Datasets:
id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
2 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ark%C3%A6ologi | Arkæologi | Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.
Metoder
Udgravninger kan foretages på flere måder. Den traditionelle (engelske) arkæologi gik ud fra princippet "find en væg og følg den" ("find a wall and follow it"). Nyere arkæologi består som hovedregel af flere led:
overfladeafsøgninger, hvor arkæologen undersøger et større område for arkæologiske fund og markerer dem,
profilgravninger, hvor arkæologen på bestemte steder lader et lodret profil stå for derved at kunne danne sig et indtryk af de lagserier (stratigrafi), som findes det pågældende sted,
fladeafgravninger, hvor arkæologen udgraver et større eller mindre område og lader alle arkæologisk fund registrere og deres beliggenhed indmåle tredimensionelt for efterfølgende at kunne rekonstruere sammenhængende fund og den eventuelle spredning af dem, der måtte være fundet sted.
Som et led i det arkæologiske arbejde indgår også beskrivelsen af fundene, rekonstruktionen af dem på grundlag af fundne spor og brudstykker (fx af itubrudte lerkar) samt bestemmelse af hvilke(n) type(r), de(t) tilhører og dermed også en tidsbestemmelse og henføring til en arkæologisk kultur.
Arkæologi inddrager mange forskellige hjælpediscipliner i beskrivelsen af vores historie, både de materielle levn som er efterladt, og de skriftlige og billedlige overleveringer eksempelvis i form af arkæologiske illustrationer, således rekonstruktioner. Naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder er i stadig udvikling og inddrages i stort omfang. Til datering benyttes eksempelvis dendrokronologi, kulstof 14-datering, kornaftryk og pollenanalyse. I visse tilfælde benyttes også filologi til at skabe sammenhænge mellem historiske og arkæologiske kilder.
Arkæologiske discipliner
Arkæologi beskæftiger sig med den lange periode – som i Danmark begynder med menneskets indvandring til landet for ca. 10-15.000 år siden til vikingetidens ophør omkring slutningen af 1000 tallet e. Kr. og endda senere. Arkæologien kan derfor underinddeles i en række typer alt efter hvilken tid, hvilket emne og hvilket område, der undersøges:
Forhistorisk arkæologi arbejder med forhistoriske perioder (stenalder, bronzealder, jernalder).
Middelalderarkæologi arbejder med den sene vikingetid fra 900/1000 tallet til reformationen i 1536, og nogle middelalderarkæloger medtager også renæssancen til midten af 1600 tallet. Det er almindeligt, at arkæologer også interesserer sig for 17- og 1800 tallet.
Klassisk arkæologi dækker antikken i oldtidens Grækenland og Romerriget. Derudover findes nærorientalsk arkæologi, der omfatter områderne i Mellemøsten og de stor højkulturer i Mesopotamien. Både klassisk og nærorientalsk arkæologi arbejder også med materielle levn, men er påvirkede af både kunsthistorie og kulturhistorie.
Ægyptologi, der udelukkende beskæftiger sig med Det gamle Egypten.
Ved hjælp af eksperimentel arkæologi kan man rekonstruere fundne genstand, og afprøve dem i praksis.
Slagmarksarkæologi undersøger områder, hvor man ved at der har foregået slag. Dette kan strække sig over store perioder fra Varusslaget i år 9, til Slaget ved Agincourt i 1415 og frem til slag under 2. verdenskrig.
Marinarkæologi er den gren af arkæologien der beskæftiger sig med menneskets relation til havet. Undervandsarkæologi omhandler særskilt den del af marinarkæologien, der påtræffes submarint.
Bibelsk arkæologi forsøger at finde arkæologiske genstande, der understøtter biblen.
Etnoarkæologi betegner forskning, hvor man ved besøg hos folkeslag, der endnu lever på en lignende måde som de folk, der arkæologisk udgraves, formodes at have levet, forsøger at danne sig et bedre indtryk af samfundsopbygning og tankegang hos forhistoriske folk. Fremgangsmåden er omstridt blandt arkæologer.
Det siger sig selv, at vilkårene ved arkæologiske udgravninger vil variere meget fra sted til sted og fra udgravning til udgravning.
Arkæologisk kulturforståelse
Arkæologien har lånt det etnografiske kulturbegreb og anvender dettes grupper til at beskrive et givet forhistorisk samfunds overordnede indretning. Som identificeringsbetegnelse anvendes kultur imidlertid i arkæologisk sammenhæng for at betegne en i tid og udbredelse given levevis, fx Hellenistisk kultur, Kurgankulturen eller Ertebøllekulturen.
Den arkæologiske kulturbetegnelse har sin rod i oprindelsen af den moderne arkæologi fra omkring midten af 1800-tallet. Da man gik over til at danne sig billedet af fortidens levevis på grundlag af de jordfund af genstande, beboelseslevn, grave og knogler, som man begyndte at gøre, var det naturligt at knytte en betegnelse til sådanne iagttagne fund for derved at kunne henvise til dem når nye, lignende fund blev gjort. Den første arkæologiske skelnen blev indført af Christian Jürgensen Thomsen, der opdelte genstande efter deres materialegrundlag i henholdsvis stenalder, bronzealder og jernalder. Snart viste det sig, at denne opdeling ikke var tilstrækkelig for at udskille ulige udformninger af samme slags genstande, og behovet for yderligere inddelinger blev snart klart. En af de tidligste underinddelinger var i "den uslebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt jægerstenalder) og "den slebne stenalder" (nu almindeligvis benævnt bondestenalder). I begyndelsen var antallet af sådanne betegnelser mangfoldige, og flere betegnelser kunne anvendes side om side om samme kultur. Eksempelvis anvendes betegnelserne stridsøksekultur og enkeltgravskultur endnu i dag om samme kulturform. Nogle gange skelnedes mellem et ældre og et yngre kulturtrin (således endnu i dag skelnes mellem ældre bronzealder og yngre bronzealder). Det var den schweiziske forhistoriker Gabriel de Mortillet, der gjorde sig til talsmand for at inddele karakteristiske arkæologiske fundkomplekser i kulturer som hovedregel - men ikke altid - navngivne efter det sted, hvor de først er fundet eller er mest udprægede.
Kendetegnende for arkæologiske kulturer er forekomsten af materielle ledetyper det vil sige særegne og let genkendelige udformninger af redskaber, begravelsesformer eller lignende. Tidligere anvendte arkæologiske benævnelser som "tragtbægerkultur", "dolktid" og "stridsøksekultur" henviste således til henholdsvis lerkar og våben med karakteristiske former, mens benævnelser som "enkeltgravskultur" og "hellekistetid" henviste til særegne gravformer.
Til trods for, at denne kulturinddeling udvikledes allerede i løbet af det 19. århundrede, var det først i begyndelsen af det 20. århundrede, at arkæologerne for alvor begyndte at formulere principperne bag den anvendte fremgangsmåde. Det er i første række den australske arkæolog Vere Gordon Childe, der konstaterede, at visse materielle fund af våben, smykker, fartøjer, begravelsesritualer og bygningsformer atter og atter blev fundet i de samme sammensætninger og dermed kunne berettige til at bruge betegnelsen kultur for derved at betegne den levevis og den befolkning, der havde frembragt dem.
Dette fik den tyske arkæolog Gustaf Kossinna (1858-1931) til at mene, at han kunne opstille en entydig forbindelse mellem en arkæologisk kulturprovins, en etnisk gruppe og en sproglig enhed. Skønt dette i mange tilfælde kan have en vis rigtighed, er det vigtigt altid at være opmærksom på de forbindelser, der kan være med andre kultursamfund. De kan foranledige, at redskaber og redskabstyper, byggeskik eller begravelsesmåde spredes fx som handelsvarer, gaver, medgift, krigsbytte eller besøgsindtryk. Man må derfor altid holde sig for øje, om det kun er enkelte genstande eller træk i levevis, der er ens flere steder, eller om det er den samlede levemåde.
Et andet område, hvor arkæologerne med tiden har ændret holdning, er, når de skal forklare årsagerne til, at nye kulturer afløser gamle. Tidligere mente man, at sådanne kulturskift måtte forklares ved indvandringer, hvor den tidligere kultur eller livsform blev fortrængt eller undertrykket. I nyere tid ser man dog oftere sådanne kulturskifter forklaret ved, at nye ideer eller teknikker har spredt sig fra et samfund til et andet og formoder, at egentlige folkevandringer har været få, små og ubetydelige. Endnu i dag er der mange kulturskifter, hvor arkæologerne ikke kan blive enige om betydningen af folkevandringer. Blandt de mest omstridte emner er spørgsmålet om stridsøksefolkets eller enkeltgravskulturens mulige indvandring (eller ej) til Vesteuropa fra sletterne nord for Sortehavet.
Et andet nyt træk i arkæologien er, at man i mindre grad bruger udtrykket "kultur" og i stedet taler om "teknokomplekser" (engelsk: Techno-Complex, en forkortelse for Technology-Complexes) for derved at understrege, at man alene betegner genstandskulturen men ikke nødvendigvis den livsform eller den befolkning (herunder i sproglig eller etnisk/national henseende), der har skabt den.
Noter
Litteratur
Geoffrey Bibby: I Dilmun tier ravnen; Wormanium 1971;
Geoffrey Bibby: Spadens vidnesbyrd; Wormanium 1980;
Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium 1993;
Henrik Tauber: "Det store hvornår? Om den svære kunst at datere fortiden" (Kronik i Skalk 1972 Nr. 1; s. 22-29)
Se også
Primært om skrifter og skriftsprog:
sanskrit
Vediske skrifter
hieroglyffer
Rongorongo
runer
Runesten
Rosettestenen
Helleristning
Linear A
Linear B
Bibelen
Dødehavsrullerne
De apokryfe skrifter
Koranen
Inskriptioner med samme indhold på flere sprog:
Bisutun-inskriptionerne
Fuente Magna og Pokotia-monolitten
Rosettestenen
Primært om anden vidnesbyrd:
stendysse
dysse
Bautasten
Trelleborge
Ertebøllekulturen
Køkkenmøddinger
Fossil
Forstening
Stonehenge
Nazca-linjerne
Sfinksen i Giza
Pyramiderne i Giza
Den store pyramide i Giza
Verdens syv underværker
Lascaux-hulerne
Minoisk civilisation
Eksterne henvisninger
Akademiske discipliner
Videregående uddannelser i Danmark |
3 | https://da.wikipedia.org/wiki/Asien | Asien | Asien er verdens største kontinent, med et areal på cirka 44,58 millioner km².
Kontinentet grænser mod nord, øst og syd til verdenshavet: Det Arktiske hav, Stillehavet og Det Indiske Ocean.
Afgrænsningen mellem Europa og Asien er ikke fast defineret, men angives typisk at gå gennem Uralbjergene, Uralfloden, det Kaspiske Hav, Kaukasus, Sortehavet, Bosporus, Marmarahavet og Dardanellerne (øst for Det Ægæiske Hav) og Det Røde Hav.
Man kan også sige det er superkontinentet Afrika-Eurasien uden Europa og Afrika.
Betegnelsen 'Asien' har været brugt siden oldtiden. Oprindelsen tilskrives det hittitiske assu (=solopgang, øst).
Lande i Asien
Regioner i Asien
Mellemøsten (Nærorienten)
Lilleasien (Anatolien)
Cypern
Levanten
Den Arabiske Halvø
Kaukasus
Den Iranske Højslette
Sydasien (det Indiske Subkontinent)
Sydøstasien
Indokina
Den Malayiske Halvø
Centralasien
Nordasien
Østasien (Fjernøsten)
Referencer
Se også
Asiatiske flag
Verdens lande |
4 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aalborg%20Universitet%20Esbjerg | Aalborg Universitet Esbjerg | Aalborg Universitet Esbjerg (tidligere kendt som AUE og AAUE, men benævnes nu AAU Esbjerg) er organisatorisk en afdeling under Aalborg Universitet, som er geografisk lokaliseret i Esbjerg. AAU Esbjerg er en forsknings- og uddannelsesinstitution med et varieret udbud af uddannelser inden for det ingeniør- og naturvidenskabelige område.
AAU Esbjerg blev skabt ved en fusion i 1995, mellem det daværende Ingeniørhøjskolen Esbjerg og Aalborg Universitet. Universitetet uddanner primært diplom- og civilingeniører, samt bachelorer og kandidater inden for Energiteknik, Kemi- og Bioteknologi, Olie- og Gasteknologi, Byggeri og Anlæg, Maskinteknik, Anvendt Industriel Elektronik og Risk and Safety Management. Siden fusionen er antallet af elever steget støt, og der har været behov for udvidelser af de fysiske rammer i flere etaper. Især har en massiv satsning på informationsteknologi, med oprettelsen af en afdeling for software- og medieteknologi (Department of Software and Media Technology), samt uddannelser der er skræddersyet til olie- og offshore-branchen i Nordsøen, tiltrukket mange studerende. I 2015 blev den nybyggede C2-fløj, hvori der er topmoderne laboratorier til både Kemi- og Energi- uddannelserne, samt kontorer og grupperumsfaciliteter, indviet samtidig med en renovering og modernisering af B- og C1-fløjene. AAU Esbjerg danner p.t. (november 2014) rammen om hverdagen for ca. 700 studerende og 110 ansatte.
Studenterorganisationen på AAU-Esbjerg hedder DSR-SE, og studenterbaren "Smuthullet".
Historik
Det der i dag er Aalborg Universitet Esbjerg, hviler på et fundament som blev påbegyndt i 1964, da Esbjerg Bygningsteknikum blev oprettet. Dette skete efter en årelang indsats med at overbevise centraladministrationen om behovet for tekniske uddannelser i Esbjerg. En række lokale entreprenører havde et stort behov for teknisk kyndige medarbejdere til brug i deres virksomheder, og det lykkedes dem at overbevise København om at dette behov skulle opfyldes med en lokal ingeniøruddannelse. Dette forhindrede dog ikke en omtumlet tilværelse de første år, hvor institutionen flere gange var lukningstruet, men den fik lov at bestå, og kunne i 1968 flytte ind i nyetablerede bygninger på stedet, hvor universitetet også i dag er lokaliseret.
Ekstern henvisning
Aalborg Universitet Esbjerg
Smuthullet
Aalborg Universitet
Uddannelsesinstitutioner i Esbjerg
Universiteter i Danmark |
5 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anders%20Fogh%20Rasmussen | Anders Fogh Rasmussen | Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953 i Ginnerup Sogn) er en dansk politiker, der fra 27. november 2001 til 5. april 2009 var Danmarks statsminister, samt NATO's generalsekretær fra 1. august 2009 til 30. september 2014.
Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009.
Anders Fogh Rasmussen er storkorsridder af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.
Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders", fordi han gik ind for økonomisk demokrati. Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). Politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.
Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og beholdt denne stilling i godt 5 år.
Baggrund
Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup Sogn på Djursland og opvokset i landsbyen Hvidding (Vorning Sogn) ved Hammershøj mellem Randers og Viborg.
Han blev sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole i 1972 og cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1978.
Anders Fogh Rasmussen er gift med pædagog Anne-Mette Rasmussen. Sammen har de tre børn. Den ældste, Henrik Fogh Rasmussen, har involveret sig som samfundsdebattør, blandt andet med bogen Amerikanske tilstande. Familien boede en overgang i Skals, den ikke store landsby, der også talte tidligere landbrugsminister Bjørn Westh og tidligere fiskeriminister Henning Grove.
Parret var bosiddende i Bruxelles nogle år, men har beholdt deres hus i Nærum.
Han var konsulent i Håndværksrådet 1978-1987.
Politiske karriere
Stifter af og formand for Liberal Ungdom (1970-1972).
Landsformand for Venstres Ungdom (1974-1976).
Medlem af Venstres hovedbestyrelse (1973-1978) og igen fra 1984 og frem.
Formand for Venstres oplysningsudvalg (1984 og frem).
Næstformand for Venstres landsorganisation (1985 og frem).
Medlem af Folketinget den 1. oktober 1978.
Formand for Folketingets Boligudvalg (1981-1986).
Medlem af Folketingets Finansudvalg (1982-1987).
Næstformand for ditto (1994-1998).
Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1993-1998).
Medlem af folketingsgruppens bestyrelse (1984-1987) og (1992-2001).
Politisk ordfører (1992-1998).
Formand for folketingsgruppen og partiets statsministerkandidat (1998-2001).
Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn (1998-2001).
Ministerhverv
Skatteminister i Poul Schlüters regering (10. september 1987 – 19. november 1992), og samtidig
Økonomiminister fra (18. december 1990 – 19. november 1992). Anders Fogh trådte tilbage som Økonomiminister efter en sag om "kreativ bogføring" vedrørende køb af it-udstyr for 35 mio. kr. i Skatteministeriet og vildledning af Folketinget. Han blev afløst af Peter Brixtofte.
Statsminister (27. november 2001 – 5. april 2009).
Tillidshverv
Medlem af forretningsudvalget i Dansk Ungdoms Fællesråd (1976-1978).
Medlem af LOF's landsstyrelse (1979-1981).
Medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole, Bjerringbro (1984-1987 og igen fra 1993 og frem).
Medlem af repræsentantskabet for Sparekassen i Skals (1985-1987).
Medlem af repræsentantskabet for Byggeriets Realkreditfond (1986-1987).
Medlem af repræsentantskabet for Forsikringsselskabet Østifterne (1987 og frem).
Medlem af bestyrelsen for investeringsforeningen Andelsinvest (1987 og igen fra 1995).
Medlem af Pristalsnævnet (1982-1987).
Medlem af Overfredningsnævnet (1985-1987).
Medlem af Landsskatteretten, Lønningsrådet og Udetillægsnævnet (1986-1987).
Medlem af bestyrelsen for Skals Håndarbejdsskole (1993 og frem).
Medlem af Nationalbankens repræsentantskab (1996-2001) og af bestyrelsen (1998-2001).
Deltog i Bilderberggruppens konference i 2000 og 2002.
Andre poster
Anders Fogh Rasmussen deltager i Bilderberggruppen, en eksklusiv gruppe der af globaliseringskritikkere bliver kaldt for en hemmelig ’verdensregering’. Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet, som har studeret Bilderbergfænomenet, oplyser, at Bilderberggruppen diskuterer bag lukkede døre, absolut intet kommer ud til offentligheden. Formålet med møderne er i følge Anders Eldrup, konferencens danske koordinator, citat:
Stab
Departementschefer
Nils Bernstein (1. november 2001 – 1. oktober 2005)
Karsten Dybvad (1. oktober 2005 – 5. april 2009)
Særlige rådgivere (spindoktorer)
Michael Kristiansen (1. november 2001 – 1. oktober 2005)
Michael Ulveman (1. oktober 2005 – 5. april 2009)
Michael Ulveman (1. august 2009 – 7. April 2021)
Ministersekretariatschef
Pui Ling Lau (2001-2003)
Forhold til pressen
Anders Fogh blev af oppositionen i Folketinget og dagspresse kritiseret for sin tilgang til medierne og brugen af spindoktorer i forsøg på styring af informationer i medierne. Antallet af særlige rådgivere blev under Foghs regeringsperiode fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh og hans 18 ministre havde ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk. Årligt brugte regeringen Fogh omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.
I forbindelse med dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig på DR om udlevering af krigsfanger fra Afghanistan til USA anklagede Anders Fogh DR for ikke at være uvildig i sin dækning og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet, ligesom også Forsvarsministeriet og en række artikler i Nyhedsavisen kritiserede filmen. DR afviste at indlede en intern undersøgelse, men i stedet iværksatte fagbladet Journalisten, i samarbejde med Center for Journalistik ved Syddansk Universitet en undersøgelse, der konkluderede, at filmens påstande var journalistisk holdbare..
Anders Fogh kom under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen udtalte til den arabiske TV-station Al-Arabiya, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Og at udtalelsen kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden.
Anders Fogh afviste 670 forespørgsler fra journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet, om et interview vedrørende Irak-krigen. I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Anders Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det. Fogh fastholdt sin afvisning og vakte opsigt, da det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig. I august 2007 fik Bo Elkjær dog sit interview med statsministeren.
Økonomisk politik
Anders Fogh Rasmussens eftermæle med hensyn til den økonomiske politik har været lidt blakket. I et rundspørge blandt en række økonomer i Politiken i 2010 blev Anders Fogh Rasmussens regering udråbt til at føre den næstdårligste økonomiske politik af alle regeringer siden 1970'erne, kun undergået af Anker Jørgensens regeringer. Økonomiprofessor Nina Smith talte ved den lejlighed om 10 års spildt økonomisk politik med henvisning til manglende reformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som forværrede boligboblen.
Tidligere overvismand, professor Niels Kærgård har senere direkte sammenlignet Anders Fogh Rasmussens politik med tidligere statsminister Anker Jørgensens: "... Da Fogh Rasmussen i 2009 trådte tilbage, var økonomien på vej ud i den mest omfattende finansielle krise siden 1930erne, og arbejdsløsheden steg med uhørt hast. Men det var ikke det værste, for der var trods alt en generel international krise (i øvrigt ligesom Anker Jørgensens problemer i høj grad skyldtes oliekriserne). Det værste var de langsigtede strukturelle problemer. Alle beregninger viser, at der i Fogh Rasmussens periode ikke blev gennemført reformer, der forberedte Danmark på de langsigtede problemer, der var på vej som følge af en stigende ældrebyrde, Nordsøoliens udtømning og en manglende dansk konkurrenceevne."
Han fortsætter: "Årsagerne til, at de to statsministres regeringer kom så galt af sted, var i øvrigt meget parallelle. Begge stod over for nogle problemer, som krævede et opgør med etablerede, populære synspunkter, der var uforenelige med de økonomiske realiteter ... For Fogh Rasmussen var problemet, at skattestoppet blev den dominerende hovedmålsætning uden at man var villig til at erkende, at et skattestop (herunder for nogle skatters vedkommende et stop i nominel værdi) var uforenelig med en fortsat opretholdelse af et velfærds-niveau med bl.a. stigende overførselsindkomster. Der blev ikke lavet tilstrækkeligt med reformer under højkonjunkturen."
Udenrigspolitik
EU-østudvidelsen 2004
Under det danske EU-formandskab i 2004 blev EU udvidet med en række nationer i Øst- og Centraleuropa. De afgørende forhandlinger blev ledet af Anders Fogh under det danske EU-formandskab i 2002. Udvidelsen fandt sted fra 1. januar 2004 (under irsk formandskab).
Spekulationer om internationale topposter
I 2006 skrev Berlingske, at Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh kunne blive formand for EU-Kommissionen, der skulle nybesættes medio 2004. Når Fogh ikke fik posten, gik spekulationerne på, at det skyldtes Danmarks EU-forbehold; en spekulation som Frankrigs daværende premierminister François Fillon dog afviste.
I 2008 blev Anders Fogh Rasmussen igen nævnt i medierne som mulig kandidat til posten som den første formand for Det Europæiske Råd. Ud over de danske EU-forbehold vurderedes hans muligheder ved den lejlighed dog også at være svækket af forholdet til den muslimske verden efter Muhammed-tegningerne. Berlingskes korrespondent Ole Bang Nielsen formulerede det på denne måde: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret "persona non grata" af hovedparten af de muslimske lande."
