id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
1111535 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jason%20Moore | Jason Moore | Jason Moore (født ) er en amerikansk som er blandt den engelsksprogede Wikipedias mest aktive bidragydere efter . Under brugernavnet "Another Believer" har han redigeret siden 2007 med særlig fokus på aktuelle begivenheder, herunder COVID-19-pandemien, George Floyd-protesterne og kulturen i Portland, Oregon, hvor han selv har bopæl. På Wikipedia har Moore oprettet og videreført redaktør-interessegrupper (såkaldte ) for at fremme fælles arbejde på de pågældende emner. Som arrangør i har Moore fungeret som vært for sammenkomster og edit-a-thons med formål at oplære nye redaktører.
Wikipedia
Moore er blandt det engelsksprogede Wikipedias mest aktive redaktører målt efter antal redigeringer. Under brugernavnet "Another Believer" har Moore siden 2007 foretaget en halv million redigeringer, blandt andet i form af flere tusinde oprettede sider, heriblandt artikler om aktuelle begivenheder, naturkatastrofer og terrorangreb. Nogle af disse artikler omfatter stormen på United States Capitol 2021, skyderiet i Buffalo i 2022 og samme år. På Engelsk Wikipedia har Moore stiftet redaktør-interessegrupper som har til formål at forbedre Wikipedias dækning af aktuelle begivenheder såsom COVID-19-pandemien. Under COVID-19 dokumenterede han pandemiens stigende omfang på tværs af adskillige amerikanske delstater, erhvervssektorer og lokalsamfund. Han var en hoved-bidragsyder til artikler om demonstrationerne i kølvandet på mordet på George Floyd. Efter at have påbegyndt artiklen om stormen på United Sates Capitol i 2021 overvågede og faciliterede han og andre redaktører tilstrømningen af nyt indhold til artiklen i takt med, at selve begivenhederne udfoldede sig.
Han har desuden skrevet om emner tilknyttet Portland som , , og s album fra 2011. Moores første "featured article" (hvilket svarer til fremragende artikel på det danske Wikipedia) handlede om albummet . Han har berettet, at han motiveres af den øjeblikkelige tilfredsstillelse af så let at forbedre internettet ("the instant gratification of making the Internet better so easily") og tilfredsheden af at dele oplysninger med verden ("sharing information with the world"). beskrev Moore som en Wikipedia-influent ("Wikipedia influencer").
Udover at redigere har Moore medvirket til at opbygge Wikimedia-bevægelsen ved at arrangere lokale sammentræf samt at oplære nye redaktører. En edit-a-thon han organiserede på i 2013 tilbød folk at bruge museets ressourcer for at forbedre dækningen af lokale kunstnere, kunstorganisationer og offentligt kunst. Han fortsatte som vært for begivenheder i Portland-området, især for at forbedre Wikipedias dækning af Portland kunst og kvindelige kunstnere. Moore har også hjulpet med at etablere en særlig LGBT-gruppe tilknyttet Wikimedia og deres -kampagne for at forbedre dækningen af LGBT-kultur og historie.
Privatliv og karriere
Moore blev født i og voksede op i Houston. Under skolegangen nød han at få tildelt og . I 2022 boede han i Portland, hvor han arbejdede med digital strategi. Førhen var han ansat i Oregon Symphonys fundraising-afdeling.
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikipedia-personer
Forfattere fra USA |
1111538 | https://da.wikipedia.org/wiki/Remo%20Freuler | Remo Freuler | Remo Marco Freuler (født 15. april 1992) er en schweizisk fodboldspiller, der spiller for den engelske klub Nottingham Forest.
Han blev udtaget til Schweiz' trup til VM i fodbold 2018 i Rusland.
Han blev udtaget til Schweiz' EM-trup til EM i fodbold 2021.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Schweiz
Fodboldlandsholdsspillere fra Schweiz
Midtbanespillere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111540 | https://da.wikipedia.org/wiki/Insula | Insula | Insula (lat. Cortex insularis) er en region af neokortex hos pattedyr.
Hos mennesket findes Insula som et trekantet område af hjernebarken profund (dybtliggende) for temporallappen, fuldt omsluttet af sulcus lateralis (sulcus, fure).
Selvom Insulas funktion ikke er fuldstændig kortlagt, er der forskning der knytter Insula til nociception ("smertematrix"), puritus (kløe) og afhængighed.
Kilder og henvisninger
Neurokirurgi
Neurologi
Hjernen
Anatomi |
1111542 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20Store%20Menneskeskabte%20Flod | Den Store Menneskeskabte Flod | Den Store Menneskeskabte Flod (arabisk: النهر الصناعي العظيم al-Nehr al-Ṣnā‘ī al-‘Ẓīm; engelsk: Great Man-Made River) er et netværk af rør, der fører ferskvand udvundet fra de vandførende lag (akvifer) i de nubiske sandsten tværs over Libyen. Det blev påbegyndt i 1984, og er verdens største vandindvindingsprojekt og et af de største civile ingeniørprojekter, der nogensinde er foretaget. Projektet blev iværksat under den libyske diktator Moammar Gaddafi.
Der findes store mængder af fossilt vand under Sahara-ørkenen som et efterladenskab fra et tidligere fugtigere klima i området, og projektet bringer dette vand i anvendelse. Et rørledningssystem pumper vand fra det nubiske sandstensakvifersystem fra det sydlige Libyen til byerne ved den folkerige libyske nordlige middelhavskyst, herunder Tripoli og Benghazi. To rørledninger på henholdsvis 1700 og 1800 km er hovedelementer i systemet. Vandet dækker en afstand på op til 1.600 kilometer og står for 70 % af alt ferskvand, der bruges i Libyen.
Ifølge projektets egen hjemmeside er det det største underjordiske netværk af rør og akvædukter i verden. Projektet består af mere end 1.300 brønde, de fleste mere end 500 m dybe, og leverer 6.500.000 m3 ferskvand om dagen til byerne Tripoli, Benghazi, Sirte og andre steder. Den afdøde libyske leder Moammar Gaddafi beskrev det med en henvisning til verdens syv underværker som "verdens ottende underværk".
Kilder
Eksterne henvisninger
BBC News: Libyens tørst efter 'fossilt vand' (artikel indeholder kort over rørnet)
Projektartikel hos Encyclopædia Britannica
TEKFEN İNŞAAT officiel artikel
Libyens geografi
Vandforsyning |
1111546 | https://da.wikipedia.org/wiki/Division%20II%20i%20ishockey%201950-51 | Division II i ishockey 1950-51 | Division II 1950-51 var turneringen på næstbedste niveau i den svenske ishockeyliga i sæsonen 1950-51, og det var rækkens tiende sæson under navnet "Division II". Turneringen havde deltagelse af 32 hold, der spillede om fire oprykningspladser til Division I. Holdene var inddelt fire regioner med seks eller ti hold i hver region, og i regionerne med seks hold var holdene samlet i én pulje, mens holdene i regionerne med ti hold var inddelt i to puljer med fem hold. I regionerne med to puljer spillede de to puljevindere om sejren i den pågældende region. Vinderne af turneringerne i de fire regioner rykkede op i Division I.
Oprykningspladserne til Division I blev besat af følgende fire hold:
Grums IK, der vandt Division II Vest.
Leksands IF, der vandt Division II Nord.
Nacka SK, der vandt Division II Syd.
UoIF Matteuspojkarna, der vandt Division II Øst.
Hold
Division II havde deltagelse af 32 klubber, hvilket var samme antal som i den foregående sæson. Blandt deltagerne var:
4 klubber, der var rykket ned fra Division I: Atlas Diesels IF, Nacka SK, UoIF Matteuspojkarna og Västerås SK.
8 klubber, der var rykket op fra Division III: Alvesta SK, IF Vesta, IFK Mariefred, IK Stefa, IK Sturehov, Ludvika FFI, Skoghalls IF og Strömsbro IF.
Klubberne var inddelt i fire regioner med 6 eller 10 hold. Nord- og øst-regionen havde deltagelse af seks hold, der i en enkelt pulje spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. I vest- og syd-regionerne deltog ti hold, som var inddelt i to puljer med fem hold. Alle puljer spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to puljevindere i hver region spillede et playoff-opgør over to kampe om sejren i den pågældende region. De fire regionsvindere rykkede op i Division I.
Følgende hold havde skiftet pulje siden den foregående sæson:
Krylbo IF blev flyttet fra Division II Øst til Division II Nord.
Hagalunds IS og Sundbybergs IK blev flyttet fra Division II Syd A til Division II Øst.
BK Kenty blev flyttet fra Division II Syd B til Division II Syd A.
Division II Nord
Division II Nord havde deltagelse af seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Leksands IF, rykkede op i Division I.
Division II Vest
Division II Vest havde deltagelse af ti hold, der var inddelt i to regionale puljer med fem hold i hver. I hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to puljevindere gik videre til regionsfinalen, der blev afgjort over to kampe. Vinderen af regionsfinalen, Grums IK, rykkede op i Division I.
Division II Vest A
Division II Vest B
Regionsfinale Vest
De to puljevindere spillede i regionsfinalen om en oprykningsplads til Division I. Finalen blev afviklet over to kampe, hvor summen af de to resultater gjaldt som det samlede resultat. Grums IK sikrede sig oprykningspladsen med en samlet sejr på 11–6.
Division II Øst
Division II Øst havde deltagelse af seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, UoIF Matteuspojkarna, rykkede op i Division I.
Division II Syd
Division II Syd havde deltagelse af ti hold, der var inddelt i to regionale puljer med fem hold i hver. I hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to puljevindere gik videre til regionsfinalen, der blev afgjort over to kampe. Vinderen af regionsfinalen, Nacka SK, rykkede op i Division I.
Division II Syd A
Division II Syd B
Regionsfinale Syd
De to puljevindere spillede i regionsfinalen om en oprykningsplads til Division I. Finalen blev afviklet over to kampe, hvor summen af de to resultater gjaldt som det samlede resultat. Nacka SK sikrede sig oprykningspladsen med en samlet sejr på 7–5.
Se også
Division I i ishockey 1950-51
Kilder
Hockeyarchives - Championnat de Suède 1950/51
Ishockeytabeller - 1950/51
Noter
Ishockey i 1950
Ishockey i 1951
Division II i ishockey i Sverige |
1111547 | https://da.wikipedia.org/wiki/C%C4%83limani-bjergene | Călimani-bjergene | Călimani-bjergene ( , ) er det største vulkanske kompleks i Karpaterne i Transsylvanien, Rumænien. Geologisk hører de til Căliman-Harghita-bjerggruppen i de indre østlige Karpater.
Højeste bjerg i Călimani-bjergene er Pietrosu, på 2.102 moh. Andre betydningsfulde toppe er: Bistriciorul (1.990 moh., Stuniorul (1.885 moh.), Gruiului (1.913 moh.), Negoiul Unguresc (2.084 moh.), Rețițiș (2.021 moh.), Bradul Ciont (1.899 moh.), Iezerul Călimanilor (2.023 moh.).
Det vulkanske krater med en diameter på 10 km er omkranset af de højeste toppe, og mod nord er den delt af Valea Neagră, en biflod til Dorna-floden. Inde i krateret er der adskillige sekundære vulkanske tragte (Pietricelui, Vârful Haitei, Negoiul Românesc), den sidste blev udnyttet til udvinding af svovl indtil 1997.
Blandt de store turistattraktioner kan nævnes mærkelige former af vulkanske klipper på Tihul, Rusca og Rețițiș-bjergene, men især på Tămău og Lucaciu-bjergene. I den sidste sektor kan findes det geologiske reservat 12 apostle.
Dannelse
Călimani-bjergene, og Gurghiu- og Harghita-bjergene, ligger i den sydlige gruppe af de yngste bjerge i Rumænien, med uddøde kratere for omkring 1,8-5 millioner år siden (nedre kvartær ), der blev dannet i den øvre pliocæn (sen tertiær neogen). Intens neogen vulkansk aktivitet førte til fremkomsten af enorme ophobninger af lava spredt over en længde på 450 km (heraf 375 i Rumænien). Călimani, der består af vekslende lava, agglomerater og aske (stratovulkan), tilhører den sydlige gruppe – den vigtigste vulkanske masse – med et areal på cirka 6.400 km², med en bredde på omkring 40 km og en længde på næsten 160 km.
Flora
Ifølge undersøgelser udført af rumænske og udenlandske biologer, fra 1900 og frem, er der registreret 1.004 arter af karplanter, hvoraf der er flest urter, og færre arter af træer og buske.
Der er flere økosystemer: blandede skove af gran og bøg i Mureș Defile, i Neagra-bassinet, granskove blandet med stenfyr (i det videnskabelige reservat), enebær og middelhavs-ene, og over 1.900 m, alpine enge.
Călimani Nationalpark
Călimani National Park blev grundlagt i 1990 og er en af de største nationalparker i Rumænien. Parken har et samlet areal på 24.041 ha og omfatter følgende områder:
Videnskabeligt reservat af enebærtræer med Pinus cembra, kategori Ia IUCN i et areal på 384 ha;
Reservatet Iezer-søen i Călimani, kategori IV IUCN i et areal på 322 ha;
Geologisk reservat 12 apostle, kategori IV IUCN i et areal på 200 ha.
Turisme
Călimani-bjergene er et populært økoturistisk sted blandt rumænere og udlændinge. Området, hvori bjergkæden ligger, overlapper Țara Dornelor, en region, hvor natur og folkelige traditioner blandes. Om vinteren er skiløjperne i Vatra Dornei overrendt af turister. Om sommeren kan de dyrke riverrafting, mountainbiking, paragliding eller svævebaner.
Selvom det ikke er en grund til turisme i sig selv, blev bjergene også kendt for at være stedet for Draculas Slot i Bram Stokers roman Dracula.
Referencer
Kort over Călimani National Park på EUNIS
Østkarpaterne
Bjerge i Rumænien |
1111551 | https://da.wikipedia.org/wiki/Malmskillnadsgatan | Malmskillnadsgatan | Malmskillnadsgatan er en gade i Stockholms indre by, beliggende i bydelen Norrmalm på Brunkebergsåsens højderyg. Gaden er 650 meter lang og løber i nordlig retning fra Brunkebergstorg til Johannesdistriktet, hvor den fortsætter videre og bliver til Döbelnsgatan.
Gaden fik sit nuværende navn ved Navnerevisionen fra 1885, men inden da fandtes der flere forskellige stavemåder, herunder Malm skillnadz gatun (1689), hvilket sandsynligvis skyldtes at den delte Norrmalm ("Malmen") i to dele i sit løb på toppen af Brunkebergsåsen.
