Datasets:

alexandrainst

/

scandi-wiki

like 3

Follow

Alexandra Institute 26

2206

https://da.wikipedia.org/wiki/Allonge

Allonge

En allonge er en seddel påhæftet check, veksel eller pantebrev ved overdragelse til tredjemand. På allongen dokumenteres overdragelsen ved overdragerens underskrift. En allonge kan også betegne en tilføjelse til en skriftlig aftale (herunder til pantebreve). Kilder/henvisninger Lexopen Juridisk ordbog, ved Bo von Eyben Jura

2214

https://da.wikipedia.org/wiki/Strandk%C3%A5l%20%28art%29

Strandkål (art)

Strandkål (Crambe maritima) er 30-75 cm høj urt, der vokser på sandede og stenede strande med opskyllet tang. Beskrivelse Strandkål er normalt en lav flerårig urt med store, glatte, blålige blade, men der findes også en højstokket varietet, som gror mellem høje urter. Den blomstrer i juni og juli. Strandkålen har fire kronblade, og blomsten er hvid. Planten er blå-dugget af et meget tyndt lag voks som hos de fleste andre kålplanter. Planten har et dybtgående og bredt rodnet. Arten findes både i en lav form på stenede strande og en høj form i fjorde og vige og kan da godt blive 60 cm høj. Voksested Strandkål er temmelig almindelig i Østjylland og på Øerne, hvor den findes på strandbredderne, hvis der er sten eller meget sand. Den findes især ved opskyllet tang, da opskyllet tang giver næring til planterne i det ellers meget næringsfattige miljø på en sand- eller stenkyst. Tidligere var opfattelsen, at planten mangler helt fra Vestjylland og er sjælden i Nordjylland. I Vestjylland findes den dog i rigelige mængder syd for Bovbjerg Fyr. Strandkål er i øvrigt en delikatesse, som har været en del af føden i store dele af Danmark. Kålsommerfuglen Idet strandkål hører til i korsblomst-familien, angribes den af kålsommerfuglen, som lægger sine æg på planten, hvor de grønne larver æder blade og blomsterknopper. Kilder/Henvisninger Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Hjemmesiden "Naturligvis" Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Flerårige urter Hvide blomster Nytteplanter fra Europa Nytte saltplanter

2215

https://da.wikipedia.org/wiki/Lys%20sandhopper

Lys sandhopper

Den lyse sandhopper (Talitrus saltator) er en meget almindelig tangloppe ved alle danske kyster. Den lever på strandbredden under tang og lignende. Den lyse sandhopper er 6-7 millimeter lang. I forhold til andre tanglopper er sandhopperne (familien Talitridae) mere tilpasset et liv på land, idet gangben og især springhalen er meget kraftige. Det er påvist, at de kan hoppe op til 100 gange deres egen længde. Kilder/Henvisninger K. Stephensen (1882-1947). Storkrebs II. Ringkrebs 1. Tanglopper G.E.C. Gads Forlag. Bind 32 i Danmarks Fauna. København 1928. :wikispecies:Talitrus Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Talitrus saltator Tanglopper

2217

https://da.wikipedia.org/wiki/Strandsennep%20%28art%29

Strandsennep (art)

Strandsennep (Cakile maritima) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på sandstrande med tang. Beskrivelse Strandsennep er en enårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Stænglerne er glatte og runde i tværsnit. Bladene er sukkulente og enten fjersnitdelte eller hele og lancetformede. Over- og underside er ensartede, dvs. lyst grågrønne. Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i små, endestillede klaser. De enkelte blomster er regelmæssige og 4-tallige med lysviolette (sjældnere rosenrøde) kronblade. Frugten er en ledskulpe med mange frø. Rodnettet er kraftigt og vidt udbredt. Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,75 (25 x 75 cm/år). Voksested Arten er udbredt langs kysterne fra Nordafrika over Mellemøsten og Kaukasus til Europa, herunder også Danmark. Den er knyttet til lysåbne strandvolde med et højt indhold af nedbrudt tang. På strandene omkring Omø i Storebælt findes arten sammen med andre pionerplanter, bl.a. sodaurt, strandkål, strandbede, strandmælde og strandarve Naturlige fjender Hare og rådyr æder planten, mens Kålsommerfuglens larve lever af bladene. Underarter C. maritima subsp. baltica (baltisk strandsennep), som findes ved de indre farvande, har fjersnitdelte blade og nedadrettede udvækster på frugterne. C. maritima subsp. maritima (almindelig strandsennep), som findes ved Vesterhavet og Skagerrak, har lancetformede blade og udadrettede udvækster på frugterne. Note Eksterne henvisninger Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Kilder Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Violette blomster Planter i Danmark

2218

https://da.wikipedia.org/wiki/Strandskade

Strandskade

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb. Fuglen yngler i adskilte områder fra Vesteuropa til Østasien samt på New Zealand. I Danmark er den almindelig langs kysterne, men findes også ved åer og søer i indlandet samt på flade hustage i byerne. Et stort antal strandskader overvintrer i Vadehavet. Strandskaden er nationalfugl på Færøerne, hvor den kaldes Tjaldur. Udseende Strandskaden er 40-47 centimeter i længden og er dermed på størrelse med en krage. Vingefanget er 80-86 cm og vægten varierer fra 400 til 700 gram. I yngledragten er både hoved, bryst, kropsoverside og halens endebånd sort. I vinterdragten bliver fjerdragten mere mat sort, og på struben og halsens sider fremkommer ofte et hvidt bånd. Ben og fødder er røde ligesom øjnene. I flugten kendetegnes strandskaden af den hvide bagryg, de brede hvide vingefelter og halens brede sorte endebånd. Hvad der gør strandskaden nem at kende, er især den sorthvide fjerdragt sammen med det lange orangerøde, fra siden noget fladtrykte næb. Forskellen mellem kønnene er lille. Hunnen er lidt større end hannen og i gennemsnit er hunnens næb lidt længere end hannens. Ungfuglenes fjerdragt ligner den voksne fugls, blot er fjerbræmmerne på kroppens overside blege og fuglenes ben er matgrå og halsens sider og struben har et lille hvidligt tværbånd. Underarterne i Palæarktis adskiller sig fra hinanden i næblængde og udstrækningen af det hvide vingefelt. Næblængden øges fra vest mod øst. Hos nominatformen H. o. ostralegus, der findes i Vesteuropa, er hannens næb 76 mm og hunnens 81 mm. Hos Centralasiens underart H. o. longipes er han 78 mm og hun 89 mm. Hos Østasiens H. o. osculans er han 99 mm og hun 96 mm. Lignende arter Af de cirka ti andre arter i slægten Haematopus findes tre der ligner strandskaden: Australsk strandskade (H. longirostris) har et smallere hvidt vingefelt, der ikke når ud til håndsvingfjerene. Amerikansk strandskade (H. palliatus) har gule øjne og er sortbrun på overrsiden. Magellanstrandskade (H. leucopodus) fra Sydamerika har gule øjne og næsten helt hvide armsvingfjer. Udbredelse og underarter Strandskaden yngler i fire adskilte områder: det vestlige Europa, centrale Eurasien, det nordøstlige Asien samt i New Zealand. Langs kysterne i Vesteuropa og Danmark foretrækker arten afgræssede strandenge, der ligger tæt på sandvader. Indlandsfugle i Centralasien lever på græssletter. Strandskaden deles nu i fire underarter (tidligere tre). Den vesteuropæiske nominatform H. o. ostralegus yngler fra Island og Skandinavien østpå til det nordvestlige Rusland, sydpå gennem Storbritannien til det nordvestlige Frankrig, med isolerede bestande i middelhavsområdet. Underarten H. o. longipes yngler fra det vestlige og centrale Rusland sydpå til Sortehavet, det Kaspiske Hav og Aralsøen samt østpå til det vestlige Sibirien. Underarten H. o. osculans yngler fra kysterne af det nordøstlige Rusland gennem Manchuriet til de vestlige og sydlige kyster af Koreahalvøen og videre sydpå til Fujian-provinsen i Kina. Sydø-strandskaden (H. o. finschi), der nu anerkendes som en fjerde underart af strandskaden, yngler på Sydøen i New Zealand. Overvintringsområde Strandskaden er overvejende en trækfugl. Nogle vesteuropæiske fugle forbliver dog i deres yngleområder eller foretager ikke et egentligt træk. Således kan man betragte de store flokke, der om vinteren ses i det sydøstlige England. De er ynglefugle fra det nordlige England og Skotland. Ynglefuglene fra det sydlige England overvintrer ligesom Vadehavets lokale ynglefugle langs de kyster, der ligger mellem deres yngleområde og den Iberiske Halvø. I meget ringe grad trækker de dog også så langt sydpå som Marokko. De bestande, der i vinterhalvåret opholder sig langs Tunesiens og Libyens kyster har deres yngleområde i Middelhavets nordvestlige del eller ved Adriaterhavet. Mindre dele af Islands ynglefugle forbliver også om vinteren langs Islands kyster. De øvrige islandske fugle overvintrer langs det Irske Havs kyster, hvor også Færøernes ynglefugle indfinder sig. Både de norske, såvel som de baltiske og russiske ynglefugle overvintrer i Vadehavet. De fleste danske strandskader tilbringer vinteren ved Vadehavet i Holland og Tyskland. De bestande der overvintrer i Østafrika, på den Arabiske Halvø og langs Indiens vestkyst tilhører underarten longipes. Den østligste underart onculans overvintrer i det sydlige Kina. De sydligste forekomster af strandskader om vinteren ses ved Ghanas kyst i Vestafrika, men det vides ikke hvorfra disse fugle stammer. Trækket mod vinterkvarteret begynder efter yngletidens slutning. De europæiske ynglefugle begynder dermed deres træk i midten af juli, og trækket forstærkes i august og september. Strandskaden vender allerede tilbage til yngleområderne fra slutningen af januar indtil april. De centralasiatiske ynglefugle vender senere tilbage til yngleområderne. Fuglene følger under trækket kystlinjen og ses kun sjældent i indlandet. Levevis Føde Ved kyster ernærer strandskaden sig først og fremmest af muslinger, havbørsteorme, krebsdyr og insekter. Til de muslingearter, der udgør en stor del af føden tæller især hjertemuslinger, blåmuslinger og østersømuslinger. De æder desuden også albueskæl, strandsnegle og konksnegle. I indlandet er regnorme den vigtigste føde. De fanges ved aktivt at få jorden til at vibrere, så ormene kommer op til overfladen. Strandskaden kan sluge små muslinger hele. For hjertemuslinger gælder dette for størrelser op til otte millimeter i diameter, mens det for blåmuslinger gælder op til 12 millimeter. Ved større muslinger bliver skallerne åbnet, for at komme ind til kødet. Adfærd Ved kysten er strandskadens aktivitet helt afhængig af tidevandet — dyrene er dermed dag- og nataktive. I indlandet er strandskaden dagaktiv. Strandskader svømmer godt og særdeles ofte. Mindre flokke er blevet iagttaget på vandet langt fra land. Sandsynligvis hviler fuglene ved højvande i mørke nætter på vandet. Sårede eller ikke flyvedygtige ungfugle flygter fra fjender ud på vandet og dykker også, mens de slår med vingerne under vandet. De kan tilbagelægge op til 15 meter under vandet i en dybde på 30-50 centimeter. Forplantning De fleste strandskader yngler for første gang i deres fjerde leveår og kan sågar i en alder af 36 år stadig yngle. Strandskaden er oftest monogam, hvor parret holder sammen mange år eller hele livet. Polygami forekommer dog også. Hunnen lægger oftest tre æg i modsætning til de fleste andre vadefugle, der har kuld på fire. Større kuld hos strandskaden kan opstå ved at to eller flere hunner lægger æg i samme rede. Der er kun et kuld årligt, men ødelægges det første kuld, f.eks. af kvæg eller måger, bliver der som regel lagt et mindre kuld efterfølgende. Rugningen varer 24 til 27 dage; han og hun deltager lige meget i udrugningen. Ungerne fodres af forældrefuglene i 35 til 42 dage. Strandskaden er én af de få vadefugle, som fodrer sine unger. Reden er blot en fordybning, som kan være foret med småsten og muslingeskaller. Æggene, der måler ca. 57 x 40 mm, er grålige eller gulbrune med sortbrune pletter og striber, og de er derfor ikke lette at få øje på. Ungerne holder ofte til i områder med mange sten, hvor ungens camouflagefarver yder god beskyttelse. De forlader reden kort efter klækningen. Inden de er flyvefærdige, i en alder af ca. 5 uger, kan de komme vidt omkring. Når andre strandskader eller eventuelle fjender kommer for nær ungerne, høres fra forældrefuglene et gjaldende qui qui qui qui, som stiger til høje skrigelyde. Den ene eller begge forældrefugle angriber den indtrængende fjende med sænket let åbent næb. Den kan også forsøge at bortlede fjender ved at spille syg. Polygami I en hollandsk undersøgelse iagttog man ynglegrupper, der bestod af en han og to hunner. Forholdet mellem monogame par og sådanne polygyne grupper var cirka 1.000 til 25. Det var påfaldende, at der både fandtes ynglegrupper, hvor hunnerne konkurrerede med hinanden, og andre hvor de samarbejdede. Hos de førstnævnte forsvarede hver hun sin egen rede og hannen forsvarede et lille fælles territorium, der omfattede begge hunners reder. Hos de samarbejdende hunner lagde de to hunner æggene i samme rede, der blev forsvaret af alle tre fugle. Status for arten Arten vurderes af den internationale organisation IUCN som næsten truet. Dette skyldes, at bestanden af den vesteuropæiske underart Haematopus ostralegus ostralegus er gået tilbage med over 40 procent i løbet af tre generationer, mens bestandene af de øvrige underarter har været uændret. Der er dog tvivl om nedgangen er del af naturlige fluktuationer. Mellem 1960'erne og 1990'erne var bestanden af den vesteuropæiske population steget kraftigt. I Danmark gik ynglebestanden af strandskader tilbage med 20-30 procent mellem 1999 og 2011. Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings såkaldte punkttællinger har bestanden fortsat været lav i årene 2012 til 2015. Færøerne På Færøerne er strandskaden nationalfugl og kaldes Tjaldur (udtale: []). Arten yngler almindeligt på øerne. Nogle få individer overvintrer, men de fleste trækker sydpå. Dens årlige tilbagekomst fra vinterkvarteret fejres 12. marts, Grækarismessa, som forårets begyndelse. På Færøerne siger man, strandskaderne har fuld rede den 12. maj. I sangen Fuglakvæði besang den færøske nationalhelt Nólsoyar Páll i det 19. århundrede strandskaden, der siden har været symbol for øernes stræben efter uafhængighed, hvilket skyldes fuglens adfærd, idet den ved fare advarer alle andre dyr. Noter Kilder og eksterne henvisninger Hans-Günther Bauer, Einhard Bezzel og Wolfgang Fiedler (red.): Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas: Alles über Biologie, Gefährdung und Schutz. Band 1: Nonpasseriformes – Nichtsperlingsvögel, Aula-Verlag Wiebelsheim, Wiesbaden 2005, P. Colston, P. Burton: Limicolen – Alle europäischen Watvogel-Arten, Bestimmungsmerkmale, Flugbilder, Biologie, Verbreitung. BLV, München 1988, Simon Delany, Derek Scott, Tim Dodman, David Stroud (red.): An Atlas of Wader Populations in Afrika and Western Eurasia. Wetlands International, Wageningen 2009, U. N. Glutz von Blotzheim (red.): Handbuch der Vögel Mitteleuropas. Kurt M. Bauer og Urs N. Glutz von Blotzheim. Bind 6. Charadriiformes. Del 1. Aula, Wiesbaden 1999, R. Hørring (1875 – 1943). Fugle II. Lomfugle, Stormfugle, Vandhøns, Tranefugle og Vadefugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1926. Bind 30 i Danmarks Fauna. Storbritanniens fugle Danmarks fugle Fugle fra Eurasien Islands fugle Fugle fra Skandinavien Mågevadefugle

2219

https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig%20strandsnegl

Almindelig strandsnegl

Den almindelige strandsnegl (Littorina littorea), også kaldet den store strandsnegl, er en op til 3,5 centimeter høj snegl, der er udbredt langs Vesteuropas kyster fra det nordlige Spanien til Hvidehavet. Den ses især i tidevandszonen, hvor den lever af at raspe alger af underlaget med sin veludviklede raspetunge. Som regel sidder den på sten og andet fast underlag, men træffes også på sandbund. Strandsneglen ånder udelukkende ved gæller. I Østersøens udviklingshistorie har perioden 5.500-2.000 f.Kr. fået navnet littorinahavet efter denne snegl. Kilder/Henvisninger M.J. de Kluijver, S.S. Ingalsuo & R.H. de Bruyne. Mollusca of the North Sea, Littorina littorea. Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 194. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Snegle

2220

https://da.wikipedia.org/wiki/Svartbag

Svartbag

Svartbagen (Larus marinus) er en fugl, der lever langs de nordatlantiske kyster fra Nordamerika over Grønland og Island til Østersøen. Det er verdens største og kraftigste måge med en længde på 64-78 cm fra halespids til næbspids og vægt på 1.150-2.150 gram. Svartbagen, der ligesom sølvmågen ofte kaldes for havmåge, er forholdsvis nem at kende på en hvid krop, sort ryg og vingeoversider samt kødfarvede ben. Unge fugle er indtil 4-årsalderen kontrastrigt farvede i brunt med sort endebånd på halen. Forekomst Nogle af Svartbagens største ynglesteder i Danmark findes på Læsø, Samsø og Saltholm. De danske ynglefugle er mest standfugle, mens fugle nord- og østfra passerer landet, for at trække sydpå eller de opholder sig ved vore kyster i en periode. Ynglebiologi Svartbagen bygger en stor rede af tørt græs. I april eller maj lægger den 2-3 æg, der udruges af begge forældrefugle i 27-28 dage. Ungerne kan flyve i en alder af cirka syv uger. Føde Den spiser ikke kun fisk, men er meget variabel i sit fødevalg. Den kan tage andre fugles æg og unger, rotter, kaniner og ådsler. Den æder desuden også planteføde som bær og tang. Svartbagen følger sjældent skibe. Man kan f.eks. iagttage svartbagen tage fisk ved, at den bevæger sig rundt i vandet for så at tage en fisk med næbbet, når lejlighed byder sig. Svartbagen har ligesom mange andre måger fødder, der er delvis svømmefødder, det vil sige, at der findes svømmehud mellem tæerne, men at den kun når halvvejs ud på foden. Svartbagen har ingen rigtige fjender, når den er en udvokset fugl, men dens unger kan tages af for eksempel ræve og rovfugle. Noter Eksterne henvisninger R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934. Atlanterhavets fugle Storbritanniens fugle Islands fugle Fugle fra Québec Fugle fra Skandinavien Danmarks fugle Grønlands fugle Larus

2221

https://da.wikipedia.org/wiki/Sv%C3%B8mmekrabber

Svømmekrabber

Svømmekrabber (Liocarcinus) er en slægt af krabber, der kendes på at det bageste par gangben er udviklet til svømmeben. Svømmekrabber er rovdyr, der lever af alle bunddyr, der er mindre end den selv. Det er hurtige svømmere. Svømmekrabberne kræver ret stor saltholdighed, og derfor lever de i Danmarks indre farvande på dybere vand, der er mere saltholdigt. De kan leve i helt op til 100 meters dybde. Arter De danske arter: Liocarcinus depurator (Almindelig svømmekrabbe) Skjoldet er op til cirka 45 millimeter bredt, men er oftest mindre. Den ligner en lille strandkrabbe. Den almindeligste dybde er 35 meter, men langs Vadehavet lever den på lavt vand. Liocarcinus holsatus (Glat svømmekrabbe) Skjoldet op til 40 millimeter langt. Den kendes på sit glatte skjold. Liocarcinus navigator (synonym: Portunus arcuatus) Skjoldet er op til 25 millimeter. Liocarcinus pusillus Skjoldet er op til 15 millimeter. Billeder Kilder/Henvisninger K. Stephensen. Storkrebs I. Skjoldkrebs. G.E.C. Gads Forlag. Bind 9 i Danmarks Fauna. København 1910. Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Genus Liocarcinus Krabber

2222

https://da.wikipedia.org/wiki/Sp%C3%A6ttet%20s%C3%A6l

Spættet sæl

Spættet sæl (Phoca vitulina) er en ægte sæl, vidt udbredt langs kysterne i de tempererede og arktiske farvande på den nordlige halvkugle. I Atlanterhavet findes den i Nordvesteuropa, Østersøen, Svalbard, Island, Grønland og langs den Nordamerikanske østkyst. I Stillehavet findes den fra Den Californiske Halvø langs Vestkysten over Canada, Alaska og Aleuterne til Kamtjatka, Korea og nordlige Japan (Hokkaido og har dermed en de sæler, der er udbredt over det største område. Det er den mest almindelige sæl i de danske farvande. Med undtagelse af Lillebælt og Det Sydfynske Øhav findes spættet sæl almindeligt forekommende i hele Danmark. De vigtigste yngle- og hvilepladser findes i Vadehavet, vestlige Limfjord, Læsø, Anholt, Hesselø, farvandet omkring Samsø, Avnø Fjord og Rødsand ved Gedser. Udseende Spættede sæler er op til 1.8 m lange og kan veje op til 130 kg. Hannerne er en smule større end hunnerne, men det er ikke muligt at kønsbestemme et dyr på afstand med mindre der er tale om en hun med unge eller en meget stor han. Pelsen er som hos alle andre ægte sæler kort og har ingen betydning for evnen til at holde på varmen, hvilket et centimetertykt spæklag sørger for. Pelsen er lys grå eller brun, med store geografiske forskelle i farve og mønster, der som oftest består af mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter. Pletterne er aldrig ringformede, som hos ringsæl. Spættet sæl kan kendes fra gråsæl på sin mindre størrelse og mindre, spidsere snude og tætsiddende ovale næsebor, der næsten rører hinanden for neden (V-form), hvor gråsælen har aflange, næsten parallelle næsebor. Unge gråsæler kan være meget vanskelige at skelne fra spættede sæl på afstand. Som alle andre ægte sæler har spættet sæl ingen ydre ører. Øret ses i stedet som et hul på siden af hovedet. Udbredelse i Europa Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Europa. Hovedudbredelsen er omkring Nordsøen og rundt om de Britiske øer og Irland. To meget væsentlige lokaliteter er Vadehavet og the Wash på Englands østkyst. De sydligste forekomster er Atlanterhavskysten i Frankrig. Mod nord findes den helt til Svalbard og mod øst findes en lille isoleret bestand i Kalmarsund. Systematik Spættet sæl er nært beslægtet med de øvrige sæler i Nordatlanten. Tre underarter af spættet sæl er anerkendt P. vitulina vitulina (L., 1758) Atlanterhavet P. vitulina mellonae (Doutt, 1942) Ferskvand i østlige Cananda P. vitulina richardsi (Gray, 1864) Stillehavet To yderligere underarter er beskrevet, men ikke anerkendt P. vitulina concolor (DeKay, 1842) Nordvestatlanten P. vitulina stejnegeri (J. A. Allen, 1902) Østasien Status og beskyttelse Globalt set er status god og er kategoriseret som ikke truet af IUCN. Den globale bestand skønnes at være 5-6 millioner dyr. Lokalt og regionalt er der store forskelle mellem området og lokalt kan bestandene være under pres. Det gælder f.eks. Østersøen, Hokkaido i Japan og ikke mindst Grønland hvor den tidlige var efterstræbt ved fangst. Andre områder, som f.eks. Vadehavet, er bestanden i stabil vækst. Fredninger og Reservater i DK Spættet sæl blev totalfredet i 1976, efter at bestanden var gået stødt tilbage siden begyndelsen af 1900-tallet på grund af intensiv jagt, bl.a. tilskyndet af udbetalinger af skydepræmier fra Staten. Sammen med totalfredningen blev et antal sælreservater oprettet for at give sælerne mulighed for at ligge uforstyrret på land. Flere af reservaterne strækker sig ud i havet. I de lukkede perioder er al færdsel forbudt i reservaterne og adgang kan kun opnås efter tilladelse fra Naturstyrelsen, der administrer reservaterne. Spættet sæl er desuden optaget på Habitatdirektivets liste II, der pålægger EU-medlemslandene at udpege særligt beskyttede områder (habitatområder) som led i Natura 2000 netværket. Spættet sæl er således med i udpegningsgrundlaget for 22 danske habitatområder (områdenr i parentes): (4) Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å’s udløb (9) Strandenge på Læsø og havet syd herfor (14) Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (15) Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (16) Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg (28) Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø (29) Dråby Vig (30) Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk (42) Anholt og havet nord for (51) Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (52) Horsens Fjord, havet øst for og Endelave (55) Venø, Venø Sund (78) Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (92) Æbelø, havet syd for og Nærå (112) Hesselø med omliggende stenrev (126) Saltholm og omliggende hav (147) Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund (148) Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde (152) Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand (176) Havet omkring Nordre Rønner (195) Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord (255) Sydlige Nordsø Sæler i fangenskab Spættede sæler er taknemmelige at holde i fangenskab og holdes i akvarier og zoologiske haver over hele verden. De er ikke særligt aggressive overfor hinanden og kan derfor holdes i blandede grupper med både hunner og hanner. Givet tilstrækkeligt med plads yngler de også beredvilligt i fangenskab. Mange steder trænes dyrene til at optræde i fremvisninger for publikum, på samme måde som med delfiner. Spættet sæl kan i Danmark ses bl.a. i København Zoo, Odense Zoo, Fjord&Bælt, Kerteminde, Sælariet, Esbjerg og Kattegatcenteret, Grenå. Kilder/Henvisninger www.hvaler.dk, sæler og hvaler i Danmark Fjord&Bælt, Kerteminde Danmarks Miljøundersøgelser om spættet sæl Spættet sæl på Naturstyrelsens hjemmeside Referencer Ægte sæler Danske arter i Habitatdirektivet Arktis' fauna Nordamerikas fauna Europas fauna Danmarks pattedyr

2223

https://da.wikipedia.org/wiki/Stor%20s%C3%B8anemone

Stor søanemone

Den store søanemone (Urticina felina) er enlige koraldyr fra Nordatlanten, inklusiv de danske farvande. Når den store søanemone er helt udfoldet, kan den blive cirka 20 cm i diameter, men når den er skyllet op på land, er den ofte kun 6-7 cm bred. Den er ret almindelig i de danske farvande. Søanemonen har så store nældeceller, at den kan lamme ret store fisk. Den er med sin brede fodskive fasthæftet underlaget, og på kropsvæggen findes klæbevorter, der kan fastholde sten eller stumper af skaller eller alger. Dens nære slægtning Urticina eques findes også langs europas kyster, inklusiv Færøerne, men den er ikke registreret i Danmark. Kilder/Henvisninger O. Carlgren. Polypdyr III. Koraldyr. G.E.C. Gads Forlag. Bind 51 i Danmarks Fauna. København 1945. Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 92-93. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Taxonomicon – Tealia felina ITIS Standard Report Page: Urticina felina Koraldyr

2224

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8-kogleaks

Sø-kogleaks

Søkogleaks (Schoenoplectus lacustris), også skrevet Sø-Kogleaks, er en op til 3,5 meter høj sumpplante, der vokser i næringsrige søer, grøfter og vandløb. Søkogleaks ligner blågrøn kogleaks, men kan kendes på de grønne eller mørkegrønne stængler (ikke blågrønne) og desuden mangler blomsternes dækskæl de små mørke papiller som findes hos blågrøn kogleaks. Beskrivelse Søkogleaks er et halvgræs med trinde, svampede, bladløse stængler, der kan blive 2-3 meter lange og ender med en forgrenet top af små, rødbrune, koglelignende aks med små, tvekønnede blomster, der blomstrer i juni/juli. Voksested Den findes i Danmark hist og her ved næringsrige sø- og åbredder samt i grøfter. Guldsmedelarverne er meget afhængige af vandplanter som søkogleaks. Guldsmedelarverne bruger stænglerne til at kravle op ad og gøre sig fast til, når de skal op af vandet og skifte hud, hvorefter de fremstår som flyvende insekter. Kilde Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. . Hjemmesiden: Naturligvis Eksterne henvisninger Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Halvgræs-familien

2228

https://da.wikipedia.org/wiki/Ja%2C%20vi%20elsker%20dette%20landet

Ja, vi elsker dette landet

Ja, vi elsker dette landet er en norsk patriotisk sang, der blev skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910) mellem 1859 og 1866. Melodien blev komponeret af hans fætter Rikard Nordraak (1842–66). Fra midten af 1860'erne til begyndelsen af det 20. århundrede overtog sangen gradvist pladsen som den anerkendte norske nationalsang. Sangen blev først officielt vedtaget som nationalsang i 2019; tidligere er flere andre sange blevet anset for nationalsange i Norge og i det meste af 1800-tallet var der andre mere populære sange, først og fremmest Norges Skaal og Sønner av Norge. Første udgave af teksten blev trykt anonymt i Aftenbladet den 1. oktober 1859 under overskriften "Norsk Fædrelandssang". Den var dedikeret til kong Karl 15. af Sverige i anledning af Stortingets åbning. I 1863 blev en bearbejdet udgave trykt i Illustreret Nyhedsblad. I denne udgave blev den signeret, og kong Karl røg ud af billedet, både i dedikationen og i selve digtet. Den udformning digtet fik i Bjørnsons digtsamling Digte og Sange fra 1870, er anerkendt som den endelige version. Da havde den otte strofer og optrådte under navnet "Ja, vi elsker". Bjørnstjerne Bjørnsons fætter Rikard Nordraak komponerede antagelig melodien til "Ja, vi elsker" for mandskor i efteråret 1863, mens han studerede i Berlin. Han var da 21 år gammel. Sangen blev første gang sunget offentligt den 17. maj 1864 på Eidsvoll af 24 sangere i forbindelse med grundlovens 50-årsjubilæum: 12 af sangerne kom fra Den norske Studentersangforening (Norges ældste kor), 8 fra Handelsstandens Sangforening og 4 fra Kristiania Haandverker Sangforening. Samme dag blev den gentaget i Christiania af et mandskor på ca. 200 sangere. Dermed blev traditionen med korsang fra hovedtrappen foran universitetet i hovedstaden den 17. maj etableret. Flere tusinde tilhørere skal have hørt denne koncert. Frem til begyndelsen af 1900-tallet blev både Sønner av Norge og Ja, vi elsker dette landet anvendt som nationalsang, men Sønner av Norge blev mest brugt i officielle sammenhænge. Historie Bjørnstjerne Bjørnsons fædrelandsdigt blev til i takt med den norske national- og selvstændighedsfølelses udvikling i løbet af 1800-tallet. Den tidligste udgave fra 1859 blev til som følge af en en krise i forholdet mellem Norge og unionspartneren Sverige. Krisen opstod af den norsk-svenske kong Karl 15.s udnævnelse af en ny statholder for Norge. Nordmændene ønskede ikke dette embede, som de mente, understregede Norges underlegenhed i unionen. Bjørnson var på dette tidspunkt politisk redaktør på den liberale avis Aftenbladet. Da unionskongen Karl 15. i efteråret 1859 kom til hovedstaden Christiania for at åbne Stortinget, publicerede Bjørnson anonymt den 1. oktober på avisens første side digtet "Norsk Fædrelandssang tilegnet Norges Konge Hans Majestæt Kong Karl". Han skrev altså ikke "Norges og Sveriges konge", et valg som understregede digterens syn på fædrelandets selvstændighed. I denne form indeholdt digtet en strofe, hvor Bjørnson bad kongen om at opretholde norsk selvstændighed i unionen. Få år senere blussede den gamle konflikt mellem Danmark og Tyskland om hertugdømmerne Slesvig og Holsten op på ny. Bjørnson bearbejdede da digtet og tilpassede det situationen. Bl.a. fjernede han strofen om kong Karl, ændrede titlen til "Fædrelandssang" og skrev to nye strofer om betydningen af skandinavisk sammenhold, forlig og forsoning. Digtet blev den 20. december 1863 trykt i Illustreret Nyhedsblad, hvor man bl.a. kunne læse disse nye linjer: "nu vi staa tre Brødre sammen / og skal saadan staa!" Med disse linjer pegede Bjørnson på, at de tre skandinaviske lande måtte stå sammen og støtte hinanden. Manuskriptet, som ligger til grund for denne udgave, er det eneste nordmændene kender til deres nationalsang. Det tilhører i dag Gunnerusbiblioteket, Universitetsbiblioteket i Trondheim. Men digteren bearbejdede sin fædrelandshyldest endnu en gang. I løbet af 1860'erne var konflikten mellem parterne i unionen atter blusset op, knyttet til både svenske og norske forsøg på at redigere den norske grundlov til en mere unionsvenlig version. Bjørnsons protester mod disse tendenser blev bl.a. udtrykt i digtet. Da han i 1870 udgav sin eneste digtsamling Digte og Sange, indeholdt bogen det tidligere fædrelandsdigt i ny version, nu under titlen "Sang for Norge". Her understreger Bjørnson nordmændenes vilje til forsvar af landets fred og frihed, da han skriver "vi heller landet brænte, / end det kom til fald". Det er denne tredje hovedversion af digtet, med otte strofer, som er blevet stående som Norges nationalsang. Moderne syn på teksten Teksten har vært genstand for mange tolkninger. En omfattende præsentation af tekst og musik foreligger i bogen Historien om ja, vi elsker. Teksten handler først og fremmest om norsk historie frem til 1864, men har også et fremtidsperspektiv. Andre syn på teksten er fremført af bl.a. førsteamanuensis i nordisk sprogvidenskab Roger Lockertsen. Ifølge ham formidler teksten "et gammeldags innhold med et totalt utdatert kvinnesyn, og syn på krig og fred«. Han bruger som eksempel udtrykket »også vi, når det blir krevet, for dets fred slår leir", som "handler om å lage en militærleir. Det høres fredelig ut, men er det ikke". Som eksempel på sangens kvindesyn fremhæver han linjerne "alt hva fedrene har kjempet, mødrene har grett" og "kvinner selv sto opp og strede som de var menn". Lockertsen peger på, at sangen i dag meget sjældent synges i sin helhed, og udtaler at "jeg tror ikke folk vet hva sangen handler om". Forfatteren Tore Renberg mener, at sangen er en "pompøs nationalforherligelse og dårlig poesi" og kalder sangen "den pinligste og mest selvgode av en rekke dårlige sanger" som "representerer en ekkel og farlig nasjonalisme". Teksten kan tydeligvis læses på flere måder. I boken Bjørnsons sangskatt læses følgende, som også rummer et moderne syn på sangen: »Forbilder finnes selvsagt i andre nordiske nasjonalsanger, men "Ja, vi elsker" skiller seg ut gjennom sine pregnante bilder, sitt enkle ordvalg og sin prunkløshet. De tre første strofene uttrykker kjærlighet til land og folk og minner om hvordan historiens konger og hærførere, og likedan menige kvinner og menn i bygd og by har beskyttet sitt fedreland. Ikke bare vinnerne er i fokus, men like mye, eller mer, de mange fra de "tusen hjem". Det er disse som har bidratt til å bygge Norge, også med sine tårer. Selv om krise og krig danner bakteppe for de ulike tekstversjonene av "Ja, vi elsker", betoner de åtte strofene etiske verdier som ansvarlighet, samhold, trofasthet, historisk bevissthet, fredsvilje, forlik, utholdenhet, tillitsfullhet, forsakelse, skamfølelse og gudstro. Det må være unikt at en nasjonalsang nevner ordet skam og streifer tanken om at man kan ha sviktet noen. Å spore internasjonal empati i en nasjonalsang er usedvanlig." Erik Hillestad har skrevet en alternativ tekst til Nordraaks melodi, som imidlertid let kan opfattes som satire. Ole Paus' sang "Mitt lille land" fik en central funktion ved mindehøjtidelighederne efter Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011 og blev omtalt som "den nye nasjonalhymne". Den 17. maj 2012 åbnede NRK sin sending med "Mitt lille land". Selv om der findes kritiske tolkninger af nationalsangen og "Ja vi elsker" som en ikke er en officielt vedtaget nationalsang, har ingen sange indtil nu været i nærheden af at opnå samme status. Nordraaks komposition Melodien blev skrevet for mandskor af Bjørnsons 21-årige fætter, Rikard Nordraak. Nordraaks renskrevne manuskript tilhører Nasjonalbiblioteket og stammer sandsynligvis fra efteråret 1863. Komponisten har brugt den oprindelige tekstversion fra 1859 som grundlag. Sangen blev første gang sunget offentligt 17. maj 1864 ved 50-årsjubilæet for den norske grundlov af 1814. 24 sangere fra hovedstadens tre største og ældste mandskor, Den norske Studentersangforening, Kristiania Haandverker Sangforening og Handelsstandens Sangforening, fremførte den på Eidsvoll, hvor grundloven var underskrevet. Senere på dagen blev sangen gentaget i Christiania af et større kor på 200 sangere, nu også fra turnernes sangforening. Sangen blev en stor succes og blev allerede fra efteråret 1864 brugt ved offentlige markeringer og omtalt som fædrelandssangen. Både tekst og melodi kom hurtigt ind i alle sangbøger og -hæfter. Da den første lydoptagelse blev gennemført i begyndelsen af 1900-tallet, begyndte sangen at blive indspillet flere steder, både i Norge og i udlandet. Udgivet som mandskorsang i 1864 Mandskordirigenten Johan Diederich Behrens har ejet musikmanuskriptet og har noteret i det både med pen og blyant. I anden halvdel af 1800-tallet udgav Behrens flere serier med mandskorsange, de fleste i hans "Samling af flerstemmige Mandssange for større og mindre Sangforeninger". "Ja, vi elsker" (under titlen Fædrelandssang) var den første af Nordraaks mandskorsange som blev trykt i denne samlingen, der udkom hæftevis i efteråret 1864. Behrens brugte Nordraaks manuskript som grundlag og tog delvist hensyn til Bjørnsons tekstrevision fra 1863 og lod de ændringer, han selv indførte i manuskriptets nodebillede, komme med i den trykte udgave. Nordraak gav ikke "Ja, vi elsker" nogen tempo- eller karakterbetegnelse. Det var Behrens som tilføjede en anvisning om et marschpræg i Nordraaks manuskript og i den første trykte version af melodien. Bjørnson kaldte selv sin fædrelandssang en "hymne" og skal flere gange have protesteret mod en hurtig fremføring. Nordraaks egne små retningslinjer peger i retning af, at han ikke ønskede sangen sunget for hurtig og bastant. Det kan tyde på, at komponisten har villet understrege eftertanke snarere end gennemslagskraft.<ref name="historienom">Jørgensen, Kydland Lysdal og Ystad. Historien om «Ja, vi elsker» Pax forlag, 2002 </ref> Tekst Bjørnson skrev digtet på norsk, som fortsat var påvirket af dansk. Moderne versioner vil derfor være en kombination af ønsket om at følge Bjørnsons stavemåde og rim og rytme i digtet og ønsket om at lave det om til nutidens norske bokmål og nutidige udtale. Tegnsætningen varierer også lidt mellem de forskellige udgivelser, hovedsagelig brugen af tankestreg, komma og punktum. Alt det betyder, at der findes mange versioner af digtet, særligt vers 1, 7 og 8 som bliver sunget og trykt oftest. Ved sang gentages de to sidste linjer, og ved anden repetition gentages også de sidste to stavelser i linje 7. Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson, melodi: Rikard Nordraak. Verset om Karl 15. Bjørnsons første version af digtet indeholdt seks strofer: de strofe 1-4 og 7. Den sjette strofe, som Bjørnson senere fjernede, kom mellem strofe 4 og 7. Strofen hyldede kon Karl 15., der lige havde fulgt sin far som konge i juli 1859. Men under de politiske begivenheder i foråret 1864 (hvortil han skrev nye strofer om det nordisk fællesskab), passede hyldesten ikke længere ind i sangen. "Broderpagten", teksten refererer til, var en militær traktat mellem mellem Norge, Sverige og Danmark om at komme hinanden til hjælp, hvis ét af landene skulle komme under militært angreb. Netop et sådant angreb skete, da preussiske tropper invaderede Sønderjylland i februar 1864, hvor ingen af de allierede parter kom Danmark til hjælp. Dette brud på "Broderpagten" lagde én gang for alle låg på mange drømme om et forenet Skandinavien. Fodnoter til teksten Kontroverser I 1905 blev Den svensk-norske union opløst efter mange års norsk kamp for lighed mellem de to stater, som det var blevet fastsat i Eidsvoll-forfatningen 1814. Det norske Stortings ensidige erklæring af unionens opløsning den 7. juni 1905 forårsagede volsomme svenske reaktioner, der bragte de to stater på randen af krig dette efterår. I Sverige blev de efterkrigs-konservative modarbejdet af Socialdemokraterne, hvis ledere Hjalmar Branting og Zeth Höglund talte for forsoning og fredelige løsninger af striden. De svenske socialister sang Ja, vi elsker dette landet for at vise deres støtte af nordmændenes ret til unionens opløsning. Under 2. Verdenskrig blev sangen både brugt af den norske modstandsbevægelse og den nazistiske besættelsesmagt som brugte den som propaganda. Til sidst forbød tyskerne sangen. I maj 2006 foreslog den multikulturelle avis Utrop, at nationalsangen bør oversættes til Urdu, som er modersmål for de fleste indvandrere i Norge. Redaktørens idé var, at folk med anden etnisk baggrund burde være i stand til at ære deres nye land med hengivenhed, selvom de ikke taler flydende norsk. Dette forslag blev videderegivet til andre – og mere læste – aviser, men et medlem af Stortinget kaldte forslaget "integrering i revers" og en fortaler for idéen modtog bunker af hade-mails, der kaldte hende en forræder og endda truede hende med halshugning. Indspilninger (i udvalg) 2:den Brigades Musikkorps. Indspillet i 1907. Udgivet på den akustiske 78-plade Zonophone 70039. 2nden Divisions Musikkorps. Udgivet på de akustiske 78-plade Gramophone 7-280143, Gramophone X 97 og på His Master's Voice A.L. 327. Halfdan Rode. Udgivet på den akustiske 78-plade Gramophone 2-82806. Herman Ivarson med akk. (trp., vln. og hammondorgel). Arr.: Herman Ivarson. Udgivet på 78-pladen Victor V-15066 i 1941. Sangselskapet «A Capella» Dir.: Hans Solum. Indspillet i Oslo den 26. marts 1943. Udgivet på 78-pladen Telefunken T-8476. Bjølsen Ungdomskorps Dir.: Musikkløytnant Lorang Andresen. Indspillet i Oslo i april 1949. Udgivet på 78-pladen His Master's Voice A.L. 2989. Den norske Studentersangforening Dir.: Sigurd Torkildsen. Udgivet på 78-pladen Musica A 3085. Akademisk korforening. Dirigent: A. Hegstad. Indspillet i Universitetets aula, Oslo, den 18. marts 1956. Udgivet på 78-pladen His Master's Voice AL 6013 og på EP-platen HMV 7EGN 2. Kampen Janitsjar. Indspillet den 22. april 1968. Udgivet på EP-pladen RCA REP 414. Det Norske Solistkor. Dirigent Grete Pedersen. Indspillet på Oslo Rådhus den 29. november 2005. Bruges af NRK og TV 2 efter nytårstalerne. Optagelse tilgænglig på YouTube. Litteratur Jon Gunnar Jørgensen, Anne Jorunn Kydland Lysdahl og Vigdis Ystad (2002) Historien om Ja, vi elsker''. Referencer Eksterne henvisninger Teksten er oversat til engelsk, tysk og andre sprog; nogla af linksene øverst til venstre indeholder oversættelser. Instrumental version Ja, vi elsker dette landet Version med sang og strygekvintet ja-vi-elsker - NTNU - Originalmanuskriptet ved Gunnerusbiblioteket Nationalsange Sange fra Norge