Generalsekretær for NATO
Den første spekulation om Anders Foghs kandidatur som NATO's generalsekretær kom frem, da Financial Times den 12. februar 2009 udråbte den danske statsminister som mulig kandidat til topposten i NATO. Få dage efter blev spekulationen forstærket, da den politiske kommentator Hans Engell den 13. februar udtalte, at Anders Fogh inden en måned ville blive udnævnt til generalsekretær for NATO. Snart fik Anders Foghs kandidatur opbakning fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og da USA den 21. marts meddelte, at de også ville støtte Fogh, så udnævnelsen ud til at være på plads. Men da alle lande i NATO skal være enig om, hvem der skal have posten som generalsekretær, og dermed havde veto, viste der sig at være et problem. Gentagne gange udtalte toprådgivere for Tyrkiets regeringsparti, at Tyrkiet ikke ville acceptere Anders Fogh, angiveligt på grund af hans lave popularitet i den muslimske verden efter Muhammed-krisen. En anden begrundelse for den tyrkiske modstand var, at den kurdiske tv-station Roj, der ifølge Tyrkiet er talerør for terrororganisationen PKK, havde haft mulighed for at sende fra København, selvom Tyrkiet siden 2005 har krævet tv-stationen lukket. Spekulationerne om Tyrkiets modstand blev dog afvist, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül ved et pressemøde den 27. marts udtalte: "Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat". Dermed mente mange analytikere, at vejen var ved at være banet for Anders Fogh, som i øvrigt havde afvist sit kandidatur gentagne gange.. Den 2. april 2009 erklærede Fogh sit kandidatur til generalsekretærposten i NATO. To dage senere, den 4. april 2009, blev Fogh generalsekretær for NATO., og dagen efter udnævnelsen trådte Fogh Rasmussen tilbage som dansk statsminister.
Efter 5 år som generalsekretær blev Fogh den 1. oktober 2014 afløst på posten af Jens Stoltenberg. Efter sin fratræden som generalsekretær oprettede Anders Fogh Rasmussen sin egen konsulentvirksomhed, "Rasmussen Global".
Under coronaviruspandemien i foråret 2020 søgte han om knap 100.000 kr. i lønkompensation fra statens hjælpepakker til erhvervslivet.
Rådgiver for den ukrainske præsident
Den 27. maj 2016 oplyste dr.dk at Anders Fogh Rasmussen skal være rådgiver for den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.
Allerede under et NATO-topmøde i Wales i september 2014 knyttede Anders Fogh Rasmussen og Porosjenko nære kontakter. Ukraines præsident Petro Poroshenko mødtes med NATO-lederne og vedtog en fælles erklæring, der skitserede konkrete skridt for at øge NATO-Ukraine-partnerskabet, og Fogh Rasmussen stillede "en handlingsplan om at gøre NATO mere lydhør overfor, hvad han kaldte Ruslands "aggressive adfærd" i Ukraine, og alle andre sikkerhedsmæssige udfordringer" i udsigt. Efterfølgende holdt Fogh Rasmussen og Porosjenko fælles pressemøde, og netop Rasmussens tidligere rolle som generalsekretær i NATO har været afgørende for Porosjenkos valg af rådgiver.
Priser
Anders Fogh Rasmussen er kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken.
Ordener
Storkors af Dannebrogordenen (7. april 2009)
Fortjenstmedaljen i guld (17. december 2002)
Trestjerneordenen (Storofficer)
Den litauiske Fortjenstorden (Storkors)
Den polske Republiks Fortjenstorden
Egekrone-Ordenen
Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden
Fortjenstordenen (Benemerência)
Nordstjerneordenen
Pedro Joaquin Chamorro-Orden (Storkors)
Ruben Dario-Ordenen
Stara Planina-Ordenen
Stjerneordenen
Sydkorsordenen
Bibliografi
Opgør med skattesystemet (1979).
Kampen om boligen (1982).
Fra socialstat til minimalstat (1993)
Vera og Benefica (2006)
Bidrag til bøger
Den truede velstand (1980).
Slaget om landsbyen (1981).
Liberal Ungdom gennem 75 år (1983).
Handelen år 2000 (1985).
Bolig og økonomi (1987).
Danmark år 2000 (1987).
Arbejdslyst og velfærd – En umulig cocktail? (1993).
Skrevet om Anders Fogh Rasmussen
Anders Fogh Rasmussen – I godtvejr og storm, Biografi af Thomas Larsen, Forlaget Gyldendal (2001), .
Fogh – Historien om en statsminister, Biografi af Anne Sofie Kragh, Forlaget People's Press (2004), .
Fogh, Krag, Schlüter og Stauning : Danmarks store statsmænd, Mads Qvortrup, Borgen, 2009. .
Der hvor man vakler – Syv markante mænd om deres livs udfordringer, Tim K. Christensen, Borgen, 2009. .
Kære statsminister! – løgnen om krigen i Irak, Bo Elkjær, , Ekstra Bladets Forlag, 2008. .
Historiske registreringer
14. august 2004 - Statsminister Anders Fogh Rasmussen modtager prisen Årets Laks ved Copenhagen Pride for sin udtalelse om, at bøsser og lesbiske bør kunne indgå ægteskab
Se også
Folketingsvalg 2001
Folketingsvalg 2005
Folketingsvalg 2007
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
Regeringen Anders Fogh Rasmussen II
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
Noter
Eksterne henvisninger
Anders Fogh Rasmussens på Facebook
Hele bogen Fra Socialstat til Minimalstat online
Gammelt portrætfoto
Statsministre fra Danmark
Økonomiministre fra Danmark
Skatteministre fra Danmark
Danske ministre fra Venstre
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
Tidligere folketingsmedlemmer fra Venstre
Folketingsmedlemmer i 1970'erne
Folketingsmedlemmer i 1980'erne
Folketingsmedlemmer i 1990'erne
Folketingsmedlemmer i 2000'erne
Økonomer fra Danmark
Generalsekretærer for NATO
Formænd for Venstres Ungdom
Modtagere af Nordstjerneordenen
Storkors af Dannebrog
Modtagere af Fortjenstmedaljen i guld
Personer i Kraks Blå Bog
Storofficerer af Trestjerneordenen
Æresdoktorer
Alumni fra Aarhus Universitet
Studenter fra Viborg Katedralskole
Regeringen Anders Fogh Rasmussen II
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I |
8 | https://da.wikipedia.org/wiki/Astronomi | Astronomi | Astronomi (græsk: αστρονομία = άστρον + νόμος, bogstaveligt, "stjernernes lov") er videnskaben, som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idét man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud.
Discipliner
Astronomien underinddeles i en række discipliner, der behandler forskellige astronomi-relaterede emner, fænomener og objekter, f.eks.:
Astrometri, eller "stjernemåling"; studiet af objekters position og bevægelser på himlen. Hertil hører det system af himmelkoordinater, man bruger til at stedfæste positioner på himlen.
Astrofysik; studiet af de fysiske love og processer, der styrer Universet, og de objekter, som findes i det.
Kosmologi er studiet af Universet som helhed. Det er den del af den teoretiske astrofysik, der beskæftiger sig med Universets udvikling og struktur; herunder hvordan Universet opstod og hvordan det eventuelt en gang vil "ende".
Den "praktiske", såkaldt observerende astronomi inddeles efter de strålingsformer fra universet som vi kan observere. Man taler således bl.a. om:
Optisk astronomi handler om de objekter der kan registreres som lys, dvs. indenfor den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Enten med det blotte øje eller under brug af kikkerter (teleskoper).
Infrarød astronomi minder om optisk astronomi, fordi infrarødt lys ligger lige udenfor det område, der kan ses af det menneskelige øje – dog er instrumenter til infrarød astronomi tilpasset den længere bølgelængde. Da Jordens atmosfære også leverer infrarød stråling, er det til tider nødvendigt at bruge instrumenter om bord i rumfartøjer udenfor atmosfæren.
Højenergi-astronomi er studiet af elementarpartikler og elektromagnetisk stråling med høj energi, f.eks. ultraviolet stråling, røntgenstråling og kosmisk stråling. Da atmosfæren absorberer visse af disse typer stråling, kan det blive nødvendigt at foretage denne form for observationer med instrumenter i rumfartøjer.
Radioastronomi er den del af astronomien, der undersøger de radiobølger, der kommer til os fra de naturlige processer og fænomener, der foregår ude i rummet. Radiobølger kan trænge igennem bl.a. de støvskyer i Universet, som spærrer for det synlige lys, og dermed fortælle om ting, som den optiske astronomi ikke kan afsløre.
Litteratur
Toulmin, Stephen & June Goodfield (1964): Verdensbilledet. Astronomiens idéhistorie. Steen Hasselbalchs Forlag
Se også
Big Bang
Solplet
Astronomisk enhed
Astrologi
Eksterne henvisninger
Astronomisk Selskab Danmark
Dansk Selskab for Rumfartsforskning
rummet.dk
Videregående uddannelser i Danmark |
9 | https://da.wikipedia.org/wiki/A | A | A a er det første bogstav i det latinske alfabet samt det danske alfabet. Det er en vokal.
Bogstavet A kan spores tilbage gennem det græske alfabets bogstav alpha (stort Α, lille α) til det semitiske ’aleph (hebraisk א, arabisk ا). Det græske navn alpha er ligeledes lånt fra det semitiske navn ’aleph, der egentlig betyder "okse"; bogstavet forestiller et oksehoved, men er i sin græske og latinske form vendt på hovedet, således at hornene vender nedad: A.
Det semitiske bogstav betegner en strubelyd lig det danske stød, /ˀ/. I græsk, der ikke kender de semitiske strubelyd, kom bogstavet til at betegne vokalen /a/, og det er også den almindelige lydværdi i latin og de afledte alfabeter. På dansk bliver det både udtalt som "fladt" (lukket) [æ] (ane) og som et "klart" (åbent) [a] (arne). På engelsk bliver det udtalt som [æ] (man), [a] (father) eller [ei] (same).
I det hexadecimale talsystem repræsenterer A et ciffer med værdien 10.
Latinske bogstaver |
10 | https://da.wikipedia.org/wiki/Anders%20And | Anders And | Anders Fauntleroy And er en berømt figur i Disneys tegnefilm og tegneserier. Selv om han ikke er særligt populær i USA, optræder han i mange ugeblade i Europa: I Norge, Tyskland, Sverige, Danmark, Holland, Italien med flere. Hans første optræden var i tegnefilmen "The Wise Little Hen" (Den kloge lille høne) fra 9. juni 1934. Hans karakteristiske stemme blev indtalt af radiokomikeren Clarence Nash, der siden fast lagde stemme til.
Efter Nash' død i 1985 overtog tegnefilmsdubberen Tony Anselmo. Det var i øvrigt Nash selv, der trænede Anselmo til at lyde som Anders And. I Danmark har tre lagt stemme til Anders And: Bjarne H. Hansen, Dick Kaysø og Peter Zhelder. Dick Kaysø og Peter Zhelder lægger stadigvæk stemme til ham.
Anders And, der oftest bor på "Paradisæblevej" i Andeby, har de tre nevøer Rip, Rap og Rup, som i de fleste tilfælde bor hos ham. Desuden er han nevø af Joakim von And og har et godt øje til Andersine And, som han i visse tilfælde er forlovet eller kæreste med, ellers kæmper han om hendes gunst med sin Fætter Højben.
Anders And på film
Anders And var en bifigur til filmen Den lille kloge Høne, han havde et langt spidst næb og en utrolig kort lunte; der skulle ikke meget til for at udløse et raserianfald hos ham. Klassikerne er fra 1930'erne, hvor Mickey, Fedtmule og Anders er et trekløver, der er film som Mickeys Campingvogn, Tårnuret og Ensomme Spøgelser. Fred Spencer og Dick Lundy var animatorer. Efterhånden opnåede anden større popularitet, hvad der ikke rigtig huede Disney, der ikke brød sig om den krakilske and. Men Anders blev forfremmet til hovedfigur i en serie film, der begyndte med Anders And og Strudsen i 1938. Med den var "ande-teamet" hos Disney født: instruktøren Jack King og assistenterne Carl Barks (den senere serieskaber), Chuck Couch, Harry Reeves og Jack Hannah. Han var stadigvæk en hidsigprop, men han blev gjort mere nuanceret, og nye figurer blev tilføjet som nevøerne Rip, Rap og Rup, kæresten Andersine And og i en enkelt film fætter Guf.
Krigsindsats
Under anden verdenskrig gjorde krigsudgifterne det nødvendigt at indkræve skat fra ca 15 millioner amerikanere, der aldrig tidligere havde været skattebetalere. Modstanden mod denne nye byrde var betydelig, og finansminister Henry Morgenthau satte Walt Disney i gang med en propagandafilm for at motivere folk til at betale den nye skat med godt humør. Prisen for at lave og distribuere filmen var på ca US$ 80.000. Beløbet udløste politisk debat i senatet. Senator Sheridan Downey fra Californien gik god for filmens positive virkning på folks holdning, og kaldte Anders And "one of our great national characters". New York Times kaldte filmen for "den mest effektive moralfilm udgivet af regeringen" og mente, den havde skabt "en godmodig accept af en tung byrde".
I udgangspunktet udtrykte Morgenthau skuffelse over, at Disneys film gjorde Anders til filmens stjerne, i stedet for den lille figur Mr. Taxpayer (= hr. Skattebetaler). Disney svarede oprørt: "Jeg har givet jer Anders And. Det tilsvarer at få Clark Gable tildelt fra MGM." Det bøjede Morgenthau sig for, og filmen blev færdiggjort i en fart.
Der blev også lavet film om Anders And i militærtjeneste, som han selvfølgelig gør meget klodset. Mest kendt er Der Fuehrers Face fra 1943, i dag tilgængelig på youTube, hvor anden drømmer, at han er i diktaturstaten Nutziland. Desuden medvirkede han i to mindre kendte spillefilm, Saludos Amigos 1943 og The Three Caballeros 1945, der gav et lystigt billede af livet i Latinamerika.
Efterkrigstiden
Efter krigen blev omgivelserne mere hjemlige, men næppe mere fredfyldte. I 1947 overtog Jack Hannah pladsen som instruktør. Filmene handlede ofte om klammeri med andre, det være sig en bi, Chip og Chap eller noget, han mislykkedes med. Anders var her ofte plageånden, hvis egne drillerier slog tilbage som en boomerang.
Fjernsynets fremmarch i 1950'erne satte snart stopper for de korte tegnefilm, og Jack Hannah blev sat til at redigere Disneys tv-shows og kæde de korte tegnefilm sammen i et længere forløb. Her blev Anders gjort mere sympatisk, men det var eksperten i alt, Raptus von And, der gjorde mest for tv-showet. I et andet tv-show Disney Sjov medvirkede Anders i tv-serierne Rip, Rap og Rup på eventyr, Bonkers, og Rap Sjak. I Rip, Rap og Rup på eventyr, var han sjældent med, men fik et nyt tøj. I Rap Sjak var hans matrostøj skiftet ud med en hawaii-skjorte med røde og hvide blomster. I Bonkers var han også med en kort tid.
Anders And – hans personlighed og verden
Avisstriben
Anders And gik til tegneserien allerede tidligt efter sin debut i 1934, hvor han i avisstriber optrådte med sin makker fra The Wise Little Hen, Peter Gris. Fra den 10. februar 1935 blev han en del af Mickeys avisstribe som musens kujonagtige og drillesyge ven, men fra 1936 kaprede han hovedrollen i Silly Symphony-striben. Forfatteren Ted Osborne og tegneren Al Taliaferro, der stod bag serieudgaven af The Wise Little Hen, pressede på, og da det blev en succes kunne forfatteren Bob Karp i samarbejde med Taliaferro lave andens egen avisstribe.
Det blev en populær serie. I de allertidligste serier var Anders en hidsig, ondskabsfuld og pueril and med langt spidst næb og hænder, der knap kunne skelnes fra vinger. Senere blev han mere voksen, da han fik ansvaret for sine tre nevøer Rip, Rap og Rup, og kæresten Andersine kom til sammen med Bedstemor And.
Tegneseriehæftet
Tegneseriefiguren Anders And blev senere udviklet yderligere af Carl Barks. I de tidlige tegnefilm var han for det meste doven og hidsig; men for at gøre hans figur brugbar til en tegneserie besluttede Barks at udvide hans personlighed. Anders' mest gennemgående karaktertræk er hans notoriske uheld, som desuden har den narrative funktion at give adgang til spændende eventyr, uden at serien udvikler sig for meget. På denne måde kan Anders eksempelvis blive involveret i alverdens skattejagter, og da han altid ender med at miste den fundne gevinst, kan alle historierne starte fra samme udgangspunkt.
For at give Anders en verden at bo i, skabte Barks byen Andeby i den amerikanske stat Calisota (som er en blanding af de to amerikanske stater Californien og Minnesota) med indbyggere som den rige onkel Joakim von And, den heldige Fætter Højben og den dygtige opfinder Georg Gearløs.
Anders lægger med sit engelske navn Donald Duck i øvrigt navn til donaldismen, fankulturen omkring Disney-tegneserier og -tegnefilm, som den norske forfatter Jon Gisle udviklede med sin bog af samme navn.
Anders bor i Andeby på Paradisæblevej 111 med sine tre nevøer Rip, Rap og Rup. De er stort set identiske, men de kan i nogle historier identificeres på, hvilken farve kasket de har på.
Ifølge Disneytegneserieforfatteren Don Rosa var Anders født et eller andet sted omkring 1920 – men dette er ikke officielt. Ifølge Carl Barks' stamtræ (senere udviklet og genbygget af Don Rosa for den danske udgiver Egmont Serieforlaget) er Anders' forældre Hortensia von And og Rapmus And. Anders har en søster ved navn Della And, men hverken hun eller Anders' forældre optræder i tegnefilmene eller tegneserierne bortset fra særlige steder som eksempelvis i Her er dit liv, Joakim. Ifølge Don Rosa er Anders og Della tvillinger.
Fra tegnefilmen "Mr. Duck Steps Out" har Anders' kæreste været Andersine And, men han går i stadig fare for at miste hende til den heldige Fætter Højben. I nogle italienske historier er Anders også superhelt under dæknavnet Stålanden.
Anders' onkel, Joakim von And, er den rigeste and i verden.
Sammen med onkelen og nevøerne Rip, Rap og Rup har Anders And rejst jorden rundt til mange forskellige lande og steder. Blandt disse er landet Langtbortistan, hvis navn blev opfundet af den danske oversætter Sonja Rindom og senere er gledet ind i almindeligt, dansk sprogbrug.
I de tidlige historier af Carl Barks havde Anders en hale, der stak langt bagud. Han havde langt næb og lang hals, og hans matrostrøje havde fire knapper. Hans lange hals passede godt til egenskaben nysgerrighed og det lange næb til hans hidsighed, hvilket var to egenskaber, der prægede ham mest. Disse tidlige historier var også præget af en grov komik i stil med tegnefilmene.
Siden fik han et mere strømlinet udseende og kortere næb (dog ikke så kort som visse tegnere i 1960'erne gjorde det!) og kun to knapper på trøjen, et udseende de øvrige andetegnere også tager til sig. Her blev hans natur også mere sammensat, og han ligner mest af alt en tragisk helt. Komikken kommer mere og mere til at ligge i replikkerne.
Stålanden
Anders And optræder særligt i jumbobøgerne med en hemmelig identitet i form af superhelten Stålanden. Figuren er inspireret af Batman og er skabt af den italienske forfatter Guido Martina i samarbejde med kunstneren Giovan Battista Carpi i 1969 i hans italienske navn Paperinik. Ofte tegnet af Romano Scarpa.
I lighed med inspirationskilden er han maskeret og har et hav af tekniske opfindelser, som han bruger i kamp mod forbryderne og – overvejende! – i kamp for at redde sit andet jeg, Anders And, ud af kniben. Den eneste, som kender hans hemmelige identitet, er opfinderen Georg Gearløs, som har udstyret gamle 313 med moderne udstyr og finurligheder. Det er ikke så tit at Stålanden optræder; næsten kun i Jumbobøger, men har dog også optrådt i Anders And-bladene med en gæstehistorie, hvor Stålanden kæmper mod en tidligere fjende, som nu havde kaldt sig Lord Hvalros.
Den moderne Ståland
Efter at Stålanden i starten af 1990'erne ikke var benyttet så meget af historieskriverne, forsvandt han næsten ud af Disney-universet indtil 1996, hvor en ny serie, Stålanden på nye eventyr, startede med Stålanden i hovedrollen (umiddelbart inspireret af Marvel universet). Denne relancering af Stålanden gav karakteren det ekstra, der skulle til for at få et godt comeback.
I modsætning til størstedelen af Anders And-tegneserier har denne serie en sammenhængende forløb. I serien optræder kun sjældent de andre figurer fra de normale Anders And tegneserier; oftest er det kun en kort birolle eller en reference, men til gengæld er en mængde nye figurer kommet til.
Serien starter med, at Anders And er ansat som vicevært i Ducklair Tower, et højhus bygget af mangemilliardæren Everett Ducklair, en fremragende videnskabsmand og opfinder, som forlod Andeby og drog til et tibetansk kloster, Dhasam-Bul. Anders finder Globus, en kunstig intelligens skabt af Ducklair, samt Ducklair's arsenal af våben og opfindelser. Dette bliver starten på Anders' liv som Stålanden.
En mængde temaer var ofte i centrum for historierne, bl.a. tidsrejser og Tidspolitiets kamp med tidspiraterne fra Organisationen, invasion fra rummet af de magtsyge evronianere, Stålandens samarbejde med FBI og meget mere.
Serien fik en fornyelse i 2001, hvilket ændrede markant på historierne. Everett Ducklair vender tilbage, slukker Globus, smider Stålanden ud af Ducklair Tower og genopretter sit gamle imperium. Undervejs bliver Ducklair's to døtre afsløret. De hader begge Everett af grunde, der ikke bliver afsløret til fulde, selvom det bliver antydet, at Everett skilte sig af med deres mor på en eller anden måde.
Denne fornyelse holdt 18 numre, før serien blev afsluttet, dog uden at historierne fik en slutning.
Kulturkanonen
Barks-historien Anders And og den gyldne hjelm fra 1954 kom i 2006 med i Kulturministeriets kulturkanon.
Blad nummer 3000
I august 2013 kom blad nummer 3000 regnet fra de danske blade
Berømte tegnere/forfattere
Carl Barks
Al Taliaferro
Daniel Branca
Don Rosa
Daan Jippes
Tony Strobl
Romano Scarpa
Giorgio Cavazzano
Vicar
Marco Rota
William van Horn
Se også
Anders And & Co.
Jumbobog
Tegneserie
Kilder
Eksterne henvisninger
Se Anders Ands stamtræ af Don Rosa
Anders And-figurer
Kulturkanonen
Tegnefilm fra USA
Tegneserieænder
Hollywood Walk of Fame |
12 | https://da.wikipedia.org/wiki/Andersine%20And | Andersine And | Andersine And er en figur i Disneys tegnefilm og tegneserier. Hun optrådte første gang i tegnefilmen Mr. Duck Steps Out den 7. juni 1940; i tegneserier optrådte hun første gang i Al Taliaferros avisstriber om Anders And den 4. november 1940. I starten havde hun på filmene en stemme ligesom Anders And bare i mindre toneleje, men den blev senere erstattet med en ordinær, mørk kvindestemme. I tv-serien Rap Sjak har Andersine fået et mere dameagtigt udseende, uden den karaktaristiske sløjfe, samt en leguan ved navn Nuller. Der er hun reporter i sit tv-program, som hedder Hvad I Alverden. I Hos Mickey arbejder hun som en, der rerseverer pladser til Disney-gæsterne. I serien er hun også fan af Prinsesse Ariel fra Disney-filmen Den lille havfrue.
Hos Carl Barks og andre tegnere til seriealbum flirter hun tit med fætter Højben, men hun er officielt Anders' kæreste, og mange tegneserier handler om de to figurers rivalisering om hende.
I nogle historier i Anders And & Co. omtales de som forlovede.
I Danmark lægger Annette Heick stemme til Andersine.
