id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
1111820 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gyldens%C3%A5 | Gyldenså | Gyldenså er en 13 km lang å, der udspringer i Lindesbjerg midt mellem Bastemose og Svinemose i skovområdet Almindingen på Bornholm. Den løber først under navnet Rakkerå gennem landbrugsområderne omkring Østermarie, og udmunder under navnet Gyldenså på kysten mellem Bølshavn og Listed.
Ved kysten øst for åens udløb findes oldtidsmindet Hellig Kvinde, som består af en høj bautasten og en knækket sten, foruden 14 mindre sten, der danner en aflang, oval skibssætning.
Naturfredning
På strækningen fra Østermarie til udløbet er ådalen fredet, og på den sidste kilometer kan man gå ad en sti langs åen.
Formålet med fredningen er, at bevare de naturhistoriske værdier i området, og at give offentligheden adgang til dele af området.
Natura 2000
De nederste ca. 1,5 km af åen udgør Natura 2000-område nr. 185 Gyldenså der er udpeget for at beskytte vandløbet med vandplanter samt elle- og askeskoven langs med.
Kilder og henvisninger
EU-habitatområder i Danmark
Fredede arealer i Danmark
Vandløb på Bornholm |
1111829 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jordbrugsredskaber | Jordbrugsredskaber | Jordbrugsredskaber er redskaber, der specielt er beregnet til jordbrug. Disse redskaber kan have et generelt sigte i forbindelse med jordbrug eller være målrettet landbrug, skovbrug eller gartneri. Ofte benyttes de til det samme formål som jordbrugsmaskiner.
Redskaber
Rive
Le
Segl
Greb
skovl
Kost
Se også
Jordbrugsmaskiner
Eksterne henvisninger |
1111831 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hvad%20Kvinder%20elsker | Hvad Kvinder elsker | Hvad Kvinder elsker er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Nate Watt.
Medvirkende
Annette Kellerman som Annabel Cotton
Ralph Lewis som James King Cotton
Wheeler Oakman som Willy St. John
William Fairbanks som Jack Mortimer
Walter Long som Buck Nelson
Bull Montana som Jose
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111832 | https://da.wikipedia.org/wiki/What%20Women%20Want%20%28film%20fra%201920%29 | What Women Want (film fra 1920) | What Women Want er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George Archainbaud.
Medvirkende
Louise Huff - Francine D'Espard
Van Dyke Brooke - William Holliday Sr.
Robert Ames - William Holliday Jr.
Clara Beyers - Countess de Chevigny
Howard Truesdale - Ezekiel Bates
Betty Brown - Susan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111833 | https://da.wikipedia.org/wiki/What%20Would%20You%20Do%3F | What Would You Do? | What Would You Do? er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Edmund Lawrence.
Medvirkende
Madlaine Traverse som Claudia Chilson
George A. McDaniel som Hugh Chilson
Frank Elliott som Curtis Brainerd
Charles K. French som Robert Brainerd
Lenore Lynard som Lily Brainerd
Bud Geary som Tom Holbrook
Edwin B. Tilton som Le Roi Andrews
Cordelia Callahan som Nurse
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111834 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nattens%20Skygger | Nattens Skygger | Nattens Skygger er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Sam Wood.
Medvirkende
Wallace Reid som Dusty Rhoades
Lois Wilson som Virginia MacMurran
Charles Ogle som Patrick MacMurran
Clarence Burton som Brenton Harding
Ernest Butterworth
Ernest Joy
Jack Young
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111835 | https://da.wikipedia.org/wiki/Restaurant%20Solstr%C3%A5len | Restaurant Solstrålen | Restaurant Solstrålen er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Lloyd Ingraham.
Medvirkende
Douglas MacLean som John P. Widgast
Doris May som Beatrice Ridley
Walter Hiers som Charley Pidgeon
William Buckley som Robert Ridley
Norris Johnson som Helen Widgast
Alice Claire Elliott som Gwendolyn Pidgeon
Alice Wilson som Sylvia Pennywise
Margaret Livingston som Madge Mitchell
J. P. Lockney som Tyrus Trotman
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111836 | https://da.wikipedia.org/wiki/When%20Dawn%20Came | When Dawn Came | When Dawn Came er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Colin Campbell.
Medvirkende
Lee Shumway som Dr. John Brandon
James O. Barrows som Michael Farrel
Colleen Moore som Mary Harrison
Kathleen Kirkham som Norma Ashley
William Conklin som Dr. Thurston
Master Isadore Cohen
Peaches Jackson
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111837 | https://da.wikipedia.org/wiki/While%20New%20York%20Sleeps | While New York Sleeps | While New York Sleeps er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Charles Brabin.
Medvirkende
Estelle Taylor
William Locke
Marc McDermott
Harry Southern
Earl Metcalfe
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111838 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Whisper%20Market | The Whisper Market | The Whisper Market er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George L. Sargent.
Medvirkende
Corinne Griffith som Erminie North
George Howard som Basil North
George MacQuarrie som Burke
James O'Neill som Hobson
Eulalie Jensen som Juliet Saltmarsh
Howard Truesdale som George Saltmarsh
Jacob Kingsbury som Doucer
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111839 | https://da.wikipedia.org/wiki/Whispers%20%28film%20fra%201920%29 | Whispers (film fra 1920) | Whispers er en amerikansk stumfilm fra 1920 af William P.S. Earle.
Medvirkende
Elaine Hammerstein som Daphne Morton
Matt Moore som Pat Darrick
Phil Tead som Wesley Maced
Charles K. Gerrard som J. Dyke Summers
Ida Darling som Carolina
Bernard Randall som Shepley
Warren Cook som Saxon
Maude Hill som Marion Summers
Templar Saxe som Parker
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111842 | https://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%B6nk%C3%B6ping%20University | Jönköping University | Jönköping University (fork.: JU), tidligere Högskolan i Jönköping er ef svensk forsknings- og uddannelsesinstitution, beliggende i Småland. Jönköping University tæller i dag omkring 12.000 studerende, hvoraf 1850 er internationale studerende. Jönköping University har 80 bachelor- og master programmer, hvortil yderligere kommer ph.d. programmer.
Jönköping University er organiseret i fire skoler (School of Health and Welfare, School of Education and Communication, School of Engineering, Jönköping International Business School).
Universiteter i Sverige
Etableret i 1977 |
1111846 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vitinha | Vitinha | Vítor Machado Ferreira (født d. 13. februar 2000), bedre kendt som Vitinha, er en portugisisk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Paris Saint-Germain og Portugals landshold.
Klubkarriere
Porto
Vitinha begyndte sin karriere med FC Porto, hvor han gjorde sin førsteholdsdebut i januar 2020. Han spillede 8 kampe i 2019-20 sæsonen, da Porto vandt Primeira Liga.
Leje til Wolves
Vitinha blev i 2020-21 sæsonen udlejet til Wolverhampton Wanderers i en aftale som inkludere en købsoption. Wolves besluttede dog imod at bruge deres købsoption efter sæsonen, og han vendte tilbage til Porto.
Gennembrud
Vitinha havde sit store gennembrud i 2021-22 sæsonen, hvor at han etablerede sig som fast mand hos Porto, især efter Sérgio Oliveira forlod klubben i januar 2022. Han spillede en vigtig del i at Porto vandt både Primeira Liga og Taça de Portugal i sæsonen, og han blev efter sæsonen kåret som del af årets hold i Primeira Liga.
Paris Saint-Germain
Vitinha skiftede i juni 2022 til Paris Saint-Germain efter at den franske klub betalte hans frikøbsklausul.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Vitinha har repræsenteret Portugal på flere ungdomsniveauer.
Seniorlandshold
Vitinha fik debut for Portugals landshold den 29. marts 2022. Han var del af Portugals trup til VM 2022.
Titler
Porto
Primeira Liga: 2 (2019-20, 2021-22)
Taça de Portugal: 2 (2019-20, 2021-22)
Paris Saint-Germain
Trophée des Champions: 1 (2022)
Individuelle
Primeira Liga Årets unge spiller: 1 (2021-22)
Primeira Liga Årets hold: 1 (2021-22)
U/21-Europamesterskabet Tuneringens hold: 1 (2021)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Portugal
Fodboldlandsholdsspillere fra Portugal
Fodboldspillere fra FC Porto
Fodboldspillere fra Wolverhampton Wanderers F.C.
Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111848 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nuno%20Mendes | Nuno Mendes | Nuno Alexandre Tavares Mendes (født d. 19. juni 2002) er en portugisisk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Paris Saint-Germain og Portugals landshold.
Klubkarriere
Sporting CP
Mendes begyndte sin karriere hos Sporting CP, hvor han gjorde sin førsteholdsdebut i juni 2020. Efter at Marcos Acuña forlod Sporting i sommeren 2020, fik Mendes sit gennembrud på førsteholdet, hvor han etablerede sig som fast mand.
Paris Saint-Germain
Mendes skiftede i august 2021 til Paris Saint-Germain på en lejeaftale med en købsoption. Han imponerede stort i sin debutsæson, og blev inkluderet på årets hold i Ligue 1. Det blev i maj 2022 annonceret at PSG ville bruge købsoptionen, og han skiftede til klubben på en fast aftale.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Mendes har repræsenteret Portugal på flere ungdomsniveauer.
Seniorlandshold
Mendes fik debut for Portugals landshold den 24. marts 2021. Han var del af Portugals trup til VM 2022.
Titler
Sporting CP
Primeira Liga: 1 (2020-21)
Taça da Liga: 1 (2020-21)
Supertaça Cândido de Oliveira: 1 (2021)
Paris Saint-Germain
Ligue 1: 1 (2021-22)
Trophée des Champions: 1 (2022)
Individual
Primeira Liga Årets hold: 1 (2020-21)
UNFP Ligue 1 Årets hold: 1 (2021-22)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Portugal
Fodboldlandsholdsspillere fra Portugal
Fodboldspillere fra Sporting Clube de Portugal
Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111853 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pablo%20Sarabia | Pablo Sarabia | Pablo Sarabia García (født d. 11. maj 1992) er en spansk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Paris Saint-Germain og Spaniens landshold.
Klubkarriere
Real Madrid
Sarabia kom igennem ungdomsakademiet hos Real Madrid, og gjorde sin professionelle debut med reserveholdet Real Madrid Castilla i januar 2010. Han debuterede for førsteholdet i Champions League-kamp imod Auxerre i december 2010.
Getafe
Sarabia skiftede i juli 2011 til Getafe på en fast aftale. Han arbejdede sig herefter løbende ind på førsteholdet, frem til at han fra 2013-14 sæsonen og fremad var fast mand på førsteholdet.
Sevilla
Efter at Getafe rykkede ned i 2015-16 sæsonen, skiftede Sarabia i juni 2016 til Sevilla. Sarabia blev i 2018-19 sæsonen inkluderet på årets hold i La Liga.
Paris Saint-Germain
Sarabia skiftede i juli 2019 til Paris Saint-Germain. Han scorede det vindene straffespark i straffesparkskonkurrencen i Coupe de la Ligue-finalen imod Lyon i 2020.
Leje til Sporting CP
Sarabia blev i september 2021 udlejet til Sporting CP.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Sarabia har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer. Han var del af Spaniens trupper som vandt U/19-EM i 2011 og U/21-EM i 2015.
Seniorlandshold
Sarabia debuterede for Spaniens landshold den 5. september 2019.
Titler
Paris Saint-Germain
Ligue 1: 2 (2019-20, 2021-22)
Coupe de France: 2 (2019-20, 2020-21)
Coupe de la Ligue: 1 (2019-20)
Trophée des Champions: 3 (2019, 2020, 2022)
Sporting CP
Taça da Liga: 1 (2021-22)
Spanien U/19
U/19-Europamesterskabet: 1 (2011)
Spanien U/21
U/21-Europamesterskabet: 1 (2013)
Individuelle
UEFA La Liga Sæsonens hold: 1 (2018-19)
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Madrid
Fodboldspillere fra Spanien
Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien
Fodboldspillere fra Real Madrid Castilla
Fodboldspillere fra Real Madrid CF
Fodboldspillere fra Getafe CF
Fodboldspillere fra Sevilla FC
Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain
Fodboldspillere fra Sporting Clube de Portugal
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111855 | https://da.wikipedia.org/wiki/Achraf%20Dari | Achraf Dari | Achraf Dari (født 6. maj 1999) er en marokkansk fodboldspiller, der spiller for den franske klub Brest.
Han blev udtaget til Marokkos trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Fodboldlandsholdsspillere fra Marokko
Forsvarsspillere (fodbold)
Personer fra Casablanca
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111858 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pedro%20%28fodboldspiller%2C%20f%C3%B8dt%201997%29 | Pedro (fodboldspiller, født 1997) | Pedro Guilherme Abreu dos Santos (født 20. juni 1997) er en brasiliansk fodboldspiller, der spiller for Flamengo.
Landsholdet
Han blev udtaget til Brasiliens trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Brasilien
Fodboldlandsholdsspillere fra Brasilien
Angribere (fodbold)
Personer fra Rio de Janeiro
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111862 | https://da.wikipedia.org/wiki/Baarle-Hertog | Baarle-Hertog | Baarle-Hertog er en flamsk kommune i Belgien, hvoraf en stor del består af en række små belgiske enklaver omgivet af Holland. Dele af Baarle-Hertog er omgivet af den hollandske provins Noord-Brabant, men det er en del af den belgiske provins Antwerpen. Fra 2021 har det en befolkning på 2.935.