Malmskillnadsgatan er blevet udgravet ved flere lejligheder. Da Kungsgatan blev sænket til det nuværende overfladeniveau (1905–11), blev Malmskillnadsbron tilføjet. Malmskillnadstrappan ned til Kungsgatan blev tilføjet i forbindelse med opførelsen af Kungstårnene (1924–1925), og ved Norrmalms totalfornyelse i 1950'erne og 60'erne blev broen over Hamngatan tilføjet. Herefter ændrede Malmskillnadsgatans udseende sig fuldstændigt på strækningen ned til Brunkebergstorg, idet gaden nu er omgivet af parkeringshuse og høje bankejendomme.
Indtil 1953 lå Gamla Telefontornet ved gaden, og Malmskillnadsgatan 33 plejede at være hjemsted for August Hoffmanns Pianofabrik. I offentligheden har gaden siden 1970'erne været forbundet med prostitution.
Et sted ved et fodgængerfelt på Malmskillnadsgatan findes Ernst Nordins skulptur Non Serviam, der forestiller en lille pige siddende på gaden.
Bygninger langs med gaden
Nr 1–7: Sveriges Riksbank, bygget 1974.
Nr 9: Kulturhuset, bygget 1971–1976.
Nr 11–21: Hästskon 12, Skandinaviska Enskilda Banken, opført i 1965.
Nr 23–25: Putten 15, i dag Nordea, opført fra 1963–1967 til Göteborgs Bank.
Nr 32: Trollhättan 29, bygget 1973–1973 til Sveriges investeringsbank (tidligere Allmänna Telefonaktiebolagets hus).
Nr 35: Järnplåten 29, bygget 1968–1971 til Skaraborgs enskilda bank.
Nr 39: Centrumhuset, opført i 1931.
Nr 46–48: Ingenjörshuset, fra 1964 (ved 48D fandtes førhen Betelkapellet).
Nr 50: Det sydlige Kungstårn fra 1925.
Nr 52: Det nordlige Kungstårn fra 1924.
Nr 64: Johannes brandstation, bygget i 1877.
Litteratur
Stahre, Nils-Gustaf; Fogelström, Per Anders (1986). Stockholms gatunamn: innerstaden. Monografier udgivet af Stockholms kommun (genoptryk af uddrag fra 1. oplag). Stockholm: Liber/Allmänna förlaget. Libris 7269073. ISBN 91-38-90777-1
Eksterne henvisninger
Malmskillnadsgatan/upplev.stockholm/platser/norrmalm/malmskillnadsgatan/sommarplats/
Kilder
Gader i Stockholm
Norrmalm |
1111552 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jijia | Jijia | Jijia (rumænsk udtale: [ˈʒiʒia], ) er en flod der løber i Ukraine og Moldavien-regionen i Rumænien, en højre biflod til Prut. Den udspringer i Ukraine i en højde af 410 meter over havet, løber sydpå i distriktet Botoșani gennem byen Dorohoi og møder Prut i Gorban, distriktet Iași. Den har en længde på 287 km, hvoraf de 275 km er i Rumænien, og et afvandingsområde på omkring 5.770 km2, hvoraf 5.757 km2 er i Rumænien. Vigtigste bifloder er floderne Sitna, Miletin og Bahlui.
Bifloder
Følgende floder er bifloder til floden Jijia (fra kilden til udmundingen):
Fra venstre: Tinca, Pârâul lui Martin, Bezerc, Putreda, Tălpeni, Săvescu, Ibăneasa, Ghițălăria, Buzunosu, Găinăria, Guranda, Gard, Mihăiasa, Ciornohal, Glăvănești, Iepureni, Hărbărău, Puturosul, Pop, Frasin.
Fra højre: Buhai, La Iazul cel Mare, Părul, Valea Iazurilor, Lunca, Drâslea, Sitna, Aluza, Miletin, Jijioara, Jirinca, Bahlui, Tamarca, Comarna, Covasna
Referencer
2017 Romanian Statistical Yearbook, p. 13
Floder i Tjernivtsi oblast
Vandløb i Rumænien |
1111553 | https://da.wikipedia.org/wiki/Yassine%20Bounou | Yassine Bounou | Yassine Bounou også kaldet Bono (født 5. april 1991) er en canadisk-født marokkansk fodboldspiller, der spiller for den spanske klub Sevilla FC.
Under sommer-OL 2012 i London deltog han for sit land, hvor hans hold blev elimineret i gruppespillet..
Han blev udtaget i Marokkos trup til VM i fodbold 2018 i Rusland.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Fodboldlandsholdsspillere fra Marokko
Målmænd (fodbold)
Fodboldspillere ved sommer-OL 2012
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111557 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20Danske%20Helsinki-Komit%C3%A9%20for%20Menneskerettigheder | Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder | Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder blev dannet i 1985 som en del af den daværende internationale Helsinki Federation (1982-2007). Foreningens mission er at arbejde for overholdelsen af internationale menneskeretsaftaler inden for OSCE-området og at påpege trusler mod og krænkelser af menneskerettigheder og internationale traktater. Som andre nationale Helsinki-komiteer og grupper arbejder den danske komité ud fra Helsingforsaftalen fra august 1975, som skabte grundlaget for OSCE.
Helsinki-Komitéen arbejder ud fra antagelsen om, at sikkerheden og samarbejdet imellem staterne i Europa, inklusive den daværende Sovjetunion samt USA og Canada, hviler på to forudsætninger: Garanti for, at grænserne kun kan ændres ved fredelige midler, og at de individuelle menneskerettigheder respekteres.
DHK er uafhængig af politiske partier og interessegrupperinger og er baseret på en demokratisk foreningsstruktur med åbne dialoger baseret på analyser og saglige argumenter i forfølgelse af Komitéens formål.
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder er udelukkende frivilligt baseret og har kontor i København. Bestyrelse består af Asbjørn Storgaard (Formand), Leif Lønsmann (næstformand), Karsten Fledelius (kasserer), Gerd Battrup, Birgitte Vestberg, Ole Meldgaard og Julie Arnfred Bojesen.
Eksterne henvisninger
Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder hos Helsinkicommittee.dk
Menneskerettighedsorganisationer
Etableret i 1985 |
1111560 | https://da.wikipedia.org/wiki/Azzedine%20Ounahi | Azzedine Ounahi | Azzedine Ounahi (født 19. april 2000) er en marokkansk fodboldspiller, der spiller for den franske klub Angers.
Han var en del af Marokkos trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Fodboldlandsholdsspillere fra Marokko
Midtbanespillere (fodbold)
Personer fra Casablanca
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111561 | https://da.wikipedia.org/wiki/Regeringen%20Mette%20Frederiksen%20II | Regeringen Mette Frederiksen II | Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. De har tilsammen 89 mandater bag sig i Folketinget, men er en flertalsregering grundet de nordatlantiske mandater.
Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som hidtil ledede en regering bestående af Socialdemokratiet alene. Ved dronningerunden efter folketingsvalget 1. november 2022 ønskede et flertal imidlertid, at hun skulle undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe 2., at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering. Samme aften bekræftede Kongehuset regeringsdannelsen. Radikale Venstre meddelte tidligere på dagen, at de hverken ville være støtteparti eller opposition til den nye regering.
Partiformændene Mette Frederiksen (A), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor dronning Margrethe modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.
Organisering
Regeringen blev dannet som følge af en kongelig resolution, hvori det fastsattes, hvem der udnævnes til minister og hvilke ressortområder disse skal forvalte. Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der alle tre sidder i det nyoprettede Udvalget for Regeringsledelse. Regeringen består af i alt 23 ministre, hvoraf 11 er socialdemokratiske, 7 er fra Venstre og 5 er fra Moderaterne.
Sammenlignet med forgængeren Regeringen Mette Frederiksen I oprettes der to nye ministerier, Økonomiministeriet og Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling, der forvaltes af henholdsvis Troels Lund Poulsen og Mette Bjerre begge fra Venstre. Indenrigs- og Boligministeriet deles op, således at Sophie Løhde bliver indenrigs- og sundhedsminister, og Pernille Rosenkrantz-Theil bliver social- og boligminister. Ni socialdemokratiske ministre fra Regeringen Mette Frederiksen I blev ikke genudnævnt som ministre, da regeringenskonstellationen gik fra at være en et-partiregering til en flertalsregering bestående af tre partier.
Det var ifølge flere medier opsigtsvækkende, at Jakob Engel-Schmidt blev udnævnt til kulturminister, fordi man forventede, at partifællen og tidligere teaterdirektør Jon Stephensen skulle indtage posten. Som kulturminister er det også usædvanligt at sidde i de to centrale regeringsudvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. To af de 23 ministre, begge fra Moderaterne, var ikke medlemmer af Folketinget ved udnævnelsen. Lars Aagaard kom fra en stilling som direktør i Dansk Energi og blev klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og erhvervskvinde Christina Egelund blev uddannelses- og forskningsminister.
Der er en overvægt af mænd blandt ministrene, da 35% af dem er kvinder. Seks ud af de 23 har ikke tidligere ministererfaring. Gennemsnitsalderen er 43 år.
Fodnoter
Referencer |
1111567 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eulers%20metode | Eulers metode | En numerisk metode til at approksimere en løsningkurves punkter vha. rekursionsligninger. |
1111568 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sandheden%20om%20%C3%86gtem%C3%A6nd | Sandheden om Ægtemænd | Sandheden om Ægtemænd er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Kenneth Webb.
Medvirkende
Anna Lehr som Janet Preece
Holmes Herbert som Dustan Renshaw
Elizabeth Garrison som Mrs. Stonehay
May McAvoy som Leslie Brownell
Richard Gordon som Hugh Murray
Ivo Dawson som Lord Randolph
Arthur Rankin som Wilfred Brownell
Lorraine Frost som Irene Stoney
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111569 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Turning%20Point%20%28film%20fra%201920%29 | The Turning Point (film fra 1920) | The Turning Point er en amerikansk stumfilm fra 1920 af J.A. Barry.
Medvirkende
Katherine MacDonald som Diana Tennant
Leota Lorraine som Silvette Tennant
Nigel Barrie som James Edgerton
William V. Mong som Mr. Rivett
Bartine Burkett som Christine Rivett
William Clifford som Follis Curmew
William Colvin som Jerry
Kenneth Harlan som Jack Rivett
Walter Hiers som Billy Inwood
Marion McDonald som Maid
Hedda Nova som Mrs. Wemyss
Edith Yorke som Mrs. Rivett
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111570 | https://da.wikipedia.org/wiki/De%20nygifte%20og%20tenoren%20p%C3%A5%20f%C3%B8rste%20sal | De nygifte og tenoren på første sal | De nygifte og tenoren på første sal er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Lloyd Ingraham.
Medvirkende
Carter DeHaven som Signor Monti
Flora Parker DeHaven som Blanche Hawkins
Helen Raymond som Signora Monti
William Desmond som Harry Hawkins
Katherine Lewis som Amanda Tate
William Irving som Andrew Larkin
Lottie Williams som Nora
Jack Carlyle
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111571 | https://da.wikipedia.org/wiki/Twins%20of%20Suffering%20Creek | Twins of Suffering Creek | Twins of Suffering Creek er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Scott R. Dunlap.
Medvirkende
William Russell som Bill Lark
Louise Lovely som Casino
E. Alyn Warren som Scipio Jones
William Ryno som Minky Clark
Henry Hebert som Jim Pemberton
Joe Ray som Sunny Oak
Florence Deshon som Jess Jones
Malcolm Cripe
Helen Stone
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111572 | https://da.wikipedia.org/wiki/Two%20Kinds%20of%20Love%20%28film%29 | Two Kinds of Love (film) | Two Kinds of Love er en amerikansk stumfilm fra 1920 af B. Reeves Eason.
Medvirkende
George A. McDaniel som Mason
Ted Brooks som Fred Watson
Jimsy Maye som Kate Watson
B. Reeves Eason Jr. som Bobby Watson
B. Reeves Eason som Dorgan
Fontaine La Rue som Sita
Charles Newton som Jim Morley
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111573 | https://da.wikipedia.org/wiki/Two%20Little%20Wooden%20Shoes | Two Little Wooden Shoes | Two Little Wooden Shoes er en britisk stumfilm fra 1920 af Sidney Morgan.
Medvirkende
Joan Morgan som Dedee
Langhorn Burton som Victor Flamen
J. Denton-Thompson som Jeannot
Constance Backner som Liza
Faith Bevan
Ronald Power
Maud Cressall som Mme. Vallier
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1920 |
1111574 | https://da.wikipedia.org/wiki/Two%20Moons%20%28film%29 | Two Moons (film) | Two Moons er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Edward LeSaint.
Medvirkende
Buck Jones som Bill Blunt
Carol Holloway som Hilma Ring
Bert Sprotte som Red Agnew
Edward Peil Sr. som Lang Whistler
Edwin B. Tilton som Strayhorn
Gus Saville som Ring
Slim Padgett som Rogers
William Ellingford som Timberline Todd
Louis Fitzroy som Alf
Eunice Murdock Moore som Wooly Ann
Eleanor Gawne som Phenie
Jim O'Neill
Billy Fay som Von Tromp
May Foster
Dick La Reno
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111575 | https://da.wikipedia.org/wiki/Korpigens%20eventyr | Korpigens eventyr | Korpigens eventyr er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Sidney Franklin.
Medvirkende
Constance Talmadge
Conway Tearle
Reginald Mason
George Fawcett
Templar Saxe
William Frederic
Tom Cameron
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111576 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20U.P.%20Trail | The U.P. Trail | The U.P. Trail er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Jack Conway.
Medvirkende
Kathlyn Williams som Stanton
Roy Stewart som Warren Neale
Marguerite De La Motte som Allie Lee
Robert McKim som Jose Durade
Joseph J. Dowling som Hough
Fred Starr som Fresno
Charles Murphy som Larry
Virginia Caldwell som Ruby Cortez
Walter Perry som Casey
George Berrell som Slingerland
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111579 | https://da.wikipedia.org/wiki/Midt-%20og%20Vestsj%C3%A6llands%20Politi | Midt- og Vestsjællands Politi | Midt- og Vestsjællands Politi er en politikreds, der omfatter Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner. Kredsen har et indbyggertal på ca. 440.000 og et areal på 3.000 km2 fra Stevns i syd til Sjællands Odde i nord.
Kredsen ledes af politidirektør Jørgen Bergen Skov. Herudover beskæftiger kredsen 740 ansatte, hvoraf ca. 540 er uddannede politifolk.
Kredsens politistationer
I kredsen findes 11 politistationer:
Roskilde Hovedpolitistation
Holbæk Lokalstation
Kalundborg Lokalstation
Køge Lokalstation
Ringsted Lokalstation
Nykøbing Sjælland Nærstation
Gørlev Politiekspedition
Høng Politiekspedition
Store Heddinge Politiekspedition
Asnæs Nærpolitistation
Hundige Nærpolitistation.