2230

https://da.wikipedia.org/wiki/Genevi%C3%A8ve%20%28skytshelgeninde%29

Geneviève (skytshelgeninde)

Geneviève (cirka 420 – 512) er skytshelgeninde for Paris. Hun lovede ifølge sagnet Paris sikkerhed mod Attilas hærgen, hvilket gik i opfyldelse. Tjek fødsels- og dødsår Helgener

2231

https://da.wikipedia.org/wiki/Berlingske

Berlingske

Berlingske (oprindeligt Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender og senere Berlingske Tidende) er Danmarks ældste eksisterende dagblad og en af verdens ældste aviser. Navnet Berlingske kommer fra grundlæggeren, bogtrykker Ernst Henrich Berling og hans familie, der i mange år ejede avisen. Avisen udkom første gang 3. januar 1749, i begyndelsen to gange om ugen og fra 1841 kom den dagligt. Berlingske regnes traditionelt for at være en borgerlig-konservativ avis. Ad flere omgange har den været landets største avis. Avisen fik sit nuværende navn i forbindelse med en større omlægning af avisen 26. januar 2011, hvor Tidende blev fjernet fra avistitlen. Historie Oprindelse Berlingske udspringer af publikationen Extraordinaire Relationer, som bogtrykkeren Joachim Wielandt grundlagde i 1721. Efter hans død solgte hans enke i 1748 udgivelsesprivilegiet til bogtrykker Ernst Henrich Berling, der var født i Mecklenburg, men i 1731 indvandret til Danmark. Han fik fra 1749 tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt tidligere havde udgivet. Fra 3. januar 1749 udgav Berling derpå avisen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, der til at starte med udkom to gange om ugen. Frem til henholdsvis 1776 og 1797 blev avisen desuden udgivet i en parallel fransk og en tysk udgave under navnene Gazette de Copenhague og Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen. Først var avisen i oktavformat, men allerede det følgende år blev den udvidet til kvartformat som følge af de mange annoncer, og dette udseende bevarede avisen indtil 1808. Udgivelsen af avisen blev et vendepunkt i den danske presses historie, fordi der her blev påbegyndt en regelmæssig avisudgivelse, og avisen brugte som noget nyt avisspalter og anvendte forskellige typer. Den bragte både mange nyheder og annoncer. Grundet en særlig kongelig tilladelse havde den også lov til at skrive udenlandske nyheder og fungerede desuden som såkaldt kundgørelsesblad for Sjælland. Det indebar, at retsgyldige meddelelser om forhold såsom dødsboer, auktioner m.m. indrykkedes i avisen. Disse forskellige forhold medførte, at Berlingske Tidende blev landets førende. I 1750 døde Berling, men familien drev avisen videre, fra 1765 med adresse i Pilestræde i København. I 1808 blev avisen under navnet Danske Statstidende et officielt regeringsorgan, der blev redigeret af embedsmand i Udenrigsministeriet, Daniel Manthey. Redaktionelt stivnede avisen, og dens oplag, der i 1808 var på 6500 eksemplarer, faldt til mindre end en tredjedel heraf (1850) i 1828. Fra 1827 blev bladet udgivet fire gange om ugen, og da familien Berling i 1831 fik lov til at købe det oprindelige privilegium tilbage og ændre avisens navn til Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter priviligerede Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, begyndte avisen at udkomme seks dage om ugen. En ny redaktør, Mendel Levin Nathanson, blev ansat i 1838 og fik ved at satse på en alsidig nyhedsdækning oplaget til at stige igen. I perioden 1840-1860 var avisen med et oplag på mellem 8.000 og 9.000 igen landets største. Fra 1847 udkom den med to daglige udgaver, en morgen- og en aftenudgave. Den sidste levede i mange år som Berlingske Aftenavis, indtil den lukkede som dagblad i 1971, men videreførte sin weekendudgave under navnet Weekendavisen. Efter 1849 Politisk havde avisen fortsat i tiden efter Junigrundloven et nært forhold til regeringen. Derfor var den frem til 1854 konservativ og dernæst i det næste tiår moderat nationalliberal. Efter 1864 blev avisen organ for partiet Højre. Fra 1870'erne var avisen igen i en nedgangsperiode, både hvad antallet af abonnenter og den redaktionelle side angik. I 1901 stod avisen kun for en tiendedel af den samlede københavnerpresses oplag. I 1903 begyndte regeringen at udgive avisen Statstidende, sådan at Berlingske Tidende mistede sit kundgørelsesprivilegium og dermed det officielle bånd til regeringen. Avisen fortsatte som en uafhængig konservativ avis med tilknytning til først Højre og siden Det Konservative Folkeparti. Fra 1913 blev Christian Gulmann chefredaktør. Han omlagde både redaktionen og produktionen og startede en opgangsperiode. Oplaget steg således fra 16.400 i 1913 til 29.600 i 1916. I 1936 skiftede avisen navn til Berlingske Tidende og fra 1941 var den igen landets største dagblad, indtil den i 1966 blev overhalet af sin egen middagsavis B.T. I 1948 indførtes Redaktørerklæringen, som alle nyansatte redaktører i Det Berlingske Hus underskriver. Den benævnes ofte Berlingskes frihedsbrev og markerede, at avisen byggede på en konservativ grundholdning, men fremover var uafhængig af Det Konservative Folkeparti. Ifølge erklæringen "ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt. Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti. Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under værdsættelsen af det offentlige livs foreteelser, idet mådehold iagttages og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne." Redaktørerklæringen gælder til i dag. 1970 til 2000 Fra omkring 1970 kom avisen ind i en nedgangstid. Oplaget faldt, og det vigtige annoncemarked svigtede. I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Henrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud på 160 mio. kr. fra især Mærsk Mc-Kinney Møller, og redningsmændene var – anført af Kristian Mogensen – Olav Grue, Ole Scherfig, Tage Andersen og Olav Engell. Under chefredaktøren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende i november 1999 en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet, der solgte våben til tyskerne under 2. verdenskrig. Firmaet var dengang ejet af A.P. Møller, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller ved at sælge sine aktier. Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev derefter i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media. 2001 til nu I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejede Berlingske, B.T., Weekendavisen, ErhvervsBladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden sad Mecom Group på 92 procent af aktierne i Århus Stiftstidende og var medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media. Den 28. august 2006 blev avisens format ændret til tabloid. I 2007 ophørte et samarbejde mellem Berlingske Tidende og Sjællandske Medier; allerede inden samarbejdets ophør oplevede Berlingske Tidende faldende oplagstal. Fra 2007 til 2014 faldt avisens oplagstal fra 124.000 til 76.000 på hverdage og fra 142.000 til 87.000 på søndage. Som led i en større omlægning af avisen ændredes navnet 26. januar 2011 til Berlingske. I 2014 solgte Mecom Group Berlingske Media til den belgiske medievirksomhed De Persgroep. Læsertal Berlingskes læsertal var 179.000 i første halvår 2014. I årene 2017-19 er Berlingskes læsertal faldet fra 152.000 til 141.000 personer. Ifølge Kantar Gallup lå Berlingskes læsertal på 299.000 i perioden andet halvår af 2020 til første halvår af 2021. Berlingske mistede ca. 20.000 ugentlige læsere i perioden 2018 - 2020, meddeler Gallup. Chefredaktører 1821 - 1828: P.J. Knudsen 1834 - 1838: Albrecht Schønberg 1838 - 1858: M.L. Nathanson 1859 - ?: Hans Peter Holst 1861 - 1864: Heinrich Carl Ludvig Buchheister 1865 - 1866: M.L. Nathanson 1873 - 1896: Emil Manicus 1896 - 1899: Carl Rothe 1899 - 1902: Moritz Nathansen 1902 - 1913: Christian Blangstrup 1913 - 1934: Christian Gulmann (desuden Svenn Poulsen) 1934 - 1967: Svend Aage Lund (desuden Axel Moos, 1951-1967) 1967 - 1970: Niels Nørlund (medlem af chefredaktionen 1962-85) 1970 - 1976: Laust Jensen ? - 1996: Hans Dam 1996 - 1998: Anne E. Jensen 1998 - 2001: Peter Wivel 2001 - 2002: Karsten Madsen 2002 - 2007: Niels Lunde 2007 - 2015: Lisbeth Knudsen 2015 - nu: Tom Jensen 2018 - nu: Mette Østergaard Kilder Litteratur Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52. Rasmus Kreth, Pilestræde under pres : de Berlingske blade 1933-45, Berlingske Tidende, 1999. . T. Vogel-Jørgensen, Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749-1949'', 3 bind, 1949. Eksterne henvisninger Berlingske.dk - Berlingskes hjemmeside Mecom Digitaliserede udgaver af Berlingske i Mediestream Berlingske i opslagsværket "De Danske Aviser" Danske virksomheder etableret i 1749

2232

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8lvm%C3%A5ge

Sølvmåge

Sølvmågen (Larus argentatus) er en almindelig ynglefugl i Danmark og er den mest almindelige af de store måger og større end stormmågen og mindre end svartbagen. Det er også den største af de måger, der har sølvgrå ryg og sorte vingespidser. I starten af 1800-tallet ynglede sølvmågen fortrinsvis i Vadehavsområdet, de vestjyske fjorde og Kattegat. De før i tiden åbne lossepladser og let tilgængelige affaldsprodukter fra industrifiskeriet og landbruget er nogle af de faktorer, som har spillet en væsentlig rolle for artens fremgang i perioden efter 1950. Kendetegn Sølvmågen er en stor og lys, hvid og gråblå måge med sorte vingespidser. Næbbet er kraftigt og gult med en rød plet og øjnene er små og gule. Benene er lyserøde (der findes dog sølvmåger med gule ben). Om vinteren har hovedet mørke streger. Ved artsbestemmelse skal man være opmærksom på, at de yderste svingfjer med de sorte tegninger er fældet i en periode om efteråret. Ungfuglene er først udfarvede i dens fjerde leveår, eller senere. Et godt kendetegn for de yngste, brune i forhold til sildemåge er, at de inderste håndsvingfjer er lyse og danner et tydeligt kontrastfelt på overvingens bagkant. Forekomst Efter at sølvmågen er blevet splittet op i en række arter, er man nået frem til at nominatformen (L. a. argentatus), som optræder i Danmark, kun forekommer i Nord- og Vesteuropa. De andre nært beslægtede arter (eller underarter) forekommer i forskellige mere eller mindre afgrænsede områder på den nordlige halvkugle. I Nordatlanten er den en almindelig ynglefugl ved kysterne, og den talrigste af de store måger på de skotske øer, men findes kun i et mindre antal på Island. Føde Sølvmågen er altædende, men føden består hovedsagelig af fisk, smådyr, plantedele og fugle. Den opholder sig ofte i fiskerihavne og på lossepladser, hvor den lever af ådsler og affald. Galleri Kilder og henvisninger Sølvmåge Dansk Ornitologisk Forening Felthåndbogen på www.fugleognatur.dk Storbritanniens fugle Islands fugle Fugle fra Skandinavien Danmarks fugle Larus

2233

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8mrokke

Sømrokke

Sømrokken (latin: Raja clavata) er en bruskfisk i ordenen rokker, der er udbredt fra Nordnorge til Middelhavet. Den er almindelig i Vesterhavet, Skagerrak og det dybe Kattegat. Hunnen måler op til 120 cm, mens den mindre han er 70 cm. Spredt på oversiden samt i rækker på ryggens midte og ud ad halen findes store torne, der har en sømhovedlignende roddel, fra hvilken selve tornen krummer sig bagud. Sømrokken lever mest på blød bund i 20-100 meters dybde, hvor den skjuler sig, så kun øjnene stikker op over sandet. Beskrivelse Sømrokken lever af krabber, håising, tobis og andre bunddyr. Den yngler sommeren igennem. De glatte mørke ægkapsler er seks cm lange og fire cm bredde og ses ofte opskyllet på stranden. Hannens bugfinner er som hos andre rokker omdannet til parringsorganer, der næsten når til midt på halen. De kønsmodne hanner har ligesom andre ægte rokker (Rajidae) såkaldte karter, der er krumme hudtænder. De findes i felter på de vingeformede brystfinners overside nær hjørnerne. Sømrokken styrer med halen, og "flyver" langsomt gennem vandet med bugfinnerne, der bølger op og ned. Der sidder, som hos andre rokker, to gange fem gælleåbninger på undersiden lidt bag munden. Dens kød smager som hummer ligesom for de andre arter af ægte rokker. Kilder/Henvisninger Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 38-39. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . C. V. Otterstrøm. Fisk III. Tværmunde m.m.. G.E.C. Gads Forlag. København 1917. Bind 20 af Danmarks Fauna. Rokker

2234

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8pindsvin

Søpindsvin

Søpindsvin er en klasse af havdyr, der som regel lever på havbunden tæt ved kysten og karakteriseres ved en rund, femtalssymmetrisk (radiærsymmetrisk) krop, hvorfra pigge stikker ud i alle retninger. Nogle af piggene er lange (primære pigge), andre korte og børsteagtige (sekundære pigge). Nogle søpindsvin går også på deres pigge, mens andre ligesom søpølsen går på tentakler. Nogle bruger begge slags 'fødder'. Søpindsvin kan være brune, sorte, lilla, grønne, hvide og røde. De fleste er 5-10 centimeter lange. Søpindsvinets ydre skelet af kalkplader danner et karakteristisk fossil, som ofte kan findes ved kysten og fra gammel tid i Danmark er kendt som tordensten, da man troede at det blev dannet ved lynnedslag. Søpindsvinets gener Analyser af arternes genomer viser en stor lighed på det molekylære plan. Således har man fundet, at 70 procent af søpindsvinets 23.300 gener svarer til gener i mennesket. Søpindsvinets genom blev analyseret i 2006, og det har vist sig, at selv om søpindsvinet mangler organer, koder generne for proteiner for det naturlige immunsystem, syn, hørelse, smag, lugt og balance. Regulære og irregulære søpindsvin Der findes to hovedformer af søpindsvin, kaldet de regulære (regularia) og de irregulære (irregularia). De regulære søpindsvin er perfekt femtalssymmetriske, hvilket vil sige, at hvis man skar dyret vandret over, ville man se fem sektioner, der spejlede hinanden ligesom appelsinbåde. Deres mund sidder på midten af undersiden og gattet på midten af ryggen. Irregulære søpindsvin tenderer mere mod bilateral symmetri, hvor gattet sidder længere tilbage på ryggen og munden forrest på undersiden. Arter Et par af de danske arter: Strongylocentrotus droebachiensis (grønt søpindsvin) er et spiseligt søpindsvin. Det måler 8 centimeter i diameter. Det hører til de "regulære" søpindsvin, der er regelmæssigt radiært opbygget. Ret almindeligt i danske farvande, men som regel ikke på lavt vand. Echinus esculentus (spiseligt søpindsvin) er med sinen 10 centimeter eller mere i diameter det største søpindsvin i Danmark. Det er ret almindeligt i Nordsøen, Limfjorden og den nordlige og østlige del af Kattegat, hvor det især findes på hård algebevokset bund. Det har, ligesom andre regulære søpindsvin et kraftigt tandapparat, den såkaldte "Aristoteles' lygte", hvormed det gnaver alger, især havskræpper med deres bevoksning af mosdyr og goplepolypper. I Sydeuropa anses kønsorganerne, der sidder i den øverste del af skallen, for at være en delikatesse. Klassifikation Klasse: Echinoidea Slægt: Echinosoma Slægt: Salmacis Underklasse: Perischoechinoidea Orden: Cidaroida Underklasse: Euechinoidea Overorden: Diadematacea Orden: Echinothurioida Orden: Diadematoida Orden: Pedinoida Overorden: Pedinoida Orden: Salenoida Orden: Phymosomatoida Orden: Arbacioida Orden: Temnopleuroida Orden: Echinoida Overorden: Gnathostomata Orden: Holectypoida Orden: Clypeasteroida Overorden: Atelostomata Orden: Cassiduloida Orden: Spatangoida Se også Tordensten Kilder/Henvisninger Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Class Echinoidea Pighuder Palæozoikum

2235

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8stjerner

Søstjerner

Søstjerner er en klasse af pighuder udbredt i alle oceaner med omkring 1.500 arter. De er bunddyr med en flad krop, der oftest er stjerneformet udtrukket i fem arme. På undersiden af armene sidder to til fire rækker af et stort antal sugefødder. Et vandkanalsystem, der står i forbindelse med de små sugefødder, gør dyret i stand til at bevæge sig. Søstjernens mund sidder på undersiden i den centrale kropsskive midt mellem armene, mens gattet sidder på oversiden. Desuden findes et simpelt nervesystem. Søstjerner ånder ved såkaldte hudgæller. Arter Almindelig søstjerne (Asterias rubens) Den almindelige søstjerne, også kaldet korsfisken (Asterias rubens) er almindelig i de danske farvande og kan i Nordsøen blive helt op til 50 centimeter i diameter. I Østersøen lever den på dybt vand ved Bornholm, mens vandet længere nordpå i Østersøen er for ferskt til, at søstjernen kan formere sig. Hos de fleste almindelige søstjerner er armene 6-7 centimeter lange, men de kan måle helt op til 25 centimeter. Søstjernen kan krybe målrettet mod et bytte, som det har fået færten af. Farten er op til 10 centimeter i minuttet. Den er et rovdyr, hvis hovedføde er blåmuslinger, men den tager også andre muslinger og snegle, rurer, krabber, børsteorme og søpindsvin. Den er i stand til at vriste blåmuslingens skaller fra hinanden med armene. Er blåmuslingen først åbnet en smule, hvilket kan tage flere timer, kan søstjernen krænge sin mave ud, for at fortære muslingens bløddele inde mellem skallerne. Mister søstjernen en arm, kan den regenerere sig og danne en ny. Den almindelige søstjerne er særkønnet, det vil sige, at der findes hanlige og hunlige individer. Visse andre arter af søstjerner er hermafroditer. Den gyder sine over to millioner æg i maj, juni eller juli, og alle individer i en bestand gyder samtidig. Befrugtningen finder sted frit i vandet. Æggene klækker til små larver kaldet bipinnaria. Efter et par måneder, hvor larven har bevæget sig frit i vandmasserne, sætter den sig fast på bunden og begynder sin forvandling til søstjerne. Til søstjernens naturlige fjender hører fisk, troldkrabber, edderfugle og søstjernens nære slægtning, den mangearmede søsol. Andre arter En række andre arter af søstjerner findes i Danmark, f.eks.: Pigget søstjerne (Marthasterias glacialis). Müllers søstjerne (Leptasterias muelleri). Kamstjerne (Astropecten irregularis). blodrød søstjerne (Henricia sanguinolenta). Knudret pudestjerne (Hippasteria phrygiana). Pigget søsol (Crossaster papposus). Ru søsol (Solaster endeca). De to sidstnævnte arter tilhører søsolfamilien Solasteridae. Klassifikation Klasse: Asteroidea Orden: Platyasterida Orden: Paxillosida Orden: Notomyotida Orden: Valvatida Familie: Solasteridae Orden: Spinulosida Orden: Velatida Orden: Forcipulatida Familie: Asteriidae Orden: Brisingida Galleri Kilder og eksterne henvisninger Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 168-275. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Th. Mortensen. Pighude (Echinodermer). GEC Gads Forlag. Bind 27 i Danmarks Fauna. København 1924. Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Class Asteroidea – starfishes Pighuder Palæozoikum

2236

https://da.wikipedia.org/wiki/Tallerkenmuslinger

Tallerkenmuslinger

Tallerkenmuslinger er muslinger i familien Tellinidae. Det er marine arter, der er udbredt over hele Jorden, og findes især på lavt vand, hvor de ligger nedgravet i sand og dynd. Klassifikation Familie: Tellinidae Slægt: Cymatoica Slægt: Exotica Slægt: Florimetis Slægt: Gastrana Slægt: Leporimetis Slægt: Macalia Slægt: Macomatellina Slægt: Temnoconcha Underfamilie: Tellininae Slægt: Arcopagia Slægt: Scutarcopagia Slægt: Strigilla Slægt: Tellidora Slægt: Tellina Almindelig tallerkenmusling T. tenuis. Denne art, på omkring 25 millimeter, er almindelig i Nordsøen. Skaller er almindelige at finde på stranden ved Vestkysten, men er sjældne øst for Skagen. Stribet tallerkenmusling T. fabula Underfamilie: Macominae Slægt: Apolymetis Slægt: Macoma (Eks. Østersømusling M. balthica) Slægt: Psammotreta Kilder/Henvisninger Danmarks Fauna. Ad. S. Jensen og R. Spärck. Bløddyr II. Saltvandmuslinger G.E.C. Gads Forlag. København 1934. Taxonomicon – Family Tellinidae :wikispecies:Tellinidae Muslinger

2237

https://da.wikipedia.org/wiki/Tangloppe%20%28Gammarus%20locusta%29

Tangloppe (Gammarus locusta)

Den almindelige tangloppe (Gammarus locusta), også kendt som brakvandstangloppen, er en storkrebs, der især lever i alge- og ålegræsvegetationen på lavt vand. Den er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav, fra Island og Norge til Portugal, hvor den er meget almindelig overalt ved kyster, også i brakvand. Beskrivelse Hannen kan blive op til 3 centimeter lang, mens hunnen er betydeligt mindre. Øjnene er sorte og relativt store. Farven er beige eller grønlig brun med en rød plet på de første tre halesegmenter. Tanglopper adskiller sig fra tanglus (familien Idoteidae) ved, at sidstnævnte har en fladtrykt krop, der altså ikke er sammentrykt fra siderne. Naturlige fjender Tangloppens naturlige fjender er fisk som havørred, torsk, ål, ulk, ålekvabbe, hundestejle, nålefisk og fladfisk. Kilder/Henvisninger http://www.seawater.no/fauna/arthropoda/locusta.html The Marine Flora & Fauna of Norway Thydsen Meinertz (1928). Storkrebs II. Ringkrebs 1.Tanglopper. Danmarks Fauna 32. G.E.C. Gads forlag Tanglopper

2238

https://da.wikipedia.org/wiki/Tanglus

Tanglus

Tanglus (Idoteidae) er en familie af små krebsdyr. Tanglus hører under ordenen Isopoder, og der findes flere forskellige arter inden for familien, blandt andet almindelig tanglus (Idotea balthica) og grøn tanglus (Idotea chelipes). Hannen hos de største arter kan blive cirka 3 centimeter lang; hunnen cirka 2 centimeter lang. Tanglusen kan skifte farve, efter hvor som den opholder sig i, fx grøn, brun eller rødlig, med længdestriber eller hvidmarmorering. Tanglus er altædende, men lever især af ålegræs og trådalger. Den bevæger sig med en hoppede baglæns bevægelse. Klassifikation Familie: Idoteida Slægt: Idotea Art: Idotea balthica (Pallas, 1772) Art: Idotea chelipes (Pallas, 1766) Art: Idotea granulosa (Rathke, 1843) Kilder og eksterne henvisninger Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 127. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Idoteidae Nettverk for miljølære: Isopoda i Norden – artsliste for norske arter Isopoder

2240

https://da.wikipedia.org/wiki/Tangsnarre

Tangsnarre

Tangsnarre (Spinachia spinachia) er en fisk i hundestejle-familien. Den er 10-20 centimeter lang og har 14-16 bagudrettede pigge ned langs ryggen og kan skifte farve efter sine omgivelser. Tangsnarren er udbredt fra Nordnorge til Biscayen, og i store dele af Østersøen. Den lever tæt på kysten ned til cirka 10 meters dybde mellem bevoksning, for det meste ålegræs. Føden er smådyr, især krebsdyr og mindre fisk. Kilder og eksterne henvisninger C. V. Otterstrøm. Danmarks Fauna. Fisk I. Pigfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1912. Hundestejlefamilien

2241

https://da.wikipedia.org/wiki/Torsk

Torsk

Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae. Torsk er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever både i saltvand og brakvand, og lever primært nær bunden. Dog optræder ældre torsk også pelagisk. Torsk er vigtig for fiskeriet, men fangsterne er gået betydeligt tilbage siden 1990'erne. Torsk anvendes til klipfisk. Beskrivelse Torsk kan kendes på den lange skægtråd, overbiddet og den hvide sidelinje. Farven varierer med omgivelserne. Ryg og sider er ofte gråbrune eller grågrønne med brune, gule eller rødlige pletter. Bugen er hvidlig. Kødet Kødet er lyst og har en eftertragtet neutral smag i forhold til andre fisk, der indeholder mere blod i kødet. Kødet er næsten så hvidt og fast som hos kuller. Mål Den største torsk, der er fanget, var 2 meter lang og vejede 96 kg. I danske farvande tages indimellem torsk på 1,25 meter og op til 25 kg. Så store torsk fanges kun sjældent og kun på dybt vand, hvor torsken rykker ud efterhånden som den bliver ældre. Størstedelen af fanget torsk vejer 2-6 kg. Levevis Torsk er rovfisk. De lever hovedsageligt af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis. De nordlige torskestammer ved Nordnorge og Island foretager vidtstrakte vandringer, når de skal gyde eller på jagt efter føde. Kysttorsk er mere stationære. Torsken bliver i de ydre danske farvande kønsmoden i en alder af 3-4 år. De fleste torsk gyder sent på vinteren eller om foråret, hvor de opsøger dybder på 30-60 meter med en temperatur på 4-6°. Æggene er 1,5 millimeter store og flyder langsomt op til overfladen. De klækkes efter 2-4 uger, alt efter temperaturen. Larverne er 4-5 millimeter og lever af planktonorganismer som vandlopper og encellede alger. Efter 3-5 måneder er larverne vokset til en længde af 3-6 centimeter og søger mod bunden. En tre år gammel torsk er i Nordsøen typisk 55 centimeter lang. Efter kønsmodningen nedsættes væksten. Fiskeri Den er en vigtig fangstfisk, som imidlertid er blevet voldsomt overfisket, især i tiden efter anden verdenskrig, med stærkt decimerede bestandsstørrelser til følge. Torskens reetablering er vanskeliggjort af det intense industrifiskeri af dele af dens fødegrundlag, navnlig tobis. Se også Nedgarn Bundgarn Nytårstorsk Kilder og eksterne henvisninger Fisketegn.dk: Fiskeleksikon - Torsken C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914. Forsker advarer: Der er farlige orm i din fisk. Videnskab.dk 2012 Torskefamilien

2242

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8sol

Søsol

En søsol er en mangearmet søstjerne fra familien Solasteridae. Søsolen bliver op til 25 cm, men findes oftest i størrelser omkring 15 cm. Dyret har normalt 8 – 15 arme, men ældre individer kan have flere. Dyrene kan have nuancer, der spænder over rød, violet og gul. Der findes to søsol-arter, der er almindelige i Danmark: Pigget søsol (Crossaster papposus) og ru søsol (Solaster endeca). De to arter ligner meget hinanden, men S. endeca har lidt længere arme. Søsolen lever på muslinge- og østersbanker, hvor den søger sin føde blandt andre pighuder. Muslinge- og østersbankerne findes normalt på stenet eller sandet havbund ned til 40 meters dybde. Søsolen findes i koldere farvande fra den engelske kanal og nordpå. Klassifikation Familie: Solasteridae Slægt: Crossaster Crossaster papposus (Pigget søsol) Slægt: Solaster Solaster dawsoni Solaster endeca (Ru søsol) Solaster stimpsoni Kilder/Henvisninger Natur i havet (PDF) Kristian Hansen, Tommy Dybbro, Michael Stoltze m.fl.: Politiken store naturbog. 2002, side 298. Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Genus Solaster – sun star Pighuder

2243

https://da.wikipedia.org/wiki/Yemenkam%C3%A6leon

Yemenkamæleon

Yemenkamæleonen er en af de mest farvefulde arter af kamæleoner. Kamæleonen er udbredt i fangenskab, da den er "nem" at holde, og kan yngle i fangenskab. Der eksisterer to kendte underarter af Chamaeleo calyptratus. Chamaeleo calyptratus calyptratus Chamaeleo calyptratus calcarifer Begge underarter har nogenlunde ens udseende, dog med et par enkelte forskelle. De har begge en stor kraniehanekam. Hannernes hanekam er større end hunnernes. Chamaeleo calyptratus calyptratus har dog betydelig større hanekam end Chamaeleo calyptratus calcarifer. Hannerne bliver cirka 61 centimeter, mens hunnerne kan bliver op til 33 centimeter. De har typisk tydelige striber omkring deres krop, primært i farverne gylden, grøn og blå mikset med gul, orange eller sort. Yemenkamæleonen lever ved den vestlige kystlinje af Yemen og på den sydvestlige kyst af Saudi-Arabien. Yemenkamæleonens leveområder kan opdeles i fire forskellige typer: 1) Yemens lave fugtige kystnære sletter 2) Yemens bjergskråninger 3) Yemens højsletter 4) Saudi-Arabiens golde vestlige kyst Yemenkamæleonen er insektædende. De er i stand til at fange deres bytte ved at slynge deres slimede tunge ud med høj fart. Tungen bruges også til at lugte og smage. De går ofte efter bestemte typer af bytte. Grønne insekter er specielt eftersøgt, men yemenkamæleonen er en af de få kamæleoner som også spiser blade fra planter, primært for at have en kilde til vand i den tørre sæson. Levealderen er typisk fem år for hunnerne og op til otte år for hannerne. De når den kønsmodne alder efter fire til fem måneder (20 – 30 centimeter). Under parringssæsonen ændrer hunnerne farve fra deres normale lysgrønne farve til en sort-grøn med blå og gule pletter inden for 18 timer efter en succesfuld parring. Æglægningen foregår fra 20 – 30 dage efter parringen. Der lægges normalt fra 35 – 85 æg, og parringen kan foregå op til 3 gange på et år. Yemenkamæleonen er en af de mest aggressive arter af kamæleoner. To kamæleoner kan derfor ikke holdes sammen. Alene det at en yemenkamæleon kan se en anden yemenkamæleon vil gøre kamæleonen aggressiv. De vil så længe, de kan se hinanden nægte at spise eller drikke, og stressniveauet kan ende med en meget svækket kamæleon eller døden. Eneste undtagelse er når hunnen er i brunst. Hunnerne kan dog godt være i nærheden af hinanden, dog ikke i brunstperioden. Kilder/henvisninger Lexopen Animal Diversity Web Michael Fry Engelsk wikipedia Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Chamaeleo calyptratus Kamæleoner Dyr fra Arabien Krybdyr fra Asien

2246

https://da.wikipedia.org/wiki/Dirch%20Passer

Dirch Passer

Dirch Hartvig Passer (født 18. maj 1926 på Østerbro i København, død 3. september 1980 på Københavns Kommunehospital) var en dansk skuespiller og komiker. Han medvirkede i en lang række film gennem tre årtier (1950'erne til 1970'erne), som regel i komiske roller, og gerne som trækplaster for film, selv hvis hans rolle var ret lille. Desuden var han en flittig sceneskuespiller, især i revy-genren, hvor en række af hans numre fortsat er kendt. Han samarbejdede ofte med andre komiske skuespillere som Kjeld Petersen og Ulf Pilgaard. Tidlig karriere og succes Passer fik allerede opmærksomhed i Fiffer-revyerne i slutningen af 1940'erne. I årene 1955-1958 og igen i 1962 optrådte han i komikerduoen Kellerdirk Bros sammen med Kjeld Petersen, hvilket var med til at befæste hans position som en af Danmarks mest populære revystjerner. Fra denne tid stammer sketchene How Jazz was born og Babs og Nutte. Hans eneste seriøse rolle på teatret var i 1961, hvor Passer spillede den tilbagestående Lenny i Mus og mænd af John Steinbeck over for Ove Sprogøe. Desværre var Passers image som komiker så grundfæstet, at folk brast i latter, så snart han viste sig på scenen uden tanke for, at det drejede sig om en tragisk rolle, hvilket Passer tog sig meget nær. Forestillingen stoppede efter 11 opførelser. Øjeblikkeligt efter Kjeld Petersens død, d. 24. maj 1962, trak Passer sig fra teater- og revyscenen i fem år. I disse år indspillede han i stedet en række film af svingende kvalitet. Tilbage til scenen I 1967 stod Passer igen på scenen i Cirkusrevyen, hvor han til sin egen overraskelse fik ny og voksende succes. Han fortsatte i Cirkusrevyen i syv år. Fra denne periode kan især makkerskabet med Preben Kaas fremhæves. I 1976 og 1977 var han det store trækplaster i Holstebrorevyen. Film Passer indspillede omkring 100 film. De fik en meget blandet modtagelse af kritikerne. Ofte var Passers navn med størst skrift på plakaten, også selvom han kun spillede en lille rolle. I Passers senere karriere fik filmene hårdere medfart af kritikerne. I 1961 modtog Passer en æres-Bodil, fordi han: “med et stort talent har ladet sig misbruge af danske producenter og i håb om, at han snart må få en rolle, der svarer til hans talent.” I 1974 modtog Passer en Bodil for sin hovedrolle i filmen Mig og Mafiaen. Privatliv Dirch Passer var gift to gange: Fra 1950-1959 med skuespillerinden Sigrid Horne Rasmussen og fra 1970-1976 med reklametegneren Hanne Bjerre Pedersen. Han boede desuden sammen med flere andre kvinder i længere tid, blandt andre kollegaen Judy Gringer, som han boede sammen med i fem år. Han fik to børn – et fra hvert ægteskab – Dorte Passer og Josefine Passer. Dirch Passer boede indtil sin død sammen med Bente Askjær. Hun var 26 år, da Dirch Passer døde i Tivolirevyen i 1980. En måned senere skulle de have været gift. Han levede i mange år intenst med et stort arbejdspres og et stort alkoholforbrug. I perioder var han ofte gæst på de københavnske værtshuse. Selv sagde han: “Man skulle have været dværg, så var bajerne meget større!” Dirch Passer var bror til skuespillerinderne Kirsten og Marchen Passer. Han blev i 1974 Ridder af Dannebrog. Et af Dirch Passers mange revynumre (Finger-nummeret fra 1974) er med i Kulturkanonen under scenekunst. Nummeret stammer oprindeligt fra den amerikanske komiker Art Metrano, som præsenterede det i 1969 og blandt andet optrådte med det i Della Reese Show, The Dean Martin Show og Mike Douglas Show. Død Dirch Passer blev erklæret død af hjertestop den 3. september 1980 omkring klokken 21.20 på Københavns Kommunehospital. Han skulle have optrådt om aftenen i Glassalen i Tivoli, men han faldt om på scenen bag tæppet i sit klovnekostume kort inden forestillingen. Man løftede Passer op og ind i en ambulance der kørte til hospitalet. Han blev erklæret død efter cirka to timers genoplivningsforsøg. Han ligger begravet på Dragør Kirkegård. Forinden havde Passer været ved hjertespecialisten dr. med. A. Tybjærg Hansen på Hvidovre Hospital for at blive tjekket, da han tidligere havde fået et ildebefindende. Filmatisering Den 25. august 2011 var der premiere på filmen Dirch om Dirch Passers liv. Den var instrueret af Martin Zandvliet. Med til gallapremieren var Dirch Passers to døtre, Dorte Passer og Josefine Passer. I filmen spiller Nikolaj Lie Kaas (søn af Preben Kaas) titelrollen suppleret af Lars Ranthe i rollen som Kjeld Petersen. For disse roller blev begge tildelt en Robert og en Bodil for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle og birolle. Udvalgt filmografi Stjerneskud – 1947 Den opvakte jomfru – 1950 Som sendt fra himlen – 1951 Dorte – 1951 Rekrut 67 Petersen – 1952 Vejrhanen – 1952 Vi arme syndere – 1952 Dirch passer hund – 1952 Ved Kongelunden – 1953 Solstik -1953 I kongens klær – 1954 Sol, sommer og badevand – 1954 Dirch Passer vælter byen – 1954 Masser af Passer – 1955 Det var på Rundetårn – 1955 Færgekroen – 1956 Hvad vil De ha'? – 1956 Den store gavtyv – 1956 Tag til marked i Fjordby – 1957 Krudt og klunker – 1958 Pigen og vandpytten – 1958 Styrmand Karlsen – 1958 Charles' tante – 1959 Poeten og Lillemor (film) – 1959 Soldaterkammerater rykker ud – 1959 Vi er allesammen tossede – 1959 Onkel Bill fra New York – 1959 Baronessen fra benzintanken – 1960 Elefanter på loftet – 1960 Forelsket i København – 1960 Panik i paradis – 1960 Poeten og Lillemor og Lotte – 1960 Skibet er ladet med... – 1960 Sømand i knibe – 1960 Dyden er ikke Dirchefri – 1960 Hest på sommerferie (kortfilm) – 1960 Gøngehøvdingen – 1961 Peters baby – 1961 Poeten og Lillemor i forårshumør – 1961 Reptilicus – 1961 Støv på hjernen – 1961 Det støver stadig – 1962 Han, hun, Dirch og Dario – 1962 Lykkens musikanter – 1962 Oskar – 1962 Sømænd og svigermødre – 1962 Venus fra Vestø – 1962 Det tossede paradis – 1962 Bussen – 1963 Frk. Nitouche – 1963 Hvis lille pige er du? – 1963 Pigen og pressefotografen – 1963 Støv for alle pengene – 1963 Tre piger i Paris – 1963 Vi har det jo dejligt – 1963 Don Olsen kommer til byen – 1964 Majorens oppasser – 1964 Sommer i Tyrol – 1964 Dirch og blåjakkerne – 1964 Vi vilde vikinger – 1965 Flådens friske fyre – 1965 Passer passer piger – 1965 Pigen og millionæren – 1965 Der var engang – 1966 Jeg - en elsker – 1966 Pigen og greven – 1966 Slap af, Frede – 1966 Elsk din næste – 1967 Cirkusrevyen (1967) – 1967 Nyhavns glade gutter – 1967 Mig og min lillebror – 1967 Onkel Joakims hemmelighed – 1967 Dyrlægens plejebørn – 1968 Mig og min lillebror og storsmuglerne – 1968 Soldaterkammerater på bjørnetjeneste – 1968 Min søsters børn vælter byen – 1968 Mig og min lillebror og Bølle – 1969 Pigen fra Egborg – 1969 Sjov i gaden – 1969 Nøglen til Paradis – 1970 Præriens skrappe drenge – 1970 Hurra for de blå husarer – 1970 Amour – 1970 ih, det er dog den stiveste – 1970 Guld til præriens skrappe drenge – 1971 Min søsters børn når de er værst – 1971 Hvor er liget Møller? – 1971 Takt og tone i himmelsengen – 1972 Lenin, din gavtyv – 1972 Solstik på badehotellet – 1973 Mig og Mafiaen – 1973 Mafiaen, det er osse mig – 1974 Piger i trøjen – 1975 Piger i trøjen 2 – 1976 Spøgelsestoget – 1976 Piger til søs – 1977 Alt på et bræt – 1977 En by i provinsen – 1977-1980 Fængslende feriedage – 1978 Udvalgte indspillede monologer og sketches Moder Sol (6:13) – (Povel Ramel og Arvid Müller) – 1961. Mudderkliren (7:33) – (Holbek og Preben Kaas) – 1969. Kulmulen (9:15) – (Preben Kaas og Poul Arland)- 1970. Privatdetektiven (7:06) – (Preben Kaas) – Magnet/Polygram 1972. Dirch På Toppen (8:52) – (Otto Ludvig, Poul Sabro og Preben Kaas) – 1974. Babyen/Op å då (8:40) – (Preben Kaas) – 1974. Fynboen (9:28) – (Preben Kaas og Povl Sabro) – 1974. Urban Olsen (4:07) – (Hans Alfredson). Kjeld Petersen og Dirch: Tømmerflåden (4:43) – (Børge Müller). Kjeld Petersen og Dirch: Skolekammerater (6:00) – (Børge Müller). Ulf Pilgaard og Dirch: Vitsbutikken (6:18) – (Arne Myggen)- Starbox/Polygram 1977. Ulf Pilgaard og Dirch: Duel på Brandere (7:02) – (Povl Sabroe og Preben Kaas) – 1968. Judy Gringer og Dirch: Babs og Nutte (7:10) – (Arvid Müller). Referencer Litteratur Lindgren, Malin: Kære Dirch'', Forlaget Asschenfeldt, 1986. Eksterne henvisninger Dirch Passer – et fænomen Riddere af Dannebrog Skuespillere fra Danmark Komikere fra Danmark Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle Personer fra Østerbro Omkomne på scenen Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Personer i Dansk Biografisk Leksikon Personer med enkeltværker i Kulturkanonen