Kommuner i Belgien |
1111866 | https://da.wikipedia.org/wiki/Munir%20Mohamedi | Munir Mohamedi | Munir Mohand Mohamedi (født 10. maj 1989) er en spanskfødt marokkansk fodboldspiller, der spiller for den saudiarabiske klub Al Wehda Club (Mekka).
Landsholdet
Han blev udtaget i Marokkos trup til VM i fodbold 2018 i Rusland.
Han blev udtaget i Marokkos trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Fodboldlandsholdsspillere fra Marokko
Personer fra Melilla
Målmænd (fodbold)
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2017
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2019
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111870 | https://da.wikipedia.org/wiki/UCI%20World%20Tour%202023 | UCI World Tour 2023 | UCI World Tour 2023 er den 15. udgave af UCI World Tour. Den indeholder 35 endags- og etapeløb i Europa, Australien, Forenede Arabiske Emirater, Canada og Kina. Det er den højeste kategori af løb, efterfulgt af UCI ProSeries 2023 og UCI Europe Tour 2023.
Hold
Løb
Kalenderen for 2023 blev offentliggjort i efteråret 2022.
Se også
UCI Women's World Tour 2023
Referencer
Eksterne henvisninger |
1111872 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zoroaster%20%28skib%29 | Zoroaster (skib) | Zoroaster var verdens første tankskib. Det blev bygget i Norrköping, Sverige, på bestilling af olieselskabet Branobel ejet af brødrene Ludvig og Robert Nobel, og sejlede på egen køl gennem kanaler og floder til det Det Kaspiske Hav i Rusland, hvorfra det opererede.
Historie
Ludvig og Robert Nobel, brødre til Alfred Nobel, grundlagde i 1876 Branobel (en forkortelse af Bröderna Nobels Naftaindustri) i Baku, Aserbajdsjan. Det var i slutningen af det 19. århundrede et af de største olieselskaber i verden.
Traditionelt var olie og olieprodukter blevet sendt i trætønder, som var ineffektive og dyre. Tidligere havde Branobel prøvet enkeltskrogspramme, men ved skiftet til tankskibe var der en række tekniske problemer: Et af de vigtigste var behovet for at holde lasten og dens dampe væk fra maskinrummet for at forhindre brand, men det var også nødvendigt at give mulighed for temperaturafhængige volumenændringer i lasten, samt for ventilation af tankerne..
Zoroaster blev bestilt af Branobel til transport af råolie på Kaspiske Hav mellem Baku og Astrakhan. Ludvid Nobel tegnede skibet i Gøteborg, Sverige, sammen med Sven Alexander Almqvist, som også byggede fartøjet. Kontrakten om at bygge skibet blev underskrevet i januar 1878, og skibet blev bygget samme år på Motala Varv (svensk: Motala værft) i Norrköping, der ligesom Lindholmens værft var ejet af Motala Verkstad. Sven Alexander Almqvist blev senere administrerende direktør for Lindholmen varv i Gøteborg.
I modsætning til senere Nobel-tankskibe blev Zoroaster bygget til at kunne sejle på egen køl fra Sverige til Det Kaspiske Hav via Ladoga, Onega, Volga-Østersøkanalen og Volga floden. Zoroaster lavede sin første sejlads i 1878 fra Baku til Astrakhan.
Specifikationer
Zoroasters længde var 56 meter og dets to tanke rummede i alt 242 tons råolie. Zoroaster havde råolie i to tintanke forbundet med rørledninger, den ene til maskinrummet den anden agter. Skibet havde 21 lodrette vandtætte skotter for ekstra stabilitet. Dybgangen var 2,7 meter.
Søsterskibe og endeligt
To søsterskibe blev bygget, hvoraf det ene, Nordenskjöld, eksploderede i en ulykke i 1881.
Zoroaster og seks andre skibe ligger som vrag ud for Baku og danner den kunstige olieudvindingsø og by Neft Daşları, som blev modelleret i Bond-filmen "The World is Not Enough" (1999).
Referencer
Skibe fra Sverige
Tankskibe |
1111876 | https://da.wikipedia.org/wiki/Roberto%20Regazzi | Roberto Regazzi | Roberto Regazzi (født d.20. August 1956 i Bologna, Italien) er en bemærkelsesværdig, nulevende violinbygger. Han fik sin indvielse i kunsten hos Otello Bignami. Regazzi bor og arbejder i Bologna.
Biografi
Hans lidenskab for konstruktion af musikinstrumenter startede i en alder af 14 år. I midten af 70erne var det mest klassisk guitarbygning under vejledning af Alan Wilcox og Renato Scrollavezza.
Senere opstod muligheden for at blive elev af Otello Bignami. Dette var afgørende for hans beslutning om at stoppe fysikstudiet ved Bologna Universitet for i stedet at uddanne sig til professionel violinbygger.
Roberto Regazzi er etableret og velkendt over hele verden for den høje kvalitet af hans instrumenter. Ydermere var han præsident af en række specialiserede organisationer, herunder ”The European Association of Violin and Bow Makers”.
Hans violiner er et klart forbillede på den ”italienske” klang og er efterspurgt verden over.
Lige før århundrede skiftet startede hans produktion af musikinstrumenter. Han bliver inspireret af Guarneri del Gesú, kendetegnet ved en rig fyldig klang. Hans arbejde er også inspireret af Giuseppe Fiorini, Ansaldo Poggi og Augusto Pollastri ( Den moderne Bologna skole ).
I 2006 blev han tildelt en ærespris fra Bologna's Handelskammer for hans arbejde. Fondazione Cologni havde ønsket om at optage ham i Den Gyldne Bog af MAM (Maestro d´Arte e Mestiere), en slags Grammy Award for hans arbejde.
Rigtig mange udøvende musiker har købt, spillet eller bestilt hans instrumenter, så som Boris Belkin, Franco Mezzena, Anne-Sophie Mutter , Ruggiero Ricci, Salvatore Greco, Giovanni Adamo, Uto Ughi, Franco Gulli, Anastasiya Petryshak, Sonia Slany, Riccardo Brengola, Quartetto di Venezia, Ian van Rensburg, Peter Fisher og mange andre.
Regazzi Biblioteket er utrolig stort med en værdifuld kollektion af bøger, artikler og dokumenter om musikinstrumenter …virkelig en unik samling.
Han er medlem af mange dommerpaneler ved violinbygger konkurrencer, som f.x. den 10. Internationale Konkurrence af The Violin Society of America (1992), Freiburg/Baden-Wurttemberg Internazionale Geigenbauwettbewerb Jacobus Stainer (1996), 5. Baveno Violin Making Competition, 2. Konkurrence S.M. della neve de Pisogne og den prestigefyldte 10.(2001) og den 14. (2001 som formand) Henryk Wieniawski Violin-Making Competition, verdens ældste begivenhed af denne slags.
Fra 70erne op til slutningen af 80erne har han også lavet en del klassisk koncert guitarer, de fleste er lavet af top udsøgt Brasiliansk rosentræ og en meget speciel Western rød-ceder og italiensk eller amerikansk grantræ.
Fra starten af hans artistiske karriere har ethvert instrument en indlægsseddel og er brandmærket.
Han har skrevet bøger, holdt fordrag verden rundt og organiseret kulturelle begivenheder relateret til hans kunst og arbejde.
Regazzi er den første violinbygger fra Bologna, der var udvalgt som officiel vidnesbyrd for Kunsten af den traditionelle musikinstrumentbygning på Bologna-Shanghai 2010 Expo.
Relaterende Litteratur
Bidrag
https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Roberto_Regazzi§ion=3#Publications_-_Contributions
Kildehenvisninger
Personer fra Italien
Musikinstrumentmagere |
1111877 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aserbajdsjantid | Aserbajdsjantid | Aserbajdsjantid (AZT) er standard-tidszonen for Aserbajdsjan. Den er UTC+4 hvilket vil sige at klokken i Aserbajdsjan er 4 timer efter UTC.
Den 16. juni 1930 vedtog Folkekommissærernes råd en Dekrettid indført, der medførte at alle ure i Sovjetunionen permanent blev stillet en time frem i forhold til normaltiden for hver tidszone. Dekrettiden blev afskaffet i 1990, et år før Sovjetunionens sammenbrud og Aserbajdsjans uafhængighed.
Fra 1981 indtil 2016, anvendte Aserbajdsjan sommertid (AZST) fra den sidste søndag i oktober til den sidste søndag i marts. Den 17. marts 2016 holdt Aserbajdsjan op med at anvende sommertid.
Kilder
Tidszoner
Aserbajdsjan |
1111878 | https://da.wikipedia.org/wiki/Moldova%20Nou%C4%83 | Moldova Nouă | Moldova Nouă (udtale: molˌdova ˈnowə ; ; ; eller Bošňák; }) er en by i det sydvestlige Rumænien i distriktet Caraș-Severin (i den historiske region Banatet), i et område kendt som Clisura Dunării. Byen administrerer tre landsbyer: Măcești (}, ), Moldova Veche (Ómoldova, Стара Молдава) og Moldovița (Kiskárolyfalva, Молдавица).
Byen ligger ved bredden af floden Donau, som adskiller den fra Serbien. Den ligger i den sydlige ende af Caraș-Severin, 107 km fra distriktshovedstaden, Reșița. Den krydses af nationalvej DN57, som forbinder den med Oraviţa, 53 km mod nord, og Orșova, 103 km mod øst.
Byen har indbyggere.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Caraș-Severin |
1111879 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oravi%C5%A3a | Oraviţa | Oravița (udtale: oˈravit͡sa; ; ; ) er en by i den historiske region Banatet i distriktet Caraș-Severin i Rumænien. Byen har indbyggere. Dens teater er en fuldt funktionsdygtig, nedskaleret udgave af det gamle Burgtheater i Wien.
Seks landsbyer er administreret af byen: Agadici (Agadics; Agaditsch), Brădișoru de Jos (indtil 1960 Maidan; Majdán), Broșteni (Brostyán), Ciclova Montană (Csiklóbánya; Montan-Tschiklowa), Marila (Marillavölgy; Marillathal) og Răchitova (Rakitova).
Anina-Oravița jernbane
Jernbanen fra Anina til Oravița var den første bjergbane i Ungarn og det nuværende Rumænien. Den blev åbnet i 1863 og er stadig i brug til turistformål, og den er blandt de smukkeste jernbaner i Europa på grund af meget maleriske landskaber, viadukter og lange tunneller.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Caraș-Severin |
1111880 | https://da.wikipedia.org/wiki/O%C5%A3elu%20Ro%C5%9Fu | Oţelu Roşu | Oțelu Roșu (udtale: oˌt͡selu ˈroʃu, lit. (det) "Røde Stål"; tidligere Ferdinand; }; ) er en by i den nordøstlige del af distriktet Caraș-Severin, Rumænien, i Bistra-dalen. Byen har indbyggere. Den ligger ved nationalvej 68, mellem Caransebeş (21 km væk) og Hațeg. Byen administrerer to landsbyer, Cireșa (Bisztracseres) og Mal (Mál). Den er beliggende i den historiske region Banatet.
Geografi
Oțelu Roșu ligger i en højde af ca. 300 moh. i Bistra-flodens dal, som ligger mellem Poiana Ruscă-bjergene mod nord og Țarcu-bjergene mod syd. Syd for Oțelu Roșu ligger et stort forbjerg af Țarcu-bjergene, der lokalt kaldes Gai. Mod nord har byen direkte kontakt med Poiana Ruscă-bjergkædenes udløb. De dominerende højdedrag er Ferdinand-bjerget (med udsigt over støberiet) og Chiciura-bjerget.
Oțelu Roșu er på grund af sin højde og beliggenhed udsat for vesteuropæiske klimatiske påvirkninger. Højden og de omkringliggende skove og bjerge sikrer et mildt klima. Om vinteren kan sneen ligge i op til to eller tre måneder, men temperaturen falder ikke for lavt. I forårsmånederne, især i maj, er der mulighed for oversvømmelser som følge af snesmeltning i de høje områder i Țarcu-bjergene og rigelige regnskyl. Den seneste oversvømmelse fandt sted i 2000, hvor flere broer over Bistra-floden blev ødelagt.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Caraș-Severin |
1111882 | https://da.wikipedia.org/wiki/Henriett%20Seth%20F. | Henriett Seth F. | Henriett Seth F. (født Henrietta Fajcsák den 27. oktober 1980 i Eger, Ungarn ) er en ungarsk forfatter , maler og manuskriptforfatter.
Biografi
Hans første roman Autizmussal önmagamba zárva (Locked in me by autism) udgivet i 2005 i Ungarn blev en verdensomspændende bestseller af autismelitteratur.
Teater
Nemsenkilény, monológ nemmindegyembereknek (Monodrama), 2010
Referencer
Eksterne links
personlig hjemmeside
(en) CNN
Forfattere fra Ungarn |
1111887 | https://da.wikipedia.org/wiki/Interi%C3%B8r | Interiør | Interiør fra latin: inter (inde, inden i, indendørs) anvendes i dag om det indre i fx boliger, bygninger og befordringsmidler, specielt når det gælder udformning og detaljer.
Interiørbilleder skildrer rum, med møbler og udstyr på en måde som gør eventuelle levende væsener som er med, til en del af helheden. Billederne kan også vise detaljer af udformningen.
Se også
Indretningsarkitekt
Møbeldesign
Møbler
Referencer |
1111908 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20White%20Circle | The White Circle | The White Circle er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Maurice Tourneur.
