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene har å hvor den andet har aa, skal ordet med å stå først af de to ord.
Aa skal kun alfabetiseres som to a'er når det udtales som særskilte vokaler, det vil sige når de to a'er tilhører hver sin stavelse som for eksempel i ordet ekstraarbejde.
Fremmede bogstaver og accenter: Ü alfabetiseres som y, ä som æ, ö som ø, ð som d, þ som th, œ som oe. Hvis den eneste forskel på to ord er at det ene har et fremmed bogstav hvor den andet har det tilsvarende danske bogstav, skal ordet med det almindelige danske bogstav stå først af de to ord.
Ved alfabetisering ses bort fra accenter. For eksempel alfabetiseres é, è og ë som e, og č og ç som c. Hvis den eneste forskel på to ord er, at det ene skrives med accent, mens den andet ikke gør, skal ordet uden accent stå først af de to ord.
Kilde: Retskrivningsordbogen.
Frem til 1980 skulle v og w derudover alfabetiseres som samme bogstav - idet w behandledes som en variant af v.
Fra bolle-å'ets indførsel i 1948 og frem til 1955 var der tvivl om, hvordan det skulle alfabetiseres. Fra 1952 til 1955 var den officielle politik, at det skulle stå først i alfabetet.
Wikipedia
Programmet som styrer Wikipedia, kan desværre ikke alfabetisere korrekt, når det laver en liste over alle artikler i en bestemt kategori eller laver en alfabetisk liste med alle artikler startende fra et bestemt ord. Der sorteres altid efter ISO 8859-1 (en udvidet variant af ASCII). Dette medfører blandt andet følgende fejl i Wikipedias sortering:
Aa behandles aldrig som å.
Der skelnes mellem store og små bogstaver. De store bogstaver kommer før de små bogstaver. Således vil Wikipedia placere USA før Uafhængighed.
Æ, ø, å og alle bogstaver med accenter (både de små og de store) kommer efter det lille z i en tilsyneladende vilkårlig rækkefølge (blandt andre: å, æ, é, ê, ö, ø).
Man kan påvirke alfabetiseringen ved at angive en streng, der alfabetiseres efter, fx René Müller-Søndergaard som i {{FD|1916|1995|Myller-Søndergård, Rene}}. Når det ikke er en artikel om en person, kan alfabetiseringen angives med »defaultsort«: {{DEFAULTSORT:Hebraiske alfabet}}, hvorved artiklen »Det hebraiske alfabet« ikke sorteres under D, men under H.
Biblioteker
Bibliotekerne har en standard for alfabetisering af bibliografiske indførsler i kataloger, bibliografier, bibliografiske databaser mv. En undertiden overset ting er, at man ser bort fra bestemte og ubestemte artikler som en, et, den, det ved alfabetisering af artikler. En anden er, at man alfabetiserer sammensatte efternavne specielt, f.eks. vægtes mellemnavn over -sen navne.
Katalogiseringsregler udarbejdet af Det Danske Katalogregeludvalg
Ortografiske særtegn
Som ortografiske særtegn regnes diakritiske tegn, herunder accenter og omlydstegn, der er tegn knyttet til bogstaver, f.eks. ogonek, i modsætning til tegnsætningstegn (komma, punktum etc.). Nogle særtegn har deres oprindelse i den gotiske skrift, som flere s-former, og f.eks. islandsk og færøsk kender separate bogstaver i deres alfabeter.
Gotisk skrift
I Danmark blev den gotiske skrift officielt afskaffet i 1875 og i Sverige i begyndelsen af samme
århundrede. Tyskerne kalder den for die deutsche Schrift, selv om i hvert fald
Skandinavien også har benyttet den i århundreder i såvel trykt som håndskreven skrift, og også
polske, tjekkiske, litauiske og finske skrifter med gotisk skrift findes. I Tyskland blev gotisk
skrift anvendt til efter anden verdenskrig.
Kært barn har mange navne, siger man; og det er rigtigt. Forskellige skriftsnit får af
bogtrykkeren forskellige navne, og der er forskelle, som den almindelige mand slet ikke kan følge
med i. Her skelnes kun mellem to hovedformer: gotisk skrift og latinsk skrift.
Den gotiske skrift stammer tilbage til 1200-tallet og er karakteristisk ved sine kantede linjer
og meget varierende stregtykkelser. På dansk er trykskriften ofte kaldt »krøllede bogstaver«. Et
andet navn er frakturskrift, og selv om det i bogtrykkerfagsprog er en afart af gotisk skrift
opstået i 16. århundrede i Tyskland, så er der ingen forskel i forbindelse med de grafiske
detaljer, som er omhandlet i denne lille artikel. På engelsk bruges »blackletters« om trykt
gotisk skrift og »German hand« om den håndskrevne.
På grund af dens dystre udseende og forbindelse til gotisk kultur er den gotiske skrift i moderne tid blevet brugt flere gange i kulturen såsom i black og gothic metal.
Med »latinsk skrift« henvises til alle de skrifttyper, der i dag er gængse, og som betegnes
som »almindelige bogstaver«.
Omlydstegnet ¨
Det er almindeligt kendt, at det tyske omlydstegn, Umlaut, kan erstattes af et efterskrevet e. Hvis man på en skrivemaskine ikke har mulighed for at skrive ä, kan man i stedet skrive ae. I mange år blev tyskerne erindret om denne mulighed, når de fik edb-udskrifter i hænde. Op gennem 70'erne og 80'erne var det almindeligt, at tyske printere kun indeholdt det engelsk/amerikanske tegnsæt, A-Z og a-z (og nogle specialtegn), hvorimod danske printere fik udskiftet tegnene [\]{|} med ÆØÅæøå (i denne rækkefølge). Dette er bemærkelsesværdigt, idet danskerne i øvrigt har været mere
tilbøjelige til at tillægge sig engelsk/amerikanske normer end tyskerne.
Men hvad er forbindelsen mellem e og omlydstegnet ¨? Oprindelsen af omlydstegnet skal findes i,
at et gotisk håndskrevet e som hovedbestanddel består af to parallelle streger. Et sådant e skrevet
over et bogstav blev snart reduceret til to streger, og når disse blev forkortet, blev det til to
prikker.
Faktisk kan man finde en række eksempler i både gotisk og latinsk skrift, hvor omlyden er angivet
ved et regelret e over omlydsvokalen.
I/J
Ligesom med U og V har der i oldtiden ikke været skelnet mellem I og J i romernes efterladte indskrifter på latin, og brugen af j i latinske ord er sjælden, men forekommer.
I den trykte gotiske skrift skelnes der ikke mellem I og J som store bogstaver, så når man på tryk så et navn som I. C. Iacobsen, kunne man ikke med sikkerhed vide, om det første I stod for I eller J, så man sagde I. C. Jacobsen, selv om han måske hed Jens Christian. Helt op i nutiden har forfatteren Jens Peter Jacobsen været kendt som I. P. Jacobsen, og flere andre eksempler kunne nævnes.
Kryds- og tværsløsere ved også, at man i krydsord ofte bruger I for både I og J.
ø-/ö-former
Efter retskrivningen i 1800-tallet skelnedes der mellem to ø'er i dansk, nemlig ø og ö.
I ABC'er frem til 1900 står der öm med ö, fordi det er et åbent ø. I hø, sø og tø er der ø, fordi
ø skal udtales lukket.
Hvad gör hunden? Den gør.
Gotiske s-former
Et stort S kan have forskelligt udseende afhængig af skriftsnittet. Det er rent typografisk
betinget, uden at der er nogen forskel. Men der er to forskellige små s'er. Det ene ligner det
almindelige latinske s (til forskel betegnet som »kort s« uden at dette må tillægges nogen
fonetisk betydning). Det andet har i ethvert givet skriftsnit et udseende som et f uden tværstreg
(betegnet som »langt s«). Der er forskel på anvendelsen i dansk og i tysk.
På dansk anvendes »kort s«, når det er sidste bogstav i stavelser og ord, og andre steder bruges
»langt s«.
På tysk bruges »kort s« kun som sidste bogstav i et ord. Det er samme regel, som gælder for de to
s-former, der findes på græsk.
Det tyske »dobbelt-s«, ß, kan i dag transskriberes til ss, men tidligere transskriberedes det til
sz, hvilket også er oprindelsen, en ligatur af gotisk »langt s« og z. I det tysksprogede Schweiz
bruges altid kun ss.
Latinske s-former
Almindeligvis kender vi i latinsk skrift kun ét lille s. Det »lange s« med udseende som f uden
tværstreg kan imidlertid godt findes. Det nyeste eksempel, jeg kender, er i min 7. udgave af Der
Sprach-Brockhaus (Wiesbaden 1967). I håndskreven udgave ser det lange latinske s ligesådan ud som
et håndskrevet gotisk h.
U/V
De gamle romere, hvis sprog var latin, skelnede ikke mellem U og V, så i indskrifter indhugget i sten finder man V brugt for både u- og v-lyden, fordi V var lettere at hugge end U. I middelalderens latinske skrifter trænger efterhånden en skelnen mellem u og v igennem nogle steder, men med forskel. I den angelsaksiske verden har man i latinsksprogede skrifter i stor udstrækning brugt u for både u og v, mens vi har været vant til en skelnen mellem u og v undtagen efter g og q, hvor der mest bruges u, selv om det udtales som v, f .eks. i ord som anguis og quis.