2249

https://da.wikipedia.org/wiki/1926

1926

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 Se også 1926 (tal) Begivenheder Udateret 250-årsdagen for den svenske sejr i 1676 i slaget ved Lund bliver fejret med festlige orgier i den gamle lærdomsby og forhenværende danske hovedstad med militærparader og storsvenske taler i nærvær af kong Gustav V. Selvstyrepartiet (dansk parti) stiftes Januar 27. januar – John Baird, skotsk opfinder, demonstrerer første gang offentligt sin nye opfindelse "fjernsynet" Marts 16. marts - de danske flyvere A.P. Botved og H.R.M. Herschend flyver fra København til Tokyo, som de grundet tekniske problemer først nåede 1. juni. 23. juni nåede de hjem igen Maj 12. maj - Roald Amundsen flyver over Nordpolen med luftskibet Norge 23. maj - Libanon bliver en selvstændig republik Juni 20. juni - togulykken ved Borup 22. juni - i regionen Waldenburg, Schweitz, falder der 70mm vand på en time, der forsager store oversvømmelse August 1. august – Pressens Radioavis går i luften 3. august - Englands første trafiklys sættes op ved Piccadilly Circus 6. august - Harry Houdini gennemfører sit største nummer, hvor han på 91 minutter slipper ud af en lukket tank under vand September 11. september - mislykket attentat på Benito Mussolini af den tidligere socialist Tito Zaniboni Oktober 14. oktober - børnebogen Peter Plys af A. A. Milne udgives for første gang i England November 4. november - den svenske prinsesse Astrid vies i Stockholm til kronprins Leopold, senere konge af Belgien. Hun omkommer ved en bilulykke i Schweiz i 1935 December 2. december – der afholdes folketingsvalg i Danmark 6. december – Benito Mussolini, italiensk diktator, indfører skat på ungkarle 14. december – Thomas Madsen-Mygdal danner efter folketingsvalget Regeringen Madsen-Mygdal 25. december - Hirohito bliver kejser af Japan efter faderen Yoshihito Født Januar 3. januar – George Martin, engelsk pladeproducer (død 2016). 20. januar – Patricia Neal, amerikansk skuespillerinde (død 2010). 21. januar – Clive Donner, engelsk filminstruktør (død 2010). Februar 2. februar – Valéry Giscard d'Estaing, fransk politiker (død 2020). 7. februar – Konstantin Feoktistov, russisk kosmonaut (død 2009). 8. februar − Birgitte Reimer, dansk skuespillerinde (død 2021). 10. februar – Hazel Court, britisk skuespillerinde (død 2008). 11. februar – Leslie Nielsen, canadisk skuespiller (død 2010). 13. februar – Verner Panton, dansk arkitekt, designer og grafiker (død 1998). Marts 6. marts – Alan Greenspan, amerikansk økonom. 6. marts – Andrzej Wajda, polsk filminstruktør (død 2016). 16. marts - Jerry Lewis, amerikansk komiker (død 2017). 24. marts – Dario Fo, italiensk dramatiker (død 2016). 30. marts – Ingvar Kamprad, svensk virksomhedsleder (død 2018). April 2. april – Sir Jack Brabham, australsk racerkører (død 2014). 9. april – Hugh Hefner, amerikansk tidsskriftudgiver, grundlægger og ejer af Playboy (død 2017). 12. april – Knud Jespersen, dansk politiker (død 1977). 21. april – Elizabeth 2., britisk dronning (død 2022). 24. april – Thorbjörn Fälldin, svensk politiker og tidligere statsminister (død 2016). 26. april – Erik Mortensen, dansk modeskaber (død 1998). 29. april – Jacob Jensen, dansk designer (død 2015). Maj 1. maj – Henning Fonsmark, dansk forfatter, litteraturhistoriker og chefredaktør (død 2006). 8. maj – David Attenborough, engelsk tv-producer. 8. maj – Don Rickles, amerikansk skuespiller (død 2017). 15. maj – Lise Ringheim, dansk skuespillerinde (død 1994). 18. maj – Dirch Passer, dansk skuespiller (død 1980). 21. maj – Chrisitan Christensen ("Gentleman Chris") professionel bokser (død 2005). 25. maj – Inger-Lise Gaarde, dansk visesangerinde (død 1992). 26. maj – Miles Davis, amerikansk jazzmusiker (død 1991). 28. maj – Mogens Glistrup, dansk politiker og jurist (død 2008). Juni 1. juni – Henry From, dansk fodboldspiller (død 1990). 5. juni – Ernst Meyer, sydslesvigsk skoleleder, politiker og kulturpersonlighed (død 2008). 10. juni – Lionel Jeffries, britisk skuespiller (død 2010). 11. juni − Erhard Köster, tysk skuespiller (død 2007). 12. juni – Martha Christensen, dansk forfatter (død 1995). 16. juni – Lasse Budtz, dansk politiker og journalist (død 2006). 19. juni – Frank Jæger, dansk forfatter (død 1977). 23. juni – Sandy Saddler, amerikansk bokser og verdensmester i fjervægt og junior-letvægt (død 2001). 28. juni – Mel Brooks, amerikansk filminstruktør. Juli 4. juli - Alfredo di Stéfano, argentinsk-spansk fodboldspiller (død 2014). 7. juli – Thorkild Simonsen, dansk borgmester og indenrigsminister (død 2022). 9. juli - Ben Roy Mottelson, dansk-amerikansk fysiker (død 2022). 14. juli - Harry Dean Stanton, amerikansk skuespiller (død 2017). 21. juli - Norman Jewison, canadisk filminstruktør. 26. juli - James Best, amerikansk skuespiller (død 2015). 31. juli - Hilary Putnam, amerikansk filosof og matematiker (død 2016). August 3. august - Tony Bennett, amerikansk sanger. 6. august - Frank Finlay, engelsk skuespiller (død 2016). 11. august - Claus von Bülow, dansk kendis (død 2019). 13. august - Fidel Alejandro Castro Ruz, cubansk præsident (død 2016). 15. august - Konstantinos Stefanopoulos, græsk politiker (død 2016). 17. august - Jiang Zemin, kinesisk præsident (død 2022). September 19. september – Masatoshi Koshiba, japansk fysiker (død 2020). 21. september – Donald Arthur Glaser, amerikansk fysiker (død 2013). 23. september – John Coltrane, amerikansk jazzmusiker (død 1967). Oktober 2. oktober – Ingolf David, dansk skuespiller (død 1996). 2. oktober – Michio Suzuki, japansk matematiker (død 1998). 13. oktober – Ray Brown, amerikansk jazzmusiker (død 2002). 15. oktober – Evan Hunter, amerikansk forfatter (død 2005). 18. oktober – Chuck Berry, amerikansk sanger og guitarist (død 2017). 25. oktober – Tony Vejslev, dansk komponist, visesanger og overlærer (død 2020). 29. oktober – Ib Conradi, dansk skuespiller (død 1999). November 3. november – Valdas Adamkus, litauisk præsident. 7. november – Joan Sutherland, australsk operasangerinde (død 2010). 24. november – Tsung-Dao Lee, kinesisk-amerikansk fysiker. 29. november – Al-Baji Qaʾid as-Sibsi, tunesisk præsident (død 2019). December 11. december – Grethe Thordahl, dansk skuespillerinde (død 2004). 22. december – Alcides Ghiggia, uruguayansk fodboldspiller (død 2015). 25. december − Flemming Woldbye, dansk kemiker og rektor for Danmarks Tekniske Universitet 1975−1977 (død 2010). 26. december – Gina Pellón, cubansk maler (død 2014). 27. december – Kjeld Rasmussen, dansk advokat og tidligere borgmester (død 2018). Dødsfald Januar 5. januar – Victor Bendix, dansk komponist, pianist, dirigent og professor (født 1851). 5. januar – Johannes Neye, dansk fabrikant og grundlægger (født 1857). 12. januar – Roger Henrichsen, dansk pianist og komponist (født 1876). 21. januar – Camillo Golgi, italiensk læge og nobelprismodtager (født 1843). Februar 8. februar - Søren Keiser-Nielsen, dansk politiker og minister (født 1856). 21. februar – Heike Kamerlingh Onnes, hollandsk fysiker og nobelprismodtager (født 1853). 26. februar – P. E. Lange-Müller, dansk komponist (født 1850). Marts 7. marts – Carl Nicolai Starcke, dansk filosof og politiker (født 1858). 20. marts – Louise af Sverige-Norge, dansk dronning (født 1851). 25. marts – Axel Thiess, dansk tegner (født 1860). 26. marts - Konstantin Fehrenbach, tysk kansler (født 1852). April 19. april – Viggo Pedersen, dansk maler (født 1854). 30. april – Ib Windfeld-Hansen, dansk ingeniør og belysningsdirektør (født 1845). 30. april - Christian Blangstrup, dansk redaktør (født 1857). Maj 24. maj - Axel Appel, dansk statskonsulent (født 1858). Juni 10. juni – Antoni Gaudí, catalansk arkitekt (født 1852). 19. juni – Oscar Bloch, dansk læge, overkirurg og forfatter (født 1847). 20. juni - Hedevig Winther, dansk maler og forfatter (født 1844) Juli 29. juli – Sophus Falck, dansk fabrikant og stifter af Falck (født 1864). 30. juli – Oscar O'Neill Oxholm, dansk overkammerherre (født 1855). August 8. august – Vilhelm Puck, dansk arkitekt (født 1844) 15. august - Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel, kammerherre og stiftamtmand (født 1836) 23. august – Rudolph Valentino, italiensk skuespiller (født 1895) 23. august – Carl Aller, dansk bladudgiver (født 1845) September 15. september – Rudolf Christoph Eucken, tysk filosof og nobelprismodtager (født 1846). Oktober 5. oktober – Helge Nissen, kgl. dansk kammersanger (født 1871). 9. oktober – Helena Nyblom, dansk/svensk forfatter (født 1843). 31. oktober – Harry Houdini, ungarsk/amerikansk udbryderkonge og tryllekunstner (født 1874). November 2. november – C.F. Thomsen, dansk arkitekt og direktør (født 1855). 3. november – Annie Oakley, amerikansk legendarisk skarpskytte (født 1860). 6. november – Carl Swartz, svensk politiker og statsminister (født 1858). 11. november – Viggo Helsted, dansk marinemaler (født 1861). December 4. december – Frede Bojsen, dansk politiker og højskoleforstander (født 1841). 5. december – Claude Monet, fransk maler (født 1840). 17. december – Lars Magnus Ericsson, svensk opfinder og grundlægger (født 1846). 23. december – Peter Jerndorff, kgl. dansk skuespiller (født 1842). 25. december – Yoshihito, Taisho-kejseren (født 1879). 29. december – Rainer Maria Rilke, østrigsk forfatter (født 1875). Nobelprisen Fysik – Jean Baptiste Perrin Kemi – Theodor Svedberg Medicin – Johannes Fibiger, Danmark. (Kræftforskning.) Litteratur – Grazia Deledda Fred – Aristide Briand (Frankrig) for Locarno-traktaten og Briand-Kellogg-pagten. Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno-traktaten. Sport 23. september - Verdensmesteren i sværvægt, Jack Dempsey, sætter titlen på spil mod udfordreren Gene Tunney i overværelse af 120.557 tilskuere i Philadelphia. Tunney bliver overraskende ny verdensmester, da han besejrer mesteren på point. Musik 11. udgave af Højskolesangbogen. Bøger Peter Plys – A. A. Milne Referencer Eksterne henvisninger 26 Artikler om enkelte år

2258

https://da.wikipedia.org/wiki/Troldkrabbe

Troldkrabbe

Troldkrabber (Lithodidae) er en familie i de tibenede krebsdyr med krabbelignende skjold. Det femte par kropsben er, til forskel fra krabber, ganske små og holdes skjult under skjoldet. Både skjold og ben er dækket af store torne. Dansk art Hos den danske art Lithodes maja, kaldet kongetroldkrabbe eller blot troldkrabbe, er den ene klo større end den anden. Farven er rødliggul. Skjoldet måler op til 11 cm. Den lever i Skagerrak og Kattegat på dybder over 10 meter og skylles ikke ind på stranden. Klassifikation Slægt Lithodes Lithodes agassizii Lithodes maja (troldkrabbe) Slægt Lopholithodes Slægt Paralithodes Paralithodes camtschatica (Kamtjatkakrappe) Kilder/Henvisninger Danmarks Fauna. K. Stephensen. Storkrebs I. Skjoldkrebs. G.E.C. Gads Forlag. København 1910. Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 165. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. . Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Family Lithodidae Tibenede krebsdyr

2259

https://da.wikipedia.org/wiki/Tudser

Tudser

Tudser (Bufonidae) er en familie af springpadder. De kendes fra frøer på deres mere kluntede kropsform, de kortere bagben og den meget vortede hud. Det er nogle af de mest almindelige padder i Danmark, og de er i øvrigt udbredt i alle verdensdele bortset fra Antarktis og Australien. Tudser er dog blevet indført til Australien i det 20. århundrede og er nu vidt udbredt. Udseende Tudser er i reglen kendelige på den plumpe krop, de korte ben og den tykke hud, der oftest er vortet af talrige kirtler. Hovedet er fladt, bortset fra de store fremspringende øjne. Snuden er but og munden mangler helt tænder. Pupillen har en liggende oval form. Den største europæiske tudse er skrubtudsen, hvor en hun kan blive cirka 10-12 cm lang og en han 7-8 cm lang. Levevis Tudser er udprægede natdyr, der om dagen holder sig skjult, nedgravet mellem sten eller i jordhuller og lignende. Nogle arter af tudser bevæger sig langsomt kravlende, mens andre kan bevæge sig hurtigt i løb som eksempelvis strandtudsen (Bufo calamita). Føden består udelukkende af mindre dyr, insekter, orme og snegle, aldrig planteføde. De danske tudsearter lægger deres æg som lange strenge, til forskel fra frøer, der lægger dem i klumper. Desuden er tudser udenfor yngletiden generelt langt mindre knyttet til vand end frøer. Arter Der findes globalt omkring 500 forskellige arter af tudser. I Danmark findes tre arter: Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Skrubtudse (Bufo bufo) Kilder/henvisninger Salmonsens Konversationsleksikon (Anden udgave). Opslaget Skruptudser, side 671-672, bind 21. København 1926. Salmonsens Konversationsleksikon (Anden udgave). Opslaget Tudser, side 904, bind 23. København 1927. Danmarks Fauna. H.F.E. Jungersen (1854-1917). Krybdyr og Padder. Forlagt af G.E.C. Gad. København 1907.

2262

https://da.wikipedia.org/wiki/Ordinaltal

Ordinaltal

Ordinaltal eller ordenstal er tal brugt til at angive placeringer på en ordnet liste: Første, anden, tredje, osv., i modsætning til kardinaltal, som siger, "hvor mange der er": En, to, tre, osv. I grammatik udgør talordene en ordklasse. I matematikken er et tal a et ordinaltal, hvis man fra et kardinaltal, kan lave en bijektiv afbildning fra mængden bestående af talrækken fra 0 til ind i mængden fra 0 til a. Tal

2263

https://da.wikipedia.org/wiki/Kardinaltal

Kardinaltal

Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde. Inden for matematikken anvendes kardinaltal også i forbindelse med uendelige mængder. Kardinaltal er indført i matematikken af Georg Cantor omkring 1900 i forbindelse med udviklingen af den moderne mængdelære. For endelige mængder er kardinaliteten antallet af elementer i mængden. F.eks. er , fordi der er tre elementer i mængden {a,b,c}, og kardinaliteten af {a,b} er to. Kardinaliteten af en ægte delmængde af en endelig mængde A er altid mindre end kardinaliteten af A. For uendelige mængder gælder dette ikke: Kardinaliteten af mængden af de lige tal, er lig med kardinaliteten af mængden af de hele tal. Når man sammenligner størrelsen af uendelige mængder, ser man nemlig på om der findes en bijektiv funktion fra den ene til den anden. Dvs. om man kan parre elementerne i den ene mængde med elementerne i den anden. Det kan man med mængden af de hele tal, og mængden af de lige tal: . Tilsvarende kan man vise at kardinaliteten af mængden af rationale tal er den samme. Denne kardinalitet kaldes . Cantor beviste, at dette kardinaltal var det mindste uendelige kardinaltal. Det næstmindste uendelige kardinaltal kaldes , det næste , osv. Cantor viste også, at der ikke findes et højeste kardinaltal: Ved hjælp af sit diagonalbevis viste Cantor, at kardinaliteten til potensmængden af en mængde, er større end kardinaliteten af mængden selv. Dette gælder både endelige og uendelige mængder. Cantor opstillede hypotesen at kardinaltallet til mængden af reelle tal følger lige efter det til de naturlige tal dvs at dennes kardinalitet skulle benævnes . Hypotesen er kendt som kontinuumhypotesen og det er blevet bevist, at den hverken kan bevises eller modbevises ud fra Zermelo-Fraenkels aksiomer. Hvis man antager at udvalgsaksiomet er sandt, er kardinaltallene velordnede. Det betyder at hvis X og Y er to mængder, så gælder der |X|≤|Y| eller |X|≥|Y|. Hvis man antager at udvalgsaksiomet ikke gælder, findes der derimod mængder X og Y, så hverken |X|≤|Y| eller |X|≥|Y|. Se også Talord Ordinaltal Mængdelære Tal

2264

https://da.wikipedia.org/wiki/Atomnummer

Atomnummer

Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof. I fysiske formler m.v. repræsenteres atomnummeret som regel ved bogstavet Z. I uladede atomer (modsat ioner) omkredses atomkernen af lige så mange elektroner som der er protoner i kernen, så for ikke-ioniserede atomer angiver atomnummeret også antallet af elektroner. Udtrykket "omkredses" skal ikke forstås som noget, der minder om planeternes baner omkring Solen i solsystemet. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig. En elektron befinder sig i et bestemt energiniveau et omtrentligt sted indenfor "en sky dannet af en enkelt elektron". Visse processer, f.eks. fission, fusion samt de fleste former for radioaktivitet indebærer at antallet af protoner i en atomkerne ændres, og dermed ændres kernens atomnummer, og bliver til et nyt atom. De midlertidige navne til grundstoffer baserer sig på atomnumrene. Den hollandske amatørfysiker Antonius van den Broek udgav i 1911 en hypotese i Natureom, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system, atomnummeret, svarer til ladningen i atomkernen. og det inspirerede Henry Moseley til at foretage eksperimentielle arbejde, der fandt gode beviser for at det var sandt i 1913. Se også Listen over alle grundstoffer efter atomnummer Referencer Atomer Kvantemekanik

2278

https://da.wikipedia.org/wiki/3.%20september

3. september

3. september er dag 246 i året i den gregorianske kalender (dag 247 i skudår). Der er 119 dage tilbage af året. Seraphias dag, opkaldt efter en ung kvindelig slave fra Antiokia i Syrien, som fik sin herskerinde, Sankt Sabina fra Umbrien, til at konvertere til kristendommen. Senere måtte Seraphia udstå mange forfølgelser, inden hun blev dømt som heks og halshugget omkring år 120, fordi to soldater var blevet syge efter at have voldtaget hende. 03. september

2279

https://da.wikipedia.org/wiki/18.%20maj

18. maj

18. maj er dag 138 i året i den gregorianske kalender (dag 139 i skudår). Der er 227 dage tilbage af året. Dagen har navn efter den svenske konge Erik den Hellige, som blev halshugget af danske prins Magnus Eriksen, på vej hjem fra korstog i Finland i 1160. Den dag i dag opbevares Erik den Helliges ben i domkirken i Uppsala i Sverige. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender. Dage i maj

2282

https://da.wikipedia.org/wiki/Almanak

Almanak

En almanak (græsk almenichia'ka fra koptisk) er en fortegnelse over årets tidsinddeling, kalender, kirkelige højtider, astronomiske observationer, tidevand m.m. Den udkommer årligt. Almanakker forekommer ofte i bogform og kan indeholde læsestof af videnskabelig og folkelig art (almanakhistorier). Tidligere indeholdt almanakker forudsigelser. Det sikrede dem stor folkelig udbredelse. Almanakken har en lang historie. Københavns Universitets Almanak – med den særprægede titel "Universitetets Almanak Skriv- og Rejse-Kalender" – udkom første gang i sin nuværende form i 1685, og er udkommet hvert år lige siden. Man ved dog, at universitetet helt tilbage til dets oprettelse i 1479 har udgivet en almanak, og den ældst kendte stammer fra 1549. Den er samtidig den ældste kendte danske almanak. Se også Kalendarium Eksterne henvisninger Københavns Universitets Almanak Almanak. Beregninger for sol, måne, tusmørke m.m. Tid i astronomi Kalendere Videnskabelige fremtidsprognoser Informationskataloger

2288

https://da.wikipedia.org/wiki/Alperne

Alperne

Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein. Alperne ligger mellem 43° og 48° Nord og mellem 5° og 16° Øst. Bjergkæden begrænser den norditalienske lavslette imod vest og nord, strækker sig gennem det sydøstlige Frankrig, de nordligste dele af Italien, det sydlige og østlige Schweiz, det sydligste Bayern/Tyskland, det vestlige og mellemste Østrig i én kæmpestor bue, der først løber mod nord, derpå mod nordøst og øst, mens den tiltager i bredde mod øst. Længden er (fra Savona til Wien) ca. 1.200 km, den største bredde (mellem Gardasøen og Kochel-søen) er ca. 225 km, den mindste bredde (mellem Ivrea og Genèvesøen) er ca. 125 km. Alperne dækker en overflade på cirka 176.000 km2. I vest er Alperne skilt fra Massif Central af floden Rhone. Jurabjergene udgår derimod fra Alperne uden nogen tydelig grænse. Mod nord begrænses Alperne af det schweiziske, schwabiske og bayerske plateau, der med en middelhøjde på 400-600 m strækker sig fra Genève til Linz. Mod øst når Alperne til Wienerbækkenet, der skiller dem fra deres naturlige fortsættelse, Karpaterne, og til den lille ungarske lavslette. Mod sydøst går Alperne uden naturlig grænse over i Sloveniens og Kroatiens karst-bjerge. Mod syd ligger Alpernes fod i Posletten i en højde af ca. 200 m. I sydvest fortsætter Alperne i Appenninerne. Som grænse sættes her i reglen passet Col d'Altare. Alpernes højeste punkt er Mont Blanc (4.810 m.o.h) på grænsen mellem Frankrig og Italien. Historie Befolkningen i Alperne var i oldtiden dels kelter, dels rætier (et folk, der er beslægtet med etruskerne) og i Østalperne var det illyrer. Under Augustus blev bjergfolkene undertvunget efter en blodig krig og romaniseret. Under folkevandringerne trængte forskellige germanske folkeslag ind i området. Store dele af de schweiziske alpelande blev erobret af alemanner, og i Østalperne indvandrede både germaner og slaverne. Derimod klarede den romaniserede befolkning sig i de vestlige og sydlige Alper, som nu er beboede af franskmænd og italienere. Af den gamle rætoromanske befolkning findes endnu i afsides dale, især i Graubünden, ca. 66.780 (folketælling i 1990), som har bevaret deres sprog. I Vestalperne førtes der fra den senere middelalder en langvarig kamp om herredømmet mellem fyrsterne i Savoyen, Dauphiné og Provence. Den fortsatte siden mellem Frankrig og Savoyen-Piemonte, og blev først afsluttet i 1860, da Frankrig fik Savoyen og Nice. De schweiziske alpers befolkning hørte længe under forskellige tyske fyrster, men i det 13. århundrede rejste skov-kantonerne sig imod fyrsterne fra huset Habsburg, og de dannede i 1291 Edsforbundet i Brunnen, som efterhånden blev udvidet til at omfatte hele det nuværende Schweiz. Habsburgerne fandt erstatning i de østlige alpelande, som efterhånden alle kom under deres herredømme. Et fællestræk hos alle alpelandenes beboere er en ejendommelig forening af frihedskærlighed og konservatisme. Dette er særlig påfaldende i Schweiz, hvor bjerg-kantonerne førte an i frihedskampen, men på den anden side også hårdnakket har modsat sig ethvert reformforsøg, der udgik fra slette-kantonerne. Selv i det 21. århundrede har schweizisk demokrati med de mange folkeafstemninger vist, at man ikke gerne ønsker ændringer i de bestående forhold. Se også Alpernes hovedkam Vestalperne Østalperne Nordlige Kalkalper Centralalperne Sydlige Kalkalper Piemonte, alpernes fod mod Posletten. Wallis, centralt alpeområde i Schweiz. Mont Blanc, Vesteuropas højeste bjerg. Matterhorn Zugspitze, Tysklands højeste bjerg (2.964 m.o.h) Schweiziske Alper Referencer Eksterne henvisninger Bjerge i Europa

2289

https://da.wikipedia.org/wiki/Alpin%20%28planteb%C3%A6lte%29

Alpin (plantebælte)

Alpin kan oversættes som forleddet alpe- eller bjerg-. I geografi og økologi har ordet en mere præcis betydning, nemlig som betegnelse for det allerhøjeste plantebælte på bjergtoppene. Det alpine bælte svarer til (og har mange planter fælles med) tundrabæltet nær ved polerne. På de høje bjerge finder man ofte planter og dyr, som ellers kun er udbredt i tundraområder. De har bredt sig ud over store områder under istiderne og har fundet refugier på toppe, som er så høje, at lokalklimaet svarer til den niche, de er tilpasset. Dette forhold fremkalder den spredning i levesteder, som kaldes disjunkt udbredelse. Økologi Bjerge

2292

https://da.wikipedia.org/wiki/Alt

Alt

Alt har flere betydninger: Alt (stemme) – et afgrænset toneleje inden for musik. alt – det modsatte af intet. Alt (tast) – en tast på et tastatur

2306

https://da.wikipedia.org/wiki/Aluminium

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system. Symbol Al. Det er et let, hvidt metal, og netop dets lethed er grunden til dets udbredte anvendelse bland andet i legeringer. Aluminium danner Al+++ ioner ved at afgive sine 3 elektroner i den yderste elektronskal. Aluminium i fødevarer har E-nummeret E-173. Aluminium er ikke sjælden i naturen, men findes udelukkende i kemiske forbindelser, typisk med oxygen. For at bryde denne forbindelse kræves meget elektricitet. Fremstilling af aluminium er meget energikrævende, og recirkulering af metallet er derfor udbredt og i høj grad rentabelt. Aluminium har genbrugskoden "ALU". Aluminium har et tyndt lag aluminiumoxid på overfladen, som forhindrer det i at reagere med andre stoffer, men så snart det lag fjernes, er det meget reaktivt. Historie Aluminium blev isoleret første gang i 1824 af H.C. Ørsted. Tidligere har man traditionelt tildelt æren til den tyske kemiker Friedrich Wöhler, der udvandt aluminium som et gråt pulver i 1827, men Wöhler har i et brev til Ørsted erkendt, at det er Ørsted, der har lavet det grundlæggende arbejde med at isolere metallet. De første metoder til fremstilling af aluminium var ikke tænkt til storproduktion, og de første mange år var metallet en sjældenhed med priser på niveau med guld og platin. Således ejede Frederik 7. en kostbar hjelm af aluminium. Først da fremstilling ved hjælp af elektrolytiske metoder blev udviklet i midten af 1880'erne kom der gang i en større produktion af aluminium. Kilder Niels Lichtenberg: Aluminium "Sølvet af Ler", radioforedrag, Industriraadet 1938 F.J.Billeskov Jansen, Egill Snorrason, Chr.Lauritz-Jensen: Hans Christian Ørsted, IFV-energi i/s (Isefjordværket), 1987, s. 96-97. Referencer Eksterne henvisninger 2004-11-25, Sciencedaily: 'Brick Wall' Helps Explain How Corrosion Spreads Through Alloy Citat: "...The fissures seem to follow a random path between grains of the alloy...Corrosion often follows the region between the grains, called grain boundaries, which are more susceptible to attack...The United States Air Force spends almost $1 billion each year fighting corrosion...“The problem is, we don’t know how these probabilities change form plate to plate or alloy to alloy,” he said..." University of Oxford (2009, July 27). Transparent Aluminum Is ‘New State Of Matter’. ScienceDaily. Retrieved December 2, 2009 Citat: "... Oxford scientists have created a transparent form of aluminium by bombarding the metal with the world’s most powerful soft X-ray laser...In certain respects, the way it reacts is as though we had changed every aluminium atom into silicon..." Farvestoffer