Eksterne henvisninger
Andersine And på Andeby.dk
Anders And-figurer |
13 | https://da.wikipedia.org/wiki/Amurleopard | Amurleopard | Amurleoparden er en race af leoparden. Den lever i regionen Primorskij i det sydøstlige Rusland, hvilket er et område, hvor størstedelen er dækket af skov. Når den fugtige og varme monsun om sommeren blæser fra Stillehavet, kan temperaturen nå op på 40 grader. Om vinteren strømmer derimod iskold luft ned fra Sibirien og temperaturen kan falde til -30 grader. Under disse ekstreme forhold lever de sidste vilde amurleoparder, der omkring 2007 talte 14-20 voksne og 5-6 unger. Kattene har fået navn efter floden Amur.
Med sin meget tykke vinterpels og store øjepletter er amurleoparden forskellig fra den mere almindelige afrikanske leopard. Af udseende minder amurleoparden næsten om en brun sneleopard.
Referencer
Lexopen
Zoonyt 2002 3 Efterår
Eksterne henvisninger
Leoparder |
14 | https://da.wikipedia.org/wiki/Amur | Amur | Amur (evenkisk: Тамур, ; , ; , ; manchuisk: , , ) er en 2.824 km lang flod i det sydøstligste Sibirien. Amur dannes, hvor floden Sjilka fra Jablonovy-bjergene flyder sammen med Argun fra Hinggan-bjergene. Amur danner over en lang strækning grænsen mellem det kinesiske Manchuriet og Rusland, inden den løber mod nord ved Khabarovsk for at udmunde i det Okhotske Hav nær Tatarstrædet.
Amurs flodsystem
Med et afvandingsareal på 1.855.000 km² har Amur det 4. største i Rusland efter Jenisej, Ob og Lena og er verdens 10. længste flodsystem. Amurs flodsystem fra kildefloden Arguns uspring er 4.444 km langt. og omfatter 10.610 floder (hvoraf 1.684 vandløb er kortere end 10 km) og 61.426 søer med et areal på 10 599 km² (herunder stagnerende Torreyskie søer).
Amurs floddal betragtes som tre afsnit: i den øverste del af Amurs løb, til udmundingen af floden Zeja, ca. 880 km, er strømhastigheden 5,3 km/t, i den midterste del af Amurs løb, fra udmundingen af Zeja til udmundingen af Ussuri, ca. 975 km, er strømhastigheden 5,5 km/t, og i den nedre del af Amurs løb, fra udmundingen af Ussuri til Nikolaevsk-on-Amur, ca. 966 km, er strømhastigheden 4,2 km/t.
Regn udgør 75% af den årlige afstrømning fra Amur og sommer- og efterårsregnskyl medfører store udsving i vandstanden, der har væsentlig indflydelse på forholdene i floden og floddalen. Vandstanden i flodlejet stiger op til 10-15 meter i de øverste og midterste dele af floden og op til 6-8 m på den nedre del af Amur. Amur oversvømmer floddalen 4-6 gange årligt i forbindelse med kraftige nedbør. I de midterste og nedre dele af Amur er der observeret oversvømmelser i en brede på op til 10-25 km i op til 70 dage, hvilket kan resultere i delvis oversvømmelse af større byer som Blagovesjtjensk, Khabarovsk. I 1897, 1928 og 1956 var der omfattende oversvømmelser. Efter opførelsen af vandkraftværker på de vigtigste bifloder Zeja, Bureja og Sunkhuatszjan er sommer/efterårs oversvømmelserne i floden og mindre udtalte i den nederste del og øger kun vandstanden med 3-6 m. Amurs øvre løb fryser i begyndelsen af november, den nederste del i slutningen af november. Amur er isfri fra slutningen af april i de nedre dele, i begyndelsen af maj i de øvre. Amur er sejlbar i hele sin længde.
Ved udmundingen af Amur i Okhotske Hav er tidevandet mellem 1,5 og 2,6 m.
Byer
Byerne Blagovesjtjensk, Heihe, Khabarovsk, Amursk, Komsomolsk-na-Amure og Nikolajevsk-na-Amure liggere ved Amur.
Bifloder
Se også
Amurleopard (Panthera pardus orientalis)
Amurtiger (Panthera tigris altaica)
Amur-Korktræ (Phellodendron amurense)
Kilder
Eksterne henvisninger
Vandløb i Kina
Floder i Khabarovsk kraj
Floder i Jødiske autonome oblast
Floder i Zabajkalskij kraj
Floder i Amur oblast |
16 | https://da.wikipedia.org/wiki/Biologi | Biologi | Biologi er studiet af liv (organismer). Ordet er sammensat af de to græske ord bios, som betyder liv, og logia der kan oversættes med "læren om".
Biologiens historie
Biologien kan føre sine rødder tilbage til det gamle Grækenland. Specielt Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) gjorde mange iagttagelser om dyr og planters levevis og organiserede disse iagttagelser i teorier. Teorierne holdt sig i mere eller mindre uforandret form helt frem til 1400- og 1500-tallet.
I 1600-tallet blev mikroskopet opfundet og banede dermed vej for en mindre revolution inden for faget. Fx så man for første gang små encellede dyr, bakterier og sædceller. Mikroskopet var med til at rykke kraftigt til diskussionen omkring livets oprindelse, og om hvorvidt liv kunne opstå spontant. En diskussion som fortsatte helt op til Louis Pasteurs forsøg i 1800-tallet og Charles Darwins udgivelse af Arternes oprindelse (The Origin of Species by Means of Natural Selection) i 1859. Evolutionsteorien blev udviklet af Charles Darwin og var drivkraften i de fremskridt som blev gjort inden for biologien i de følgende år.
Wilhelm Johannsen “opfandt” navnet gen i begyndelsen af det 20. århundrede og dette sammen med opdagelsen af, at de nedarvede egenskaber ligger gemt i kromosomer, medførte store fremskridt inden for arvelighedslæren igennem den første del af det 20. århundrede.
I 1953 fastslog James Watson og Francis Crick strukturen af DNA, det molekyle hvori det genetiske arvemateriale opbevares i alle kendte, levende organismer.
Personer med væsentlig indflydelse på biologiens historie
Aristoteles
Anton van Leeuwenhoek
Carl von Linné
Francesco Redi
Charles Darwin
Louis Pasteur
Johann Gregor Mendel
James Watson
Francis Crick
Martinus Beijerinck
Sergei Winogradsky
Forskellige grene inden for biologi
Biologer studerer generelle principper for hvordan levende organismer virker og er organiseret:
På det molekylære plan i molekylærbiologi, biokemi og genetik.
På det mikroskopiske plan i cellebiologi og fysiologi
Archaea – Arkebakterier
Monera – Bakterier
Protista – Mere komplekse encellede organismer og alger
Fungi – Svampe, gærceller
Plantae – Planter
Botanik
Animalia – Dyr, inklusive mennesker
Zoologi
Entomologi
Zoopatologi
Adfærd
Etologi
Kryptozoologi
På individplan i anatomi og etnologi
På populationsniveau med økologi
Skatologi
Humanbiologi
Ifølge nyere forskning; bl.a.
Tree of Life web project: Life on Earth
bliver organismer klassificeret på en nyere måde – se organisme og systematik.
Svenskeren Carl von Linné var den første der forsøgte at opdele alt levende i en systematik; hans Systema naturae bruges (med lidt ændringer) den dag i dag.
Et af de centrale emner inden for biologi er evolution, som er en teori der blev underbygget af Charles Darwin. En organismes evolution kan studeres ved hjælp af molekylærbiologi, hvor man analyserer gener og proteiner. Evolution kan også studeres som palæontologer gør det, ved at studere fossiler.
Billeder
Se også
Biolog
Kemi
Naturvidenskab
Økologi
Glykobiologi
Eksterne henvisninger
Biologi ved Københavns Universitet Introduktion til biologiuddannelsen ved Københavns Universitet.
Bioteknologi ved DTU Introduktion til uddannelserne og forskningen ved Danmarks Tekniske Universitet.
BIOWEB – Lær biologi på internettet
Science Daily: 2003-10-31, Scientists Find Evolution Of Life Helped Keep Earth Habitable
17 December, 2003, BBCNews: Oldest evidence of photosynthesis Citat: "... If their findings are correct, life was very sophisticated, very early on in Earth history," said Buick ... But life may be older and more robust than we thought ..."
Vejvisere:
Biology I Reference Sites
Animalia Kingdom Reference Sites
Plant Kingdom Reference Sites
Microbiology Web Sites
Cell Biology – School and University – Graphics
Alphabetical list of bio sites
Videregående uddannelser i Danmark
Naturvidenskab
Akademiske discipliner
Skolefag |
18 | https://da.wikipedia.org/wiki/B | B | B, b er det andet bogstav i det latinske alfabetet.
Bogstavet B blev ikke brugt i etruskisk, fordi dette sprog ikke havde stemt lukkelyd. Alligevel var etruskerne bekendt med bogstavet, som var afledt af det græske beta. Dets latinske lydværdi skyldtes højst sandsynligt græsk indflydelse. Det semitiske bogstav bet blev også udtalt som /b/. Den originale baggrund for symbolet var 'hus'.
I det hexadecimale talsystem repræsenterer B et ciffer med værdien 11.
Eksterne henvisninger
Latinske bogstaver |
19 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bak | Bak | Bak er i skibsterminologi betegnelsen for den forreste del af skibsdækket, gerne opbygget.
Skibsterminologi |
21 | https://da.wikipedia.org/wiki/Barkentine | Barkentine | En barkentine er i skibsterminologi betegnelsen for et fartøj med mindst tre master hvoraf kun den forreste fører råsejl, mens de øvrige har gaffelsejl. Blev også omtalt som skonnertbarker.
Historie
Barkentiner var almindelige fra omkring 1800 til begyndelsen af 1900-tallet. De kombinerede hurtigheden fra råsejlene med manøvredygtigheden fra gaffelsejlene. Da deres sejlføring krævede mindre mandskab end barkernes, overlevede de typisk i længere tid i konkurrencen med damp- og motorskibene.
Skema over tremastede sejlskibe
Noter
Flere barkentiner
Se også
Transport
Eksterne henvisninger
Skibstyper |
22 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bom%20%28skibsteknologi%29 | Bom (skibsteknologi) | En bom er i skibsterminologi betegnelsen for et rundholt i et sejls underkant, gerne forbundet med masten fortil.
Bom er det plattyske ord for træ (højtysk: Baum).
Se også
Bom (redskabsgymnastik)
Skibsterminologi |
23 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bov | Bov | Bov har flere betydninger:
Stednavne
Bov (Burkal Sogn) – en bebyggelse og et ejerlav i Burkal Sogn, Aabenraa Kommune
Bov (Padborg) – en landsby mellem Kruså og Padborg nær grænsen til Tyskland og et ejerlav i Bov Sogn, Aabenraa Kommune
Bov Sogn – et sogn i Aabenraa Provsti (Haderslev Stift)
Bov Kommune – indtil 2007 en kommune i Sønderjyllands Amt
Bylderup-Bov – en by i Aabenraa Kommune.
Andet
Bov (udskæring) – skulderpartiet på et slagtet dyr
Bov (skibsterminologi) – forenden af et skib eller båd
Bove ud – gøre et anker klar til at lade falde
Se også
Slaget ved Bov – det første feltslag under Treårskrigen 1848-50, ved landsbyen Bov
Bovport – den forreste port (åbning) på en færge
Bovspryd – en svær stang, der peger fremad og opad fra skibets forende |
25 | https://da.wikipedia.org/wiki/Brig | Brig | En brig er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj der fører råsejl på begge master.
Se også
Transport
Brigantine
Eksterne henvisninger
Skibstyper |
26 | https://da.wikipedia.org/wiki/Brigantine | Brigantine | En brigantine er i skibsterminologi betegnelsen for et tomastet fartøj, der på forreste mast, (fokkemasten), kun fører råsejl. På stormasten føres råsejl og
evt. gaffelsejl. Typen dukker op i slutningen af 1600-tallet, og findes i flere varianter. Den betegnes også som en snau (snav, snov). Typen udvikles efterhånden til den større brig med bramsejl på begge master.
Kilder
Se også
Transport
Skibstyper |
27 | https://da.wikipedia.org/wiki/Birem | Birem | En birem var en skibstype fra antikken. Navnet kommer fra latinsk biremis, ("to årer"), og betegner en type galej, hvor roerne var fordelt over to dæk. Den græske betegnelse er διήρης (dieres), og derfor bruges ordet "diere" også til at betegne denne skibstype. Biremen var i nogle hundrede år det vigtigste krigsskib i Middelhavet, men blev så afløst af trieren, der havde en ekstra række årer. Galejer med to rækker årer fortsatte med at eksistere, i form af handelsskibe og lette opklaringsskibe.
Oprindelse
De tidligste illustrationer af søslag - for eksempel Ramses III's gravkapel fra det 12. århundrede f.v.t. - vises skibe med én række roere, og det er tydeligt, at skibene primært var platforme for bueskytter og andre krigere med kasteskyts. I Homers beretning om den trojanske krig (cirka 1200 f.v.t) omtales flere skibe, men det fremgår, at deres væsentligste opgave var at transportere krigere frem til en kamp, der foregik på landjorden.
Det markante skift i søkrigsførelsen kom med opfindelsen af vædderstævnen. Casson mener, at den fandt sted lidt efter 1000 f.v.t. og han sammenligner effekten af den med det, der skete, da søartilleriet blev opfundet omkring 2.500 år senere. Vædderstævnen stillede helt nye krav til skibenes udformning. De lange slanke skibe var let byggede og dermed sårbare over for angreb. Desuden havde de en vendediameter, der gjorde dem mindre egnede til selv at angribe. Svaret på dette problem var at gøre skibene kraftigere og fordele roerne på to rækker, så der ud over de sædvanlige roere i bunden af skibet også kom en række roere på en dæk over dem.
Med den ekstra række roere var biremen født, men man ved ikke, hvor i Middelhavsområdet det skete først. Der findes græske vaser fra det 7. århundrede f.v.t., hvor man kan se vædderstævn og et ekstra dæk (til bueskytter m.v.), men kun én række roere, hvorimod den assyriske kong Sankeribs palads havde illustrationer af ægte biremer, med to rækker roere, og et ekstra dæk til krigere ovenover. Vægfrisen i Ninive viste formentlig de fønikiske indbyggere i Tyr, der flygtede over havet efter Sankeribs angreb omkring år 700. På den baggrund har Casson vurderet, at fønikerne var ophavsmænd til de første biremer.
Anvendelse
Udviklingen af biremen betød at tidligere tiders pentekontere (med 25 årer i hver side) og triakontere (med 15 årer i hver side) nu blev bygget som kortere skibe med samme antal årer, men med roerne fordelt på to niveauer. Biremerne havde en mast, der kunne lægges ned, og rigningen bestod af et firkantet råsejl. Datidens søkrig blev overvejende udført med almindelige handelsskibe, og kun de rigeste bystater havde midler til at opbygge egentlige flåder af krigsskibe. I 490 f.v.t. rådede bystaten Athen således kun over to egentlige krigsskibe, som blev suppleret med 48 handelsskibe. På samtidige illustrationer ses skibene oftest med kun én række årer, hvilket tyder på, at man til dagligt brug sparede på besætningen. I løbet af det 5. århundrede f.v.t. overtog trieren - som havde en ekstra række roere - pentekonterens rolle som det vigtigste krigsskib.
Udviklingen af trieren betød imidlertid ikke, at biremen forsvandt. For eksempel blev der i de lande, der opstod efter Alexander den Stores død bygget galejer, der havde to eller tre rækker årer som biremer eller trierer, men som havde flere roere ved hver åre. Dionysius I af Syrakus (ca. 432–367 f.v.t.) har fået æren af at have indført "femmere" og "seksere", hvor der var hemholdsvis fem og seks roere, der delte tre rækker årer mellem sig. I Karthago greb man ideen med dobbelt bemanding af årerne og videreudviklede den type pentekontere, der havde årer i to niveauer, til en quadrirem, hvor hvert niveau havde to roere. Quadriremen havde stort set samme størrelse som den klassiske trier, og dens kompakte form gjorde den til et hurtigt og modstandsdygtigt skib, og typen blev anvendt i de fleste flåder i Middelhavet i adskillige hundrede år. Efter Alexander den Stores død i 323 f.v.t. konkurrerede de stater, hans generaler skabte, hårdnakket om magten til søs. Kilderne fortæller, at Antigonos - der regerede over store dele af Lilleasien og de omkringliggende øer - fik bygget tre "Niere" og 10 "Tiere", og sagkundskaben mener, at disse meget store skibe var biremer med to rækker årer. Galejer med mere end tre eller fire roere i hver side kaldes typisk en polyrem.
Biremerne fortsatte gennem antikken som lette krigsskibe, og i Romerriget var liburniaen det vigtigste hurtige skib, anvendt til piratjagt, patruljering og transport af vigtige personer og meddelelser. Liburniaen var en birem, men i forhold til den traditionelle græske model var rigningen udbygget med en lille formast og et forsejl, der især gjorde gavn ved styring af skibet. Efter det Vestromerske riges fald blev biremen det centrale krigsskib i den byzantinske (østromerske) flåde, nu udrustet med græsk ild, og omtalt som dromon. Pryor skriver, at dromonen fandtes i en let udgave med én række årer og en kraftigere version, med to rækker, altså en birem. Op gennem middelalderen blev der fortsat bygget galejer af birem-typen, men fra omkring det 12. århundrede begyndte landene omkring Middelhavet at standardisere deres galejer til en slank type med én række årer, enten med to mand per åre eller også med to mand, der sad forskudt for hinanden - i samme niveau - med hver sin åre. Sidstnævnte type var især populær i de italienske bystater Genua og Venedig, og den blev videreudviklet med flere roere, der delte samme åbning i skibssiden. De største galejer havde også kun én række årer, men flere mand per åre. Herefter forsvandt biremen - forstået som et skib med årer i to niveauer.
De vigtigste galejtyper i Middelhavet i antikken
Noter
Litteratur
Coates, John, The Naval Architecture and Oar Systems of Ancient Galleys, i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times. Conway Maritime, London, 1995. , side 127-141.
Morrison, John, The Hellenistic Oared Warships 399-31 BC, i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times. Conway Maritime, London, 1995. , side 66-77.
Pryor, John H., Geography, technology and war: Studies in the maritime history of the Mediterranean 649-1571. Cambridge University Press, Cambridge. 1992. 0-521-42892-0 link til detaljer
Pryor, John H. From Dromôn to Galea, i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times. Conway Maritime, London, 1995. , side 101-116.
Wallinga, H.T., The Ancestry of the Trireme, i Morrison, John S. & Gardiner, Robert (red.), The Age of the Galley: Mediterranean Oared Vessels Since Pre-Classical Times. Conway Maritime, London, 1995. , side 36-48.
Skibstyper
Antikken
Menneskedrevne søfartøjer |
30 | https://da.wikipedia.org/wiki/Carl%20Barks | Carl Barks | Carl Barks (født 27. marts 1901, død 25. august 2000) var tegner og forfatter dels hos Walt Disney Companys tegnefilmafdeling, dels hos forlag der lavede tegneserier for Walt Disney Company.
Barks begyndte at arbejde for Disney Company i 1935, et år efter Anders Ands debut.
Han var bl.a. med i andeteamet som assistent og in-betweener med instruktøren Jack King og Chuck Couch, Harry Reeves og Jack Hannah og var med til at lave tegnefilm som Donald's Nephews (1938), Donald's Cousin Gus (1939), Timber (1941), The Vanishing Private (1942) og The Plastics Inventor (1944).
Barks stoppede frustreret over arbejdsbetingelserne i 1942. Barks fik senere arbejde hos Western Publishing, hvor han fra begyndelsen håbede på selv at skabe nye figurer, men han blev kun bedt om at lave Anders And-tegneserier. Han lavede dog tidligt en række serier med Bruno Bjørn, en bjørn med det samme koleriske temperament som anden.
Barks producerede serier i de næste tre årtier. Ud over at give Anders And en mere behagelig og knap så hidsig personlighed, omgav han ham med en række excentriske og farverige figurer som Joakim von And – den rigeste and i verden, Fætter Højben – Anders' ufattelig heldige fætter, opfinderen Georg Gearløs, Bjørne-banden, troldkvinden Hexia de Trick og Grønspætterne – den verdensomspændende spejder-organisation. Han "opdagede" også grundstoffet bombastium.
De som arbejder hos Disney eller dets licenshavere, gjorde det først anonymt; historierne bar kun Disneys navn og et kort identifikationsnummer. Læserne af Anders And- og Onkel Joakim-historierne op gennem 1940'erne, 50'erne og 60'erne navngav derfor deres yndlingstegner med synonymet Den gode tegner.
Årsagen til det anonyme, men meget rammende navn var at udgiveren af Disney-tegneserier – Western Publishing – ikke ønskede at skaberne skulle komme i kontakt med deres fans og derfor forsøgte at forhindre enhver kommunikation mellem dem. De var bl.a. bange for at skaberne af serierne ville kræve langt mere i løn hvis deres popularitet blev kendt.
Alligevel lykkedes det omkring 1965 for fans – gennem Disney-studierne – at finde frem til at Den gode tegners virkelige navn var Carl Barks. I dag er det mere reglen end undtagelsen at Disney-tegnere og -forfattere krediteres i bladene.
Barks' historier var populære ikke kun blandt børn, men også blandt voksne. Til trods for at Barks kun har rejst meget lidt, har han ladet sine ænder rejse kloden rundt til de mest mærkelige og afsides steder.
Carl Barks gik på pension i 1966, men han fortsatte med at skrive en del historier for Western. Han begyndte at lave oliemalerier med scener fra sine historier, og de blev hurtigt mange penge værd.
Carl Barks besøgte Danmark i 1994 som led i en Europa-turné arrangeret af Egmont. Han ankom 9. juni med Oslobåden og besøgte de næste 4 dage bl.a. Tivoli, Nationalmuseet (hvor 28 af hans malerier var udstillet) og Det Kulørte Bibliotek.
Carl Barks døde den 25. august 2000, 99 år gammel.
I Danmark var han hovedleverandør af andehistorier fra det første nummer af Anders And & Co. i 1949 til 1963, hvor andre andetegnere gradvis overtog pladsen. Takket være hans store popularitet er hans historier genoptrykt i senere numre, og aldrig tidligere oversatte historier er blevet trykt. Tillige er flere af hans lange andehistorier udgivet som solohæfter og månedshæfter fra Gutenberghus.
I et stort fællesnordisk projekt blev Carl Barks' komplette Disney-tegneserier genudgivet 2005-2008 i 30 luksusbind i 10 kassetter som Carl Barks' Samlede Værker. I Norge fortsætter serien med Barks' andet arbejde (vittighedstegninger, ikke-Disney-tegneserier, tegnefilmsskitser og malerier) i fire bind samt to oversigtsbøger om Barks arbejder.
Som den eneste udlænding blev Carl Barks en del af den danske kulturkanon i 2006 med den lange historie Anders And og den gyldne hjelm.
Bibliografi
Michael Barrier, Carl Barks and the Art of Comic Book, USA 1981, kan findes på Inducks.
Donald Ault, Carl Barks Conversations, University Press of Mississippi, Jackson (Mississippi) 2003, kan findes på Inducks. Aults bog indeholder samtlige interviews som Barks har givet mellem 1962 og 2000 (Thomas Andrae, Michael Barrier, Bill Blackbeard, E. B. Boatner, Glenn Bray, Paul Ciotti, Sébastien Durand, Bob Foster, Didier Ghez, Stephen Gong, Leonardo Gori, Bruce Hamilton, Gottfried Helnwein, Markku Kivekas, Michael Naiman, Bill Spicer, Francesco Stajano, Klaus Strzyz, Edward Summer, Erik Svane, Don Thompson, Maggie Thompson, Malcolm Willits, Nicky Wright, og Lynda Ault).