Medvirkende
Spottiswoode Aitken som Bernard Huddlestone
Janice Wilson som Clara Huddlestone
Harry Northrup som Northmour
John Gilbert som Frank Cassilis
Wesley Barry som Ferd
Jack McDonald som Gregorio
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111909 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20White%20Dove%20%28film%20fra%201920%29 | The White Dove (film fra 1920) | The White Dove er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Henry King.
Medvirkende
H.B. Warner som Sylvester Lanyon
James O. Barrows som Matthew Lanyon
Claire Adams som Ella De Fries
Herbert Greenwood som Ebenezer Usher
Donald MacDonald som Roderick Usher
Virginia Lee Corbin som Dorothy Lanyon
Ruth Renick som Constance Lanyon
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111910 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20White%20Moll | The White Moll | The White Moll er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Harry Millarde.
Medvirkende
Pearl White som Rhoda
Richard Travers
Jack Baston
Walter P. Lewis
Eva Gordon
John Woodford som Michael
George Pauncefort
Charles Slattery som Henry
John P. Wade
William Harvey som Skinny
Blanche Davenport
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111911 | https://da.wikipedia.org/wiki/White%20Youth | White Youth | White Youth er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Norman Dawn.
Medvirkende
Edith Roberts som Aline Ann Belame
Alfred Hollingsworth som Gen. Belame
Thomas Jefferson som Frangois Cayetane
Arnold Gray som Burton Striker
Hattie Peters som Calalou
Lucas C. Luke
Joseph Belmont som Le Moyne
Phyllis Allen som Le Moyne
Olga D. Mojean som La Roche
Sam Konnella som Pierre
Alida B. Jones som Martin
Gertrude Pedlar som Superior
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111912 | https://da.wikipedia.org/wiki/Who%27s%20Your%20Servant%3F | Who's Your Servant? | Who's Your Servant? er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Norval MacGregor.
Medvirkende
Lois Wilson som Madeline Bancroft
Yukio Aoyama som Ito Natsume
Andrew Robson som Bancroft
Albert Morrison som Norman Sharp
William Scott som Clifford Bruce
Frances Burnham som Dorothy Taylor
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111913 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hvorfor%20bytter%20Manden%20Hustru%3F | Hvorfor bytter Manden Hustru? | Hvorfor bytter Manden Hustru? er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Cecil B. DeMille.
Medvirkende
Gloria Swanson som Beth Gordon
Thomas Meighan som Robert Gordon
Bebe Daniels som Sally Clark
Theodore Kosloff som Radinioff
Sylvia Ashton som Kate
Clarence Geldart
Mayme Kelso som Harriette
Lucien Littlefield
Edna Mae Cooper
Jane Wolfe
William Boyd
Clarence Burton
Julia Faye
Madame Sul-Te-Wan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111914 | https://da.wikipedia.org/wiki/Why%20Women%20Sin | Why Women Sin | Why Women Sin er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Burton L. King.
Medvirkende
Anna Luther som Dorothy Pemberton
E.J. Ratcliffe som Philip Pemberton
Ivy Ward som Grace
Claire Whitney
Charles K. Gerrard
Al Hart as Horton
Jack W. Johnston som Morelake
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111915 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Willow%20Tree%20%28film%20fra%201920%29 | The Willow Tree (film fra 1920) | The Willow Tree er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Henry Otto.
Medvirkende
Viola Dana som O-Riu
Edward Connelly som Tomotada
Pell Trenton som Ned Hamilton
Harry Dunkinson som Jeoffrey Fuller
Alice Wilson som Mary Fuller
Frank Tokunaga som John Charles Goto
Togo Yamamoto som Itomudo
George Kuwa som Kimura
Tom Ricketts
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111916 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Winning%20Goal | The Winning Goal | The Winning Goal er en britisk stumfilm fra 1920 af G. B. Samuelson.
Medvirkende
Harold Walden som Jack Metherill
Maudie Dunham som Elsie Whitworth
Tom Reynolds som Edmond
Haidee Wright som Mrs. Whitworth
Jack Cock
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1920 |
1111917 | https://da.wikipedia.org/wiki/Within%20Our%20Gates | Within Our Gates | Within Our Gates er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Oscar Micheaux.
Medvirkende
Evelyn Preer som Sylvia Landry
Floy Clements som Alma Prichard
James D. Ruffin som Conrad Drebert
Jack Chenault som Larry Prichard
William Smith som Philip Gentry
Charles D. Lucas som Dr. V. Vivian
Bernice Ladd som Mrs. Geraldine Stratton
Mrs. Evelyn som Mrs. Elena Warwick
William Starks som Jasper Landry
Ralph Johnson som Philip Gridlestone
E.G. Tatum som Efrem
Grant Edwards som Emil
Grant Gorman som Armand Gridlestone
Mattie Edwards
S.T. Jacks
Jimmie Cook
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111921 | https://da.wikipedia.org/wiki/ISO%2014000 | ISO 14000 | ISO 14000 er en familie af standarder, der er relateret til miljøstyring, der eksisterer for at hjælpe organisationer med at minimere deres påvirkning på miljøet (f.eks. uønskede ændringer i luft, vand eller jord), at efterleve love, reguleringer og andre miljømæssige krav og fortsat forbedre disse område.
ISO 14000 minder om ISO 9000 kvalitetsstyring idet begge relaterer sig til processen, hvormed et produkt bliver fremstillet i stedet for produktet selv. Som med ISO 9001 bliver certificering udført af tredjepartsorganisationer i stedet for ISO selv. ISO 19011 og ISO 17021 audit standarder gælder når audits bliver udført.
Kravene til ISO 14001 er en integreret del af EU's Eco-Management and Audit Scheme (EMAS). EMAS's struktur og materialer er mere krævende, særligt i forhold til forbedringer, juridiske regler og afrapportering. Den nuværende version af ISO 14001 er ISO 14001:2015, der blev udgivet i september 2015.
Referencer
Eksterne henvisninger
ISO 14000 familien på ISO.org
ISO-standarder |
1111927 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tudor%20Pro%20Cycling%20Team%20U23 | Tudor Pro Cycling Team U23 | Tudor Pro Cycling Team U23 er et cykelhold fra Schweiz, der fra 2023 cykler i UCI kontinental-klassen. Holdet blev etableret i 2023, og fungerer som et udviklingshold for .
Danske ryttere
Frederik Lykke (2023–)
Referencer
Eksterne henvisninger
Tudor Pro Cycling Team U23 på firstcycling.com
Cykelhold fra Schweiz
Etableret i 2023 |
1111928 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stockholms%20City | Stockholms City | Stockholms City er de mest centrale dele af Stockholms innerstad i bydelen Norrmalm. Området er ikke formelt afgrænset, men en overordnet definition er Norrmalm syd for Kammakargatan, Brunkebergstunnelen og David Bagares Gata. City omfatter ikke, i modsætning til innerstaden, den historiske bykerne Gamla Stan.
I de forskellige byplaner f.eks. Cityplanen fra 1962, ligger dele af Östermalm (inklusiv området syd for Humlegårdsgatan og vest for Sibyllegatan) i Cityområdet. I det område, der ofte regnes som Stockholms City (dvs. kirkesognene Jakob, Klara, sydlige Adolf Fredrik og sydlige Johannes), bor der 8.650 indbyggere (2022), men ser man på antallet af arbejdspladser alene for Norrmalm, ligger tallet på godt 178.000 (2020).
Navnet
Inspirationen til udtrykket City for midtbyen stammer fra City of London, hvor byens gamle centrum udgør en egen selvstændig enhed, en bykerne (engelsk: city) London City, inden for den større enhed Greater London. I England er "City" desuden centrum for Londons forretningsdistrikt.
Historie
Som et resultat af Norrmalms totalfornyelse i efterkrigstiden blev en stor del af den gamle bebyggelse i Klara-kvarteret og Nedre Norrmalm nedrevet og erstattet af moderne etageejendomme. Bygningerne opført fra 1960'erne til 1980'erne var præget af tidens fremtidsoptimistiske idealer for byplanlægning og et ønske om at synliggøre det moderne fremskridtsprægede Sverige. Mange af husene var meget pompøse med dyre facadematerialer f.eks. PK-huset, men ifølge Stadsmuseet i Stockholm gennemgår en del af bygningerne i dag fortsat en større forvandling.
Inden for området findes en række kendte Stockholm-bygninger og lokaliteter, eksempelvis Sergels Torg, Hötorgscity, Hötorgshøjhusene, Kulturhuset, Gallerian, Stureplan og Norrmalmstorg.
Igangværende projekter
Siden 1990'erne har Stockholms kommun haft som formål ”at skabe et mere levende og attraktivt bymiljø" i City. Områdets byfunktion – som arbejds- og serviceområde samt offentligt rum for byens beboere og besøgende – er blevet forstærket, bl.a. gennem skabelsen af nye boliger for at gøre City til en mere levende bymidte.
Västra city
Västra city er Stockholms kommuns betegnelse for et udviklingsområde ved Stockholms centralstation og Cityterminalen. Området defineres ifølge Stockholms stadsbyggnadskontors som værende afgrænset i nord af Olof Palmes Gata med en forlængelse over jernbaneområdet, mod øst til Vasagatan, mod syd af Riddarfjärden og i vest af Klara Sjö. Området omfatter det centrale banegårdsområde med Centralstationen, kvarterene Klockan, Hasseln, Kortbyrån, Pennfäktaren, Terminalen, Tågordningen, Blekholmen, Bleket og Bangårdsposten med omkringliggende gader, pladser og parker. På længere sigt er det meningen, at Tegelbacken i retning af Klara Sjö frem til Karlbergs station skal overdækkes med bolig- og erhvervsbyggeri indeholdende kontorer, butikker og restauranter.
Den 23. april 2009 besluttede Stockholms bystyre at begynde forberedelsesarbejdet for den nye city-bydel, og i 2018 påbegyndte man en egentlig planlægning af Västra citys udformning.
Litteratur
Pålsson, Ann (2018). Stockholm City: stadskultur, demokrati och spekulation. Del af serien "Samfundet St. Eriks årsbok". Udgivet af forlaget Historiska Media. ISBN 9789175457901
Eksterne henvisninger
Stockholm växer/områden/norrmalm-vision-city/
Kilder
Norrmalm |
1111929 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albert%20M%C3%BCller | Albert Müller | Albert Müller (født 29. november 1897 i Basel; død 14. december 1926 i Obino, Castel San Pietro i Muggiodalen i kanton Tessin, Schweiz) var en schweizisk maler, glasmaler, tegner, grafiker og billedhugger.
Müller var 1913-17 i lære som glasmaler og gik på den almindelige handelsskole ('Gewerbeschule') i Basel, hvor han havde sin første udstilling 1919 i Kunsthalle Basel. 1920 var han i Italien hvor han samarbejdede med Niklaus Stoecklin i San Gimignano.
Han udviklede 1923 et kunstnervenskab ('Künstlerfreundschaft') med Ernst Ludwig Kirchner.
1924 dannede han med Hermann Scherer, Paul Camenisch og Werner Neuhaus kunstnergruppen 'Rot-Blau'.
Inden han 1926 døde af tyfus opholdt han sig i perioder hos vennen Ernst Ludwig Kirchner i Frauenkirch i Davos hvor han arbejdede med malerier, tegninger og skulpturer.
Referencer
Eksterne henvisninger
Gruppe Rot-Blau
Malere fra Schweiz |
1111931 | https://da.wikipedia.org/wiki/BMC%20Switzerland | BMC Switzerland | BMC Switzerland (forkortelse af ”Bicycle Manufacturing Company”) er en schweizisk producent af cykler og cykeldele. Firmaet blev grundlagt i 1986, og har hovedkvarter i Grenchen.
Eksterne henvisninger
Etableret i 1986
Cykelproducenter
Cykelmærker
Virksomheder fra Schweiz |
1111932 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pete%20Whittaker | Pete Whittaker | Pete Whittaker (født 1991) er en britisk professionel bjergbestiger. Han er den ene halvdel af duoen kaldet Wide Boyz, sammen med Tom Randall. Whittaker blev berømt for sin præstationer i sprækkeklatring, inklusive den første bestigning af verdens rute Century Crack.
Han har også deltaget i udfordringer med parkourgruppen Storror.
Karriere
I 2011 tog Whittaker og Randall en tur til USA, der blev dokumenteret i kortfilmen Wide Boyz. Whittaker flashede Belly Full of Bad Berries (5.13b), en sprækkeklatring i Indian Creek, og blev dermed den første, der formåede at gøre dette, og i 2022 var det kun blevet gentaget én gang. Videre på turen besteg Whittaker og Randall Century Crack (5.14b), der er verdens hårdest brede sprækkeklatrerute. Efter først at have besteget ruten med allerede placeret udstyr, de gentog efterfølgende klatreruten med deres eget udstyr.
I 2014 blev Whittaker den første til at flashe Freerider (5.12d) på El Capitan.
I 2016 foretog Whittaker den første solobestigning med reb af Freerider.
I 2021 friklatrede Whittaker og Randall Great Rift (5.13), der er en over 760 m høj sprække på undersiden af en motorvejsbro i Devon, England. Deres klatring blev dokumenteret i kortfilmen Bridge Boys, der var med på Reel Rock 16.