Geminationsstreg
En streg sat over en konsonant angiver, at tegnet skal fordobles. Gemination betyder fordobling
og er sprogligt i familie med det latinske ord gemini = tvillinger. Geminationsstregen er gået af
brug, men findes i gamle håndskrifter og til tider også på skilte. Hvis der i ordet samen skrives en vandret streg over m'et, skal det læses som sammen.
Udtale
Udtalen af c var i klassisk latin som k overalt, men i middelalderlatin ændredes udtalen til s, når 'c' stod foran en fortungevokal, og samme udtaleregel gælder i dag i dansk, tysk, fransk, engelsk og en række andre sprog.
C udtales som s foran en fortungevokal (e, i, y, æ, ø, å), f.eks. celle, citron, cykel, Cæsar, cølibat.
C udtales som k foran en bagtungevokal (a, o, u), foran de fleste konsonanter og i udlyd, f.eks. Carl, container, curler, clever, crepe og sidste 'c' i choc (men ch udtales som hvislelyd: /ʃok/).
Se også
Alfabeter tilknyttet bestemte sprog:
Græske alfabet
Hangul, det koreanske alfabet
Kyrilliske alfabet, Kyrillisk
Runealfabetet, futhark,
Glagolitiske alfabet
Fønikiske alfabet
Deseret-alfabetet - alternativt fonetisk tilpasset alfabet til det engelske sprog, udviklet omkring 1854
Alfabeter til specielle formål:
Det internationale fonetiske alfabet (bruges i f.eks. ordbøger til at beskrive hvordan ordene udtales)
Morsealfabetet
NATO's fonetiske alfabet (der sætter "navne" på hvert bogstav, til brug i f.eks. radiosamtaler)
Forskellige europæiske sprogs alfabetiseringsregler og mulig implementering på computer:
Alphabetisierung auf Computer God oversigt over alfabetiseringsdetaljer.
Litteratur
Franz Blatt: Alfabetets historia. Albert Bonniers Forlag, Stockholm 1945.
Noter
Skriftsystemer
Biblioteks- og informationsvidenskab
Kodninger
Sprogforskning
Bogstaver |
2162 | https://da.wikipedia.org/wiki/Algebra | Algebra | Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken. Ved algebra forstås også "bogstavregning" og "læren om matematiske operationer".
Oprindelse
Ordet algebra kommer af titlen på et afgørende værk om algebra skrevet af den persiske matematiker Al-Khwārizmī i 820 – værkets fulde titel var Al-Kitāb al-mukhtaṣar fi l-hisāb al-jabr wa’l-muqābalah (الكتاب المختصر في حساب الجبر والمقابلة), der betyder "Den grundige bog om udregning ved sammensætning og afbalancering". Bogen blev i middelalderen oversat til latin med titlen Liber algebrae et almucabala. Heri opsummerede og udvidede Al-Khwārizmī samtidens viden om algebraiske ligninger, idet han i særlig grad hentede inspiration hos den indiske matematiker Brahmagupta og den græske matematiker Diofant.
Opdeling
Man kan lave en grov inddeling af algebra i disse felter:
Elementær algebra hvor man ser på egenskaberne ved de reelle tal, hvor man regner symbolsk med bogstaver som repræsenterer tal, og hvor reglerne omkring matematiske udtryk og ligninger studeres.
Abstrakt algebra hvor man ser på strukturer som legemer, grupper og ringe.
Universel algebra hvor man ser på egenskaber der er fælles for alle algebraiske strukturer.
Computeralgebra hvor man ser på algoritmer til symbolsk manipulation af matematiske elementer.
Den klassiske algebra beskæftigede sig særligt med løsningen af ligninger af 'te grad.
Algebraens fundamentalsætning udsiger, at når blot man anvender komplekse tal, har enhver sådan ligning (i én variabel) altid løsninger (der dog ikke nødvendigvis er forskellige).
Se også
Liealgebrakohomologi
GeoGebra - software, skrevet i java, og udviklet til skoleundervisning i algebra og geometri
Matematiske discipliner |
2165 | https://da.wikipedia.org/wiki/ALGOL | ALGOL | ALGOL (forkortelse af ALGOritmic Language) er en række imperative programmeringssprog, der oprindeligt blev udviklet midt i 1950'erne og som blev en de facto standard måde at vise algoritmer i bøger i de følgende 30 år. Det blev designet til at undgå nogle af de problemer man havde med Fortran og gav anledning til mange andre programmeringssprog bl.a. Pascal og Simula. ALGOL var det første sprog hvor man kunne afgrænse blokke af kodelinjer, der bruges par af begin og end til at afgrænse med. Man ser stadig ALGOL-lignende syntax i pseudokode.
Som redaktør af ALGOL rapporten, bidrog danskeren Peter Naur afgørende til udviklingen af selve sproget ALGOL. Derudover udvikledes i Danmark i 1950'erne af bl.a. Danmarks første operatør Jørn Jensen, og en række andre it-folk knyttet til den første danske it-virksomhed Regnecentralen, én af de første, og bedste, og derfor mønster-dannende, implementeringer af ALGOL.
Sproget blev anvendt på andengenerationsdatamaten GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine) – og det var et smukt sprog i forhold til f.eks. Fortran, der var betydelig mere rudimentært. GIER's efterfølger RC-4000 og senere RC-8000 fra Regnecentralen kunne også programmeres i Algol, og denne kombination blev anvendt til edb-matriklen (matrikelregisteret) i Kort & Matrikelstyrelsen indtil 1990.
Ingeniørstuderende på Polyteknisk Læreanstalt fik i midten af 1960'erne et nødkursus i ALGOL, så de ikke blot lærte Fortran-sproget at kende.
Historie
ALGOL blev udviklet af en komité af europæiske og amerikanske dataloger. John Backus opfandt Backus-normal-formen som en metode til at beskrive programmeringssprog og brugte det til at beskrive ALGOL 58. Beskrivelsen blev revideret og udvidet til Backus-Naur-form af Peter Naur til brug for ALGOL 60. Både John Backus og Peter Naur var med i komiteen der skabte ALGOL 60. Det samme var Wally Feurzeig, der senere skabte Logo.
Peter Naur blev i 2005 tildelt Turing awarden bl.a. for sit arbejde med ALGOL 60.
Noter
Referencer
Eksterne henvisninger
History of ALGOL at the Computer History Museum
Programmeringssprog |
2166 | https://da.wikipedia.org/wiki/Algospasme | Algospasme | Algospasme er en smertefuld krampe. Ordet er sammensat af de græske ord algos, der betyder smerte, og spasmos, der betyder trækning, spasme.
Symptomer |
2173 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fysiologiske%20effekter%20af%20ethanolindtagelse | Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse | Indtagelse af alkohol (ethanol) har en række fysiologiske effekter på menneskekroppen.
Efter indtagelse af en tilstrækkelig mængde ethanol opnås beruselse. Efter rusen opleves tømmermænd, hvilket blandt andet viser sig ved hovedpine, svimmelhed og kvalme. Ved længerevarende overforbrug af ethanol kan der opstå skader på kroppens organer og/eller alkoholafhængighed.
Optagelse
Ethanol i drikkevarer optages hurtigt i blodet gennem mavesækken og tarmene. Som tommelfingerregel optages ca. 20% af ethanolen gennem maven og 80% gennem tarmene. Denne fordeling kan dog ændres ved samtidig indtagelse af mad, der forsinker optagelsen igennem maven. Dette betyder samlet set, at ethanolen optages langsommere i kroppen, når man har mad i maven. Før i tiden havde man en forestilling om at kuldioxid-holdige drikke (såsom sodavand, danskvand og champagne) blandet med ethanol ville øge optagelseshastigheden af ethanol i blodet. Denne forestilling har vist sig at være forkert .
Fordeling
Ethanolen fordeles i den del af kroppen der indeholder vand, det vil sige blodet og væsken i og omkring cellerne. Kvinder bliver hurtigere påvirkede af ethanol end mænd, fordi de indeholder mere kropsfedt end mænd hvori ethanolen ikke kan opløses.
Den procentdel af kroppen hvori ethanolen kan optages kan tilnærmes til 55% for kvinder og 68% for mænd.
For udregning af promiller, se alkoholpromille.
Ethanols nedbrydning i kroppen
Ethanol bliver fortrinsvis nedbrudt i leveren til acetaldehyd af enzymet alkoholdehydrogenase. Acetaldehyd bliver derefter omdannet til eddikesyre af enzymet acetaldehyddehydrogenase. Eddikesyren kan derefter nedbrydes ved kroppens normale metabolisme og bliver således til vand, kuldioxid og energi.
I kroppen sker forbrændingen i flere trin.
Først dannes der ethanal, eller acetaldehyd:
2 C2H5OH + O2 → 2 CH3CHO + 2 H2O
Ethanalen omdannes dernæst til eddikesyre:
2 CH3CHO + O2 → 2 CH3COOH
Eddikesyren forbrændes til kuldioxid og vand:
CH3COOH + 2 O2 → 2 CO2 + 2 H2O
Antabus forhindrer kroppens omdannelse af acetaldehyd, der er det stof, der primært fremkalder tømmermænd. Af denne grund medfører indtagelse af selv små mængder ethanol ubehagelige symptomer for folk på antabus.
Ethanol dannes også naturligt i kroppen i små mængder under metabolismen, forbrændingen af sukkerarter.
Skadevirkninger
Kræft
Indtagelse af ethanol er en væsentlig årsag til kræft i de organer, der kommer i kontakt med stoffet; disse omfatter struben, mundhulen, svælget, spiserøret, leveren, brystet og tyk- og endetarmen.