Litteratur
Jakob Stegelmann: Den gode tegner (Aschehoug, 1995 – )
Peter Hartung: Manden og anden (Bogfabrikken, 1994 – )
S. Vraa, P.B. Pedersen & P. Spærhage: Det komplette danske Carl Barks indeks (Århus Tegneserieloge, 4. udg. 1999 – )
Steffen Kronborg: Carl Barks-andalyser – en andtologi (Eget forlag, 1986 – )
Steffen Kronborg: Andre andalyser – en ny andtologi (Eget forlag, 1988 – )
Brian Iskov: Den store Troldspejlsbog (Forlaget Carlsen, 2010)
"Ethvert Givent Menneske" interview med Erik Svane, Rackham # 3, April 2001, forside & s 8-12
Se også
Disney-tegneserier af Carl Barks
Kildeangivelser
Eksterne henvisninger
Carl Barks' samlede værker
Carl Barks af Peter Barks Kylling
Carl Barks oliemalerier
Video-klip med Carl Barks
Carl Barks på ComicWiki
Den gode tegner på ComicWiki
Indeks i INDUCKS
Disney
Anders And-tegnere
Tegneserietegnere fra USA
Tegneserieforfattere fra USA
Personer fra Oregon
Disney Legends |
32 | https://da.wikipedia.org/wiki/C | C | C er det tredje bogstav i det danske og latinske alfabet. I det etruskiske sprog stemte lukkelyde, så de overtog det græske gamma for at skrive /k/. I begyndelsen brugte romerne C for både /k/ og /g/. Måske på et endnu tidligere tidspunkt, var det alene /g/, mens de brugte K for /k/. Enkelte hævder, at det semitiske gîmel var et billede af en kamel. /k/ udviklede ganelyd og velare allophoner på latin, højst sandsynlig efter etruskisk indflydelse. Derfor har bogstavet C mange forskellige lydværdier i dag. Blandt disse /k/ og /s/ på fransk, /k/ og /T/ (som engelsk Th i Thin) i europæisk spansk, /k/ og /tS/ (som engelsk Ch) i italiensk.
Se også Alfabet#Udtale.
I det hexadecimale talsystem (og andre talsystemer med grundtal større end 12) repræsenterer C et ciffer med værdien 12.
Eksterne henvisninger
Latinske bogstaver |
34 | https://da.wikipedia.org/wiki/CPU | CPU | Central Processing Unit (forkortet "CPU"), også kaldet centralenhed eller i daglig tale blot processor. Historisk set er CPU'en en separat enhed, men i dag bruges begrebet til at betegne hele mikroprocessorer, hvori CPU'en er den centrale regneenhed. CPU'erne foretager størstedelen af beregningerne i en computer (fx en PC eller et indlejret system).
Der findes forskellige typer af CPU'er. De mest kendte i personlige computere er fra Intel, AMD, Sun, Motorola og Transmeta. Det ses ofte, at man sætter flere CPU'er sammen i en computer (SMP) for at opnå større regnekraft.
CPU'ers "hastighed" angives med SI-enheden for frekvens Hertz (Hz) til at betegne, hvor mange regnecyklusser, de kan gennemføre per sekund. Fra 1970'eren og indtil årtusindskiftet blev CPU-frekvenser angivet i megahertz og siden i gigahertz.
Kerner
Kernen i CPU'en er der, hvor beregningerne foretages, og det er almindeligt, at producenterne indlægger flere kerner i en CPU. Designet af hver kerne er identisk, og de kan foretage samme type beregninger med samme hastighed. At producere en processor med flere kerner letter designomkostningerne betydeligt, da man, i stedet for at designe en dobbelt så stor og effektiv kerne, kan nøjes med at anvende flere af samme arkitektur og lade dem udføre beregningerne sideløbende. At udnytte en CPU med flere kerner stiller krav til de programmer, man kører på computeren, da programmerne skal optimeres til at sprede de nødvendige beregninger ud over alle kernerne. Mange programmer er begrænset til kun at udnytte en kerne, og derfor kan ydedelsesforbedringerne for et enkelt program være minimale ved at bruge en CPU med flere kerner. Flere kerner kan imidlertid være en stor fordel, hvis man kører flere krævende programmer på sin computer samtidig, da programmerne kan deles ud over kernerne.
AMD var først på markedet med en 2-kernet processor, som hed Athlon X2. Intel lavede derefter deres Pentium D processor. I dag ser man CPU'er med mere end 22 kerner i servermiljøer.
Pipelining
I dag benytter de fleste CPU'er instruktionspipelining, der betyder, at en CPU kan starte en ny instruktion hver cyklus. Visse CPU'er kan have 10-20 instruktioner i gang samtidigt.
Single Instruction Multiple Data (SIMD)
Nogle CPU'er understøtter også SIMD – vektor processering. Hos Intel Pentium 4 hedder det MMX/SSE/SSE2, og i Motorola's G4 hedder det AltiVec Velocity Engine.
Både pipelining og SIMD gør CPU-hastigheden potentielt hurtigere, men pipelining kræver, at oversættere (eng. compiler) flytter rundt på instruktionsrækkefølgen, så de bliver optimeret til pipelining. For at SIMD skal udføre programmer hurtigere, er det nødvendigt at optimere dem til det.
CPU-arkitekturer
Hoved-CPU-arkitekturen i en PC eller et indlejret system afgør almindeligvis også, hvilke styresystemer (eng. Operativ System, OS) der kan anvendes:
Intel x86, Intel Pentium.
AMD x86, AMD K5, K6. Anvendes i PC, som f.eks. kan køre DOS, Microsoft Windows eller en Unix variant: Linux, FreeBSD og OpenBSD.
Motorola, IBM PowerPC G3, G4, G5. Anvendes i IBM's CHRP. Apple Macintosh kan f.eks. køre Apple Mac OS X (FreeBSD- og MACH-baseret).
SUN Sparc, UltraSparc. Anvendes i PC som f.eks. kan køre SUN Solaris.
Acorn (nu Intel) ARM, StrongARM.
Intel Xscale (ARM baseret).
Transmeta
Crusoe. Crusoe processoren kan effektivt simulere en x86 processor.
Efficeon. Transmeta.com: Efficeon , Efficeon CPU Chosen by HP for Blade PC
Eksterne henvisninger
Google: Processors
Apple: What is AltiVec?
x86, Pentium og Xeon serierne. (PC)
K5, K6, Athlon, ThunderBird. (PC)
Sun Sparc
680xx (Amiga/Macintosh), PowerPC (Macintosh)
Crusoe (PDA og notebooks)
INSTRUCTION PIPELINING
13 May, 2002, Nasa hunts net for shuttle parts
CPU hastigheder
"Chaos in computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut for information og automation, INRIA. (pdf)
Noter |
36 | https://da.wikipedia.org/wiki/Danmark | Danmark | Danmark, officielt Kongeriget Danmark, er et land i Skandinavien og en suveræn stat. Det er den sydligste af de skandinaviske nationer, sydvest for Sverige og syd for Norge, og det grænser op til Tyskland mod syd. Grønland og Færøerne indgår også i den danske stat som rigsdele med selvstyre indenfor Danmarks Rige (Danmarks forhold til rigsdelene kaldes Rigsfællesskabet).
Danmark er omgivet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på henholdsvis vest-, nord- og østsiden af Jylland, og Kattegat og Østersøen henholdsvis nord og syd for de danske øer.
Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme, med de største øer Sjælland, Nørrejyske Ø og Fyn. Landet er kendetegnet ved flad, dyrkbar jord og sandkyst, lav højde og tempereret klima. Danmark har et samlet areal på 43.094 km², heraf er vandarealet på 700 km²; det samlede areal inklusive Grønland og Færøerne er 2.210.573 km².
De tidligste sikre tegn på menneskelig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den ældre stenalder for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i vikingetiden ikke mindst under Knud den Store, senere i middelalderen under Valdemarerne og i Kalmarunionen) og indimellem disse opløsningsperioder og borgerkrige. Den seneste danske borgerkrig var Grevens Fejde i 1534–36, der ledte til reformationen i Danmark 1536. De følgende århundreder blev præget af svenskekrigene, der efterhånden førte til Danmarks tab af Skånelandene. Forfatningsmæssigt blev det hidtidige adelsvælde i 1660 afløst af enevælden. Med underskrivelsen grundlovsdag 1849 af den danske grundlov blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved systemskiftet 1901 slog parlamentarismen igennem. Industrialiseringen i Danmark fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig økonomisk vækst. Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig førte til en udenrigspolitisk nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af NATO. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu EU).
1. oktober 2022 var folketallet 5.928.364. Ved den første folketælling i 1735 var der 718.000 danskere. Siden da er befolkningstallet steget stort set uafbrudt, primært fordi den forventede levealder er blevet meget længere. Derudover har der siden 1960'erne i de fleste år været positiv nettoindvandring til Danmark. 1. januar 2021 udgjorde indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik i alt 817.000 personer, svarende til 14 % af den samlede befolkning.
Dansk er det officielle sprog. Danmark har konstitutionelt monarki, og statsministeren fungerer som regeringschef, mens Folketinget er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i fem regioner og 98 kommuner.
Danmark betragtes med et bruttonationalprodukt på 2.504,2 milliarder kr. i 2021 (427.700 kr. pr. indbygger) som et rigt land. Velstanden skabes hovedsageligt i servicesektoren, hvor omkring 80 % af de beskæftigede arbejder.
Etymologi
Danmark (Denamearc) nævnes i et manuskript der også indeholder den Angelsaksiske Krønike, nærmere betegnet The Abingdon Chronicle II. I manuskriptet, som menes at være nedskrevet i det 11. århundrede, genfortælles Orosius på angelsaksisk, og i det pågældende afsnit berettes om nordmanden Ottar – den angelsaksiske genfortælling blev i ældre tid traditionelt tilskrevet Alfred den Store (849–899). Den latinske sammenstilling In marca vel regno Danorum forekommer hos den østfrankiske krønikeskriver Regino af Prüm som her skildrer Otto I i år 965 indkalder til bispe-møde.
Ordet Danmark er også nævnt på Jellingstenene, som daterer sig til år ca. 950.
Ordet Danmark består af to led. Forstavelsen "Dan-" henviser til danerne eller, ifølge Saxo, til sagnkongen Dan. Der er utallige referencer til daner forskellige steder i Europa hos både antikkens græske og romerske historikere (som Gregor af Tours, Jordanes og Procopius) og hos middelalderens (som Adam af Bremen, Beowulf, Widsith og Ældre Edda)
På norrønt blev folket i flertal kaldt "danir", som kan betyde noget i retning af "fladlandsbeboere". "Daner" er sandsynligvis en afledning af det indoeuropæiske *dhen-, som betyder "flade, fladt bræt".
Ordet Danmark kan altså have betydet "fladlandsbeboernes grænseland" og var muligvis i begyndelsen begrænset til skovene i Slesvig, altså danernes grænseland til tyskerne mod syd.
"Mark" blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen "grænseland", og den politiske tone genfindes også i ordet, og embedet, markgrevskab, ligesom endelsen muligvis også har forbindelse til skovområder som Finnmark eller Telemark.
Mens "Danmark", i almindelig sprogbrug entydigt refererer til konge-riget og nationalstaten Danmark, så dukker identiske eller lignende stednavne også op i den svenske geografi: , sogn i Uppsala län; Dannemark, en ø i skærgården ved Göteborg, et skovområde i Karlshamn, Blekinge; Dannemarka, Västra Götalands län, vest for Vättern.
Historie
Forhistorie fra oldtid til vikingetid (10500 f.Kr. – 1047 e.Kr.)
Den danske forhistorie før stenalderen er mest geologisk historie, fordi der ikke er sikre tegn på mennesker. Man har spekuleret i, at neandertalere for 100.000 år siden eller mere har opholdt sig i det nuværende Danmark, men der er ikke klare tegn herpå. For cirka 15.000 år siden begyndte indlandsisen at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Herpå fulgte i de næste årtusinder tre forskellige indvandringsbølger til Danmark: For ca. 10.000 år siden (ca. 8.000 f.Kr.) indvandrede nogle jægere og samlere, som ifølge DNA-analyser var små og meget mørkhudede med grå eller blålige øjne. Derefter fulgte for ca. 6.000 år siden (4.000 år f. Kr.) det folk, der bragte agerbrug til landet, og dermed lod bondestenalderen afløse jægerstenalderen. Og ca. 1.000 år senere (omkring 3.000 f.Kr.) kom endelig et hyrdefolk (kendt som Jamna-kulturen) med oprindelse i Østeuropa, der med stor sandsynlighed medbragte det indoeuropæiske sprog, som dansk nedstammer fra.
Cirka 1700 f.Kr. begyndte bronzealderen i Danmark, og cirka 500 f.Kr. fulgte jernalderen. Sidstnævnte var underinddelt i keltisk jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder. Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom vidner det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø.
Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. Den nordiske regions forhistoriske tid, og såvel den efterfølgende vikingetid, omtales også, selv af historikerne, som oldtid. Her begynder de nordfra-kommende (danske, svenske og norske) vikinger at hærge og handle i det meste af Europa. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder. Fra denne tid stammer Jellingstenene og Gorm den Gamle, som er den første konge i den traditionelle danske kongerække. I vikingetiden kaldtes Danmark for Tanmaurk. Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde. Fra slutningen af 800-tallet blev der grundlagt danske bosættelser i England, og i 1013 og igen i 1016 erobrede danske konger hele England. Efter Knud den Store blev vikingeimperiet igen svækket, og England gik tabt. Da Svend Estridsen fik tronen i 1047, var Danmarks tid som vikingemagt forbi.
Middelalder (1047–1536)
Efter ca. 1050 begynder en periode, hvor en mere fredelig kontakt med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning, f.eks. med indførelse af kristendommen, kulturpåvirkninger og nye driftsformer for landbrugene. Andre tre forhold fik også større betydning: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde, f.eks. under Valdemarerne, og striden med Hanseforbundet.
Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigspolitisk forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397. Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant politisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.
Reformationen og tabte krige (1536–1660)
I 1534-36 oplevede Danmark sin sidste borgerkrig i form af Grevens Fejde mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Den førte til reformationen i 1536 med overgang til en luthersk protestantisme og tab af pavens og kirkens indflydelse, der udgjorde et markant skifte i Danmarks historie. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen, dog blev meget af rigdommen brugt til krigsførelse. Tydeligst er dette eksemplificeret ved renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i trediveårskrigen i Tyskland. Den fortsatte kamp mod Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.
Enevælde, tab af Norge og Guldalder (1660-1848)
Umiddelbart efter Karl Gustav-krigene gennemførte kongen et statskup i 1660, hvor han afskaffede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet. En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet økonomisk fremgang. Denne blev afbrudt af Englandskrigene, da englænderne bombarderede København i 1807 og tog den danske flåde. Danmarks sluttede sig til Napoleon, mens Sverige allierede sig med England. Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst. I 1813 oplevede Danmark en statsbankerot, men fra 1830'erne startede den såkaldte kornsalgsperiode, en langvarig højkonjunktur for landets vigtigste erhverv, landbruget. Kulturelt blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen) med forfattere som f.eks. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig.
Demokrati, industrialisering og besættelse (1849-1945)
Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Fordi Slesvig var et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var med i det Tyske forbund, udbrød der stridigheder mellem tilhængerne af Helstats- og Ejderpolitikken, som hver havde sit nationale synspunkt. Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig, som Danmark med hjælp fra England vandt. I forbindelse med revolutionerne i Europa i 1848 fik Danmark en demokratisk styreform med grundloven i 1849.
De underliggende brudlinjer i det sønderjyske spørgsmål var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Den tidligere støtte fra udlandet var der ikke længere, og hæren led nederlag, især i slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig.
Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene.
Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen), der begyndte med mælkecentrifugen i 1878, en forøget købekraft hos landbefolkningen og førte til et befolkningsoverskud, hvilket accelererede den tilstrømning fra land til by, som var begyndt allerede ti år før – fra 1870. Dermed fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft.
Husning af disse mange tilflyttere skete meget vilkårligt, hvilket ikke bremsede de epidemier, som hærgede København og de større provinsbyer allerede 16 år før andelsbevægelsen kom i gang. Gennem kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man dog efterhånden sat skik på folkesundheden.
På arbejdsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig. De sidste årtier af 1800-tallet blev præget af en langvarig forfatningskamp. Det godsejerdominerede parti Højre havde regeringsmagten i over 30 år (1870–1901), selvom oppositionspartiet Venstre havde flertal i Folketinget i det meste af perioden. I 1901 kom endelig systemskiftet, hvor Venstreministeriet Regeringen Deuntzer blev dannet. Siden har parlamentarismen været hovedreglen i Danmark.
Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange. Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915), og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig blev genforenet med Danmark 15. juni 1920, men afstemningen efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede. Bl.a. som følge af genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark. Tyskland holdt Danmark besat under 2. verdenskrig indtil 5. maj 1945, og Bornholm var derefter besat af sovjetiske tropper indtil den 5. april året efter. Den danske regering vedblev under den tyske besættelse at fungere indtil 1943, men der opstod efterhånden en modstandsbevægelse, der var medvirkende til, at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945. Island, der i 1918 var blevet et selvstændigt land i personalunion med Danmark, forlod i 1944 efter en folkeafstemning unionen og udråbte en republik.
Efterkrigstid (1945–1990)
I årene efter 2. verdenskrig var Europa delt ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949). Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande. Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. Herunder udbygningen af velfærdssamfundet, som regeringer af forskellig politisk observans var aktivt medvirkende til at forme. I 1960'erne skete en stor tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet sideløbende med en stærk udbygning af den offentlige sektor. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet. Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet trinvis udvidet. Med oliekrisen i 1973 startede en økonomisk recession, ligesom jordskredsvalget samme år førte til politisk ustabilitet. Samtidig havde Danmark et kronisk underskud på betalingsbalancen. Fra 1982 førte forskellige regeringer ledet af Poul Schlüter en stram økonomisk politik, der kulminerede med "kartoffelkuren". Årtiet blev på denne baggrund betegnet som "fattig-firserne".
Efter Den Kolde Krig (1990–)
Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak. I 1990 havde Schlüter-regeringernes stramme økonomiske politik skabt overskud på betalingsbalancen for første gang siden 1962. I løbet af 90'erne lykkedes det under Poul Nyrup Rasmussens regering at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt. Den såkaldte kickstart satte gang i en højkonjunktur, og arbejdsmarkedsreformer med vægt på aktiv arbejdsmarkedspolitik formindskede den strukturelle ledighed. I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udenlandske statsborgere, især fra den tredje verden, der kom hertil dels som flygtninge og dels som familiesammenførte. Efterhånden viste det sig at indvandringen skabte problemer, og diskussionen om hvilken politisk linje der skal lægges, har været og er stadig et aktuelt tema.
Udenrigspolitisk var årtiet der startede med årtusindskiftet, præget af terrorangrebet i USA den 11. september 2001, som udløste krigen i Afghanistan og senere i Irak, hvor den amerikansk ledede koalition af villige lande med dansk deltagelse angreb Irak og styrtede Saddam Husseins regering.
I 2005 tegnede 12 danskere hver en satirisk tegning af islams profet Muhammed for at sætte fokus på at ytringsfriheden var truet, hvilket førte til reaktioner fra muslimer i Danmark og udlandet. Efter tegningerne har spekulationer gået på, om Danmark skulle blive et mål for terror.
Indenrigspolitisk førte VK-regeringerne ledet af Anders Fogh Rasmussen en kontraktpolitik med skattestoppet som grundlag for den økonomiske politik. Fogh Rasmussen tilbragte 8 år i statsministeriet, indtil han trak sig tilbage for at overtage posten som generalsekretær i NATO.
Efterfølgeren, Lars Løkke Rasmussen tiltrådte i 2009 under finanskrisen, som bl.a. medførte stigende arbejdsløshed og et stort underskud på statsfinanserne. I 2011 blev han afløst af en S-SF-R-regering under Helle Thorning-Schmidt, der i det store og hele videreførte forgængerens økonomiske politik. I 2015 blev hun igen afløst af Lars Løkke Rasmussen, først i spidsen for en ren Venstre-regering og fra november 2016 i en koalitionsregering sammen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Et af de store økonomiske spørgsmål i årene lige efter årtusindskiftet var, hvorvidt den danske finanspolitik var holdbar på lang sigt i lyset af de forventede kommende befolkningsændringer med flere ældre. Efter flere økonomiske forlig, der har forbedret de langsigtede offentlige finanser, har såvel regeringen som de økonomiske vismænd siden 2012 vurderet, at finanspolitikken nu er holdbar på lang sigt. Ifølge vismændene vurderes finanspolitikken endda at være overholdbar, sådan at de fremtidige offentlige udgifter bliver mindre end skatteindtægterne.
Politik og regering
Danmark har konstitutionelt monarki, og det politiske system tager udgangspunkt i Grundloven af 1849. Statsministeren, Mette Frederiksen, er regeringschef. Før Grundloven af 1849 udgjorde Kongeloven fra 1665 det centrale stykke lovgivning i den danske forfatning. Visse dele af loven gælder fortsat. Danmark har repræsentativt demokrati, som i visse tilfælde afholder folkeafstemning ved vigtige beslutninger.
Rigsstyrelse
Monarken, Dronning Margrethe, er statsoverhoved med ceremonielle opgaver. Hun er afskåret fra at udføre politiske opgaver, men har en formel rolle i forhold til udnævnelse af og afskedigelse af regeringer og underskrivelse af vedtagede love. Disse opgaver er der dog fastlagt (i praksis ufravigelige) procedurer for.
Magtens tredeling
Styret er opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos regeringen, den lovgivende magt som ligger hos Folketinget og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Grundloven siger, at både monarken og Folketinget udgør den lovgivende magt, men dette betyder i praksis regeringen og Folketinget. Danmark har den evangelisk-lutherske kirke som statsreligion, men Grundloven sikrer religionsfrihed. Dog skal den danske regent være af evangelisk-luthersk tro.
Folketinget er landets parlament og lovgivende magt, som består af 179 medlemmer, hvoraf to vælges fra Færøerne og to fra Grønland. De fire mandater plejer hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold, men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til. Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstalsmetoden, men kandidaterne opstilles lokalt, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. Folketinget har siden 1961 en spærregrænse på 2 %, men et kredsmandat kan give adgang. Valg holdes hvert fjerde år, men statsministeren kan opløse Folketinget når som helst og udskrive et nyt valg. Det seneste folketingsvalg blev afholdt d. 1. november 2022. Regeringen kan ikke have et flertal imod sig i Folketinget; regeringen behøver således ikke at have et flertal bag sig og kan således bestå af partier, der samlet har mindre end halvdelen af Folketingets pladser. Folketingsmedlemmerne mødes fire gange om ugen til debat.
Traditionelt har de fleste danske regeringer været mindretalsregeringer med støtte fra ikke-regeringspartier, og samarbejde hen over midten har været mest typisk. Socialdemokratiet og Venstre har haft størst indflydelse som regeringsbærende partier siden systemskiftet i 1901. Regeringen Lars Løkke Rasmussen III var en trepartiregering med 22 ministre. Den 27. juni 2019 blev den afløst af regeringen Mette Frederiksen, en socialdemokratisk mindretalsregering med tre støttepartier. Ministrene udpeges af statsministeren og behøver ikke at sidde i Folketinget eller være i noget parti.
Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Højesteret er den øverste domstol og har det sidste ord ved tvister og tvivlsspørgsmål ift. loven. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven. EU-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder i landet, ligesom Højesteret også har rettet ind efter Menneskerettighedsdomstolen, jf. Jens Olaf Jersilds Grønjakkesag.
Grundloven af 1953 sikrer – i fællesskab med indarbejdelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 – danske borgeres menneskerettigheder. I 2017 placerede Transparency International Danmark som det næstmindst korrupte land i verden efter New Zealand. Den amerikanske organisation Freedom House rangerer Danmark som "frit" med hensyn til politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.