Bestigninger
Redpoint
8c+ (5.14c)::
Recovery drink – Jøssingfjord (NOR) – August 2019 – tredje bestigning
Kaa'bah – Raven Tor (UK) – June 2015 – sjette bestigning
8c (5.14b):
Cobra Crack – Squamish (Canada) – 2013 – Ottende bestigning
Century Crack – Canyonlands (USA) – 2011 – Første bestigning
Flash
8b (5.13d):
Ronny Medelsvensson – Jøssingfjord (NOR) – August 2019
8a (5.13b):
Belly Full of Bad Berries – Indian Creek (US) – 2011
Filmografi
Wide Boyz – 2012 – Instrueret af Chris Alstrin og Paul Diffley
Bridge Boys – 2022
Bøger
WHITTAKER, Pete. Crack Climbing: The Definitive Guide. Mountaineers Books, 2019. 304 p.
Referencer
Klatrere
Sportsfolk fra Storbritannien |
1111934 | https://da.wikipedia.org/wiki/Landskampsstatistik%20for%20Danmarks%20fodboldlandshold | Landskampsstatistik for Danmarks fodboldlandshold | Status = point * kvotient
Senest opdateret 09-02-2021
Referencer
Kilde: http://www.haslund.info/danmark/akovs/oversigt.asp
Danmarks fodboldlandshold |
1111936 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bona%20Sforza | Bona Sforza | Bona Sforza (født 2. februar 1494 i Vigevano, Italien, død 19. november 1557) var en dronning af Polen og storhertuginde af Litauen, som giftede sig med Sigismund 1. af Polen. Hun var formelt den regerende hertuginde af Bari og prinsesse af Rossano mellem 1524 og 1557 og havde retten til slægten Briennes arveret til tronen af kongeriget Jerusalem. Hun var politisk aktiv i sin tid som polsk dronning og havde stor indflydelse på statsanliggender.
Liv og levned
Bona var datter af hertug Gian Galeazzo af Milano og Isabella af Aragon. Hun var niece til Bianca Maria Sforza, som var gift med Maximilian I, kejser af det tysk-romerske rige og ærkehertug af Østrig.
Bona modtog en omfattende uddannelse, herunder i jura, teologi, administration og historie, overvåget af Crisostomo Colonna, et medlem af det italienske Accademia Pontaniana, og Antonio Galateo. Hendes far døde samme år som hun blev født, og magten i Milano blev overtaget af en anden familiegren. Hendes mor forlod derefter Milano og bosatte sig hos Bona i Bari i hendes hjemland Napoli. Hendes mor Isabella forsøgte at arrangere et ægteskab med en hersker for Bona, som kunne være behjælpelig for Isabella i den herskende politiske situation. Med støtte fra Habsburg-dynastiet lykkedes det hende at arrangere et ægteskab mellem Bona og monarken i Polen. Ægteskabet mellem Bona og Sigismund fandt sted i Kraków den 18. april 1518 og blev efterfulgt af hendes kroning som dronning.
Dronning
Bona Sforza var en fortaler for italiensk renæssancekultur, hvis stil i høj grad kom til at påvirke den polske kultur. Derudover introducerede hun grøntsager fra Italien til det polske køkken. Bona var politisk aktiv og tog med støtte fra sin mand straks aktiv del i regerings- og statsanliggender. Hun skabte en magtbase ved at uddele poster og kontorer til udvalgte følgere. En vigtig del af hendes politik var skabelsen af større indtægter til kronen, da hun anså et stærkt økonomisk grundlag som det vigtigste grundlag for dynastiets politiske råderum. Bona førte en politik, der var fjendtlig over for Habsburgerne.
Ved sin mors død i 1524 arvede Bona Sforza hertugdømmet Bari og fyrstedømmet Rossano i Italien samt arveretten til kongeriget Jerusalem. Hun forsøgte at bytte disse områder ud med Schlesien, men virksomheden mislykkedes, fordi den ikke havde hendes mands støtte. Efter at hun faldt af hesten og aborterede i 1527 og efterfølgende ikke var i stand til at få flere børn, tvang hun sin søn til at blive sin mands medregent for at sikre dynastiets kontinuitet: i 1527 blev han medregent i Litauen og i 1529 i Polen. Hendes magtbase forværredes efter hendes søn forlod Polen i 1544 for at regere alene i Litauen. I 1547 modsatte hun sig sin søns kærlighedsægteskab med Barbara Radziwiłł, fordi hun var bange for denne families magtambitioner.
Senere liv
Efter sin mands død i 1548 bosatte Bona sig i Masovien, hvor hun boede i otte år. Hun blev i 1551 anklaget for at have forgiftet sin svigerdatter, dronning Barbara Radziwiłł. I 1556 vendte Bona tilbage til Italien, hvor hun slog sig ned i sit eget hertugdømme Bari som regerende hertuginde. Et år efter blev Bona Sforza forgiftet af sin betroede hofmand Gian Lorenzo Pappacoda. Anstifterne til mordet var angiveligt Huset Habsburg, som havde forfalsket hendes testamente for st tjene på det, og samtidig undgå at skulle tilbagebetale et lån på 430.000 dukater (napolitansk mønt), som Bona Sforza havde givet til Fernando Álvarez de Toledo, hertug af Alba og vicekonge for kongen af Spanien, Filip 2. af Spanien.
Referencer
Dronninger af Polen
Personer fra Italien |
1111937 | https://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%A5r%C3%B6m%C3%A5l | Fårömål | Fårömål (på dansk Fårømål) er en dialekt af gutnisk (gutamål), der tales på den nord for Gotlands hovedø beliggende ø Fårö.
Fårömål er den mest arkaiske gutniske variant med hensyn til morfologi og fonetik. Dialekten ligger tættest på den oldgutniske sprogform og har f.eks. bevaret a-endelse i verbens infinitiv. Der findes også endelser i pronominer, som ellers er bortfaldt i de andre gutniske dialekter og de andre skandinaviske sprog (f.eks. ja kimbur, däu kumbort, han kumbur).
Mange ord, som var var enstavede i oldnordisk, blev i moderne dansk og svensk tostavede, idet der blev indsat endnu en vokal (f.eks. oldnordisk akr blev til → dansk ager og svensk aker). Samme udvikling fandt sted i gutnisk. Men i stedet for et a eller e som i hovedøens dialekter (altså på storlandsgutamål som f.eks. laumål), blev den indsatte vokal på fårøske gutnisk et u eller å (f.eks. akur på Fårömål mod akar i Laumålet). Sejl udtales sjegul på Fårö mod hhv. sjegel eller sjägel i det øvrige Gotland.
Mens den bestemte form pluralis på hovedøens gutamål ofte er lige med den ubestemte, har Fårømål en særlig endelse med -unar (f.eks. gaitunar). Mens de ubetonede endelser ofte er udeladt i hovedøens dialekter (storlandsmål), har dialekten på Fårø også her bevaret endelserne (f.eks. Han skulle tage til Fole og købe skov → Han skudd' gleid' (gläid') ti Fol u kaup' skog på Laumål blev til Han skudde gläida till Fola u kaupa skog på Farømål).
Fårøs sætningsmelodi ligger lidt tættere på den svenske.
Eksterne henvisninger
Gotlands Museum: Hör du skillnad mellan storlandsgutamål och fårömål?
Noter
Gutnisk sprog |
1111942 | https://da.wikipedia.org/wiki/Heidi%20Tuchler%20Schmidt | Heidi Tuchler Schmidt | Heidi Tuchler Schmidt (født 1971) er en dansk historiker, født Heidi Tuchler.
Schmidt er cand. mag fra Københavns Universitet, ph.d fra Roskilde Universitet og har studeret tysk-jødisk historie ved Manchester Universitet.
Schmidts opfattelse af historisk metode har forlæg i svensk historieforskning (Schmidt, 2021), hvor kvinder og mænd vægtes lige i historiske fremstillinger, hvilket gør op med den tradition i dansk historieskrivning der opdeler studier af historien efter køn, (Schmidt, 2021). Det har Schmidt betegnet som "herrehistorie" og "kvindehistorie," hvoraf det sidste − ifølge Schmidt − er marginaliseret til ren kønsforskning. (Schmidt, 2021, bagsidetekst), en opfattelse der ses tydeligst i værket, Adel og adelsleding - militær kultur i middelalderen, Forlaget Middelalderen, 2021.
Schmidt har især beskæftiget sig med vikingetid og middelalder, men har i nyere tid vendt sig mod medicinens historie samt naturvidenskaben, især fysikken, kemien og matematikkens historie. Er dertil aktiv i lokalhistoriske kredse, Ballerup.
Af værker af Heidi Schmidt kan nævnes:
Adel og adelsleding - militær kultur i middelalderen, 2021
Vikingernes hærvæsen, 2020
Kongemagt og lith: Vikingetogterne i 800 tallets England og Frankerrige, 2019
Offas charters: Scriptoria i 8. århundredes Mercia, 2017
"Sold mod vold," i SKALK, 2018
Kirkejord i det angelsaksiske England, 2016
Ekklesiastisk politik under Knud den Store, 2016
Referencer
Historikere fra Danmark |
1111946 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sekund%C3%A6rrute%20551 | Sekundærrute 551 | Sekundærrute 551 er en rutenummereret landevej i Østsalling i Skive Kommune, Region Midtjylland.
Vejens navne
I store træk svarer sekundærruten til den gamle landevej fra Skive og til Fur Sund. Vejen skifter navn flere gange. Længst mod syd (i Resen Sogn) hedder vejen Furvej. I den tidligere (Sundsøre Kommune hedder vejen først Furvej, derefter Aakjærsvej, Klostervej, Grinderslevvej, Vihøjvej og Fur Landevej.
Rutens forløb
Furvej starter ved rundkørslen ved Primærrute 26 (Vestre Boulevard og Nørre Boulevard). Furvej går gennem den tidligere landsby Resen (nu en bydel i Skive).
Lidt syd for landsbyen Grønning (med Grønning Kirke) skifter vejen navn til Aakjærsvej, der går igennem Grønning.
Midt i Breum, der var kommunesæde i den daværende Sundsøre Kommune, skifter vejen navn til Klostervej. Klostervej går øst om den domkirkelignende Grinderslev Kirke, der er en rest af Grinderslev Kloster.
Grinderslevvej går nord om Grinderslev Kirke. Vejen går over Sundsørevej/ Rybjergvej og skifter navn til Vihøjvej.
Denne vej bliver hurtigt til Fur Landevej, der går igennem den meget lille bebyggelse Hinnerup (ved Hinnerup Å) og vest om landsbyen Thorum (med Thorum Kirke). Derefter fortsætter Fur Landevej vest om landsbyen Selde (med Selde Kirke). Vejen slutter ved Branden, hvor der er færge til øen Fur.
Kilder
551
Veje i Skive Kommune |
1111949 | https://da.wikipedia.org/wiki/Papu%20G%C3%B3mez | Papu Gómez | Alejandro Darío "Papu" Gómez (født 15. februar 1988) er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for den spanske klub Sevilla FC.
Han blev udtaget til Argentinas trup til 2022 FIFA World Cup i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Angribere (fodbold)
Personer fra Buenos Aires
Deltagere ved Copa América 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
Verdensmestre i fodbold |
1111953 | https://da.wikipedia.org/wiki/Patrick%20Abercrombie | Patrick Abercrombie | Leslie Patrick Abercrombie (født 6. juni 1879 i Ashton upon Mersey, Greater Manchester - død 23. marts 1957 i Aston Tirrold, Oxfordshire) var en britisk byplanlægger og arkitekt.
Abercrombie var professor i byplanlægning ved University of Liverpool fra 1915-35 og ved University College London i 1935-46. Han udarbejdede en række byplanlægnings- og regionsforslag for områder såvel i Storbritannien som i kolonierne. Hans mere kendte planer omfatter bl.a. County of London (1943, i samarbejde med J. H. Forshaw), og Greater London Plan 1944 (1945), der fik betydning for genopbygningsarbejdet efter 2. verdenskrig. Byplanerne var baseret på en decentralisering af bymidten opdelt i ti mindre kvarterer samt en opdeling af administrationen i "lokalområder".
Hans andre idéer omfatter byplaner for Doncaster, Sheffield, Bath, Bristol, Stratford-on-Avon og Plymouth.
Sir Patrick Abercrombie Prize
International Union of Architects har siden begyndelsen af 1960'erne uddelt Sir Patrick Abercrombie Prize hvert tredje år til en international anerkendt arkitekt eller til et fremragende arkitektarbejde inden for byplanlægning og regional udvikling. Vinderen ved den første prisuddeling i 1961 var det svenske projekt Town Planning Service of the city of Stockholm.
Abercrombies indflydelse på skandinavisk byplanlægning
I Danmark lancerede man i 1947 et større planlægningsprojekt for Storkøbenhavns udvikling, kaldet Fingerplanen. I den forbindelse lod man sig inspirere af Patrick Abercrombies idé om planet- og satellitbyer efter hans plan for Greater London. Fra dansk side ønskede man økonomisk selvforsynende omegnsforstæder, suppleret af København som regionalt centrum. Et eksempel på et sådant planlagt lokalsamfund kan ses i udformningen af bydelen Albertslund.
Også i Sverige havde Abercrombie, i fællesskab med Lewis Mumford og Clarence Stein, stor indflydelse på den svenske byplanlægning i efterkrigstiden, idet Stockholms daværende byggeborgmester Yngve Larsson betragtede London-planen som et forbillede for Norrmalms totalfornyelse. Abercrombie deltog desuden i åbningen af en engelsk byplanlægningsudstilling på Liljevalchs konsthall i Stockholm, maj 1946.