Se også
Antabus
Delirium
Drink
Alkoholiske drikkevarer
Kilder
Sundhed |
2175 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alkoholisk%20fermentering | Alkoholisk fermentering | Alkoholisk fermentering er én blandt tre mulige måder, sukkerstoffer kan nedbrydes på. Processen afhænger af organismen, som foretager nedbrydningen, og det miljø, organismen befinder sig i. Ved alkoholisk fermentering slutter processen med dannelse af alkohol, mens de to andre nedbrydningsmåder slutter med dannelse af henholdsvis mælkesyre og acetylcoenzymA.
Den alkoholiske fermentering starter med en decarboxylering af pyruvat til acetaldehyd. Samtidig dannes der CO2, og begge dele sker ved hjælp af enzymet pyruvatdecarboxylase. Den dannede acetaldehyd omdannes derefter videre til ætanol ved hjælp af enzymet alkoholdehydrogenase.
Kilder/henvisninger
Lexopen
Se også
Fermentering
Metabolisme
Organisk kemi
Alkoholer
Ølbrygning
Vinavl
Konservering af madvarer |
2176 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alkoholisme | Alkoholisme | Alkoholisme, også kendt som alkoholbrugsforstyrrelse eller AUD (fra engelsk: ''alcohol use disorder), er, bredt defineret, enhver indtagelse af alkohol, der resulterer i mentale eller fysiske helbredsproblemer. Forstyrrelsen blev tidligere opdelt i to typer: alkoholmisbrug og alkoholafhængighed. I lægevidenskabelig kontekst siges alkoholisme at eksistere når to eller flere af disse betingelser er opfyldt: en person drikker større mængder alkohol over en længere periode, har problemer med at skære ned, bruger lang tid på at anskaffe og drikke alkohol, alkohol er stærkt eftertragtet, alkoholforbrug resulterer i at personen ikke kan opfylde sine forpligtelser, alkoholforbrug resulterer i sociale problemer, alkoholforbrug resulterer i helbredsproblemer, alkoholforbrug resulterer i risikable situationer, et stop for alkohol medfører abstinenser og alkoholtolerance er fremkommet med brugen. Alkoholforbrug kan påvirke alle dele af kroppen, men påvirker i særdeleshed hjernen, hjertet, leveren, nyrerne og immunsystemet. Alkoholisme kan medføre mental sygdom, delirium tremens, Wernicke–Korsakoff-syndrom, uregelmæssig hjerterytme, en påvirket immunrespons, skrumpelever og øget risiko for kræft. Druk under graviditet kan resultere i føtalt alkoholsyndrom. Kvinder er generelt mere sårbare end mænd overfor alkohols skadelige effekter, primært på grund af deres gennemsnitligt mindre kropsvægt, lavere evne til at metabolisere alkohol og højere mængde kropsfedt.
Miljømæssige faktorer og genetik er to komponenter, der forbindes med alkoholisme, og vurderes hver at stå for halvdelen af den samlede risiko. En person med en forælder eller søskende med alkoholisme har 3-4 gange højere risiko for også selv at blive udvikle alkoholisme i forhold til andre. Blandt miljømæssige faktorer er social, kulturel og adfærdsmæssig indflydelse. Højt stressniveau og angst, såvel som let og billig adgang til alkohol, øger ligeledes risikoen. En person, der stopper med at drikke alkohol, kan opleve abstinenser på et lavt niveau i flere måneder efter. Mange kan anspores til at fortsætte med at drikke for at forhindre eller afbøde abstinenser. Lægevidenskabeligt set betragtes alkoholisme som både en fysisk og en mental sygdom. Spørgeskemaer og visse blodprøver kan somme tider afsløre potentiel alkoholisme. Herefter indsamles yderligere information for at kunne bekræfte diagnosen.
Man kan forsøge at forebygge alkoholisme ved at regulere og begrænse salg af alkohol, beskatte alkohol for at øge omkostningerne ved anskaffelse, samt at tilbyde billige behandlingstilbud. Der findes flere måder at behandle folk for alkoholisme. På grund af de medicinske problemer, der kan opstå i form af abstinenser, bør alkoholafgiftning kontrolleres omhyggeligt. En udbredt metode involverer brug af benzodiazepiner, såsom diazepam. Disse kan enten gives under ophold på en institution eller regelmæssigt mens personen forbliver i sit lokalsamfund under tæt tilsyn. Mental sygdom eller andre afhængigheder kan komplicere behandlingen. Efter afgiftning anvendes gruppeterapi eller støttegrupper til at hjælpe med at afholde en person fra at vende tilbage til at drikke. En ofte-benyttet form for støtte er gruppen Anonyme Alkoholikere. Medikamenterne acamprosat, disulfiram (solgt under navnet Antabus) eller naltrexon kan også bruges til at forhindre personen i at drikke.
Verdenssundhedsorganisationen har vurderet at var der 208 millioner mennesker med alkoholisme på verdensplan (4,1% af befolkningen over 15 år). findes der ifølge Sundhedsstyrelsen omkring 147.000 personer i Danmark, der er afhængige af alkohol, hvilket svarer til omkring 3,07% af befolkningen over 15 år. Alkoholisme er mest udbredt blandt unge mænd, og ses sjældent i ældre aldersgrupper. Geografisk set er det mindst udbredt i Afrika (1,1% af befolkningen) og mest udbredt i Østeuropa (11%). Alkoholisme var den direkte årsag til 139.000 dødsfald i 2013, hvilket var en stigning fra 112.000 dødsfald i 1990. Alkohol menes samlet set at forårsage 3,3 millioner dødsfald årligt (5,9% af alle dødsfald). Alkoholisme reducerer typisk en persons forventede levealder med omkring ti år. Igennem tiden er der blevet brugt mange, betegnelser, ofte nedgørende, til at betegne folk, der rammes af alkoholisme; blandt disse er ord som dranker, spritter, drukkenbolt, fyldebøtte, bums, fulderik, sut og den almindeligt anvendte betegnelse, alkoholiker. I 1979 frarådede Verdenssundhedsorganisationen brugen af begrebet "alkoholisme" på grund af dets upræcise betydning, og anbefalede i stedet "alkoholafhængighedssyndrom".
Tegn og symptomer
Risikoen for alkoholafhængighed begynder ved et lavt niveau af alkoholindtagelse, og øges gradvist hvis der drikkes en større mængde alkohol og/eller der udvikles et mønster med at drikke meget store mængder ved bestemte lejligheder, til et punkt hvor man bliver beruset.
Langtidsmisbrug
Alkoholisme er kendetegnet ved en øget tolerance overfor alkohol – hvilket betyder at et individ kan indtage gradvist mere og mere alkohol – samt fysisk afhængighed af alkohol, hvilket gør det svært for personen at kontrollere deres alkoholindtag. Den fysiske afhængighed forårsaget af alkohol kan give en person en meget stærk trang til at drikke alkohol. Disse egenskaber spiller en rolle i alkoholikerens stadigt mindre evne til at holde op med at drikke. Alkoholisme kan have negative effekter på det mentale helbred, bidrage til psykiatriske lidelser og øge risikoen for selvmord. Et depressivt humør er et udbredt symptom blandt personer med kraftigt alkoholmisbrug.
Advarselstegn
Blandt advarselstegn på alkoholisme er indtagelse af stigende mængder alkohol og regelmæssig beruselse, et fokus på alkoholindtagelse i en grad så det udelukker andre aktiviteter, brudte løfter om at stoppe med at drikke, den manglende evne til at huske hvad der blev sagt eller gjort under beruselsen (ofte kendt som "blackouts"), personlighedsforandringer i forbindelse med alkoholindtagelsen, benægtelse eller fabrikering af undskyldninger for alkoholindtagelsen, afvisning af at indrømme den voldsomt alkoholindtagelse, dysfunktion eller andre problemer på arbejdet eller i skolen, manglende interesse for personlig hygiejne, ægteskabelige og økonomiske problemer, samt beklagelser omkring dårligt helbred, med tab af appetit, respiratoriske infektioner eller øget angst.
Fysiske
Kortvarige effekter
At drikke nok til at opnå en alkoholpromille på 0,3–1,2 medfører typisk en generel stigning i humør og mulig eufori (en "glad" fornemmelse), en øget selvtillid og omgængelighed, mindsket angst, et blussende, rødligt udseende i ansigtet og svækket dømmekraft og finmuskulær koordination. En promille på 0,9 til 2,5 forårsager sløvhed, bedøvelse, balanceproblemer og omtåget syn. En promille på 1,8 til 3 forårsager dyb forvirring, svækkede taleevner (f.eks. utydelig tale), vaklen, svimmelhed og opkast. En promille på 2,5 til 4 forårsager stupor, bevidstløshed, anterograd amnesi, opkast (døden kan indtræffe på grund af inhalering af opkast - såkaldt pulmonær aspiration - mens man er bevidstløs) og potentielt livsfarlig hypoventilation. En promille på 3,5 til 8 resulterer i koma (bevidstløshed), livsfarlig hypoventilation og muligvis dødelig alkoholforgiftning. Blandt andre risici er spirituskørsel og at operere tungt maskineri under påvirkning af alkohol, hvilket øger risikoen for ulykker; spirituskørsel er herudover strafbart i mange lande.