Udenrigsforhold og militær
Danmark er medlem af forskellige sammenslutninger som f.eks. EU, FN, NATO og Nordisk Råd. Som medstifter af NATO afbrød Danmark i efterkrigstiden halvandet århundredes neutralitet og forsøgte under koldkrigstiden at knytte de østeuropæiske lande til Vesten, heriblandt de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Danmark har været medlem af EU (tidligere EF) siden 1973 og hører her til blandt de frihandelsorienterede EU-lande. Opbakningen til medlemskabet er generelt høj i Danmark, samtidig med at befolkningen er skeptisk overfor at afgive yderligere suverænitet til EU.
Ved en folkeafstemning i 1992 sagde et flertal nej til Maastricht-traktaten. I en folkeafstemning fra 2000 stemte danskerne nej til at udskifte den danske krone med euroen som valuta, og i 2015 var der i en anden folkeafstemning flertal imod at ophæve det danske retsforbehold indenfor EU. I fem andre folkeafstemninger om EF-/EU-spørgsmål har der omvendt været et flertal for deltagelse: I 1972 (medlemskab af EF), i 1986 (EF-pakken), i 1993 (Edinburgh-aftalen), i 1998 (Amsterdam-traktaten) og i 2014 (Patentdomstolen).
Efter krisen om Muhammed-tegningerne boykottede flere muslimske lande danske produkter i protest mod den danske regerings afvisning af at fordømme disse tegninger. En af Danmarks ambassader blev af samme årsag udsat for brandstiftelse. Forholdet til de fleste muslimsk regerede lande er siden blevet forbedret, mens islamister endnu i 2010 fremsatte trusler mod danske interesser.
Eftersom Arktis rummer relativt store mængder af olie og naturgas, som Grønland grænser op til sammen med Canada, USA, Norge og Rusland, er der opstået tvist mellem de enkelte om retten til området.
Norden er en vigtig ideologisk samarbejdspartner, som Danmark har tætte kulturelle bånd til. Landene handler meget med hinanden, og deres indbyggere kan rejse frit i hinandens lande. I de seneste par år har de to medlemmer i Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne, fået større medbestemmelse på udenrigspolitiske områder, såsom geopolitiske emner samt søgning efter olie. Danmark har altid givet FN opbakning både politisk og økonomisk, men de danske NGO'er og private organisationer varetager også en væsentlig andel af den bilaterale bistand. Danmark bidrager årligt med 0,75 % af bruttonationalindkomsten i samlet udviklingsbistand. og forsøger at støtte sine 20 primære samarbejdslande i den tredje verden på områder som økonomisk vækst, social- og miljøforhold.
Det danske forsvarsbudget for 2010 var på ca. 23 milliarder kroner, og forsvarsudgifterne udgør dermed 1,06 % af BNP. Det danske forsvar består af de fire grene Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Mænd har værnepligt, men langt fra alle skal aftjene den – det afgøres, hvem der skal, ved lodtrækning. Kvinder (og de mænd som ikke blev udtrukket) kan vælge at aftjene frivillig militærtjeneste. Årligt aftjener omtrent 6500 unge danske kvinder og mænd militærtjeneste. Tjenestetiden varer 4-12 måneder afhængig af tjenestested.
Efter 2. verdenskrigs afslutning måtte Danmarks militær næsten bygges op fra grunden. Til dette arbejde blev der bl.a. ydet støtte fra USA og andre allierede i NATO, som Danmark var med til at stifte i 1949. Da der siden den kolde krigs afslutning ikke har været nogen trusler om invasioner af landet, har man i stedet indsat styrkerne i udlandet for at støtte konfliktramte lande i at dæmpe og forebygge konflikter. Siden terrorangrebet 11. september 2001 har Danmark desuden aktivt deltaget i terrorbekæmpelsen. De tre største internationale engagementer har været i Kosovo (KFOR), Afghanistan (ISAF) og Irak (MNF-I).
Rigsfællesskabet, regioner og kommuner
Udover det egentlige Danmark, der ligger i Skandinavien, omfatter den danske stat også de to selvstyreområder Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark og er dermed underlagt Folketinget og regeringen. De to områder har dog begge egen folkevalgt forsamling og et landsstyre ledet af henholdsvis en landsstyreformand (Grønland) og en lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede hjemmestyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, f.eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk. Staten yder økonomisk bloktilskud til begge områder, ligesom staten yder bloktilskud til regionerne og kommunerne i Danmark. Udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København med inddragelse af både Grønland og Færøerne, når det vedrører disse. Hvert område repræsenteres også ved to pladser i Folketinget.
Danmark er inddelt i fem regioner og 98 kommuner. Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter. På samme tid blev kommunerne samlet til større enheder, og deres antal blev reduceret fra 270 til 98. De nye regioners største ansvar er at administrere sundhedssektoren.
Regionerne er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Ertholmene er ikke del af en kommune, men hører under Forsvarsministeriet.
Uddannelsesvæsen
Uddannelserne i Danmark er tilgængelige for landets borgere. Finansieringen foregår gennem skatter og for privatskolernes vedkommende også via en vis egenbetaling. I 2001 var der 1683 folkeskoler. Antallet var faldet til 1084 i 2019. Antallet af børn i folkeskolen faldt med 4,5 % fra 2007 til 2016, mens børn i fri- og privatskoler blev 3,9 % flere. I Danmark er der i følge grundlovens §76 ikke skolepligt, men undervisningspligt, hvilket betyder, at alle skal have undervisning fra 0-9. klasse. Forældrene kan vælge mellem folkeskolen, private grundskoler og hjemmeundervisning. Derefter – eller evt. efter et frivilligt ekstra skoleår i 10. klasse – er der mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i form af enten en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Omkring 140 institutioner tilbyder almen studentereksamen, og der var sammenlagt knap 150.000 studerende på stx, htx, hhx og hf i 2018.
Der bliver derefter udbudt en lang række forskellige videregående uddannelser på forskellige niveauer og indenfor diverse erhverv.
Der findes i alt otte universiteter i Danmark, hvoraf det ældste er Københavns Universitet, som blev grundlagt i 1479. København Universitet er ligeledes landets største med lige over 38.000 studerende i 2019. Derudover findes Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som alle er polyfakultære universiteter, samt Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet i København, der er monofakultære. Sammenlagt havde de danske universiteter i 2018 omkring 150.000 studerende.
Professionshøjskoler eller såkaldte university colleges findes spredt ud over hele landet. Desuden findes uddannelsesinstitutioner indenfor musik, kunst og arkitektur.
En specialitet i det danske uddannelsessystem er de danske folkehøjskoler, som især er inspireret af N.F.S. Grundtvigs og Christen Kolds tanker. Det er eksamensfri kostskoler med vægt på livsoplysning og personlig og samfundsmæssig dannelse.
Geografi
Danmark er med sit samlede areal på 43.094 km² (landareal 42.394 km²) verdens 132. største land og er i både samlet areal og i landareal mindre end Slovakiet og lidt større end Schweiz. Landarealet i Estland (42.388 km²) er på størrelse med Danmarks landareal. Danmark ligger i Skandinavien, beliggende i det nordlige Europa, og grænser kun til Tyskland mod syd. Landet er omgivet af flere have: Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund, og Østersøen mod syd. Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne. Den største del af arealet udgør halvøen Jylland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, heraf 443 navngivne. De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn.
Topografi
Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer på 7.314 km. Der er 368 kilometer fra det nordligste punkt på Skagens Nordstrand til det sydligste punkt på Gedser Odde og 452 kilometer fra det østligste punkt på Østerskær til det vestligste punkt på Blåvands Huk. En cirkel med samme samlede areal som Danmark ville have en omkreds på 736 km med en diameter på 234 km (landareal: 730 hhv. 232,33 km). Visse steder findes der mange små søer. Landskabet er generelt fladt med sletter, klinter og klitter og Lammefjord som det laveste punkt på landjorden med -7,5 m. Det højest ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område, kaldet Ejer Bjerge, nogle km sydvest for Skanderborg.
Landskabet varierer på de forskellige landsdele: Østdanmark har et varieret terræn. Heriblandt har Bornholm et specielt landskab med grundfjeld. Vestjyllands landskab består af agermarker, plantager og smalle enge. Nordjylland har sandede kyster med storklitter og lave forsumpede sletter.
Klima og miljø
Danmarks klima er tempereret. Vintrene er milde med en gennemsnitstemperatur på 0 grader celsius i januar og februar og somrene er kølige med en gennemsnitstemperatur 15,7 grader celsius i august. Der er regionale forskelle i temperatur, nedbør og sol. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Den højeste temperatur, som siden 1874 er blevet målt i Danmark er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 på Holstebro Flyveplads. Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord, er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.
Danmarks flora tilhører den tempererede løvskovszone. Sammenlignet med andre lande i Europa er floraen forholdsvis artsfattig. De danske skove er nogenlunde ligeligt fordelt på løv- og nåleskov. Rødgranen er det almindeligste træ, da det dækker 16 % af skovarealet, mens bøgetræer står for 13 %. Træer som eg, ask og elm er sjældne i den danske natur. Dyrelivet ligner dyrelivet i resten af Centraleuropa. Udbygningen af infrastrukturen forhindrer dyrenes genpulje i at blive større, hvilket er årsag til, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark. Den samlede bestand af 22 arter af danske agerlandsfugle er faldet med 36 % mellem 1990 og 2008. Dette anses for at være en indikator for faldende biodiversitet i agerlandet.
Verdensarv
7 natur- og kulturelle områder i Danmark og 3 i Grønland vurderes at være så enestående i global sammenhæng, at de er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
Det drejer sig bl.a. om:
Stevns Klint;
Vadehavet – der strækker sig langs både den danske, tyske og nederlandske kyst;
Ilulissat Isfjord
Aasivissuit – Nipisat
Kujataa Grønland
Økonomi
Bruttonationalproduktet var i 2021 på 2.504,2 milliarder kr., mens BNP pr. indbygger var 427.700 kr. Da Danmark også modtager betydelige nettorenteindtægter fra udlandet, var bruttonationalindkomsten endnu større, nemlig 2.584,2 mia. kr. Danmark er dermed et relativt rigt land. Landet er samtidig karakteriseret ved en ret høj andel af befolkningen i beskæftigelse, hvilket ikke mindst skyldes kvindernes erhvervsfrekvens. Landet har i europæisk sammenhæng en relativt lav ledighed, stor udlandsformue, ingen nettogæld og en lav, men stigende indkomstulighed.
Erhvervsstruktur
Den danske arbejdsstyrke tæller omkring 3 millioner personer. 79,9 % af de beskæftigede arbejder i serviceerhverv, mens 17,8 % er tilknyttet industrien eller bygge- og anlægssektoren. Landbruget, der engang var landets hovederhverv, er i forhold hertil i vore dage en mindre vigtig økonomisk faktor for beskæftigelsen: Kun godt 2 % (61.000 personer) er beskæftiget i landbrug og gartneri, mens 4.700 personer eller 0,2 % arbejder inden for skovbrug og 2.100 personer (0,1 %) ved fiskeriet (november 2020).
Det dyrkede areal i Danmark udgjorde i 2018 63 % af landets samlede areal, hvilket var den højeste dyrkningsintensitet i verden.
Fiskeri udgør omkring 3 % af den samlede vareeksport, og de største fiskerihavne (målt på værdien af de landede fisk) ligger i Skagen, Hanstholm, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande.
Danmark var i 2021 verdens sjettestørste søfartsnation efter Grækenland, Kina, Singapore, Japan og Hong Kong målt på bruttotonnage. I alt 774 handelsskibe sejlede under dansk flag.
Valutaforhold og udenrigsøkonomi
Den danske valuta er kronen. Gennem den europæiske valutakursmekanisme (ERM II) fører Danmark fastkurspolitik over for euroen, så valutakursen altid ligger på omtrent 7,45 kroner pr. euro. Dette medfører, at Nationalbanken altid må tilpasse den danske pengepolitik i forhold til Den Europæiske Centralbanks politik. Efter at Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 valgte at beholde kronen i stedet for at indføre euroen som valuta, er der stor politisk opbakning til at fortsætte fastkurspolitikken på ubestemt tid. Det gør Danmark relativt unikt blandt andre vestlige lande, idet landet dermed i dag er det eneste OECD-land, der fører fastkurspolitik, hvor landets samhandelspartnere typisk enten følger en inflationsmålsætning eller har erstattet deres nationale valuta med euroen.
Danmarks økonomi er meget afhængig af samhandel med udlandet. I 2021 udgjorde importen således 52,5 % og eksporten 59,7 % af BNP. Danmark fører traditionelt en ret frihandelsorienteret politik, blandt andet gennem landets medlemskab af EU, OECD og WTO.
Danmark er nettobidragyder til EU, dvs. den danske stat betaler mere til EU, end landet modtager. I 2019 var det danske nettobidrag til EU på 7,6 mia. kr. eller 0,3 % af Danmarks bruttonationalindkomst.
Offentlige finanser og beskatning
Danmarks økonomi er bygget op om den skandinaviske velfærdsmodel, der garanterer alle borgere sociale ydelser. Den udbyggede velfærdsstat medfører en stor offentlig sektor og et tilsvarende højt skattetryk, der i 2021 var på 47,4 % af BNP. For de 10 % af skatteyderne, der betalte topskat i 2016, var marginalskatten i gennemsnit 56,4 % inklusive arbejdsmarkedsbidrag. For alle skattepligtige personer tilsammen var den gennemsnitlige marginalskat på arbejdsindkomst i 2016 på 38,9 %.
Økonomiske udfordringer
Ved indgangen til 1980'erne havde den danske økonomi betydelige balanceproblemer i form af høj og stigende ledighed, høj inflation og vedvarende underskud på betalingsbalancen. Samtidig var den offentlige gæld stigende. Inflationen blev siden langvarigt lav og stabil, ikke mindst på grund af Danmarks troværdige fastkurspolitik. Betalingsbalanceunderskuddet satte rekord i 1986, men er siden 1990 vendt til et vedvarende betalingsbalanceoverskud (dog med undtagelse af 1998). Ændringen skyldtes dels den langvarige lavkonjunktur 1997-2003, hvor investeringerne var lave, og dels en stigende national opsparing, blandt andet på grund af udbredelsen af tvungne arbejdsmarkedspensioner samt en række skattereformer, der har reduceret rentefradraget. I 2021 havde Danmark et overskud på betalingsbalancen på ca. 219 mia. kr. og en udlandsformue på 1.888 mia. kr. eller 75 % af BNP.
Ledigheden nåede i 1993 sit rekordniveau i efterkrigstiden på 12 % af arbejdsstyrken. Det skyldtes både, at der på det tidspunkt var en kraftig lavkonjunktur, og at den strukturelle ledighed var høj. Såvel bedre konjunkturer som en række reformer, der har skabt den danske ”flexicurity”-model og dermed begrænset strukturledigheden, har siden skabt et stort fald i ledigheden. I 2008 nåede bruttoledigheden et lavpunkt på 2,7 %. På grund af finanskrisen steg ledigheden igen og var i 2012 på 6,1 %, hvorefter den igen begyndte at falde. Den registrerede bruttoledighed var 3,7 % i 2021.
Også den danske offentlige nettogæld nåede at blive betalt under de gode tider i 1990'erne og 2000'erne, så den offentlige sektor i 2008 havde en nettoformue på knap 108 mia. kr. Under finanskrisen blev denne formue igen vendt til en, omend ret beskeden, offentlig nettogæld. Ved udgangen af 2021 havde den offentlige sektor imidlertid igen oparbejdet en finansiel nettoformue på 277 mia. kr. eller 11 % af BNP. Et mere alvorligt strukturelt problem for de offentlige finanser har dog været den fremtidige befolkningsudvikling med flere ældre. Det har været baggrunden for en række tiltag siden 2005, der skal fremtidssikre de offentlige finanser, startende med velfærdsforliget i 2006. Det vurderes i dag, at disse tiltag har været mere end tilstrækkelige til at sikre, at finanspolitikken er holdbar på lang sigt.
Dansk økonomi præges i dag af andre udfordringer. Danmark kom økonomisk relativt godt igennem coronaviruspandemien, men i efteråret 2021 begyndte inflationen at stige såvel i Danmark som i de øvrige vestlige lande, og i 2022 nåede den højere niveauer end i mange år. Blandt mere strukturelle udfordringer er ønsket om at omstille produktionen og forbruget til at være -neutrale på lang sigt samt et ønske om at iværksætte såkaldte andengenerationsreformer, der kan forøge produktiviteten og befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigelse.
Samtidig er indkomstfordelingen blevet mere ulige i de seneste årtier. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser er Gini-koefficienten steget fra 22,1 i 1987 til 29,7 i 2020, en stigning på ca. 35 pct. Ifølge en opgørelse fra Eurostat i 2020 ligger Danmark på en niendeplads, hvad angår lighed i indkomstfordelingen.
Infrastruktur
Danmarks infrastruktur er veludbygget og generelt i god stand og består hovedsageligt af almindelige landeveje, motorveje og et jernbanenet med to primære togselskaber, Arriva og DSB. Danmark var i 2000 nr. 29 i verden blandt lande med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Lastbiler er oftest den del af transportkæden, der leverer godset til den endelige destination, og dominerer derfor den danske godstransport. Den står også for ca. 80 % af den samlede godstransport, skibe og færger udgør ca. 19 %, mens jernbanen står for kun ca. 1 % af den indenlandske godstransport. Cirka 196 millioner passagerer rejste 2013–2014 årligt på jernbanenettet. Der findes fem internationale lufthavne i Danmark, hvor Kastrup Lufthavn med sine knap 21 millioner passagerer årligt er Skandinaviens største lufthavn. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund i Jylland og Aalborg, Esbjerg og Aarhus.
Danmark har et omfattende færgenetværk i både ind- og udland. Færgerne spillede tidligere en vital rolle mellem landsdelene, men efter at faste forbindelser etableredes over Lillebælt (1935) og Storebælt (1997–98), spiller færgerne primært en rolle for småøerne. I 2017 udgjordes det danske færgenetværk af i alt 71 ruter - 52 indenrigsruter og 19, der gik til udlandet.
DR er Danmarks offentlige broadcaster, og landet har 26 tv-stationer plus 51 repeatere. Internet og mobiltelefon er meget udbredt, og der findes mere end dobbelt så mange mobil- som fastnettelefoner.
Energiforsyning
Det danske endelige energiforbrug var i 2018 på 104 gigajoule pr. indbygger, hvilket var ca. 6 % mere end EU-gennemsnittet på 98 gigajoule. Energien anvendtes til transport, produktionsprocesser samt opvarmning og elforbrug i husholdningerne. Olie (39 %), naturgas (15 %), kul (9 %) og vedvarende energi (32 %) er de væsentligste energikilder i Danmark.
Den danske udvinding af olie og naturgas fra Nordsøen har spillet en betydelig rolle i Danmarks energiregnskab siden 1980'erne. Siden 2004 har Nordsø-produktionen dog været for nedadgående. Danmark var nettoeksportør af olie i perioden 1993-2017. Hvad den samlede energibalance angår, har aktiviteterne i Nordsøen og en stigende produktion af indenlandsk energi betydet, at Danmark blev selvforsynende med energi i 1997 og bevarede en selvforsyningsgrad på over 100 % (dvs. landet var netto-eksportør af energi) til og med 2012. I 2013 blev landet igen netto-importør, da selvforsyningsgraden faldt til 93 %. I 2019 var selvforsyningsgraden 70 %. I 2013 var Danmark målt på produktionens størrelse nr. 39 blandt verdens 125 olieproducerende lande.
Vedvarende energi spiller en stigende rolle i energiforsyningen. Mens det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1990, er produktionen af vedvarende energi steget 288 % fra 1990 til 2019. Blandt EU-landene havde Danmark i 2018 den fjerdehøjeste andel af vedvarende energi i energiforbruget, nemlig 32 % mod EU-gennemsnittet på 15 %. Sverige, Letland og Finland havde en højere andel. I 2018 udgjorde energi fra vindkraft ca. 20 % af den samlede vedvarende energiproduktion, mens produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affald stod for ca. 69 %. Betragter man alene elektricitetsproduktionen, udgjorde vindkraften 40 % af den samlede elkapacitet i 2019.
En betydelig del af landets varmeenergi kommer fra kraftvarmeværker, hvor overskydende varme fra elproduktionen bruges i fjernvarmenettet. Denne produktionsmetode er betydelig mere udbredt i Danmark end i resten af verden på grund af det relativt store varmebehov i Danmark, den tilstrækkelige befolkningstæthed og en bevidst politisk linje med bl.a. tilslutningspligt til kraftvarmeværker. Udnyttelsen af overskudsvarmen fra elproduktionen forøger kraftværkernes virkningsgrad og dermed den samlede energieffektivitet betydeligt.
Demografi
Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark 1. januar 2021 en befolkning på 5.840.045 indbyggere, hvoraf personer med dansk oprindelse (inklusive færøsk og grønlandsk) udgjorde 86,0 % (5.023.000 personer), indvandrere 10,6 % (618.000 personer) og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik 3,4 % (200.000 personer). Af de 817.000 indvandrere og efterkommere har ca. en tredjedel en vestlig baggrund og to tredjedele en ikkevestlig baggrund.
I Danmark bor ca. 16.700 personer født i Grønland og ca. 10.600 personer født på Færøerne. Der findes ikke en egentlig statistik over antallet af grønlændere og færinger og deres efterkommere i Danmark. En undersøgelse fra 2006 viste dog, at der boede knap 22.000 færingeri Danmark. I 2007 blev antallet af grønlændere i Danmark opgjort til knap 19.000.
Fordeling
Befolkningen er geografisk set ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt bor omkring 100 personer pr. km², på Fyn 150 indbyggere per km2. I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning. 85% af befolkningen bor i byer. Der findes et tysksindet mindretal i Sønderjylland.
17,5 % af befolkningen er 15 år eller yngre, mens knap 20 % er 65 år eller ældre.
Indvandring
Der er indbyggere fra over 200 forskellige oprindelseslande i Danmark. I 2020 er de 10 største grupper fordelt på oprindelsesland tyrkere, polakker, syrere, rumænere, tyskere, irakere, folk fra Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina og Iran.
Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af gæstearbejdere og flygtninge og i anden omgang mulighederne for familiesammenføring. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især Tyskland og Polen.
Befolkningsudvikling
Ifølge nogle beregninger var der ca. 1 million danskere i 1200-tallet, men landbrugskrise i 1300-tallet, den sorte død og andre epidemier reducerede siden befolkningen, så tallet 1 million først blev nået igen i 1800-tallet. Den første folketælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735, hvor folketallet udgjorde ca. 718.000. Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet.
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2060 være ca. 6.397.000 indbyggere i Danmark – knap 10 % flere end i dag. Heraf vil personer af dansk oprindelse udgøre 79,8 %, indvandrerne 12,4 % og efterkommerne 7,8 %. Knap 57 % af indvandrerne og efterkommerne vil komme fra ikkevestlige lande.
Sprog
Dansk, som er det officielle sprog, tales overalt i landet. Dansk består af mange dialekter og kan deles ind i tre hovedgrupper: Østdansk, ødansk og jysk. Tysk er som det eneste andet sprog officielt anerkendt som minoritetssprog i Danmark (i Sønderjylland). Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.
Religion
Danmark har grundlovssikret religionsfrihed. I en meningsmåling fra 2016 anførte 17 % af danskerne, at religion var meget vigtig i deres liv. Ifølge en anden meningsmåling i 2017 betegnede 48 % af danskerne sig som ikke-troende.