Litteratur
Abercrombie, Patrick (1959). Town and Country Planning. Home University Library Series. Udgivet af forlaget Oxford University Press. ISBN 9781837648023
Eksterne henvisninger
Sir Patrick Abercrombie/www.english-heritage.org.uk/visit/blue-plaques/
Kilder
Arkitekter fra Storbritannien
Byplanlæggere fra Storbritannien |
1111956 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lapplands%20Universitet | Lapplands Universitet | Lapplands Universitet (svensk Lapplands universitet, finsk Lapin yliopisto) er det nordligste universitet i Den Europæiske Union. Universitets historie går tilbage til 1979, da det daværende Lapplands Universitet blev grundlagt i Rovaniemi, Finland.
Universitetet har ca. 4 000 studerende på bachelorniveau og 500 studerende på postgraduate niveau. De fleste af de studerende på Laplands Universitet kommer fra andre dele af Finland eller fra udlandet.
Laplands universitet har følgende strategiske prioriteter: Arktisk globalt ansvar, bæredygtig turisme og forvaltning af fremtidige tjenester og afstande. Laplands universitet har 647 ansatte, hvoraf 68 er professorer. Laplands universitet havde et budget for 2011 på i alt ca. 402 mio. kroner.
Fakulteter
Laplands Universitet har fire fakulteter:
Det pædagogiske fakultet
Det juridiske fakultet
Det samfundsvidenskabelige fakultet
Fakultetet for billedkunst
Referencer
Universiteter i Finland
Lapland |
1111958 | https://da.wikipedia.org/wiki/Cerna%20%28Donau%29 | Cerna (Donau) | Cerna () er en flod i Rumænien, en venstre biflod til floden Donau. Cerna har sit udspring på den sydøstlige side af Godeanu-bjergene og løber ud i Donau nær byen Orșova. Den øvre del af floden kaldes undertiden Cernișoara. Den har en længde på 79 km og dens afvandingsområde er på 1.380 km², og danner en erosiv tektonisk dal med talrige kløfter, som nogle gange ret dybe. Der er en menneskeskabt sø på den (Tierna), lige før den krydser kurbyen Băile Herculane. Den øvre del af Cerna er en del af Domogled-Valea Cernei Nationalpark. Cerna løber gennem landsbyerne og byerne Cerna-Sat, Țațu, Băile Herculane, Pecinișca, Bârza, Topleț, Coramnic og Orșova.
Bifloder
Bifloder til floden Cerna er (fra kilden til mundingen):
Venstre: Arsaca, Jelerău, Valea Mare
Højre: Șturu, Măneasa, Valea Cărbunelui, Valea lui Iovan, Balmez, Naiba, Olanul, Craiova, Iauna, Topenia, Iuta, Prisăcina, Belareca, Jardașița Mare, Sacherțtița
Referencer
Vandløb i Rumænien
Donaus bifloder |
1111964 | https://da.wikipedia.org/wiki/Wolves%20of%20the%20Street | Wolves of the Street | Wolves of the Street er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Otis B. Thayer.
Medvirkende
Edmund Cobb som James Trevlyn / Denver Devers
Vida Johnson som Eleanor Fernwood
Gretchen Wood
Zelma Edwards
Frank Gallager
A. E. McCormick
Dave Campbell
Babe Courvoisier
Fred Shafer
Lewis Milner
Tom Gibson
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111965 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20and%20the%20Puppet%20%28film%20fra%201920%29 | The Woman and the Puppet (film fra 1920) | The Woman and the Puppet er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Reginald Barker.
Medvirkende
Geraldine Farrar som Concha Perez
Lou Tellegen som Don Mateo
Dorothy Cumming som Bianca
Bertram Grassby som Philippe
Macey Harlam som El Morenito
Cristina Pereda som Pepa
Amparito Guillot som Mercedes
Milton Ross som Miguel
Rose Dione
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111966 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20Game | The Woman Game | The Woman Game er en amerikansk stumfilm fra 1920 af William P. S. Earle.
Medvirkende
Elaine Hammerstein - Amy Terrell
Jere Austin - Andrew Masters
Louis Broughton - Davenport
Florence Billings - Mrs. Van Trant
Charles Eldridge - Jacky Van Trant
Ida Darling - Mrs. Smythe-Smythe
Blanche Davenport - Mr. Terrell
James W. Morrison - Leonard Travers
Charles Duncan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111967 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kvindens%20Pligt | Kvindens Pligt | Kvindens Pligt er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Roy William Neill.
Medvirkende
Norma Talmadge som Inga Sonderson
John Halliday som Daniel Garford
Edmund Lowe som Robert Milton
Lucille Lee Stewart som Mrs. Garford
John Smiley som Cornelius
Edward Keppler som Bowden
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111968 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20God%20Sent | The Woman God Sent | The Woman God Sent er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Laurence Trimble.
Medvirkende
Zena Keefe som Margaret Manning
Warren Cook som Jack West Sr.
Joe King som Jack West Jr.
William Frederic som Mathews
William Gudgeon som Pat Kane
Louise Powell som Rosie
William Magner som Joe
Duncan Penwarden som Mason
John P. Wade som Jim Connelly
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111969 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20in%20His%20House%20%28film%20fra%201920%29 | The Woman in His House (film fra 1920) | The Woman in His House er en amerikansk stumfilm fra 1920 af John M. Stahl.
Medvirkende
Mildred Harris som Hilda
Ramsey Wallace som Dr. Philip Emerson
Thomas Holding som Peter Marvin
George Fisher som Robert Livingston
Gareth Hughes som Sigurd
Richard Headrick som Philip Emerson Jr.
Winter Hall som Andrew Martin
Katherine Van Buren
Robert Walker
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111970 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kvinden%20i%20V%C3%A6relse%20Nummer%2013 | Kvinden i Værelse Nummer 13 | Kvinden i Værelse Nummer 13 er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Frank Lloyd.
Medvirkende
Pauline Frederick som Laura Bruce
Richard Tucker som Joe
Charles Clary som John Bruce
John Bowers som Paul Ramsey
Robert McKim som Dick Turner
Sidney Ainsworth som Andy Lewis
Charles Arling som Carrigan
Marguerite Snow som Edna Crane
Emily Chichester som Harriet Marsh
Kate Lester som Lottie Hanson
Golda Madden
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111971 | https://da.wikipedia.org/wiki/Die%20Frau%20im%20Delphin | Die Frau im Delphin | Die Frau im Delphin er en tysk stumfilm fra 1920 af Artur Kiekebusch-Brenken.
Medvirkende
Emilie Sannom som Ellinor Wingord
Magnus Stifter som Gordon
Rudolf Hilberg som Fürst
Béla Lugosi som Tom Bill
Ernst Pittschau som Harold Holm
Jacques Wandryck
Max Zilzer
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920 |
1111972 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20in%20the%20Suitcase | The Woman in the Suitcase | The Woman in the Suitcase er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Fred Niblo.
Medvirkende
Enid Bennett som Mary Moreland
William Conklin som James B. Moreland
Dorcas Matthews som Dolly Wright
Rowland V. Lee som W.H. 'Billy' Fiske
Claire McDowell som Mrs. James B. Moreland
Donald MacDonald som 'Doc' Harrison
Gladys George som Ethel
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111973 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Woman%20of%20the%20Iron%20Bracelets | The Woman of the Iron Bracelets | The Woman of the Iron Bracelets er en britisk stumfilm fra 1920 af Sidney Morgan.
Medvirkende
Eve Balfour som Noah Berwell
George Keene som Harry St. John
Marguerite Blanche som Olive St. John
George Bellamy som Dr. Harvey
Arthur Walcott som Mr. Lawson
Alice De Winton som Mrs. Lawson
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1920 |
1111975 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nora%20Tveit | Nora Tveit | Nora Tveit (født 19. december 2002 i Forus) er en cykelrytter fra Norge, der er på kontrakt hos .
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Stavanger
Kvindelige cykelryttere fra Norge |
1111978 | https://da.wikipedia.org/wiki/Amalie%20Winther%20Olsen | Amalie Winther Olsen | Amalie Winther Olsen (født 12. januar 1994 i Odense) er en cykelrytter fra Danmark, der er på kontrakt hos .
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Odense
Kvindelige cykelryttere fra Danmark |
1111979 | https://da.wikipedia.org/wiki/Guido%20Rodr%C3%ADguez | Guido Rodríguez | Guido Rodríguez (født 12. april 1994) er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for den spanske klub Real Betis.
Landsholdet
Han blev udtaget i Argentinas trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Midtbanespillere (fodbold)
Deltagere ved Copa América 2019
Deltagere ved Copa América 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
Verdensmestre i fodbold |
1111996 | https://da.wikipedia.org/wiki/Otto%20Braun%20%28kommunist%29 | Otto Braun (kommunist) | Otto Braun (28. september 1900 – 15. august 1974) var en tysk kommunistisk journalist og funktionær i Tysklands kommunistiske parti med en lang og varieret karriere. Hans vigtigste rolle var som Komintern-agent sendt til Kina i 1934 for at rådgive Kinas kommunistiske parti (KKP) om militær strategi under den kinesiske borgerkrig. På det tidspunkt adopterede Braun et kinesisk navn, Li De (kinesisk: 李德; pinyin: Lǐ Dé); det var først mange år senere, at Otto Braun og "Li De" blev kendt som den samme person.
Kommunister fra Tyskland |
1112007 | https://da.wikipedia.org/wiki/Carol%20of%20the%20Bells | Carol of the Bells | "Carol of the Bells" er en populær julesang, der er skrevet af den ukrainske komponist Mykola Dmytrovytj Leontovytj () i 1914 og tekst af Peter J. Wilhousky. Sangen er baseret på den ukrainske folkesang "Sjtjedryk (Klokkernes julesang)" (. Musikken er offentligt domæne, mens teksten er under copyright ejet af Carl Fischer Music.
Referencer
Julesange |
1112009 | https://da.wikipedia.org/wiki/Supercuppen%20i%20banecykling | Supercuppen i banecykling | Supercuppen i banecykling er en dansk løbsserie i banecykling. Den blev kørt første gang i 2022, og arrangeres af Aarhus Cyklebane, Cykling Odense, DBC Ballerup og Danmarks Cykle Union.
Reglement
Serien køres som parløb for herrer. Her skal der tilmeldes som et team eller klub, og det er ikke nødvendigt at de samme to ryttere deltager ved hver afdeling. Hos damerne køres individuelt omnium. I 2022 var der seks afdelinger fra maj til november, hvor Aarhus Cyklebane, Thorvald Ellegaard Arena og Ballerup Super Arena hver lagde gulv til to.
Slutstillinger
Referencer
Eksterne henvisninger
Etableret i 2022
Cykelløb i Danmark
Cykelløb i banecykling |
1112010 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bernard%20von%20Bredow | Bernard von Bredow | Bernard Raymond von Bredow, egentlig Bernard Raymond Bredow (født 23. marts 1959 i Siegsdorf; død 22. oktober 2021 i Itauguá, Paraguay), var en tysk amatørvidenskabsmand, der arbejdede med palæontologi og eksperimentel arkæologi.
Bredow opnåede en vis berømmelse ved at finde og undersøge den såkaldte "Siegsdorfer mammut", hvis skelet han havde opdaget som skoledreng i 1975.
Referencer
Palæontologer
Personer fra Tyskland |
1112011 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sergej%20Narysjkin | Sergej Narysjkin | Sergej Jevgenjevitj Narysjkin ( ; født 27. oktober 1954) er en russisk politiker og erhvervsmand, der har tjent som direktør for SVR (den russiske efterretningstjeneste) siden 2016. Tidligere har han været Formand for Statsdumaen (2011–2016) og Kremls stabschef (2008–2012); han var også formand for den Historiske sandhedskommission i maj 2009 til den blev opløst i februar 2012.
Eksterne henvisninger
Politikere fra Rusland
Erhvervsfolk fra Rusland |
1112012 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mille%20Kalsmose | Mille Kalsmose | Mille Kalsmose (født 1972 i Horsens) er en dansk billedkunstner. Hun skaber skulpturelle installationsværker i stor skala, og arbejder ofte med jern i en sammenstilling med organiske materialer, fundne objekter, lyd, lys, fotografi og video.
Kendetegnende er skulpturelle installationsværker i stor skala og arbejder ofte med jern i en sammenstilling med andre naturlige materialer og fundne objekter. Mille Kalsmoses værker giver form til forholdet mellem materialitet og den menneskelige tilværelses store og små fænomener. Den materielle formgivning skaber en dybdevirkning i kunstværkerne, der ikke kun fremviser en både objektiv og subjektiv sansning af materialer og genstande, der er bundet op på kunstnerens egne personlige oplevelser og identitet.
Hun har en MA fra Universitat Autònoma de Barcelona og har desuden studeret Bio Art Lab på SVA, School of Visual Arts i New York. Mille Kalsmoses arbejde har været udstillet på bl.a. ARoS Aarhus Kunstmuseum, Museum of Visual Arts i Santiago, Horsens Kunstmuseum, FN i New York og Den Frie Udstillingsbygning.
Mille Kalsmose er repræsenteret hos Martin Asbæk Gallery.
Collected Memory
Værkserien Collected Memory er et netværk af kulturelle installationer. Værker fra serien har blandt andet været udstillet hos FN i New York, Politikens Forhal, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og på Venedigbiennalen. Installationerne er skabt i messing og med "hundredevis af sirligt foldede papirsider indfarvet i en dybrød farve". Igennem værket inviteres publikum til at dele personlige historier, som arkiveres og formidles digitalt via collectedmemory.world . Ved at udnytte kendte materialer og genstande, inviterer kunstneren os med ind i værkerne, "ikke som passive observatører, men som aktive deltagere i værkets tilblivelse og udvikling over tid."