2308

https://da.wikipedia.org/wiki/Alzheimers%20sygdom

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens. Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer som problemer med at huske nylige begivenheder (tab af korttidshukommelse), hvorefter den gradvist forværres til at omfatte primær progressiv afasi (tiltagende sprogproblemer), desorientering (og at man ofte farer vild), humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel. Efterhånden som tilstanden forværres, trækker patienten sig ofte væk fra familie og samfund. Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder. Selv om hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles. Der er videnskabelig usikkerhed om årsagen til Alzheimers sygdom. Omkring 70 % af risikofaktorerne menes at være genetiske ofte med mange involverede gener. Blandt andre risikofaktorer er hyppige hovedtraumer, depression og hypertension. Sygdomsprocessen er associeret med plak og sammenfiltringer i hjernen. Den eneste måde at stille en sikker Alzheimers-diagnose er ved undersøgelse af hjernevævet ved en biopsi, og en sandsynlig diagnose baseres derfor i stedet på sygdomshistorie samt kognitive tests med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke differentialdiagnoser (andre mulige årsager). De første symptomer forveksles ofte med normale aldringstegn. Der er ikke evidens for, at tilgængelig medicin eller indtagelse af kosttilskud kan nedsætte risikoen for Alzheimers, men via mental træning og fysisk motion samt ved at undgå overvægt, kan risikoen for at udvikle sygdommen reduceres. Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle midlertidigt kan forbedre symptomerne. Patienter, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad blive afhængige af hjælp fra andre, hvorfor de nærmeste kan føle, at der pålægges dem et socialt, psykologisk, fysisk og/eller økonomisk pres. Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter. Adfærdsmæssige problemer eller psykose som følge af demens behandles ofte med antipsykotika, men dette anbefales ikke altid, da det ofte ikke har betydeligt gavnlig virkning og samtidig øger risikoen for tidlig død. I 2015 fandtes der på verdensplan omkring 48 millioner patienter med Alzheimers. Sygdommen viser sig normalt hos mennesker på over 65 år, omend mellem 4-5 % af alle tilfælde finder sted i en tidligere alder. Alzheimers sygdom påvirker omkring 6 % af alle mennesker, der er 65 år eller ældre. I 2010 resulterede demens i omkring 486.000 dødsfald. Sygdommen blev opdaget i 1906 af og siden opkaldt efter den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer. I udviklede lande er sygdommen en af de mest økonomisk bekostelige sygdomme. Tegn og symptomer Sygdommens forløb opdeles i fire stadier med gradvis kognitiv og somatisk forværring. Præ-demens De første symptomer tilskrives ofte fejlagtigt almindelig skavanker ved alderdom eller stress. Detaljerede neuropsykologiske tests kan afdække mildt kognitivt besvær op til otte år, før en person opfylder de kliniske kriterier for den medicinske diagnose Alzheimers sygdom. Disse tidlige symptomer kan påvirke visse komplekse daglige aktiviteter. Det tydeligste problem er tab af korttidshukommelse, hvilket viser sig som problemer ved at genkalde sig nyligt lærte fakta og en manglende evne til at opnå ny information. Blandt andre tegn, der kan være symptomatiske for Alzheimers i tidligt stadie, er subtile problemer med eksekutivfunktioner som opmærksomhed, planlægning, fleksibilitet og abstrakt tænkning, eller forringelse af semantisk hukommelse (hukommelse af mening og forholdet mellem begreber). På dette stadie kan observeres apati, som forbliver det mest vedvarende neuropsykiatriske symptom gennem hele sygdomsforløbet. Blandt andre udbredte symptomer er depressive tendenser, irritabilitet og reduceret opmærksomhed på mindre hukommelsesvanskeligheder. Sygdommens præ-kliniske stadie betegnes også mild kognitiv forringelse (ofte forkortet "MCI" efter engelsk, mild cognitive impairment). Dette ses også som et overgangsstadie mellem normal aldring og decideret demens. MCI kan være tilstede med en bred vifte af symptomer – når hukommelsestab er det tydeligste symptom, betegnes det som "amnestisk MCI" og ses ofte som et prodrom for Alzheimers sygdom. Tidligt Hos mennesker med AD vil en gradvis forringelse af evnen til at lære og huske efterhånden kunne føre til en definitiv diagnose. Hos en lille procentdel er det dog forringelser af andet end hukommelsen, der dominerer som problemer med sprog, eksekutivfunktioner, perception (agnosi) eller bevægelse (apraxi). AD rammer ikke alle hukommelseskapaciteter i lige høj grad: Gamle minder fra personens liv (episodisk hukommelse), lærte fakta (semantisk hukommelse) og implicit hukommelse (den ubevidste hukommelse) påvirkes i mindre grad end nye fakta eller minder. Primær progressiv afasi kan sætte ind gradvist og vise sig ved sprogvanskeligheder som et skrumpende ordforråd og besvær med at tale flydende. Det fører til en generel forringelse af talt og skrevet sprog. I dette stadie er personen med AD normalt i stand til at kommunikere grundlæggende ideer uden nævneværdige problemer. Der kan være problemer med at udføre finmotoriske opgaver som at skrive, tegne eller tage tøj på eller med at planlægge ting (apraxi), men disse problemer bemærkes sjældent. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan mennesker med AD ofte fortsætte med at gennemføre deres opgaver uafhængigt men kan behøve hjælp eller opsyn ved de mest kognitivt krævende aktiviteter. Moderat Progressiv forværring umuliggør efterhånden uafhængighed af andre, da patienten med AD bliver ude af stand til at udføre de mest almindelige dagligdags aktiviteter. Taleproblemer kan i dette stadie blive tydelige på grund af en manglende evne til at huske ord, hvilket fører til, at man erstatter dem med forkerte ord (parafasier). Læse- og skriveevner mistes også gradvist. Komplekse motoriske sekvenser bliver efterhånden mindre koordinerede, så der er en øget risiko for at falde. I denne fase forværres hukommelsesproblemerne, og personen kan somme tider ikke genkende nære slægtninge. Langtidshukommelse, som tidligere var intakt, bliver nu også ramt. Forandringer i adfærd samt neuropsykiatriske forandringer bliver også tydeligere. Blandt de typiske eksempler er vandren, irritabilitet og labil affekt, der kan føre til gråd, pludselig aggression eller modstand mod forsøg på at hjælpe. Såkaldt "sundowning" kan også forekomme. Omkring 30 % af alle menensker med AD udvikler illusoriske fejlidentifikationer og andre symptomer på vrangforestillinger. Personer kan også miste indsigten i deres egen sygdomsproces og begrænsninger (anosognosi). Disse symptomer og andre, såsom inkontinens, kan føre til stress hos slægtninge og hjælpere, hvilket kan imødekommes ved at flytte personen fra hjemmepleje til et decideret plejehjem. Sent I sygdommens sene stadier er patienten fuldstændig afhængig af andre mennesker. Sprog er reduceret til simple sætninger eller somme tider kun enkelte ord og forsvinder til sidst helt. På trods af tabet af verbalt sprog, kan man dog stadig ofte forstå og besvare emotionelle signaler. Selv om der stadig kan være aggressivitet, er dette dog i langt de fleste tilfælde erstattet af ekstrem apati og udmattelse. Mennesker med Alzheimers sygdom vil til sidst ikke være i stand til at udføre selv de enkleste opgaver på egen hånd; muskelmasse og mobilitet forsvinder til et punkt, hvor han bliver sengeliggende og ude af stand til at indtage føde på egen hånd. Den endelige dødsårsag er normalt en ekstern faktor som lungebetændelse eller infektion fra liggesår, snarere end sygdommen selv. Årsager 1-5 % af alle tilfælde af Alzheimers kan tilskrives genetiske forskelle, men i langt de fleste tilfælde kendes den reelle årsag ikke. Denne usikkerhed har givet plads til flere konkurrerende hypoteser om, hvad sygdommen skyldes: Genetik Alzheimers og dens relaterede hukommelsesproblemer har en genetisk arvelighed på mellem 49 % og 79 %. Omkring 0,1 % af tilfældene er familiære former for autosomal (ikke-kønsbunden) dominant arv, som begynder, før man bliver 65 år. Denne form af sygdommen kendes som tidligt indtrådt, familiær Alzheimers sygdom. Størstedelen af tilfælde af autosomal dominant, familiær AD kan tilskrives mutationer i et af tre gener: dem, der koder for amyloid-precursor-protein (APP) og præsenilin 1 og 2. De fleste mutationer i APP- og præsenilin-generne øger produktionen af et lille protein kaldet Aβ42, som er den centrale komponent i et neuritisk plak. Nogle af mutationerne nøjes med at ændre fordelingen mellem Aβ42 og de andre større former — især Aβ40 — uden at øge mængden af Aβ42. De fleste tilfælde af AD udviser ikke autosomal-dominant arv og betegnes som sporadisk Alzheimers sygdom, hvori miljø og genetiske variationer kan fungere som risikofaktorer (multifaktoriel arvegang). Den bedst kendte genetiske risikofaktor er arven af ε4-allellen tilhørende apolipoprotein E (APOE). Mellem 40 og 80% af patienterne med AD har mindst én APOEε4-allel. APOEε4-allellen tredobler risikoen for at få sygdommen hos heterozygoter og femtendobler den hos homozygoter. Miljømæssige effekter og genetiske modifikatorer resulterer, ligesom ved mange andre sygdomme hos mennesker, i nedsat penetrans. For eksempel udviser visse nigerianske befolkningsgrupper ikke det samme forhold mellem APOEε4-dosis og forekomst eller alder for indtræden af Alzheimers sygdom, som der ses hos andre befolkninger. Tidlige forsøg på at screene op mod 400 kandidatgener for forbindelse med sent-indtrædende sporadisk (forkortet "LOAD" fra engelsk: late-onset sporadic AD) har kun resulteret i lavt udbytte. Nyligere genomassociationsstudier har fundet 19 områder i gener, som lader til at påvirke risikoen. Disse gener er: CASS4, CELF1, FERMT2, HLA-DRB5, INPP5D, MEF2C, NME8, PTK2B, SORL1, ZCWPW1, SlC24A4, CLU, PICALM, CR1, BIN1, MS4A, ABCA7, EPHA1 og CD2AP. Mutationer i TREM2-genet er blevet sat i forbindelse med en tre til fem gange større risiko for at udvikle Alzheimers. Det formodes, at når TREM2 muteres, vil hvide blodlegemer i hjernen ikke længere være i stand til at kontrollere mængden af tilstedeværende betaamyloid. Kolinerg hypotese De fleste aktuelle medicinske behandlinger baserer sig på kolinerge hypotesen, som postulerer, at AD forårsages af reduceret syntese af neurotransmitteren acetylkolin. Den kolinerge hypotese har dog med tiden mistet en del af sin videnskabelige opbakning, hovedsagelig fordi lægemidler til behandling af acetylkolinmangel ikke har været særligt effektive. Der er herudover også blevet postuleret andre kolinerge effekter, heriblandt initiering af storstilet aggregering af amyloid, hvilket fører til generaliseret nervebetændelse. Amyloidhypotese amyloidhypotesen fra 1991 formoder, at sygdommen forårsages af ekstracellulære depoter af betaamyloid (Aβ). Denne hypotese underbygges af placeringen af amyloid-precursor-proteinets (APP) gen i kromosom 21 såvel som af det faktum, at patienter med trisomi-21 (Downs syndrom), som har en ekstra genkopi, næsten alle som minimum udviser de tidligste symptomer på AD i 40-årsalderen. Herudover er en specifik isoform af apolipoprotein, APOE4, en større genetisk risikofaktor for AD. Mens apolipoproteiner forbedrer nedbrydningen af betaamyloid, er nogle isoformer (såsom APOE4) ikke særligt effektive til dette, hvilket fører til ophobning af amyloid i hjernen. Hypotesen underbygges herudover også af det faktum, at transgene mus, som udviser en muteret form af det menneskelige APP-gen, udvikler fibrillær amyloidplak og Alzheimer-lignende hjernepatologi med forringelse af spatiel forståelse. En eksperimentel vaccine har i tidlige forsøg med mennesker kunnet rense amyloidplakken, men viste sig ikke at have nogen nævneværdig effekt på demensen. Nogle forskere har mistænkt ikke-plak Aβ oligomerer (aggregater af mange monomerer) for at være den primære patogene form for Aβ. Disse giftige oligomerer, der også omtales som amyloid-afledte diffusible ligander (forkortet ADDL'er, efter engelsk: amyloid-derived diffusible ligands), binder til en overfladereceptor på neuroner, forandrer synapsens struktur og forstyrrer herigennem den neuronale kommunikation. En mulig receptor for Aβ-oligomerer kan være prionproteinet, det samme protein, som er blevet forbundet med kogalskab og den relaterede menneskesygdom, Creutzfeldt-Jakobs sygdom, og kan dermed potentielt forbinde disse neurodegenerative sygdommes underliggende mekanismer med Alzheimers sygdoms. I 2009 blev denne teori opdateret, da det blev foreslået, at det muligvis er en nær slægtning af betaamyloidproteinet, snarere end proteinet selv, som er årsag til sygdommen. Denne teori forfægter, at en amyloid-relateret mekanisme, der er ansvarlig for at beskære neuronale forbindelser i hjernen i det tidlige livs hurtigtvoksende fase, kan aktiveres som følge aldringsrelaterede processer senere i livet og dermed forårsage den neuronale tilintetgørelse. N-APP, et APP-fragment fra peptidens N-terminus, grænser op til betaamyloid og spaltes fra APP af et af de samme enzymer. N-APP aktiverer den selvdestruerende bane ved at binde til en neuronal receptor, der omtales som "dødsreceptor 6" (DR6, også kendt som TNFRSF21). DR6 udtrykkes tydeligt i de dele af menneskehjernen, der bliver kraftigst ramt af Alzheimers, så det er muligt at N-APP/DR6-banen i den aldrende hjerne bliver overtaget og derigennem forårsager skade. I denne model spiller betaamyloid en sekundær rolle ved at undertrykke synaptiske funktioner. Tauhypotesen Tauhypotesen postulerer, at anormaliteter i tauproteiner er årsag til sygdommens kaskade. Ifølge denne model begynder hyperfosforyleret tau at parre sig med andre tau-tråde, hvilket efterhånden fører til dannelse af neurofibrillære sammenfiltringer inde i nervecellelegemerne. Som følge heraf begynder mikrotubuli at disintegrere og ødelægger cellens cytoskelets struktur, hvilket får neuronens transportsystem til at falde sammen. Dette kan resultere i først defekter i den biokemiske kommunikation mellem neuroner og senere i celledød. Andre hypoteser Arginase-hypotesen siger, at arginase udtømmer arginin og andre polyaminer fra den aldrende organisme. Især er arginase overudtrykt i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom, og dermed skifter arginin fra en semi-essentiel aminosyre til en essentiel aminosyre. Især hæmning af arginase ved brug af norvalin og arginin i mus, forbedret hukommelse, øget neuroplasticitetsrelaterede proteiner og nedsat amyloid-beta-opbygning i hjernen. Som sådan er arginase et potentielt mål i behandlingen af Alzheimers sygdom. Patofysiologi Neuropatologi Alzheimers sygdom er kendetegnet ved et tab af neuroner og synapser i hjernebarken og visse subkortikale regioner. Dette tab fører til atrofi i de pågældende regioner med degeneration i tindinge- og isselappen samt dele af frontallappen og gyrus cinguli. Der sker ligeledes degeneration i hjernestammekerner såsom locus coeruleus. Studier har ved brug af MR-scanning og positronemissionstomografi kunnet dokumentere, at visse hjerneregioner hos mennesker med AD skrumper efterhånden, som de går fra mild forringelse af kognitive evner og til Alzheimers sygdom sammenlignet med lignende billeder fra sunde ældre mennesker. Ved mikroskopi af hjerner hos patienter med AD ses tydeligt både amyloidplak og neurofibrillære sammenfiltringer. Plakken fremstår som tætte, hovedsageligt uopløselige, depoter af beta-amyloid peptid og cellemateriale uden for og omkring neuroner. Neurofibrillære sammenfiltringer er ophobninger af det mikrotubuli-associerede protein tau, som er blevet hyperfosforyleret og samles inde i selve cellerne. Selv om mange ældre mennesker udvikler plak og sammenfiltringer som en konsekvens af naturlig aldring, har hjerner hos mennesker med AD et større antal af disse i specifikke hjerneregioner som i tindingelappen. Lewy-legemer, der ellers normalt associeres med Parkinsons sygdom, kan somme tider ses i hjernen hos mennesker med AD. Biokemi Alzheimers sygdom er blevet identificeret som en proteinfejlfoldningssygdom (proteopati) forårsaget af ophobning af plak fra unormalt foldet betaamyloid-protein og tau-protein i hjernen. Plak består af små peptider, 39–43 aminosyrer lange, kaldet betaamyloid (Aβ). Aβ er et fragment fra det større amyloid-precursor-protein (APP). APP er et transmembranprotein, som penetrerer neuronens membran og er centralt for neuronvækst, overlevelse og heling efter skader. I Alzheimers sygdom indgår gammasekretase betasekretase sammen i en proteolytisk proces, som opdeler APP i mindre fragmenter. Et af disse fragmenter fører til et øget antal betaamyloid-fibriller, som klumper sig sammen i tætte bunker udenfor neuronet i form af neuritiske plaks. Sygdomsmekanisme Det vides ikke præcis, hvordan forstyrrelser i produktion og aggregering af betaamyloid-peptid fører til AD's patologi. Ophobning af aggregerede amyloid-fibriller medfører programmeret celledød (apoptose). Det vides også, at Aβ opbygges selektivt i cellernes mitokondrierne i hjernen hos mennesker med Alzheimers, samt at det hæmmer visse enzymfunktioner og neuronernes anvendelse af glukose. Diverse betændelsesprocesser og cytokiner kan ligeledes spille en rolle i Alzheimers' patologi. Betændelse er en generel indikator på vævsskade og kan enten være sekundær til vævsskade i AD eller være en indikator på en immunologisk respons. Der er fundet beviser på en stærk forbindelse mellem neuronerne og hjernens immunologiske mekanismer - overvægt og systemisk betændelse kan derfor påvirke immunologiske processer og herigennem sygdommens forløb. Ændringer i fordelingen af forskellige neurotrofiske faktorer og i deres receptorers udtryk som den såkaldte Vækstfaktor BDNF (fra engelsk: brain-derived neurotrophic factor) er blevet beskrevet i AD. Diagnose Alzheimers sygdom diagnosticeres normalt ud fra anamnese, slægtninges historier samt observationer af adfærd. Det kan understøttes af tilstedeværelsen af særlige neurologiske og neuropsykologiske egenskaber samt udelukkelse af andre muligheder. Ved hjælp af avanceret billeddiagnostik med CT-, MR-, SPECT- eller PET-scanning kan man udelukke andre former for hjernepatologi eller undertyper af demens. Herudover kan det forudsige overgang fra prodromale stadier (mild kognitiv forringelse) til Alzheimers sygdom. Diagnosen kan først bekræftes med meget højt præcision ved obduktion, når hjernen er tilgængelig til at kunne undersøges histologisk. Neuropsykologisk udredning, heriblandt hukommelsestests, kan hjælpe til at fastslå sygdommens aktuelle stadie. Medicinske organisationer har oprettet diagnostiske kriterier for at lette og standardisere den diagnostiske proces for praktiserende læger. Kriterier De amerikanske organisationer National Institute of Neurological and Communicative Disorders and Stroke (NINCDS) og Alzheimer's Disease and Related Disorders Association (ADRDA, nu kendt som Alzheimer's Association) etablerede de mest udbredte diagnosekriterier, de såkaldte ''NINCDS-ADRDA-Alzheimers kriterier, i 1984, og opdaterede dem i 2007. Disse kriterier kræver, at tilstedeværelsen af kognitiv forringelse og et formodet demenssyndrom kan bekræftes ved neuropsykologisk testning for en klinisk diagnose af "mulig" eller "sandsynlig" AD . En definitiv diagnose kræver histopatologisk bekræftelse herunder en mikroskopisk undersøgelse af hjernevævet. Der har kunnet påvises god reliabilitet og validitet mellem de diagnostiske kriterier og definitiv histopatologisk bekræftelse. Almindeligvis påvirkes otte kognitive områder ved AD — hukommelse, sprog, perception, opmærksomhed, konstruktive evner, orientering, problemløsning og funktionelle evner. Disse domæner svarer til NINCDS-ADRDA-Alzheimers kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR) udgivet af American Psychiatric Association. Teknikker Neuropsykologiske tests som den såkaldte mini–mental state examination (MMSE) bruges ofte til at evaluere de kognitive forringelser, der ligger til grund for diagnosen. Særligt i sygdommens tidlige stadier kræves meget omfattende test for at sikre høj reliabilitet i resultaterne. Neurologiske undersøgelser vil ved tidlig AD oftest give normale resultater med undtagelse af ved åbenlys kognitiv forringelse, hvilket ikke nødvendigvis adskiller sig fra den type kognitiv forringelse, der kunne forårsages af andre sygdomsprocesser og årsager til demens. For at kunne gennemføre den differentiale diagnose af AD og andre sygdomme er det nødvendigt med yderligere neurologiske undersøgelser. Interviews med familiemedlemmer anvendes blandt andet til at vurdere sygdommen. Plejepersonale kan bidrage med vigtig information om evnerne i dagligdagen og om den gradvise forringelse af personens mentale funktion. Plejepersonalets synspunkt er særligt vigtigt, siden en person med AD normalt ikke er klar over sine egne mangler. Ofte kan familier også have problemer med at opdage de begyndende demenssymptomer og kan ikke nødvendigvis videreformidle præcis information til en læge. Supplerende test giver yderligere information om nogle af sygdommens egenskaber eller anvendes til at udelukke andre diagnoser. Blodprøver kan identificere andre årsager til demens end AD — årsager, som i sjældne tilfælde er reversible. Ofte udføres funktionstests af skjoldbruskkirtlen (ofte forkortet "TFT" efter engelsk: Thyroid function tests), B12-niveau måles, syfilis udelukkes, metaboliske problemer udelukkes (heriblandt tests af nyrefunktion, elektrolytniveau og for diabetes), niveau af tungmetaller såsom bly og kviksølv måles, og der testes for blodmangel. Det er også nødvendigt at udelukke delirium. Der foretages herudover psykologiske tests for depression, da depression kan ramme sideløbende med AD, hvilket er et tidligt tegn på kognitiv forringelse, eller ligefrem være årsagen hertil. Forebyggelse Der findes endnu ikke definitive beviser på måder at forebygge AD. Epidemiologiske studier har antydet et forhold mellem bestemte modificerbare faktorer såsom kost, kardiovaskulær risiko, farmaceutiske produkter og intellektuelle aktiviteter på den ene side og en befolknings risiko for at udvikle AD på den anden. Der kræves dog yderligere forskning som kliniske forsøg for at kunne afgøre, om disse faktorer vitterligt kan hjælpe med at forebygge AD. Medicin Selv om kardiovaskulære risikofaktorer som hyperkolesterolemi, hypertension, diabetes og rygning forbindes med en øget risiko for AD, har statiner, som er kolesterolsænkende stoffer, dog ikke været effektive til forebyggelse eller forbedring af sygdommens forløb. Brug af NSAID'er over en længere periode er forbundet med en reduceret risiko for at udvikle AD. Der findes ligeledes beviser for, at NSAID'er kan reducere betændelse i forbindelse med neuritiske plaks, omend der ikke er blevet gennemført forebyggelsesforsøg. Der er dog ikke bevis på, at de kan bruges til behandling. Hormonudskiftningsterapi, der tidligere blev anvendt, kan øge risikoen for demens. Livsstil Mennesker, som deltager i intellektuelle aktiviteter som læsning, brætspil, krydsord, at spille et musikinstrument eller medvirke til regelmæssige sociale interaktioner har udvist en reduceret risiko for Alzheimers sygdom. Dette stemmer overens med teorien om kognitiv reserve, som postulerer, at nogle livsoplevelser resulterer i en mere effektiv neural funktion, der giver individet en kognitiv reserve, som forsinker demensmanifestationers indtræden. Uddannelse, som at lære et fremmedsprog selv sent i livet, lader til at kunne forsinke indtræden af Alzheimers sygdom. Fysisk aktivitet er også blevet forbundet med en reduceret risiko for AD. Kost Mennesker, der spiser sundt, japansk eller Middelhavskost, har en lavere risiko for at udvikle AD. Middelhavskost kan herudover forbedre forholdene for de, der allerede har sygdommen. Dette menes at skyldes Middelhavskostens positive kardiovaskulære effekt. Omvendt giver kost med højt indhold af mættet fedt og simple kulhydrater (mono- og disakkarider) en øget risiko. Det har til tider været svært at konkludere sikkert omkring kosten, da resultaterne har varieret fra befolkningsbaserede studier og til randomiserede kontrollerede forsøg. Der er begrænset evidens for, at let til moderat forbrug af alkohol, især rødvin, kan associeres med en lavere risiko for AD. Der er herudover svage tegn på, at koffein ligeledes kan virke beskyttende. En række fødevarer, der har højt indhold af flavonoider, såsom kakao, rødvin og te, kan mindske risikoen for AD. Undersøgelser af vitaminer og mineraler har ikke fundet nok konsekvent evidens til at komme med anbefalinger. Det omfatter A-vitamin, C, E, selen, zink, og folsyre med eller uden vitamin B12. Forsøg, der har undersøgt folsyre (B9) og andre B-vitaminer har ikke kunnet vise nogen videre forbindelse til kognitiv forringelse. Omega-3-kosttilskud fra planter og fisk, især docosahexaensyre (DHA), lader ikke til at gavne mennesker med mild eller moderat Alzheimers. Gurkemeje har endnu ikke vist nogen gavnlig effekt hos patienter med Alzheimers, selv om der har været tegn på effekt hos dyr. Teorier om, at ginkgo har gavnlig effekt på kognitiv forringelse og demens er ikke videnskabeligt bevist. Pr. 2008 er der ingen sikre beviser på, at cannabinoider kan forbedre symptomerne på AD eller demens; der forskes dog fortsat på området, og visse resultater ser lovende ud. Håndtering og behandling Der findes ingen kur mod Alzheimers sygdom; eksisterende behandlinger kan være til relativt lille symptomatisk gavn men er grundlæggende palliative. De kan inddeles i farmaceutisk, psykosocialt og omsorg. Medicin Der anvendes i øjeblikket fem medikamenter til behandling af AD's kognitive problemer: fire af disse er acetylcholinesterasehæmmere (tacrin, rivastigmin, galantamin og donepezil) og den femte (memantin) er en NMDA-receptorantagonist. De har dog kun begrænset effekt. Der er ikke fundet noget medikament, der sikkert kan forsinke eller stoppe sygdommens udvikling. Alzheimers sygdom vides at reducere aktiviteten i kolinerge neuroner. Acetylcholinesterasehæmmere anvendes i denne forbindelse til at reducere den hastighed, hvorved acetylcholin (ACh) nedbrydes, hvilket dermed øger koncentrationen af ACh i hjernen og bekæmper det tab af ACh, der forårsages af de kolinerge neuroners død. Der findes beviser for disse medikamenters effekt hos personer med Alzheimers i tidligt og mellemstadie, og en del evidens for at anvende dem ved mere fremskredne tilfælde. Kun donepezil er godkendt til behandling af senstadie-AD-demens. Brug af disse stoffer ved mild kognitiv forringelse har ikke kunnet påvise nogen effekt ift. forsinkelse af AD's indtræden. De mest almindelige bivirkninger er kvalme og opkast, som begge forbindes med kolinerg overskridelse. Disse bivirkninger opstår hos omkring 10-20% af alle brugere, er generelt milde til moderate i deres alvorsgrad og kan håndteres ved langsomt at justere dosis. Blandt sjældnere bivirkninger er muskelkramper, nedsat hjerterytme (bradykardi), mindsket appetit og vægt samt øget produktion af mavesyre. Glutamattoksicitet og memantin Glutamat er en af nervesystemets nyttige excitatoriske neurotransmittere, omend for store mængder af det i hjernen kan føre til celledød via overstimulering af glutamatreceptorerne (excitotoksicitet). Excitotoksicitet forekommer hos personer med Alzheimers, såvel som personer med andre neurologiske sygdomme såsom Parkinsons sygdom og multipel sklerose. Memantin er en ikke-kompetitiv NMDA-receptorantagonist, der oprindeligt blev anvendt mod influenza. Den påvirker det glutamaterge system ved at blokere NMDA-receptorer og hæmme deres overstimulering gennem glutamat. Memantin kan således have en mindre gavnlig virkning på personer med Alzheimers sygdom. Der kendes kun milde og sjældne bivirkninger ved anvendelse af memantin, herunder hallucinationer, forvirring, svimmelhed, hovedpine og træthed. En kombination af memantin og donepezil har vist "statistisk signifikant, men klinisk marginal effektivitet". Antipsykotika Atypiske antipsykotika er moderat anvendelige til at reducere aggression og psykose hos personer med Alzheimers sygdom, men deres nytte mindskes af deres alvorlige bivirkninger såsom slagtilfælde, bevægelsesvanskeligheder og kognitiv forringelse. Ved anvendelse over en længere periode har kunnet ses en øget dødelighed. Der er ikke fundet nogen fare ved at stoppe brugen af antipsykotika for disse personer. Andet Huperzine A kræver yderligere forskning, før det kan anbefales til behandling af personer med Alzheimers. Psykosocial intervention Psykosociale interventioner anvendes som et supplement til farmaceutisk behandling og kan klassificeres i fire grupperinger: adfærds-, følelses-, kognitions- eller stimuleringsorienteret tilgang. Der findes ingen undersøgelser af disse tilganges effekt på AD, da de fokuserer på demens som helhed. Omsorg Da Alzheimers gradvist gør en person ude af stand til at tage vare på sig selv, og der ikke findes nogen kur mod sygdommen, bliver omsorg mere eller mindre hele behandlingen. I løbet af de tidlige og moderate stadier kan ændringer i nærmiljø og livsstil øge patientsikkerheden og reducere hjælperens byrde. Blandt eksempler på sådanne ændringer er at holde sig til simplificerede rutiner, anvendelse af sikkerhedslåse og etiketter på husholdningsartikler for at give personen med sygdommen hint i hverdagen. Hvis spisning bliver et problem vil maden skulle forberedes i mindre stykker eller somme tider laves til puré. Når der opstår problemer med at synke, kan det somme tider være nødvendigt at anvende madsonder. I disse tilfælde er det vigtigt at hjælpere og familiemedlemmer overvejer etikken og den medicinske effekt ved fortsat madning. Behov for anvendelsen af fysiske fastholdelsesanordninger indikeres sjældent på noget stadie af sygdommen, omend der kan være tilfælde hvor disse kan være nødvendige for at forhindre personen med AD i at skade sig selv eller sine hjælpere. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan der fremkomme andre medicinske problemer som tandsygdomme, liggesår, fejlernæring, hygiejniske problemer eller infektioner i åndedrætssystemet, huden eller øjnene. Disse problemer kan ofte undgås med nøje håndtering, men professionel behandling er påkrævet hvis først de forekommer. I løbet af sygdommens sidste stadier koncentreres behandlingen om at lette ubehag frem til døden indtræffer, ofte med hjælp fra et hospice. Prognose De tidlige stadier af Alzheimers sygdom er svære at diagnosticere. En definitiv diagnose stilles normalt først, når den kognitive forringelse begynder at forhindre daglige aktiviteter. Symptomerne vil gå fra milde kognitive problemer som hukommelsestab, gennem voksende stadier af kognitive og ikke-kognitive forstyrrelser, som eliminerer enhver mulighed for at kunne klare sig selv - især i sygdommens sene stadier. Den gennemsnitlige levealder efter diagnosen stilles er omkring seks år. Mindre end 3% af ramte personer lever længere end 14 år efter diagnosen. Blandt de sygdomsegenskaber, der især associeres med den større mortalitet er den alvorlige kognitive forringelse, sænket funktionelle niveau, mange problemer med at falde, samt forstyrrelser i den neurologiske undersøgelse . Andre sammenfaldende sygdomme, såsom hjerteproblemer, diabetes eller en fortid med alkoholmisbrug forbindes også med den forringede chance for at overleve. Selv om man får flere samlede antal års overlevelse hvis sygdommen rammer i en ung alder, er forventet levetid især reduceret når den sammenlignes med den tilsvarende sunde befolkning blandt yngre mennesker. Mænd har generelt en sværere prognose for overlevelse end kvinder. Sygdommen er den underliggende dødsårsag i 68% af alle tilfælde. Lungebetændelse og dehydrering er de hyppigste umiddelbare dødsårsager blandt personer med AD, mens kræft ses sjældnere end blandt resten af befolkningen. Epidemiologi Der anvendes to centrale variabler i epidemiologiske studier: incidens og prævalens. Incidens Longitudinelle kohorte-undersøgelser (studier, hvor en sygdomsfri gruppe følges over en årrække) viser rater på mellem 10 og 15 pr. tusind personår for alle demenstilfælde og 5-8 for AD, hvilket betyder, at halvdelen af alle nye tilfælde af demens hvert år er AD. Fremskreden alder er en primær risikofaktor for sygdommen, og incidensrater er ikke lige høje for alle aldre: hvert femte år efter de 65 sker der omtrent en fordobling af risikoen for at rammes af sygdommen, fra 3 og til 69 pr. tusind personår. Der findes ligeledes kønsforskelle i incidensrater, hvor kvinder har større risiko for at udvikle AD, især hos personer ældre end 85 år. Prævalens AD's prævalens i befolkninger afhænger af forskellige faktorer, heriblandt incidens og overlevelse. Da AD's incidens stiger med alderen er det særligt vigtigt at inkludere den pågældende befolkningsgruppes gennemsnitsalder. WHO har skønnet at i 2005 led 0,379% af befolkningen på verdensplan af demens, og at prævalensen ville stige til 0,441% i 2015 og videre til 0,556% i 2030. Andre studier har nået til lignende konklusioner. Et andet studie skønnede at i 2006 ville 0,40% af verdens befolkning være ramt af AD, og at prævalensraten ville tredoble frem til 2050. Historie Allerede de antikke græske og romerske filosoffer og læger forbandt høj alder med øget demens. Det var dog først i 1901, at den tyske psykiater Alois Alzheimer identificerede det første tilfælde af det, der senere blev kendt som Alzheimers sygdom. Sygdommen blev opkaldt efter psykiateren, som identificerede sygdommen hos en 55-årig kvinde, som han døbte Auguste D. Han fulgte hendes tilfælde frem til hendes død i 1906, hvorefter han for første gang rapporterede om det. I løbet af de næste fem år blev yderligere 11 lignende tilfælde rapporteret i medicinsk litteratur, hvoraf nogle allerede blev betegnet som "Alzheimers sygdom". Sygdommen blev for første gang beskrevet som en selvstændig sygdom af Emil Kraepelin, efter at han kunne undertrykke nogle af de kliniske (vrangforestillinger og hallucinationer) og patologiske egenskaber (arteriosklerotiske forandringer), der var en del af den oprindelige rapport om Auguste D. Han inkluderede Alzheimers sygdom, som han også betegnede "præsenil demens", som en undertype af senil demens i den 8. udgave af sin Psychiatrie: ein Lehrbuch für Studirende und Aertze ("Psykiatri: en lærebog for studerende og læger"), der blev udgivet 15. juli 1910. I størstedelen af det 20. århundrede var diagnosen Alzheimers sygdom hovedsageligt forbeholdt individer i alderen 45-64 år, som udviste symptomer på demens. Terminologien blev ændres efter 1977, da en konference om AD konkluderede, at de kliniske og patologiske manifestationer af præsenil og senil demens var mere eller mindre identiske - omend forfatterne påpegede, at dette ikke udelukkede muligheden for, at de havde forskellige årsager. Dette førte efterfølgende til at diagnosen Alzheimers sygdom kunne stilles uafhængigt af alder. Begrebet senil demens af Alzheimer-typen (SDAT) blev for en tid anvendt til at beskrive tilstanden hos mennesker over de 65, mens "klassisk" Alzheimer blev anvendt om yngre personer. Med tiden blev Alzheimers sygdom formelt optaget i medicinsk nomenklatur som henvisende til individer, i alle aldersgrupper, som har et karakteristisk fælles mønster af symptomer, sygdomsforløb og neuropatologi. Samfund og kultur Omkostninger for samfundet Demens, og især Alzheimers sygdom, kan være blandt de sygdomme, der har de største omkostninger for samfund i Europa og USA, mens omkostningerne i andre lande såsom Argentina og Sydkorea også er høje og stigende. Disse omkostninger vil sandsynligvis vokse i takt med, at gennemsnitsalderen blandt befolkningerne vokser, og vil blive et alvorligt samfundsproblem. Blandt AD-associerede omkostninger er de direkte medicinske omkostninger såsom plejehjem, direkte ikke-medicinske omkostninger såsom hjemmehjælpere, og indirekte omkostninger såsom tabt arbejdsevne for både patient og hjælper. Beløbet varierer fra studie til studie, men demensomkostninger er på verdensplan blevet beregnet til at være omkring $160 milliarder. De største omkostninger for samfundet er langvarig pleje af professionelt sundhedspersonale og især institutionalisering, som står for 2/3 af de samlede samfundsomkostninger. Leveomkostningerne for at bo hjemme er også meget høje, især når uformelle omkostninger for familien, såsom tid til omsorg og tabt arbejdsfortjeneste, regnes med. Omkostningerne vokser i takt med demensens alvorsgrad og tilstedeværelsen af adfærdsmæssige forstyrrelser, og er relateret til den dermed øgede tid, der kræves til omsorg og fysisk hjælp. Derfor kan enhver behandling, der sløver den kognitive forringelse, udskyde institutionalisering eller reducere antallet af timer hvor der behøves hjælp, og derigennem være til økonomisk gavn for samfundet. Byrde på hjælpere Den centrale hjælperolle varetages oftest af en ægtefælle eller et tæt familiemedlem. Alzheimers sygdom er kendt for at lægge en stor byrde på hjælpere, både med sociale, psykologiske, fysiske og økonomiske aspekter. Personer med Alzheimers og deres familie foretrækker oftest hjemmehjælp snarere end at flytte personen på plejehjem. Dette valg kan også forsinke eller eliminere behovet for mere professionelle og kostelige typer pleje. På trods af dette er to-tredjedele af alle beboere på plejehjem demente. Plejere for personer med Alzheimers sygdom har forhøjet risiko for at udvikle fysiske og psykiske problemer. Blandt de faktorer, der forbindes med dette, er hvis den ramte person bor hjemme, hvis plejeren er en ægtefælle, såvel som den Alzheimer-ramte persons krævende adfærd som depression, adfærdsforstyrrelser, hallucinationer, søvnproblemer, gangproblemer eller social isolation. De økonomiske problemer kommer fra det faktum, at plejere fra familien ofte må tage tid fri fra deres arbejde for i stedet at spendere 47 timer i gennemsnit pr. uge med personen med AD, mens omkostningerne forbundet med at passe på dem er høje. Kognitiv adfærdsterapi og undervisning i copingstrategier, enten individuelt eller som en del af en gruppe, har vist sig ofte at kunne forbedre plejeres psykologiske velbefindende. Kendte tilfælde På grund af Alzheimers sygdoms udbredelse har der været mange kendte, der er blevet ramt af sygdommen. Blandt de bedst kendte eksempler er den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan og den irske forfatterinde Iris Murdoch, som begge blev genstand for videnskabelige artikler, der undersøgte, hvordan deres kognitive kapaciteter gradvist forsvandt. Af andre tilfælde kan nævnes to tidligere premierministre: den britiske Harold Wilson og den spanske Adolfo Suárez, den indiske politiker George Fernandes, den amerikanske skuespillerinde Rita Hayworth, skuespilleren Charlton Heston, skuespiller og instruktør Robert Loggia, skuespiller og forfatter Gene Wilder, forfatteren Harnett Kane, Nobelprismodtageren i fysik Charles K. Kao, forfatteren Terry Pratchett, instruktøren Jacques Rivette, og politikeren og aktivisten Sargent Shriver. Af danske tilfælde kan nævnes skuespilleren William Rosenberg. Skildring i medierne AD er blevet skildret i flere film: Iris (2001), baseret på John Bayleys memoir om sin kone Iris Murdoch; The Notebook (2004), baseret på Nicholas Sparks' roman Minder i mol fra 1996; A Moment to Remember (2004);Thanmathra (2005); Ashita no kioku (2006), baseret på Hiroshi Ogiwaras roman af samme navn; Away from Her (2006), baseret på Alice Munros novelle "The Bear Came over the Mountain"; Still Alice (2014), baseret på Lisa Genovas roman af samme navn fra 2007 og med Julianne Moore i hovedrollen som en Harvard-professor, der bliver diagnosticeret med tidligt indtrådt familiær Alzheimers sygdom. Blandt dokumentarer om Alzheimers sygdom er Malcolm and Barbara: A Love Story (1999) og Malcolm and Barbara: Love's Farewell (2007), der begge portrætterer Malcolm Pointon. I danske medier har Alzheimers sygdom været skildret i TV 2-dokumentarerne om Aage: Da Aage forsvandt (2015) og efterfølgeren Rita og Aages sidste dans fra 2017 samt i DR-dokumentaren En stille forsvinden (2016) i to afsnit. Yderligere læsning Ole Davidsen, "Alzheimers sygdom" , netdoktor.dk, 2002. A. Longstaff, Neuroscience, Instant Notes. . Læge Erik Skovenborg: Vin og helbred – myter og facts. . Nationalt Videnscenter for Demens Miljømæssige risikofaktorer og beskyttende faktorer i Alzheimers sygdom Forskere finder tegn på Alzheimers i spædbørn. Videnskab.dk Referencer Eksterne henvisninger Geriatriske sygdomme Uløste problemer indenfor neurovidenskab

2310

https://da.wikipedia.org/wiki/Amalgam

Amalgam

Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller. Mange metaller kan æltes eller smeltes sammen med kviksølv (dog ikke jern), og disse forbindelser kaldes amalgam. Dental amalgam Det mest kendte amalgam er det dentale amalgam eller tandamalgam, der anvendes til fyldninger i tænder. Det består af kviksølv, kobber, tin, sølv m.m. Amalgam bliver mere og mere afløst af plastfyldninger på grund af miljøskadelighed og mulig sundhedsrisiko, både for klinikpersonalet og patienten. I nogle lande er amalgam forbudt eller omfattet af restriktioner. Det diskuteres stadig om amalgam fører til kviksølvforgiftning. I mange lande, også i Danmark, har tandklinikassistenter anlagt arbejdsskadesag om påstået kviksølvforgiftning, men dette sagsanlæg blev i 2009 afvist, da der ikke er fundet flere tegn på sygdomme blandt klinikassistenter eller tandlæger (eller disses børn) i forhold til normalbefolkningen. Forgyldning Tidligere kunne forgyldning udføres ved at påføre en guldamalgam på den metalgenstand, der skulle forgyldes. Kviksølvet fjernedes derpå ved opvarmning, så guldet blev tilbage. Det skulle så poleres op. Metoden kaldtes lueforgyldning. Se også Kviksølvforgiftning. Referencer Legeringer

2315

https://da.wikipedia.org/wiki/Amatoxiner

Amatoxiner

Amatoxinerne er en serie af giftige octapeptider der forekommer i to fluesvampe. Amatoxinerne hæmmer RNA-polymerasen hvorved proteinsyntesen blokeres. Da levercellerne hurtigt optager amatoxinerne fra blodet er dette organ særligt udsat ved amatoxinforgiftning. Virkning Giftene kan ikke fjernes ved kogning eller ved tørring. Da amatoxinerne resorberes i leveren og i nyrerne, forgiftes disse organer ligeledes. Forgiftninger med fluesvampe forekommer, for eksempel beskrives seks tilfælde af forgiftning (med to døde) med Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) i 1998 og 1999. Symptomer Symptomerne er angiveligt opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger hospital og behandles inden 12-24 timer er der gode muligheder for at redde livet. De vitale organer kan dog have lidt skade. Advarsel til svampesamlere Alle, der indsamler svampe med henblik på fortæring bør kende de to dødeligt giftige fluesvampe. Hvis man er mindre kyndig, bør man ikke indsamle svampe, der kan være en af disse. Kendetegn Alle unge eksemplarer af fluesvampe har en tydelig ring på stokken og en knold, som er omsluttet af en skede der hos de farligste arter er sækformet. Snehvid fluesvamp er kridhvid overalt på frugtlegemet. Grøn fluesvamp har varierende nuancer af olivengrønt men kan være gullig eller i sjældne tilfælde helt hvid. Litteratur Jensen K (2000) Svampeforgiftninger i 1998 og 1999. Svampe nr. 42, s. 30-31. Korhonen, mauri, Svampe i vor natur (1973), Gyldendal Wieland T og Faulstich H (1991) Fifty years of amanitin. Experientia 47, 1186-1193. Eksterne henvisninger For en grundig beskrivelse af amatoxiner. Se: http://www.biokemi.org/biozoom/issues/515/articles/2299 Referencer Biologi Kvælstofforbindelser

2317

https://da.wikipedia.org/wiki/Amazone

Amazone

Amazone er navnet på kvindelige krigere i den græske mytologi. I den klassiske oldtids sagnhistorie fik Troja i krigen mod grækerne hjælp af amazonerne i Lilleasien. De var kvindelige krigere berømt for deres mod. Det hed sig, at de skar deres venstre bryst af, fordi det generede bueskydningen. Amazonfloden er opkaldt efter disse krigere, da en af de første opdagelsesrejsende mente, at amazoner skød pile efter ham fra flodbredden. Ellers mente man, at amazonerne stammede fra Anatolien. Kildehenvisninger Litteratur Klügmann, Adolf: "Die Amazonen in der attischen Literatur und Kunst" (1875). Arkivet på Archive.org, Hentet 17. oktober 2013. Iliaden (6. sang, v. 186) Eksterne henvisninger (Feidias’ Amazone, Kapitolium; Polykleitos’ Amazone, Berlin; Kresilas’ Amazone, Vatikanet.) (s. 613) Se også Skjoldmø Valkyrie Dahomey-amazonerne i Afrika. Græsk mytologi

2318

https://da.wikipedia.org/wiki/Amazonfloden

Amazonfloden

Amazonfloden er en primært brasiliansk flod med en imponerende udstrækning og bredde. Den har en længde på 6.400 kilometer og har over 1100 bifloder, der tilsammen afvander cirka syv millioner kvadratkilometer. 120.000 kubikmeter vand afledes i sekundet i udløbet. Floden er sejlbar for oceangående skibe, der næsten kan sejle Sydamerika tværs igennem. Andesbjergkæden standser dog denne sejlads. Indsejlingen ligger på østkysten af Brasilien, og kaldes 'Rio del Mar' – flodhavet. Floden blev opkaldt efter amazonerne ved en fejltagelse, fordi nogle af de første opdagelsesrejsende i et enkelt tilfælde blev beskudt fra bredden med pusterør af langhårede krigere i bastskørter, som blev antaget for at være de kvindelige amazonkrigere, som, man på den tid vidste, skulle leve i en af verdens fjerneste afkroge. Amazonfloden har over 2.000 fiskearter, lige fra elektriske ål til stimer af blodtørstige småfisk piranhaer (piratfisk). Brasilianske videnskabsfolk mener at have opdaget, at flodens udspring i Peru er længere mod syd end hidtil antaget. Dermed vil Amazonfloden være omkring 6.800 kilometer lang, hvilket er længere end Nilen, der normalt anses for at være verdens længste flod. Kilde/henvisning Atlantens afvandingsområde Vandløb i Sydamerika Floder i Brasilien