Langvarige effekter
At drikke mere end genstand om dagen for kvinder eller to for mænd øger risikoen for hjertesygdom, forhøjet blodtryk, atrieflimren og stroke. Risikoen er større hos unge mennesker på grund af en større tendens til druk, som også kan føre til vold eller ulykker. Omkring 3,3 millioner dødsfald (5,9% af alle dødsfald) hvert år menes at skyldes alkohol. Alkoholisme reducerer en persons forventede levetid med omkring ti år. Der findes ingen lægeforeninger, der anbefaler afholdspersoner at begynde at drikke. Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage flere fysiske symptomer, heriblandt skrumpelever, pankreatit, epilepsi, polyneuropati, alkoholisk demens, hjertesygdom, ernæringsmæssige mangler, mavesår og seksuel dysfunktion, og kan ende fatalt. Blandt andre fysiske effekter er en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, malabsorption, alkoholisk leversygdom og flere kræftformer. Vedvarende alkoholindtag kan også medføre skade på centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Der kan herudover udvikles en lang række immunologiske defekter og være en generaliseret skeletskørhed, samt en tendens til at komme til skade ved ulykker, hvilket også fører til knoglefrakturer.
Kvinder udvikler langvarige komplikationer ved alkoholafhængighed hurtigere end mænd. Herudover har kvinder en højere dødelighed fra alkoholisme end mænd. Blandt eksempler på langvarige komplikationer er hjerne- hjerte- og leverskade og en øget risiko for brystkræft. Hård druk over længere tid har også vist sig at have en negativ effekt på kvinders reproduktive system. Dette medfører reproduktiv dysfunktion såsom anovulation, mindsket æggestokkemasse, problematisk eller uregelmæssig menstruationscyklus og tidlig menopause. Alkoholisk ketoacidose kan opstå hos individer, der kronisk misbruger alkohol og har en nylig tendens til druk. Mængden af alkohol, der kan bearbejdes biologisk, samt effekter heraf, varierer mellem kønnene. Hvis den samme mængde alkohol indtages af mænd og kvinder vil det generelt resultere i at kvinderne har en højere alkoholpromille, da kvinder generelt har en højere procent kropdsfedt og derfor en lavere distributionsvolumen for alkohol end mænd, samt at mænds mave har en tendens til at metabolisere alkohol hurtigere end kvinders.
Psykiatriske
Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage en lang række mentale helbredsproblemer. Alvorlige kognitive problemer er udbredte; omkring 10% af alle tilfælde af demens er relaterede til alkoholindtag, hvilket gør det til den næststørste årsag til demens overordnet. Ekstremt alkoholforbrug forårsager hjerneskade, og det psykologiske helbred kan påvirkes stadigt kraftigere over tid. Sociale evner bliver voldsomt svækkede hos personer, der lider af alkoholisme på grund af alkoholens neurotoksiske effekter på hjernen, især på det præfrontale cortex. Blandt de sociale evner, der svækkes af alkoholmisbrug, er svækkelse i opfattelse af ansigtsudtryk, opfattelse af prosodi og problemer med theory of mind; evnen til at forstå humor svækkes også hos alkoholmisbrugere. Psykiatriske lidelser er udbredte blandt alkoholikere, og op til 25% lider af alvorlige psykiatriske forstyrrelser. De mest udbredte psykiatriske symptomer er angstlidelse og klinisk depression. Psykiatriske symptomer forværres typisk i starten af afvænning fra alkohol, men forbedres eller forsvinder efterfølgende ved vedvarende afholdenhed. Psykose, forvirring og organisk hjernesyndrom kan forårsages af alkoholmisbrug, hvilket kan føre til fejldiagnoser såsom skizofreni. Panikforstyrrelse kan udvikles eller forværres som et direkte resultat af længerevarende alkoholmisbrug.
Der findes omfattende dokumentation for at klinisk depression og alkoholisme ofte ses sammen. Blandt personer med comorbide forekomster skelnes der typisk mellem depressive episoder, der formildes med alkoholafholdenhed ("substansinducerede"), og depressive episoder, der er pimære og ikke formildes med afholdenhed ("uafhængige" episoder). Herudover kan brug af andre stoffer også øge risikoen for depression. Psykiatriske forstyrrelser veksler afhængigt af køn. Kvinder med alkoholbrugsforstyrrelse har det ofte sammen med forekomsten af en anden psykiatrisk diagnose, såsom klinisk depression, angst, panikforstyrrelse, bulimi, PTSD eller borderline-personlighedsforstyrrelse. Mænd med alkoholbrugsforstyrrelse har det ofte sammen med forekomsten af en diagnose såsom narcissistisk eller antisocial personlighedsforstyrrelse, maniodepressivitet, skizofreni, impulsforstyrrelse eller ADHD. Kvinder med alkoholisme har større risiko for at opleve fysiske eller seksuelle overgreb, seksuelt misbrug og vold i hjemmet end kvinder i befolkningen som helhed, hvilket ligeledes kan føre til en højere grad af psykiatriske forestyrrelser og endnu større alkoholafhængighed.
Sociale effekter
Alkoholisme medfører ofte alvorlige sociale problemer; disse dilemmaer forårsages af patologiske forandringer i hjernen samt alkoholens berusende effekt. Alkoholmisbrug er forbundet med en øget risiko for at begå kriminalitet, heriblandt børnemishandling, vold i hjemmet, voldtægt, indbrud og overfald. Alkoholisme er forbundet med tab af beskæftigelse, hvilket kan lede til finansielle problemer. Alkoholindtag på upassende tidspunkter, og adfærd der resulterer fra svækket dømmekraft, kan få juridiske konsekvenser såsom sigtelse for spirituskørsel eller forstyrrelse af offentlig ro og orden, eller civilretlige sanktioner for tort. En alkoholikers adfærd og mentale svækkelse under beruselsen kan have en voldsom effekt på folk omkring ham og føre til isolation fra familie og venner. Denne isolation kan føre til ægteskabelige problemer og skilsmisse eller bidrage til vold i hjemmet. Alkoholisme kan også føre til omsorgssvigt, med efterfølgende varig skade på alkoholikerens børns følelsesmæssige udvikling. Dette kan føre til at børn af alkoholikere kan udvikle en række emotionelle problemer - heriblandt at være bange for deres forældre på grund af disses ustabile humør og adfærd. Herudover kan børn af alkoholikere også udvikle en betragtelig skam over deres manglende evne til at frigøre deres forældre fra alkoholismen. Som resultat af denne nederlagsfølelse kan de udvikle forvrængede selvbilleder, der kan medføre depression. Disse problemer kan følge børn af alkoholikere langt ind i voksenlivet, og voksne børn af alkoholikere lider således ofte af problemer såsom at skulle gætter sig til normal adfærd, være overdrevent selvkritiske og nedtrykte, søge konstant bekræftelse og have aversioner mod nære forhold til andre mennesker.
Alkoholafvænning
Ligesom det er tilfældet med lignende stoffer med en bedøvende-hypnotisk mekanisme, såsom barbiturater og benzodiazepiner, kan afvænning fra alkoholafhængighed være livsfarlig hvis den ikke håndteres ordentligt. Alkoholens primære effekt er en øget stimulation af GABAA-receptorer, der påvirker centralnervesystemet. Efter gentagende, kraftig alkoholindtagelse begynder disse receptorer at blive mindre følsomme og reduceret i antal, hvilket fører til opbygget tolerance og fysisk afhængighed. Hvis alkoholindtagelsen stoppes for pludseligt vil personens nervesystem blive ramt af ukontrollerede impulser igennem synapserne. Dette kan resultere i symptomer såsom angst, livsfarlige krampeanfald, delirium tremens, hallucinationer, rystelser og potentielt hjertesvigt. Andre neurotransmittersystemer er også involverede, især dopamin, NMDA og glutamat.
Alvorlige abstinenser såsom delirium tremens og krampeanfald opstår kun sjældent efter mere end en uge uden alkohol. Den akutte abstinensfase kan defineres som varende mellem en og tre uger. I perioden på 3-6 uger efter stoppet er det typisk øget angst, depression og søvnforstyrrelser; udmattelse og anspændthed kan vare ved i op til 5 uger som en del af de postakutte abstinenser; omkring en fjerdedel af alle alkoholikere, der vænner sig af med alkohol, oplever angst og depression i op til 2 år efter afvænningen. Disse postakutte abstinenser har også kunnet observeres i dyremodeller med alkoholafhængighed og abstinenser.
Alkoholikere rammes herudover af det såkaldte "kindling-fænomen", hvorved hver på hinanden følgende abstinens er mere alvorlig end den tidligere abstinens; dette skyldes neurotilpasninger, der sker som resultat af perioder med afholdenhed efterfulgt af en gen-indførsel af alkohol. Personer, som har haft flere episoder med abstinenser, er mere tilbøjelige til at udvikle krampeanfald, og oplever kraftigere angst under afvænning fra alkohol end alkoholafhængige personer, som ikke tidligere har haft abstinensepisoder. Kindling-effekten fører til vedvarende funktionelle forandringer i hjernens nervebaner såvel som til genudtryk. Kindling resulterer også i intensificering af de psykologiske symptomer på alkoholafvænning. Der findes beslutningsværktøjer og spørgeskemaer, der kan hjælpe læger i deres evaluering af alkoholabstinenser. For eksempel skemaet CIWA-Ar, der objektiverer alkoholabstinenserne for at kunne vejlede beslutninger om terapi, der muliggør et effektivt interview og samtidig bevarer klinisk brugbarhed, validitet og pålidelighed, hvilket kan sikre den rigtige omsorg for abstinenspatienter, der kan være i livsfare.