Politikens Forhal
Med udgangspunkt i kunstnerens egen personlige fortælling om ensomhed, svigt og afmagt, forholdte udstillingen Collceted Memory i Politikens Forhal sig til relationer og forenede herigennem det individuelle, det fælles og det universelle. Collected Memory kan beskrives som et fælles arkiv over vores individuelle oplevelser, hvorigennem Kalsmose forsøger at begribe den menneskelige eksistens med blik vores bl.a. ensomhed, men også vores fælles forbundenhed.
Work It Out! - Kunsten Museum of Modern Art
I 2021 var Collected Memory udstillet på Kunsten Museum of Modern Art, som del af gruppeudstillingen Work it Out, der stillede skarpt på det moderne arbejdsliv. Udstillingen præsenterede både eksisterende og helt nye værker skabt til Work it Out, hvoraf flere, herunder Collected Memory, var interaktive og inviterede gæsterne til at deltage.
Udstillingen præsenterede værker af John Kørner, Jeppe Hein, Hito Steyerl, Grayson Perry, Superflex, Melik Ohanian, Abraham Cruzvillegas, Adelita Husni Bey, Josh Kline, Elmgreen & Dragset, Hannah Anbert, Mille Kalsmose, Kenneth Balfelt Team // Johan August, Marie Thams, Juliette Goiffon & Charles Beauté, Jens Haaning, Torben Ribe, Sigrid Viir og Via Lewandowsky.
Med ideen til udstillingen Work it Out vandt Kunsten Bikubenfondens prestigefulde udstillingspris "Vision 2018".
Venedigbiennalen
I 2022 var Mille Kalsmose med på Venedigbiennalen som en del af en gruppeudstilling The Times of the Chimera i Camerouns Pavillon. Udstillingen fokuserede på NFT kunst, og Kalsmoses bidrag udsprang af værkserie Collected Memory, som oprindeligt blev vist i FN’s hovedkvarter i New York og senere i blandt andet Politikens Forhal i 2020.
“I udstillingsrummet på Politikens Forhal fik publikum muligheden for at skrive om deres personlige erfaringer med ensomhed”, forklarede Mille Kalsmose til Kunsten.nu. “Jeg havde stillet spørgsmål som, ‘hvad betyder det for et menneske, at man har nogle erfaringer med ensomhed’? Nogle brugte det helt rituelt og stod simpelthen og græd, mens andre brugte værket som et arkiv og lod sig inspirere af andre”.
Værket har dog også en digital gren via collectedmemory.world, hvor alle disse personlige erindringer er uploadet – et arkiv, som konstant vokser, idet folk kan bidrage med flere erindringer på projektets hjemmeside. Det er denne databank, som kunstneren har benyttet til at skabe værket Collected Memory – a Diary of The World i Camerouns Pavillon – en udstilling arrangeret af Global Crypto Art DAO; et pioner-kollektiv, der arbejder på at supporte kunstnere, der bevæger sig ind i NFT verdenen.
Udvalgte udstillinger
2022
The Times of the Chimera, The Cameroon Pavilion, Palazzo Ca’ Bernardo, Venedigbiennalen, Venedig, Italien
Ten Year Later. Highlights from the Mana Collection, Mana Contemporary, Jersey City, USA
New Acquisitions, Horsens Kunstmuseum
2021
Work It Out!, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
2020
Collected Memory, Politikens Forhal, JP/Politiken Mediahouse, København (solo)
Sculpture Bienale, Interdimensionale, København
Renderings/Synliggørelser, Den Frie Udstillingsbygning
Inherited Sentiment, Mana Contemporary, New Jersey, USA
2019
Collected Memory, FN, Great Assembly Hall, New York Headquarters, USA (solo)
14th Media Arts Biennial of Chile, Museum of Contemporary Art, Santiago, Chile
Cosmic Existence, Den Frie Udstillingsbygning
Drawing Show, Mana Contemporary, New Jersey, USA
Every Womans Biennale, New York, USA
Crazy Matter, Gether Contemporary, København
2018
The Shape of Us, Horsens Kunstmuseum (solo)
Cool, Calm and Collected, AROS - Aarhus Kunstmuseum
2017
Re-Sounding Organs, Center of Contemporary Art, , Spanien (solo)
Cosmic Relations, MANA Contemporary, Jersey City, USA (solo)
Yell, Nicolaj Bergmann, Tokyo, Japan
2016
Trust me if you can’t, Sabsay, København
Repeating Patterns, Fundacion MNAC Montenmedio, Spanien
Fundacion Valentin de Madarigada, Andalusien, Spanien
Afterimage, InCube Art Space, New York, USA
Sneak a Peak, Chelsea Residential, New York, USA
2015
Ressurection/Opstandelse (i samarbejde med Rikke Topp), Kuben, Horsens (solo)
Breathing Project, School of Visual Arts, SVA, New York, USA
2014
Searching for a Mother (I samarbejde med Alberto Garcia-Alix), Horsens Kunstmuseum (solo)
2013
Searching for a Mother (i samarbejde med Alberto Garcia-Alix), La Virreina, Centre de Imagen, Barcelona, Spanien (solo)
2012
Siteseeing, Traneudstillingen, København (solo)
How am I, Kastrupgårdsamlingen
2011
Copenhagen Art Fair, Gallery Rohde Contemporary, København
Artist+Artist, Gallery Rohde Contemporary, Copenhagen Photo Festival
2010
Copenhagen Art Fair, Gallery Rohde Contemporary, København
2009
Outrospective, WAS-Wonderland Art Space, København (solo)
Reality on Fire, Chelsea Art Museum, New York, USA
Your Documents Please, Galeria Ajolote Arte Contemporaneo, Guadalajara, Mexico
Different Lives, La 20 Edición de la Biennal D’Eivissa, Museu D’Art Contemporani, Spanien
Triangle Project, Different Lives, Danish Consulate, New York, USA
Gershwin Hotel, New York, USA
Grounded – Was Man Meant to Fly, ABC No Rio, New York, USA
2008
Fill in Blank Spaces, Gallery Karsi sanat Calismalari, Istanbul, Tyrkiet
Your Documents Please, ITAMI, (Museum of Arts and Crafts) Hygo, Japan
Zaim Gallery, Kanagawa, Japan
2B Gallery, Budapest IX, Ungarn
2006
Kunstnernes Sommerudstilling, Janus Bygningen, The Art Museum of West Jutland (Juried Group Show), Tistrup
DCFK, Filosofgangen, The Exhibition Hall of Funen Academy for Art and Design (Juried Group Show), Odense
2003
BAC, Festival Internacional de Barcelona, Spanien
Referencer
Billedkunstnere fra Danmark |
1112013 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ida%20Fialla | Ida Fialla | Ida Dam Fialla (født 13. august 2008 i Odense) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for .
Ved den første udgave af Supercuppen i banecykling endte hun i 2022 på en samlet tredjeplads hos seniordamerne, selvom hun ved cuppens første afdelinger kun var 13 år gammel.
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Odense
Kvindelige cykelryttere fra Danmark |
1112015 | https://da.wikipedia.org/wiki/Polyoximethylen | Polyoximethylen | Polyoximethylen (POM), også kendt som acetal, polyacetal og polyformaldehyd, er en type termoplastik, der bruges i præcisionsdele der kræver høj stivhed, lav friktion og god dimensionel stabilitet. Som med mange andre syntetiske polymerer, så bliver stoffet fremstillet af forskellige kemiske virksomheder med lidt forskellige kemiske formler, og solgt under forskellige navne som Delrin, Kocetal, Ultraform, Celcon, Ramtal, Duracon, Kepital, Polypenco, Tenac og Hostaform.
POM er karakteriseret af det styrke, hårdhed og stivhed til −40 °C. POM er farveløst, fordi det er et højt krystallinsk stof, men det kan produceres i en række forskellige faver. POM har en densitet på 1,410–1,420 g/cm3.
Typiske anvendelser for sprøjtestøbt POM inkluderer ingeniørkomonenter som små gear, brillestel, kuglelejer, skibindinger, beslag, våbendele, knivgreb og låsesystemer. Materialet bliver brugt meget i både bil- og forbrugerelektroniindustrien. POM's elektriske modstand er 14×1015 Ω⋅cm hvilket gør det it a dielektrisk med 19.5MV/m nedbrudsspænding.
Referencer
Ethere
Plast |
1112019 | https://da.wikipedia.org/wiki/Reims-Gueux | Reims-Gueux | Reims-Gueux var en grand prix-væddeløbsbane i Gueux, 7,5 km vest for Reims i Champagne region i det nordøstlige Frankrig. Den blev etableret i 1926 som det andet sted for Grand Prix de la Marne, og den var i brug frem til 1972. Dens trekantede layout bestod af offentlige veje i tre dele mellem landsbyerne Thillois og Gueux over krydset mellem La Garenne / Gueux på Route nationale 31. Banen blev kendt som at være en af de hurtigste i sin tid pga. sine to langesider (der hver er omkring 2,2 km lange) der tillod kørerne at opnå maksimum hastighed, hvilket har resulteret i mange berømte slipstrømskampe.
Referencer
Eksterne henvisninger
Formel 1-baner
Motorsportsanlæg i Frankrig
Etableret i 1926
Ophørt i 1972 |
1112028 | https://da.wikipedia.org/wiki/WTA%20Tour%202023 | WTA Tour 2023 | WTA Tour 2023 er den 53. sæson af WTA Tour, den professionelle tour for kvindelige tennisspillere, siden etableringen i 1973. Touren består af ___ turneringer fordelt i tre kategorier, samt den sæsonafsluttende turnering, WTA Finals og holdturneringen United Cup for mixed hold.
Sæsonkalenderen blev i første omgang kun offentliggjort til og med US Open 2023.
Tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tillod, at spillere fra Rusland og Hviderusland fra den 1. marts 2022 fortsat kunne deltage i turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag på grund af Ruslands invasion af Ukraine.
På grund af et sponsorat fra virksomheden Hologic blev sæsonen afviklet under navnet Hologic WTA Tour.
Turneringer
Kategorier
WTA Tour 2023 består af 50 almindelige turneringer fordelt i tre kategorier:
___ turneringer i kategorien WTA 1000
___ turneringer i kategorien WTA 500
___ turneringer i kategorien WTA 250
Hertil kommer den sæsonafsluttende turnering, WTA Finals, samt United Cup for mixed hold, der bliver afviklet i samarbejde med ATP Tour.
Derudover indgår de fire grand slam-turneringer og Billie Jean King Cup også i tourens kalender, og resultaterne opnået i grand slam-turneringerne giver også point til WTA's verdensrangliste, selvom turneringerne ikke er WTA-turneringer.
Ranglistepoint
Turneringerne er fordelt på følgende turneringskategorier med angivelse af de tilhørende ranglistepoint, spillerne opnår afhængig af deres resultater.
Kalender
Finaler
Single
Double
Titler
Verdensranglisten
WTA's verdensrangliste pr. . november 2023 gjaldt som rangeringen ved sæsonens afslutning.
Single
Double
Single
Priser
WTA Awards 2023 blev uddelt til følgende modtagere.
Kilder
WTA
Referencer
Tennis i 2023 |
1112044 | https://da.wikipedia.org/wiki/Strei | Strei | Strei () er en venstre biflod til floden Mureș i Transsylvanien, i distriktet Hunedoara i Rumænien. Den øvre del af floden, opstrøms for landsbyen Baru, er også kendt som Râul Petros. Den løber gennem byen Călan og landsbyerne Petros, Baru, Livadia, Pui, Galați, Băiești, Ohaba de sub Piatră, Ciopeia, Subcetate, Covragiu, Bretea Română, Bretea Streiului , Streii, Streii, Streii, Streicia og Streicia. Den løber ud i Mureș nær Simeria. Den er 93 km lang og har et afvandingsareal på 1,983 km².
Bifloder
Følgende floder er bifloder til floden Strei (fra kilden til mundingen):
Fra venstre: Sasu, Jigureasa, Jiguroșița, Crivadia, Bărușor, Valea Verde, Bărbat, Rușor, Râul Alb, Paroș, Sălaș, Râul Mare, Silvaș, Valea Râpelor, Sânătia, Sânăt
Fra højre: Ohaba, Văratec, Valea Mare, Valea Tiliilor, Gânțaga, Valea Voinii, Valea Luncanilor, Săcel, Valea Făgetului
Referencer
Vandløb i Rumænien
CS1: Kilder på rumænsk (ro)
Koordinater på Wikidata |
1112046 | https://da.wikipedia.org/wiki/Honda%20Motocompo | Honda Motocompo | Honda Motocompo er en sammenklappelig scooter solgt af Honda 1981-1983. Det var den mindste scooter nogensinde produceret af Honda, og den blev foldet til et rektangel for nem opbevaring.