De tre søjler
Midt- og Vestsjællands Politi er organiseret i tre søjler:
Politisøjlen, der har ansvaret for den politioperative indsats i kredsen
Anklagemyndigheden, der behandler og fører politikredsens straffesager ved domstolene.
Stabssøjlen, der sikrer de administrative rammer for kredsens virke
Se også
Politikredse i Danmark
Politiet
Referencer
Politikredse i Danmark
|
1111582 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oliver%20Mortensen | Oliver Mortensen | Oliver Juul Mortensen (født 20. marts 2004 i Svendborg) er en cykelrytter fra Danmark, der er på kontrakt hos .
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Svendborg
Mandlige cykelryttere fra Danmark |
1111584 | https://da.wikipedia.org/wiki/Germ%C3%A1n%20Pezzella | Germán Pezzella | Germán Alejo Pezzella (født 27. juni 1991) er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for den spanske klub Real Betis.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Forsvarsspillere (fodbold)
Deltagere ved Copa América 2019
Deltagere ved Copa América 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111588 | https://da.wikipedia.org/wiki/G-funk | G-funk | G-funk (gangster funk) er en undergenre af hip-hop og gangsta rap, der opstod i begyndelsen af 1990'erne på USA's vestkyst.
Karakteristik
G-funk er kendetegnet ved sine musikalske elementer, dets trommer samt dets tekstmæssige indhold.
De centrale musikalske elementer i G-funk er af Adam Krims (2000) beskrevet således: De (1) er indspillet med traditionelle instrumenter, (2) har fremtrædende bas og synthesizere, (3) følger konventionel harmonik, og (4) har et begrænset brug af samples i forhold til gangsta rap. Krims nævner Dr. Dre’s The Chronic (1992) som en klassiker indenfor genren. G-funks musik baserer sig på portamentosynthesizere (der glider let fra tone til tone), samples fra funk og indspillede instrumenter såsom elektrisk bas (basgange i G-funk er normalt meget dybe) og blæseinstrumenter. Brugen af et talkbox-modul er heller ikke ualmindeligt i G-funk, og finder især sted under omkvædene. Omkvædene er ofte melodiøse og synges af professionelle soul-sangere med en vellyd, der underbygges af samplede strygere og tilsvarende keyboard-lyde.
Trommerne er ofte tydeligt programmerede med trommemaskiner. Hi-hattene korte og skarpe, og hvirvlerne kan forstærkes af tunge håndklap. Håndklap og "rigtige" instrumenter er meget mere almindelige end i gangsta rap og anden rapmusik i løbet af 1990'erne. Med sine melodiøse omkvæd opnåede G-funk kommerciel succes.
Hvad angår teksterne i G-funk, har disse mange ligheder med subgenren gangsta rap og skildrer dermed ofte bandelivet på en romantiseret måde. Andre tilbagevendende temaer inkluderer sex, beskrivelse af miljøer og det at føle sig godt tilpas. Teksterne er ofte beskrivende; rappen udføres hovedsageligt på en afslappet måde og akkompagneres ikke sjældent af kvindelig vokal under omkvædene. Den største tyngde af G-funk ligger dog i lyden snarere end dens tekster.
Historie
G-funk blev grundlagt i Los Angeles af rapperen/produceren Dr. Dre i begyndelsen af 1990'erne. Påvirkningerne til subgenren kom dog fra hip-hopkunstnere og producere som Too Short fra Oakland i løbet af 1980'erne. Too Short samplede også funkmusik i deres hiphop-produktioner, som også indeholdt dyb bas. Den store forskel mellem den tidligere form for hip-hop fra Oakland og G-funk som Dr. Dre kom til at udvikle fra dette hovedsageligt brugen af portamentosynthesizere.
Dr. Dre var i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne medlem af rapgruppen N.W.A og aktiv inden for den allerede eksisterende undergenre gangsta rap. Han var producer såvel som rapper på begge gangsta-rapalbum Straight Outta Compton (1988) og Niggaz4Life (1991) fra N.W.A. Selvom der er mindre spor af G-funk i Niggaz4Life (med sinusbølge-synths og funk-samples), var det først med Dr. Dres soloalbum The Chronic (1992) at konceptet og undergenren G-funk blev etableret. Og med The Chronics store succes, samt succes med sange fra kunstnere som Snoop Dogg og Blackstreet hvor Dr. Dre stod bag produktionen, blev G-funk lyden meget populær. Lyden blev derefter efterlignet af andre producere, indtil den i midten af 1990'erne blev den subgenre, der kom til at dominere hiphop. G-funk holdt fast indtil 1996, hvor undergenrens popularitet aftog sammen med Dr. Dre forlod pladeselskabet Death Row Records, hvorigennem han tidligere udgav The Chronic. Mange ældre p-funk-kunstnere fik et løft med G-funk og optrådte ofte på G-funk optegnelser. Stort set alle sangere, musikere og rappere, der dyrkede G-funk, kom fra USA's vestkyst.
Liste over kunstnere inden for G-funk
Amerikanske G-funk kunstnere
Dr. Dre
Nate Dogg
Snoop Dogg
Above The Law
Mac Dre
Tha Dogg Pound
Ant Banks
Spice 1
Warren G
DJ Quik
Tupac Shakur (2 Pac)
Ice-T
Ice Cube
N.W.A
Eazy-E
The Notorious B.I.G.
MC Ren
Too Short
WC
Danske G-funk kunstnere
Den Gale Pose
Se også
Gangsta rap
Sample (musik)
Referencer
Popmusik
Soul
Funk
Hiphop |
1111594 | https://da.wikipedia.org/wiki/Progg | Progg | Progg eller Musikrörelsen, den svenske musikbevægelse eller den progressive musikbevægelse, i nutidigt sprogbrug normalt omtalt som "proggen"
(ikke at forveksle med "prog" som i progressiv rock), var et svensk musikfænomen, stærkt påvirket af ungdomsoprøret i 1960'erne, den amerikanske hippiebevægelse, og med mange også den svenske folkemusik. Denne bevægelse, som havde sin storhedstid i første halvdel af 1970'erne, var genremæssigt meget heterogen og havde oprindeligt til formål at fremme de forskellige former for musik, som kommercielle pladeselskaber ikke opfattede som økonomisk interessant, men den kom over tid til at blive domineret af en tiltagende venstrefløjspolitisering. Folk, der optræder eller lytter til musik relateret til bevægelsen, kaldes normalt proggare.
Inden for bevægelsen var der også en dille for gør det selv kultur, en fremme af alles muligheder for at lave musik sammen, hvor den egen og fælles musikalske oplevelse var i centrum. Det var musik at deltage i, ikke primært at lytte til. Dette kom blandt andet til udtryk i spontane og organiserede interaktioner på festivaler og i andre sammenhænge. Grupper som Iskra og Ljudlekslänken organiserede også sådanne spillemuligheder i form af workshops og seminarer, nogle gange med instrumentbygning som en del. En anden effekt af denne gør-det-selv-kultur var fremkomsten af et stort antal kunstnere, bands, pladeselskaber og andre distributionskanaler inden for musikbevægelsen.
Prog vs Progressiv Rock
Den svenske prog skal ikke forveksles med det engelske udtryk progressiv musik og især da progressiv rock, på svensk progrock, eller progressiv trance, som kaldes prog. Nogle svenske prog-musikere og -grupper anses dog for at have spillet progressiv rock i denne forstand. Det diskuteres, hvem disse er, men Bo Hansson, Ragnarök, International Harvester, Kaipa, Kebnekajse og Samla Mammas Manna nævnes normalt som eksempler.
Historie
I slutningen af 1960'erne begyndte der at dannes alternative bands, men bevægelsen opstod først fuldt ud i sommeren 1970. En stor alternativ musikfestival blev afholdt på marken Gärdet i Stockholm mellem 12. juni og 14. juni. Festivalen var ulovlig, da der ikke var opnået tilladelse til den. Det nye uafhængige pladeselskab Silence udgav en opsamlingsplade med musik fra festivalen som deres første plade, og signerede nogle af de bands, der spillede, herunder Träd, Gräs och Stenar og Gudibrallan. I 1971 blev MNW Music dannet. I løbet af resten af årtiet havde progg-bevægelsen en stærk position i Sveriges musikalske landskab.
I slutningen af 1970'erne begyndte bevægelsen dog at falde, da mange af bandsene gik i opløsning og musikfora blev lukket. De venstreorienterede idealer blev mindre dominerende blandt de unge, og rocken og folkemusikken tabte også i popularitet mod nye genrer som hård rock og elektronisk musik.
Bevægelsen
Baggrunden for musikbevægelsens opståen kan spores til det musikalske klima, der herskede i løbet af 1960'erne. Ungdomskulturen var dengang fuldstændig domineret af radioprogrammet Tio i topp, og de unge, der ønskede at få succes som musikere, var stort set henvist til at forsøge at kopiere angelsaksiske forbilleder som Beatles eller Rolling Stones for at få en pladekontrakt. De kommercielle pladeselskaber var uinteresserede i at udgive plader, der ikke blev vurderet til at kunne blive Top Ti-succeser.
Mange musikere og folk, der arbejdede med musik i slutningen af 1960'erne, var af samme grund imod popmusikkens kommercialisering og musikbevægelsen ville gerne vise, at der faktisk var interesse blandt de unge for andre typer musik. Pladeselskaberne Silence og MNW blev dannet og begyndte at indspille og udgive denne nye musik. De oprettede et nyt distributionsselskab, SAM-distribution, som distribuerede de alternative pladeselskabers plader, og såkaldte musikfora, steder hvor koncerter kunne afholdes uden en kommerciel mellemmand som f.eks. almindelige koncertarrangører. blev skabt i mange svenske byer. I midten af 1970'erne eksisterede omkring 75 musikfora. Ordet, der generelt blev brugt om bevægelsen, var musikrörelsen, som betyder musikbevægelsen.
I 1977 flyttede pladeselskabet Silence deres studie til den lille landsby Koppom i skovene i provinsen Värmland.
Musikken og moden
Progg havde ikke en ensartet lyd og rummede et bredt spektrum af musikalske stilarter. Der var også en bred vifte af kunstnere, herunder Bo Hansson, Kebnekajse, Södra bergens balalaikor, Blå Tåget, Hoola Bandoola Band, Nationalteatern, Dag Vag, og Jan Hammarlund. De fleste tekster var på svensk, mens engelsk var fællessproget for anden pop og rock i Sverige på det tidspunkt.
Som i andre subkulturer udviklede der sig en mode inden for musikbevægelsen, der havde til formål at udtrykke et kulturelt gruppetilhørsforhold, og som kunne kaldes en "ideologisk mode". Produkterne skulle helst være produceret biodynamisk efter etiske principper, og håndværk og det hjemmelavede fik status. Typiske accessoires var skæg, runde briller, cowboybukser, batik, palæstinensertørklæde, jakke med frynser og samisk inspirerede næbstøvler (svensk: näbbstövlor). Et populært tøjmærke var det Stockholm-baserede Mah-Jong, som blandt andet etablerede unisexmoden og "den bløde mand" (svensk: velourmannen) i Sverige.
Politiske standpunkter
Progg-bevægelsen tog et klart standpunkt imod kapitalisme og kommercialisme, men det var på ingen måde en homogen bevægelse.
De politiske meninger spændte fra alt fra anarkisme og kommunisme til mindre tydeligt udtalte generelle venstreorienterede meninger. Forholdet til det regerende Svensk socialdemokratisk parti var ikke så godt, hvilket kan eksemplificeres ved sangen "Sosse" ("Socialdemokrat") af Gudibrallan. Få mennesker i bevægelsen var medlemmer af noget politisk parti, selvom et par kommunistiske partier startede deres egne pladeselskaber, som sluttede sig til bevægelsen.
’’De förenade FNL-grupperna’’ var en stærk bevægelse til støtte for den Nationale front for befrielsen af Sydvietnam, og progg-bands spillede ofte ved deres demonstrationer. Progg-bands spillede også ved andre store demonstrationer på det tidspunkt, såsom fx protesten, der formåede at stoppe nedskæringen af elmetræerne i parken Kungsträdgården i Stockholm (1971),og protesterne i Båstad (1975) for at stoppe tenniskampe mod tennisspillere fra det Pinochet-regerede Chile.
Tiltagende politisering og fald
I 1972 startede musiktidsskriftet Musikens makt i Vaxholm, der fra 1973 havde hovedredaktion i Gøteborg, og blev musikbevægelsens hovedorgan. I dette tidsskrift, som var stærkt venstreorienteret, blev der ofte rettet hård kritik, især af Tommy Rander, ikke kun mod den traditionelle musikindustri, der blev opfattet som for kommercielt orienteret, men også mod musikerne og musikgrupperne inden for prog-bevægelsen, som blev kritiseret for ikke at have et tilstrækkeligt klart socialistisk budskab. De bands, der spillede instrumentalmusik, blev særligt hårdt kritiseret, noget der stod i skarp kontrast til den åbenhed over for forskellige musikalske former, der prægede de første musikfester på Gärdet. Denne tiltagende politisering førte til modsætninger inden for musikbevægelsen, dels mellem grupper med tilknytning til kommunistpartierne KFML og KFML(r) og dels mellem disse og mellem de bevægelsens mere hippieinspirerede elementer.Disse modsætninger anses for at have været begyndelsen til slutningen for musikbevægelsen. Konsekvensen var, at bands som Contact og senere Kebnekajse og sangeren Turid forlod de progressive pladeselskaber, mens Ulf Lundell fik afslag fra MNW, da han ville udgive sin første album på dette selskab.
I marts 1975 blev Alternativfestivalen afholdt i Stockholm som en protest mod Melodifestivalen. Særligt berømt herfra var Ulf Dageby, som under navnet "Sillstryparn" fremførte sangen Doin' the immoral schlagerfestival. Heri blev der vist dyb foragt for den musik, der i Sverige hovedsageligt var repræsenteret af Stikkan Anderson og ABBA. Denne type musik blev anset for at sænke den politiske bevidsthed og styre musikken mod masseforbrugspop, hvor teksterne for det meste bestod af harmløse kærlighedstemaer og ikke politiske protester.
Efter at Hoola Bandoola Band blev opløst i 1976 og Turid brød med musikbevægelsen i 1977, blev den i stigende grad præget af stridigheder om, hvad der var politisk korrekt. Inden for det maoistiske SKP (tidligere KFML) gik man nu så langt som til at fordømme rockmusikken. I et skrift udgivet på Oktoberförlaget med titlen Folket har aldrig segrat till fiendens musik (1977) blev det hævdet, at al rockmusik er reaktionær og imperialistisk fordi den opstod i USA. Dette var næppe nogen succes uden for de maoistiske organisationer, og førte blandt andet til, at rockbandet Fiendens musik valgte sit navn i direkte opposition mod denne tolkning af rockmusikken. Maoisterne var i stedet vilde med folkemusik, og de begyndte at mytologisere den svenske folkemusiktradition på en måde, der nærmede sig et nationalromantisk syn på denne musik.