73,8 % af den danske befolkning var i januar 2021 medlem af den evangelisk-lutherske danske folkekirke. 37 år tidligere, i 1984, var tallet 91,6 %. Tal for Danmarks Statistik fra 2016 viste, at det især var personer i alderen 20-40 år, som meldte sig ud af folkekirken. Derudover er der ca. 150.000 medlemmer af de øvrige anerkendte kristne trossamfund, hvoraf den Katolske Kirke i Danmark er den største med ca. 45.000 tilknyttede. Dernæst kommer Jehovas Vidner med 14.000 tilknyttede, ca. 5.000 medlemmer af henholdsvis Baptistkirken i Danmark, pinsekirkerne og Metodistkirken i Danmark, og 4.300 mormoner.
Med nettoindvandring fra bl.a. en række muslimske lande i de sidste 50 år er islam i Danmark blevet landets næststørste religion med ca. 4,4 % af befolkningen i 2020 (256.000 mennesker). Der er omkring 170 moskeer i Danmark. Ifølge Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet var der i 2020 op imod 35.000 buddhister i Danmark, 23-25.000 hinduer og 2.000 sikher. Ifølge Det Jødiske Samfund i Danmark er der ca. 6.000 danske jøder – de fleste dog sekulære.
Kultur
Det danske folk rangeres ofte som et af de mest tilfredse folk i hele verden. I OECD's indeks 2017 over befolkningernes selvrapporterede tilfredshed er danskerne den befolkning, hvor livstilfredsheden er næsthøjest, kun overgået af nordmændene.
Værdier
Dansk kultur forstået som de værdier, holdninger, vaner, skikke og særlige forhold, der udgør den nationale identitet, kan næppe afgrænses præcist. Den officielle Danmarkskanon fra 2016 giver dog et bud i form af de 10 værdier, som fik størst tilslutning blandt de godt 300.000 danskere, der deltog i kanon-afstemningen:
Velfærdssamfundet
Frihed
Tillid
Lighed for loven
Kønsligestilling
Det danske sprog
Foreningsliv og frivillighed
Frisind
Hygge
Den kristne kulturarv
De 10 øvrige værdier, der deltog i afstemningen, var andelstanken, det deltagende folkestyre, folkelige bevægelser, folkeoplysning, håndværk, begrænset magtdistance, landskaber og bygningskultur, medmenneskelighed, plads til forskellighed og Danmark i verden.
Mad og drikke
Traditionelt bygger det danske køkken på de planter og dyr, som er blevet dyrket, avlet eller fanget i landet. I bondekøkkenet i hele middelalderen og frem til midt i 1800-tallet var hovedbestanddelene således rugbrød og øl. I nyere tid er de gamle danske madtraditioner blevet suppleret med mange former for importerede fødevarer og madretter: Rugbrød og frikadeller har fået konkurrence af pizza, burger og kebab. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.
Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad), hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Det er karakteristisk, at frokosten, måltidet midt på dagen, meget ofte er et koldt måltid, ofte en medbragt madpakke med smørrebrød. Festudgaven af dette hverdagsmåltid, det store kolde bord, er en sammensætning af kolde og lune retter med brød, der ofte serveres ved højtider som jul og påske.
Stegt flæsk med persillesovs blev i 2014 i en mediedækket afstemning med 63.000 deltagere kåret til at være Danmarks nationalret. Retten fik 27.893 stemmer og vandt dermed stort over de øvrige retter. Smørrebrød og hakkebøf fulgte på de næste pladser.
Musik
De første kendte komponister fra Danmark var tyskerne C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet. Sammen med J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist.
Pop/rockgruppen Shu-bi-dua er med seks millioner solgte albums det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde.
Popgrupper som Aqua og Cartoons synger både i og uden for Danmark, og flere danske rockmusikere synger på engelsk. Af andre genrer har hiphop-gruppen Den Gale Pose gjort sig bemærket internationalt, ligesom heavy metalgruppen Volbeat har haft stor succes i USA, og er blevet nomineret til en Grammy. De har solgt over 3 millioner albums på verdensplan. Ligeledes har popgruppen Lukas Graham modtaget flere internationale nomineringer og har blandt andet opnået over 1,25 mia. streams på deres internationale hit "7 Years" i juli 2022.
Film
I begyndelsen af 1900-tallet, i stumfilmens æra, var Danmark en stor filmnation. Nordisk Films Kompagni, det senere Nordisk Film, blev grundlagt i 1906. Omkring 1910 startede landets guldalder inden for stumfilm, der varede frem til omkring 1920, hvor Danmark førende på verdensplan inden for filmproduktion.
I moderne tid har dansk film fået international anerkendelse, ikke mindst for sin vilje til at eksperimentere. I 1995 udviklede danske filminstruktører en helt ny filmart, "Dogme 95", der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed. Biograffilmproduktionen var på 18 biograffilm i 1975. I 2017 fik 36 danske film biografpremiere (inklusive 10 dokumentarfilm). De danske films markedsandel er normalt mellem 20 og 30 % af alle biografbesøg i Danmark. Blandt berømte filminstruktører er Carl Th. Dreyer, Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.
Der er også lavet flere dokumentarfilm om Danmark, blandt andre Danmarksfilmen fra 1935, Danmark 1960 og turistfilmen Danske billeder fra 1971, skrevet af henholdsvis Poul Henningsen, Tørk Haxthausen og Klaus Rifbjerg.
Litteratur
Den første danske litteratur stammer helt tilbage fra 400 f.Kr. Den ældste runesten, Kallerupstenen, er fra 700-tallet. Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, som tilhørte den fælles nordiske litteratur dengang. Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selvom han skrev på latin. Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Det Moderne Gennembrud i perioden 1870-90 knæsatte en mere realistisk stil og gjorde strømningens hovedpersoner som Georg Brandes, Henrik Pontoppidan og Herman Bang kendte langt ud over landets grænser. Den bedst kendte dansker er dog forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine mange eventyr, for eksempel "Den Lille Havfrue" og "Den grimme ælling".
Tre danskere har modtaget nobelprisen i litteratur; Karl Adolph Gjellerup og Henrik Pontoppidan (begge i 1917) og Johannes V. Jensen (i 1944).
Arkitektur
Den danske arkitektur har sin tid helt tilbage hos vikingerne. Den blev mere betydelig i middelalderen, da de første kirker i romansk og gotisk stil blev bygget rundt om i hele landet. Frederik 3. og Christian 4. fik hollandske og flamske designere til at bygge storslåede kongeslotte og paladser i nederlandsk renæssancestil. I sin sene regeringstid kunne Christian 4. også indføre barokstilen, som var populær i en vis periode. Den neoklassiske arkitektur kom oprindeligt fra Frankrig, men blev langsomt indført af danskere, som i stigende grad udtrykte stilen. En produktiv periode med historicisme endte med at udvikle sig til den nationalromantiske stil. Fra 1930'erne vandt den moderne stilart funktionalisme frem. Moderne værker af danske arkitekter er Sydney Opera House og Storebæltsbroen.
Danmark har fem kultursteder på UNESCO's Verdensarvsliste: Jellingstenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke, Brødremenigheden i Christiansfeld og parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. Desuden optræder landbrugsområdet Kujataa i Grønland på verdensarvslisten.
Sport
Danmark har flere populære sportsgrene. Fodbold er landets mest populære sport, med en rig historie fra den internationale konkurrence. Danmarks strande og vandløb er populære steder for fiskeri, kano, kajak og en bred vifte af andre vand-tema sportsgrene. Andre populære sportsgrene er golf, tennis, cykling og indendørs sportsgrene som badminton, håndbold og forskellige former for gymnastik. I speedway-racing har Danmark vundet flere verdensmesterskaber, herunder VM i Speedway og Speedway World Cup i 2006 og 2008.
I 1992 vandt herrelandsholdet i fodbold EM.
De nationale håndboldhold har vundet en række medaljer i tidens løb. I EM-historien på mændenes side er det blevet til i alt seks medaljer, nemlig to guldmedaljer (2008, 2012), en sølvmedalje (2014) og tre bronzemedaljer (2002, 2004 og 2006). De største triumfer for herrelandsholdet var dog, da man blev verdensmestre i 2019 og 2021.
Referencer
Bibliografi
Eksterne henvisninger
På dansk
Statsministeriets hjemmeside
Folketingets officielle hjemmeside
Danmarks Statistik
DMI, vejr klima og hav
Turistinformation om Danmark
På engelsk
Danmark på det nu frie Encyclopaedia Britannica Eleventh Edition (kan findes på s. 23-43)
Danmark
Medlemsstater af Europarådet |
37 | https://da.wikipedia.org/wiki/DSR-SE | DSR-SE | DSR-SE eller De Studerendes Råd – Studentersamfundet Esbjerg, og er studenterorganisationen på Aalborg Universitet Esbjerg. DSR-SE består af et forretningsudvalg bestående af 8 personer og 1 formand, samt 2 suppleanter. Udover forretningsudvalget er der to underudvalg: Aktivitetsudvalget (AU) og De Studerendes Sikkerhedsudvalg (SSU). DSR-SE har pr. maj 2002 ca. 320 medlemmer.
Eksterne henvisninger
DSR-SEs hjemmeside: http://www.dsr-se.dk
Studenterorganisationer ved Aalborg Universitet
Uddannelse i Esbjerg |
39 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk%20Selskab%20for%20Rumfartsforskning | Dansk Selskab for Rumfartsforskning | Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev stiftet den 20. september 1949 og beskæftiger sig med at udbrede kendskabet til de mange aspekter vedrørende rumfart. Selskabet består af flere forskellige faggrupper, i forskellige interesseområder.
Ekstern henvisning
Dansk Selskab for Rumfartsforskning
Rumfartsorganisationer
Etableret i 1949
Foreninger fra Danmark |
40 | https://da.wikipedia.org/wiki/D | D | D er det 4. bogstav i det latinske alfabet. Bogstavet D kommer fra delta i det græske alfabet, hvilket har tegnene Δ (stort delta) og δ (lille delta).
I det hexadecimale talsystem repræsenterer D et ciffer med værdien 13.
Eksterne henvisninger
Latinske bogstaver |
41 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dadaisme | Dadaisme | Dada (fra fransk dada, 'gyngehest', 'kæphest'), også kaldet dadaisme, er en strømning inden for billedkunst og litteratur, der startede i Zürich og senere fandt vej til Berlin, Köln, Hannover, Paris og New York. Dada eksisterede officielt 1916-1924, og var en direkte forløber for surrealismen.
Historie
Dada havde ikke noget entydigt program, men kan bl.a. ses som en reaktion mod erfaringen af 1. verdenskrig med en mistro til autoriteter og til det herskende, meningsfulde sprog.
Blandt de dadaistiske kunstformer er lyddigte og vrøvledigte, collager og fotomontager. Ofte brugtes tilfældighedselementer som en upersonlig, kreativ drivkraft. Det ofte absurde udtryk har en særlig poetisk virkning og nogle gange (især i den tyske gren af dada) en karakter af politisk udsagn.
Navnet "dada" blev "opfundet" af en tysk forfatter ved navn Hugo Ball, omend bevægelsens stifter Tristan Tzara også påstod at have været ophavsmand til udtrykket. "Det intelligente menneske er nu ren standard," sagde Tzara i Zürich i 1915. "Det, vi mangler, er idiotiet. Dada bruger alle sine kræfter på at etablere idiotiet overalt." Kunstmaleren Hans Richter sagde: "Vi ville frembringe et nyt slags menneske, befriet fra fornuftens tyranni, banalitet, generaler, fædreland, nationer, kunsthandlere, mikrober, opholdstilladelser og fortiden. Grundprincippet var at forarge befolkningen." Iført et jakkesæt af skinnende blåt pap og en heksehat, fremførte Hugo Ball sit første bidrag, digtet Karawane, i en natklub i Zürich.
Der findes mange forklaringer af ordet "dada", og det kan betyde en række forskellige ting på forskellige sprog. En af forklaringerne er, at navnet "dada" blev valgt pga. stilartens karakteristisk barnlige stil, og henviser til den barnlige "da-da"-frase som en guttural og tilsyneladende tilfældig lyd, der æstetisk kan minde om sider af den virvariøse litteratur og kunst. På rumænsk betyder udtrykket "ja", mens det på fransk kan hentyde til en gyngehest.
Et eksempel på et dadaistisk kunstværk er Marcel Duchamps bearbejdning af Leonardo da Vincis berømte maleri af Mona Lisa. Mona Lisa er i Duchamps udgave blevet forsynet med overskæg. Titlen på hans billede er L.H.O.O.Q. Når den udtales på fransk (dvs. bogstaverne hver for sig), lyder det som "elle a chaud au cul", hvilket betyder "hun er varm i røven". Desuden minder titlen om det engelske ord "look" – altså en temmelig direkte opfordring til beskueren.
Tidlige udøvere
Guillaume Apollinaire — Frankrig
Hans Arp — Schweiz, Frankrig og Tyskland
Hugo Ball — Schweiz
Johannes Baader — Tyskland
John Heartfield — Tyskland
Arthur Cravan — USA
Jean Crotti — Frankrig
Theo van Doesburg — Holland
Marcel Duchamp — Frankrig og USA
Max Ernst — Tyskland
Elsa von Freytag-Loringhoven — USA, Tyskland
George Grosz — Tyskland
Marsden Hartley — USA
Raoul Hausmann — Tyskland
Emmy Hennings — Schweiz
Hannah Höch — Tyskland
Richard Huelsenbeck — Schweiz og Tyskland
Marcel Janco — Schweiz (født i Rumænien)
Clément Pansaers — Belgien
Francis Picabia — Schweiz, USA og Frankrig
Man Ray — USA og Frankrig
Meg Gröss — USA og Tyskland
Hans Richter — Tyskland, Schweiz og USA
Kurt Schwitters — Tyskland
Sophie Taeuber-Arp — Schweiz
Tristan Tzara — Schweiz og Frankrig (født i Rumænien)
Beatrice Wood — USA og Frankrig
Ilia Zdanevich (Iliazd) — Georgien og Frankrig
International dada-måned
I december 2005 udråbte borgmester Boog Highberger i Lawrence, Kansas, en international dada-måned, bestående af 4. februar, 1. april, 28. marts, 15. juli, 2. august, 7. august, 16. august, 26. august, 18. september, 22. september, 1. oktober, 17. oktober og 26. oktober.
Kilde
Eksterne henvisninger
Stilperioder
Begivenheder i 1916 |
43 | https://da.wikipedia.org/wiki/Della%20And | Della And | Della And er en figur i Disneys tegneserier. Hun er datter af Hortensia von And og Rapmus And, født i 1920. Hendes tvillingebror er Anders And. Hun er mor til Rip, Rap og Rup And og hendes mand er bror til Andersine And hvilket gør hende til Andersines svigerinde.
Eksterne henvisninger
Den officelle danske forskningsside indenfor della forskning
Stamtræet
Se også
Anders And
Tegneserie
Anders And-figurer
it:Famiglia Duck#Della Duck |
44 | https://da.wikipedia.org/wiki/Don%20Rosa | Don Rosa | Keno Don Hugo Rosa (ofte kaldet Don Rosa, født 29. juni 1951 i Louisville, Kentucky i USA) er en berømt tegner og forfatter af Anders And-tegneserier. Han betragtes af mange som en af de bedste andetegnere siden Carl Barks.
Don Rosas lidenskab for tegneserier stammer fra hans barndom, hvor han voksede op med dem. Han tegnede også selv små tegneserier – både med de kendte disneyfigurer og med andre, som han selv fandt på. Drømmen om en karriere som tegneserieskaber var dog i første omgang kun en drøm. Han blev bygningsingeniør fra University of Kentucky og overtog familiefirmaet.
I 1987 besluttede han sig for at forfølge sin gamle barndomsdrøm; han tog chancen og kontaktede den amerikanske udgiver af disneytegneserier for at høre, om de kunne bruge ham. Han fik chancen, og snart udkom den første serie fra hans hånd, Solens søn.
Et af Don Rosas mest kendte værker er Her er dit liv, Joakim. Han er også kendt for sit detaljerede stamtræ over andefamilien, et forsøg på at katalogisere de mange mere eller mindre flygtige figurer, som har besøgt Andeby igennem tiderne, og som er opfundet af forskellige tegnere/manusforfattere.
Mange af Don Rosas serier bygger videre på gamle serier af Barks, og i modsætning til andre nutidige andetegnere foregår alle hans serier i 1950'erne (med undtagelse af nogle historier om Joakim von Ands fortid). Det var nemlig netop i de år, at Barks regnedes for at være på højdepunktet af sin karriere. Det kan for eksempel ses på omgivelserne i Andeby og på biler, brugen af telegraf og andre ting. Hvis Joakim von And brugte computer eller mobiltelefon i en Rosa-historie, ville det være en anakronisme. I ganske få har han dog tegnet moderne ting, som i historien "Anden, som faldt ned fra himlen" og "Gyldne tider".
Den opmærksomme læser af Don Rosas tegneserier vil bemærke, at der i det første eller andet billede på første side i de fleste af Rosas serier er skjult et lille D.U.C.K., som står for: Dedicated to Unca Carl from Keno ("dedikeret til onk'l Carl fra Keno"). En lille hilsen fra Rosa til sit forbillede og inspirator Carl Barks. Et andet kendetegn er, at han ofte skjuler små Mickey Mouse-hoveder i sine tegninger.
Desværre er Don Rosas syn gennem de seneste år blevet dårligere. Det og den lave betaling han fik for sine historier, fik i 2008 Rosa til at indstille sin karriere som andetegner.
Udgivelser på dansk
Foruden at Don Rosas historier jævnligt dukker op i det danske Anders And-blad, kan hans historier også læses i kronologisk rækkefølge i Egmont Serieforlagets udgivelser i serien Hall of Fame. Udgivelserne i bogform på dansk omfatter:
Her er dit liv, Joakim
Don Rosa: Hall of Fame 1
Don Rosa: Hall of Fame 2
Don Rosa: Hall of Fame 3
Don Rosa: Hall of Fame 4
Don Rosa: Hall of Fame 5
Don Rosa: Hall of Fame 6
Don Rosa: Hall of Fame 7
Don Rosa: Hall of Fame 8
Don Rosa: Hall of Fame 9
Don Rosa: Hall of Fame 10
Don Rosa-udgivelser i Anders And & Co.
1990
Nr. 1 Dus med dyrene Anders And
Nr. 2 Samlerdille Anders And
Nr. 3 Flyvefisk Anders And
Nr. 8 Skatten på bjerget Onkel Joakim (1-2)
Nr. 9 Skatten på bjerget Onkel Joakim (2-2)
Nr. 10 Nostrildamus’ forbandelse Onkel Joakim
Nr. 17 Tilbage til Usleravnekrog Anders And (1-4)
Nr. 18 Tilbage til Usleravnekrog Anders And (2-4)
Nr. 19 Tilbage til Usleravnekrog Anders And (3-4)
Nr. 20 Tilbage til Usleravnekrog Anders And (4-4)
Nr. 35 Gensyn med fortiden Onkel Joakim (1-4)
Nr. 36 Gensyn med fortiden Onkel Joakim (2-4)
Nr. 37 Gensyn med fortiden Onkel Joakim (3-4)
Nr. 38 Gensyn med fortiden Onkel Joakim (4-4)
Nr. 46 An(d)lægsgartneren Anders And
1991
Nr. 4 Da tiden stod stille Anders And
Nr. 22 Anden, som faldt ned fra himlen Anders And
Nr. 24 Bunden er nået Anders And
Nr. 29 Arvefjender Onkel Joakim
Nr. 35 Dybt at falde Anders And
Nr. 45 Gensyn med dværgindianerne Onkel Joakim (1-3)
Nr. 46 Gensyn med dværgindianerne Onkel Joakim (2-3)
Nr. 47 Gensyn med dværgindianerne Onkel Joakim (3-3)
1992
Nr. 6 Super-helt for en dag Anders And
Nr. 45 Præriens bedste and Onkel Joakim
Nr. 47 Gyldne tider Onkel Joakim
1993
Nr. 2 Kobberkongen fra Montana Onkel Joakim
Nr. 11 Den nye slotsherre Onkel Joakim
Nr. 18 Savannens skræk Onkel Joakim
Nr. 24 Det store næbdyr Onkel Joakim
Nr. 29 Kongen af Klondike Onkel Joakim (1-3)
Nr. 30 Kongen af Klondike Onkel Joakim (2-3)
Nr. 31 Kongen af Klondike Onkel Joakim (3-3)
Nr. 39 Det forheksede sølvfad Onkel Joakim
Nr. 45 Milliardæren fra Ødelyng Overdrev Onkel Joakim
1994
Nr. 10 Slaget om Fort Andeby Onkel Joakim
Nr. 15 Verdens rigeste and Onkel Joakim (1-3)
Nr. 16 Verdens rigeste and Onkel Joakim (2-3)
Nr. 17 Verdens rigeste and Onkel Joakim (3-3)
Nr. 21 Gaverne der gik i fisk Anders And
Nr. 22 Eneboeren i Andeby Onkel Joakim
Nr. 23 Fødselsdagsånden Anders And
1995
Nr. 13 Rejsen til jordens indre Onkel Joakim (1-3)
Nr. 14 Rejsen til jordens indre Onkel Joakim (2-3)
Nr. 15 Rejsen til jordens indre Onkel Joakim (3-3)
Nr. 24 Tilbage til fortiden Onkel Joakim
Nr. 39 Fantasillionær på skrump Onkel Joakim (1-3)
Nr. 40 Fantasillionær på skrump Onkel Joakim (2-3)
Nr. 41 Fantasillionær på skrump Onkel Joakim (3-3)
1996
Nr. 4 Opgør i Klondike Onkel Joakim (1-3)
Nr. 5 Opgør i Klondike Onkel Joakim (2-3)
Nr. 6 Opgør i Klondike Onkel Joakim (3-3)
Nr. 21 Strandet i tiden Onkel Joakim (1-3)
Nr. 22 Strandet i tiden Onkel Joakim (2-3)
Nr. 23 Strandet i tiden Onkel Joakim (3-3)
Nr. 26 Shambalas skat Anders And
Nr. 32 En skæv dag i Andeby Onkel Joakim
Nr. 52 Opgør i spøgelsesbyen Onkel Joakim (1-3)
1997
Nr. 1 Opgør i spøgelsesbyen Onkel Joakim (2-3)
Nr. 2 Opgør i spøgelsesbyen Onkel Joakim (3-3)
Nr. 19 Et øje for detaljer Anders And
Nr. 26 En ganske særlig overraskelse Onkel Joakim
Nr. 33 Pengetank på afveje Onkel Joakim (1-3)
Nr. 34 Pengetank på afveje Onkel Joakim (2-3)
Nr. 35 Pengetank på afveje Onkel Joakim (3-3)
Nr. 42 Den rene T.I.T.E.L.T.E.R.R.O.R. Grønspætterne
1998
Nr. 4 Fødselsdags-forbandelsen Anders And
Nr. 23 Den Sorte Ridder Onkel Joakim (1-2)
Nr. 24 Den Sorte Ridder Onkel Joakim (2-2)
Nr. 52 Cowboy-kaptajnen på Cutty Sark Onkel Joakim (1-2)
Nr. 53 Cowboy-kaptajnen på Cutty Sark Onkel Joakim (2-2)
1999
Nr. 9 Hollænderens hemmelighed Onkel Joakim (1-2)
Nr. 10 Hollænderens hemmelighed Onkel Joakim (2-2)
Nr. 25 Streng opdragelse Anders And
Nr. 30 Tilbage til Den Forbudte Dal Onkel Joakim (1-2)
Nr. 31 Tilbage til Den Forbudte Dal Onkel Joakim (2-2)
Nr. 48 Jagten på guldmøllen Onkel Joakim (1-3)
Nr. 49 Jagten på guldmøllen Onkel Joakim (2-3)
Nr. 50 Jagten på guldmøllen Onkel Joakim (3-3)
2000
Nr. 27 Skatten på havets bund Onkel Joakim
Nr. 40 De tre caballeros vender tilbage Anders And (1-3)
Nr. 41 De tre caballeros vender tilbage Anders And (2-3)
Nr. 42 De tre caballeros vender tilbage Anders And (3-3)
Nr. 51 Til angreeeb! Onkel Joakim
2001
Nr. 14 Mønt på afveje Onkel Joakim
Nr. 17 Anstrengende avislæsning Onkel Joakim
Nr. 21 Angreb på pengetanken Bjørne Banden
Nr. 29 Gensyn med fortiden (Tralla-la) Onkel Joakim
Nr. 43 Korsridderkongernes krone Onkel Joakim (1-3)
Nr. 44 Korsridderkongernes krone Onkel Joakim (2-3)
Nr. 45 Korsridderkongernes krone Onkel Joakim (3-3)
2002
Nr. 11 Glem det! Onkel Joakim
Nr. 19 Georgs første opfindelse Georg Gearløs (1-2)
Nr. 20 Georgs første opfindelse Georg Gearløs (2-2)
Nr. 39 Brushanen fra Corte Culebra Onkel Joakim (1-3)
Nr. 40 Brushanen fra Corte Culebra Onkel Joakim (2-3)
Nr. 41 Brushanen fra Corte Culebra Onkel Joakim (3-3)
2003
Nr. 29 Da tiden stod stille Anders And
Nr. 43 Skrald og skatte Onkel Joakim
2004
Nr. 9 Tempelriddernes skat Onkel Joakim (1-3)
Nr. 10 Tempelriddernes skat Onkel Joakim (2-3)
Nr. 11 Tempelriddernes skat Onkel Joakim (3-3)
Nr. 27 Den sorte ridder glorper igen Onkel Joakim (1-2)
Nr. 28 Den sorte ridder glorper igen Onkel Joakim (2-2)
Nr. 29 Kong Joakim den første Onkel Joakim
2005
Nr. 3 De tre Caballeros rider igen – igen Anders And (1-3)
Nr. 4 De tre Caballeros rider igen – igen Anders And (2-3)
Nr. 5 De tre Caballeros rider igen – igen Anders And (3-3)
Nr. 29 Solens søn Onkel Joakim
2006
Nr. 22 Fangen ved Sølvstrømmen Onkel Joakim (1-3)
Nr. 23 Fangen ved Sølvstrømmen Onkel Joakim (2-3)
Nr. 24 Fangen ved Sølvstrømmen Onkel Joakim (3-3)
Tillæg
1991 Nr. 2 Skatten på havets bund Onkel Joakim
1991 Nr. 13 Gensyn med fortiden (Tralla-la) Onkel Joakim
1991 Nr. 42 Kong Joakim den første Onkel Joakim
1992 Nr. 30 Her er dit liv Joakim (kap. 1+2) Onkel Joakim
1993 Nr. 30 Solens søn Onkel Joakim
1993 Nr. 42 Det forsvundne bibliotek Grønspætterne
1994 Nr. 7 Fra Andeby til Lillehammer Anders And
1995 Nr. 4 Kong Krøsus' skatkammer Onkel Joakim
1995 Nr. 42 Columbuskortene Anders And
1998 Nr. 6 Eldorados sidste hersker Onkel Joakim
2001 Nr. 7 Gensyn med fortiden Onkel Joakim
2001 Nr. 15 Gensyn med dværgindianerne Onkel Joakim
2002 Nr. 49 Onkel Joakim i drømmeland Onkel Joakim
2006 Nr. 6 Dus med dyrene Anders And
2011 Nr. 28 Her er dit liv Joakim (kap 0-4) Onkel Joakim
2011 Nr. 29 Her er dit liv Joakim (kap 5-8) Onkel Joakim
2011 Nr. 30 Her er dit liv Joakim (kap 9-12) Onkel Joakim
Fodnoter
Eksterne henvisninger
Don Rosa interview i Finland
Don Rosa på ComicWiki
Anders And-tegnere
Tegneserietegnere fra USA
Personer fra Kentucky
Modtagere af Orla-prisen
Personer fra Louisville |
45 | https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks%20Socialdemokratiske%20Ungdom | Danmarks Socialdemokratiske Ungdom | Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er en politisk ungdomsorganisation baseret på socialdemokratismen. DSU har siden stiftelsen haft tætte bånd til arbejderbevægelsen, og udgør i egen optik dennes politiske ungdomsorganisation.