2321

https://da.wikipedia.org/wiki/Ambassade

Ambassade

En ambassade er en stats diplomatiske repræsentation i en fremmed stat. Ambassadens opgaver består navnlig i: at repræsentere udsenderstaten i modtagerstaten, at beskytte udsenderstatens og dens statsborgeres interesser i modtagerstaten inden for de af folkeretten tilladte rammer, at forhandle med modtagerstatens regering, på enhver lovlig måde at skaffe sig oplysning om forhold og udvikling i modtagerstaten og indberette herom til udsenderstatens regering, at fremme de gode forbindelser og udvikle de økonomiske, kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem udsenderstaten og modtagerstaten. Desuden kan en ambassade varetage alle de opgaver, som et konsulat kan varetage. Ambassaden ledes af en udsendt embedsmand, normalt med rang af ambassadør, og er derudover bemandet med udsendte og lokalt ansatte medarbejdere. Ambassaden er beliggende i det fremmede lands hovedstad eller regeringssæde, og for at lette ambassadernes arbejde tilstås de visse immuniteter og privilegier, som er fastlagt i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser. Et ambassadekontor er en afdeling af en ambassade, som ligger i et andet land. Ambassadøren vil som oftest være sideakkrediteret fra dette andet land, mens ambassadekontoret i det daglige ledes af en chargé d'affaires a.i. I Berlin ligger de nordiske landes ambassader på samme grund. Ambassaderne blev indviet i 1999. Også i enkelte andre lande har to eller flere nordiske lande et samarbejde om lokaler, ofte benævnt kancellier. De danske ambassader Danmark har 80 ambassader i udlandet inklusive 2 ambassadekontorer. De største ambassader ligger i Washington DC og Berlin. Eksterne henvisninger Danmarks ambassader (mangler opdatering) Udenlandske ambassader og konsulater & Danmarks ambassader og konsulater Diplomati

2323

https://da.wikipedia.org/wiki/Ambassad%C3%B8r

Ambassadør

En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat. Julius Cæsar skrev i sin bog om gallerne, at de kaldte tjenerne ambacti, der på latin i ental blev til ambactus. På fransk udvikledes ordet "ambassadør" derfra. Indlånt til norrønt fik man ordet ambátt, der betød "tjenestepige" og blev videreudviklet til ordet "embede". På tysk fik man af samme ordstamme ordet "Amt", der også benyttes i moderne dansk. Ordene "ambassadør", "amtmand" og "embedsmand" har altså det samme keltiske ophav, men det første har taget omvejen om fransk, det andet om tysk, mens det tredje er nordisk. En ambassadør er akkrediteret modtagerstatens statsoverhoved. Før en ambassadør tiltræder sin post, skal han have opnået agrement fra modtagerstaten. Under en ambassadørs fravær fra posten vil ambassadens ledelse blive varetaget af den rang- og tjenstældste medarbejder ved ambassaden som chargé d'affaires a.i. De diplomatiske forbindelser mellem Commonwealthlandene varetages af højkommissariater og højkommissærer, som har samme rang og status som ambassader og ambassadører i forholdet mellem andre stater. Enkelte højtstående embedsmænd i Udenrigsministeriet har titel af ambassadør, selv om de gør tjeneste i København. Danske ambassadører udnævnes af Dronningen efter indstilling fra udenrigsministeren. Se også Referencer Diplomati Titler

2343

https://da.wikipedia.org/wiki/Amfiteater

Amfiteater

Et amfiteater er en rund scene omgivet af tilskuerpladser i trappeform, benævnt som en siddeskråning. Amfi betyder "på begge sider", og et amfiteater adskiller sig fra et almindeligt (enkelt) teater ved, alt efter byggestil, at have tilskuerpladser det halve eller hele vejen rundt. Teatret består af tre elementer: 1. Orchestra: (græsk = danseplads) er den runde plads, hvor skuespillet foregår. Midt på orchestra står et alter, viet til Dionysos. 2. Skene: (græsk = telt, bod, overdækket stillads) er et lille skur eller hus bag ved orchestra, hvori man kunne opbevare rekvisitter. Skene kunne meget praktisk og let indgå i opsætningen og f.eks. være kongeslot eller bolig for en af personerne. Skuespillerne brugte det også til at skifte dragter, masker og roller under stykket. På hver side af skene har der været en indgang til orchestra, sådan en indgang kaldes parodos (flertal: parodoi) 3. Theatron: (græsk = skueplads; tilskuerplads) var formet som en halv- eller trekvart-cirkel omkring orchestra, og skrånede opad. Romersk arkitektur Antikken Teater Arenaer

2345

https://da.wikipedia.org/wiki/Amfora

Amfora

En amfora er en høj græsk beholder og vase med hals og to hanke. Bunden kan være spids, med fod eller fx trefod. Amforaen er oftest lavet af keramik, men kan i nyere tid også være lavet af marmor, glas eller metal. Etymologi Ordet amphora er Latin afledt af det græske amphoreus (Αμφορέας) eller amphiphoreos (af amphi- ("på begge sider") + phoreios ("bærer")). Anvendelse Amforaen blev brugt til opbevaring og transport af fx olivenolie og vin og kan rumme ca. 26-39 liter. Det er vist at amforaen, via fundne DNA-rester, også blev anvendt til transport af: krydderier, enebær, pistacia (fx ægte pistacie og mastiks), fyrreslægten, ærteblomst-familien (fabaceae; fx bønner og kikærter), ingefær-familien og valnød-familien. Amforaerne kunne være udstyret med låg, stoppet til - eller forseglet ved transport af væsker. Der er fundet mange varianter af tilstopninger og forseglinger. Indersiden blev behandlet med harpiks, så væsker dermed har lav permeabilitet ud til keramikken. Som nævnt i etymologi har amfora navn efter de to bærehåndtag. Bærehåndtagene kunne fx anvendes så to personer kunne bære amforaen, der har en masse på mere end 30 kg med indhold. Mange amforaer har en spids bund, så de kan stå i sand. Andet Snabel-a @ var i middelalderens sydeuropa en forkortelse for amfora. Fund Franske arkæologer fandt ca. 2000 år gamle forseglede amforaer. Spændingen var stor, da de åbnede én af dem for at smage på indholdet. Imidlertid havde de kemiske processer i tidens løb nedbrudt alt, hvad der kunne give mindelser om det oprindelige indhold, så væsken smagte af vand. Se også Pithos - græsk navn for stor beholder fra antikken ca. 100-1800 liter. Oinochoe - græsk væskebeholder fra antikken beregnet til at opskænkning af kopper og glas ved bordet. Onggi - koreansk beholder. Referencer Keramik Græske vasetyper Rumfangsenheder

2346

https://da.wikipedia.org/wiki/Ammoniumklorid

Ammoniumklorid

Ammoniumklorid, samt ammoniumchlorid og salmiak (der er de tilladte navne ifølge Kemisk Ordbog). Salmiak, som kommer af latin: sal ammoniacum ("ammontemplets salt"), er et salt, som til daglig kendes fra slik og rengøringsmidler. Det dannes, somme tider utilsigtet, ved en reaktion mellem saltsyre og en opløsning af ammoniak. Et EU-direktiv prøvede i 2012 forbyde slik med et salmiakindhold på over 3‰ hvilket ville betyde enden for salmiaklakrids. Direktivet blev dog nedstemt. Tekniske anvendelser Salmiak bruges blandt andet: I hårshampoo I lim til krydsfiner Som smagsstof i vodka og slik som f.eks. lakrids og bolsjer Som en ingrediens i visse rengøringsmidler. Som elektrolyt i batterier. Som tilsætningsstof i kvægfoder. Til at begrænse oxidation under smeltning af legeringer med tin. Sundhed og sygdom Salmiak har været anvendt som hostemedicin: Ammoniakdampe fra midlet får luftvejene til at udskille mere slim, som så skulle være nemmere at hoste op. Der er dog ikke meget, der tyder på, at denne behandling har nogen reel effekt. Se også Ammoniumjern(III)sulfat Ammoniumforbindelser Klorider

2348

https://da.wikipedia.org/wiki/Amnesi

Amnesi

Amnesi er tab af hukommelse af kortere eller længere perioder. Dette hukommelsestab kan være forbigående eller bestandigt, og kan opstå ved for eksempel sygdomme, slag mod hovedet eller misbrug af stoffer og alkohol. Amnesi er også et meget brugt plot i sæbeoperaer, hvor tilstanden bliver brugt til at bringe nyt liv til en historie der måske er blevet kedelig. Symptomer

2352

https://da.wikipedia.org/wiki/Amon

Amon

Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, hvor hans vigtigste tempel, Karnak-templet lå, men også i andre egyptiske byer. Ligesom flere andre guder bragtes Amon allerede tidligt i forbindelse med solguden Ra – han kaldtes derfor ofte Amon-Ra. Da Theben under det 11. Dynasti blev kongesæde og snart efter hele Egyptens hovedstad, fik Amon stor anseelse i hele landet. Til ære for Amon blev der i Theben rejst flere store templer, som man stadig kan se rester af ved Karnak. Amon-Ra Amon-Ra var en sammensmeltning af den thebanske lokalgud, Amon, og symbolet for solskiven, Ra. Amon-Ra var altså solgud i Theben, det nuværende Luxor. Historie Amon var oprindeligt vindens gud. Han nævnes i pyramideteksterne, men var ikke en vigtig guddom i det gamle rige Efter at de Thebanske fyrster tog magten efter første mellemtid, og Theben blev kongesæde i det 11. dynasti, steg Amons betydning, og flere konger kaldte sig Amenemhet. Amon blev ophøjet til rigsgud og smeltede sammen med Ra for at blive til Amon-Ra, og i Theben blev Karnak-templet grundlagt. I det nye rige var Amon blevet landets mægtigste gud, og i hans hjemby Theben blev Karnak-templet udbygget. Faraonerne i det nye rige kaldte sig Amenhotep, denne tradition blev først brudt af Amenophis 4., der skiftede navn til Akhenaton og forbød de traditionelle guder til fordel for solguden Aton. I sentiden fortsatte dyrkelsen af Amon, og særligt i 25. dynasti blomstrer den. Amon-kulten fortsatte langt ind i den græsk-romerske periode, hvor han blev identificeret med Zeus som Zeus-Amon. Andre navne Amon kunne også staves Amen og Amun, oprindelsen til kongenavnene Amenemhet og Amenhotep (Amenophis) Ogdoaden I Hermopolis var Amon en af de otte urguder, der sammen med hustruen Amaunet, som senere smeltede sammen med Mut, Heh, hans hustru Hauhet, Nun og Naunet, og Kek og Kauket, udgjorde ogdoaden, eller otteguderkredsen i Hermopolis. Kilder/henvisninger Salmonsens Leksikon Egyptiske guder

2363

https://da.wikipedia.org/wiki/Ampere

Ampere

En ampere (symbol A) er i fysikken et mål for elektrisk strøm. Enheden er en SI-grundenhed og defineres til og med 19. maj 2019 på følgende vis: En ampere er den konstante strøm som, hvis den opretholdes i to uendeligt lange lige parallelle ledere med negligerbare cirkulære tværsnit, som er placeret med 1 meters afstand i vakuum, vil producere en kraft mellem disse to ledere på 2×10-7 newton per meter. Fra den 20. maj 2019 vil en ampere i stedet være defineret som en strøm af elementarladninger på 1 coulomb pr. sekund, som passerer en grænseflade. 1 ampere er herefter = 6,24150907446076 × 1018 e/s. Enheden ampere er opkaldt efter den franske fysiker André-Marie Ampère, en af de første som udforskede elektromagnetismen. Referencer Grundlæggende SI-enheder Måleenheder

2368

https://da.wikipedia.org/wiki/Amsterdamtraktaten

Amsterdamtraktaten

Amsterdamtraktaten er en EU-traktat, som var til folkeafstemning i Danmark den 28. maj 1998. 1.647.692 stemte Ja og 1.342.595 stemte Nej til Danmarks tiltrædelse af traktaten. Tidslinje EU-traktater

2369

https://da.wikipedia.org/wiki/Amulet

Amulet

En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke. En amulet kan være et smykke eller et erobret trofæ, eksempelvis kløer og tænder fra vilde dyr, sten eller mineraler. Tidligere er udtrykkene lønværge og trylleværn også blevet brugt om en amulet. Sejrssten var eftertragtede amuletter; i folketroen rugede ravnen sine æg ud med en sejrssten, der ville give sin ejermand lykke, og dertil var til hjælp ved svære fødsler. I Didrik af Berns saga berettes om kong Nidungs bekymring for at tabe et slag, fordi han ikke havde sin sejrssten hos sig. Han lovede sin datter og tredjedelen af riget til den mand, der kunne bringe ham stenen inden den følgende dag, da slaget skulle stå. Det klarede smeden Velent, ved at låne den rappe hest Skemming. I den samme saga berettes også om Sigurd, der vil gå til ro efter at være blevet såret i kamp; desuden var han kommet i tanker om, at han havde "glemt sin Sejrssten hjemme". I viking- og merovingertiden var torshammere særlig udbredt i hele Nordeuropa. Noter Se også Talisman Fetich Sipbilleder Segl Mytologi

2373

https://da.wikipedia.org/wiki/Am%C3%B8be

Amøbe

Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle. Amøber klassificeres i øjeblikket under protister under protozoer, men klassificeringen bliver ændret når en bedre forefindes. Amøber forekommer meget almindeligt i søer. De lever frit i vand eller som parasitter, et eksempel på en parasitisk amøbe kunne være Entamoeba histolytica. En amøbe er indehaver af en biologisk rekord: det største genom er bestemt for Polychaos dubium med 670 milliarder basepar. Til sammenligning har det humane genom kun 3,2 milliarder basepar. I 2008 blev en en-cellet 2,5 cm stor kugleformet amøbe Bahamian Gromia fundet ved Bahamas nær ved Little San Salvador Island. Den bevæger sig ved at rulle henover havbunden. Se også Hjerneædende amøbe Mikroorganisme Eksterne henvisninger Die Amoebe (Amoeba proteus) Images of Protista (Protoctista)/ Protozoan/ Phylum Rhizopoda (Amoebas or Amebas) Amøbedysenteri - amøbiasis. Sundhedsguiden.dk Hvad er Amøbedysenteri. Netdoktor.dk Forbløffende skabning opdaget i Nivå bugt. Videnskab.dk Kidnapning af bakterie blev starten på alle planter. Videnskab.dk How fast does an Amoeba travel?: Citat: "...0.5 and 3.0 microns per second..." BBCNews: 27 September, 2000, When slime is not so thick Citat: "...It means that some of the lowliest creatures in the plant and animal kingdoms, such as slime and amoeba, may not be as primitive as once thought...." Kilder/referencer biocab.org: Amoeba Clasif Tree of Life: Amoeba Taxonomicon – Genus Amoeba Amoebozoa

2381

https://da.wikipedia.org/wiki/Anagram

Anagram

Et anagram er et ord eller en sætning, som er dannet ved omflytning af et andet ords bogstaver; typisk således at en ny betydning opstår. Palindromer udgør en delmængde af de mulige anagrammer, og er ord eller sætninger, der giver mening læst såvel forfra som bagfra. Eksempler Herunder er nogle danske eksempler på anagrammer: Kaste = taske Knud = dunk Amok = koma Pia Kjærsgaard - Kaja græd i Spar Martin Geertsen - Gratinmesteren Nogle engelske eksempler: Schoolmaster = the classroomMadame Curie = radium came The morse code = here come dotsDesperation = a rope ends it ''The meaning of life = the fine game of nil Brugt Harry Potter Romeo G. Detlev Jr. = Jeg er Voldemort (Engelsk: Tom Marvolo Riddle = I am Lord Voldemort) Doctor Who Doctor Who = Torchwood Henvisninger Eksterne links Anagrammer med danske ord Anagrammer på flere sprog The Anagram Times Ordtyper Hjernevridere

2383

https://da.wikipedia.org/wiki/Anakronisme

Anakronisme

Anakronisme (af græsk ανα ana "igen", "tilbage" og χρόνος chronos "tid") altså når tiden ingen forskel gør. I dansk sprogbrug bruges anakronisme om en tidsmæssig uoverensstemmelse af elementer inden for en given sammenhæng. Generelt forekommer anakronismer, når noget fejlagtigt eller bevidst (f.eks. i kunstnerisk øjemed) fremstilles som tilhørende en anden tidsperiode end det normalt tilskrives, eller når man iagttager fortiden ud fra ens egne forudsætninger, f.eks når vi kritiserer andre tiders folk for at have brugt tortur etc. I dette tilfælde, bebrejder vi altså dem ud fra vores egne forudsætninger, uden at tage højde for at tortur er blevet brugt som lovligt afstraffelsesmiddel i mere end 3000 år. Et af de mest berømte eksempler på en anakronisme er fra Shakespeares Julius Cæsar der indeholder et mekanisk ur, en opfindelse der først så dagens lys hundredvis af år efter Cæsars tid. Tid

2396

https://da.wikipedia.org/wiki/Anamnese%20%28sygehistorie%29

Anamnese (sygehistorie)

Anamnese (gr: αναμνησις anamnesis "erindring") er betegnelsen for patientens egen redegørelse for sin sygehistorie eller generelt for en patients sygehistorie. Anamnesen bruges og optages af sundhedsprofessionelle (læger, ambulancereddere, kiropraktorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, m.v.) for at kunne planlægge den korrekte behandling for en specifik patient. Anamnese bruges desuden også om en borgers journal inden for det offentlige og omfatter bl.a. fortløbende journalnotater i en kontanthjælpssag, en pensionssag, en sygedagpengesag o.l. Lægefaglige procedurer

2400

https://da.wikipedia.org/wiki/Anap%C3%A6st

Anapæst

En anapæst er en versefod på to ubetonede plus en betonet stavelse og har en stigende betoning. (..-) Det er dermed det modsatte af en Daktyl Eksempler på ord som udtales som anapæst elefant telefon automat kolibri fantasi anapæst Kilder/henvisninger Lexopen Verslære Versefødder

2401

https://da.wikipedia.org/wiki/Anarki

Anarki

Anarki kommer af det græske ord ἀναρχία anarkhia, der betyder "fravær af et styre" (sammensat af ἀν- an- "uden" og ἀρχία arkhía "styre"). Anarki har en række forskellige, men relaterede betydninger: Fravær af nogen form for politisk autoritet og/eller socialt hierarki Politisk uorden og forvirring Fravær af styrende principper som fælles standarder og mål Den første definition, fraværet af politisk autoritet, kan henvise til et teoretisk (eller eksisterende) samfund baseret på anarkisme eller anarko-syndikalisme, eller til det internationale politiske system (se international politik:realisme). I den anden og tredje betydning henviser begrebet til stater med politisk kaos. Ud fra disse definitioner er den nuværende situation i Irak et anarki. Når begrebet anvendes i den anden betydning, henvises der generelt til systemer, hvor flere grupper samtidigt påberåber sig den legitime brug af magt (jfr. Max Weber), på trods af, at denne situation ikke svarer til ordet anarkis etymologi. En sådan situation skulle rettelig betegnes polyarki. Dette er en typisk kommunikationsbrist mellem dem, der tror på anarkisme som en bæredygtig samfundsindretning, og dem, der ikke er bekendt med anarkistisk ideologi og filosofi. Se også Anarkisme Anarkiet Anarkistisk Wiki Anarkisme

2408

https://da.wikipedia.org/wiki/Anatomi

Anatomi

Anatomi er læren om organismers form og opbygning. Menneskets og dyrenes anatomi er udforsket ved hjælp af dissektion og mikroskopi, Den er læren om organismers opbygning. Også planter, svampe og protister har hver deres anatomi. Den humane anatomi beskriver, hvordan menneskets krop normalt er opbygget, mens forandringer ved sygdom eller skade betegnes patoanatomi. Faget anatomi kan inddeles i makroskopisk og mikroskopisk anatomi. Underinddelinger er cytologi (cellelære) og histologi (vævslære). Andre inddelinger er for eksempel topografisk anatomi (overfladeanatomi). Neuroanatomi er nervesystemets anatomi. En specialist i læren om organismens opbygning kaldes en anatom. Det første anatomiske institut bliver grundlagt i Alexandria i Ægypten omkring 300 år f.Kr. sammen med flere andre vigtige fakulteter og et bibliotek, hvori man søger at samle al videnskabelig viden i verden. På dette anatomiske institut tillod kongen dissektioner. Det gav mulighed for at undersøge kroppens indre og beskrive organerne. I Ægypten kom meget omfattende værker med beskrivelser af kroppen. De originale værker er gået tabt, men mange af dem blev oversat af arabiske læger, som tog dem med til bl.a. Persien og Grækenland, hvor traditionerne blev ført videre. Studierne af anatomi og patoanatomi blomstrede igen op i renæssancen, hvor universiteterne i Europa igen fik mulighed for at udføre dissektioner, der havde været forbudt af kirken. En milepæl var udgivelsen af Andreas Vesalius's De humani corporis fabrica fra 1543 med yderst detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Også videnskabsmænd som Harvey (1578-1657) og Descartes (1596-1650) bidrog med vigtige værker i denne periode. Nomenklatur Inden for anatomien bruges en særlig nomenklatur, et særligt fagsprog. Det er blevet standardiseret, så det er det samme i hele verden, f.eks. via PNA-systemet (Paris Nomina Anatomica), der sidst blev revideret i 1998. Langt størstedelen af fagbetegnelserne stammer fra latin eller latiniseringer af oldgræsk. Ud over at hver enkel anatomisk struktur har et navn, findes betegnelser for en række forskellige snit og retninger, som gør det nemmere at beskrive de enkelte strukturer. Snitplaner Normalt bruger man de tre planer horisontalplanet, frontalplanet og sagittalplanet. Medianplanet er et specialtilfælde af sagittalplanene, der deler kroppen i to symmetriske halvdele (således det "sagittalplan", der vises på tegningen). Medianplanet er det eneste af de nævnte, der på den måde er defineret. Man kan således lave talrige horisontal-, frontal- og sagittalplaner, så længe de respekterer de vektorer, der udstikker dem. Eksempelvis kan et horisontalplan også ligge på niveau med skuldrene, knæene, eller i hvilken som helst anden højde. Se tegning Retninger I hjernen gælder: Rostral – opad, mod spidsen af frontallapperne Caudal – nedad mod fødderne Menneskets anatomi Mennesket hører til pattedyrene og store dele af vores anatomi kan derfor genfindes i de fleste pattedyr. Her er en liste over noget af menneskets anatomi: De latinske eller græske udtryk er skrevet med kursiv Bevægeapparatet Skelettet Lemmer: hoved caput hals collum kravebenet clavicula skulderen scapula brystbenet sternum overarm brachium overarmsknoglen humerus albue cubitus underarm antebrachium underarmsknoglerne radius og ulna hånd manus fingrene digiti manus ribben costae bækken pelvis lår femur lårbensknoglen femur underben crus skinnebenet tibia lægbenet fibula fod pes knæ genu knæskallen patella rygsøjlen columna Skambenet - Os pubis Halebenet - Os coccygis Nervesystemet (systema nervosum) Se også nerve, nervebane, dendrit, neuron Centralnervesystemet Hjernen (cerebrum) Storhjernen Telencephalon Hjernebarken Cortex cerebri Basalganglierne nuclei basales Mellemhjernen Diencephalon Thalamus Hypothalamus Lillehjernen cerebellum Hjernestammen truncus encephali Midthjernen Mesencephalon Hjernebroen Pons Den forlængede rygmarv Medulla oblongata Hjernehinderne (Meninges) Dura mater Arachnoidea Subarachnoidal rummet Spatium subarachnoideum Pia mater Det perifere nervesystem Kranial nerverne: N. olfactorius, n. opticus, n. oculomotorius, n. trochlearis, n. trigeminus, n. abducens, n. facialis, n. vestibulocochlearis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accessorius og n. hypoglossus Spinalnerverne Kredsløbet (Angiologia) Se også hjertet hjerte cor Hjertekammer - Ventriculus Hjertespidsen - Apex Cordis Hjerteforkammer - Atrium Blodbanen blodåre, vene, arterie, kapillær Lymfebanen Fordøjelseskanalen (Apparatus digestorius) mund os drøbel uvula Tænder dentes svælg pharynx spiserør oesophagus mavesæk ventriculus (eller gaster på græsk) tolvfingertarm duodenum tyndtarm intestinum tenue Jejunum Ileum Blindtarm Caecum inkl. blindtarmsvedhænget appendix vermiformis Tyktarm intestinum crassum colon ascendens colon transversum colon descendens colon sigmoideum Endetarmen rectum endetarmsåbning anus Lukkemuskel ved Anus - Sphincter Ani lever jecur (latin) hepar (græsk) galdeblære Vesica biliaris (eller vesica fellea) Bugspytkirtlen pancreas Åndedrætssystemet (Apparatus respiratorius) strube larynx strubelåget - Epiglottis Luftrøret trachea Bronkier lunger pulmones Brystkasse/Brysthule - Thorax Urin- og kønsorganer (Apparatus urogenitalis) Urinvejen nyre ren – Består af nephroner. Nyrekanalen - Tubulus Urinlederne - Ureter Urinblæren - Vesica urinaria Urinrøret - Urethra Mandlige kønsorganer penis testikel testis bitestikel epididymis blærehalskirtel prostata Kvindelige kønsorganer skede vagina klitoris Cervix livmoder hyster, uterus æggeleder salpinx æggestok ovarium Kirtler Lukkede kirtler (Glandulae endocrinae) skjoldbruskkirtel glandula thyreoidea bugspytkirtel pancreas Hypofysen Binyrerne adrenes/ Glandulae SuprarenalesÅbne kirtler (Glandulae exocrinae) mundspytkirtler glandula parotis, glandula submandibularis, glandula sublingualis brystkirtel, bryst mamma tårekirtel glandula lacrimalis svedkirtler lever jecur (latin) hepar (græsk) bugspytkirtel pancreas Blod og bloddannende organer Blod blod blodplasma Blodplader (Trombocytter) Røde blodlegemer (Erytrocytter) Hvide blodlegemer (Leukocytter)Bloddannende organer''' milt splen eller lien Den røde knoglemarv Sanseorganer (Organa sensuum) øje oculus – se også synssans øre auris – se også høresans næse nasus – se også lugtesans tunge lingua – se også smagssans hud dermis – se også følesans Buegangene (balanceapparatet) Canales semicirculares Huden (Integumentum commune) Huden ydre epitel lag overhuden epidermis læderhuden dermis underhuden subcutis Derivate strukturer Hår Negle Svedkirtler Talgkirtler Andet ansigt facies fregne gane hår kranie cranium læbe labium nakke nucha negl unguis pandehule sinus frontalis rygsøjle, ryghvirvel columna skulder scapula talje tand Eksterne henvisninger January 9, 2004, ScienceDaily: How The Body Determines Where Organs Are Placed Fenger, Baandrup, Clausen, Horn & Vainer (Red.): "Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag 2005. Matthiessen, Krogsgaard, Poulsen & Petersen: "Human anatomi – Hoved & hals". 2. udg. FADL's forlag, KBH 2006. Matthiessen, Krogsgaard, Poulsen & Petersen: "Human anatomi – Ekstremiteterne & kropsvæggen". 2. udg. FADL's forlag, KBH 2006. Matthiessen, Krogsgaard, Poulsen & Petersen: "Human anatomi – Thorax & abdomen". 2. udg. FADL's forlag, KBH 2006. Nielsen og Springborg: "Ind under huden – anatomi og fysiologi''". 1. udg. Munksgaard Danmark, København 2002. Se også biologi, organisme

2416

https://da.wikipedia.org/wiki/Andeigle

Andeigle

Andeiglen (Theromyzon tessulatum) er en op til 10 cm lang igle med fire par øjne, der lever i søer. Arter af andeigler findes på den nordlige halvkugle og i Sydamerika. Iglen sidder i undervandsvegetationen og venter på, at en vært kommer forbi. Når f.eks. en and stikker hovedet ned i vandet, griber iglen fast i næbbet og bevæger sig ind i andens næsebor og svælg for at suge blod. Hvis værten angribes af mange igler, kan den blive kvalt. Æggene lægges i en kokon, der er fastgjort til planter eller sten. Æggene klækker efter ti dage, hvorefter ynglen sidder fastgjort til den voksne igle i 2-4 måneder. Ynglen har brug for et måltid blod for at udvikles. Man mener iglen har brug for tre af den slags måltider for at blive fuldt udvokset. Iglen forlader værten imellem måltiderne og kan derfor undvære et blodmåltid i mindst ni måneder. Andeiglen benytter som navnet antyder, normalt andefugle som værter, men den kan også sætte sig på gnavere Referencer Ledorme Parasitiske ledorme

2418

https://da.wikipedia.org/wiki/Anders%20%C3%98lgaard

Anders Ølgaard

Anders Lebeck Ølgaard (5. september 1926 i Aabenraa – 25. april 2009) var en dansk økonom og professor ved Københavns Universitet fra 1962 til 1996. Han var formand for Det Økonomiske Råd (overvismand) 1970-1975. Fodnoter Eksterne henvisninger Økonomiske vismænd fra Danmark Professorer fra Københavns Universitet Faglitterære forfattere fra Danmark Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Personer i Dansk Biografisk Leksikon Personer fra Aabenraa Dansksprogede forfattere fra Danmark