Efterdønninger
Nogle af kunstnerne fra progg-bevægelsen har fortsat med at spille musik og formået at forblive populære gennem årene, for eksempel Björn Afzelius, Mikael Wiehe, Totta Näslund og Peps Persson.
Der har været et stereotypt billede af progg som noget forældet og spredt ud fra 1970'erne. På den anden side har mange progg-bands siden slutningen af 1990'erne oplevet en vis renæssance, hvor mange gamle progg-bands er genforenet til koncerter og nye plader, for eksempel Träd, Gräs och Stenar og Samla Mammas Manna. Nogle bands, som Nationalteatern, tager stadig på lange turnéer i det 21. århundrede og opfører deres gamle sange for en ny generation. Silence har genudgivet meget af deres katalog fra 1970'erne på CD, og gamle LP'er med progg-musik sælges til høje priser.
Der er nye musikere, som har referencer til progg-musikken, og nogle gange kaldes nyprogg (ny progg), for eksempel Dungen, Hovet, Cirkus Miramar og Doktor Kosmos.
Referencer
Musik fra Sverige |
1111600 | https://da.wikipedia.org/wiki/Regeringen%20Mette%20Frederiksen | Regeringen Mette Frederiksen | Regeringen Mette Frederiksen har flere betydninger:
Regeringen Mette Frederiksen I (2019–2022)
Regeringen Mette Frederiksen II (siden december 2022) |
1111601 | https://da.wikipedia.org/wiki/Flertalsregering | Flertalsregering | Flertalsregering er en type regering, som består af et eller flere partier, som tilsammen har et flertal af pladserne i parlamentet. En flertalstalsregering er derved ikke afhængig af et eller flere støttepartier, som en mindretalsregering er.
For at kunne danne en flertalsregering kræves, at flertallet i parlamentet har manifesteret sit flertal under regeringsdannelsen – i Danmark dronningerunden.
Når regeringspartiet eller -partierne således udgør et flertal af mandaterne i parlamentet, er der ikke brug for yderligere parlamentarisk grundlag.
Flertalsregeringer i Danmark
I et politisk system som det danske, hvor der er mange politiske partier, har man næsten udelukkende mindretalsregeringer. Kun 4 gange siden Besættelsen har Danmark haft en flertalsregering. De var:
Regeringen H.C. Hansen II (1957-1960), bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund (93 mandater). Da statsminister H.C. Hansen døde i 1960 fortsatte regeringen under ledelse af statsminister Viggo Kampmann:
Regeringen Viggo Kampmann I (1960-1960), bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund (93 mandater)
Regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971), bestående af Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti (98 mandater)
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (1993-1994), bestående af Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti (90 mandater). Rødkløverregeringen, som den blev kaldt, mistede dog hurtigt sit spinkle flertal af centrum-demokraten Bente Juncker gik af som socialminister, blev ekskluderet fra partiet og blev løsgænger.
Regeringen Mette Frederiksen II (2022-), bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. (93 mandater - med de nordatlantiske)
Se også
Kilder |
1111602 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ceahl%C4%83u%20Nationalpark | Ceahlău Nationalpark | Ceahlău Nationalpark (rumænsk: Parcul Național Ceahlău) er en nationalpark (IUCN kategori II) i Ceahlău-bjergene i distriktet Neamț i det nordøstlige Rumænien. Ceahlău Nationalpark dækker et område på 8.396 hektar.
Landskabet består af bjerge og skove i Ceahlău-massivet, med Toaca (1.904 moh.) og Ocolaşul Mare (1.907 moh.) som de højeste toppe. Parken er hjemsted for en rig variation af flora og fauna, herunder Engblomme, edelweiss og orkideer som fruesko. Der er også adskillige dyrearter i parken, blandt andre brun bjørn, ulv, hugorm, los og musvåge.
Beskrivelse
Ceahlău Nationalpark blev udpeget ved lov nr. 5 af 5. marts 2000. Ceahlău Nationalpark er et beskyttet bjergområde med klippeformationer, skove, enge og græsgange i Østkarpaterne.
De mest berømte klippeformationer er: Panaghia, Detunatele, Clăile lui Miron, Piatra Lăcrimată, Dochia, Piatra cu Apa, Turnul lui Ghedeon..
Galleri
Se også
Beskyttede naturområder i Rumænien
Kilder og henvisninger
Parkens websted
old.rri.ro, Nationalpark Ceahlău
Nationalparker i Rumænien |
1111607 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hege%20L%C3%B8ken | Hege Løken | Hege Løken (født 31. august 1993) er en norsk håndboldspiller, der spiller for HH Elite i Damehåndboldligaen. Hun har derudover også optrådt seks gange for det norske rekrutlandshold.
Løken skrev i marts 2022 under på en 2-årig kontrakt med den danske topklub HH Elite.
Meritter
EHF Champions League:
Kvartfinalist: 2017
EHF European League:
Kvartfinalist: 2018, 2021
Eliteserien:
Vinder: 2016, 2017
Sølv: 2018
NM Cup:
Vinder: 2017
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Norge
Håndboldspillere fra HH Elite
Håndboldspillere fra Molde HK
Håndboldspillere fra Larvik HK
Håndboldspillere fra SCM Craiova |
1111613 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tunnelgatan | Tunnelgatan | Tunnelgatan er en gade i Stockholms innerstad, der strækker sig mellem Sveavägen og Brunkebergstunnelen. Gaden er især forbundet med Palmemordet i 1986, idet daværende statsminister Olof Palme blev skudt ved Tunnelgatans udmunding i Sveavägen, og morderen flygtede op ad trappen.
Tunnelgatan førte tidligere hele vejen til Norra Bantorget, og det gamle gadenavn er stadig synligt på facaden af hjørnehuset i kvarteret Vargen i krydset Olof Palmes Gata/Sveavägen. Til ære for afdøde Palme blev denne del af Tunnelgatan navngivet Olof Palmes Gata.
Gadens historie
Gaden blev opkaldt efter Brunkebergstunnelen, som blev åbnet i 1886. Det tidligere navn var Barnhus trädgårdsgata, efter børnehuset, der lå på det nuværende Norra Bantorget. Igennem 1600-tallet var der en reberbane. Det eneste tilbageværende boligkompleks på Tunnelgatan ligger ved krydset mellem Tunnelgatan/Luntmakargatan og blev bygget mellem 1894 og 1896. Overfor lå Grönwalls Bryggeri, og i krydset med Sveavägen (i dag Sveavägen 40) lå fødselshuset Pro Patria.
I Cityplanen fra 1967 var Tunnelgatan/Olof Palmes Gata bestemt til at blive udvidet til en forhøjet firesporet hovedgade og fortsætte via David Bagares Gata til Birger Jarlsgatan i samme højde som Humlegårdsgatan og herefter videre til Östermalmstorg. Mod vest var der planlagt en forbindelse til Klarastrandsleden via en bro over jernbaneterrænet nord for Stockholms centralstation. Planerne blev dog definitivt skrinlagt med Cityplanen fra 1977.
Litteratur
Stahre, Nils-Gustaf; Fogelström, Per Anders (1986). Stockholms gatunamn: innerstaden. Monografier udgivet af Stockholms kommun (genoptryk af uddrag fra 1. oplag). Stockholm: Liber/Allmänna förlaget. Libris 7269073. ISBN 91-38-90777-1
Eksterne henvisninger
Kilder
Gader i Stockholm
Mordet på Olof Palme |
1111615 | https://da.wikipedia.org/wiki/Walid%20Regragui | Walid Regragui | Hoalid Regragui (født 23. september 1975), kendt som Walid Regragui, er en marokkansk fodboldtræner og tidligere fodboldspiller, der spillede som højreback.
Han er træner for Marokkos landshold. Han er blevet rost for sit lederskab af Marokko-holdet efter deres 2022 FIFA World Cup-kvartfinalesejr mod Portugal, hvor Marokko blev det første afrikanske hold til at nå en VM-semifinale.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Forsvarsspillere (fodbold)
Fodboldtrænere fra Marokko |
1111616 | https://da.wikipedia.org/wiki/Division%20II%20i%20ishockey%201951-52 | Division II i ishockey 1951-52 | Division II 1951-52 var turneringen på næstbedste niveau i den svenske ishockeyliga i sæsonen 1950-51, og det var rækkens 11. sæson under navnet "Division II". Turneringen havde deltagelse af 32 hold, der spillede om fire oprykningspladser til Division I. Holdene var inddelt fire regioner med seks eller ti hold i hver region, og i regionerne med seks hold var holdene samlet i én pulje, mens holdene i regionerne med ti hold var inddelt i to puljer med fem hold. I regionerne med to puljer spillede de to puljevindere om sejren i den pågældende region. Vinderne af turneringerne i de fire regioner rykkede op i Division I.
Oprykningspladserne til Division I blev besat af følgende fire hold:
Atlas Diesels IF, der vandt Division II Syd.
IFK Bofors, der vandt Division II Vest.
IK Huge, der vandt Division II Nord.
Surahammars IF, der vandt Division II Øst.
Hold
Division II havde deltagelse af 32 klubber, hvilket var samme antal som i den foregående sæson. Blandt deltagerne var:
4 klubber, der var rykket ned fra Division I: IFK Norrköping, IK Huge, Tranebergs IF og Västerås IK.
8 klubber, der var rykket op fra Division III: Almtuna IS, Diö GoIF, IF Göta, IFK Arboga, IFK Rättvik, Ljusne AIK, Norrahammars GoIK og Årsta SK.
Klubberne var inddelt i fire regioner med 6 eller 10 hold. Nord- og øst-regionen havde deltagelse af seks hold, der i en enkelt pulje spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. I vest- og syd-regionerne deltog ti hold, som var inddelt i to puljer med fem hold. Alle puljer spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to puljevindere i hver region spillede et playoff-opgør over to kampe om sejren i den pågældende region. De fire regionsvindere rykkede op i Division I.
Følgende hold havde skiftet pulje siden den foregående sæson:
BK Forward blev flyttet fra Division II Vest A til Division II Vest B.
Tranås AIF blev flyttet fra Division II Syd B til Division II Syd A.
Division II Nord
Division II Nord havde deltagelse af seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, IK Huge, rykkede op i Division I.
Division II Vest
Division II Vest havde deltagelse af ti hold, der var inddelt i to regionale puljer med fem hold i hver. I hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to puljevindere gik videre til regionsfinalen, der blev afgjort over to kampe. Vinderen af regionsfinalen, IFK Bofors, rykkede op i Division I.
Division II Vest A
Division II Vest B
Regionsfinale Vest
De to puljevindere spillede i regionsfinalen om en oprykningsplads til Division I. Finalen blev afviklet over to kampe, hvor summen af de to resultater gjaldt som det samlede resultat. IFK Bofors sikrede sig oprykningspladsen med en samlet sejr på 13–8.
Division II Øst
Division II Øst havde deltagelse af seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Surahammars IF, rykkede op i Division I.
Division II Syd
Division II Syd havde deltagelse af ti hold, der var inddelt i to regionale puljer med fem hold i hver. I hver pulje spillede holdene en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to puljevindere gik videre til regionsfinalen, der blev afgjort over to kampe. Vinderen af regionsfinalen, Atlas Diesels IF, rykkede op i Division I.
Division II Syd A
Division II Syd B
Regionsfinale Syd
De to puljevindere spillede i regionsfinalen om en oprykningsplads til Division I. Finalen blev afviklet over to kampe, hvor summen af de to resultater gjaldt som det samlede resultat. Atlas Diesels IF sikrede sig oprykningspladsen med en samlet sejr på 6–4.
Se også
Division I i ishockey 1951-52
Kilder
Hockeyarchives - Championnat de Suède 1951/52
Ishockeytabeller - 1951/52
Noter
Ishockey i 1951
Ishockey i 1952
Division II i ishockey i Sverige |
1111617 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ceahl%C4%83u-massivet | Ceahlău-massivet | Ceahlău-massivet (pronounced [tʃe̯ahˈləw] ) er et af de mest berømte bjerge i Rumænien. Det er en del af Bistrița-bjergene i de østlige Karpater, i distriktet Neamț, i Moldavien- regionen (del af det tidligere fyrstedømme Moldavien) . De to vigtigste toppe er Toaca (1.904 moh.) og Ocolașul Mare (1.907 moh.). Det er mod øst afgrænset af floden Bistrița og Bicaz-søen, mod syd af floden Bicaz . Fra syd er det vigtigste adgangspunkt landsbyen Izvorul Muntelui, som ligger 12 km nord fra byen Bicaz. Mod nord er Ceahlău-massivet også tilgængelig fra Durău.
Ceahlău Nationalpark beskytter et stort udvalg af flora og fauna; nogle af arterne er endemiske eller sjældent set andre steder i Rumænien.
Vandring
Ceahlău-massivet er et populært vandremål i Rumænien. Der er syv afmærkede stier bygget til vandrere og turister. Der er adgangsgebyrer for at besøge Ceahlău Nationalpark. og bøder for ikke at overholde parkens regler. Parken overvåges af lokale rangers, og der er også en bjergredningstjeneste (Salvamont).
Camping
Camping er kun tilladt på nogle få udpegede steder: i Durău, nær Dochia Chalet og i Izvorul Muntelui.
Referencer
Ceahlău National Park officielle hjemmeside
Ceahlău National Park på Rumæniens turisme officielle hjemmeside
Ceahlău på Visit Neamt-siden
Billedgalleri
Hjemmeside med information om Karpaterne
Billeder af Ceahlău Massif
Bjerge i Rumænien
Østkarpaterne |
1111621 | https://da.wikipedia.org/wiki/Uncharted%20Channels | Uncharted Channels | Uncharted Channels er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Henry King.
Medvirkende
H. B. Warner som Timothy Webb Jr
Kathryn Adams som Sylvia Kingston
Sam De Grasse som Nicholas Schonnn
Evelyn Selbie som Elsa Smolski
William Elmer som Jim Baker
Percy Challenger som Roger Webb
Thomas Persse som Peter Hines
J. P. Lockney som Thomas Empey
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111622 | https://da.wikipedia.org/wiki/Uncle%20Dick%27s%20Darling | Uncle Dick's Darling | Uncle Dick's Darling er en britisk stumfilm fra 1920 af Fred Paul.
Medvirkende
George Bellamy som Dick
Athalie Davis som Mary
Humberston Wright som Chevenix
Ronald Power som Mr. Lorimer
Sydney Folker
Frank Dane
Gordon Craig
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1920 |
1111623 | https://da.wikipedia.org/wiki/Barken%20Sydkorset | Barken Sydkorset | Barken Sydkorset er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Rex Ingram.