Historie
Motocompo blev introduceret som en "bagagecykel" (trabai), der passede til såkaldt subkompakte biler som Honda Today og den (dengang nye) Honda City Den blev produceret i varianterne Shetland White, Daisy Yellow og Caribbean Red. Honda Cityens bagagerum blev faktisk udviklet omkring Motocompo. Styret, sædet og fodpindene foldes ind i scooterens rektangulære plastikhus for at præsentere en ren, kasseformet pakke med 1,185 mm × 240 mm × 540 mm (46,7 i × 9.4 i × 21.3 i). Det er den mindste scooter, der nogensinde er bygget af Honda. Virksomhedens indledende månedlige salgsfremskrivning for hjemmemarkedet var 8.000 City og 10.000 Motocompo. Citymodellen overgik sine mål, men i alt var der kun blevet solgt 53.369 Motocompoer, da produktionen ophørte i 1983 (ikke mere end 3.000 om måneden). Scooteren blev markedsført i forbindelse med Cityen i tv-reklamer med det britiske ska/2-toneband Madness .
Selvom modellen udgik af produktion i 1983, har Honda siden genopvakt ideen med adskillige konceptbiler, såsom 2001 e-Dax og e-NSR samt en 2011 Motor Compo elektrisk scooter.
Motocompoen har fortsat en kultstatus blandt kompaktcykelentusiaster for sit unikke design, stiliserede logo og meget tilpasselige potentiale. Træf dedikeret til Motocompo fortsætter med at tiltrække både unge og gamle fans, der er bundet sammen af deres entusiasme for retro-køretøjet.
Motocompoen ses anvendt i forskellige former for japansk populærkultur, f.eks. af figuren Natsumi Tsujimoto i mangaserien Du er under arrest. Den er gemt væk bag på hendes partner Miyuki Kobayakawas Honda Today-politibil, når den ikke er i brug. Den blev udgivet som et Bandai-modelsæt.
En Motocompo danner også inspiration til figuren Sou i anime- og mangaserien Kinos rejse.
Kilder
Honda |
1112049 | https://da.wikipedia.org/wiki/C%C4%83l%C4%83ra%C5%9Fi | Călăraşi | Călărași (udtale: kələˈraʃʲ ), er hovedstaden i distriktet Călărași i regionen Muntenien, og ligger i det sydøstlige Rumænien, ved bredden af Donaus Borcea-arm, ca. 12 km fra Bulgariens grænse og 125 km fra Bukarest. Byen har indbyggere.
Byen er et industrielt centrum for tømmer og papir, fødevareforarbejdning, glasfremstilling, tekstiler, produktion af medicinsk udstyr og sværindustri, sidstnævnte repræsenteret af Călărași stålværk.
Historie
Călărași blev grundlagt af fyrsterne af Valakiet som en hvilestasjon for hesteryttere (călărași) langs vejen til Istanbul. Byen blev distriktshovedstad i 1834.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Călărași |
1112052 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bladbiller | Bladbiller | Bladbiller (videnskabeligt navn: Chrysomelidae,) er af de største og mest almindeligt forekommende familier af biller og omfatter over 37.000 arter (hvoraf 260 i Danmark), der inddeles i mere end 2.500 slægter. Talrige underfamilier er anerkendt, men den præcise taksonomi og systematik vil sandsynligvis ændre sig med igangværende forskning.
Bladbiller er delvist genkendelige på antallet af segmenter på deres tarsus ("fodrod"), som ser ud til at være 4-4-4 (fire led på forbenenes fodrod, fire på mellembenenes og fire på bagbenenes), men faktisk er 5-5-5, da det fjerde tarsalsegment er meget lille og skjult af det tredje. Som med mange taxaer, definerer intet enkelt tegn Chrysomelidae; i stedet er familien afgrænset af en række kendetegn. Nogle slægter skelnes kun vanskeligt fra træbukke (familien Cerambycidae), nemlig ved antennerne, der ikke stammer fra frontale pukler.
Voksne og larver af bladbiller lever af alle slags plantevæv, og alle arter er fuldt planteædende. Mange er alvorlige skadedyr på kulturplanter, for eksempel Coloradobille (Leptinotarsa decemlineata), gulplettet aspargesbille (Crioceris asparagi), kornbladbille (Oulema melanopus), sennepsbladbille (Phaedon cochleariae) og forskellige loppebiller (underfamilien Galerucinae) og nogle få fungerer som vektorer for plantesygdomme. Andre er gavnlige på grund af deres anvendelse i biologisk bekæmpelse af invasivt ukrudt. Nogle Chrysomelidae er iøjnefaldende farvede, typisk i blanke gule til røde eller metalliske blågrønne nuancer, og nogle (især Cassidinae) har spektakulært bizarre former. Derfor er de populære blandt insektsamlere.
Beskrivelse
De voksne bladbiller (imagoerne) er små til mellemstore, dvs. de fleste arter varierer fra 1,0 til 18 mm i længden, eksklusive vedhæng, med kun nogle få større arter såsom Alurnus humeralis, som når 35 mm. De fleste arters kroppe er kuplede og ovale i rygsyn (selvom nogle er runde eller aflange), og de har ofte en metallisk glans eller flere farver. I de fleste tilfælde er antennerne væsentligt kortere end hovedet, thorax og abdomen, dvs. ikke mere end halvdelen af deres samlede længde. Det andet antennesegment er af normal størrelse (hvilket adskiller bladbiller fra de nært beslægtede træbukke). Hos de fleste arter har antennesegmenterne nogenlunde ens form, højst udvider de sig gradvist mod spidsen, selvom især nogle Galerucinae har modificerede segmenter, hovedsagelig hos hannerne. Det første segment af antennen er i de fleste tilfælde større end de følgende.
Pronotum (det første led i brystpartiet) hos bladbiller varierer mellem arter. Hos de fleste er den let til højt hvælvet og trapezformet til afrundet-firkantet i set fra ryggen. Hos nogle underfamilier såsom Cassidinae og i mindre grad Cryptocephalinae er hovedet dækket af pronotum og dermed ikke synligt ovenfra. De første tre sternites er ikke fusionerede, i stedet forbundet med mobile suturer. De fleste arter har vinger, selvom udviklingsniveauet og dermed flyveevnen varierer meget, også inden for en enkelt art, og nogle er flyveløse med sammenvoksede elytra.
Underfamilier
Familien omfatter følgende underfamilier:
Bruchinae Latreille, 1802 – bønnesnudebiller eller frøbiller
Cassidinae Gyllenhaal, 1813 – skildpaddebiller; omfatter den tidligere "Hispinae"
Chrysomelinae Latreille, 1802 – bredkroppede bladbiller
Criocerinae Latreille, 1804 – aspargesbiller, liljebiller mv.
Cryptocephalinae Gyllenhaal, 1813 – cylindriske bladbiller og vorteblade; omfatter tidligere "Chlamisinae" og "Clytrinae"
Donaciinae Kirby, 1837 – langhornede bladbiller
Eumolpinae Hope, 1840 – ovale bladbiller
Galerucinae Latreille, 1802 – inkluderer de tidligere "Alticinae" (loppebiller)
Lamprosomatinae Lacordaire, 1848
Sagrinae Leach, 1815 – frøbensbiller eller kængurubiller
Spilopyrinae Chapuis, 1874
Synetinae LeConte & Horn, 1883 – nogle gange betragtet som en del af Eumolpinae
Indtil for nylig blev underfamilien Bruchinae betragtet som en separat familie, mens to tidligere underfamilier i øjeblikket betragtes som familier (Orsodacnidae og Megalopodidae). Andre almindeligt anerkendte underfamilier er for nylig blevet grupperet som en del af andre underfamilier (f.eks. de tidligere Alticinae, Chlamisinae, Clytrinae og Hispinae). Den uddøde underfamilie Protoscelidinae, der indeholder fossiler beskrevet fra midten til den sene Jurassic Karabastau-formationen, Kasakhstan, er blevet overført til familien Anthribidae.
Galleri
Referencer
Bibliografi
Eksterne links
Bladbiller i det nordvestlige Europa
[http://www.cassidae.uni.wroc.pl/European%20Chrysomelidae/list%20of%20subfamilies.htm Liste over europæiske bladbiller fra Wrocław Universitet
Bladbiller i Brisbane
Bestemmelsesnøgler til de britiske slægter og arter af bladbiller
Bladbiller @ MIZA |
1112053 | https://da.wikipedia.org/wiki/International%20Union%20of%20Architects | International Union of Architects | International Union of Architects (Union internationale des Architectes, eller UIA) er en international NGO-organisation, der repræsenterer over én million arkitekter i 124 lande. International Union of Architects (UIA) blev grundlagt i Lausanne i Schweiz (1948), og hovedkvarteret ligger i Paris. UIA er anerkendt af flere FN-agenturer som værende den eneste organisation inden for sit felt, bl.a. af UNESCO, FN's bosætningsprogram, FN's økonomiske og sociale råd, UNIDO, WHO og WTO.
Prisuddelinger
Siden 1961 har UIA uddelt fire priser hvert tredje år:
Auguste Perret Prize, for teknologi anvendt til arkitektur.
Sir Patrick Abercrombie Prize, for byplanlægning og regional udvikling.
Jean Tschumi Prize, for arkitekturkritik eller til arkitektuddannelser.
Sir Robert Matthew Prize, til forbedring af kvaliteten af boliger for mennesker.
Blandt tidligere modtagere af Sir Patrick Abercrombie Prize kan nævnes:
1961: Town Planning Service of the City of Stockholm (Sven Markelius og Göran Sidenbladh), Sverige.
1993: Jan Gehl, Danmark.
UIA's guldmedalje
Siden 1984 har organisationen uddelt en guldmedalje for anerkendelsen af en arkitekt, der har udmærket sig professionelt.''
Internationale konkurrencer
Organisationen arrangerer ligeledes internationale designkonkurrencer til skabelsen af store arkitektoniske bygningsværker. Det har bl.a. resulteret i opførelsen af:
Centre Georges Pompidou, Paris
Indira Gandhi Centre, New Delhi
Bibliothèque nationale de France, Paris
National Museum of Seoul
Pradomuseet, Madrid
Operahuset i Sydney
Eksterne henvisninger
UIA's officielle hjemmeside
Kilder
Arkitektur
Ngo'er |
1112056 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sekund%C3%A6r%20v%C3%A6kst | Sekundær vækst | I botanik er sekundær vækst den vækst, der er resultatet af celledeling i kambium eller laterale vækstpunkter (”meristemer”), og som får stammeer og rødder til at blive tykkere, mens primær vækst er vækst, der opstår som et resultat af celledeling i vækstpunkterne i spidserne af stængler og rødder (”apikale meristemer”), hvilket får dem til at forlænges, og giver anledning til primært væv. Sekundær vækst forekommer hos de fleste frøplanter, men enkimbladede mangler normalt sekundær vækst. Hvis de har sekundær vækst, adskiller det sig fra det typiske mønster for andre frøplanter.
Dannelsen af sekundære vaskulære væv fra kambium er et karakteristisk træk ved tokimbladede og nøgenfrøede (gymnospermer). Hos visse enkimblade øges det vaskulære væv også, efter at den primære vækst er afsluttet, men disse planters kambier er af en anden karakter. Hos de levende sporeplanter er dette træk ekstremt sjældent, kun forekommende hos brasenføde (Isoetes).
Laterale meristemer
I mange karplanter er sekundær vækst resultatet af aktiviteten af de to laterale meristemer, korkkambium og vaskulært kambium. Som følge af laterale meristemer øger sekundær vækst bredden af plantens rod eller stamme i stedet for dens længde. Så længe de laterale meristemer fortsætter med at producere nye celler, vil stammen eller roden fortsætte med at vokse i diameter. Hos træer producerer denne proces ved, og planten bliver til et træ med en fortykket stamme.
Fordi denne form for vækst normalt sprænger stammens eller røddernes epidermis (overhud), udvikler planter med sekundær vækst normalt også et korkkambium. Korkkambiet giver anledning til fortykkede korkceller der beskytter plantens overflade og reducere vandtab. Hvis denne proces forløber over mange år, kan den give anledning til et lag kork. I tilfælde af korkeg vil det give høstbar kork.
I ikke-forveddede planter
Sekundær vækst forekommer også i mange ikke-vedagtige planter, f.eks. tomat, kartoffel knold, gulerod pælerod og sød kartoffel [[knold] rod]]. Nogle få langlivede blade har også sekundær vækst.
Unormal sekundær vækst
Unormal sekundær vækst følger ikke mønsteret af et enkelt vaskulært kambium, der producerer xylem til indersiden og phloem (sivæv) til ydersiden som i fortidige karplanter. Nogle tokimbladede har unormal sekundær vækst, f.eks. i Bougainvillea opstår en række kambier uden for det ældste phloem.
Tidlige enkimbladede mistede deres sekundære vækst, og deres stele har ændret sig på en måde, hvor den ikke kunne genoprettes uden større ændringer, der er meget usandsynlige. Enkimblade har enten ingen sekundær vækst, eller de har en "unormal sekundær vækst" af en eller anden type, eller i tilfælde af palmer forstørrer de deres diameter i det, der kaldes en slags sekundær vækst eller ikke afhængig på definitionen af begrebet. Palme træer øger deres stammediameter på grund af deling og forstørrelse af parenchyma celler, som kaldes "primær gigantisme" fordi der er ingen produktion af sekundært xylem- og phloemvæv, eller nogle gange "diffus sekundær vækst". I nogle andre enkimbladede stængler som i Yucca og Dracaena med unormal sekundær vækst dannes et kambium, men det producerer karbundter og parenkym internt og blot parenkym eksternt. Nogle enkimbladede stængler øges i diameter på grund af aktiviteten af et primært fortykkende meristem, som er afledt af apical meristem.
Se også
Bark
Kambium
Rod
Stængel
Dendrokronologi
Anatomi
Referencer
Planteanatomi
Plantefysiologi |
1112158 | https://da.wikipedia.org/wiki/A%20Woman%20Who%20Understood | A Woman Who Understood | A Woman Who Understood er en amerikansk stumfilm fra 1920 af William Parke.