2420

https://da.wikipedia.org/wiki/Andorra

Andorra

Andorra, officielt Fyrstendømmet Andorra (), er en suveræn mikrostat i Sydeuropa. Andorra er en indlandsstat, der ligger mellem Frankrig og Spanien i den østlige del af bjergkæden Pyrenæerne. Den har et areal på og et befolkningstal på indbyggere. Gennem århundreder har Andorra været et diarki med to samfyrster som statsoverhoveder: biskoppen af Urgell og Frankrigs statsoverhoved. Ordningen med to samfyrster blev traktatfæstet i 1278. Først i 1993 blev landet en suveræn stat efter at have indgået en aftale om dette med Frankrig og Spanien. Dermed blev Andorra et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund og blev optaget som medlem i FN, Europarådet og en række andre internationale mellemstatslige organisationer. Andorras politiske system har gennemgået en reformproces, hvor grundloven af 1993 har gjort landet til et parlamentarisk demokrati. Det tidligere fattige og isolerede land oplevede fra 1950'erne og fremefter en økonomisk opgangsperiode. Landet har gennemgået udviklingen til en moderne selvstændig stat, og har i denne proces oprettet nationale institutioner på mange felter indenfor samfunds- og kulturliv. Turisme og handel, bankvirksomhed og ejendomsudvikling har været de vigtigste sektorer i økonomien. Samtidig fulgte velstandsøgning, så vel som befolkningsøgning og arbejdsindvandring. Forudsætningerne for landets økonomi har ændret sig på grund af EU's indre marked, hvor nabolandene Spanien og Frankrig er med. International bekæmpelse af skatteparadiser har medført skærpede krav for bank- og finanssektoren i landet. Etymologi Navnet Andorra kommer fra navarrisk baskisk andurrial, som betyder ”buskdækket land». En anden forklaring giver navnet ophav fra maurerene og det arabiske al-Gandura, som betyder «letsindig kvinde». Geografi Andorra ligger mellem Spanien og Frankrig i den østlige dele af bjergkæden Pyrenæerne og har et areal på Det meste af territoriet ligger på sydsiden af bjergkæden. Undtaget er Solana d'Andorra i nordøst. Landet deler en grænse på 63,7 km med Spanien og 56,6 km med Frankrig. Landskabet består hovedsageligt af bjerge med en gennemsnitlig højde på 1996 m. Bjergene er højest ved grænsen mod Frankrig og den sydøstlige del af grænsen mod Spanien. Det højeste bjerg er Comapedrosa, som ligger nordvest i landet og når en højde på 2.942 moh. Flere af landets bjergtoppe når over 2.500 meters højde. Landskabet er formet af gletsjere under sidste istid og erosion efter dette. Bjerglandskabet deles i tre dale i et Y-mønster ved, at floderne Valira d'Orient og Valira del Nord mødes og danner Gran Valira. Dalene åbner sig i sydlig retning mod Catalonien. Hovedfloden Gran Valira er største flod og løber sydover gennem hovedstaden Andorra la Vella. Floden løber ind i Spanien på Andorras laveste punkt, 870 m over havet. Den største sø er Juclar, der er 0,29 km² stor. En anden vigtig sø er Engolasters. Klimaet er lige som nabolandenes, men grundet højden er der mere sne om vinteren og lidt koldere somre. December til februar er koldeste måneder, mens juli er varmeste sommermåned. Det er normalt med mellem 70 og 110 cm sne om vinteren. Snefald og et landskab domineret af bjerge og stejle bjergsider gør Andorra udsat for sneskred. I højden er der græsmarker med svingel (Festuca) og skov med nåletræer som skovfyr (Pinus sylvestris), bjergfyr (Pinus mugo) og almindelige ædelgran (Abies alba). Over 70 % af arealet er dækket af denne type vegetation. Over 1650 meters højde findes rhododendron, guldregn (Laburnum) og enebær (Juniperus). Løvfældende skov domineres af dun-eg (Quercus pubescens), vinter-eg (Quercus petraea), vorte-birk (Betula pendula) og ask (Fraxinus excelsior). I solsiderne af Valiradalen findes der også Sten-Eg (Quercus ilex) og kermes-eg (Quercus coccifera). Andorra har en rig flora med over 1150 registrerede arter. Vegetationen blev før holdt nede af græssende dyr. I tidligere tider blev der i de sydvendte dalsider drevet terrassejordbrug. Når det gælder fauna, har bjergene geder, muflon, vildsvin og murmeldyr. I lavereliggende områder findes arter som ræv, mår, hare og egern. I floder og søer det godt med ørreder. Demografi Andorra har et befolkningstal på indbyggere. Befolkningstallet var længe lavt og blev holdt nede af de begrænsede landbrugsmuligheder. Befolkningstilvæksten blev reguleret ved udvandring. Længe lå befolkningen på omkring 3.000, men steg frem mod 1800-tallet til 5–6.000. Mod slutningen af 1800-tallet nærmede folketallet sig 6.000, men faldt igen det første årti af 1900-tallet. Fra 1860 og frem til 1930’erne fandt en betydelig udvandring sted, først ved at andorranere søgte sæsonarbejde i Spanien og Frankrig, senere med udflytning på permanent basis. Andorra var neutralt under den spanske borgerkrig og anden verdenskrig, noget som gjorde landet til et mål for flygtninge. I 1950 havde folketallet igen nået 6000 og i de følgende årtier oplevede landet stærk befolkningstilvækst. Indbyggertallet har udviklet sig sådan i perioden 1950–2014: Befolkningstilvæksten skyldes i stor grad indvandring, særlig fra Spanien og i senere tid også fra Portugal og i nogen grad Frankrig. Det er også grupper af arbejdsindvandrere fra lande som Argentina, Marokko, Filippinerne og andre lande. En anden indvandrergruppe består af velstående personer fra europæiske lande som Storbritannien, Tyskland, Holland og andre som tiltrækkes af det lave skatteniveau. Udviklingen har medført at andorranerne er i mindretal i deres eget land, kun omkring en tredjedel af landets indbyggere har andorransk statsborgerskab. I 2010 udgjorde spaniere 31,4 % af befolkningen, franskmænd 15 % og portugisere 6 %. Befolkningen har den højeste gennemsnitslevealder i verden. Den sammenlagte gennemsnitslevealder for mænd og kvinder er 82,43 år. Lidt over en fjerdedel af befolkningen bor i hovedstaden Andorra la Vella og yderligere en fjerdedel i nabokommunen Escaldes-Engordany, som hovedstaden er sammenvokset med. Sprog catalansk er officielt sprog ifølge grundloven. Dette sprog bruges i områderne Andorra grænser op til, særlig i den spanske autonome region Catalonien, som Andorra på mange måder har forbindelse med, og i Roussillon i Frankrig. I Andorra er det dialekten vestcatalansk som tales. Bortset fra catalansk tales der også spansk og fransk, ikke mindst fordi skolevæsnet er tredelt med undervisning på catalansk, spansk og fransk. På grund af arbejdsindvandring taler mange indbyggere også portugisisk. Selv om catalansk er landets officielle sprog, har det været presset som følge af spansk og fransk skolevæsen, mediepåvirkning og indvandring. Udbygning af den andorranske skole, voksenundervisning og etablering af det offentlige sprogråd Servei de Política Lingüística er sket for at styrke det catalanske sprog i landet. Undervisning i catalansk er påbudt i det franske og spanske skolevæsen. I en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Centre de Recerca Sociològica ved Institut d'Estudis Andorrans i 2005 svarede 38,8 % at de havde catalansk som modersmål, mens 35,4 % svarede at det var spansk. 15 % rapporterede portugisisk som modersmål, 5,4 % fransk og 5,5 % andre sprog. Religion 92,4 % af befolkningen er kristne. De fleste af disse tilhører den katolske kirke. På grund af arbejdsindvandring findes der også mindre grupper af muslimer og hinduer, men begge grupper udgør under 1 % af befolkningen. Den katolske kirke i Andorra er en del af bispedømmet Urgell. Biskoppen, som også er samfyrste af Andorra, har sæde i byen La Seu d’Urgell i den nordvestlige del af Catalonien. Konfessionelle skoler i det spanske skolevæsen for Andorra er tilknyttet kirken. Omkring to tredjedel af eleverne i den spanske skole tilhører den konfessionelle skole. Grundloven garanterer religionsfrihed. Andorra har ingen officiel religion eller statskirke, men den katolske kirke er nævnt specielt i grundloven og dens virksomhed og traditionelle rolle i forhold til staten er nedfældet i grundlovens paragraf 11. Historie Arkæologiske udgravninger ved La Margineda har afdækket fund dateret til epipaleolitisk tid, omkring 11.000 år f.Kr. Dette er de ældste spor efter menneskelig bosætning i Andorra. Der vides dog ganske lidt om landets historie indtil de første bevarede skriftlige kilder fra 800-tallet. Andorra er den sidste selvstændige stat i Marca Hispanica og det fortælles at Andorra fik sin frihed af Karl den store i bytte mod deres indsats i krigen mod maurerne. Karl 1. af Burgund gav i 843 greven af Urgell overherredømme over området. I 1133 tilfaldt det biskoppen af bispedømmet Urgell. Biskoppen af Urgell søgte beskyttelse hos herren af Cabó. Ved ægteskab gik denne adelsfamilies rettigheder i 1208 over til greven af Foix, som holdt til på nordsiden af Pyrenæerne. Dette skabte en konflikt om hvem, der havde overhøjhed over Andorra. I 1278 blev konflikten løst ved en paretage (~ traktat), hvor man delte overherredømmet over Andorra mellem greven af Foix og biskoppen af Urgell. Traktaten blev bekræftet i 1288 og herfra findes ophavet til den delte overhøjhed over Andorra, med lige rettigheder for de to samfyrster, en ordning som har varet helt frem til vor tid. I 1589 blev Henrik af Navarra konge af Frankrig. Han var også greve af Foix og i 1606 overførte han sine suveræne rettigheder til Andorra til den franske krone. Efter den franske revolution erklærede Napoléon i 1806, at Frankrig overtog kongens tidligere rolle. Republikken Frankrigs præsident er nu samfyrste af Andorra. Grundet Andorras isolerede beliggenhed har landet befundet sig udenfor de vigtige begivenheder i europæisk historie. Andorras internationale status forblev uafklaret og i 1950’erne udviklede der sig uenighed mellem de to samfyrster om, hvem der havde ret til at repræsentere Andorra internationalt. Frankrig hævdede eneret til dette, noget som blev bestridt af biskoppen af Urgell. Først i 1993 blev landets status afklaret ved Traktaten om godt naboskab, venskab og samarbejde mellem Andorra og de to nabolande. I traktaten anerkendte Frankrig og Spanien Andorras suverænitet, noget som ryddede uklarheder om landets internationale status af vejen. Anerkendelse fra flere andre stater fulgte og Andorra kunne blive medlem af internationale mellemstatlige organisationer. Andorra blev medlem af FN i 1993. Medlemskab i Europarådet fulgte i 1994 og i OSCE i 1996. Ordningen med to samfyrster findes fortsat, men fra 1993 er de to samfyrster symbolske statsoverhoveder. Suveræniteten udgår fra det andorranske folk. I tillæg til medlemskabet i FN og mange af særorganisationerne i FN-systemet, er Andorra medlem af en række andre internationale organisationer, som eksempelvis La Francophonie. Landet er ikke medlem af EU, men er en del af EU's toldunion. Andorra har haft repræsentative institutioner siden middelalderen. I 1419 blev Consel de la Terra oprettet, hvor de mægtigste familier valgte repræsentanter rådet. Mellem 1866 og 1868 blev landets politiske system reformeret og demokratiseret gennem Nova Reforma. Overhovederne i hver husholdning fik stemmeret, rådet skiftede navn til Consel General og med en valgperiode på fire år. I 1933 blev der indført stemmeret for mænd. Kvinder fik stemmeret i 1970. I 1981 kom det til enighed om reform af landets politiske system og fra 1982 fik Andorra en regering valgt af det folkevalgte generalrådet. Selv om der da blev indført parlamentarisme, forblev magtfordelingen mellem samfyrsterne og de valgte organer uafklaret. En grundlovsproces blev igangsat i 1990 og en ny grundlov blev i 1994 godkendt efter folkeafstemning. Folket er efter denne repræsenteret ved en folkevalgt forsamling og den udøvende magt ligger i regeringen valgt af parlamentet. Samfyrsternes magt som statsoverhoveder er i stor grad symbolsk. Politik og administration Andorras statsretslige stilling indtil landet fik egen grundlov og blev anerkendt som suveræn stat, er nævnt som eksempel på et kondominat. Andorra moderniserede mod slutningen af 1900-tallet sit politiske system, samtidig med at landet opnåede suverænitet og international anerkendelse som stat. Samtidig er ordningen med to samfyrster opretholdt. Landets traditionelle inddeling i sogne er bevaret og er grundlag for kommunalforvaltningen, men en ny kommune blev udskilt fra hovedstaden i 1978. Indtil 1993 havde Andorras politiske system ikke et klart skel mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt. Efter 1993 blev Andorra et parlamentarisk demokrati med fyrsterne som statsoverhoveder, mens den udøvende magt er hos regeringen ledet af statsministeren (regeringschefen). Statsoverhoveder Fyrstenes rolle er efter grundloven af 1993 i stor grad symbolsk. Fyrsterne har lige fuldmagt. De må underskrive love vedtaget af parlamentet. Fyrsterne har ikke vetoret, men kan bringe forslag frem for grundlovstribunalet. Som statsoverhoveder er det samfyrsterne, der modtager akkreditiver fra andre landes diplomater. Samfyrsterne udnævner personlige repræsentanter, som residerer i La Seu d'Urgel og Paris, og er videre begge repræsenteret med kontorer i Andorra la Vella. Regering Statsministeren, cap de Govern, udpeges af Consel General, baseret på princippet om parlamentarisme. De øvrige medlemmer af regeringen, Govern, bliver udnævnt af statsministeren. Regeringen udformer indenrigs- og udenrigspolitik for Andorra. Regeringsmedlemmer kan ikke samtidig være medlem af nationalforsamlingen eller have andre offentlige hverv. Regeringschefen kan maksimalt sidde i to sammenhængende perioder. Parlamentet Andorras lovgivende magt er Consel General, et parlament med et kammer bestående af 28 repræsentanter. Medlemmerne bliver valgt ved direkte valg, 14 fra hele landet og to fra hver af de syv sogne. Valgperioden er fire år. Der er universel stemmeret for alle borgere over 18 år. Samme aldersgrænse gælder for valgbarhed. Consel General vedtager love, fastsætter statsbudgettet og udøver kontrol med regeringens virksomhed. Nationalforsamlingen ledes af en síndic general. Lovforslag kan komme fra medlemmer af nationalforsamlingen eller regeringen. I tillæg kan tre kommuner gå sammen om at præsentere lovforslag. Andorra har også borgerinitiativ, sådan at et lovforslag må fremlægges for parlamentet, hvis det støttes af mindst 10 procent af de stemmeberettigede. Love vedtaget af nationalforsamlingen fremlægges for samfyrsterne af síndic general og publiceres derefter i Butlletí Ofical del Principat d'Andorra, hvor også forskrifter og andre offentlige vedtagelser offentliggøres. Partisystem Andorra har et flerpartisystem domineret af højre-venstreaksen. Traditionelt har højresiden været repræsenteret ved Partit Liberal d'Andorra og venstresiden ved Partit Socialdemòcrata. Regeringsmagten har stort set været holdt af højresiden, med undtagelse af perioden juni 2009 til maj 2011, hvor socialdemokraterne dannede regering. Ved valgene i 2009 og 2011 opstillede de liberale i samarbejdslister med andre under navnene Coalició Reformista og Demòcrates per Andorra. I 2015 gik imidlertid Partit Liberal d'Andorra og Demòcrates per Andorra til valg hver for sig, mens Partit Socialdemòcrata stillede op sammen med miljøpartiet Verds d'Andorra og andre. Efter splittelse blandt socialdemokraterne stillede et nyt parti op til valg i 2015, Socialdemocràcia i Progrés. Der findes flere partier, blandt dem det konservative lokalparti Unió Laurediana i Sant Julià de Lòria. Ved valget 1. marts 2015 vandt Demòcrates per Andorra 37 % af stemmerne og 15 mandater, mens Partit Liberal d'Andorra fik 27,7 % og otte mandater, listen af Partit Socialdemòcrata, Verds d'Andorra og andre fik 23,5 % og tre mandater og Socialdemocràcia i Progrés 11, 7 % og to mandater. Selv om Demòcrates per Andorra gik tilbage med fem mandater i forhold til perioden før, fortsatte Antoni Martí som statsminister. Administrativ inddeling Andorra er opdelt i syv sogne. De fungerer også som administrativ inddeling for kommunalforvaltningen. Inddelingen er traditionel, men den nyeste kommune, Escaldes-Engordany, blev udskilt fra Andorra la Vella i 1978. De syv kommuner med folketal per 2014 er: Andorra la Vella, 22.615 Canillo, 4.270 Encamp, 12.041 Escaldes-Engordany, 14.002 La Massana, 10.076 Ordino, 4.675 Sant Julià de Lòria, 9.270 Sognene Ordino, La Massana og Sant Julià de Lòria er inddelt i quarts (fjerdinger), mens Canillo er inddelt i veïnats. Disse underdele er repræsenteret i kommunestyrerne. Kommunerne har indtægter fra kopskat (foc i lloc, ”hjerede og hjem”), forskellige ejendomsskatter, skat på forretningsdrift og afgifter på kommunale tjenester. Kopskatten betales af alle indbyggere mellem 18 og 65 år. Størrelsen bestemmes af kommunerne og varierer fra 5 til 50 euro per år. Udenrigsrelationer Siden etableringen af suverænitet med ratificeringen af grundloven i 1993 har Andorra arbejdet for at blive et aktivt medlem af Det internationale samfund. I juli 1993 etablerede Andorra sin første diplomatiske udenrigsstation i FN. Mellem 1994 og 1998 etablerede Andorra diplomatiske forbindelser med over 80 stater. Tidlig i 1995 etablerede USA og Andorra formelle diplomatiske forbindelser. Andorra er fuldgyldigt medlem af De forenede nationer, Europarådet og OSCE og har en specialaftale med EU. Udenrigsrelationerne er administreret af Udenrigsdepartementet (catalansk: Ministeri d'Afers Exteriors). Andorra har otte ambassader. Disse ligger i Østrig (Wien), Belgien (Bruxelles), Frankrig (Paris og Strasbourg), Spanien (Madrid), Portugal (Lissabon), Schweiz (Bern) og USA ( New York). Fyrstedømmets permanente udenrigsstation til de Forenede Nationer i New York fungerer også som ambassade for USA, Canada og Mexico. Frankrig, Spanien og Portugal har ambassader i Andorra. Schweiz har en generalkonsul i landet. Det transpyrenæiske regionale samarbejdsorganet Communauté de travail des Pyrénées, hvor de franske regioner Languedoc-Roussillon, Midi-Pyrénées og Aquitaine og de spanske autonome regioner Catalonien, Aragón, Navarra og Baskerland deltager sammen med Andorra, er af betydning for udvikling af infrastruktur indenfor transport, energi og en række andre sektorer. Samarbejdet blev startet i 1983. Forsvar og politivæsen Landet har historisk været neutralt og har holdt sig udenfor de store konflikter i Europa. Andorra har ingen militære styrker. I henhold til traktaten mellem Andorra, Frankrig og Spanien fra 1993 har Frankrig og Spanien ansvaret for militært forsvar af Andorra i tilfælde landets suverænitet og territorielle integritet er truet, men kun efter konsultation med Andorras regering. I tidligere tider havde husholdningerne pligt til at stille med en væbnet mand hver til sometent, en milits med beskyttelse og forsvar som opgaver. Eftersom Andorra aldrig kom i krig, havde denne ingen militære opgaver. En egen politistyrke, Servei d'Ordre, blev oprettet i 1931. Indre lov og orden opretholdes nu af El Cos de Policia d'Andorra, som også råder over enheder med ansvar for ekstraordinære situationer og varetagelse af grænsekontrol. Retsvæsen Andorra har både grundlovsdomstol og en egen højesteret. De to er institutionelt uafhængige af hinanden. Grundlovsdomstolen, Tribunal Constitucional, har lovprøvningsret og afgør om love og forskrifter er i overensstemmelse med grundloven. Den består af fire dommere. Samfyrsterne udnævner én dommer hver, mens nationalforsamlingen udpeger to. Højesteret, Tribunal Superior de Justícia, består af otte dommere og en præsident og er højeste ordinære retsinstans. Domstolene er ellers inddelt i en civil del, en strafferetsdel og en forvaltningsdel. Civile og politiske rettigheder, statsborgerskab Andorra vurderes af Freedom House til at være et frit land, som respekterer civile og politiske rettigheder. Grundloven af 1993 indeholder en serie artikler, som garanterer grundlæggende menneskerettigheder. Med opnåelsen af suverænitet kunne Andorra som selvstændig stat også slutte sig til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Andorra har også sluttet sig til Den Internationale Straffedomstol. Statsborgerskab beror i hovedsageligt på at den ene af forældrene har andorransk statsborgerskab. Andorra har strenge statsborgerskabslove med høje krav for at blive naturaliseret. Den som er født i Andorra uden statsborgerskab kan, på visse vilkår, få statsborgerskab.Endvidere kan statsborgerskab tildeles på baggrund af, hvor lang tid en person har boet i landet. Det kræver 20 års bopæl, dog sådan at denne reduceres til 15 år, hvis man har bedsteforældre fra Andorra og til 10 år, hvis man har sin skolegang og uddannelse fra landet. Statens indtægter Den andorranske stat havde i 2009 indtægter på 650 millioner euro. Staten får det meste af sine skatteindtægter fra indirekte beskatning. I 2009 udgjorde indirekte skatter 90 % af statsindtægterne, direkte skatter under 1 %. Det er ikke indtægtsbeskatning af ordinær lønindtægt. Efter pres fra EU er der indført beskatning af renteindtægter på bankindskud foretaget af personer, som bor i andre lande. Disse skatteindtægter deles mellem den andorranske stat og landene hvor indskyderne bor. I juni 2013 varslede statsministeren planer om at indføre indtægtsskat. Statistikorganer Nationaløkonomisk statistik har længe manglet i Andorra. Det statslige statistikorgan i Departament d'Estadística er etableret for at bøde på dette. I november 2010 offentliggjorde Departament d'Estadística for første gang tal for Andorras BNP i perioden 2000 til 2009. Det skal også udarbejde officielle arbejdsløshedstal. I henhold tilen beslutning fra 2010 skal statistikproduktionen professionaliseres og udvides og Institut Nacional d’Estadística skal etableres i 2012. Nationalsymboler og udmærkelser Andorras flag er en trikolore i farverne blå, gul og rød. Det er ligesom flagene i Moldova, Rumænien og Tchad, så for at skille dem ad benytter Andorra sit rigsvåben i midten. Andorras rigsvåben har fire felter som indeholder en mitra og bispestav for biskoppen af Urgell, samt våbenmærkerne for Foix, Catalonien og Béarn, noget som genspejler landets historiske catalansk-franske tilknytning. Nationalsangen El Gran Carlemany, indført i 1914, har tekst af samfyrste og biskop Juan Bautista Benlloch y Vivó til melodi af Enric Marfany. Pinselilje (botanisk navn Narcissus poeticus, catalansk grandalla) vokser vildt og regnes som nationalblomst. Blomsterne har seks kronblade og i dette har man set antallet oprindelige sogne i landet. I 2007 indstiftede regeringen Karl den Stores Orden, sammen med Karl den Stores pris for catalansk litteratur, Karl den Stores pris for litteratur, Karl den Stores pris for kunst, Karl den Stores pris for videnskab og Karl den Stores pris for humanitært virke. Økonomi og erhvervsliv Andorra var længe et land, hvor der blev drevet pastoralt landbrug på begrænsede arealer. Energiudbygningen fra 1930’erne medførte varige ændringer i landet, både med hensyn til økonomi og kommunikation. Landet oplevede en økonomisk opgangsperiode fra 1950’erne. Her har rejseliv, handel, bankvirksomhed og ejendomsudvikling været de vigtigste sektorer. Med dette fulgte en stigning i velstanden, så vel som befolkningstilvækst og arbejdsindvandring. Forudsætningerne for Andorras økonomi har imidlertid ændret sig gennem udviklingen af EU's indre marked, hvor begge nabolandene er med, og skærpede internationale krav med hensyn til bank- og finanssektoren. Beskæftigelsen er koncentreret i serviceerhvervene. I 2009 var 80 % af arbejdsstyrken beskæftiget i servicesektoren, 13,2% i byggesektoren, 4,7% i industrien og 0,4% i landbruget. Udenrigshandel Importen til Andorra overgår i værdi langt eksporten. Spanien er Andorras største og vigtigste handelspartner, efterfulgt af Frankrig. Værdien af eksporten fra Andorra var i 2010 på 40.764.663 euro, mens importen var langt større og havde en værdi på 1.142.846.556 euro. Tallene for eksport medregner imidlertid ikke turisternes udførsel af varer, de køber ved besøg i Andorra, varer som er importeret for videresalg. I 2010 kom 60,4 % af importen regnet i værdi fra Spanien, 17,7 % fra Frankrig, 4,5 % fra Tyskland, 4,2 % fra Kina og 2,8 % fra Italien. I 2010 gik 63,1 % af eksporten regnet i værdi til Spanien, mens 20,7 % gik til Frankrig og 7,8 % til Schweiz. Andorra er ikke en del af EU, men nyder godt af særaftaler med organisationen. I 1990 blev det indgået aftale om toldunion og denne trådte i kraft året efter. Efter aftalen er det ikke told på varer mellem EU og Andorra. Andorra benytter EU's toldsatser for handel med tredjelande. Aftalen gælder ikke landbrugsprodukter, men produkter med certificeret andorransk ophav pålægges alligevel ikke importafgifter ved eksport til EU. I 2004 undertegnede Andorra og EU en omfattende samarbejdsaftale. Som et led i tiltagene for at bekæmpe skatteunddragelse, indgik EU samme år en aftale med Andorra om beskatning af bankindskud i opsparingskonti i landet. Valuta Andorra har ikke egen valuta. Man har benyttet valutaen hos nabolandene, som før 1999 var franc og peseta. Disse er blevet erstattet af euro. I 2011 undertegnede EU og Andorra en aftale som tillader udgivelse af andorranske euromønter. Andorra kan efter dette slå mønt til en værdi af 2,3 millioner euro. I marts 2013 blev det udskrevet designkonkurrence for euromønterne. Fra 23. december 2014 blev de andorranske euromønter sat i cirkulation. Der har tidligere været udgivet andorranske ”mønter” med pålydende i diner (catalansk for penge) beregnet på samlere, men disse har ikke været lovligt betalingsmiddel i landet. Under den spanske borgerkrig udstedte Consel General i 1936 nødpengesedler i pesetas. Turisme og handel Turisme og medfølgende handel er den vigtigste del af Andorras økonomi, og den står for omkring 80 % af BNP. Flere millioner turister besøger Andorra årligt, lokket af Andorras tax-freebutikker. De fleste turister er dagsbesøgende. Udvikling af antal besøgende overnattende gæster og dagsbesøgende har de sidste år vist en nedgang: Turister tiltrækkes af Andorras lave afgiftsniveau og mulighederne for afgiftsfri handel. I 2009 kom 57 % af de tilrejsende fra Spanien, mens 40 % var franskmænd. Tax-freeturisme var af særlig stor betydning før Spanien blev medlem i EU i 1986, men besøgende kan fortsat vende tilbage til Frankrig og Spanien medbringe en afgiftsfri kvote af tobaksprodukter, alkohol, parfume, madvarer og industriprodukter (særlig småelektronik), som er større end for mange land udenfor EU. Dette medfører at handelssektoren er stor i Andorra, både når det gælder beskæftigelse og omsætning. De fleste tilrejsende, omkring 80 %, er dagsrejsende fra Spanien og Frankrig. Landet har alligevel flere hundrede hoteller og overnatningssteder, og der fandtes i 2009 720 virksomheder i hotel- og restaurantbranchen. I 2009 havde Andorra over 1,8 millioner overnatningsgæster. Turistindustrien er af betydning både i sommer- og vintersæsonen. Andorra er den største vintersportsdestination i Pyrenæerne. Bank- og finansnæring Bank- og finansvirksomhed har været en vigtig industri og er den næstvigtigste sektor i Andorras erhvervsliv. Finanssektoren består af fem bankgrupper, som ejer landets seks banker. Grup Crèdit Andorrà er den største i bankvirksomhed. Sektoren består derudover af selskaber inden for forsikring og formueforvaltning. Andorra har ikke nogen centralbank og sektoren reguleres derfor af myndighedsorganet Institut Nacional Andorrà de Finances. Andorras første bank åbnede i 1930 og særlig fra 1950’erne udviklede sektoren sig hurtigt. Banksektoren nød godt af få reguleringer og hemmeligholdelse af kundeinformation. Specielt i tidligere tider var nummerkonti populært. Indtil 1993 fungerede bankforeningen Associació de bancs Andorrans (ABA) som samordningsorgan, men sektoren var helt uden offentlig regulering til Institut Nacional Andorrà de Finances blev etableret. På grund af dette, og det lave skatteniveau, har Andorra været regnet som et skatteparadis. Større international opmærksomhed om skatteunddragelser og øget internationalt pres for at få landet til at slutte sig til internationale skattestandarder, forpligte sig til åbenhed i banksektoren, samt dele information med andre land i skattesager, har medført ændringer i Andorras finanssektor. I 2009 blev Andorra, sammen med Liechtenstein og Monaco, fjernet fra OECDs liste over skatteparadiser som ikke samarbejder med andre lande i finans- og skattesager. Andorra havde da erklæret sin tilslutning til OECDs standarder for åbenhed i finanssektoren og erklæret sig villig til at dele information med andre stater. Efter dette har Andorra indgået aftaler om udveksling af skatteoplysninger med en række lande. Landbrug og øvrigt erhverv Det er minimalt med landbrug, siden kun 2 % af landet er dyrkbar jord. Størstedelen af maden bliver importeret. Der er fårehold på et par tusinde voksne dyr og omkring 1500 køer og okser i Andorra. Landbruget beskæftiger under 150 personer. Andorras industri producerer cigaretter, cigarer og møbler. Tobaksindustrien har aftaget i betydning. Tidligere blev der dyrket en god del tobak i Andorra og denne blev forædlet af landets tobaksindustri. Afgrøderne nåede et højdepunkt i 1997, da der blev høstet 1047 ton tobak, men er senere aftaget. I 2009 var efterårets høst nede på 261 ton. Dette skyldes at mange af tobaksprodukterne blev smuglet til Frankrig og Spanien. I 1997 satte spanske myndigheder et tiltag ind mod dette og Andorra skærpede sin kontrol med virksomheden. Dermed er tobakserhvervet blevet mindre attraktivt. Energi Andorra genererer en del elektricitet selv, men produktionen er ikke tilstrækkelig til at dække forbruget og landet må importere energi. I tillæg til elektricitet, må petroleumsprodukter også importeres. Vandkraftudbygningen i landet startede i 1931, efter at Forces Hidroelèctriques d'Andorra, med spanske og franske ejerinteresser, i 1929 havde fået koncession fra Consel General i bytte mod at anlægge veje. Anlægget i Encamp blev sat i drift i 1934. Elektriciteten blev eksporteret til Spanien og Frankrig. Efterhånden som det indenlandske forbrug er øget, er landets egen produktion af elektricitet ikke i stand til at dække efterspørgslen. Indenlandsk produktion af elektricitet, hvoraf 85 % stammer fra vandkraft, udgjorde i 2009 101.011 MWh, mens importen var på 497.732 MWh. Andorras egen elektricitetsproduktion dækker 17 % af forbruget. Kraftselskabet blev i 1988 overtaget af den andorranske stat og omdannet til Forces Elèctriques Andorra, som nu står for både produktion og distribution af elektricitet i landet. Transport og infrastruktur Topografiske forhold har historisk lettet kommunikation og transport til Catalonien, men vanskeliggjort færdsel til Frankrig. Først i 1933 kom det vej over Envalirapasset til Frankrig. Der findes ikke jernbane i Andorra, og togrejsende må benytte nærmeste station, som ligger 2 km inde på fransk område. Landet har heller ikke havn eller lufthavn. Det findes tre helikopterpladser i landet, i henholdsvis Arinsal, La Massana og Escaldes-Engordany. Disse trafikeres af kommercielle selskaber. Af veje er der totalt 269 km, hvoraf 198 km er asfalteret og 71 km mangler fast dække (1994 overslag). Hovedfærdselsåren gennem Andorra går fra grænsen til Frankrig i øst til grænsen til Spanien i sydvest. Forbindelsen over Envalirapasset nær grænsen til Frankrig er siden 2002 lettet ved åbningen af den 2860 meter lange Envaliratunnelen. Fra den franske grænse til Escaldes-Engordany bærer den 32,1 km lange strækning betegnelsen CG 2, så skifter den til CS 100 på den 4,5 km lange delen fra Escaldes-Engordany gennem Andorra la Vella til Santa Coloma, hvor de resterende 11,2 km frem til grænsen til Spanien får betegnelsen CG 1. CG 1 går på spansk side over til N-145. CG 2 går i Frankrig over til N320, som er forbundet med N20. Den 21 km lange strækningen CG 3 forbinder Andorra la Vella med La Massana og Ordino. CG står for carretera general, mens CS betyder carretera secundaria. En tredje, mindre vejforbindelse til udlandet, går til Spanien over bjergpasset Port de Cabús i kommunen La Massana vest i landet. Meget af trafikken går gennem Andorra la Vella. I 2006 åbnede den 1.260 meter lange Pont Pla-tunnel, som forbinder La Massana med hovedstaden Andorra la Vella. Den havde i 2008 en trafik på 12.860 køretøjer i døgnet. Dos Valires-tunnelen, som er under bygning, vil forbinde kommunerne La Massana og Encamp, uden at trafikanterne må tage vejen om hovedstaden. Projektet er en del af infrastrukturudbygningen i landet. Kollektiv trafik består i hovedsagen af busstransport, både internt i Andorra og til udlandet. Det køres per juni 2011 seks ruter mellem forskellige steder i Andorra. I tillæg kommer lokalruter i kommunerne. udenlandsruter, som også betjener de nærmeste jernbanestationer og lufthavne, går til Spanien og Frankrig. I tillæg er der busruter til Portugal. Til Spanien findes der per juni 2011 busruter til Barcelona (også til Barcelona Lufthavn), Girona (også til Girona-Costa Brava Airport), La Seu d'Urgell, Lleida (med station for AVEs højhastighedstog Madrid-Barcelona), L'Hospitalet de l'Infant, Reus, Salamanca og Tui. Til Frankrig er det busruter til to byer, den ene til Toulouse, den anden til L'Hospitalet-près-l'Andorre. Til Toulouse går ruterne til SNCFs jernbanestation og også til Toulouse-Blagnac lufthavn. Det findes to busruter til Portugal med endestation i henholdsvis Porto og Arcos de Valdevez. Lufthavnen i La Seu d'Urgell, Aeroport Pirineus-la Seu d'Urgell, åbnede igen i juni 2010 efter at have været lukket i 16 år. Den ligger omkring 12 km syd for grænsen og 24 km fra Andorra la Vella, er dermed nærmeste lufthavn for Andorra og kaldes uofficielt for Aeroport Pirineus-Andorra. Per juni 2011 har lufthavnen ikke ruteflyvninger. Telekommunikation Andorras eneste telekommunikationsselskab er det statslige Servei de Telecomunicacions d'Andorra, etableret i 1975. Det opererer i markedet som Andorra Telecom og med mærkevarenavnet Som. Selskabet tilbyder fast- og mobiltelefoni, samt internetopkobling. Det forvalter Andorras Topdomæne, som er .ad. Andorra Telecom formidler også fjernsynskanaler fra det spanske selskab Digital+. Andorra Telecom havde per juni 2011 50.053 fasttelefonabonnementer, 65.525 mobilabonnenter og 24.947 bredbåndskunder. 71 % af landets husholdninger er knyttet til bredbånd og 81 % af befolkningen benytter internet. Indenlands er det et moderne telefonsystem med mikrobølgeradiosendere og til udlandet går der fast landkabel til Frankrig og Spanien. Postvæsen Andorra har ikke eget postvæsen, men betjenes i stedet af postvæsnet i Frankrig og Spanien. Indtil 1928 benyttede Andorra også disse landenes frimærker. Derefter begyndte landet at benytte spanske frimærker med overtryk indtil 1931, da både Frankrig og Spanien startede frimærkeudgivelser specifikt for Andorra. Disse havde pålydende i peseta og franc. Efter indføring af euro har franske La Poste og spanske Correos fortsat sine separate frimærkeudgivelser for Andorra. Begge er nu udstyret med tekst på catalansk. Frimærkerne benyttes kun for udenlandspost, da det er gratis at sende breve indenlands. De to postvæsner er blevet enige om et fælles postnummersystem for Andorra. Dette består af bokstaverne AD kombineret med tre cifre som indikerer sognet (kommune). Samfund Selv om de centrale politiske institutioner i Andorra har århundredelange rødder, er mange andre nationale institutioner i samfunds- og kulturlivet af nyere dato. Helligdage Andorras nationaldag er den 8. september, dagen til minde om Vor Frue af Meritxell (Mare de Déu de Meritxell). 14. marts fejres som grundlovsdag. Endvidere er første nytårsdag og 1. maj offentlige højtidsdage. Kalenderen over helligdage er præget af religiøse højtidsdage: Helligtrekongersdag, karneval (fasten), langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, jomfru Marias himmelfart, allehelgensdag, den ubesmittede undfangelse, 1. og 2. juledag er offentlige fridage. Uddannelse Andorra har tre skolesystemer: Et andorransk, et fransk og et spansk. Systemerne omfatter både grundskole og videregående skole. Den andorranske skole er den yngste del af skolevæsnet og er oprettet for at styrke catalansk sprog. Det er underlagt landets eget uddannelsesdepartement. Undervisningen foregår på catalansk, med indslag af fransk og spansk (castillansk). De franske skoler er underlagt Frankrig, med læreplaner fastsat af det franske undervisningsdepartement og med fransk som skolesprog. Den spanske del af skolen i Andorra har en sekulær del, hvor skolerne følger læreplaner fastsat af undervisningsdepartementet i Madrid og hvor kastillansk er skolesprog, og en konfessionsbundet del, hvor spanske læreplaner følges, men hvor undervisningen foregår på catalansk. I skoleåret 2005–2006 var eleverne i skolepligtig alder fordelt med omkring en tredjedel i hvert uddannelsessystem. Forældrene kan vælge, hvilket af de tre systemer de vil sende deres børn til. Andorraneres uddannelse på universitetsniveau foregik længe udelukkende i udlandet. I 1997 blev Universitat d’Andorra (UdA) grundlagt. Universitetet tilbyder bachelorudannelser i sygepleje, virksomhedsledelse, pædagogik og informatik. Indenfor andre fag fungerer UdA som et center for fjernundervisning i samarbejde med udenlandske læresteder, i særdeleshed Universitat Oberta de Catalunya. Den private institution Universitat de les Valls i Andorra la Vella startet i 2012 uddannelse af tandlæger. I november 2010 godkendte myndighederne etableringen af Universitat Oberta de la Salle - Andorra, et privat lærested tilhørende den katolske Fundació La Salle som planlægger at tilbyde fjernundervisning hovedsagelig på engelsk og for studenter fra hele verden. Fortsat studerer mange andorranere i Spanien og nogle også i Frankrig. Gennem Polybiusprogrammet tilbydes andorransk ungdom muligheden for at studere ved universiteter i USA og Canada. Forskning Institut d'Estudis Andorrans blev grundlagt i 1976 for at bistå udviklingen af det andorranske skolevæsen, i særdeleshed læremidler og uddannelse af lærere. Instituttet har etableret centre i Barcelona og Toulouse (tidligere i Perpignan). Opgaverne blev i 1998 udvidet til at gælde forskning generelt. IEA har to centre, et for samfundsforskning og et for forskning på sne- og bjergforhold. Det har hovedkvarter i Sant Julià de Lòria. Instituttet udgiver videnskabelige monografier og magasinet Revista Ciutadans, som omhandler andorranske samfundsforhold. Medier I en periode havde Andorra internationale radiostationer, som sendte programmer rettet mod nabolandene, særlig Frankrig, uden at der fandtes stationer for landets eget publikum. Den første af disse internationale radiostationer var Radio Andorra, etableret i 1939. I 1958 fik Radio Andorra konkurrence af Radio des Vallées, ejet af det franske selskab Société financière de radiodiffusion (Sofirad), som dengang var majoritetsejet af den franske stat. Radio des Vallées skiftede i 1966 navn til Sud Radio. Efter en strid mellem samfyrsterne og Andorras egne myndigheder om dispositionen over frekvenserne Andorra rådede over, nægtede Andorra at forny Radio Andorras og Sud Radios licenser og begge blev lukket i 1981. Efter dette har Andorra etableret en national radiokanal og startet fjernsynsudsendelser. Ràdio i Televisió d'Andorra er et statslig selskab, som står bag radiokanalen Ràdio Nacional d'Andorra (RNA) og fjernsynskanalen Andorra Televisió (ATV). Sproget, der bruges begge steder, er catalansk. Virksomheden er forholdsvis ny; den blev grundlagt i 1989. I tillæg til RNA findes det kommercielle radiokanaler, som Andorra 7 Radio og Radio Valira. Den katolske radiostation Ràdio Principat drives af bispedømmet Urgell og sender på begge sider af grænsen. Det var længe vanskelig at få etableret en regulær dagspresse i Andorra. Publikationen Valls d'Andorra i 1919 fik mange, men kortvarige efterfølgere. Landets første avis, El Poble Andorrà, blev startet i 1974 og udkom som dagsavis indtil den i 1977 gik over til ugentlige udgivelser. De to vigtigste dagsaviser er nu Diari d'Andorra, der udgives i hovedstaden, samt El Periòdic d'Andorra der udgives i Escaldes-Engordany. Endvidere findes Bon Dia og Més Andorra. Nyhedsbyrådet Agència de Notícies Andorrana (ANA) startede op i december 2008. Velfærd Statslige velfærdsordninger er organiseret gennem Caixa Andorrana de Seguretat Social (CASS), etableret i 1966. Lønmodtagere er forpligtet til at være med i syge- og pensionsforsikringsordningerne gennem CASS. Offentlig velfærd dækker 100 % af udgifterne i forbindelse med arbejdsskader og i andre tilfælde 90 % af sygehusudgifter og 75 % af polikliniske udgifter. Det findes et hospital i landet, Hospital Nostra Senyora de Meritxell i Escaldes-Engordany. Derudover findes elleve sundhedscentre. Andorra samarbejder med Generalitat de Catalunya, om sundhedscentre. Ved ordningen Borsa d’Habitatge d’Andorra disponerer staten over boliger, som ellers ville stå tomme, og lejer dem ud under markedspris, men mod vederlag til ejerne. Staten har boligstøtteordninger for unge, ældre og andre grupper med særlige behov. Den giver også støtte til rehabilitering af boliger. Staten yder uddannelsesstøtte efter behov og har etableret låneordning for højere uddannelser. Det gives forskellige former for støtte til studier i udlandet. Gennem Den nationale studiepris tildeles årligt stipendier til bedste elev i hvert af de tre grundskolesystemer, med dækning af skolepenge, kost og logi og studiemateriel, for at fuldføre første og andre cyklus af højere uddannelse. Staten har studieboliger i Toulouse og Paris. Civilsamfund Fagforeningsvirksomhed er noget forholdsvis nyt i Andorra. Unió Sindical d'Andorra blev etableret i 2001. Miljøorganisationen Associació per a la Defensa de la Natura blev grundlagt i 1986 og arbejder for at fremme naturbeskyttelse og viden om miljøspørgsmål. Kultur Andorra er en del af det catalanske sprogområdet og har nære kulturelle forbindelser til Catalonien. Det officielle og historiske sprog er catalansk. Escaldes-Engordany var i 2011 Capital de la Cultura Catalana, et eksempel på andorransk deltagelse i catalansk kulturelt samarbejde. Fra 1980-tallet er det iværksat tiltag for at udbygge den kulturelle infrastrukturen. Litteratur og skriftkultur Advokaten Antoni Fiter i Rossell (født 1706) regnes som den første andorranske forfatter. Han var biskoppelig foged og udgav i 1748 værket Manual Digest om Andorras historie, traditioner og love. Præsten Antoni Puig udgav i 1763 en redigeret kortere version af dette værk kaldet Politar Andorrà. Begge værker regnes som vigtige. I 1987 fik Fiter i Rossel en litteraturpris opkalt efter sig, Premi Fiter i Rossel de novel•la. En egen andorransk skønlitteratur voksede først frem i anden halvdel af 1900-tallet. Blant forfatterne finder vi Antoni Morell (født 1941), som har udgivet romaner, i tillæg til sagprosa, Robert Pastor i Castillo (født 1945), som har udgivet lyrik og essays på catalansk, men også flere bøger på kastillansk, lyrikeren Josep Enric Dallerès (født 1949) og Alberet Salvadó (født 1951). Blandt forfattere af yngre generationer findes romanforfatteren Joan Peruga Guerrero (født 1954), romanforfatteren og essayisten Alberet Villaró (født 1964), lyrikeren Manel Giberet Vallès (født 1966) forfatteren og diplomaten Juli Minoves Triquell (født 1969), samt lyrikeren Teresa Colom (født 1973). Morell, Salvadó og Villaró har vundet den andorranske pris Premi Carlemany for catalansk litteratur. Folketradition Andorra er hjemsted for folkedanse som contrapàs og marratxa, som har overlevet specielt i Sant Julià de Lòria. Andorransk folkemusik har ligheder med musikken i naboregionerne, men har en catalansk karakter, specielt når det gælder danse sådan som sardana. Andre andorranske folkedanse er contrapàs i Andorra la Vella og Sankta Annes dans i Escaldes-Engordany. Traditionelle festdage er Sankt Georgs dag (diada de Sant Jordi), Sankthans (nit de Sant Joan), som fejres med bål, Sankt Stefanus' dag og Luciadagen. Byggekunst, museer og verdensarv Andorra har en rig arkitektonisk arv af kirkebyggeri i romansk stil, særlig fra det 11. og 12. århundrede. Kirkerne er bygget i sten med tagkonstruktion i træ og har typisk rektangulære skibe med og en halvcirkelformet korrunding og klokketårn i lombardisk stil. Der findes omkring 40 kirker og kapeller i romansk stil i landet, blandt andre Santa Coloma i Andorra la Vella, Sant Miquel d'Engolasters i Escaldes-Engordany, Sant Joan de Caselles i Canillo, Sant Romà de les Bons i Encamp, Sant Martí de la Cortinada i Ordino, Sant Climent de Pal i La Massana og Sant Serni de Nagol i Sant Julià de Lòria. En del stenbroer i romansk stil er også bevaret sammen med eksempler på fortifikationer som Castel de Sant Vicenç d'Enclar og Castel de les Bons. Et af de tidlige modernistiske bygningsværker er Casa dels Russos i Santa Coloma. Bygningen er fra 1916 og er tegnet af den catalanske arkitekt Cèsar Martinel i Brunet. En anden catalansk arkitekt, Josep Puig i Cadafalch, har tegnet Casa la Cruz fra 1930-tallet. Fra 1930’erne og udover begyndte også bygningen af større hoteller. Efter at en brand i 1972 ødelagde kirken viet Santa Maria de Meritxel i Canillo blev den catalanske arkitekt Ricardo Bofill givet opgaven at tegne en ny. Resultatet blev en helligdom, indviet i 1976, som blander et utal af stilarter. Kirken Sant Jaume dels Cortals i Encamp er en anden sakral bygning i moderne arkitektonisk udformning. Kirken åbnede i 1999 og er integreret i skovslandskabet. af moderne sekulær arkitektur findes radio- og TV-anlægget til Sud Radio i Encamp, rejst i 1964, som er opført på listen over Andorras nationale kulturarv. Det findes en række museer som bevarer og formidler viden om Andorras historie og kulturarv. I landsbyen Pal i La Massana er der etableret et museum som formidler viden om romansk kunst og landets kulturarv i form af blandt andet kirkekunst og broer. Andre museer er organiseret omkring industrihistorie. Jernværket Farga Rossell i La Massana, som blev påbegyndt i 1842 og var i drift til 1876, som et af de to sidste værker i landet, er bevaret som museum. I firmaet Reigs tidligere lokaler i Sant Julià de Lòria er der nu et tobaksmuseum. Parfumemuseet i Escaldes-Engordany knytter an til landets status som mål for tax-freeturisme. Aspekter af samfærdselsvirksomhed kan opleves i postmuseet i Ordino, bilmuseet i Encamp og motorcykelmuseet i Canillo. Museu Casa d’Areny-Plandolit i Ordino, Museu Casa Rull i Sispony og Casa Cristo i Encamp består af bevarede bygninger med interiører som viser, hvordan andorranere fra forskellige sociale lag boede før i tiden. I 2004 blev dalen Madriu-Perafita-Claror sat på UNESCOs Verdensarvsliste. Dette kulturlandskab er et eksempel på måden mennesker over årtusinder har tilpasset sig miljø og ressourcer i Pyrenæerne. Teater, musik og kunst I 2007 blev den nationale institution Escena Nacional d'Andorra etableret. Denne producerer egne teateropsætninger og har også ansvar for at fremstille film. Kommunerne og Andorra la Vella og Sant Julià de Lòria arrangerer sammen en serie af teateropsætninger i begge byer. Comú d'Andorra la Vella ombyggede i 1992 den tidligere biograf Teatre Comunal d'Andorra la Vella sådan, at det også kan benyttes til teateropførsler. Den er siden benyttet til teater- og danseforestillinger, så vel som koncerter. Lokalet er også stedet, hvor filmklubben Cineclub de les Valls holder sine fremvisninger. Kulturcentret Centre cultural La Llacuna i hovedstaden har kulturaktiviteter for børn og unge indenfor drama og kunst, huser kulturbibliotek og musikskole, og har lokaler for udstillinger og konferencer. Kammerorkesteret Orquestra Nacional Clàssica d'Andorra blev etableret i 1992. Orkesteret ledes af violinisten Gerard Claret i Serra. Hans bror Lluís Claret er cellist. Begge har virket udenlands, særlig i Catalonien og har modtaget Sankt Georgskorset, Cataloniens højeste udmærkelse. Andorra har et nationalt herrekor, Cor Nacional Dels Petits Cantors d'Andorra, grundlagt i 1991. Årlig arrangeres der en international jazzfestival i Escaldes-Engordany. Andorra var første gang med i Eurovision Song Contest i 2004. Dette var første gang catalansk sprog blev benyttet i konkurrencen. Landets bedste placering er en tolvteplads i semifinalen i 2007. I 2009 sendte landet den danske Susanne Georgi, der er kendt fra eurodanceduoen Me & My men som nu er bosat i Andorra. Hun blev #15 i semifinalen. Det nationale fjernsynsselskab RTVA bestemte sig for ikke at deltage i 2010. Artister fra Danmark, Holland og Spanien har tidligere også repræsenteret Andorra i konkurrencen. Den catalanske skulptøren Josep Viladomat (1899–1989) bosatte sig i Andorra af politiske grunde. Flere af hans værker i marmor og bronze er udstillet i Centre d'Art d'Escaldes-Engordany. En anden andorransk billedkunstner af catalansk ophav er Sergi Mas. Biblioteks- og arkivvæsen Kommunerne har sine lokale biblioteker. 'Biblioteca Nacional d'Andorra skriver sin historie tilbage til 1930, da landets første bibliotek blev etableret. Et nyt nationalbibliotek blev åbnet i 1974. Fra 1980 er nationalbiblioteket depot for pligtafleverede andorranske bøger. I 2009 blev det afleveret 767 titler. Andorras nationalarkiv,'Arxiu Nacional d'Andorra, blev grundlagt i 1975. Mad og drikke Det andorranske køkken er særlig påvirket af catalanske madlavningstraditioner, samt spansk og fransk køkken. Den traditionelle taverna, kalldet tasques, har fået følge af moderne spisesteder med retter fra fransk, spansk og internationalt køkken på menuen. Catalanske madtraditioner viser sig i retter som bagværket coca, kød- og grønsagsgryden escudella eller panderetten trinxat med kål, kartofler og flæsk. Tilberedning af escudella sker i en cassola, en glaseret lergryde. Kraften kan serveres separat som suppe. En anden specialitet er allioli, bestående af olivenolie og hvidløg. Lokale ingredienser som vildt, hare og kanin, lammekød, ørred, svampe, samt ost af ged- og fåremælk, benyttes i traditionelle retter. Bladene af planten xicoira, eller radiccio (Cichorium intybus), benyttes også i madlavning. Kokken Maria Montanyà har samlet traditionsrige opskrifter i kogebogen La cuina de casa meva. Sport Andorras olympiske komité, Comitè Olímpic Andorrà, blev etableret i 1971 og fik i 1975 anerkendelse af Den Internationale Olympiske Komite. Idrætsfolk fra landet deltog for første gang under sommer-OL i Montréal i og vinter-OL i Innsbruck i 1976. Det er etableret en række skisportsanlæg i landet. Videre er der bygget anlæg for skydesport, tennis, svømning, i tillæg til diverse indendørsidrætter. Andorra var vært for De europæiske småstatslege i 1991 og 2005. Etaper i cykelløbet Tour de France var lagt ind i Andorra i 1964, 1993, 1997, 2009 og 2016. Basketballklubben BC Andorra spiller i LEBs catalanske sølvliga. Fodbold Fodboldforbundet i Andorra, Federació Andorrana de Futbol, blev stiftet i 1994 og var fra 1996 medlem af FIFA og UEFA. Andorras herrelandshold i fodbold, som spiller sine hjemmekampe på Estadi Comunal d'Aixovall, stillede for første gang til kamp internationalt i 1996. Copa Constitució er den nationale fodboldcup i Andorra, spillet siden 1990. Den øverste fodboldliga i Andorra er Primera Divisió, stiftet i 1995. Holdene i Primera Divisió er ikke fuldtids professionelle. Klubben FC Santa Coloma er mest vindende med seks titler (per 2011). Vinderen af Primera Divisió får muligheden til at kvalificere sig til UEFA Champions League. En af de større fodboldklubber i Andorra, FC Andorra fra Andorra la Vella, spiller derimod i det spanske seriesystem. I sæsonen 2021/2021 spiller de i “Primera División RFEF”, der er den tredjebedste række i Spanien. Se også Verdens lande Noter Eksterne henvisninger Govern d'Andorra – Regeringens officielle website (på catalansk) Konstitutionelle monarkier Medlemsstater af Europarådet Indlandsstater Fyrstendømmer Monarkier i Europa Lande i Europa