Medvirkende
Elmo Lincoln som Yank Barstow
Harry von Meter som Vance Clayton
Mabel Ballin som Helen Clayton
Nancy Caswell som Peg Clayton
Frank Brownlee som Sight Burke
Paul Weigel som Plum Duff Hargis
Dick La Reno
Noble Johnson som Baltimore Bucko
Beatrice Dominguez som Island Girl
Ethel Irving
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111624 | https://da.wikipedia.org/wiki/Unseen%20Forces | Unseen Forces | Unseen Forces er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Sidney Franklin.
Medvirkende
Sylvia Breamer - Miriam Holt
Rosemary Theby - Winifred
Conrad Nagel - Clyde Brunton
Robert Cain - Arnold Crane
Sam De Grasse - Stanley
Edward Martindel - George Brunton
Harry Garrity - Peter Holt
James O. Barrows - Joe Simmons
Aggie Herring - Mrs. Leslie
Andrew Arbuckle - Mr. Leslie
Albert R. Cody - Henry Leslie
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111625 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Untamed%20%28film%20fra%201920%29 | The Untamed (film fra 1920) | The Untamed er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Emmett J. Flynn.
Medvirkende
Tom Mix som Whistling Dan
Pauline Starke som Kate Cumberland
George Siegmann som Jim Silent
Philo McCullough som Lee Haines
James O. Barrows som Joe Cumberland
Charles K. French som Tex Calder
Pat Chrisman som Kilduff
Sid Jordan som Hal Purvis
Major J.A. McGuire som Morgan
Frank Clark som Morris
Joe Connelly som Buck Daniels
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111626 | https://da.wikipedia.org/wiki/Va%20banque%20%28film%29 | Va banque (film) | Va banque er en tysk stumfilm fra 1920 af Léo Lasko.
Medvirkende
Fritz Kortner som S. M. Wulff
Edith Meller som Hella
Meinhart Maur som Krojanker
Charles Willy Kayser som Herbert von Hochberg
Erich Pabst som Aristid
Niels Prien som Isenburg
Gerhard Ritterband som Piccolo Fritz
Fritz Beckmann som Korn
Paul Biensfeldt
Hugo Flink
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920 |
1111627 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Valley%20of%20Doubt | The Valley of Doubt | The Valley of Doubt er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Burton George.
Medvirkende
Arline Pretty som Marion
Thurston Hall som Jules
Anna Lehr som Annice
William B. Davidson som Macy
Robert Agnew som Tommy
Jack Castello som Jacques
T.J. Murray som Hilgrade
John Ardizoni som Durant
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111628 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Valley%20of%20Tomorrow | The Valley of Tomorrow | The Valley of Tomorrow er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Emmett J. Flynn.
Medvirkende
William Russell som Dabney Morgan
Mary Thurman som Elenore Colonna
Harvey Clark som Long John Morgan
Fred Malatesta som Enrico Colonna
Pauline Curley som Cecelia May Morgan
Frank Brownlee som Fang Morgan
Frank Clark som Caleb Turner
Louis King som Jed Morgan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111629 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Vanishing%20Dagger | The Vanishing Dagger | The Vanishing Dagger er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Edward Kull, John F. Magowan og Eddie Polo.
Medvirkende
Eddie Polo som John Edward Grant
Thelma Percy som Elizabeth Latimer
C. Norman Hammond som George Latimer
Laura Oakley som Lady Mary Latimer
Ray Ripley som Narr
Karl Silvera som Zan
Ruth Royce som Sonia
Thomas G. Lingham som Claypool
Peggy O'Day som Nell
Texas Watts som Len
Arthur Jarvis som Richard Upton
Leach Cross
Leslie T. Peacocke
J. P. McGowan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111630 | https://da.wikipedia.org/wiki/Iben%20Thranholm | Iben Thranholm | Iben Thranholm (født 21. maj 1969) er en dansk teolog, journalist og debattør. Hun stillede i 2019 op til Folketinget for Stram Kurs, men fik blot 455 personlige stemmer og blev ikke valgt ind. Efter valget meldte hun sig ud af partiet.
Kilder
Personer i Kraks Blå Bog |
1111635 | https://da.wikipedia.org/wiki/Richard%20Neal | Richard Neal | Richard Edmund Neal (født 14. februar 1949) er en amerikansk politiker, der har fungeret som USA's repræsentant for Massachusetts' 1. kongresdistrikt siden 1989. Distriktet, nummereret som 2. distrikt fra 1989 til 2013, omfatter Springfield, West Springfield, Pittsfield, Holyoke, Agawam, Chicopee og Westfield, og er meget mere landligt end resten af staten. som medlem af det demokratiske parti, har været Neal været dekan for Massachusetts's delegation til USA's Repræsentanternes Hus siden 2013, og han er også dekan for New England House-delegationerne.
Politikere fra USA |
1111637 | https://da.wikipedia.org/wiki/Willi%20Ulfig | Willi Ulfig | Willi Ulfig (født 26. november 1910 i Breslau; død 5. februar 1983 i Regensburg) var en tysk maler og grafiker.
Ulfig blev uddannet maler, senere studerede han ved den lokale kunsthåndværkerskole (Kunstgewerbeschule) og derefter ved kunstakademiet i hjembyen Breslau.
Nationalsocialisternes magtovertagelse i 1933 gjorde det svært at virke for moderne kunstnere, og Ulfig havde vanskeligt ved at få fodfæste.
1941 blev han indkaldt til militærtjeneste og udstationeret i Frankrig. Efter et kortvarigt fangenskab i 1945 slog han
sig ned i Regensburg. Som et resultat af krigen var meget af hans tidlige arbejde gået tabt, og han begyndte en ny karriere i Regensburg − i begyndelsen koncentreret om produktion af biografplakater, kommerciel grafik og portrætter. Hans rækkevidde blev gradvist udvidet, og i 1950'erne havde han nogen fremgang med offentlige opgaver som væg- og glasmalerier.
Referencer
Eksterne henvisninger
Willi Ulfig hos Regensburg.de
"Willi Ulfig in Kallmünz" hos Bergverein-kallmuenz.de
Willi Ulfig hos Bergsteig1.de
Malere fra Tyskland |
1111641 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ke%20Hedtj%C3%A4rn | Åke Hedtjärn | Åke Gösta Hedtjärn (født 26. august 1907 i Karlstad, død 25. januar 1990 i Stockholm) var en svensk bygningsingeniør og byplanlægger. I forbindelse med det 20. århundredes store totalfornyelse af Norrmalm, kom Hedtjärn som projektchef til at personificere de meget kritiserede nedrivninger af Klara-kvarteret
bl.a. i selskab med finansborgmesteren Hjalmar Mehr og omegnsborgmesteren Joakim Garpe.
Hedtjärns karriere
Åke Hedtjärn dimitterede fra Kungliga Tekniska högskolan (KTH) i Stockholm 1931 og blev herefter ansat som ingeniør for vejanlæg, brobygning, anlægsarbejde samt kommunalteknisk arbejde fra 1931–37. Fra 1937-39 arbejdede han i Linköpings kommuns ingeniør- og byggeafdeling, for herefter at få en livslang stilling i Stockholms kommuns byggeafdeling fra 1939–72. Han blev chef for Norrmalms totalfornyelse fra 1951–72 og for saneringsafdelingen i perioden 1960–72. Han var desuden medlem af Nedre Norrmalmskomitéens arbejdsudvalg i 1951, administrerende vicedirektør for AB Strada 1964–72 og aktiv som konsulent fra 1973.
Privat
Åke Hedtjärn var gift med gymnastikdirektør Eivor Almström; et ægteskab der blev indgået i 1934.
Litteratur
Gullberg, Anders (2001). City – drömmen om ett nytt hjärta. Moderniseringen av det centrala Stockholm 1951–1979 (to voluminer). Monografier udgivet af Stockholms kommun. Stockholm: Stockholmia förlag. Libris 8369513. ISBN 91-7031-078-5
Eksterne henvisninger
Books.google.dk/Åke Hedtjärn
Kilder
Ingeniører fra Sverige
Byplanlæggere fra Sverige |
1111643 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ger%C3%B3nimo%20Rulli | Gerónimo Rulli | Gerónimo Rulli (født 20. maj 1992) er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for den spanske klub Villarreal CF.
Han repræsenterede Argentina under sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro, hvor han blev elimineret i gruppespillet med det argentinske U23-landshold.
Han blev udtaget til Argentinas trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Målmænd (fodbold)
Fodboldspillere ved sommer-OL 2020
Deltagere for Argentina ved sommer-OL 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111652 | https://da.wikipedia.org/wiki/El-installat%C3%B8r | El-installatør | En el-installatør er en person, der er uddannet og kvalificeret til at installere, reparere og vedligeholde elektriske anlæg og systemer. El-installatøren har typisk gennemgået en uddannelse inden for elektroteknik og har bestået de relevante prøver for at få en autorisation til at udføre elektriske arbejder. El-installatørens arbejde kan omfatte alt fra at installere en ny el-tavle til at reparere et gammelt el-system, og de skal sørge for, at alt elektrisk arbejde udføres sikkert og i overensstemmelse med gældende love og regler.
Stillingsbetegnelser
Håndværk |
1111653 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xyla%20Foxlin | Xyla Foxlin | Xyla Foxlin (født 29. juni 1996 i USA) er en amerikansk ingeniør, iværksætter og youtuber, der arbejder for at få flere kvinder til at interessere sig for teknologi og ingeniørvidenskab.
Uddannelse og karriere
Xyla Foxlin udgik fra Case Western Reserve University, Cleveland, Ohio, i 2019 som diplomingeniør i generel teknik med fokus på mekatronik (sammenskrivning af mekanik og elektronik) og kreativ teknologi. Fra 2017 til 2020 fungerede hun som administrerende direktør for non-profit organisationen Beauty and the Bolt, som har til formål at sænke adgangsbarrieren for kvinder og minoriteter i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Foxlin har herefter beskæftiget sig med at udarbejde YouTube-tutorialvideoer, der guider seerne gennem tekniske projekter.
YouTube
Foxlin designer og bygger projekter, der kræver bearbejdning af træ og ingeniørfærdigheder, og poster YouTube-videoer om, hvordan hun lykkes med at bygge dem. For eksempel byggede hun i 2021 efter anmodning fra en med-youtuber, Derek Muller, en vinddrevet modelbil med propel, der kører hurtigere end vinden der driver den. Bilens hjul driver en turbine, og får propellen til at rotere baglæns og generere fremdrift. Medvinden får propellen til at snurre hurtigere, hvilket overføres til hjulene, der nu skubber bilen hurtigere frem end den oprindelige vindhastighed. Foxlin var i stand til at bygge bilen efter studier af den optimale måde hvorpå kraften fra hjulene ville kunne overføres til at dreje propellen.
I februar 2021 sendte Foxlin et diadem ud i rummet ved hjælp af vejrballonteknologi. Ballonen var udstyret med et kamera til at optage flyvningen og sende data tilbage til hendes fjernkontrol. Kameraet, men ikke diademet, blev fundet flere hundrede kilometer væk.
I maj 2021 byggede hun en kraftig træraket på fem dage. Hun byggede en kajak af klar glasfiber og tændte den indvendigt med et væld af farvede LED-lys, så hendes håndværk, som hun kaldte Rainbowt, lyser op på vandet selv om natten.
I en anden video tog Foxlin på en rejse gennem det sydlige og vestlige USA og samlede stykker af træ fra træer, der voksede i hver sin stat, som hun bearbejdede til puslespilsbrikker af træ, der efter de var samlet dannede et kort over landet.
I 2021 designede Foxlin en skudsikker kjole og skød derefter kugler mod kjolen for at se, om kevlar-materialerne i kjolen var effektive til at stoppe kuglerne.
Ved juletid i 2021 skød hun sammen med Joe Barnard et syv fod højt juletræ 100 meter op i luften med en raket der var skubbet ind i træet.
Referencer
YouTubere fra USA |
1111656 | https://da.wikipedia.org/wiki/B%C4%83ile%20Herculane | Băile Herculane | Băile Herculane (; ; ; , ) er en kurby i den historiske region Banatet i Rumænien. Den ligger i en højde af 168 meter, i distriktet Caraș-Severin, i Cerna-floddalen, mellem Mehedinți-bjergene mod øst og Cerna-bjergene mod vest. Byens nuværende befolkningstal er ca. . Byen administrerer en landsby, Pecinișca (}; fra 1912 til 1918 Csernabesenyő).
Historie
Kurbyen Băile Herculane har en lang historie. Talrige arkæologiske fund viser, at området har været beboet siden ældste stenalder. Peștera Hoților (Tyvenes hule), indeholder flere niveauer, herunder et fra moustérien-perioden, et fra ældre stenalder-perioden (Mesolitikum) og flere fra den senere Yngre stenalder (Neolithicum).
Legenden fortæller, at den trætte Herkules gjorde holdt i dalen for at bade og hvile sig. Udgravede stenhuggerier viser, at besøgende romerske aristokrater gjorde byen til et romersk rekreationscenter. Man har fundet seks statuer af Herkules fra den tid. En bronzekopi af en af dem, støbt i 1874, står som et vartegn i byens centrum.
Østrigske og Osmanniske tropper stødte sammen her efter den osmanniske sejr i slaget ved Mehadia den 30. august 1788. Osmannerne vandt slaget, indtog byen den 7. september 1788 og rykkede frem mod Caransebeş. Den blev generobret af østrigerne i slutningen af september 1789.
Galleri
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Caraș-Severin |
1111658 | https://da.wikipedia.org/wiki/Simon%20Pytlick | Simon Pytlick | Simon Bogetoft Pytlick (født 11. december 2000 i Thurø) er en dansk håndboldspiller, der spiller for GOG i Herrehåndboldligaen.
Karriere
Pytlick med at spille for ungdomsafdelingen i GOG i 2012. I sæsonen 2019/20 han sin debut for klubben i den danske Herrehåndboldligaen, hvor han i selvsamme sæson stod noteret for ti mål i seks kampe. Han spillede også sin første kamp i EHF Champions League den 15. september 2019 i en 33-24-sejr over svenske IFK Kristianstad. Efter holdkammeraten Emil Lærke rev sin akillessene over, fik Pytlick markant mere spilletid i sæsonen 2020/21. Med hele 97 mål og 50 assists i 22 ligakampe, blev han kåret til årets talent i klubben. I sæsonen 2021/22 blev han kåret som ligaens bedste venstre back, i den selvsamme sæson hvor GOG vandt det danske mesterskab.
Han forlængede i februar 2022 sin kontrakt med GOG, yderligere tre sæsoner frem til 2025, trods stor interesse for udenlandske klubber.