DSU er medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), International Union of Socialist Youth (IUSY), Young European Socialists (YES) og Forbundet Nordens Socialdemokratiske Ungdom (FNSU).
DSU er med 50 aktive afdelinger og 2.000 medlemmer Danmarks næststørste politiske ungdomsorganisation målt på medlemmer (efter Venstres Ungdom).
DSU og Socialdemokratiet
DSU er tilknyttet Socialdemokratiet og samarbejder i forbindelse med kampagne og valgkampe. DSU er derudover repræsenteret i Socialdemokratiets hovedbestyrelse og kongres som delegerede. Samtidig er DSU blevet det forum hvorfra en stor del af fremtidens Socialdemokratiske politikere udklækkes.
Ved folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2015 anbefalede DSU sammen med moderpartiet Socialdemokratiet et ja.
Historie
DSU blev stiftet i 1920 efter splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister på baggrund af 1. verdenskrig og den russiske revolution.
I 1919 havde et flertal i den socialdemokratiske ungdomsorganisation, Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), brudt med partiet og var 9. november 1919 med til at grundlægge Venstresocialistisk Parti, som i 1920 blev til Danmarks Kommunistiske Parti. En række SUF-afdelinger, som ikke ønskede at bryde med partiet, stiftede i stedet DSU.
I en del år brugtes forkortelsen DsU (med lille s), fordi retstavningen indtil 1945 foreskrev at Danmark og navneordet Ungdom stavedes med stort. Det blev dog også brugt efter 1945 for ikke at støde sammen med Dansk Skak Union.
DSU har i hele sin levetid været rugekasse for mange mennesker, som senere er blevet ledende skikkelser i Socialdemokratiet. Blandt dem statsminister Jens Otto Krag, udenrigsminister Per Hækkerup og forsvarsminister Hans Hækkerup. Blandt den nuværende generation af socialdemokratiske politikere har bl.a. Henrik Sass Larsen, Morten Bødskov og Mette Frederiksen en fortid i DSU. Også Johanne Schmidt Nielsen startede sin politiske karriere i DSU Odense.
I efteråret 2017 forlod DSU's formand Lasse Quvang Rasmussen pludselig sin formandspost. DSU's hovedbestyrelse konstituerede derpå Frederik Vad Nielsen som ny forbundsformand, og han blev siden i april 2018 genvalgt som forbundsformand på DSU's kongres. I 2019, hvor der verserede flere sager i pressen om seksuelle krænkelser i andre ungdomspartier, kom det offentligt frem, at Lasse Quvang Rasmussen i 2017 havde måttet gå af i utide på grund af grænseoverskridende adfærd overfor flere kvindelige DSU'ere.
Da Danmark i juni 2019 fik en socialdemokratisk regering, blev den af den politiske kommentator Noa Redington kaldt en ”DSU-regering”, da 15 ud af de 20 ministre var tidligere aktive i DSU.
Skolevalg
DSU har deltaget i alle tre skolevalg, der har været afholdt af Dansk Ungdoms Fællesråd og Folketinget. Ved skolevalg 2015 fik DSU og Socialdemokratiet 17,6 % af stemmerne svarende til 32 mandater i Folketinget og blev dermed valgets næststørste parti.
Ved skolevalg 2017 fik DSU og Socialdemokratiet 15,6 % af de afgivne stemmer svarende til 28 mandater og blev igen næststørst. Ved skolevalg 2019 lykkedes det DSU og Socialdemokratiet at erobre positionen som Danmarks største parti blandt skoleeleverne med 22,6 % af de afgivne stemmer svarende til 41 mandater. Ved Skolevalg 2021 blev DSU også størst med 23,4 % af stemmerne.
Struktur
DSU er bygget op af en lang række lokalafdelinger, som er de mindste lokale led. Disse afdelinger indgår i distriktsorganisationer, der følger storkredsgrænserne. En ikke-udtømmelig liste kan findes på DSU-afdelinger og DSU-distrikter.
DSU's ledelse består af to dele: Et kongresvalgt forretningsudvalg på 9 medlemmer og en hovedbestyrelse, som består af formændene fra lokalafdelingerne, distriktsekretærene og forretningsudvalget.
Samtidig har Frit Forum, beskrevet senere i artiklen, en helt speciel status og har egne aktiviteter. Dog har Frit Forum-afdelingerne status som DSU-afdelinger på lige fod med de "normale" afdelinger.
Ydermere har DSU en række udvalg og grupper. Et aktivitets- og kursusudvalg (forkortet AKU) står for planlægning og afvikling af DSU's kursusweekender, et internationalt udvalg (forkortet IU) koordinerer DSU's mange partnerskabs- og udviklingsprojekter i primært Asien, Mellemøsten og Nordafrika, et fagligt udvalg (forkortet FAU) koordinerer fagpolitiske indsatser og politikudvikling, og en redaktion tager sig af DSU's medlemsblad DSU'eren. Derudover findes en række ad hoc-projektgrupper.
DSU er derudover medejer af kursusejendomen Ankersminde, opkaldt efter Anker Jørgensen, som ligger et stykke uden for Vissenbjerg på Fyn. Her afholdes der weekendkurser, sommerlejre, samt andre aktiviteter. Den anden ejer er DUI-Leg og Virke.
Frit Forum
I DSU findes også Frit Forum, der tidligere var en selvstændig socialdemokratisk studenterorganisation. Siden 1973 har Frit Forum formelt været en del af DSU. Samarbejdet med DSU er primært en formalitet, idet Frit Forum og DSU bejler til forskellige medlemssegmenter. Frit Forum retter sig mod universitetsstuderende, der ikke nødvendigvis er under 30 år, hvorimod DSU er en regulær ungdomsafdeling for Socialdemokrater under 30 år. Frit Forum har selvstændig ledelse, det såkaldte studentersekretariat, men afdelingerne i de forskellige universitetsbyer fungerer i reglen autonomt. Mange socialdemokrater har startet deres karriere i Frit Forum; bl.a. Erhard Jakobsen (foreningens stifter), Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken og Mogens Lykketoft.
Nuværende formand for Frit Forum er Birk Grave
Formænd
1920-1927 Christian Christiansen
1927-1929 Hans Hedtoft
1929-1933 Johannes Hansen
1933-1937 H.C. Hansen
1937-1942 Poul Hansen
1942-1946 Victor Gram
1946-1952 Per Hækkerup
1952-1958 Børge Jensen
1958-1961 Niels Kristensen
1961-1967 Ejner Hovgaard Christiansen
1967-1970 Hans Carl Nielsen
1970-1974 Niels Enevoldsen
1974-1978 Frode Møller Nicolaisen
1978-1982 Finn Larsen
1982-1986 Jan Petersen
1986-1990 Jens Christiansen
1990-1992 Anette Berentzen
1992-1996 Henrik Sass Larsen
1996-2000 Morten Bødskov
2000-2004 Kristian Madsen
2004-2008 Jacob Bjerregaard Jørgensen
2008-2012 Peter Hummelgaard
2012-2014 Camilla Brejner Schwalbe
2014-2016 Alexander Grandt Petersen
2016- 2017 Lasse Quvang Rasmussen
2017-2022 Frederik Vad Nielsen
2022-nu Katrine Evelyn Jensen
Forretningsudvalget
Forretningsudvalget vælges på kongressen og udgør sammen med DSU's Hovedbestyrelse den øverste myndighed mellem DSU's kongresser, der typisk afholdes i lige årstal i Store Bededagsferien. Seneste kongres blev afholdt 27-29 maj 2022 i Vejen Idrætscenter.
Medlemmer af forretningsudvalget:
Forbundsformand: Katrine Evelyn Jensen, DSU Favrskov
Forbundssekretær: Signe Kaulberg Jespersen, DSU Roskilde
Næstformand: Carl Emil Lind Christensen, DSU Ballerupkredsen
Øvrige medlemmer af Forretningsudvalget:
Daniel Buur Christensen, DSU Herning (Hovedbestyrelsessekretær)
Mads Hvidbjerg Kristensen, DSU Vesterbro-Sydhavnen (International sekretær)
Astrid Seerup Haas, DSU Roskilde (Afdelingssekretær Østdanmark)
Stine Falk Eiby, DSU Randers (Afdelingssekretær Vestdanmark)
Mads Nikolaj Simonsen, DSU Amager (Faglig sekretær)
Anne Katrine Dalsgaard, DSU Skanderborg (Kursussekretær)
Socialdemokratiske folketingsmedlemmer, der startede i DSU
Blandt tidligere DSU'ere der efter 2019-valget sidder i den socialdemokratiske folketingsgruppe er:
Mette Frederiksen , tidligere medlem af DSU's forretningsudvalg
Ane Halsboe-Jørgensen
Anne Paulin
Benny Engelbrecht
Bjørn Brandenborg
Henrik Dam Kristensen
Henrik Sass Larsen, forbundsformand for DSU fra 1992-1996
Jeppe Bruus
Julie Skvosby
Kaare Dybvad, tidligere medlem af DSU's forretningsudvalg
Kasper Sand Kjær
Lea Wermelin, tidligere medlem af DSU's forretningsudvalg
Magnus Heunicke
Mogens Jensen
Morten Bødskov, forbundsformand for DSU fra 1996-2000
Nick Hækkerup
Nicolai Wammen
Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand for DSU fra 2008-2012
Rasmus Horn Langhoff, tidligere medlem af DSU's forretningsudvalg
Rasmus Prehn
Simon Kollerup
Eksterne henvisninger/kilder
DSUs websted
YES – Young European Socialists
International Union of Socialist Youth
Afdelinger i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
Noter
Litteratur
Christiansen, Erik (1970): Ung i politik. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 1920-1970, Haderslev
Etableret i 1920
Socialdemokratiske organisationer |
47 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dybgang | Dybgang | Dybgang er i skibsterminologi betegnelsen for afstanden fra vandlinjen til underkanten af skibets køl.
Skibsterminologi |
48 | https://da.wikipedia.org/wiki/Esbjerg | Esbjerg | Esbjerg er Danmarks femtestørste by med og ligger i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde med direkte forbindelse til Kolding og Odense via motorvej E20 og jernbanen.
Havnen er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter er den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark. Byen har engang været Danmarks største fiskerihavn.
Nordøst for byen ligger Esbjerg Lufthavn.
Esbjerg er inden for sport især kendt for sin traditionsrige fodboldklub EfB og Ishockeyklub Esbjerg Energy, der spiller deres hjemmekampe på Blue Water Arena og i Granly Hockey Arena.
Indenfor kultur er Esbjerg hjemsted for Esbjerg Rock Festival, som er blevet arrangeret hvert år siden 1991 i Vognsbølparken og Musikhuset Esbjerg designet af Jørn og Jan Utzon.
Historie
Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnene i Altona og Husum, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavne, men som var gået tabt ved hertugdømmernes afståelse i 1864 ved afslutningen på 2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set på Hjerting som en mulig ny havn.
Baggrund
Esbjerg havde i 1800 20 indbyggere, i 1840 13 indbyggere, i 1860 30 indbyggere.
I 1860 lå ved Esbjerg Kleve (navnet kommer måske af "æs" i betydningen fiskemadding (svarende til Esrum Sø) eller af "ese", i betydningen løftes, hæve sig) i Jerne Sogn to gårde, og stedet havde 30 indbyggere. Nu er der ikke meget af skrænten at se: en del styrtede ned ved storm i 1881 og 1882, og resten er omtrent blevet slugt af havneanlæggene. Fra begyndelsen bestod befolkningen kun af ingeniørerne og deres assistenter samt den skiftende arbejderskare, men snart begyndte nybyggerne at indfinde sig: den første var smedemester Frants Møller, hvis forretning udviklede sig til et stort jernstøberi og maskinværksted (Jensen & Olsen), og efterhånden som anlægget skred frem, pulserede livet stærkere og stærkere: "Husene voksede op som Paddehatte", den ene store forretning efter den anden grundlagdes, mange rigtignok for snart igen at forsvinde, men en del slog også varig rod, og udviklingen foregik i det hele efter en for danske forhold ukendt målestok og blev i samtiden sammenlignet med byudviklingen i USA.
I 1875 havde byen ifølge en folketælling i oktober 1.006 indbyggere. Af de optalte indbyggere var ankommet 30 i 1868, 134 i 1869, 83 i 1870, 57 i 1871, 63 i 1872, 90 i 1873, 204 i 1874 og 342 i 1875. På samme tid var byens eneste industri et skibsbyggeri.
I 1874 fik man jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede i 1870 kom den første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde. Byplanen var tegnet af landinspektør Wilkens og bestod af et tilnærmet rektangulært gadenet i tilknytning til den nye dokhavn, hvis anlæg blev startet i 1868. I takt med byens hastige vækst blev gadenettet udvidet efter samme princip, så byen omkring århundredeskiftet bestod at et omfattende rektangulært gadenet, til dels tilpasset landskabet.
Udviklingen frem til 1. verdenskrig
Esbjerg udvikledes sig hurtigt. Der oprettedes den ene institution efter den anden, således lodsstation og toldsted (med kreditoplag 1890, frilager 1900) samt jernbanestation 1874, postekspedition 1875, telegrafstation og apotek 1883. Byen fik kirke 1887, egen præst 1891, distriktslæge og herredsfoged 1893, kommunalt selvstyre pr. 1. januar 1894, idet den udskiltes af Jerne Sogn og endelig blev den ved lov af 19. marts 1898 ophøjet til købstad fra 1. januar 1899. To år før var et af Esbjergs større vartegn, Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.
Havnen
Havnen blev anlagt ifølge Lov af 24. april 1868 (efter, at flere steder for dens beliggenhed som Ribe, Hjerting, Skallingen og Ringkøbing havde været på tale) for at skaffe Nørrejylland en udførselshavn, da Sønderjylland var gået tabt i 1864, og landets produkter, navnlig kreaturer, for en stor del måtte udføres over marsken og Hamborg for at finde vej til England.
Det første anlæg, der lededes af ingeniørerne Carlé (til 1872) og E. Petersen (forarbejderne var dog gjort af C.G. Bruun), bestod væsentlig af en ca. 5 ha stor dokhavn, kostede ca. ½ mio. kr og skulle efter bestemmelsen være færdig til januar 1871, men åbnedes først i august 1874, og den 20. august 1878 var havnen fuldendt med en dybde af 4½ m i forhavnen og 4 m i dokhavnen. Men da var man allerede gået i gang med nye arbejder som forlængelse af den nordre mole og uddybning af dokhavnen og havnerenden, hvilke var tilendebragte i begyndelsen af 1881, og anlægget stod da i næsten 2 mio. kr. De afsluttende arbejder viste sig imidlertid snart utilstrækkelige, blandt andet måtte dokhavnen have samme dybde som forhavnen, og 1886-1888 anlagdes en ny forhavn (vandbygningsdirektør V. Kolderup-Rosenvinge), lige som en 4 m dyb fiskerihavn, og der foretoges en ombygning af dokhavnens sluser, svære jernporte, der åbner sig indad og således giver vandet adgang i flodtiden, mens de holder det tilbage i ebbetiden (flodskiftet er ca. 1½ m). Senere blev der stadig foretaget nye ombygninger og udvidelser; således blev i finansårene 1895-96 og 1899-1900 dokhavnen forbedret ved ombygning af slusen, uddybning til 6 m og nye kajer samt en mindre ophalingsbedding, og samtidig uddybedes den søndre forhavn til 6 m, og 1901-02 anlagdes en ny fiskerihavn vest for dokhavnen med 4 ophalingsbeddinger. Ved alle disse arbejder kom havnen til at stå i ca. 5½ mio. kr. Endelig påbegyndtes der ved Lov af 4. maj 1907 nye betydelige udvidelser mod nord med en indtil 5,7 m dyb fiskerihavn og en trafikhavn mellem denne og de tidligere anlæg, alt beregnet til ca. 4 mio. kr og væsentlig afsluttet 1914. Af bygninger på havneterrainet fremkom foruden en toldkammerbygning, administrationsbygningen, Det forenede Dampskibsselskabs kontorbygning, et silopakhus og Statens Eksportslagteri og fiskepakhuse.
I tilknytning til havnen anlagdes en rednings- og stormvarselsstation. Samme år, som havnen åbnedes, 1874, begyndte regelmæssig dampskibsfart på London (Thameshaven), i 1875 kom der regelmæssig forbindelse med Newcastle, og i 1888 udvidedes farten til Parkestone og Hull, alt med understøttelse af staten besørget af Det forenede Dampskibsselskab. Havnen blev derved en af landets største udførselshavne, og den stod kun tilbage for København og Aarhus. Der udførtes navnlig kvæg, flæsk, kød, smør, æg og fisk, især til England; men også indførslen steg år for år, især af kul, salt, gødning, foderstoffer, sukker og petroleum. Havnens betydning forøgedes meget betydeligt ved den omstændighed, at den vanskeligt fryser til endog i de strenge isvintre, når landets fleste havne er utilgængelige. Af udførslen i 1913 nævnes: ca. 98,7 mio. kg flæsk, 34,3 mio. kg smør, 10.300 stk hornkvæg (1912: ca. 20.000) og 9,6 mio. snese æg. Toldindtægterne var samme år 447.200 kr. I 1910 indkom 868 skibe (deraf 702 dampskibe) med i alt 184.108 t gods, hvoraf 767 i udenrigsk fart med 130.182 t, og udgik 871 skibe (deraf 704 dampskibe) med 159.564 t gods, deraf i udenrigsk fart 790 skibe med 158.632 t. Samme år var toldstedets handelsflaade 155 skibe med i alt 23.401 t drægtighed, deraf var 41 dampskibe med 21.514 t drægtighed og 104 motorskibe med 1.527 t drægtighed, desuden 33 mindre fartøjer på under 4 t.
Fiskeri
Ifølge fiskeriberetningen var der 1901 i tolddistriktet 403 fiskere, som med 1 damper, 11 kuttere, 42 dæksbåde og 80 mindre både fiskede for en værdi af 506.237 kr., næsten udelukkende rødspætter og kuller.
Industrier m.m.
Navnlig i de par årtier lige før og efter århundredeskiftet opstod særdeles mange store handelsforetagender og industrielle anlæg, således flere store margarinefabrikker, smør- og æggepakkerier, møllerier, 1 brød- og gærfabrik, 1 bayersk- og hvidtølbryggeri, 1 spritfabrik, 1 andelsmejeri, flere store slagterier, deriblandt Esbjerg Svineslagteri og Statens Eksportslagteri, 1 tarmrenseri, 1 fiskerøgeri, cinders- og koksfabrikker, soda- og sæbefabrikker, 1 tobaksfabrik, 1 eddikebryggeri, 1 uldspinderi, 1 klæde- og uldvarefabrik, jersey- og normalfabrik, flere store maskinfabrikker, 1 rebslageri og sejlmageri, savskærerier, 1 korkvarefabrik, teglværker, 1 cementvarefabrik, 1 skotøjsfabrik, 1 sukkervarefabrik, 1 petroleumsaftapningsanstalt, garveri, flere store rederier med mere.
Banker
Af pengeinstitutter nævnes Esbjerg-Fanø Bank, oprettet 1892, Handelsbanken, oprettet 1896, fra 1898 filial af Handelsbanken i København, og en filial af Varde Bank.