2422

https://da.wikipedia.org/wiki/Andreaskors

Andreaskors

Andreaskors også kaldet crux decusata (latin X decem "10") er et X-formet kors. Korset er opkaldt efter Apostlen Andreas, om hvem traditionen vil vide at han i sin udbredelse af Jesu ord rejste nordpå gennem det nuværende Tyrkiet og endte i Grækenland, hvor han blev korsfæstet på et kors af denne form. I kunsten gengives Andreas med dette kors som attribut. Apostlen Andreas (Saint Andrew) er skytshelgen for Skotland, hvorfor andreaskorset indgår i Skotlands flag. Storbritanniens flag Union Jack er sammensat af Englands Skt. Georgskors, Skotlands Skt. Andreaskors (og Irlands tilsvarende Skt. Patrickskors). Andreaskorset anvendes som ruteafmærkning for de europæiske fjernvandreveje. Heraldiske kors

2424

https://da.wikipedia.org/wiki/Androfobi

Androfobi

Androfobi (fra oldgræsk: ἀνήρ "mand" og φόβος "frygt") er en unormal og vedvarende frygt for mænd. Bør ikke forveksles med misandri, som er foragt for mænd. Folk som lider af androfobi oplever angst selvom de godt ved at de ikke står over for nogen reel fare. Androfobi er en af uendelig mange fobier, og kan ofte spores tilbage til en bestemt begivenhed, som udløste fobien, ofte en traumatisk oplevelse i en tidlig alder. Hvad angår androfobi kan det ofte være voldtægt eller andre overgreb begået af en mand på et barn. Fobien i populær kultur I den kendte danske tv-serie Matador, fik Misse Møhge denne fobi, efter at hendes mand, overlærer Andersen, havde forsøgt at tiltvinge sig hende på deres bryllupsnat. Noter Fobier

2426

https://da.wikipedia.org/wiki/Anduvning

Anduvning

Anduvning er et maritimt udtryk, som betegner en fase af en sejlads hvor man nærmer sig kysten fra åben sø. Under anduvning vil man typisk prøve at få landkending, og det er således overgangen til navigation i kystnært farvand. Udtrykket bruges også, når man nærmer sig sejlrender eller havneindløb. Afmærkning Mange steder er der opsat sømærker og fyr for at hjælpe ved anduvning. De har altså hovedsaglig til formål at give landkending på større afstand. Anduvningsfyr er de højeste og mest lysstærke fyr og er normalt er udført som roterende blinkfyr placeret ved åbne kyster samt på øer og rev i åbent farvand. Anduvningsbøjer (eller anduvningsmærker) er sømærker placeret et stykke før indsejlinger til løb og sejlrender for at hjælpe skibstrafikken ind i løbet. Anduvningsbøjer er normalt midtfarvandsafmærkninger. Søkort Der er også særlige søkort som er beregnet til anduvning. Det er kort som dækker større farvandsafsnit (som f.eks. Kattegat) og som kun angiver den overordnede afmærkning. Man vil så skifte til mere detaljerede kort når man nærmer sig kysten eller mere vanskelige besejlingsforhold. Skibsterminologi Navigation

2427

https://da.wikipedia.org/wiki/Anekdote

Anekdote

En anekdote er en kort, morsom fortælling, der som regel fremhæver en bestemt pointe. Anekdoten handler oftest om en historisk person. En anekdote er forskellig fra en vittighed, fordi dens formål ikke alene er at fremkalde latter, men at også at pege hen på en pointe, der er mere almengyldig end anekdoten selv. Ordet anekdote (på græsk: anekdoton (ἀνέκδοτον), ”ikke offentliggjort", egentlig ”ikke givet ud”) betød oprindelig noget, der ikke er offentliggjort, og som bliver overleveret mundtligt. Udtrykket stammer fra den østromerske historieskriver Procopius (ca. 500 – efter 565), der skrev om den østromerske kejser Justinian 1. (483-565). Han udgav en bog med titlen “Anekdoter” (Ἀνέκδοτα), undertiden oversat som “Hemmelig historie”, der handler om de hemmelige historier og intriger i kejserens private liv. Bogen blev ikke udgivet i Procopius´ samtid - først i 1623. Anekdoter kan både omhandle virkelige og opdigtede hændelser. De bliver dog præsenteret som om de omhandler en virkelig hændelse med faktisk eksisterende personer, og som regel på et identificerbart sted. Et eksempel på en anekdote er følgende: Verdenserobreren Alexander den Store mødte engang den kyniske filosof Diogenes, der levede et enkelt, nøjsomt liv og boede i en tønde. Alexander spurgte ham: 'Har du et ønske, som jeg kan opfylde?' Diogenes svarede: 'Ja. Flyt dig lidt, så solen kan skinne på mig.' Anekdoten findes i mange versioner. De fleste versioner bygger på Plutarchs (ca. 45 - 120 e.Kr.) beretning, men den historiske sandhed er tvivlsom. Det er usandsynligt, at Alexander og Diogenes nogensinde har mødt hinanden. Anekdoten illustrerer forskellen mellem verdenserobreren, der er fuldt bevidst om sin magt, rigdom og ære, og den kyniske filosof, der kun har foragt til overs for disse værdier, og som lægger vægt på de enkle værdier. Dermed har den en pointe, der peger ud over anekdoten selv, og som er uafhængig af, om den er historisk sand. Anekdoten er altså sikkert uhistorisk. Andre anekdoter kan dog godt have en historisk kerne. Se også Vittighed Lignelse Referencer Litteratur Sprogforskning

2432

https://da.wikipedia.org/wiki/Salto%20del%20Angel

Salto del Angel

Salto del Angel () er vandfald beliggende i delstaten Bolívar sydøstlige del af Venezuela på bjerget Auyantepui (2.450 moh.). Vandfaldet er verdens højeste med et fald på 979 meter og et frit fald på 807 m. Vandfaldet ligger i Canaima nationalpark, der kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 1994. Vandfaldet var længe kendt af indianerne i regionen, men dets officielle opdagelse bliver stadig diskuteret. Nogle historikere tilskriver det til den spanske opdagelsesrejsende og guvernør i 15 og 1600-tallet, "Fernando de Berrio". Andre opfatter at den spanskfødte kaptajn i den venezuelanske flåde, Felix Cardona Puig, i 1927, sammen med den spanske opdagelsesrejsende Juan Maria Mundo Freixas, var de første europæere, der opdagede vandfaldet. Cardonas artikler og kort tiltrak den eventyrlystne amerikanske pilot Jimmie Angels nysgerrighed. Angel kontaktede Cardona og overfløj vandfaldet den 21. maj 1937. I september samme år insisterede Jimmie Angel på at lande på toppen af Auyantepui, under landingen forulykkede flyet, så Cardona måtte redde besætning. Siden har vandfaldet været kendt som eller . Den første opdagelsesrejsende der nåede floden, som føder vandfaldet, var den lettiske opdagelsesrejsende Aleksandrs Laime. Han besteg Auyan-Tepui i 1955 og navngav floden efter den lettiske flod Gauja. Det oprindelige navn på pemón er "Kerep" er stadig meget udbredt. Navne kontrovers Venezuelas tidligere præsident Hugo Chávez foreslog at ændre vandfaldets navn til "Kerepakupai-Meru", som det hedder blandt urbefolkningen på pemón. Kilder Eksterne henvisninger Canaima nationalpark Vandfald

2435

https://da.wikipedia.org/wiki/Halsbet%C3%A6ndelse

Halsbetændelse

Halsbetændelse (lat: pharyngo-tonsillitis, tonsillitis eller pharyngitis) er en akut betændelse typisk i svælget (pharynx). Der kan også være betændelse i mandlerne (tonsillerne). Halsbetændelse er i langt de fleste tilfælde forårsaget af vira. I ca. 30% af tilfældene skyldes halsbetændelse bakterier som f.eks. streptokokker. Bakteriel halsbetændelse behandles med antibiotika, typisk penicillin. Halsbetændelse kan give høj feber. Oto-rhino-laryngologi Virussygdomme Bakteriesygdomme Adenoviridae

2436

https://da.wikipedia.org/wiki/Angina%20pectoris

Angina pectoris

Angina pectoris (også kendt som hjertekramper, brystsmerter, iskæmiske brystsmerter, angina) er betegnelsen for et smertende ubehag i brystet udløst af iltmangel (iskæmi) i hjertet. Smerten beskrives oftest som knugende eller trykkende og befinder sig lige bag ved brystbenet (sternum) og kan eventuelt stråle ud i venstre arm og nakke, samt om i ryggen mellem skulderbladene. Angina pectoris skyldes, at der ikke kommer blod med ilt nok til hjertemusklen. Den manglende blodforsyning skyldes oftest forsnævringer af kranspulsårerne f.eks. på grund af åreforkalkning. En sådan forsnævring kan udvikle sig til en egentlig blodprop (akut myokardieinfarkt) og skal derfor altid behandles af en læge. Man skelner mellem stabil og ustabil angina pectoris afhængigt af, om smerterne kommer uprovokerede (ustabil) eller ved bestemte udløsende faktorer (stabil) som fysisk anstrengelse, vrede eller kulde. Behandling Den akutte behandling under anfald består i nitroglycerin som tablet eller spray, der gives under tungen (sublingualt) og eventuelt ilt og morfin som smertelindring. Herefter begynder en behandling, der skal forebygge nye anfald og komplikationer. Behandlingen består i: Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) 75 mg én gang dagligt Blodtrykssænkende behandling enten med beta-blokkere (fx atenolol) eller calciumantagonister (fx verapamil) Langtidsvirkende nitrater (fx Isodur eller Cardopax) Herudover skal patienten tale med sin læge om risikofaktorer og livsstil. Ved svær ustabil angina pectoris kan man vælge en kirurgisk løsning. enten en udvidelse af kranspulsårene som en ballonudvidelse eller en by-pass, hvor den forsnævrede åre udskiftes med en anden åre, som kan tages fra benet. Henvisninger Hansen, Haunsø & Schafflitzky (Red): "Medicinsk kompendium lommebog". Nyt nordisk forlag Arnold Busck, KBH 2005. Hippe, Hippe, Godtfredsen, Godtfredsen & Thomsen (Red): "Akutte medicinske tilstande". FADL's forlag, KBH 2003. Hjertesygdomme Kardiologi

2444

https://da.wikipedia.org/wiki/Angola

Angola

Angola (officielt: Republikken Angola; ) er en suveræn stat i Centralafrika. Landet grænser op til Namibia, den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo og Zambia. Det har et areal på og et befolkningstal på indbyggere. Hovedstaden er Luanda, der har 3 millioner indbyggere. Landet var en portugisisk koloni indtil 1975. Fra 1961 påbegyndte frihedsbevægelsen MPLA et oprør, efterfulgt af FNLA og UNITA. I november 1975 blev Angola uafhængigt, og MPLA gjorde landet til et kommunistisk et-parti-diktatur. Samtidig brød der stridigheder ud mellem MPLA på den ene side og FNLA og UNITA på den anden, stridigheder der udviklede sig til en blodig borgerkrig. Fra starten havde konflikten mellem MPLA og FNLA/UNITA stærke ideologiske overtoner. MPLA blev under den kolde krig støttet af Sovjetunionen og Cuba. FNLA og senere UNITA blev støttet af USA og Sydafrika. Det første forsøg på en fredsslutning indledtes i 1991. Der blev afholdt valg, som MPLA vandt, og Unita genoptog herefter den væbnede kamp. Der blev igen i 1994 forsøgt en fred med Lusakaaftalen. FN-soldater blev indsat for at underbygge aftalen, men der blev aldrig opnået ro i landet. I 1998 brød aftalen fuldstændig sammen. UNITAs leder Jonas Savimbi blev dræbt i februar 2002, og en ny fredsproces blev indledt i april 2002. Aftalen bygger på Lusakaaftalen og medførte, at mange af Unitas soldater er blevet integreret i Angolas hær, FAPLA. De øvrige soldater befinder sig i særlige lejre. Landet er præget af de store ødelæggelser efter borgerkrigene, og det anslås, at cirka 4 millioner af dets 14 millioner indbyggere er internt fordrevne flygtninge. Landet står derfor over for et meget stort opbygningsarbejde. Geografi Angola har et areal på . Administrativ inddeling Angola er inddelt i 18 provinser (provincias) og 158 distrikter (municipios). Provinserne i Angola er: Demografi Angola har et anslået befolkningstal på indbyggere. Se også Den angolanske borgerkrig Verdens lande Kilder og eksterne henvisninger Lande i Afrika Tidligere portugisiske kolonier Republikker

2448

https://da.wikipedia.org/wiki/Fantastic%20Four

Fantastic Four

De Fantastiske 4, er en amerikansk superheltegruppe, som var starten på det moderne univers i Marvel Comics. Medlemmer af gruppen inkluderer Mister Fantastic, Invisible Woman, Human Torch, og The Thing, mens She-Hulk og Silver Surfer, også har været medlemmer. Skurke inkluderer Doctor Doom, og Galactus. Flere af gruppens medlemmer har også været med i Avengers. Serien blev skabt i 1961, af Stan Lee og Jack Kirby, og har dannet grundlag for tre filmatiseringer, og en række tegnefilm. I Danmark blev heltene til De Fantastiske 4, men som alt andet Marvel blev det i 1999 til det engelske navn, Fantastic Four. Desuden har der også været bragt historier med gruppen i hæfter som Edderkoppen, Dæmonen, Hævnerne og Mega-Marvel. Tegneseriefigurer Superhelte

2449

https://da.wikipedia.org/wiki/X.25

X.25

x.25 er i IT-terminologi en standardiseret metode til pakkeformidlet datakommunikation. Hastigheden er på 64 Kbps. Kilder/henvisninger Datatransmission

2450

https://da.wikipedia.org/wiki/X.400

X.400

x.400 er i IT-terminologi en ITU- og ISO-standard for e-mailadressering. x.400 er et mindre hyppigt brugt alternativ til SMTP-protokollen.Lag 7 i OSI-modellen. Standarden understøtter flere forskellige transportmetoder, som for eksempel Ethernet, TCP/IP og x.25. Kilder/henvisninger Lexopen Datanet

2451

https://da.wikipedia.org/wiki/X.500

X.500

x.500 er i IT-terminologi en ITU- og ISO-standard for e-mailadressering. x.500 er en hierarkisk katalogtjeneste med forskellige niveauer til forskellige informationstyper som for eksempel land eller organisation. X.500 er et stykke middleware. Eksterne kilder Lexopen : Understanding X.500: The directory af David Chadwick, 1996 1 , ISO-standarder Informationskataloger

2453

https://da.wikipedia.org/wiki/1964

1964

Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 Se også 1964 (tal) Begivenheder Januar 4. januar – Pave Paul 6. besøger som den første pave Israel. 6. januar – Fra det danske og det græske hof bliver det officielt meddelt, at brylluppet mellem prinsesse Anne-Marie og kronprins Konstantin finder sted til januar næste år. 11. januar – Den amerikanske militærkirurg Luther Terry offentliggør en rapport, som dokumenterer, at cigaretrygning er sundhedsskadeligt. 16. januar – Københavns Borgerrepræsentation vedtager et forbud mod rygning i hovedstadens spor­vogne og busser i de tilfælde, hvor der ikke kan skærmes af for ikke-rygere. 16. januar – Sædelighedspolitiet rejser pornografisigtelse mod forlaget Thaning & Appel for at have udgivet den over 200 år gamle bog Fanny Hill. Februar 6. februar - England og Frankrig bliver enige om at bygge en tunnel under Kanalen 11. februar - Kampe mellem Grækenland og Tyrkiet begynder på Cypern Marts 6. marts - 23-årige prins Konstantin udråbes til hellenernes konge efter faderens død 9. marts - den første Ford Mustang forlader samlebåndet 14. marts - Jack Ruby bliver dømt til døden for mordet på Lee Harvey Oswald 19. marts - Efter flere års arbejde indvies biltunnelen ved Col du Grand-Saint-Bernard mellem Schweiz og Italien 21. marts – for første gang afholdes Eurovision Song Contest i København, Danmark. Showet blev afholdt i Tivolis Koncertsal, og Italien vandt med sangen "Non ho l'età" af Gigliola Cinquetti 31. marts - den brasilianske general Olímpio Mourão Filho beordrer sine tropper mod Rio de Janeiro, og indleder et statskup i landet April 2. april - Sovjetunionen opsender rumfartøjet Zond 1 med kurs mod Venus. 4. april – De første 5 pladser på USA's single hitliste indtages af The Beatles. 17. april - Ford Mustang præsenteres for første gang 24. april – Den lille havfrue har fået hovedet savet af i nattens løb 26. april – Tanzania dannes ved en samling af Tanganyika og Zanzibar 29. april - den hollandske prinsesse Irene og den spanske prins Hugo Carlos vies i Rom Maj 14. maj - Nikita Khrusjtjov åbner Aswandæmningen i Egypten Juni 4. juni - den britiske popgruppe The Beatles spiller to koncerter i KB Hallen i København 12. juni - den sydafrikanske anti-apartheid-leder Nelson Mandela idømmes livsvarigt fængsel 12. juni - den svenske oberst Stig Wennerström idømmes livsvarigt fængsel for spionage for Sovjetunionen 16. juni - Sovjetunionens ministerpræsident Nikita Khrusjtjov ankommer på officielt besøg i København sammen med sin hustru og sine tre døtre 21. juni - prøveboringer i Nordsøen viser, at der findes gas under havbunden Juli 1. juli - Tyskland afholder præsidentvalg. August 18. august - Sydafrika bliver udelukket fra de Olympiske Lege på grund af landets apartheid-politik 20. august – Den syv-årige Mona forsvinder omkring Hvidkilde i den såkaldte Mona-sag. September 15. september - den socialistiske avis the Daily Herald lukker og efterfølges af Rupert Murdochs The Sun, som bliver den mest solgte avis i England 18. september – den 18-årige prinsesse Anne-Marie vies i Athen til 23-årige kong Konstantin 2. af Grækenland 20. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen. 21. september - Malta bliver selvstændig i Commonwealth efter 164 års britisk styre. Dagen fejres som Maltas nationaldag 22. september - Slesvigsk Parti ryger ud af det danske folketing, og de tysksindede nordslesvigeres parti er hermed ikke længere repræsenteret i Folketinget 26. september – Eksplosion på Valby Gasværk koster tre arbejdsmænd livet og blæser ruder ud helt op til fem kilometer væk fra gasværket. Efterfølgende er der rapporteret om katastrofelignende tilstande i både Vanløse, Vigerslev og Valby, hvor folk blev kastet rundt med møbler i stuerne og biler smadret af teglsten og murbrokker 27. september - Lee Harvey Oswald bliver af Warren-rapporten udpeget som den skyldige i mordet på præsident John F. Kennedy tidligere i 1963. Konklusionen i rapporten er at han arbejdede på egen hånd 29. september - den danske svømmer Greta Andersen svømmer over den Engelske Kanal i ny rekordtid 14 timer og 40 min. Oktober 5. oktober - gennem en tunnel under Berlinmuren lykkes det 57 østberlinere at flygte til Vestberlin. Det er den største flugt siden murens opførelse 10. oktober - Sommer-OL 1964 i Tokyo, Japan, åbnes. 12. oktober - for første gang sendes mere end ét menneske ud i rummet med samme rumfartøj, da Sovjetunionen opsender 3 kosmonauter på én gang med Voskhod 1 14. oktober - Leonid Bresjnev bliver ny generalsekretær i det sovjetiske kommunistparti og dermed leder af Sovjetunionen efter Nikita Khrusjtjov. 24. oktober – Zambia bliver selvstændigt. 16. oktober – Kina foretager sin første atomprøvesprængning November 2. november - Kronprins Faisal af Saudi-Arabien proklameres som ny konge af landet, efter at hans broder Saud er afsat. 3. november – Lyndon B. Johnson vinder præsidentvalget i USA. Født Januar 3. januar - Kim Mortensen, dansk folketingspolitiker. 4. januar – Mek Pek, dansk sanger. 6. januar − Stefan Fjeldmark, dansk tegnefilmsinstruktør. 7. januar – Peter Frödin, dansk skuespiller. 7. januar – Nicolas Cage, amerikansk skuespiller. 17. januar - Michelle Obama, amerikansk præsidentfrue. 24. januar - Thomas Winkler, dansk diplomat. Februar 5. februar - Laura Linney, amerikansk skuespillerinde. 16. februar - Christopher Eccleston, engelsk skuespiller. 18. februar - Matt Dillon, amerikansk skuespiller. 19. februar - Jennifer Doudna, amerikansk biokemiker. Marts 7. marts - Bret Easton Ellis, amerikansk forfatter. 9. marts - Juliette Binoche, fransk skuespillerinde. 10. marts - Prins Edward af Storbritannien, britisk prins. 11. marts - Vinnie Paul Abbott, amerikansk heavy metal-trommeslager (død 2018). 13. marts - Lars Olrik, dansk forfatter og journalist. 16. marts - Quinton Hoover, amerikansk illustrator (død 2013). 17. marts - Rob Lowe, amerikansk skuespiller. 21. marts – Jesper Skibby, dansk professionel cykelrytter. 30. marts – Ian Ziering, amerikansk skuespiller. April 3. april - Bjarne Riis, tidligere dansk cykelrytter og ejer af cykelholdet CSC. 6. april - David Woodard, amerikansk dirigent og forfatter. 7. april - Russell Crowe, newzealandsk-australsk skuespiller. 17. april − Torben Forsberg, dansk filmfotograf. 20. april – Andy Serkis, engelsk skuespiller. 25. april – Hank Azaria, amerikansk skuespiller (The Simpsons). Maj 1. maj – Peter Skaarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti. 6. maj – Lars Mikkelsen, dansk skuespiller. 13. maj – Stephen Colbert, amerikansk talk show-vært. 15. maj – Lars Løkke Rasmussen, dansk statsminister (Venstre). 26. maj – Lenny Kravitz, amerikansk guitarist og sanger. Juni 2. juni - Gregers Brinch, dansk komponist. 15. juni – Michael Laudrup, dansk fodboldtræner. 15. juni – Courteney Cox, amerikansk skuespillerinde. 19. juni - Boris Johnson, britisk politiker. 22. juni - Dan Brown, amerikansk forfatter. 22. juni - Amy Brenneman, amerikansk skuespillerinde. 30. juni – Prinsesse Alexandra, ex-kone til Prins Joachim. Juli 3. juli – Yeardley Smith, amerikansk skuespillerinde (The Simpsons). 4. juli – Edi Rama, albansk politiker og billedkunstner. 9. juli – Courtney Love, amerikansk rockmusiker og skuespillerinde. 26. juli – Sandra Bullock, amerikansk skuespillerinde. 28. juli - Jesper Dahl Caruso, dansk journalist og redaktør (død 2020). August 2. august – Mary-Louise Parker, amerikansk skuespillerinde. 3. august – Abhisit Vejjajiva, thailandsk politiker. 6. august – Sara Blædel, dansk forfatter og journalist. 8. august – Giuseppe Conte, italiensk politiker. 22. august – Mats Wilander, svensk tennisspiller. September 2. september – Keanu Reeves, canadisk skuespiller. 7. september – Eazy-E, (Eric Lynn Wright) amerikansk hip hop/rapper (død 1995). 19. september – Trisha Yearwood, amerikansk sangerinde. 28. september – Janeane Garofalo, amerikansk skuespillerinde. 30. september – Henrik Sartou, dansk teaterinstruktør (død 2005). 30. september – Monica Bellucci, italiensk skuespillerinde. Oktober 3. oktober – Clive Owen, engelsk skuespiller. 9. oktober – Guillermo del Toro, mexikansk filminstruktør. 20. oktober – Kamala Harris, amerikansk vicepræsident. 24. oktober - Serhat, tyrkisk sanger, producer og tv-vært. 25. oktober – Kevin Michael Richardson, amerikans skuespiller November 3. november – Paprika Steen, dansk skuespillerinde og filminstruktør. 11. november – Philip McKeon, amerikansk skuespiller (død 2019). 11. november – Calista Flockhart, amerikansk skuespillerinde. 16. november – Diana Krall, canadisk jazzmusiker. 24. november – Conleth Hill, nordirsk skuespiller. December 4. december – Marisa Tomei, amerikansk skuespillerinde. 8. december – Teri Hatcher, amerikansk skuespillerinde. 13. december – Hide, japansk musiker (død 1998). 18. december – Steve Austin, amerikansk skuespiller. 23. december – Eddie Vedder, amerikansk sanger og musiker. 29. december – Katrine Marie Guldager, dansk forfatter. Dødsfald Januar 7. januar – Ingeborg Steffensen, kgl. dansk operasanger (født 1888). 8. januar – Julius Raab, østrigsk politiker og forbundskansler (født 1891). 15. januar – Jack Teagarden, amerikansk jazzmusiker (født 1905). 18. januar – Aug. F. Tams, dansk direktør og virksomhedsgrundlægger (født 1889). 18. januar – Jørn Jeppesen, dansk skuespiller (født 1919). 26. januar – Grete Klitgaard, dansk sanger (født 1934). 29. januar – Alan Ladd, amerikansk skuespiller (født 1913). Februar 16. februar – Kai Jensen, dansk domprovst og biskop (født 1899). Marts 5. marts – Erik Appel, dansk højskolemand og politiker (født 1880). 10. marts – Fritz Bruun-Rasmussen, dansk biskop, politiker og minister (født 1870). 23. marts – Peter Lorre, ungarsk skuespiller (født 1904). 27. marts – Emil Reesen, dansk kapelmester og komponist (født 1887). 31. marts – Hedvig Collin, dansk maler og illustrator (født 1880). April 5. april – Øjvind Winge, dansk arvelighedsforsker og botaniker (født 1886). 14. april – Søren Vig-Nielsen, dansk arkitekt (født 1876). 14. april - Rachel Carson, amerikansk zoolog (født 1907). 24. april – Gerhard Domagk, tysk læge og nobelprismodtager (født 1895). Maj 1. maj - Marcel Rasmussen, dansk grafiker (født 1913). 21. maj – James Franck, tysk fysiker og nobelprismodtager (født 1882). 29. maj – Alex Suhr, dansk skuespiller (født 1898). Juni 5. juni – Lauge Koch, dansk geolog, polarforsker og professor (født 1892). Juli 1. juli – Arvid Müller, dansk manuskript- og tekstforfatter (født 1906). 14. juli – Prins Axel, dansk prins (født 1888). August 12. august – Ian Fleming, engelsk forfatter (født 1908). 17. august – Jon Iversen, dansk filminstruktør (født 1889). September 18. september – Sean O'Casey, irsk forfatter og dramatiker (født 1880). 19. september – Axel Kjerulf, dansk komponist, musikkritiker og forfatter (født 1884). 25. september – Rasmus Christiansen, dansk skuespiller (født 1885). 27. september – Arild Rosenkrantz, dansk maler og billedhugger (født 1870). 28. september – Harpo Marx, amerikansk komiker og skuespiller (født 1888). Oktober 9. oktober – Paul Diderichsen, dansk sprogforsker (født 1905). 10. oktober – Eddie Cantor, amerikansk skuespiller og komiker (født 1892). 15. oktober - Cole Porter, amerikansk sangskriver og komponist (født 1891). 19. oktober – Ebbe Schwartz, dansk fodboldleder (født 1901). 20. oktober – Herbert Hoover, amerikansk præsident (født 1874). 21. oktober – Per Buckhøj, dansk skuespiller (født 1902). 21. oktober – Carl Johan Hviid, dansk skuespiller (født 1899). November 1. november – Sture Lagerwall, svensk skuespiller og instruktør (født 1908). 6. november – Hans von Euler-Chelpin, tysk-svensk biokemiker og nobelprismodtager (født 1873). 12. november – Rickard Sandler, svensk politiker og statsminister (født 1884). 26. november – Bodil Ipsen, dansk skuespiller (født 1889). December 11. december – Sam Cooke, amerikansk sanger (født 1931). 15. december – C.J. Hambro, norsk politiker, forfatter, journalist og præsident (født 1885). 16. december – Johannes Fønss, dansk operasanger (født 1884). 17. december – Victor Franz Hess, østrigsk-amerikansk fysiker og nobelprismodtager (født 1883). 21. december – Carl Van Vechten, amerikansk forfatter og fotograf (født 1880). Nobelprisen Fysik – Charles Hard Townes, Nikolaj G. Basov & Aleksandr M. Prokhorov Kemi – Dorothy Crowfoot Hodgkin Medicin – Konrad Bloch, Feodor Lynen 14. oktober - Martin Luther King modtager som den yngste hidtil Nobels fredspris.Fred – Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper 22. oktober - Jean-Paul Sartre tildeles nobelprisen i litteratur - men afslår at modtage den Sport 2. juli "Gentleman" Chris Christensen forsøger i en alder af 38 år at genvinde europamesterskabet i mellemvægt i en kamp i Forum i København mod den tredobbelte OL-guldvinder László Papp, men bliver stoppet i kampens 4. omgang 10. oktober - Sommer-OL 1964 i Tokyo, Japan, åbnes Esbjerg fB bliver pokalmestre i fodbold Jacques Anquetil vinder Tour de France 3. december - Brøndby IF bliver grundlagt B 1909, Odense dansk mester i fodbold Musik 7. februar - The Beatles ankommer på deres første besøg i USA til Kennedy Airport i New York City, hvor de modtages af 10.000 begejstrede fans 9. februar – The Beatles optræder for første gang på amerikansk TV, da gruppen deltager i det amerikanske TV-program The Ed Sullivan Show. Gruppens optræden ses af mere end 73 million seere og slår alle hidtidige seerrekorder The Beatles spiller i KB Hallen 23. september - premiere i New York på musicalen Spillemand på en tagryg Film 15. marts - Richard Burton blev viet til Elizabeth Taylor i Montreal 13. april - Sidney Poitier vinder Oscar for bedste mandlige hovedrolle som første sorte skuespiller Don Olsen kommer til byen Majorens oppasser Sommer i Tyrol En nævefuld dollars instrueret af Sergio Leone TV-serier Den originale TV-spille-serie Familien Addams Eksterne henvisninger 64 Artikler om enkelte år

2456

https://da.wikipedia.org/wiki/Ordbog%20over%20det%20danske%20Sprog

Ordbog over det danske Sprog

Ordbog over det danske Sprog (ODS) er et værk, som detaljeret gør rede for det danske sprog i perioden 1700-1955. Der blev udgivet 28 bind fra 1919 til 1956 og fem supplementsbind fra 1992 til 2005. Værket blev grundlagt da professor Verner Dahlerup i 1881 begyndte en ordindsamling, og blev i 1915 overdraget til Lis Jacobsen, der gennemførte organiseringen af udgivelsen via Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ODS har visse afgrænsninger: fagudtryk, dialektale opslagsord og slang. Ordbog over det danske Sprog i 28 bind har siden november 2005 kunnet læses på nettet som en del af projektet ordnet.dk. Det har kunnet lade sig gøre takket være et års arbejde af tyve omhyggelige kinesiske eksperter fra et firma i Nanjing. De har – uden at kunne dansk – skrevet de mange tusinde sider to gange og konfereret. Selve digitaliseringsmodellen bygger på erfaringer fra Tyskland ved digitaliseringen af den tyske nationalordbog Deutsches Wörterbuch for omkring 800.000 kr. . Se også Den Danske Ordbog Videnskabernes Selskabs Ordbog Litteratur Axel Andersen, Danske opslagsværker, kap. 1-9, Gad, 1970-74. (Danmarks Biblioteksskoles skrifter, 4). . Henvisninger Ekstern henvisning Ordbog over det danske Sprog Ordbøger Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

2457

https://da.wikipedia.org/wiki/Albanerinde

Albanerinde

En albanerinde er inden for kunst oftest en kvinde, der kommer fra området omkring Albanosøen ved Rom. Albanerinder var ifølge litteraturen de danske kunstneres foretrukne modeller i guldalderen 1800-1850, hvor mange danske arbejdede i Rom. Albanerinderne udmærkede sig ved deres skønhed. Et er Albert Küchler's hovedværker er Italienerinden (Albanerinde) der hænger på Ny Carlsberg Glyptotek. Vilhelm Marstrand malede En Albanerinde i Karnevalstiden. Om 1800-talsdigeren Christian Winther i Rom skrives at han "forærede en underskjøn Albanerinde, som han var forelsket i, en Vinhave til Erindring". I Vilhelm Bergsøes Fra Piazza del Popolo finder man følgende beskrivelse af en kvinde: Ordbog I supplementet til Ordbog over det danske Sprog (ODS) oplyses det, at en "Albanerinde" betyder 'kvinde fra Albanien', og man spørger uvægerligt om grunden til at de var til rådighed i Rom. Forklaringen er en helt anden: I nærheden af Rom ligger søen Lago Albano og bjergene Colli Albani med byen Albano. Tidligere talte man om "Albanersøen" og "Albanerbjergene" – vistnok i efterligning af tysk sprogbrug. ODS har altså overset at albanerinde også (og vel hyppigst) betyder 'kvinde fra Albano med omegn'. Se også Albert Küchler, herunder om et billede af Christian Winthers kæreste, som undertiden kaldes albanerinde, undertiden italienerinde. Henvisning Ord og vendinger

2459

https://da.wikipedia.org/wiki/Peder%20Pavels

Peder Pavels

Peder Pavels (1769-1855) var en norsk præst, som i 1796-1797 var orlogspræst på den dansk-norske fregat Thetis, da denne med Lorentz Fisker som chef foretog et ni måneders togt fra København til Middelhavet og retur. Som passager medførte Thetis den unge billedhugger Bertel Thorvaldsen, som efter at have vundet alle Det Kongelige Danske Kunstakademis præmier havde modtaget et stipendium til tre års videre studium i Rom. Hans rejse dertil kom til at tage syv måneder, hvoraf en væsentlig del tilbragtes ved eller på Malta. I 1995 blev en uudgivet dagbog, ført af Pavels under togtet, fundet i Oslo. Den blev grundlag for en illustreret bog som udkom i 200-året for Thorvaldsens rejse. Kilde/henvisninger Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit: Based on the unpublished diary of Peder Pavels (Malta & Copenhagen, 1996). Præster fra Norge

2465

https://da.wikipedia.org/wiki/Aniara%20%28opera%29

Aniara (opera)

Aniara, opera af Karl-Birger Blomdahl, komponeret i 1958, baseret på Harry Martinsons digtning af samme navn. Handlingen udspiller sig i rumskibet Aniara på vej til Mars. Kilder/henvisninger Lexopen Operaer på svensk

2467

https://da.wikipedia.org/wiki/Anilin

Anilin

Anilin (eller phenylamin eller aminobenzen) med molekylformlen C6H5NH2 er en organisk forbindelse som er en primær aromatisk amin, der består af en benzenring og en aminogruppe. Kilder/henvisninger Lexopen Phenylforbindelser Baser

2474

https://da.wikipedia.org/wiki/Animisme

Animisme

Animisme eller naturbesjæling er den religiøse overbevisning at dyr, planter og for nogle også ikke levende objekter og fænomener, inderholder en spirituel essens, også kaldt ånd eller sjæl. Animisme er også troen på at der ikke er separation af den åndelige verden og fysiske verden. Animisme omfatter også abstrakte koncepter som ord har magisk betydning, og ting har sande navne. Animisme tillægges en lang række religioner, som shintoisme, serer, hinduisme, buddhisme, jainisme, panteisme, hedenskab, og nyhedenskab. Animisme bruges også til at beskrive den almindelige verdensopfattelse blandt jægere og samlere samfund. Animistisk verdenssyn deles også af dele af new age bevægelsen. Hvor begrebet animisme fortsat anvendes hyppigt i nyhedenske og new age miljøer, er brugen af begrebet inden for den moderne religionsvidenskab ikke længere almindeligt, da animisme ses som en forsimplet og forældet måde at beskrive naturfolks religioner, på linje med ideer om såkaldt primitiv religion og animatisme. Antropologi Ordet kommer af det latinske ord ”animus” (sjæl, åndedræt, livskraft, mod og passion). Ordet er introduceret og defineret af Georg Ernst Stahl og Edward Burnett Tylor. Stahl mener at "dyrelivet er produceret af en immateriel sjæl." og Tylor kalder Animisme "en idé om gennemtrængende kraft af liv og vilje i naturen". Især Tylor var af den opfattelse at et samfunds udviklingsstadier afspejles i de religiøse forestillinger, hvor udviklingen formodes at gå fra animisme over polyteisme til monoteisme. Det betyder at han opfattede jægere og samlere samfund som laverestående, fordi de ikke var nået videre i deres spirituelle udvikling, i modsætning til de højere udviklede englændere. Animisme og Panteisme Animisme og Panteisme minder meget om hinanden, fordi de begge opfatter verden som værende spirituel af natur og indeholdende spirituel essens. Det er dog 2 forskellige verdens opfattelser, Animisme fokuserer på at ting har en individuel sjæl, i Panteisme deler alting den spirituelle essens. Magiske ord og sande navne En populær opfattelse i animisme er ideen om at ord har magisk kraft i sig selv, og at ting og væsner har særlige sande navne, som giver særlig kraft, hvis man kender eller udtaler dem. Det er et gennemgående tema i mange religioner at gud eller guderne havde særlige hellige navne som var forbeholdt særligt indviede personer. Og anvendelsen af sande navne havde en særlig kraft. Et andet almindeligt tema i mange religioner er skabelsen gennem det talte ord, hvor guden taler ting til at eksistere. Konceptet har til alle tider været populært, fra gamle myter og folkeeventyr, til den nyere fantasy genre. Se også Religion Åndetro Referencer Filosofi Spiritualitet Parapsykologi