Han nåede ligeledes at spille 30 landskampe for det danske ungdomslandshold, hvor han scorede 128 mål. Ved European Youth Olympic Festival i 2017 scorede han 30 mål i fem kampe og blev den femtemest scorende spiller i turneringen. Ved U/18-EM i håndbold i 2018 scorede han 22 gange i syv kampe og vandt ved samme lejlighed bronze med det danske hold. Ved det følgende Ungdoms-VM i 2019 vandt han bronze igen.
Han fik sin officielle debut på det danske A-landshold, den 11. november 2021 mod ved Golden League-turneringen i Trondheim.
Privatliv
Han er søn af håndboldtræner og tidligere og olympisk guldvinder, Jan Pytlick og kvindelige landsholdspiller Berit Bogetoft. Derudover er han også lillebror til Camilla Pytlick, der også spiller tophåndbold.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldspillere fra GOG
Personer fra Thurø |
1111662 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nicolej%20Krickau | Nicolej Krickau | Nicolej Møldrup Krickau (født 13. november 1986 i Thurø) er en dansk håndboldtræner, der træner GOG i Herrehåndboldligaen.
Håndboldkarriere
Krickau startede sin håndboldkarriere i Brabrand IF, Aarhus. Som playmaker, nåede han at spille spillede seks landskampe for ungdomslandsholdet. Fra 2004 spillede han for Skanderborg Håndbold. Efter kun to år i den danske 2. division og én sæson i Herrehåndboldligaen, afsluttede han sin spillerkarriere på grund af en skade.
Efterfølgende blev Krickau træner i ungdomsafdelingen i klubben og senere også assistenttræner for førsteholdet. I 2013 tog han som 26-årig over som cheftræner. Det resulterede i flere middelmådige præstationer i ligaen, som nummer 9., 13., 12. og 9. I sommeren 2017 skiftede han til topklubben GOG, på en tre-årig aftale. I ligaen vandt han DM-bronze med klubben i 2017/18. I sæsonen 2021/22 førte Krickau klubben til deres første mesterskab siden 2007.
Internationalt nåede han gruppespillet med holdet i EHF Cuppen i 2018/19 og EHF Champions League i 2018/19 og to kvartfinaler i EHF European League i 2020/21 og 2021/22.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldtrænere fra Danmark
Håndboldspillere fra Skanderborg Håndbold
Personer fra Horsens |
1111664 | https://da.wikipedia.org/wiki/Exequiel%20Palacios | Exequiel Palacios | Exequiel Alejandro Palacios (født 5. oktober 1998) er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for den tyske klub Bayer Leverkusen.
Han blev udtaget til Argentinas trup til VM 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Midtbanespillere (fodbold)
Deltagere ved Copa América 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111666 | https://da.wikipedia.org/wiki/Badr%20Benoun | Badr Benoun | Badr Banoun (født 30. september 1993) er en marokkansk fodboldspiller, der spiller for Qatar-klubben Qatar SC.
Han blev udtaget til Marokkos trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Fodboldlandsholdsspillere fra Marokko
Forsvarsspillere (fodbold)
Personer fra Casablanca
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111672 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kaoru%20Mitoma | Kaoru Mitoma | Kaoru Mitoma (født 20. maj 1997) er en japansk fodboldspiller, der spiller for den engelske klub Brighton .
Han repræsenterede Japan ved sommer-OL 2020 i Tokyo, hvor hans hold blev nummer 4.
Han blev udtaget til Japans trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Japan
Fodboldlandsholdsspillere fra Japan
Midtbanespillere (fodbold)
Personer fra Kawasaki
Fodboldspillere ved sommer-OL 2020
Deltagere for Japan ved sommer-OL 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111674 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nikola%20Vla%C5%A1i%C4%87 | Nikola Vlašić | Nikola Vlašić (født 4. oktober 1997) er en kroatisk fodboldspiller, der spiller for den italienske klub Torino, udlejet fra den engelske klub West Ham United FC.
Han er søn af den tidligere boksemester Joško Vlašić. Hans søster er to gange verdensmester i højdespring for kvinder, Blanka Vlašić.
Landsholdet
Han blev udtaget til Kroatiens EM-trup til EM i fodbold 2021.
Han blev udnævnt i Kroatiens trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Kroatien
Fodboldlandsholdsspillere fra Kroatien
Personer fra Split
Midtbanespillere (fodbold)
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111677 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ministeriet%20for%20Digitalisering | Ministeriet for Digitalisering | Ministeriet for Digitalisering er et dansk ministerium, der blev oprettet den 15. december 2022 som led i dannelsen af Regeringen Mette Frederiksen II. Ministeriet varetager regeringens virke inden for ressortområdet digitalisering og IT. Ministeriet varetager sager vedrørende IT-modernisering, digitalisering i erhvervslivet, digital sikkerhed og databeskyttelse.
Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen henhører under ministeriet.
Ministeriets opgaver blev tidligere varetaget af Finansministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet samt Erhvervsministeriet.
Marie Bjerre blev udnævnt til digitaliseringsminister den 15. december 2022, som Danmarks første digitaliseringsminister.
Ministeriets departement ledes af departementschef Sophus Garfiel.
Referencer
Danske ministerier
Etableret i 2022
Digital informationsteknologi |
1111680 | https://da.wikipedia.org/wiki/Boc%C5%9Fa | Bocşa | Bocșa (udtale:ˈbokʃa, ; ) er en by i distriktet Caraș-Severin, i den historiske region Banatet i Rumænien, med et indbyggertal på
Byen ligger i den nordvestlige del af distriktet, 21 km fra distriktets hovedsæde, Reșița. Den er gennemskåret af nationalvej DN58B, som forbinder Reșița med Voiteg i Timis.
Bocșa ligger ved bredden af Bârzava-floden, vest for Retezat-Godeanu-bjerggruppen, syd for Areniș-bjergene (Munții Areniș), og nord for Dognecea-bjergene (Munții Dognecei).
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Caraș-Severin |
1111681 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vanishing%20Trails | Vanishing Trails | Vanishing Trails er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Leon De La Mothe.
Medvirkende
Franklyn Farnum som Joe
Mary Anderson som Lou
L. M. Wells som William Stillman
Duke R. Lee som Steve Durant
Harry Lonsdale som Grandon
Vester Pegg som Rankin
William Orlamond
Pedro León som Bully Drake
Bud Osborne som Skip Brandt
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111682 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velvet%20Fingers | Velvet Fingers | Velvet Fingers er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George B. Seitz.
Medvirkende
George B. Seitz som Velvet Fingers
Marguerite Courtot som Lorna George
Harry Semels som Robin
Lucille Lennox som Clara
Frank Redman som Pinky
Thomas Carr som Mickey
Joe Cuny som Smith
Al Franklin Thomas
Edward Elkas
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111683 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Vice%20of%20Fools | The Vice of Fools | The Vice of Fools er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Edward H. Griffith.
Medvirkende
Alice Joyce som Marion Rogers
Ellen Burford som Diana Spaulding
Robert Gordon som Cameron West
Raymond Bloomer som Granville Wingate
William H. Tooker som Stewart Rogers
Elizabeth Garrison som Mrs. Rogers
Agnes Everett som Mrs. Spaulding
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111684 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Village%20Sleuth | The Village Sleuth | The Village Sleuth er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Jerome Storm.
Medvirkende
Charles Ray som William Wells
Winifred Westover som Pinky Wagner
Dick Rush som David Keene
Donald MacDonald som Dr. Roberts
George Hernandez som Mr. Richley
Betty Schade som Mrs. Richley
Louis Morrison som Pa Wells
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111685 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jomfruen%20fra%20Stambul | Jomfruen fra Stambul | Jomfruen fra Stambul er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Tod Browning.
Medvirkende
Priscilla Dean som Sari
Wheeler Oakman som Carlisle Pemberton
Wallace Beery som Ahmed Hamid
Clyde Benson
E. Alyn Warren som Yusef Bey
Nigel De Brulier som Kassari
Edmund Burns som Hector Baron
Eugenie Forde
Ethel Ritchie som Resha
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111686 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Walk-Offs | The Walk-Offs | The Walk-Offs er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Herbert Blaché.
Medvirkende
May Allison - Kathleen Rutherford
Emory Johnson - Robert Winston
Effie Conley - Caroline Rutherford
Darrell Foss - Schuyler Rutherford
Joseph Kilgour - Murray Van Allan
Richard Morris - Judge Brent
Kathleen Kerrigan - Mary Carter
Marie Pavis - Sonia
Claire Du Brey - Mrs. Elliott
Estelle Evans - Mrs. Asterbilt
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111687 | https://da.wikipedia.org/wiki/Walls%20of%20Prejudice | Walls of Prejudice | Walls of Prejudice er en britisk stumfilm fra 1920 af Charles Calvert.
Medvirkende
Josephine Earle som Margaret Benson
Dallas Anderson som Patrick Benson
Humberston Wright som Bigton
Zoe Palmer som Madge Benson
Cyril Smith som Karpat
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Storbritannien
Britiske film fra 1920
Dramafilm fra Storbritannien |
1111688 | https://da.wikipedia.org/wiki/Das%20wandernde%20Bild | Das wandernde Bild | Das wandernde Bild er en tysk stumfilm fra 1920 af Fritz Lang.
Medvirkende
Mia May som Irmgard Vanderheit
Hans Marr som Georg Vanderheit / John Vanderheit
Harry Frank
Rudolf Klein-Rogge som Georgs Vetter Wil Brand
Loni Nest som Irmgards Tochter
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920
Dramafilm fra Tyskland |
1111689 | https://da.wikipedia.org/wiki/Wanted%20at%20Headquarters | Wanted at Headquarters | Wanted at Headquarters er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Stuart Paton.
Medvirkende
Eva Novak som Kate Westhanger
Agnes Emerson som Moya Flanbaugh
Lee Shumway som Michael Pretherson
William Marlon som George Flanbaugh
Lloyd Sedgwick som Ralph Sapson
Howard Davies som Westhanger
George Chesebro som Tommy Carter
Frank Clark
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111696 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ida%20Krickau%20Ketelsen | Ida Krickau Ketelsen | Ida Krickau Ketelsen (født 15. juni 2006 i Solrød Strand) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for .
Karriere
Krickaus første klub var Køge Cykel Ring. Her blev hun i 2021 dansk U17-mester i linjeløb. I 2022 skiftede hun til Greve Cykle Club, hvor hun kørte i U19-klasse, selvom hun kun var 16 år gammel. Fra 2023-sæsonen skiftede hun til .
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Solrød Strand
Kvindelige cykelryttere fra Danmark |
1111701 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Crown%20of%20India | The Crown of India | The Crown of India, var et maskespil, en omfattende teatralsk præsentation, der blev opsat i 1912 for at fejre det kommende besøg af kong Georg 5. og dronning Mary i Delhi til deres kroning som kejser og kejserinde af Indien. Den engelske komponist sir Edward Elgar skrev musikken som sin Op. 66 med en libretto af Henry Hamilton. Maskespillet bestod af to tableauer: "The Cities of Ind" og "Ave Imperator!".
Musik i 1912 |
1111702 | https://da.wikipedia.org/wiki/Det%20Tjekkiske%20Filharmoniske%20Orkester | Det Tjekkiske Filharmoniske Orkester | Česká filharmonie (Det Tjekkiske Filharmoniske Orkester) er et symfoniorkester, der er baseret i Prag, Tjekkiet. Orkestret blev grundlagt i 1896, og deres primære spillested er Rudolfinum.
Referencer
Etableret i 1986
Symfoniorkestre
Musik fra Tjekkiet |
1111704 | https://da.wikipedia.org/wiki/Orford%20String%20Quartet | Orford String Quartet | Orford String Quartet var en canadisk strygekvartet, der var aktiv fra 1965 frem til 1991. Den formåede at blive den ledende strygekvartet i Canada, og den blev velkendt internationalt.
Medlemmer
Andrew Dawes, førstviolin
Kenneth Perkins, andenviolin
Terence Helmer, bratsch (1965 - 1986)
Marcel Saint-Cyr, cello (1965 - 1980)
Denis Brott, cello (1980 - 1988)
Paul Pulford, cello (vikar, 1988)
Desmond Hoebig, cello (1989 - 1991)
Robert Levine, bratsch (1986 - 1987)
Sophie Renshaw, bratsch (1987 - 1991)
Udvalgt diskografi
Mozart: String Quartets, Doremi Catalog DHR6601/2
Schubert Quintet in C, with Ofra Harnoy
Schafer: 5, Five String Quartets of R. Murray Schafer, with soprano Rosmarie Landrie, Centrediscs Catalog CD-CMCCD 39/4090 (1990)
Beethoven: The Complete Quartets, Delos Catalog DE3039 (1994)
Referencer
Musikgrupper fra 1965
Musikgrupper opløst i 1991
Musikgrupper fra Canada |
1111706 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marek%20Weber | Marek Weber | Marek Weber (24. oktober 1888 - 9. februar 1964) var en tysk violinist og orkesterleder.
Violinister fra Tyskland |
1111707 | https://da.wikipedia.org/wiki/Karel%20Komz%C3%A1k%20II | Karel Komzák II | Karel Komzák II (8. november 1850 - 23. april 1905) var en böhmisk-født komponist, der boede i Wien. Han var berømt for sine danse og marcher. Han komponerede Erzherzog-Albrecht-Marsch.
Komponister fra Tyskland
Personer fra Bøhmen
Personer fra Wien |
1111710 | https://da.wikipedia.org/wiki/Save%20the%20Last%20Dance%20for%20Me | Save the Last Dance for Me | "Save the Last Dance for Me" er en sang skrevet af Doc Pomus og Mort Shuman, som blev indspillet første gang i 1960 af the Drifters, med Ben E. King som forsanger.
Den er siden blevet indspillet i coverversioner af adskillige kunstnere inklusive Dalida, The DeFranco Family, Emmylou Harris, Dolly Parton og Michael Bublé.
Sangen har en fortæller, der siger til sin kæreste, at hun frit kan mingle og socialisere i løbet af aftenen, men at hun skal huske på at gemme den sidste dans til ham når aftenen slutter. Under et interview på Elvis Costellos show Spectacle, sagde Lou Reed, der arbejdede med Pomus, at sangen blev skrevet på Pomus' bryllupsdag, mens brudgommen i rullestol så sin brud danse med deres gæster. Pomus havde polio, og brugte nogle gange krykker for at komme rundt. Hans kone, Willi Burke, var en Broadway-skuespiller og -danser. Sangen viser hans perspektiv, der fortæller sin kone, at hun kan more sig med at danse, men husker hende på, at hun skal tage ham med hjem og "in whose arms you're gonna be."