Årsager
En kompleks blanding af genetiske og miljømæssige faktorer påvirker risikoen for at udvikle alkoholisme. Gener der påvirker metabolismen af alkohol påvirker også risikoen for alkoholisme, og det at have alkoholikere i familien medfører ligeledes en øget risiko. En undersøgelse har konkluderet at alkoholforbrug i en tidlig alder kan påvirke genudtryk, der øger risikoen for alkoholafhængighed. Personer, der har en genetisk tilbøjelighed til alkoholisme, begynder typisk også at drikke i en tidligere alder end gennemsnittet, og omkring 40% af alkoholikere vil allerede drikke voldsomt i deres sene ungdomsår. Det er ikke helt klart hvorvidt denne association er kausal eller korrreleret, og nogle forskere er uenige i dette syn.
Traumer fra barndommen forbindes med en generelt højere risiko for stofafhængighed. En mangel på støtte fra omgivelserne forbindes med øget risiko for at udvikle alkoholisme. Genetik og ungdom forbindes med en øget følsomhed overfor kronisk alkoholmisbrugs neurotoksiske effekter. Disse neurotoksiske effekter kan degenerere hjernebarken og herigennem øge impulsiv opførsel, hvilket kan bidrage til at man udvikler, eller bliver fastholdt i, alvorlige alkoholforstyrrelser. Der findes beviser for at i hvert fald en del af den alkoholforårsagede skade på centralnervesystemet kan genoprettes hvis man efterfølgende holder sig fra alkoholen. Brug af cannabis er blevet forbundet med senere alkoholproblemer. Omvendt er alkoholforbrug også blevet forbundet med en øget sandsynlighed for senere at anvende tobak og andre substanser såsom cannabis.
Tilgængelighed
Alkohol er det mest lettilgængelige, bredt indtagede og ofte misbrugte rekreative stoffer i verden. Øl alene er verdens mest indtagede alkoholiske drikkevare; det er den tredjemest populære drik efter vand og te. Øl menes at være verdens ældste fermenterede drik.
Genetisk variation
Genetiske variationer påvirker ofte personers risiko for at udvikle alkoholisme. Nogle af disse variationer er mest udbredte hos personer med forfædre fra særlige områder, såsom Afrika, Østasien, Mellemøsten og Europa. Varianterne med stærkest indvirkning er i gener, der koder de centrale enzymer i alkoholmetabolisme, ADH1B og ALDH2. Disse genetiske faktorer påvirker den hastighed som alkohol og dens tidlige metabolske produkt, acetaldehyd, metaboliseres - jo hurtigere alkoholen kan metaboliseres, desto mindre risiko for udvikling af alkoholisme. Variationerne findes i forskelligt omfang hos personer fra forskellige dele af verden.
Blandt de alkoholdehydrogenase-alleler der forårsager hurtigere metabolisme af alkohol til acetaldehyd er ADH1B*2; den oftest ses hos personer fra Østasien og Mellemøsten og ADH1B*3, der kun ses hos visse personer af afrikansk afstamning såvel som bestemte stammer af oprindelige amerikanere. Omvendt reducerer allelen ALDH2*2 kraftigt den hastighed hvorved acetaldehyd, det første produkt af alkoholmetabolisme, fjernes ved konvertering til acetat - og øger dermed kraftigt risikoen for at udvikle alkoholisme.
Et helgenomsassociationsstudie (Genome-wide association study eller GWAS) af mere end 100.000 personer fandt at varianter af genet KLB, der koder transmembranproteinet β-Klotho, var kraftigt associeret med alkoholindtag. Proteinet β-Klotho er et essentielt stof i membranreceptorer for hormoner involveret i modulering af appetit for monosakkarider og alkohol. Et GWAS forskelle i alkoholindtag og alkoholafhængighed, omend de to er forbundet i en vis grad.
Behandling
Som ved alle misbrugsformer er det lettere at forebygge end at helbrede, hvorfor der tilrådes en behersket tilgang til alkohol.
Behandling kan være medicinsk eller psykologisk.
Terapi
Behandlingscentre for misbrugere tilbyder behandling af de afhængige.
Kommunale og regionale alkoholbehandlingsinstitutioner tilbyder gratis alkoholbehandling til alle borgere.
Nogle alkoholbehandlinger tilbyder også rådgivning, støtte eller behandling til pårørende. I familieorienteret alkoholbehandling behandles alkoholafhængigheden og de belastninger, den har påført relationerne mellem familiemedlemmerne.
Minnesotamodellen
Minnesotamodellen bygger på Anonyme Alkoholikere. Der er tale om en behandlingsform, Anonyme Alkoholikeres 12-trins program er styringsinstrumentet. En Minnesotabehandling er rammen om en behandling af afhængighed, der anvender en række forskellige terapeutiske teknikker. Minnesotamodellen er en pragmatisk, handlings-og resultatorienteret behandlingsform. Et vigtigt element er identifikation: Det er alkoholikere, der behandler alkoholikere. I en moderne professionel Minnesotabehandling er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at være ædru alkoholiker for at kunne arbejde inden for misbrugsbehandling. Det kræver en faglig, terapeutisk uddannelse for at kunne bestride alkoholrådgivning og behandling.
Der findes i Danmark en række behandlingscentre, der anvender Minnesotamodellen som behandlingsfilosofi. Behandlingscenter Tjele er det ældste og største af sin art.
Kognitiv behandling
Kognitive behandlingsmetoder benyttes af steder som ikke har den religiøse tilgang som Minnesotabehandlingen ofte har. Der arbejdes hen mod at lære borgeren at gennemskue de, for dem skjulte adfærdsmønstre der fører til at de igen og igen begynder at drikke selvom de ønsker det stik modsatte. I den kognitive model er der en høj grad af brugerindflydelse på eget behandlingsforløb. Og steder som alkoholbehandlingen i Alfa København og afrusningen på Alfa Fredensborg har gjort netop brugerindflydelsen til en central del af alkoholbehandlingen.
Se også
Anonyme Alkoholikere
Al-Anon (pårørende til alkoholikere)
ACA (Voksne børn af alkoholikere)
Referencer
Eksterne henvisninger |
2178 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alkove | Alkove | Alkoven (fra spansk alcoba som stammer fra arabisk: al- (artikel) og qubbah (القبة), hvælving) er en lukket sengeniche i væggen eller i et vægfast skab med skyde- eller fløjdøre; eller med et forhæng for. En alkove er typisk kortere end nutidige senge, da man før i tiden har anvendt et meget højt hovedleje, så man stort set har siddet op. De er bredere med plads til flere. Alkoven lå ofte mellem stue og køkken.
Alkoven kaldes på Fyn indbygget seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng og i Sydslesvig indelukket seng. Betegnelsen hulseng forekommer også nogle steder jf. Jysk Ordbog.
En alkove kan også være et fritstående sengeskab, altså et møbel. Det forekom i Sverige.
Referencer
Eksterne henvisninger
Hulseng i Jysk Ordbog. (Links besøgt januar 2009).
AntikABC.dk om Alkove, Online leksikon om antikviteter, kunst og kultur. (Link besøgt januar 2009).
Folkeminde
Senge
Arabiske ord |
2179 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alkymi | Alkymi | Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst. Alkymi blev praktiseret i mange tidlige kulturer som i Egypten, Indien, Kina, Illyrien, Romerriget, i den muslimske kultur og – nok mest kendt – i Europa fra middelalderen op til det 19. århundrede i et kompleks netværk af skoler og filosofiske systemer, der strækker sig over mere end 2500 år.
Praksissen er mest kendt for de middelalderlige alkymisters forsøg på at frembringe guld ved forskellige kemiske reaktioner og legeringer. De søgte også at opdage livseliksiren, som kunne forlænge livet. Men deres stræben efter det fuldkomne gjaldt også stræben efter åndelig fuldkommenhed, som de søgte at opnå gennem foreningen af modsatte elementer (de fire elementer ild, jord, luft og vand.) Ud over læren om de fire elementer, fulgte alkymisterne også læren om de tre principper. De tre principper var først og fremmest kviksølv og svovl. Kviksølv som var metallet, og svovl medførte, at kviksølvet rustede. Paracelsus tilføjede princippet salt. Helt op til 1700-tallet var der dødsstraf for at kritisere læren om de fire elementer og de tre principper.
Etymologi
Ordet alkymis etymologi er over latin, arabisk og oldgræsk er beslægtet med ordet kemi.
Dansk har lånt ordet fra middelalderlatin alchimia, der igen har ordet fra det arabiske الخيمياء al-khīmīyaˀ. Førsteleddet ال al er den arabiske bestemte artikel, medens خيمياء khīmīyaˀ sandsynligvis enten er et lån fra oldgræsk χυμεία khymeía "kunsten at legere metaller", hvorfra vi også har det moderne ord kemi, eller fra det persiske kimia "guld".
Et tredje bud er, at al-khīmīyaˀ i stedet betyder "den egyptiske [videnskab]", idet khīmīyaˀ da skulle være lånt ind i arabisk fra koptisk ⲪⲧⲬⲤ kēme "Egypten", der igen via det demotiske kmi stammer fra det oldægyptiske kmt "Egypten, det sorte [land]" (nemlig modsat den omkringliggende "røde" ørken).
Alkymi i ældre tid
Den vestlige alkymi har et af sine væsentligste udspring i den såkaldte hermetiske tradition, der dateres til hellenistisk tid, og særligt i den oprindeligt arabiske Tabula Smaragdina, Hermetikkens bibel, som føres tilbage til den mytiske Hermes Trismegistos, en synkretistisk græsk-egyptisk guddom og legendarisk alkymist. Det har medført, at begrebet alkymi ofte blandes sammen med magiske forestillinger (De tre vise mænd) og jagten på de vises sten, der skulle kunne bruges til at omdanne metaller – og en drøm om at lave guld.