2481

https://da.wikipedia.org/wiki/Anl%C3%A6g

Anlæg

Anlæg har flere betydninger: Anlæg (konstruktion) Anlæg (biologi) Anlæg (musik) - forstærker anlæg til musik Se også Park – et stort havelignende anlæg

2489

https://da.wikipedia.org/wiki/Anna%20%28m%C3%B8nt%29

Anna (mønt)

En anna var en indisk mønt, der i værdi var lig 1/16 rupee. Møntfoden brugtes også i Irak i perioden mellem løsrivelsen fra Det Osmanniske Rige 1915/16 til selvstændigheden i 1932. Møntenheder

2492

https://da.wikipedia.org/wiki/Anneks

Anneks

Et anneks er en tilbygning eller filial. Ordet bruges også om et sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst. Bygningsdele

2498

https://da.wikipedia.org/wiki/Anno

Anno

Anno betyder "år" på latin. Fx "Anno 1642 indviedes Rundetårn". Anno Domini "I det Herrens år" er første gang anvendt i 532 af munken Dionysius Exiguus (470- 544). Det forkortes "A.D." eller "AD". I dag bruges "anno" i forbindelse med årstal for grundlæggelse, etablering, stiftelse etc. Det brugtes ved datering af bøger, inskriptioner, huse m.m. Nogle gange var årstallet skrevet med romertal. Se også Annum Årstal Tid

2499

https://da.wikipedia.org/wiki/Anno%20Domini

Anno Domini

Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr. At angive årene i forhold til Kristi fødsel blev udtænkt af munken Dionysius Exiguus i år 525. Siden i hvert fald begyndelsen af det 19. århundrede har man også brugt betegnelserne Efter Vor Tidsregning (e.v.t.) og Før Vor Tidsregning (f.v.t.) (altså uden explicit henvisning til Kristus). På engelsk findes tilsvarende betegnelser Common Era (CE) og Before Common Era (BCE). Se også Anno Henvisninger Tid

2505

https://da.wikipedia.org/wiki/Annuitet

Annuitet

Annuitet er en fællesbetegnelse for lån og opsparingsformer, der arbejder med en fast størrelse af betalinger henholdsvis af ydelser (summen af afdrag og renter) og til opsparing. Ved annuitetslån betaler låntager et fast beløb (annuitetsydelsen eller blot annuiteten) på hver terminsdato. Beløbet dækker både renter og afdrag på gælden. I starten vil størstedelen af beløbet være renteomkostninger, men en stadigt større del af beløbet vil med tiden blive afdrag på gælden. Annuitetslån anvendes typisk ved huskøb. Realkreditinstitutternes annuitetsobligationer modsvarer puljer af annuitetslån ydet gennem en vis periode. Selvom lånene er annuiteter, er obligationernes samlede betalingsrække, som modsvarer ydelser fra lånene, normalt ikke en annuitet, da lånene ikke alle er ydet på samme tidspunkt og derfor har udløb på forskellige tidspunkter. Annuitetsopsparing er en opsparingsform, hvor der hver termin indsættes et beløb på en konto til en given rente. Opsparingen vil vokse hurtigere med tiden. Annuitetsformlen Der er en simpel sammenhæng mellem størrelsen af en annuitets faste betalinger og nutidsværdien heraf. Med konventionen, at betalinger sker ved udgangen af en termin, findes nutidsværdien PV ved: hvor er annuitetens faste betaling, er den faste terminsrente diskonteringsrente og antallet af terminer. I praksis, fx ved realkreditlån, justeres beregningen for en første og sidste periode, der ikke er en hel termin, kaldet en skæv termin. Skæve terminer anvendes, når det ønskes, at terminsdatoerne kan lægges på bestemte kalenderdage, fx den første i hvert kvartal, selvom lån eller indlån etableres på en dato, der ikke selv er en sådan dato. Den første, skæve termin løber da fra etableringen til den første terminsdato. Beregning I Microsoft Excel, OpenOffice.org Calc og en række tilsvarende programmer findes den viste formel for beregning af nutidsværdien af en annuitet som funktionen PV, mens beregning af annuitetsydelsen kan ske ved funktionen PMT. Se også Lån Erhvervsøkonomi

2508

https://da.wikipedia.org/wiki/Anode

Anode

En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ind i udefra (har anodefunktion) eller er designet til at løbe ind i udefra, kaldes en anode. Ordet blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday. Betegnelserne anode og katode anvendes også for elektroder hørende til elektronrør og ensrettende halvlederdioder, hvor strømmen kun kan gå i en retning. Her kan strømmen kun gå fra anode til katode. Kilder/referencer Se også Katode Pol (elektrisk) Elektroder

2518

https://da.wikipedia.org/wiki/Anomaly

Anomaly

Anomaly er en engelsk stavemåde for anomali. Anomaly har flere betydninger: Anomaly (dansk metalband) – dansk band Anomaly (amerikansk rockgruppe) – amerikansk gruppe, anomaly betyder abnormitet Anomaly (maltesisk musikgruppe) – maltesisk gruppe

2535

https://da.wikipedia.org/wiki/Ansigt%20%28flertydig%29

Ansigt (flertydig)

Ansigt har flere betydninger: Ansigt – betegnelsen for forsiden af menneskets hoved. I overført betydning: At være nogens ansigt udadtil; frontfigur, f.eks. for et firma eller en forening. Se også facade, fjæs, fysiognomi, hoved, maske, mine, åsyn.

2542

https://da.wikipedia.org/wiki/Anstandsjagt

Anstandsjagt

Ved anstandsjagt anbringer jægeren sig et sted, hvor han forventer at byttet kommer forbi. Han kan være kamoufleret eller sidde i skjul, måske ligefrem i et "hochsitz". Hochsitzen som på billedet er dog ikke lovligt i Danmark, her må man kun bruge hochsitz der ikke er mobile. Jagt

2552

https://da.wikipedia.org/wiki/Antarktis

Antarktis

Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt. Antarktis blev opdaget i slutningen af januar 1820. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer. Nordmanden Roald Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911 efter et kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert F. Scott. Etymologi Antarktis kommer fra som betyder 'modsat bjørnen'. De gamle grækere kunne se stjernebilledet Lille Bjørn med Nordstjernen mod nord og kaldte det område der måtte være mod nord for Arktikos (Arktis). Græskkyndige har i nyere tid defineret navnene som betegnelser for Nord- og Sydpolen. Historie Troen på eksistensen af et Terra Australis - et enormt kontinent langt syd på kloden som "balancerer" de nordlige lande i Europa, samt Asiaen og Nordafrika - har eksisteret siden Ptolemaios' tid (1. århundrede e.Kr.), som fremlagde idéen om at bevare symmetrien for alle kendte landområder i verden. Fremstillinger af et stort sydlig landområde var almindelig på kort som Piri Reis-kortet fra Det Osmanniske Rige i begyndelsen af det 16. århundrede. Endnu henimod slutningen af det 17. århundrede, efter at opdagere fandt ud af at Sydamerika og Australien ikke var en del af myten om "Antarktis", troede geografer, at kontinentet var meget større end dets faktiske størrelse. Det er generelt accepteret, at den russiske ekspedition i 1820 ledet af Michail Lazarev og Fabian Gottlieb von Bellingshausen var den første, som bekræftede kontinentets eksistens. Imidlertid forblev kontinentet for det meste forsømt gennem resten af det 19. århundrede på grund af stedets ugæstmilde miljø, isolation og mangel på ressourcer. Antarktis-traktaten blev underskrevet i 1959 af tolv lande; nu er der 45 lande, som har tiltrådt traktaten. Denne traktat forbyder militære aktiviteter og minedrift efter mineraler og støtter videnskabelig forskning, samt beskytter kontinentets økologiske zone. Igangværende eksperimenter bliver udført af over 4.000 forskere af forskellige nationaliteter og inden for forskellige forskningsområder. Geografi Asymmetrisk centreret omkring sydpolen og hovedsageligt syd for sydpolarcirklen er Antarktis det sydligste kontinent i verden. Den 84. sydlige breddekreds og breddekredsene 85, 86, 87, 88, 89 ligger alle på Antarktis. Det er helt omgivet af Sydpolarhavet, der dog hænger sammen med det sydlige Atlanterhav, Stillehav og indiske Ocean. Kontinentet dækker mere end 14 millioner km², hvilket gør det til det 5. største kontinent i verden. Kystlinjen strækker sig over 17.968 kilometer og er næsten helt isdækket, denne tabel viser fordelingen i procent: Det Antarktiske kontinent er delt af de Transantarktiske bjerge nær de landområder, der deler Rosshavet og Weddellhavet. Området vest for Weddell og øst for Ross kaldes Vestantarktis (incl. Antarktiske halvø), mens den resterende del kaldes Østantarktis, da de næsten korresponderer med den Østlige og Vestlige Halvkugle i forhold til meridianen ved Greenwich. Omkring 98% af kontinentet er dækket af indlandsis, og den gennemsnitlige tykkelse af denne iskappe er mere end 1,6 kilometer; hvilket udgør 90% af den samlede mængde af is på Jorden og 70 % af ferskvandet. Hvis alt dette smeltede og løb i ud i havet, ville havoverfladen stige med mindst 60 meter. I størstedelen af de indre regioner af kontinentet er nedbørsmængden relativt lav, helt ned til 20 mm om året. Sådanne områder kaldes polarørken. Dannelsen af Antarktis’ iskappe startede mellem Eocæn og Oligocæn, da atmosfærens CO2 indhold faldt drastisk, hvilket bl.a. forårsagede at temperaturen faldt. I den sidste mellemistid for omkring 120.000 år siden smeltede en del af Antarktis’ iskappe, og den globale vandstand steg 10m over det nuværende niveau. Vinson Massif er det højeste punkt i Antarktis på 4.892 meter og befinder sig i Ellsworth-bjergkæden. Selvom kontinentet er hjemsted for flere vulkaner, er det Mount Erebus, der med sikkerhed er aktiv, og med sin placering på Ross Island, er den sydligste aktive vulkan på Jorden. Andre slumrende vulkaner kan dog potentielt også være aktive, i 1970 var der et udbrud på Deception Island, mens mindre udbrud og lavastrømme er blevet observeret i de senere år. I 2004 blev en undersøisk vulkan opdaget udfor den Antarktiske halvø, senere undersøgelser tyder på at den kan være aktiv. Subglaciale søer Der kendes omkring 400 subglaciale søer med flydende vand, som ofte ligger flere tusind meter under isens overflade. Fx blev den største kendte sø, Vostoksøen, opdaget i 1996 under den russiske Vostok Station. Det formodes, at søen blev forseglet af ismasserne for omkring 500.000 år siden. En boring gennem isen ned til en position ca. 400 m over søens overflade viste tegn på, at søen med stor sandsynlighed husede liv i form af mikroorganismer. Hvis det viste sig, at den totalt forseglede sø, uden kontakt til atmosfæren, indeholdt levende organismer, kunne det styrke teorierne om muligheden for liv på Jupiters måne Europa, da dens frosne overflade har flere lighedspunkter med isoverfladen over Vostok. Den 17. februar 2008 påbegyndte NASA en mission til Lake Untersee, en anden forseglet sø, som skulle søge efter en formodet forekomst af mikroorganismer i det stærkt alkaliske vand. Hvis denne mission lykkedes, kunne det også øge sandsynligheden for liv i kolde og metan-rige miljøer på andre planeter. Antarktiske øer I havet omkring kontinentet befinder der sig desuden en række øer. Klimaet på dem påvirkes stærkt af kulden fra fastlandet og de meget kolde havstrømme rundt om hele kontinentet; de præges derfor af en fugtig vestenvind og en sparsom plantevækst. Alt land, herunder også øer, der befinder sig syd for 60°S, omfattes af Antarktistraktaten, og der anerkendes ikke noget lands overhøjhed over dem. De største øer syd for sydpolarcirklen er: Klima Antarktika er det koldeste kontinent på jorden og er også koldere end Arktis. Den laveste temperatur på Jorden blev målt ved hjælp af satellit i august 2010 på Antarktis til -94,7 °C. Indlandstemperaturen når under −80°C om vinteren og mellem 5 og 15°C ved kysten om sommeren. På næsten hele det antarktiske kontinent har den varmeste måned en gennemsnitstemperatur under frysepunktet. Selv om sommeren er temperaturen ofte lavere end −30°C i indlandet, hvor gennemsnitstemperaturen om vinteren er mellem −50 og −60 °C. Det enorme polarplateau er en snedækket ørken; den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde på Sydpolen er mindre end 100 mm. Antarktishalvøen er det vådeste område med ca. 1 m årsnedbør. Ved kysten blæser det ofte katabatiske vinde af stormstyrke, men i indlandet er vinden normalt mere moderat. Dyre- og planteliv Af større dyr er der: Pingviner Sæler Der er mange dyr i havet omkring Antarktis. Smådyr Dybhavsrejer Krill – krill er mange hvalers primære føde Planter Alger – for eksempel på undersiden af havisen – mange smådyr (eksempelvis lyskrebs) græsser alger herfra Tang Deschampsia antarctica (en græsart i slægten Bunke) Colobanthus quitensis (en art i Nellike-familien) De to sidste planter findes på Sydorkneyøerne, Sydshetlandsøerne og langs den vestlige, antarktiske halvø. Den nylige opvarmning af Antarktis har betydet, at større områder er afsmeltede i tilstrækkeligt lang tid til, at frøene kan spire. Derfor breder begge arter sig sydpå. Liv under isen Isoleret 800 m under isens overflade i Lake Whillans er fundet et mikrobiom på næsten 4.000 arter af mikroorganismer. Politik Antarktis har ingen regering og tilhører ikke nogen stat; flere stater gør ikke desto mindre krav på dele af kontinentet, hvoraf nogle indbyrdes har anerkendt deres respektive territorialkrav. Ingen andre lande i verden anerkender disse krav. Området mellem 90° W og 150° W er den eneste del af Antarktis som ingen stat gør krav på, tilmed som det eneste stykke landjord på Jorden. Siden 1959 har alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet og kontinentet har internationalt været betragtet som politisk neutralt. Denne status blev sikret ved indgåelsen af Antarktistraktaten. Aftalen blev oprindeligt underskrevet af tolv lande, heriblandt Sovjetunionen (Rusland), Storbritannien, Argentina og USA, og den definerede Antarktis som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt. Antarktiske territorier De argentinske, britiske og chilenske krav er overlappende. Australien har det største krav af alle. USA og Rusland forbeholder sig ret til senere at fremføre deres egne krav. Tyskland gjorde tidligere, mellem 1939 og 1945, krav på det område, de selv døbte Neuschwabenland. Det omfattede et område , der overlappede Norges krav. Det blev imidlertid frafaldet efter Nazi-Tysklands kapitulation i 1945. Galleri Se også Arktis, breddekreds, længdekreds, nordpolen, polarkreds, sydpolen Issø, Subglacial sø = Isdækket sø Larsen (iskappe) Sydpolsekspeditioner SY Aurora Vostoksøen Noter Eksterne henvisninger Australian Antarctic Division – Station Webcams and weather f.eks. davis, mawson Iceberg images from Antarctica (billeder af isbjerge) Planetary Visions: The Geography of the Poles Se 2D og 3D videofilm. Mesozoikum

2559

https://da.wikipedia.org/wiki/Antenne

Antenne

Antenne kan henvise til flere artikler: Radioantenne – til afsendelse og modtagelse af radiobølger Antenne (følehorn) – et andet ord for følehorn (biologi)

2561

https://da.wikipedia.org/wiki/Anthony%20Quinn

Anthony Quinn

Antonio Rudolfo Oaxaca Quinn, kendt som Anthony Quinn, (født 21. april 1915, død 3. juni 2001) var en mexicansk-amerikansk filmskuespiller. Han medvirkede i blandt andet Viva Zapata (1952, Oscar), La Strada (1954), filmen om Van Gogh (1956, Oscar), Navarones kanoner (1961), Zorba - Grækeren (1964) og Ørkenkrigens helte (1980). Anthony Quinn fik efter indspilningen af Navarones Kanoner og Zorba – Grækeren, som tak fra Grækenland, lov til at købe et sted på Rhodos hvor han kunne bosætte sig. Det blev der ikke noget ud af, selvom udlændinge dengang ikke kunne købe græsk jord. Eksterne henvisninger Skuespillere fra USA Skuespillere fra Mexico Oscar for bedste mandlige birolle Hollywood Walk of Fame

2562

https://da.wikipedia.org/wiki/Antibiotikum

Antibiotikum

Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer. Normalt anvendes betegnelsen antibiotika kun om de stoffer, der har antibakteriel virkning. Effekten af en antibiotisk behandling vil være afhængig af antibiotikummets biotilgængelighed samt evt. bakteriens evne til enten at aktivt at udskille eller nedbryde antibiotikummet. Overdreven eller forkert brug af antibiotika kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere antibiotika, hvilket fører til antibiotikaresistens. Antibiotika kan gives enten som piller til oral indtagelse, sprøjtes direkte ind i blodårerne (intravenøst) eller anvendes lokalt som fx øjensalve. Det mest anvendte og bedst kendte antibiotikum er penicillin og dets derivater, der er af typen β-lactamantibiotika. Sulfonamider var de først fundne syntetiske antibiotika. De fleste antibiotika fremstilles biologisk vha. forskellige mikroorganismer. Et eksempel er penicilliner, som produceres  i svampekulturer. Alexander Flemings oprindelige kultur af skimmelsvampen dannede kun penicillin i så små mængder, at det tog over et år at fremstille penicillin nok til de første forsøg. I nutidens industrielle produktion kan man lave op til flere tusinde mikrogram pr. milliliter. Penicillin fremstilles ved gæring i gæringstanke. Herefter filtreres svampekulturen fra væsken, som indeholder penicillinet. Derefter udtrækkes lægemidlet fra væsken. Klassificering af antibiotika Antibiotika kan klassificeres efter deres virkemåde. Antibiotika, der hæmmer bakteriens cellevægsyntese. Fx β-lactamantibiotika og glycopeptid antibiotika Antibiotika, der hæmmer bakteriens proteinsyntese. Fx tetracykliner, makrolider og aminoglykosider Antibiotika med virkning på struktur og funktion af bakteriens cellemembran Fx polymyxiner og daptomycin Antibiotika med virkning på bakteriens DNA- og/eller RNA-syntese Fx fluorquinoloner og metronidazol Antimetabolitter med virkning på bakteriens folsyresyntese Fx sulfonamider og trimethoprim Overforbrug Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika, men alligevel er der sket en stigning på knapt 30% af den antibiotika, der udskrives af de praktiserende læger (2002-2012). Nye regler skal begrænse antibiotikaforbruget. I sammenligning med Danmark er der mange steder et stort overforbrug af antibiotika Overforbruget ytrer sig ved for lang (eller for kort) anvendelse af antibiotika i for store (eller for små) mængder og med antibiotika, der ikke er aktivt over for den pågældende infektion. Overforbruget medfører at der fremelskes eller udvikles bakterier, som er modstandsdygtige over for antibiotika. Det endelige resultat kan derfor blive at helt almindelige infektioner, f.eks. lungebetændelse, ikke kan behandles, og patienter vil dø af deres infektioner. Antibiotikaresistens Al brug af antibiotika vil medføre et selektionspres, der gør at de følsomme mikroorganismer dør og de resistente trives. Resistens fremkaldes således over tiden ved utilstrækkelig eller overdreven behandling. Multiresistens opstår ved at en bakterie med et antibiotika-nedbrydende enzym får overført genet for et andet antibiotika-nedbrydende enzym, og derfor ikke kan behandles med to typer antibiotika. Denne proces kan fortsætte og slutte med bakterier, der er resistente over for alle kendte antibiotika. I Danmark er der i landbrugets svineproduktion et meget stort forbrug af antibiotika, som medvirker til selektionspresset ved antibiotika-rester i miljøet og i fødevarerne. I 2010 brugte det danske landbrug i alt 100,3 ton antibiotika, og trods større produktion kunne der konstateres et fald i forbruget til 81,4 ton i 2011. Forbruget af antibiotika er blevet et politisk emne. Antibiotikaliste Fortegnelse over antibiotika, hvis forbrug i primærsektoren (praktiserende læger og speciallæger, inkl. plejehjem) i Danmark dokumenteres i Antibiotikabarometeret J01AA Tetracykliner J01AA02 Doxycyklin, J01AA04 Lymecyklin, J01AA06 Oxytetracyklin, J01AA07 Tetracyklin J01CA Penicilliner med udvidet spektrum J01CA02 Pivampicillin, J01CA04 Amoxicillin, J01CA08 Pivmecillinam J01CE Betalactamase følsomme penicilliner J01CE02 Phenoxymethylpenicillin (Penicillin V) J01CF Betalactamase resistente penicilliner J01CF01 Dicloxacillin, J01CF05 Flucloxacillin J01CR Komb. af penicilliner, inkl. beta-lactamase hæm. J01CR02 Amoxicillin og enzymhæmmer J01D Cefalosporiner og beslægtede substanser J01DC02 [Cefuroxim J01EA Trimethoprim og derivater J01EA01 Trimethoprim J01EB Sulfonamider med kort virkningstid J01EB02 Sulfamethizol J01EE Sulfonamid og trimethoprim inkl. derivater i komb. J01EE01 Sulfamethoxazol og trimethoprim J01FA Makrolider J01FA01 Erythromycin, J01FA06 Roxithromycin, J01FA09 Clarithromycin, J01FA10 Azithromycin J01FF Lincosamider J01FF01 Clindamycin J01MA Fluorquinoloner J01MA01 Ofloxacin, J01MA02 Ciprofloxacin, J01MA14 Moxifloxacin J01X Andre antibakterielle midler til systemisk brug J01XC01 Fusidinsyre, J01XE01 Nitrofurantoin, J01XX05 Methenamin, J01XX08 Linezolid Andre antibiotika omfatter Penicillinerne Penicillin G, Benzylpenicillin og Ampicillin; Cefalosporinerne Cefotaxim, Ceftriaxon, Ceftazidim og Cefalexin; Aminoglykosiderne Gentamicin og Streptomycin; Fluorquinolonerne Ciprofloxacin, Moxifloxacin og Ofloxacin; Glycopeptidet Vancomycin; Metronidazol; Klorhexidin; Chloramphenicol; Klorhexidin Nye antibiotika I takt med sygdomsbakteriers øgede antibiotikaresistens, stiger behovet for nye former for antibiotika, der ikke ligner eller er kemisk beslægtet med de anvendte midler. Igennem en længere årrække er der ikke fundet og udviklet nye antibiotika. Derfor undersøges alternative kilder som mikrobiomer i jorden og på insekter, hvor der er fundet lovende kandidater til fremtidens antibiotika som mycangimycin og cyphomycin. Se også Antimikrobielle peptider Bakteriofagterapi Kulilte-frigivende molekyler Eksterne henvisninger Antibiotikaforbrug og resistens, Statens Seruminstitut Tema om antibiotikaforbrug, Statens Seruminstitut Antibiotika – kun når nødvendigt, Netpatient Antibiotikarester i kød giver farlige spegepølser. Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet Liste over antibiotika med opgørelse af kemiske egenskaber, Biosite Insect Antibiotics -- Resistance Is Futile! Cecropin A Bypasses Outer Defenses To Kill Bacteria From The Inside, ScienceDaily 2003 Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed. Videnskab.dk 2013 Could the future of antibiotics lie at the bottom of the sea? Science Dump

2563

https://da.wikipedia.org/wiki/Antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens

Antibiotikaresistens er modstandsdygtighed (resistens) overfor antibiotika. Bakterier og andre organismer, f.eks. svampe, kan udvikle resistens overfor antibiotika, hvilket betyder at antibiotika ikke længere påvirker dem. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anslår at der hvert eneste år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika som følge af overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr. Bakterier fører til stadighed en biologisk-biokemisk "krig om overlevelse", hvor resultatet følger Darwins lov om overlevelse af den mest egnede og hvor resultatet viser sig hurtigt på grund af bakteriers meget korte generationstid. Resistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden, og dermed kan resistensen spredes mellem bakterierne. Det betyder at en bakterie der er blevet resistent kan overføre sin resistens til andre bakterier. Det kan ske ved de processer der kaldes for konjugation, transduktion og transformation, for eksempel ved overførsel af plasmider. Resistens vil i sidste ende medføre ubehandelige infektioner. Resistente mikroorganismer omtales på engelsk som “MDR”, “multidrug resistant”, "pig-MRSA", "livestock-associate MRSA", “superbug” eller “super bacterium” og sågar som "nightmare bacteria". I Danmark er der en stigende tendens til forekomsten af resistente infektioner, om end problemet her er noget mindre end i mange andre lande. Fra 2008 til 2012 er der på danske sygehuse indlagt 15 personer med farlige resistente bakterier fra udlandet, hvoraf de 7 patienter var fra Libyen og alle havde den samme resistente tarmbakterie. Langt hyppigere på danske sygehuse er de multiresistente tarmbakterier ESBL, der har navn efter det antibiotika-nedbrydende enzym extended spectrum beta-lactamase. På trods af den potentielle risiko for spredning af ubehandelige infektioner, er der endnu (marts 2012) ingen systematisk overvågning i Danmark af nogen af disse resistente bakterier. I en status over 2014 anfører Statens Seruminstitut, at der på de danske hospitaler er en stor stigning i antallet af patienter, som fik infektioner med multiresistente bakterier som VRE (op 30%) og CPE (op 100%). Resistensproblemet På grund af antibiotikaresistens er der en stadig større risiko for at der udvikles infektioner, som slår mennesker ihjel. De resistente bakterier er mere dødelige end deres ikke-resistente slægtninge, således følger døden af 40% af alle blodforgiftninger i USA med CRE.. Resistensproblemet er i begyndelsen af 2013 blevet så alvorligt, at Storbritianniens øverste medicinaldirektør, Dame Sally Davies, har advaret om at antibiotikaresistens er blevet så udbredt, at det udgør en dommedags-lignende trussel, hvor selv små infektioner i fremtiden ikke kan behandles. Derfor anbefaler hun de britiske myndigheder at udvidde det nationale register over over katastrofesituationer som terrorangreb, globale epidemier og naturkatastrofer med antibiotikaresistens. Center for Disease Control i USA anslår, at 2 millioner amerikanere hvert år smittes med resistente bakterier, og at der i USA hvert år dør 23.000 mennesker som følge af infektion med resistente bakterier; CDC advarer derfor i en rapport mod den truende situation, hvor der ikke længere findes liv-reddende antibiotika. Danske eksperter kalder udviklingen en ond spiral og er enige ud fra betragtninger af, at også i Danmark er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch, og at 80-90% af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier. Overførsel af resistente bakterier fra kæle- og husdyr til mennesker er en potentiel risiko efter fund af resistente bakterier i kæle- og husdyr. I begyndelsen af 2013 opererede sundhedsvæsenet med tre typer resistente tuberkulosebakterier: multiresistente, ekstremt resistente og fuldkommen resistente eller totalt resistente tuberkulosebakterier, der kræver meget lang og kostbar antibiotikabehandling med stor risiko for at fremkalde resistens, og for de totalt resistente en eksperimentel behandling, hvis udfald ikke kan forudsiges. Det er anslået, at omkring 700.000 mennesker dør i 2016 som følge af resistente bakterier, og at dette tal inden for få årtier øges til flere millioner mennesker der dør hvert år. Selektionspresset Al brug af antibiotika vil medføre et selektionspres, der gør at de følsomme mikroorganismer dør og de resistente trives. Resistens fremkaldes således over tiden ved utilstrækkelig eller overdreven behandling. Dette kan på længere sigt få betydning for behandling af infektioner som skyldes f.eks. Staphylococcus aureus. Det er af afgørende betydning at fastholde et lavt og smalspektret antibiotikaforbrug, samt opsporing og behandling af bærere af Methicillin-resistent Staphylococcus aureus bakterier og carbapenem-resistente bakterier som NDM-1 (bakterier med det antibiotika-nedbrydende enzym NDM-1, New Delhi Metallo-beta-lactamase 1). Multiresistens opstår ved at en bakterie med et antibiotika-nedbrydende enzym får overført genet for et andet antibiotika-nedbrydende enzym, og derfor ikke kan behandles med to typer antibiotika. Denne proces kan fortsætte og slutte med bakterier, der producerer enzymer, der nedbryder alle kendte antibiotika. I Danmark er der i landbrugets svineproduktion et meget stort forbrug af antibiotika. I 2010 brugte det danske landbrug i alt 100,3 ton antibiotika, og trods større produktion kunne der konstateres et glædeligt fald i forbruget til 81,4 ton i 2011. Antibiotikaresistente bakterier CA-MRSA (community-acquired MRSA) engelsk udtryk for smitsom MRSA CC97 eller MRSA CC97 (methicillin resistant Staphylococcus aureus clonal complex 97) stammer oprindeligt fra køer. CC398 eller MRSA CC398 (methicillin resistant Staphylococcus aureus clonal complex 398) eller * ST398 (sequence type 398) også kaldet "svine-MRSA" er resistent over for både methicillin og tetracyclin CPE, carbapenemase-producerende enterobakterier CRE, carbapenem-resistente enterobakterier, herunder carbapenem-resistente Klebsiella er udbredte i Grækenland, UK og USA. ESBL (extended-spectrum beta-lactamase), bakterie der indeholder det antibiotika-nedbrydende enzym ESBL HA-MRSA (healthcare-associated MRSA) engelsk udtryk for hospitalsinfektion. KPC, K. pneumoniae carbapenemase-producerende Klebsiella, panresistent, findes i USA. LA-MRSA (livestock-associated MRSA) "svine-MRSA" MRAB (multiresistent Acinetobacter baumannii) blodinfektioner hos soldater i Irak og Afganistan MRSA (methicillin resistant Staphylococcus aureus) resistent over for methicillin. Smittevejene fra dyr til mennesker er i 2013 ved at blive klarlagt. Den følsomme bakterie, der kan behandles med methicillin. benævnes MSSA (methicillin-sensitiv Staphylococcus aureus) Mycobacterium tuberculosis, multiresistente bakterier er udbredt i Østeuropa og totalt resistente bakterier i Sydafrika. Mycoplasma genitalium med udbredt resistens NDM-1, New Delhi-metallo-beta-lactamase 1-producerende enterobakterier (Klebsiella pneumoniae, E. coli, Vibrio colerae og Shigella boydeii) er udbredt i Indien, Pakistan, Bangladesh og på Balkan. ORSA (oxacillin-resistant Staphylococcus aureus) t127 eller MRSA t127 (methicillin resistant Staphylococcus aureus) konstateret hos 9 nyfødte børn på Hvidovre Hospital, 2014. ST22-MRSA-IV (sequence type 22 methicillin resistant Staphylococcus aureus type IV) – en hospitalsinfektion i Irland VRE, vancomycin-resistent enterokok, forkommer som hospitalsinfektion VRSA, vancomycin-resistant Staphylococcus aureus XDR (forkortelse eng. extensively drug-resistant) superresistente bakterier, bruges om tuberkulose-bakterie. Medfødt resistens Nogle organismer er naturligt udstyret med resistens over for diverse stoffer i kraft af deres DNA. Nogle organismer har ikke genet for en bestemt receptor for et givent antibiotikum. F.eks. virker amphotericin B ved at binde sig til steroler i svampes cellemembran, og da bakterier ikke har steroler i deres cellemembran, er de naturligt resistente over for amphotericin B. Et andet eksempel på medfødt resistens er en organismes ydre barriere, der kan forhindre visse antibiotika i at nå deres mål i cellen. Opnået resistens Begrebet opnået resistens eller overført resistens dækker over at en mikroorganisme udvikler antibiotikaresistens. Overført resistens betyder at en mikroorganisme bliver resistent over for antibiotika ved at blive "smittet" af en anden mikroorganisme. Der kendes flere biologiske, genetiske og biokemiske mekanismer: ved en mutation overførsel af et gen for et antibiotika-nedbrydende enzym som f.eks. beta-laktamase overførsel af et gen for et membran-protein, en pumpe, der pumper antibiotika ud af cellen (sammenlign f.eks. med natrium-kalium-pumpen overførsel af et gen der ændrer celleoverfladen, så antibiotika ikke binder til cellen eller ikke kan trænge igennem celleoverfladen. Overførslen af et eller flere gener sker ved konjugation, transduktion eller transformation. Ofte sker det ved overførsel af et plasmid, f.eks. er Shigella og E. coli i stand til at overføre plasmider mellem hinanden. Overførsel af plasmider mellem bakterie-populationer er en effektiv måde til spredning af antibiotika-resistens mellem mikroorganismer. Kromosomal mutation Der sker konstant mutationer med lav frekvens i forskellige organismers DNA, hvorved nogle af dem opnår en vækstfordel, eksempelvis i form af resistens over for antibiotika. F.eks. kan gram-negative bakterier, der har et muteret gen for β-laktamase opnå en overproduktion af dette enzym, hvorved de bliver resistente over for cefalosporiner, som ellers betragtes som uimodtagelige over for β-laktamase. Vaccination Antibiotikaresistens er en af verdens førende dødsårsager og kræver flere menneskeliv end aids eller malaria. Hvor de er tilgængelige, er vacciner nogle af de bedste værktøjer, der er til at forhindre fremtidige katastrofer. Alternativ bekæmpelse af superbakterier Multiresistente bakterier udvikler resistens mod alle anvendte antibiotika, og derfor er der stort behov for nye antibiotika. Desværre er den farmaceutiske forskning ikke i stand til at følge med i denne biologiske krig ad de traditionelle veje. Den farmaceutiske forskning leder efter alternative måder at bekæmpe multiresistente bakterier. Eksempler herpå er antimikrobielle peptider (se f.eks. Indledende case: Plectasin), hæmmere af beta-lactamase, kulilte-frigivende molekyler, ler og bakteriofager, også kaldet fager. Se også Tyfus Referencer Eksterne henvisninger 1,000-year-old onion and garlic remedy kills antibiotic-resistant bugs. Science Alert Antibiotika og resistens. Biotech Academy Resistente bakterier. Mennesker og medicin.dk Svine-MRSA stammer fra mennesker, Statens Seruminstitut, februar 2012 Fakta om antibiotika-resistens fra Statens Seruminstitut Taber vi krigen mod resistente bakterier? Om antibiotika-resistens fra Videnskab.dk Udsigt til mindre antibiotikaforbrug i landbruget. Københavns Universitet, marts, 2012 Historien om en bakterie der løb løbsk CC398. emaxhealth, marts, 2012. Carbapenem-resistente enterobakterier. EPI-nyt 2012 Forskere finder farlige bakteriers oprindelse. Videnskab.dk 2013 ESBL producerende Enterobakterier (Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae). Statens Seruminstitut Antistoffer kan afløse problematisk tungmetal. Information, oktober 2014 Understanding CRE, the 'nightmare' superbug... CNN Health Se også Antibiotikum Β-lactamantibiotika Gonorré Herbicidresistens ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (WHO's liste) Mikrobiom Staphylococcus aureus Antibiotika Farmakologi

2570

https://da.wikipedia.org/wiki/Antihistamin

Antihistamin

Et antihistamin er et lægemiddel, der hæmmer virkningen af histamin ved at blokere dets binding til histamin receptoren. Der findes fire typer af histamin receptorer, H1 til H4, men det er kun de stoffer, der blokerer H1 receptoren som normalt bliver kaldt antihistaminer. Antihistaminer anvendes til behandling af en række allergiske tilstande, herunder høfeber og nældefeber. Klinisk virkning Kroppen frigiver histamin, når immunsystemet møder et antigen, som enten kan være skadeligt eller uskadeligt. Histamin medierer allergiske reaktioner ved at binde til H1 receptoren. Der fremkaldes derved allergiske reaktioner som fx rødme, kløe og irritation af luftvejene. Ved at blokere receptoren kan antihistaminer lindre disse gener i større eller mindre grad. Histamin har derudover en rolle i centralnervesystemet, hvor det er med til at regulere døgnrytmen. Histamin bevirker her, at man kan holde sig vågen. En blokering af H1 receptorerne i centralnervesystemet har derfor en sløvende eller søvndyssende virkning. Første generation De ældre antihistaminer krydser blod-hjerne-barrieren og trænger dermed ind i centralnervesystemet, hvilket resulterer i at de udover at være anti-allergiske også virker sløvende. Den sløvende virkning bliver oftest betragtet som en uønsket bivirkning, men kan også udnyttes terapeutisk. Følgende første generations antihistaminer er i klinisk brug i Danmark pr. november 2012: Cinnarizin (handelsnavn: Sepan) Clemastin (handelsnavn: Tavegil) Cyclizin (handelsnavn: Marzine) Meclozin (handelsnavn: Postafen) Promethazin (handelsnavn: Phenergan) Anden generation Nyere antihistaminer er udviklet til ikke at krydse blod-hjerne-barrieren og virker derfor kun i ringe grad sløvende. Dog kan højere doser stadig have en vis sløvende virkning. Følgende anden generations antihistaminer er i klinisk brug i Danmark pr. november 2012: Acrivastin (handelsnavn: Benadryl) Cetirizin (handelsnavne: Alnok, Benaday, Vialerg, Zyrtec) Desloratadin (handelsnavne: Aerius, Dasselta) Ebastin (handelsnavn: Kestine) Fexofenadin (handelsnavne: Alterfast, Nefoxef, Telfast) Levocetirizin (handelsnavne: Levazyr, Zyxal) Loratadin (handelsnavne: Clarityn, Mildin) Eksterne links Læs mere om antihistaminer på Medicin.dk

2572

https://da.wikipedia.org/wiki/Antikken

Antikken

Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca. 750 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. Perioden var domineret af først grækerne. Senere, i jernalderen, blev middelhavsområdet domineret af Romerriget. "Den klassiske periode" betegner inden for udforskningen af græsk-romersk historie, arkæologi og sprog enten 1) Antikken i modsætning til tidligere og senere perioder (forhistorie, middelalder) eller 2) en afgrænset periode inden for antikken: i Grækenland perioden 480–336 f.Kr. (mellem perserkrigene og Alexander den Store); i Rom perioden fra ca. 100 f.Kr. til ca. 100 e.Kr. Perioden mellem den klassiske tidsalder og den tidlige middelalder kaldes Senantikken. Antikken er især i ældre tider blevet betragtet som en storhedstid for diverse videnskaber, såsom teknologi og filosofi, i kontrast til "Den mørke middelalder", der fulgte. Denne opfattelse skyldes, at man under den italienske renæssance nærede stor beundring for oldtidens græske filosofi samt for såvel græsk litteratur som romersk litteratur. Opfattelsen af antikken som grundsten i den europæiske civilisation lever videre i for eksempel det danske gymnasiums obligatoriske fag, oldtidskundskab, der handler om menneskers liv i bronzealderens græske bystater, kaldet Polis; især kendskab til keramik samt templer og andre bygninger indgår i oldtidskundskabs pensum. Kilder