Hitlister
Ugentlige hitlister
The Drifters' original version
Årshitlister
All-time hitlister
Referencer
Eksterne henvisninger
Michael Bublé
Singler fra 2013
Sange fra Canada |
1111711 | https://da.wikipedia.org/wiki/Islam%20Hassan | Islam Hassan | Islam Hassan () (født 2. juli 1988) er en egyptisk håndboldspiller, der spiller for den egyptiske klub Al Ahly SC og på Egyptens håndboldlandshold.
Referencer
Håndboldspillere fra Egypten |
1111712 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mislav%20Or%C5%A1i%C4%87 | Mislav Oršić | Mislav Oršić (født 29. december 1992) er en kroatisk fodboldspiller, der spiller for GNK Dinamo Zagreb.
Han blev udtaget i Kroatiens EM-trup til EM i fodbold 2021.
Han blev udtaget til Kroatiens trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Kroatien
Fodboldlandsholdsspillere fra Kroatien
Personer fra Zagreb
Midtbanespillere (fodbold)
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111724 | https://da.wikipedia.org/wiki/De%20tre%20br%C3%B8dre%20%28smykke%29 | De tre brødre (smykke) | De tre brødre (engelsk: Three Brethren; tysk: Drei Brüder; fransk: Les Trois Frères) var et smykke lavet i slutningen af det 14. århundrede, som består af tre rektangulære røde spineller arrangeret i en trekant omkring en central diamant. Smykket er kendt for at have været ejet af en række historiske personer. Efter dets bestilling af Johan den Uforfærdede, hertug af Burgund, var smykket en del af de burgundske kronjuveler i næsten 100 år, før dets ejerskab gik til den tyske forretningsmand og bankier Jakob Fugger.
"Brødrene" blev sidenhen solgt til Edvard 6. af England og kom til at indgå i Storbritanniens kronregalier fra 1551 til 1643. Smykket blev brugt meget af Elizabeth 1. og af Jakob 6. og 1. I begyndelsen af 1640'erne forsøgte Henriette Marie af Frankrig (hustru til Karl 1.) at sælge smykket for at rejse midler under den engelske borgerkrig, men det er uklart, om hun lykkedes med at sælge det. Efter 1645 er dets nuværende eksistens ukendt.
Beskrivelse
De tre brødre, eller bare "brødrene", forblev stort set uændret i over 250 år. Smykket vides at være genindfattet mindst en gang i 1623 men forskellige beskrivelser indikerer, at dets oprindelige form og komposition blev bevaret over dens levetid. Smykket blev oprindeligt lavet som et skulderspænde eller et vedhæng. Brødrene bestod af tre rektangulære spineller (dengang kendt som balasrubiner) på hver 70 karat arrangeret i en trekantet komposition separeret af tre runde hvide perler på 10-12 karat hver med en anden 18-20 karat perle hængende fra den nederste spinel. I midten af smykket var der en dyb blå diamant med en vægt på omkring 30 karat, formet som en pyramide, oktaeder eller triakisoktaeder. Idet der er få eksempler på diamantslibning før år 1400, er det sandsynligt, at juveleren bare har tilskåret (beskrevet som "quarré" i den oprindelige kvittering) stenen i dens naturlige, rå form. I dens oprindelige form havde smykket en størrelse på 8.7 gange 6,9 cm.
Da smykket første gang optrådte i en inventarliste - den af Filip den Gode, hertug af Burgund, i 1419 - blev smykket beskrevet som:Et meget fint og udsmykket spænde, prydet i midten med en meget stor, spids diamant, og omkring den er tre fine balasstene, kaldet de tre brødre, og tre betydelige fine perler mellem dem. Under spændet hænger en meget stor fin perle i form af en pære.I 1587 blev brødrene dokumenteret i den beholdning af smykker, som blevet leveret til Mary Radcliffe, hofdame hos Elizabeth 1., og blev beskrevet som:En smuk blomst af guld med tre balasser, i midten en spids diamant og fikseret med tre store perler med et perlevedhæng, kaldet Brødrene.
Tidlig historie
Smykket blev bestilt af Johan den Uforfærdede, hertug af Burgund, i slutningen af 1380'erne og var en af de mest kostbare skatte af Huset Burgund. Den blev lavet af den parisiske guldsmed, Hermann Ruissel, i 1389; en regning og kvittering for arbejdet eksisterer i dag i Côte-d'Or-departements arkiver i Dijon. Efter at have modtaget smykket i 1390'erne, pantede Johan smykket i 1412, men generhvervede sig det på et tidspunkt før 1419. Da hertugen, som var en vigtig figur i borgkrigen Armagnac-Burgund mod den franske trone, blev snigmyrdet under en våbenhvile med den franske dauphin, den senere Karl 7. af Frankrig, i 1419, blev smykket arvet af Johan den Uforfærdedes søn, Filip den Gode.
Smykket blev i Burgund under Filip den Godes regeringstid, og smykket giv i arv til hans søn, Karl den Dristige, da han døde i 1497. Karl den Dristige havde en af de mest magtfulde hære i sin samtid under sig, og rejste til slagmarkene med en række uvurderlige genstande som talismaner, såsom tæpper tilhørende Alexander den Store, knogler fra helgener, Sancy-diamanten og Brødrene. I hans konflikt med det gamle schweiziske edsforbund under Burgunderkrigene blev Karl den Dristige udsat for et katastrofalt angreb uden for landsbyen Concise i Slaget ved Grandson. Idet Karl blev nødt til at flygte i al hast, efterlod han tilbage sit artilleri og et enormt krigsbytte der inkluderede hans sølvbadekar, hertugsejlet og de tre brødrede, som alt sammen blev konfiskeret af den konføderale hær. Brødrene blev på et tidspunkt solgt til magistraterne i byen Basel, som fik smykket burderet af en venetiansk ekspert. Byen bestilte også en akvarelminiature af det i 1:1 skala, som giver den tidligste visuelle dokument af Brødrene (i 2022 kan det ses i Basels historiske museum). Smykket forsvandt i de følgende år, fordi magistraterne frygtede at Habsborgerne, arvtagerne af Hertugdømmet Burgund, ville afkræve de objekter, som de anså som stjålet fra Karl den Dristige. Smykket blev til sidst sat til sag i 1502, hvor to magistrater blev brugt som stråmænd for at sikre byen sandsynlig benægtbarhed.
Det lykkedes byen i 1504 at sælge brødrene til den augsburgske bankmand, Jakob Fugger, efter flere års forhandlinger. Fugger var blevet et af de rigeste individer i historien ved at sælge tekstiler og metaller samt udstede lån til Habsburg-dynastiet. Basel-salget inkluderede udover brødrene også tre andre smykker fra Karl den Dristiges bytte: Federlin (lille fjer), Gürtelin (lille garder) og den Hvide Rose for en samlet sum af 40.200 floriner (som på det tidspunkt var nok til at betale for 3.300 almindelige arbejderes årsløn). Selvom dette køb var en signifikant udgift for hans samlede aktiver, lavede Fugger mange af denne slags transaktioner over årene, og prisen blegner i forhold til hans samlede rigdom, som var over 2 millioner gyldener ved hans død i 1525. For Fugger var smykker og andre ædelstene en yderst ombyttelig kapitalreserve og en investering, der skulle sælges til den rigtige køber mod en profit. Faktisk havde Fugger allerede udset sig den tysk-romerske kejser Maximilian 1. som køber, da han erhvervede sig brødrene og de andre smykker, men kejseren bed dog ikke på krogen på grund af den eksorbitant høje pris, men købte dog alle de andre tilbudte smykker end vedhænget.
Smykket forblev ved Fugger i flere årtier. Da Johann Jakob Fugger bestilte en bog om Habsburg-husets historie i 1555, blev de tre brødre stadig beskrevet som en "skat kendt i hele Kristendommen", som Fuggerne havde ejet. Jakob Fuggers nevø, Anton Fugger, som senere styrede familievirksomheden, ønskede imidlertid at skaffe flere likvide midler gennem en del af familiens ejendele i 1540'erne. Han forsøge først usuccesfuldt at sælge brødrene til kejserne Ferdinand 1. og Karl 5., men afviste et bud fra sultanen af det Osmanniske Rige, Süleyman 1., idet Anton ikke ønskede at smykket skulle falde i ikke-kristne hænder.
Da de kontinentaleuropæiske kristne herskere ikke kunne overtales til at købe smykket, kiggede Fuggerne mod Henrik 8., som havde påtaget sig titlen af Troens Forsvarer i 1521. Som en renæssancemonark blev det forventet, at kongen skulle leve i grandeur, og kongen havde konsekvent en passion for juveler og smykker: mellem 1529 og 1532 brugte Henrik 8. 11.000 britiske pund, som svarer til omkring 52 millioner kroner (i 2021) på smykker og juveler. Så tidligt som i 1544 beskriver et brev fra Fuggernes kontor i Antwerpen en medarbejders snarlige rejse med smykker, der skulle sælges til Henrik 8. Forhandlingerne trak imidlertidig ud indtil Henrik 8.'s død i 1547. Forhandlingerne blev først afsluttet i maj 1551 under Henrik 8.'s arving, den 14-årige Edvard 6. af England. I sin dagbog skrev kongen, at han blev tvunget til at købe smykket af "Anthony Fulker" (Anton Fugger) for den fyrstelige sum af 100.000 kroner, fordi det engelske monarki skyldte Fuggernes bank 60.000 britiske pund (omkring 171 millioner kroner i 2021). Transaktionen blev registreret i en opdateret udgave af Henrik 8.'s inventarliste, hvorefter de tre brødre blev en del af de britiske kronregalier.
En del af de engelske kronregalier
Edvard 6. efterlod smykket hos sin Lord High Treasurer, (dansk: rigsskatmester) William Paulet, for sikker opbevaring den 7. juni 1551. Smykket blev i hans besiddelse de følgende år. Da Edvard 6. døde efter sin seksårige regeringstid, blev de tre brødre arvet af hans halvsøster Maria 1. af England, da hun overtog tronen som dronning i juli 1553. Smykket er her beskrevet på en liste over objekter leveret til Maria 1. den 20. september 1553 som et "stort vedhæng købt fra Fuggerne i Flandern med tre store ballaser uden sat uden skader, en stor spids diamant og fire store perler, hvoraf en hænger underneden". Denne beskrivelse indikerer, at smykket har set meget få, hvis overhovedet nogen, forandringer siden Johan den Uforfærdede bestilte smykket 150 år tidligere. På tidspunktet for Maria 1.'s overtagelse af tronen skrev den tyske historiker Peter Lambeck (barnebarn af Johann Jakob Fugger), at han håbede, at hendes ægteskab med Filip 2. af Spanien ville bringe de tre brødre tilbage i habsburgernes besiddelse og til kontinentet, men dette blev ikke til virkelighed. Efter en regeringstid på kun fem år, døde Maria i 1558.
Smykket blev atter brugt under regeringstiden for Maria 1.'s arvtager, Elizabeth 1. Ligesom hendes far, Henrik 8., vidste Elizabeth hvornår og hvordan man skulle bruge prangende udstillinger af rigdom og kunne angiveligt godt lide det iøjenfaldende røde og hvide smykke med den ualmindelige trekantede komposition. Elizabeth 1. brugte smykket som en del af sine kronregalier ved flere lejligheder, og smykket fremgår på en bemærkelsesværdig placering i mindst to portrætter af hende. Hermelinportrættet (c. 1585, i dag på Hatfield House) tilskrives hofmaleren Nicholas Hilliard, hvor de tre brødre er fremstillet hængt fra et massivt halssmykke med perler hvis sorte kjole giver en dramatisk baggrund. På et andet, mindre kendt portræt kaldet Elizabeth 1. af England der holder en olivengren (c. 1587) af en ukendt maler, oprindeligt givet til Navarra-diplomaten François de Civille, har smykket en prominent plads som det eneste signifikante smykke båret mod en rigt dekoreret hvid kjole. Elizabeth 1. døde i 1603 og lagde bag sig en 45 år lang regeringsperiode, og på det tidspunkt var smykket blevet en så integreret del af hendes persona, at da et marmormonument blev rejst af hende i Westminster Abbey i 1606, blev der udført en replika af brødrene som en del af hendes gravudsmykning; denne detalje blev fuldt restaureret i 1975.
Da Elizabeth 1. døde arvedes smykket af hendes arving, Jakob 6. af Skotland og 1. af England. I 1606 blev de tre brødre igen dokumenteret på en inventarliste over monarkens ejendele blandt de smykker, "som aldrig skal fjernes fra Kronen". Vedhænget var en af Jakob 6. og 1.'s favoritter, og han omdannede det til et hattesmykke. Et portræt af ham fra 1605 af hofmaleren John de Critz viser smykket i stor detaljerigdom, da kongen bar det med et perlebesat bånd på en sort hat. Han bar andre kronregalier på en lignende måde, såsom Mirror of Great Britain (eller Storbritanniens Spejl).
Mod afslutningen på Jakobs regeringstid blev smykket omdannet, muligvis for første gang siden dens kreation. I 1623 blev Jakobs søn og arving, Karl 1. af England, sendt på en hemmelig tur til Spanien for at forhandle et ægteskab på plads mellem ham selv og infanta Maria Anna af Spanien i en diplomatisk manøvre kendt som "the Spanish match". Overdådige smykker blev medbragt på turen i et forsøg på at imponere Filip 3. af Spanien og overtale ham til at lade sin datter gifte sig. Hofjuveleren George Heriot arbejdede fire dage og nætter med at omdanne de valgte smykker og det blev skrevet i en rapport fra 17. marts, at han havde taget "en stor spids diamant [...] ud af smykket kaldet Brødrene, som han vurdere til at være den mest komplette sten han nogensinde har set", og som han vurdere til £7.000 alene (svarende til omkring £1,37 millioner i 2021; eller 11,3 millioner DKK). Jakob skrev til Karl 1. den samme dag, at han ville "sende dig [Karl 1.], fordi du bærer de Tre Brødre, som du kender ganske godt og er nyligt omsat".
Senere historie og forsvinding
Da det spanske ægteskab ikke gik igennem og da Jakob 6. af Skotland og 1. af England døde i marts 1625, giftede den nyligt kronede Karl 1. sig i stedet med den franske prinsesse Henriette Marie. I løbet af hele sin regeringsperiode strides Karl 1. med Englands parlament; et stridspunkt var "kongens guddommelige ret", som ledte Karl 1. til at anse kronregalierne som kongens personlige ejendom. Karl 1. var plaget af økonomiske vanskeligheder og havde allerede pantsat Brødrene så tidligt som i 1626 til Nederlandene og ikke generhvervet dem før i 1639. Da kongeriget var på randen af bankerotten i midten af 1640'erne, sendte Karl 1. dronning Henriette Marie til kontinentet for at sælge så mange af kronregalierne som muligt. Dronningen ankom til Haag den 11. marts 1642 på trods af protester fra parlamentet, at hun havde taget "skatte, i smykker, sten og rede penge", som sandsynligvis kunne "ruinere staten" og blive brugt til at skabe uro i Storbritannien. Dronningen fandt, at potentielle købere ikke ønskede at røre ved vigtige dele af kronregalierne som de Tre Brødre, og hun skrev til sin husbond: "Pengene er ikke klar, for af dine juveler vil de ikke låne noget. Jeg er nødsaget til at sælge de små". I juni kunne sir Walter Erle rapportere til parlamentet, at Brødrene stadig ikke var solgte.