Men mange af Middelalderens alkymister var seriøst arbejdende kemikere. De var henvist til at arbejde ud fra tidens religiøse og magiske forståelsesramme, og de måtte bygge på den viden, som var tilgængelig. Alkymien var en holistisk åndsretning, hvor argumentation og bevisførelse afhang af evnen til at påvise sammenhænge mellem de kemiske stoffer og de fire temperamenter, de fire elementer, kosmologien og gudstroen.
Mange af alkymisterne støttede sig til gnostiske skrifter og til kabbalaen, og de var overbeviste om, at astrologiske forhold havde betydning for stofferne og menneskenes temperamenter. En del var svindlere, der søgte at udnytte tidens overtro og frygt for det ukendte til egen vinding. Flere alkymister blev anklaget for hekseri, sort magi, trolddom og indstævnet for inkvisitionen.
Alkymi i nyere tid
Det lykkedes for alkymisterne at lægge en solid basis for den senere, objektive kemiske videnskab. Så sent som i 1700-tallet udgav Johann Becker et prisværdigt værk om mineralogi, Physica Subterranea – og mente, at han under de rigtige omstændigheder kunne gøre sig selv usynlig.
Kong Frederik 3. var selv optaget af alkymi, og han greb til metallerne, som da Sølvgade fik sit navn. Han ejede Kongsberg sølvværk i Norge, og satte sin lid til, at sølvet derfra ved alkymi kunne omdannes til guld. Kongen havde en alkymist ved navn Giuseppe Francesco Borri, der arbejdede i et laboratorium i Rigensgade. Derfor hed Garnisonshospitalet Guldslottet og soldaterne, der lå der som patienter, fik det omdøbt til Grødslottet.
Borri havde været under den abdicerede dronning Kristinas beskyttelse, da han var eftersøgt af inkvisitionen. I Rom skal han være dukket op i haven hos en anden alkymist, markis Massimiliano Palombara, for at samle urter. Han bad også om husly og om at se markiens laboratorium. Borri bragte så urterne til at koge i en gryde og lovede at fortælle markisen om udfaldet af eksperimentet næste dag. Men da var fuglen fløjet, og alt, der var at se, var en væltet gryde og en stribe purt guld. Man skal også have fundet nogle papirer med tegn og symboler, gådefulde ord på latin og hebraisk. Dem lod Palombara ridse ind i væggene på sin villa og på Porta Ermetica, den magiske port, der stadig kan ses på Piazza Vittorio i Rom.
Øverst på døren er der et emblem af to triangler, der danner en sekstakket stjerne. Den øverste står for ild, maskulinitet, guld og solen, mens den nederste symboliserer vand, feminitet, sølv og månen. Dante, som også var alkymist, lod i sit værk Den guddommelige komedie døren til skærsilden åbnes af to nøgler – en af guld og en af sølv. Den af guld er mest værdifuld, men den af sølv er den, der faktisk åbner porten.
Borri, der var født i Milano i 1625 og uddannet ved jesuitternes seminarium i Rom, var nået til Amsterdam, da Frederik Gyldenløve opfordrede ham til at tage til København, hvor der ventede en bekvem tilværelse med fire opvartende tjenere. Han blev efterspurgt som læge, og skulle i 1668 have reddet Frederik Gyldenløve fra døden. Men kongen kunne Borri ikke frelse, og efter hans død fik alkymisten udfærdiget et rejsepas, så han kunne forlade landet. Han blev anholdt i Tyskland, og sad fængslet i Engelsborg til sin død i 1695.
Hvor udbredt alkymi var blandt de veluddannede, fremgår også af historien om Raimondo di Sangro, prins af Sansevero, født i 1710. Også han var uddannet hos jesuitterne i Rom. Di Sangro blev kendt for sine alsidige opfindelser, lige fra den vandtætte regnfrakke, han lavede til sin ven, kong Carlo 4. af Napoli, til en kanon med længere rækkevidde end hidtil. Hans kapel er kendt i dag, særlig for statuen "Kristus med slør".
I en brochure fra 1766 sandsynligvis skrevet af prinsen selv står: "I kapellet kan man se to anatomiske maskiner, dvs. skeletter, et mandligt og et kvindeligt, dannet ved indsprøjtninger". På samme måde som di Sangro rejste rundt i omegnen og købte drenge med god sangstemme for at lade dem kastrere til brug i kirkekoret, havde han behandlet to mennesker – kvinden var gravid – så deres blodårer og indvendige organer stadig er perfekt bevaret. Kvindens øjne er vidåbne og intakte. I 1950'erne fremgik det af analyser, at de døde var injiceret med flydende metal, et århundrede før injektionssprøjten blev opfundet. For lokalbefolkningen var dette så afskrækkende, at de korsede sig, bare prinsens navn blev nævnt og mente, han kunne vise sig flere steder på én gang, kunne gå på vandet og havde solgt sin sjæl til djævelen for at opnå evig ungdom.
I 1661 udkom det første værk, der skelnede mellem alkymi og kemi, nemlig The Sceptical Chymist af Robert Boyle fra Oxford.
Alkymi i nyere moderne tid
I Inferno fortæller August Strindberg om sine egne, klodsede eksperimenter med alkymi. På sit værelse i Paris eksperimenterede han med bly og kisel, inspireret af to papirsedler, han havde fundet ved en statue i byen. På den ene seddel stod tallet 207, på den anden 28, og det mindede ham om, at bly har 82 protoner og 125 neutroner i atomkernen, altså lige 207 nukleoner, mens kisel indeholder 14 protoner og 14 neutroner, altså lige 28. Strindberg havde ikke held til at frembringe guld.
Nogle mener, at alkymisternes arbejde skal forstås åndeligt, således at det var et forsøg på at opnå en sprituel forvandling, hvor målet blandt andet var at blive et helt og åndeligt talt androgynt menneske. Blandt andre arbejdede Carl Gustav Jung og Jes Bertelsen i flere år med alkymi ud fra en sådan psykisk anskuelse. En af Jungs patienter, "Solfallos-manden", havde visioner om solen udstyret med en stor penis, der fremkaldte vinde. Dette fallosbillede havde en slående lighed med en illustration, Jung havde mærket sig i en litur fra Mithraskulten fra senantikken. Jung kom flere gange tilbage til, at patienten ikke kunne have kendt til den aktuelle Mithras-tekst, før han fik sine syner med solsymbolet – selv om Jung må have vidst, at teksten for længst var oversat og udgivet, så Solfallos-manden kunne have læst den. Men han var beviset på eksistensen af det kollektivt ubevidste, og Jungs tolkning af alkymi afhang af den teori – så Jung holdt fast ved, at teksten var ukendt for patienten.
Fritz Haber, der modtog nobelprisen i kemi i 1918, mødte under ceremonien i Stockholm den svenske kemiker Svante Arrhenius, som satte ham på tanken om at udvinde guld af havvand. Haber viede sig nu til ideen. Efter 1. verdenskrig blev Tyskland afkrævet 33 mia. USD i krigsskadeerstatninger, og Haber regnede ud, at det svarede til 500.000 tons guld. På grundlag af analyser af saltvand, kom han til, at der findes 8 mia. tons guld i verdenshavene. Nogle få procent ville være nok til at dække gælden. Desværre undersøgte Haber ikke, om der var hold i de tal, han opererede med.
I årene 1923-26 blev der indhentet vandprøver i flasker fra Habers kontakter over hele verden: 10.000 flasker fra tyske skibskaptajner, naturforskere og udenlandske fiskerimyndigheder. Et passagerskib på Hamburg-Amerika-linjen fik et laboratorium. De bedste resultater kom fra kysten af Spanien, der indeholdt 9 milligram pr. ton havvand. Men gennemsnittet ligger på ca. 10 mikrogram pr. ton, og det er alt for lidt – så i 1926 opgav Haber sit projekt. Men muligvis tjente det som inspiration for Franz Tausend (1884-1942), der kom fra Bayern og havde været assistent på en kemisk fabrik i Hamburg længe nok til, at han skaffede sig gode kundskaber i kemi.
I 1922 udgav han hæftet 180 elementer, deres atomvægt og plads i det harmonisk-periodiske system. I dag kendes 118 grundstoffer i det periodiske system, men i Tausends "harmonisk-periodiske" system var der tale om 180 "elementer" i en "symfonisk kemi". Tausend mente, at alle grundstoffer (elementer) har deres egen vibrationsrate, knyttet til atomkernens vægt, og ringene af elektroner. Hvis han indsatte "harmoniske kemiske blandinger, kunne elementet selv forandres". Han mente, at metaller stræber efter perfektion med guld som det fuldkomne mål, og vokser som planter, hvis de behandles rigtigt, ligesom antikkens grækere periodevis forseglede minerne, så metalårerne fik tid til at "vokse ud" igen.
Tausend var en moderne alkymist og prøvede at lave aluminium og tin af ler, samt udvikle en medicin mod mund- og klovsyge, uden at nogen viste interesse. Men så læste han en annonce i en af Münchens aviser, hvor en 21-årig medicinstuderende, Rudolf Rienhardt, tilbød at investere et stort beløb i kemisk industri på vegne af en rig preussisk godsejerfrue. Tausend fik nu indrettet et laboratorium, og i 1925 talte han for første gang om at transmutere uædelt metal til guld.