Medvirkende
Bessie Barriscale som Madge Graham
Forrest Stanley som Robert Knight
Dorothy Cumming som Mrs. Alden
Thomas Holding som Mr. Alden
Stanton Williams som Bobbie Knight
Mary Jane Irving som Peggy Knight
Gloria Holt som Marion Alden
Joe Butterworth som Jimmy
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112159 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lisa%20Loven%20Kongsli | Lisa Loven Kongsli | Lisa Loven Kongsli (født 23. september 1979) er en norsk skuespillerinde.
Hun debuterede som skuespillerinde i 2008 og har siden haft nøgleroller i norske films. Hun har også haft roller i film, herunder Fatso (2008), Knerten (2009) og The Orheim Company (2012).
Referencer
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Norge
Personer fra Oslo |
1112160 | https://da.wikipedia.org/wiki/Die%20Frau%20ohne%20Seele | Die Frau ohne Seele | Die Frau ohne Seele er en tysk stumfilm fra 1920 af Léo Lasko.
Medvirkende
Edith Meller som Irene von Mengern
Werner Krauss som Stephan Wulkowitz
Alfred Abel som Gunar Magnussen
Kurt Ehrle som Fabrikdirektor Brockmann
Ferry Sikla som Bankier Steinberg
Dora Tillmann som Lissy
Dorrith van der Wyk som Anneliese
Anna von Palen som Frau von Waldburg
Marga Köhler
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920 |
1112161 | https://da.wikipedia.org/wiki/A%20Woman%27s%20Business | A Woman's Business | A Woman's Business er en amerikansk stumfilm fra 1920 af B. A. Rolfe.
Medvirkende
Olive Tell som Barbara
Edmund Lowe som Johnny Lister
Donald Hall som Ellis
Lucille Lee Stewart som Mrs. Ellis
Warner Richmond som Brookes
Annette Bade som Mrs. Brookes
Stanley Walpole som David
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1112162 | https://da.wikipedia.org/wiki/La%20storia%20di%20una%20donna | La storia di una donna | La storia di una donna er en italiensk stumfilm fra 1920 af Eugenio Perego.
Medvirkende
Pina Menichelli som Beatrice
Luigi Serventi som Paolo
Livio Pavanelli som Fabiano
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Italien
Italienske film fra 1920
Dramafilm fra Italien |
1112163 | https://da.wikipedia.org/wiki/Das%20Frauenhaus%20von%20Brescia | Das Frauenhaus von Brescia | Das Frauenhaus von Brescia er en tysk stumfilm fra 1920 af Hubert Moest.
Medvirkende
Gertrude Welcker som Margaret
Ernst Deutsch som Luigi
Eduard von Winterstein som Francesco
Hedda Vernon som Roswitha
Olga Limburg som Barbara
Josef Peterhans
Julius Roether
Toni Zimmerer
Maria Forescu
Fritz Jessner
Joseph Klein
Fritz Delius
Gerda Frey som Adelheid
Blandine Ebinger
Paul Bildt
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920 |
1112164 | https://da.wikipedia.org/wiki/Et%20rigtigt%20Mandfolk | Et rigtigt Mandfolk | Et rigtigt Mandfolk er en amerikansk stumfilm fra 1920 af John G. Adolfi.
Medvirkende
Georges Carpentier som Henri D'Alour
Faire Binney som Dorothy Stoner
Florence Billings som Mrs. Stoner
Downing Clarke som Mr. Stoner
Cecil Owen som Mr. Robbins
Robert Barrat som Alan Gardner
William Halligan som Bubbles
Pat Hartigan som Monroe
John Burkell
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112165 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Wonderful%20Chance | The Wonderful Chance | The Wonderful Chance er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George Archainbaud.
Medvirkende
Eugene O'Brien som Lord Birmingham
Martha Mansfield som Peggy Winton
Tom Blake som Dugan
Rudolph Valentino som Joe Klinsby
Joseph Flanagan som Haggerty
Warren Cook som Parker Winton
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112166 | https://da.wikipedia.org/wiki/Var%20hun%20uskyldig%3F%20%28film%20fra%201920%29 | Var hun uskyldig? (film fra 1920) | Var hun uskyldig? er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Robert G. Vignola.
Medvirkende
Montagu Love som Don Julian
Alma Rubens som Teodora
Gaston Glass som Ernesto
Pedro de Cordoba som Don Severo
Charles K. Gerrard som Don Alvarez
Mrs. Allen Walker som Marie
Byron Russell som Wickersham
Peter Barbierre
Pierre Gendron
Vincent Macchia
James Savold
Margaret Dale som Mercedes
Ray Allen
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1112167 | https://da.wikipedia.org/wiki/Wuthering%20Heights%20%28film%20fra%201920%29 | Wuthering Heights (film fra 1920) | Wuthering Heights er en britisk stumfilm fra 1920 af A. V. Bramble.
Medvirkende
Milton Rosmer - Heathcliff
Ann Trevor - Cathy
Colette Brettel - Catherine
Warwick Ward - Hindley Earnshaw
John Lawrence Anderson - Edgar Linton
Cecil Morton York - Mr Earnshaw
Cyril Raymond - Hareton Earnshaw
Dora De Winton - Mrs Linton
Aileen Bagot - Frances Earnshaw
Mrs. Templeton - Nelly Dean
George Traill - Joseph
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1920
Dramafilm fra Storbritannien |
1112175 | https://da.wikipedia.org/wiki/Karoline%20Hemmsen | Karoline Hemmsen | Karoline Knudsen Hemmsen (født 26. juli 1988 i Vejen) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for . Hun er uddannet kiropraktor.
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Vejen
Kvindelige cykelryttere fra Danmark
Alumni fra Syddansk Universitet |
1112180 | https://da.wikipedia.org/wiki/Caroline%20Aar%20Jakobsen | Caroline Aar Jakobsen | Caroline Aar Jakobsen (født 27. december 1994 i Trondheim, Norge) er en norsk håndboldspiller, som spiller for Byåsen Håndball Elite.
Hun har tidligere spillet for Viking TIF og Tertnes HE, inden hun i 2018 skiftede til Byåsen, hvor hun er holdets anfører. Fra juli 2023 tørner ud for Nykøbing Falster Håndboldklub i den danske kvindehåndboldliga, hvor hun har skrevet en to-årig kontrakt.
Referencer
Håndboldspillere fra Norge |
1112182 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alberte%20Kielstrup%20Madsen | Alberte Kielstrup Madsen | Alberte Kielstrup Madsen (født 15. september 2000) er en dansk håndboldspiller, som spiller for Nykøbing Falster Håndboldklub i den danske kvindehåndboldliga.
Hun har tidligere spillet i Odense Håndbold, hvor hun af to omgange blev lejet ud til 1. divisions klubben DHG Odense. Inden hun i 2021 skiftede til NFH på en 2-årig kontrakt.
Alberte har tidligere spillet på de danske ungdomslandshold. Ved Europamesterskabet i 2022 var hun en af reserverne for kvindelandsholdet, men blev dog ikke en del af den endelige trup ved slutrunden.
Referencer
Håndboldspillere fra Danmark |
1112184 | https://da.wikipedia.org/wiki/Peter%20og%20Paul-f%C3%A6stningen | Peter og Paul-fæstningen | Peter og Paul-fæstningen (; ) er et citadel i det centrale Sankt Petersborg i Rusland.
Peter og Paul-fæstningen ligger på øen Hareøen i Neva-flodens munding. Den blev grundlagt af Peter den Store den 16. maj 1703 og var den fremtidige bys første bygning. Den primære grund til opførelsen af fæstningen var beskyttelse mod et potentielt angreb fra den svenske flåde under Den Store Nordiske Krig. Den fungerede som fængsel fra starten af 1700-tallet indtil begyndelsen af 1920'erne. Siden 1924 har den været et statsligt museum. Fæstningen led store skader under Luftwaffes bombardement af byen under Anden Verdenskrig men blev restaureret loyalt efter krigen.
Inden i fæstningen ligger talrige arkitektoniske monumenter og museer: Peter og Paul-katedralen (der er gravkirke for det russiske kejserhus Romanov), Det Storfyrstelige Mausoleum, Bådehuset, Kommandanthuset, Ingeniørens hus, Sankt Petersborgs Mønt og Sankt Petersborgs Historiske Museum.
Fæstningen hører til den historiske del af Sankt Petersborg, og den er sammen med det omfattende kompleks af monumenter, der ligger her optaget på UNESCO's liste over verdensarvssteder.
Referencer
Eksterne henvisninger
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Sankt Petersborg
Fæstningsanlæg i Rusland
Sankt Petersborg og beslægtede monumenter
Ruslands militær
Etableret i 1703
Byer og bygninger opført af Peter den Store
Seværdigheder i Sankt Petersborg |
1112187 | https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B6le | Böle | Böle (finsk: Pasila) er et distrikt og en bydel med egen jernbanestation i Helsingfors. Bydelen er inddelt i Västra Böle, Norra Böle, Östra Böle og Mellersta Böle. Der bor cirka 9.600 personer i Böle, heraf 3.900 i Östra Böle og 5.600 i Västra Böle (pr. 2019). Der findes over 27.000 arbejdspladser i Böle (pr. 2017). Blandt andet rummer bydelen Finlands største messe- og kongrescenter "Helsingfors Mässcentrum".
Böle har siden begyndelsen af 1900-tallet optrådt i flere planer som et potentielt andet centrum i Helsingfors. I Böle er der for tiden (2020) et omfattende byggeri, og antallet af arbejdspladser forventes at blive fordoblet til 50.000 frem til år 2040. Også indbyggerantallet forventes at blive tredoblet til 30.000.
Navn
På området lå tidligere en gård ved navn Fredriksberg, som antagelig er opkaldt efter sin ejer, Carl Fredrik Winqvist. Da en jernbanestation grundlagdes i området, fik den til en begyndelse også navnet Fredriksberg. Ved siden af Fredriksberg lå Böle husmandssted, som 1650 blev skænket til bystyret i Helsingfors. Navnet Böle, som betyder nybyggeri, har også været stavet Böhle.
Det finske navn Pasila kommer fra navnet på Fredriksbergs gårds langvarige lejer, Carl Pasila. Han blev født i Itis 1848 og havde også en butik på området. Han blev så kendt, at hans navn efterhånden blev brugt som det finske modstykke til Fredriksberg. I 1925 bekræftedes Pasila officielt som det finske navn på Fredriksbergs jernbanestation. I nærheden af stationen opstod i begyndelsen af 1900-tallet et forstadsområde, som også blev kaldt Fredriksberg, og fra 1910-tallet Pasila på finsk. I 1927 blev navnene Böle förstad (finsk Pasilan esikaupunki) og Böle husmandssted (finsk Böölen tila) stadfæstet. I 1990 ændrede Fredriksbergs station navn til Böle station. Det gamle navn Fredriksberg forekommer nu kun som navn på den korte Fredriksbergsgatan i Västra Böle.
Galleri
Kilder
Bydele i Helsinki |
1112196 | https://da.wikipedia.org/wiki/Olteni%C5%A3a | Olteniţa | Oltenița ( udtale: olˈtenitsa) er en by i Călărași, Muntenien, Rumænien, på den venstre bred af floden Argeș, hvor den munder ud i Donau.
Geografi
Byen ligger i den sydvestlige del af distriktet; den ligger på den modsatte side af Donau fra den bulgarske by Tutrakan.
Byen har indbyggere.
Den nationale vej DN4 forbinder Oltenița med Bukarest, 64 km mod nordvest. Vej DN31 forbinder den med distriktshovedstaden, Călărași, 69 km mod øst, og vej DN41 forbinder den med Giurgiu, 76 km mod vest.
Oltenița jernbanestation, der ligger nær krydset af disse tre veje, betjener Rumæniens Statsbaner (CFR) (Căile Ferate Române) Linje 801, som forbinder byen med Bukarest (Titan Sud og Obor-stationerne).
Galleri
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Călărași |
1112202 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alexanderhaven%20%28Sankt%20Petersborg%29 | Alexanderhaven (Sankt Petersborg) | Alexanderhaven (; ) er en offentlig park i det centrale Sankt Petersborg i Rusland.
Parken ligger i Sankt Petersborgs historiske centrum langs med den sydlige og vestlige facade af Admiralitetet og strækker sig parallelt med Neva-floden fra Paladspladsen i øst til Isak-katedralen i vest. Den blev anlagt fra 1872 til 1874 og er opkaldt efter den daværende regerende kejser Alexander 2. af Rusland. I haven findes flere monumenter, blandt andet rytterstatuen fra 1782 af Peter den Store, der er genstand for Aleksandr Pusjkins episke digt Bronzerytteren. Parken hører til den historiske del af Sankt Petersborg, og den er sammen med det omfattende kompleks af monumenter, der ligger her optaget på UNESCO's liste over verdensarvssteder.
Referencer
Eksterne henvisninger
Alexander Garden på saint-petersburg.com
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Sankt Petersborg
Parker
Sankt Petersborg og beslægtede monumenter
Etableret i 1874
Seværdigheder i Sankt Petersborg |
1112204 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alexanderhaven%20%28flertydig%29 | Alexanderhaven (flertydig) | Alexanderhaven er navnet på flere forskellige parker:
Alexanderhaven i Moskva
Alexanderhaven i Sankt Petersborg |