Befolkningsudviklingen
Frem til 1. verdenskrig var befolkningsudviklingen i Esbjerg købstad følgende: 30 indbyggere i 1860, 460 i 1870, 1.529 i 1880, 4.111 i 1890, 13.355 i 1901, 15.665 i 1906, 18.208 i 1911 og 18.925 i 1916. Allerede i begyndelsen af århundredet var der imidlertid sket en begyndende udvikling af forstæder i Jerne Sogn: Boldesager havde i 1906 517, i 1911 840 og i 1916 1.019 indbyggere, Jerne by havde i 1906 428 og i 1911 518 indbyggere, og Frederiksberg havde i 1911 336 og i 1916 322 indbyggere således, at indbyggertallet for hele byen inklusive forstæder var i 1911 19.384 indbyggere og i 1916 20.266 indbyggere.
I henhold til en opgørelse var næringsfordelingen i 1890 i Esbjerg følgende: 399 ernærede sig af immateriel virksomhed, 57 af jordbrug, 9 af gartneri, 138 af fiskeri, 2.243 af håndværk og industri, 654 af handel og omsætning, 223 af søfart, 325 af daglejervirksomhed, 49 af formue og 14 ved almisse.
I henhold til en opgørelse var næringsfordelingen i 1906 i Esbjerg købstad følgende: 846 ernærede sig af immateriel virksomhed, 234 af landbrug, skovbrug og mejeri, 813 af fiskeri, 7.080 af håndværk og industri, 2.528 af handel og omsætning, 3.206 af samfærdsel, 265 levede af egne midler, 355 levede af offentlig understøttelse inkl. pension, 338 havde ikke angivet indkomstkilde.
Mellemkrigstiden
Havnens udvikling
I mellemkrigstiden udviklede Esbjerg sig til landets vigtigste eksporthavn for varer. Havnens import og eksport var altovervejende forbundet med handel på udlandet, men transport til og fra andre danske havne var helt marginal. Havnens bagland omfattede det meste af Jylland og Fyn. Dette gjaldt fx eksporten af kød og flæsk, som blev transporteret med jernbane fra Odense, Vendsyssel via Aalborg, Randers og ad den jyske diagonalbane samt fra Struer via Holstebro og ad den nordjyske længdebane til Esbjerg; også fra Viborg via banen til Skjern blev transporteret mindre mængder. Æg fulgte de samme ruter, mens smøreksporten kun skete fra hele Jylland. Esbjergs bagland for importeret kul og koks var betydeligt mindre: hovedmængderne gik til Ribe, Bramming, Varde og Skjern, mens mindre mængder nåede.steder mellem Ribe og Tønder, Vejen, Kolding, Ringkøbing og Holstebro, men de fjerneste områder mistede efterhånden betydning.
Esbjergs betydning som eksporthavn afspejles ved, at ca. 69,0 % af Danmarsk flæskeeksport, 44,5 % af smøreksporten, 48,0 % af ægeksporten og 54,4 % af fiskeeksporten gik over Esbjerg havn. Eksporten via Esbjerg udgjorde i 1938-39 125.807 ton flæsk, 69.056 ton smør, 48.245 ton æg, 30.780 ton fisk
Fiskeri
I mellemkrigstiden havde Esbjerg udviklet sig til Danmarks vigtigste fiskerihavn med en samlet værdi af fangsten på 7,5 mio. kr for årene 1935-38 mod 2,5 mio. kr i Skagen, 2,3 mio. kr i Tyborøn , 1,6 mio. kr i Frederikshavn, mens alle andre havne lå under 1 mio. kr. Den samlede fangstværdi udgjorde for hele Danmark 42,7 mio. kr, dvs. Esbjergs andel udgjorde 17,6%. Fangstmængderne udviste dog store udsving fra år til år.
Befolkningsudviklingen
Gennem mellemkrigstiden var Esbjergs indbyggertal stigende: i 1916 18.925, i 1921 21.251, i 1925 24.131, i 1930 27.405, i 1935 30.714, i 1940 33.155 indbyggere. Samtidig voksede forstadsbebyggelser frem i Jerne Kommune og efterhånden også Guldager Sogn.
Note: * = opgjort under Jerne
Ved folketællingen i 1930 havde Esbjerg 27.405 indbyggere, heraf ernærede 1.610 sig ved immateriel virksomhed, 8.854 ved håndværk og industri, 4.968 ved handel mm, 4.739 ved samfærdsel, 2.863 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.976 ved husgerning, 2.162 var ude af erhverv og 233 havde ikke oplyst indkomstkilde.
Efterkrigstiden
Efter 2. verdenskrig fortsatte Esbjerg sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 43.241 indbyggere i købstaden, i 1950 48.205 indbyggere, i 1955 50.921 indbyggere, i 1960 55.171 indbyggere og i 1965 55.882 indbyggere. De ældre forstæder i Jerne Kommune blev indlemmet i købstaden allerede 1. april 1945, men samtidig udviklede forstadsområderne sig i Guldager Kommune (Strandvejen og Sæding by). og nye forstæder kom til i Brøndum Kommune (Spangsbjerg og Gjesing by).
Udviklingen bevirkede, at der i begyndelsen af 1960-erne nedsatte et byudviklingsudvalg for Esbjerg-egnen, som også omfattede de omgivende sognekommuner, herunder Fanø.
Geografi
I området i og omkring Esbjerg ligger flere naturområder. Vadehavet går helt fra Esbjerg til det nordlige Holland. Derudover er der fuglesøen ved Sneum Sluse og Marbæk-området.
Politik
Borgmestre
I 1899, hvor Esbjerg var blevet købstad, fik byen sin første borgmester, Jørgen Lyngbye, der, som tiden dikterede, var valgt ud af fire ansøgere af Christian 9.. Inden da hørte administrationen ind under Jerne-Skads Sogneråd. Her blev den første repræsentant fra Esbjerg valgt ind i 1871. Som følge af Esbjergs store vækst fik byen dog sit eget sogneråd i 1894 og fik status som sognekommune. Jørgen Lyngbye var dog ikke fra Esbjerg med fra Frederiksberg og blev da også borgmester i Helsingør efter endt embede i Esbjerg. Lyngbye var desuden uden for partierne. Efter ham fulgte Knud Holch, der er byens hidtil eneste konservative borgmester. Efterfølgende blev borgmestrene valgt ved afstemning, og byen har været ledet af skiftevis socialdemokratiske og venstre-borgmestre. I perioden fra 1929 til 1993 sad socialdemokraterne på borgmesterposten på nær fem år i 1950'erne med Hans Nissen på posten. Den socialdemokratiske æra blev afløst af Johnny Søtrup, der var borgmester fra 1994 og frem til udgangen af 2017. Den nuværende borgmester er Jesper Frost Rasmussen, der ligesom Johnny Søtrup er fra Venstre.
Byvåben
Esbjerg byvåben daterer sig til 1903, hvor det erstattede det uofficielle våben, der var blevet tegnet før byen blev købstad. Det gamle byvåben fra 1892 kan stadig ses ved Esbjerg gamle Ting- og Arresthus. Det nuværende byvåben, som også er Esbjerg ny kommunes våben er et lindetræ og to ankre i sølv på en blå baggrund. Lindetræet skulle symbolisere Esbjergs første lindetræ. Våbnet blev lavet i forbindelse med åbningen af Esbjerg banegård i 1904.
Venskabsbyer
Esbjerg har haft venskabsbyer siden 1948, hvor formålet var social og kulturel udveksling, men siden da er også udveksling af erfaringer og økonomisk samarbejde blevet en vigtig del. Kommunalreformen 2007 førte også ændringer med sig, da Esbjerg kommune da blev sammenlagt med Bramming og Ribe kommuner. I dag har Esbjerg kommune følgende venskabsbyer:
- Eskilstuna (Sverige)
- Fjardabyggd (Island)
- Jyväskylä (Finland
- Sukkertoppen (Maniitsoq) (Grønland)
- Stavanger (Norge)
- Suzhou (Kina)
- Stettin (Polen)
- Tórshavn (Færøerne)
Erhverv
Om noget er byen Esbjerg knyttet til Esbjerg Havn, der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. Fiskeriet har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra losning af fisk til lastning af dele til offshore-aktiviteter. Vindmøllerne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andet Maersk Olie og Gas, samt en række andre offshore-virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen i Nordsøen.
Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service af havvindmølleparker. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivende ingeniører med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet af bachelor- og kandidatuddannelser med fokus på både fossile og vedvarende energiformer.
Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.
Flere store virksomheder som Hjem-Is og Danish Crown har lukket deres aktiviteter i byen de seneste år, og ligeledes har Vestfrost flyttet sin produktion. Af andre store virksomheder kan følgende nævnes:
Blue Water Shipping
Viking Life Saving Equipment
TripleNine Fish Protein a.m.b.a. (999)
Cocio - chokolademælk
Semco Maritime A/S - offshore-industri
Claus Sørensen Gruppen - frysehuse til fiskeindustrien
C & D Foods A/S
Esbjerg Mejeri - kendt for Matilde kakaomælk
Fra 1916 til 1991 eksisterede Esbjerg Bank. Den blev fusioneret med Varde Bank.
Transport og infrastruktur
Tog
Fra Esbjerg Station går både InterCityLyn og InterCitytog til København og Københavns Lufthavn. Der går også regionaltog til Aarhus og Vejle. Forbindelse med Arriva til Nibøl, Skjern og med Vestbanen til Nørre Nebel.
Skib
Fra Esbjerg sejler rederiet DFDS's fragtskibe 5-6 ugentlige afgange til Immingham i midt-England. Disse medtager kun et begrænset antal passagerer, da de engelske myndigheder kræver, at man transporterer fragt for at kunne indrejse i denne havn. Tidligere sejlede et moderne ro-pax-skib med plads til mere end 600 passagerer til Harwich (Parkeston Quay) i syd-England. Denne rute ophørte pr. 30/9-2014.
Der går også mindre skibe til den nærliggende ø i Vadehavet, Fanø. Man kan desuden komme på havnerundfart eller opleve sæler på nærmeste hold med udflugtsbåde.
Demografi
Indbyggertallet i Esbjerg har siden 1870 vokset hurtigt fra knap 500 indbyggere til cirka 70.000 i 1970. Siden 1970'erne er befolkningstallet stabilt omkring 71.000. Det toppede i år 2000, hvor indbyggertallet var på 73.412.
Kultur
Attraktioner og seværdigheder
Esbjerg har en række museer heriblandt Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Bogtrykmuseet, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Historisk Samling fra Besættelsestiden og Esbjerg Spejdermuseum.
Motorfyrskib nr. 1 er et fyrskib bygget i 1914, som var i brug helt frem til 1988 og er i dag åbent for turister.
På Natur- og kulturformidlingscentret Myrthuegård formidles naturen ved Varde Ådal og fugle i Vadehavsområdet.
Byen er særlig berømt for skulpturen Mennesket ved Havet, der er skabt af Svend Wiig Hansen, men også lysskulpturen Stjernedrys er nævneværdig.
Musik
Esbjerg har et rigt musikliv, og på de to store spillesteder Musikhuset Esbjerg og Tobakken bliver der afholdt koncerter med både danske og internationale navne. I forbindelse med Esbjerg Festuge bliver der afholdt koncerter på Torvet, og en anden årlig tilbagevendende kulturbegivenhed er Esbjerg Rock Festival, der er blevet afholdt siden 1991.
Byen huser den ene afdeling af Syddansk Musikkonservatorium samt Esbjerg Ensemble, der spiller klassisk kammermusik.
Derudover findes cirkus-teater og kulturhuset Fugl Føniks, Esbjerg Børne- og Ungdomsteater og Ungdomskulturhuset Konfus.
Esbjerg Kulturskole tilbyder uddannelse inden for musik, og i 1988 blev Esbjerg Amatør Orkester etableret. Orkestret har omkring 40 medlemmer.
Bygningsværker
Det gamle Ting- og Arresthus
Det lille kapel
Esbjergværket
Esbjerg Vandtårn
Sankt Nikolaj Kirke
Sædden Kirke
Jerne Kirke
Sport
Fodboldklubben Esbjerg forenede Boldklubber spiller pr. 2016 i Superligaen. Hjemmekampene spilles på Blue Water Arena. Desuden har EfB Ishockey (nu videreført i Esbjerg Energy) også stor succes, og har således vundet Superisligaen adskillige gange. De spiller på Granly Hockey Arena.
Esbjergs største idrætsklub er Esbjerg Svømmeklub, der med mere end 2000 medlemmer har formået at gøre sig bemærket både nationalt og internationalt. Klubben har stolte traditioner og har bl.a. fosteret verdensmesteren Jacob Carstensen og den 5-dobbelte OL-deltager Mette Jacobsen. Klubben har siden 1996 haft gode faciliteter i form af Svømmestadion Danmark.
I 2016 åbnede GAME StreetMekka en afdeling i Esbjerg med faciliteter til forskellige former for gadeidræt og gadekultur.
Fra 1978-2008 blev North Sea-mesterskabet afholdt i Esbjerg.
Årets by
1997
Esbjerg blev i 1997 kåret som "Årets By", fordi der hersker et unikt samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, som blandt andet resulterede i opførelsen af Musikhuset, Svend Wiig Hansens statue "Mennesket ved havet" og ombygningen fra elværk til musikkonservatorium.
2006
Esbjerg blev kåret som "Årets By" i 2006 på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden for idræt, musik og billedkunst". Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.
Uddannelse
Esbjerg arbejder på at blive en mere attraktiv studieby, hvilket har med ført et stærkt samarbejde mellem lokale virksomheder og Esbjerg Kommune i Education Esbjerg fra januar 2020, hvor både borgmester Jesper Frost Rasmussen og byrådsmedlem Sarah Nørris er repræsenteret i bestyrelsen. Education Esbjerg er da også ledet af tidligere mangeårige rektor på Esbjerg Gymnasium Erling Petersson. Esbjerg som attraktiv studieby er et led i en satsning på at trække flere borgere og kvalificeret arbejdskraft til byen.
Universiteter, professionshøjskole og erhvervsakademi
Syddansk Universitet Esbjerg (tilbyder især merkantile uddannelser, sociologi og idræt & sundhed)
Aalborg Universitet Esbjerg (udbyder især ingeniøruddannelser)
University College Syddanmark (tilbyder 12 velfærdsuddannelser)
Erhvervsakademi Vest
Gymnasier
Esbjerg Gymnasium og HF
Rybners - fusion mellem Esbjerg Handelsskole og Esbjerg Statsskole, Rybners Gymnasium og senere EUC Vest og Esbjerg Tekniske Gymnasium
Andre uddannelser
Udover disse findes der følgende skoler og uddannelser:
Noter
Litteratur
Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992; Arkitektens Forlag 1993;
V. V. Hassing: "Esbjergs nutidige og fremtidige Betydning for Trafikken samt Byens Næringsforhold" (Nationaløkonomisk Tidsskrift: Ny række, Bind 4; 1886)
Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.
Henning Mørch: "Flytningerne til og fra en by og dens forstæder – Esbjerg 1965" (Geografisk Tidsskrift, Bind 69; 1970)
"Esbjerg" (i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind VII (1918); s. 454-456)
Knud Stenshøj: "Esbjerg i Tal" (i: Esbjerg 1868-1943; s. 344)
J.P. Trap: "Esbjerg Handelsplads" (Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; 1879; s. 479-483)
J.P. Trap: "Esbjærg" (Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; 1904; s. 710-718)
Villads Villadsen: "Byens plan" (i: Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens huse - Byens plan; 2. udgave; København 1985; )
Aage Aagesen: "Esbergs erhvervsgeografiske Betydning" (i: Esbjerg 1868-1943; s. 322-343)
Aage Aagesen: "Oprindelsen af Esbjergs Befolkning" (Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944) (Aagesen 1944a)
Aage Aagesen: "Om Danske Havnes Bagland belyst ved Kultransporter" (i: Det Danske Marked Nr. 2, 1944; s. 1-17) (Aagesen 1944b)
Eksterne henvisninger
Kommunens Hjemmeside
Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Købstæder
Havnebyer i Danmark
Handelspladser i Danmark |
49 | https://da.wikipedia.org/wiki/Europa%20%28flertydig%29 | Europa (flertydig) | Europa har flere betydninger:
Europa – et kontinent og verdensdel
Europa (måne) – en af Jupiters måner
Europa (mytologi) – en af Zeus' elskerinder i den græske mytologi
Europa (film) – en film af Lars von Trier
Europe – et svensk hard rock musikband
Europa (jolle) – en form for sejlbåd
Europa (webportal) – en webportal, der ejes og drives af Den Europæiske Union |
50 | https://da.wikipedia.org/wiki/EUC%20Vest | EUC Vest | EUC Vest, Esbjerg blev i 2014 lagt sammen med det almene Gymnasium & HHX. I den sammenhæng ændres navnet til Rybners Kursuscenter i Esbjerg. Rybners Kursuscenter er i dag efteruddannelsesområdet under Rybners der repræsentere det alment Gymnasium, HHX, Teknisk Skole, Handelsskolen, Teknisk Gymnasium & Rescue Center Denmark i Esbjerg.
Eksterne henvisninger
www.rybnerskursuscenter.dk
Tekniske skoler i Danmark
Uddannelsesinstitutioner i Esbjerg |
51 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20Europ%C3%A6iske%20Rumorganisation | Den Europæiske Rumorganisation | ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning. Organisationen har hovedkvarter i Paris, Frankrig.
Historie
Forløberen for ESA var ESRO (European Space Research Organization) og ELDO (European Launcher Development Organisation). Aftalen om oprettelsen af ESA ved sammenlægning af disse to organisationer blev vedtaget ved plenarforsamlingen den 30. maj 1975 og trådte i realiteten i kraft dagen efter.
Medlemslande
ESA består af 22 medlemslande: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Canada har en særlig status som samarbejdende land.
I 2003 var der ca. 1.920 ansatte i ESA og årsbudgettet var på 2.700 millioner €.
Projekter
Nogle af projekterne:
Ariane 4 og Ariane 5 raketterne til at opsende satellitter
ASIM - Atmosphere-Space Interactions Monitor - udforskning af den øvre del af atmosfæren (stratosfæren og mesosfære op til 100 km), og herunder lokalisere og registrere sprites, jets og elvere i tilknytning til lyn og tordenvejr
Cassini-Huygens – udforskning af Saturn og dens måner.
Cluster II — "Rumba", "Samba", "Salsa" og "Tango". Fire satellitter (opkaldt efter danseretninger) der undersøger magnetosfærens dynamik.
Cryosat – observation af ændringer i Jordens is-dække
Den Internationale Rumstation – i samarbejde med andre lande
Columbusmodulet – laboratoriemodul til ISS
Envisat – den hidtil mest avancerede miljøsatellit
Galileo – et satellitbaseret positionsbestemmelsessystem
Giotto — pansret sonde, der undersøgte Halleys Komets kerne på nært hold.inaktiv.
Hipparcos – astrometrimission – stjernekortlægningsprojekt 1989-1993. inaktiv.
INTEGRAL – måling af rummets gamma- og røntgenstråling for at lære mere om universets udvikling
ISO — infrarødt teleskop i lavt jordkredsløb. inaktiv.
Mars Express – sonde i kredsløb om Mars
Planck-rumteleskopet - kortlagde detaljer i Universets tidligste udvikling fra kort tid efter Big Bang med dansk udviklede spejle fra DTU Space - (aktiv 2009-2013)
Rosetta – første rumfartøj der skal følge en komet fra snavset snebold til aktiv komet med haler. Har en lander med.
SMART-1 – sonde i kredsløb om Månen, der skal teste ny teknologi.inaktiv.
SMART-2 — to satellitter skal manøvrere i formation, som om de hang sammen. Forudsætningen for Darwin, LISA og XEUS. endnu ikke opsendt.
SOHO — forpost, 1,5 mio km fra Jorden, til at advare mod soludbrud.
Ulysses (Odysseus) – udforskning af solens poler
Venus Express – sonde i kredsløb om Venus
XMM-Newton — røntgenteleskop i jordkredsløb.
European Extremely Large Telescope
ESA-centre
Udover hovedkvarteret i Paris har ESA fire store centre:
ESTEC, the European Space Research and Technology Centre (Det Europæiske Rumforsknings- og Teknologicenter), har hovedansvaret for udvikling af rumfartøjer og tilknyttet teknologi og er placeret i Noordwijk, Nederland
ESOC, the European Space Operations Centre (Det Europæiske Kontrolcenter), har ansvaret for kontrollen med ESA satellitterne efter opsendelsen og er placeret i Darmstadt, Tyskland
35 meters parabolantenne i New Norcia, Australien.
35 m antenne, Cerebros, Spanien.
15 m antenne, Kourou, Fransk Guiana.
EAC, the European Astronauts Centre (Det Europæiske Astronautcenter), træner europæiske astronauter til fremtidige missioner og er placeret i Köln i Tyskland
ESRIN, the European Space Research Institute (Det Europæiske Rumforskningsinstitut), indsamler, gemmer og fordeler de indsamlede data og er også ESA's informationsteknologicenter. Det er placeret i Frascati nær Rom i Italien.
ESA opsender sine raketter fra Kourou i Fransk Guiana, fordi det kun ligger 5 grader fra ækvator.
ESA's astronautkorps
ESA's astronautkorps.
– Jean-François Clervoy
– Samantha Cristoforetti
– Frank De Winne
– Léopold Eyharts
– Christer Fuglesang
– Alexander Gerst
– André Kuipers
– Andreas Mogensen
– Paolo Nespoli
– Luca Parmitano
– Timothy Peake
– Thomas Pesquet
– Hans Schlegel
– Roberto Vittori
ESA TV
ESA TV er den officielle tv-station for ESA. Stationen sendes kun pr. satellit fra Eutelsat Hot Bird. I modsætning til NASA TV sender ESA TV ikke døgnet rundt, men kun i perioder, og stationen er derfor ikke særlig aktiv.
Se også
ESOC, ESA's kontrolcenter i Darmstadt
EUMETSAT
Eksterne links
ESA TV's Officielle hjemmeside
ESA
ESA-traktaten (pdf)
Rumfartsorganisationer
Etableret i 1975 |
End of preview. Expand
in Dataset Viewer.
Dataset Card for ScandiWiki
Dataset Summary
ScandiWiki is a parsed and deduplicated Wikipedia dump in Danish, Norwegian Bokmål, Norwegian Nynorsk, Swedish, Icelandic and Faroese.
Supported Tasks and Leaderboards
This dataset is intended for general language modelling.
Languages
The dataset is available in Danish (da), Swedish (sv), Norwegian Bokmål (nb),
Norwegian Nynorsk (nn), Icelandic (is) and Faroese (fo).
Dataset Structure
Data Instances
- Total amount of disk used: 4485.90 MB
An example from the train split of the fo subset looks as follows.
{
'id': '3380',
'url': 'https://fo.wikipedia.org/wiki/Enk%C3%B6pings%20kommuna',
'title': 'Enköpings kommuna',
'text': 'Enköpings kommuna (svenskt: Enköpings kommun), er ein kommuna í Uppsala län í Svøríki. Enköpings kommuna hevur umleið 40.656 íbúgvar (2013).\n\nKeldur \n\nKommunur í Svøríki'
}
Data Fields
The data fields are the same among all splits.
id: astringfeature.url: astringfeature.title: astringfeature.text: astringfeature.
Data Subsets
| name | samples |
|---|---|
| sv | 2,469,978 |
| nb | 596,593 |
| da | 287,216 |
| nn | 162,776 |
| is | 55,418 |
| fo | 12,582 |
Dataset Creation
Curation Rationale
It takes quite a long time to parse the Wikipedia dump as well as to deduplicate it, so this dataset is primarily for convenience.
Source Data
The original data is from the wikipedia dataset.
Additional Information
Dataset Curators
Dan Saattrup Nielsen from the The Alexandra Institute curated this dataset.
Licensing Information
The dataset is licensed under the CC BY-SA 4.0 license, in accordance with the same license of the wikipedia dataset.
- Downloads last month
- 141