Rienhardt, der var en tysk patriot med baggrund i Stahlhelm, bad Tausend om at tage kontakt med Paul von Hindenburg, for her havde han en økonomisk mulighed for at genrejse den tyske nation. Tausend blev afvist på Hindenburgs kontor, men Erich Ludendorff, der var Hindenburgs højre hånd under første verdenskrig, tog imod ham og indgik allerede i oktober 1925 kontrakt med Tausend om oprettelsen af en aktieselskab ved navn "Selskabet 164" (tallet 164 var guldets nummer i Tausends system). Ludendorff sikrede sig næsten fuld kontrol over selskabet og frie hænder til at bruge selskabets likvide midler til "patriotiske formål". I virkeligheden brugte han investorernes penge til at nedbringe egen gæld, og ved nytår 1926/27 trak han sig ud af selskabet under henvisning til "svigtende helbred". Han overførte alle rettigheder til Tausend, der brugte investorernes penge til at købe ejendomme op, som regel i sin kones navn.
I et afsidesliggende laboratorium uden for Gilching i Oberbayerns skove skulle han producere guld, men snart begyndte assistenterne at undres over, at han altid måtte være til stede under processen. Tausends første eksperiment i stor skala kom først 16. juni 1928, da han frembragte 723 gram guld fra en smeltet blyklump, og investorerne var nu blevet utålmodige. I foråret 1929 blev han varetægtsfængslet i München anklaget for svindel, og før retssagen blev han sat til at demonstrere, om han virkelig kunne frembringe guld. Det mislykkedes under det første eksperiment, mens det næste resulterede i et guldkorn på 0,10 gram fra en blyprøve på 1,67 gram. En betjent bemærkede dog, at Tausends fyldepen forsvandt, og kunne have indeholdt et guldkorn.
Under retssagen skånede dommeren de mest fremtrædende ofre for svindelen; Ludendorff blev ikke engang indstævnet. Tausend bedyrede sin uskyld, men anklagerens kronvidne, den italienske professor Sestini, afslørede, at Tausend i oktober 1928 havde tilbudt den italienske stat hemmeligheden om, hvordan han lavede guld. Sestini blev anmodet om at se på sagen, og under en demonstration på Tausends slot i Tyrol, så han tydelig svindleren tilsætte guld i opløsningen. Tausend lo det væk i retten og påstod, at det Sestini så ham tilsætte opløsningen, var hans hemmelige ingrediens og ikke selve guldet. Dommen lød på tre års fængsel, som ikke afskrækkede ham fra at fortsætte, da han kom ud igen. I 1938 blev Tausend på ny dømt for bedrageri og sad bag tremmerne, da han døde i 1942.
Litteratur
Referencer
Se også
Geber
Ghazzali
Carl Gustav Jung
Flogiston-teorien
Hans Barhow
Paracelsus
Videnskab i middelalderen
Okkultisme
Hermetisme |
2181 | https://da.wikipedia.org/wiki/All%20England | All England | All England er en badmintonturnering i Birmingham i England. Den første badmintonturnering blev spillet i 1898, og allerede året efter begyndte All Englandsmesterskaberne. Turneringen blev indtil 1993 afholdt i London-forstaden Wembley. Turneringen var indtil 1977 betegnet som det uofficielle verdensmesterskab.
All England-vindere
Herresingle
Damesingle
Herredouble
Damedouble
Mixed double
I 2010 havde turneringen jubilæum ved afholdelsen af turnering nr. 100.
Tidligere vindere
Steder for turneringens afholdelse
Turneringen er vokset fra 8 forskellige sportshaller, og spilles nu på National Indoor Arena (sponsornavn Barclaycard Arena) i Birmingham.
Noter
Eksterne henvisninger
Official Site of the All England Open Championships
Etableret i 1899 |
2183 | https://da.wikipedia.org/wiki/Allah | Allah | Allah (, ) er det arabiske ord for Gud. På arabisk bruges ordet af såvel muslimer som kristne, jøder og andre monoteister om netop deres gud (således også i arabiske oversættelser af Bibelen), men på andre sprog henviser ordet ofte til særligt den muslimske gudsopfattelse. Islam er monoteistisk: Allah er den eneste gud. Muslimer bruger udtrykket Allahu Akbar, som betyder Gud er stor eller Allah er større. Udtrykket bruges blandt andet, når der kaldes til bøn.
Etymologi
Ordets etymologi er omdiskuteret, men langt den mest udbredte opfattelse er, at Allāh (الله) er en sammentrækning af den bestemte artikel ’al (ال) og ordet ’’ilāh (إلٰه), der betyder "gud" eller "guddom" og i øvrigt er beslægtet med det hebræiske ord for gud, ’el (אל). Ordets grundbetydning er altså "guden" eller "guddommen", hvor man med den bestemte form angiver, at der er tale om den ene, som når kristne bruger Gud med stort 'G' i stedet for bare gud og jøder bruger den vokalløse form af Jahve “JHWH”.
Navnet blev brugt af de førislamiske arabere, der tillige dyrkede adskillige guder og gudinder, herunder en gudinde Allāt, hvis navn sandsynligvis er hunkønsformen af Allāh. Som monoteistisk religion tager islam dog skarpt afstand fra denne førislamiske praksis.
Allahs navne
Allah har 99 forskellige navne, som er angivet i Koranen. Hvert af disse navne fortæller samtidig noget om hans egenskaber, eksempelvis den hørende, den seende, den alvidende og den barmhjertige.
Nedenfor opremses Allahs 99 navne:
Referencer
Eksterne henvisninger
Islam |
2184 | https://da.wikipedia.org/wiki/All%C3%A9 | Allé | En allé er en vej med ens træer lige over for hinanden på begge sider. Står træerne forskudt for hinanden, er der tale om en trærække.
Alleer findes ved slotte og herregårde, men bruges også om gader i større byer. En avenue (fransk) er en beplantet indkørsel til en bygning eller en bred og smuk gade flankeret af træer, som det ses i Paris og på Frederiksberg.
Vejtyper
Franske ord og vendinger |
2185 | https://da.wikipedia.org/wiki/Allehelgensdag | Allehelgensdag | Allehelgensdag (tidl. også Hellemisse) er i den danske folkekirke den 1. søndag i november.
Dagen er til minde om alle kristne helgener og martyrer. Når man noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage, havde man alligevel ikke alle med. Derfor lavede man denne "ekstra" dag.
I de senere år er det blevet en almindelig skik at mindes de døde ved på allehelgensdag at tænde lys på gravene. I mange kirker oplæses navnene på det forløbne års afdøde i sognet.
Traditionelt, i Danmark frem til Helligdagsreformen af 1770 og stadig i den katolske kirke, ligger dagen på selve 1. november, mens det i Sverige er mere kompliceret: Der er ingen, der har navnedag den 1. november, dagen hedder blot Allhelgonadagen. Til gengæld er det helligdag, Alla helgons dag, lørdagen før den første søndag i november. Den første søndag i november er så Söndagen efter Alla helgons dag, men kaldes også Alla själars dag.
Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgensaften.
Se også
Alle sjæles dag
Kilde
Eksterne henvisninger
Kirkeåret |
2189 | https://da.wikipedia.org/wiki/Allegori | Allegori | En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Allegori betegner i den græske retorik en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til indbildningskraften og er altså billedlig. Medens metaforen kun giver den enkelte tanke billedlig form, er allegorien mere sammensat, går i enkeltheder og fastholdes længere.
Således er fablen og parablen forskellige former for allegori, der allerede forekommer i folkedigtningen hos de fleste nationer. Det var også tilfældet hos grækerne og blev især optaget af de græske sofisterne til indskærpelse af moralske grundsætninger.
Det er ikke blot en fortsættelse af folkedigtningens moraliseren, men også af de mytiske fortællinger, som hænger tæt sammen med religiøse forestillinger. De bliver, da de efterhånden mister deres religiøse indhold, tydet allegorisk, idet personerne opfattes som udtryk for abstrakte egenskaber, dyder, laster, goder, onder og så videre.
Denne allegoriske tydning finder også anvendelse på de homeriske digte, stoikerne og de alexandrinske jøder. Mødes de med det princip, bliver det af gennemgribende betydning for den senere tids fortolkning af ældre værker, både hedenske og kirkelige. Fortolkningen kommer til at beherske hele Middelalderen.
Allegorien fik efterhånden en noget snævrere betydning. Medens fablen blot sætter dyr eller genstande i stedet for mennesker med visse bestemte egenskaber, bliver allegoriens personer eller genstande billeder på abstrakte egenskaber eller sammensatte abstrakte forestillinger: Herakles er den aldrig trættede stræben
mod det høje, mens brudgommen i Højsangen er Kristus.
Allegori i kunsten
Også i kunsten finder allegorien anvendelse hos grækerne og hænger sammen med den antropomorfistiske opfattelse og gengivelse af guderne. Da grænsen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhånden udviskes, opstår skikkelser, der med rette må betegnes som allegoriske fremstillinger; en af de tidligste er den berømte gruppe i glyptoteket i München af Eirene (freden) med drengen Plutos (rigdommen) på armen; her har tanken – hvis restaurationen er rigtig – været anskueliggjort ved et overflødighedshorn i hendes anden hånd.
Det oprindelige firspand på Brandenburger Tor havde en bevinget fredsgudinde Eirene. Da hun blev krigsbytte under napoleonskrigene, skete der en omtolkning til sejrsgudinden Victoria.
I maleriet anvendtes også allegori, og symbolets navn blev ofte skrevet ved siden af som på vasebilleder – for at være på den sikre side.
I den senere græske og i den romerske kunst florerede allegorien og blev herfra optaget i den kirkelige kunst, hvor den spillede en lige så stor rolle som i den kirkelige litteratur middelalderen igennem. Den bekendte liggende Nilgud, (Hapi ?), er ikke så meget et gudebillede som en allegori på floden. Den gode hyrde med lammet på sine skuldre er Frelseren. Mange allegoriske figurer fra den antikke verden optages af kirken, når de betegner almene begreber, dyder, laster og så videre.
I det 13. århundrede er allegorien altbeherskende; den kendes fra Giottos billeder i Padua og Assisi, såvel som fra Dantes digterværker, og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde.
Renæssancen bringer også her en fornyelse; Raffaels Filosofien osv., stanzerne Stanzerne, en række sale i Vatikanet med fresker af Raffael (1483–1520, han kaldes også: Raffael da Urbino, Raffaello Santi, Raffaello Sanzio eller Raphael, og Michelangelos figurer på Medici-gravene er enkle og klare menneskeskikkelser, men har som sådanne sprængt den allegori, de skal udtrykke.
Især i barokstilen finder allegorien rig anvendelse i et vidtløftigt mytologisk apparat både i skulptur og malerkunst og ikke mindst i de
kobberstik, som pryder bøgernes titelblade. Den har trods Lessings protest holdt sig til vore dage, navnlig i monumentkunst, hvor figurer som Bavaria, Den danske kvinde osv. endnu anses for en rimelig udtryksform.
De attributter, der tjener til vejledning i den allegoriske kunst, er oftest af symbolsk art; symbolet betegner en enkelt side af det væsen eller den tanke, der skal udtrykkes, medens allegorien skal være et billede på det hele.
Allegori i litteraturen, herunder Bibelen
Allegorisk fortolkning, billedlig, uegentlig fortolkning, betegner i almindelighed en fortolkning, som bag ordenes umiddelbare leksikalske betydning finder en anden, dybere mening, men indskrænkes i sprogbrugen til at betegne en sådan uegentlig
fortolkning, der ikke er beregnet af forfatteren. Fortolkning af metafor, parabel og lignende retoriske figurer falder altså uden for den allegoriske fortolkning.
Over for den står teorien om den ene, bogstavelige skriftmening. Allegorisk fortolkning anvendes af de græske filosoffer i forståelsen af digterne, derefter af de alexandrinske jøder – for eksempel Filo – i forståelsen af Det Gamle Testamente.
Fra dem går den over til de kristne i forståelsen af både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente og anvendes såvel af gnostikerne som af kirkefædrene. Origenes er den første, der giver en teori for den allegorisk fortolkning.
Efter ham allegoriserer de fleste kirkefædre; mod den allegoriske fortolkning opponerer navnlig den antiochenske skole med Johannes Chrysostomos.
Ligeledes hævder reformatorerne teorien om den ene skriftmening over for den allegorisk fortolkning.
Hovedmotivet for den allegorisk fortolknings anvendelse på de bibelske skrifter er en særlig inspirationslære, der i opfattelsen af skriften som stammende fra Gud – al visdoms indehaver – slutter, at Gud må have nedlagt al visdom i skriften. Det er en teori, som når selve teksten ikke tilfredsstiller fortolkeren, fører ham til at søge mere i teksten, end den umiddelbart indeholder.
- George Orwell udgav i 1945 bogen "Animal Farm", på Dansk "Kammerat Napoleon" (han var allerede færdig med bogen i 1942, men turde ikke udgive den af frygt for sin sikkerhed under 2. verdenskrig) Den blev i 1954 blev filmatiseret i en tegnefilm. Historien er om dyrene på en farm. De tager magten via en revolution og smider den onde & fordrukne landmand ud. Historien tager en drejning, da grisen Napoleon, tager magten & det ender i diktatur. Historien er en allegori over Oktoberrevolutionen & den efterfølgende konsolidering af USSR (Sovjetunionen-Nu Rusland), hvor Lenins tropper i 1917 styrtede zaren. Den gamle gris, Old Major, tænder gnisten med beskeden om revolte - & han udånder efterfølgende.
Se også
Retorik – Fabel – Parabel (lignelse) – Mimesis – Symbol – Typologi – Analogi
Græske guder – Romerske guder – Græsk mytologi – Romersk mytologi – Ægyptisk religion – Kunst
Frans af Assisis liv i Giottos billeder
Sensus allegoricus, en fortolkningsmetode der især anvendtes i Middelalderen
Litteratur
Lindhardt, Jan (1983). Martin Luther : erkendelse og formidling i renæssancen. . DK5=99.4 Luther, Martin
Især fra side 117, hvor en forskel hos Luther i opfattelsen af symbol og allegori i den firfoldige fortolkningsmetode behandles.
Lindhardt mener modsat mange andre, at Luther ikke ville afskaffe den allegoriske tolkningsmåde, men den symbolske, idet det her er sådan at der med noget kendt peges på noget ukendt; i allegorien derimod skulle virkningen ligge mellem to allerede kendte forhold eller faktorer. (side 123ø) – Symbolet passede godt til opfattelsen i romantikken, fordi geniet her havde mulighed for at ane hvad dette ukendte var. Symbolet havde derfor gode betingelser i 1800-tallet.
Eksterne henvisnnger
Kilder
Stilistik |
2193 | https://da.wikipedia.org/wiki/Allegro | Allegro | Allegro har flere betydninger:
Allégro – Italiensk for 'hastigt tempo' indenfor musik og ballet
Allegro (film) − en dansk film fra 2005
Austin Allegro − en bilmodel fra den engelske Austin
Allegro (skrifttype) – designet i 1936.
Allegro (Internetauktionshus) – det største polske Internetauktionshus.
Allegro (musical) – en musical fra 1947 af Richard Rodgers (musik) og Oscar Hammerstein II (tekst),
Allegro (tog) – en højhastigheds togtype fra Karelian Trains, der kører mellem Helsinki, Finland og St. Petersburg, Rusland. |
2197 | https://da.wikipedia.org/wiki/Allergi | Allergi | Allergi er en overfølsom (overdreven) reaktion i immunforsvaret på ellers harmløse antigener i vores omgivelser. Allergikere kan reagere på stoffer, som andre ikke reagerer på, herunder husstøvmider, svampesporer, pollen fra græs, birk, el, bynke, stoffer i visse fødevarer og medicin som penicillin. Symptomer er øjne, der løber i vand, kløe i øjne, næse og svælg og på kroppen, vejrtrækningsproblemer astma og nysen.
Årsag
Antigener, som forårsager allergier kaldes allergener. Hyppige allergener omfatter proteiner på overfladen af pollen og i afføring fra husstøvmider. Mange mennesker, der er allergiske over for katte og hunde er allergiske over for proteiner i dyrets spyt, der bliver deponeret på pelsen, når dyret slikker sig selv. Allergiske reaktioner forekommer typisk meget hurtigt, og som reaktion på små mængder af et allergen. En person allergisk over for katte eller hunde, kan for eksempel, reagere på et par molekyler af allergen efter få minutter. Allergiske reaktioner kan forekomme i mange dele af kroppen, herunder næse, bronkier og hud. Symptomerne kan omfatte nysen, løbende næse, hoste, kløe i øjne, næse, svælg og på kroppen og vejrtrækningsproblemer. Symptomerne på allergi skyldes en to-trins reaktionssekvens i imunforsvaret.
Den første fase, kaldet sensibilisering, opstår, når en person først udsættes for et allergen. Efter et allergen optages i blodbanen, binder det sig til B-celler (plasma celler) med komplementære receptorer. B-cellerne profilerer derefter og udskiller store mængder af antistoffer mod allergenet. Nogle af disse antistoffer binder sig til overfladerne af mastceller, der producerer histamin og andre stoffer som trigger den inflammatoriske respons.
Den anden fase af en allergisk reaktion begynder, når personen udsættes for den samme allergen senere. Allergenet trænger ind i kroppen og binder til antistofferne, der er knyttet til mastcellerne. Dette får mastcellerne til at frigive histamin, der medfører de allergiske symptomer. Ligesom ved inflammation, får histamin blodkarrene til at udvide sig og lække væske hvilket medfører kløende hud, løbende næse og tårer. Antihistaminer er lægemidler, der hæmmer kroppens histamin og giver en midlertidig lindring af allergisymptomerne.
Allergier spænder fra sæsonbestemte gener til alvorlige, livstruende reaktioner. Anafylaktisk shock er en særlig farlig form for allergisk reaktion. Det kan forekomme i mennesker, der er ekstremt følsomme over for bestemte allergener, såsom bigift, penicillin, eller allergener i jordnødder eller skaldyr. Enhver kontakt med disse allergener medfører at mastcellerne frigiver inflammatoriske stoffer meget pludseligt, hvorved blodkarrene udvider sig, hvilket medfører et hurtigt og potentielt fatalt fald i blodtrykket. Heldigvis kan anafylaktisk shock modvirkes med injektioner af hormonet epinefrin. Mennesker med svær allergi bærer ofte en "EPI-pen" for at beskytte sig selv i tilfælde af eksponering.
Behandling
Ofte behandles der med antihistamin, eller prednison i sværere tilfælde. Allergivaccination er en behandlingsmulighed, der i nogle tilfælde kan komme i betragtning. Vaccinationen tager i dag tre til fem år, hvor jævnlig indsprøjtning med små mængder af allergen under huden gradvis vænner kroppen til at kunne tåle mere af det, allergikeren er overfølsom overfor. Flere forsøg har vist, at allergivaccination kan gøres mere effektivt ved at vaccinere gennem injektioner direkte i en lymfekirtel i lysken. På den måde kan patienten nøjes med tre injektioner over en periode på to måneder.
Referencer
Se også
Elallergi, en allergilignende, men ikke af WHO anerkendt, lidelse. |