Det er mod slutningen af dronning Henriette Maries tur i 1643, at Brødrenes spor begyndte at forsvinde. Der er ikke nogen dokumentation på, at hun havde solgt eller pantsat smykket i Nederlandene, og det er sandsynligt, at det vendte tilbage med hende til England. Da landet blev kastet ud i den engelske borgerkrig, som en del af krigen i de tre kongeriger, mellem Karl 1. og det engelske parlament, flygtede dronningen til Paris i 1644, hvor hun med det samme gik i gang med at rejse midler. Endnu engang viste markedet lille interesse, men i begyndelsen af 1645 lykkedes det hende at sælge et unavngivet smykke til den relativt lave pris af 104.000 gylden. Dette smykke blev beskrevet som en "pyramideformet diamant, 3 balasrubiner, 4 perler dertil en flad skåret diamant på 30 karat og to spidse diamanter", hvilket er tæt på beskrivelsen af Brødrene, hvis smykket er blevet omdannet ved tilføjelse af mindre diamanter. Der er, dog, ikke noget definitivt bevis på, at det er det samme smykke. Et samtidigt brev til dronningens sekretær identificerer to juvelerer og ædelstenshandlere, Thomas Cletcher og Joachim de Wicquefort, som mulige mellemmænd eller købere af det unnavngivne smykke. Cletcher, som senere blev hofjuveler for Frederik Henrik af Oranien, havde allerede været involveret i pantsætningen af Storbritanniens Spejl i 1625 og ville derfor være kendt af Karl 1. og Henriette Marie.
De Tre Brødres skæbne efter 1645 er ukendt. Det har været foreslået, at smykket kunne være opdelt eller købt af den franske statsminister Jules Mazarin, en kendt smykkesamler som Henriette Marie var i dyb gæld til. Der har også været spekulationer om, at smykket var blevet omdannet til et nyt smykke kaldet de Tre Søstre i processen. Søstrene blev tilbudt prins Frederik Henrik omkring samme tid som Henriette Maries salg i 1645, men, udover det måske tilfældige lignende navn, findes der ikke noget afgørende dokumentation på, at de Tre Brødre blev de Tre Søstre. Der har ikke siden 1645 været noget bekræftet syn af smykket.
I litteraturen
Frofatteren Tobias Hill udgav en roman kaldet The Love of Stones i 2001, som skitserer livet af rigtige og fiktive personer, der har været i kontakt med de Tre Brødre.
Kilder
Balfour, Ian (2009). Famous Diamonds (5th ed.). Antique Collectors' Club. ISBN 978-1851494798
Blair, Claude, ed. (1998). The Crown Jewels: The History of the Coronation Regalia. The Stationery Office. ISBN 978-0-11-701359-9
Bycroft, Michael; Dupré, Sven, eds. (2018). Gems in the Early Modern World: Materials, Knowledge and Global Trade, 1450–1800. Springer. ISBN 978-3-319-96379-2
Collins, Arthur J., ed. (1955). Jewels and Plate of Queen Elizabeth I. Trustees of the British Museum. ISBN 978-0-714-10445-4
Strong, Roy (2006). Coronation: From the 8th to the 21st Century. Harper Perennial. ISBN 978-0-00-716055-6
Twining, Edward F. (1960). A History of the Crown Jewels of Europe. B. T. Batsford. ASIN B00283LZA6
Referencer
Storbritanniens kronregalier
Kronjuveler
Smykker |
1111725 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bridgeport%20%28Alabama%29 | Bridgeport (Alabama) | Bridgeport er en by i den nordøstlige del af delstaten Alabama i USA. Byen har indbyggere og ligger i det amerikanske county Jackson County.
Referencer
Ekstern henvisning
Byer i Alabama |
1111727 | https://da.wikipedia.org/wiki/Mario%20Pa%C5%A1ali%C4%87 | Mario Pašalić | Mario Pašalić (født 9. februar 1995) er en tyskfødt kroatisk fodboldspiller, der spiller for den italienske klub Atalanta BC.
Han blev udtaget i Kroatiens EM-trup til EM i fodbold 2021.
Han blev udnævnt i Kroatiens trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Kroatien
Fodboldlandsholdsspillere fra Kroatien
Midtbanespillere (fodbold)
Personer fra Mainz
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111737 | https://da.wikipedia.org/wiki/Thiago%20Almada | Thiago Almada | Thiago Ezequiel Almada (født 26. april 2001) er en argentinsk fodboldspiller, der spiller for Atlanta United FC.
Han blev udtaget til Argentinas trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Midtbanespillere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
Verdensmestre i fodbold |
1111745 | https://da.wikipedia.org/wiki/Der%20Ochsenkrieg | Der Ochsenkrieg | Der Ochsenkrieg er en tysk stumfilm fra 1920 af Franz Osten.
Medvirkende
Thea Steinbrecher som Jula
Fritz Greiner
Carl Dalmonico
Lia Eibenschütz
Fritz Kampers
Ernst Rückert
Katharina Schratt
Thelma Votipka
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920 |
1111746 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vand%20eller%20Whisky | Vand eller Whisky | Vand eller Whisky er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Clarence G. Badger.
Medvirkende
Will Rogers som Billy Fortune
Irene Rich som Hope Beecher
Rowland V. Lee som Arthur Gunther
Wade Boteler som Ben Morgan
Margaret Livingston som Martha Beecher
Milton Brown som Sam Beecher
Victor Potel som Steve Brainard
William Courtright som Sammett
Sidney De Gray som Red McGee
Lillian Langdon som Fay Bittinger
Lydia Yeamans Titus som Mrs. Red McGee
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111747 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vejen%20mod%20Lyset | Vejen mod Lyset | Vejen mod Lyset er en amerikansk stumfilm fra 1920 af D. W. Griffith.
Medvirkende
Lillian Gish som Anna Moore
Richard Barthelmess som David Bartlett
Lowell Sherman som Lennox Sanderson
Burr McIntosh som Squire Bartlett
Kate Bruce
Mary Hay som Kate
Creighton Hale
Emily Fitzroy som Maria Poole
Porter Strong som Seth Holcomb
Edgar Nelson som Hi Holler
Mrs. Morgan Belmont som Diana Tremont
Vivia Ogden som Martha Perkins
George Neville
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111748 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Way%20Women%20Love | The Way Women Love | The Way Women Love er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Marcel Perez.
Medvirkende
Rubye De Remer som Judith Reytnard
Walter Miller som Ralph Barr
Tom Magrane som Schedd
Henry W. Pemberton som Trent
Edward Elkas
Walter Greene
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111749 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hvorfor%20m%C3%A6nd%20k%C3%A6mper | Hvorfor mænd kæmper | Hvorfor mænd kæmper er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Edwin Carewe.
Medvirkende
Hugh Cameron som Red Smith
Dolores Cassinelli som Wanda Hubbard / Lucille Hubbard
Lettie Ford som Emily Ann Hubbard
Franklyn Hanna som Andrew Clarke
Mitchell Harris som Roger Burney
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111750 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Week-End | The Week-End | The Week-End er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George L. Cox.
Medvirkende
Margarita Fischer som Vera Middleton
Milton Sills som Arthur Tavenor
Bertram Grassby som Spencer Jardine
Harvey Clark som Watt Middleton
Mary Wise som Mrs. Watt Middleton
Mayme Kelso som Mrs. Grace Maynard
Beverly Travers som Mrs. Clara Churchill
Harry Lonsdale som James Corbin
Lillian Leighton som Mrs. James Corbin
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111751 | https://da.wikipedia.org/wiki/West%20Is%20West%20%28film%20fra%201920%29 | West Is West (film fra 1920) | West Is West er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Val Paul.
Medvirkende
Harry Carey som Dick Rainboldt
Charles Le Moyne som Connors
Ted Brooks som Kirby
Ed Lattell som Herman Mendenhall
Otto Nelson som Sim Wigfall
Frank Braidwood som Billy Armstrong
Arthur Millett som J.C. Armstrolng
Adelaide Hallock som Mrs. Armstrong
James O'Neill som Black Beard
Scott McKee som Nagle
Mignonne Golden som Katie Wigfall
Jack Dill som Denjy
Sue Mason som Judith Elliott
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111752 | https://da.wikipedia.org/wiki/What%20Happened%20to%20Jones%20%28film%20fra%201920%29 | What Happened to Jones (film fra 1920) | What Happened to Jones er en amerikansk stumfilm fra 1920 af James Cruze.
Medvirkende
Bryant Washburn som Jimmie Jones
Margaret Loomis som Cissy Smith
J. Maurice Foster som Bobbie Brown
Frank Jonasson som Anthony Goodley
Lillian Leighton som Matilda Brown
Caroline Rankin som Alvina Smith
Richard Cummings som Green
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111753 | https://da.wikipedia.org/wiki/Efter%20%C3%A5ndernes%20bud | Efter åndernes bud | Efter åndernes bud er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Victor Schertzinger.
Medvirkende
Mabel Normand som Mayme Ladd / Rosa Alvaro
Doris Pawn som Gwen Applebaum
Tully Marshall som Percy Peacock
Hugh Thompson som Dr. Maynard Drew
Eugenie Besserer som Madame Yvette O'Donnell
Buster Trow som Jim
Adolphe Menjou
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111768 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lukas%20Graham%20%28flertydig%29 | Lukas Graham (flertydig) | Lukas Graham kan henvise til flere artikler:
Lukas Graham
Lukas Graham (album)
Lukas Graham (2015-album) |
1111770 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kopa%20Trof%C3%A6et | Kopa Trofæet | Kopa Trofæet (fransk: Trophée Kopa) er en årlig pris som bliver uddelt af France Football til den bedste fodboldspiller under 21-år. Prisen blev først uddelt i 2018, og er opkaldt efter den tidligere franske fodboldspiller Raymond Kopa.
Prisen bliver uddelt på basis af en afstemning, hvor at tidligere vindere af Ballon d'Or stemmer.
Vindere
Vindere efter nationalitet
Vindere efter klub
Referencer
Eksterne henvisninger
Etableret i 2018
Fodboldpriser
Etableret i 2018
Fodboldpriser |
1111773 | https://da.wikipedia.org/wiki/MBTA%20subway | MBTA subway | Massachusetts Bay Transportation Authority (MBTA) driver undergrunds jernbaner, letbaner og hurtigbus-tjenester i Bostons storbyområde, samlet omtalt som hurtig transit, metro eller T-systemet.
De farvemærkede linjer består af tre tunge jernbanelinjer (Rød, Orange og Blå), et forgrenet letbanesystem Grøn), og en kort letbanelinje (Ashmont–Mattapan High-Speed Line), farvet som en del af den røde linje. Alle undtagen Ashmont-Mattapan-linjen opererer i tunneler i downtown-området, men ingen rute kører helt under jorden, og kun 31 ud af systemets 147 stationer er placeret under jorden. De fem grene af hurtigtransitnetværket (Sølv) er også vist som en del af det hurtige transitsystem. Tre filialer af Sølvlinjen der opererer under jorden opkræver højere buspriser; to filialer af Sølvlinjen opererer udelukkende på overfladen og opkræver lavere takster.
I andet kvartal af 2022 omfattede de tunge jernbanelinjer i MBTA-systemet det fjerde-travleste tunge jernbanesystem i USA, medens letbanelinjerne omfattede det tredje-travleste letbanesystem i USA.
Referencer |
1111780 | https://da.wikipedia.org/wiki/Chicago%20%22L%22 | Chicago "L" | Chicago " L " (hvor L'et er en forkortelse for "elevated", dvs. "forhøjet") er en højbane, der betjener byen Chicago og nogle af dens omkringliggende forstæder i den amerikanske delstat Illinois. Banen drives af Chicago Transit Authority (CTA) og er det fjerdestørste metro-agtige transportsystem i USA målt på den samlede rutelængde på 165 km fra 2014, og det næststørste system af denne slags i USA, efter New York City Subway. I 2016 havde "L" 1.492 jernbanevogne, otte forskellige ruter og 145 togstationer. I 2021 havde systemet 78,623,200 passagerer, eller omkring 323,000 pr. hverdag i andet kvartal 2022.
"L" har 24-timers-drift på den røde og blå linje som et ud af kun fem hurtige transitsystemer i USA. De ældste sektioner af "L" startede i drift i 1892, hvilket gør det til det næstældste hurtig-transitsystem i Amerika, efter New York Citys højbane.
"L" er blevet krediteret for at fremme væksten af Chicagos tætte bykerne, der er et af byens kendetegn. Den består af otte hurtig-transitlinjer, der alle forbindes med "the Loop", det centrale sporkredsløb i Chicagos centrum. "L" har fået sit navn, fordi store dele af systemet er konstrueret som en højbane ("elevated track" på engelsk). Dele af netværket består dog også af undergrundstunneler eller baner i jordhøjde.
I en meningsmåling fra 2005 kårede Chicago Tribunes læsere banen til et af "Chicagos syv vidundere", efter Lake Michigan og Wrigley Field, men foran Willis Tower (tidligere Sears Tower), Chicago Vandtårn, University of Chicago og Museet for Videnskab og Industri.
Galleri
Se også
Metrosystemer i verden
Noter
Referencer
Yderligere læsning
Eksterne henvisninger
Chicago Transit Authority – driver CTA-busser og "L"-tog
Ride the Rails – Interaktiv tur på Chicago "L"
Chicago-L.org – en uofficiel, omfattende fanside
CTA Tattler – Daglig blog med "L"-historier
ForgottenChicago.com – Forgotten Chicago, "Vores historiske metrostationer".
Netværkskort (real-distance)
Verdens længste metroplatform – Chicago Aussie. (3:55)
SubwayNut – et websted med fotoessays af hver station.
Metrosystemer
Etableret i 1892 |
1111787 | https://da.wikipedia.org/wiki/Natura%202000-omr%C3%A5de%20nr.%20185%20Gyldens%C3%A5 | Natura 2000-område nr. 185 Gyldenså | Natura 2000-område nr. 185 Gyldenså er et Natura 2000-område der består af habitatområde H161 ved nordkysten af Bornholms østlige del. Det har et areal på 14 hektar, og det meste af området er privatejet, men i det nordøstlige hjørne, er der et lille områd der er ejet af kommunen.
Natura 2000-området ligger i Vandområdedistrikt III Bornholm i vandplanomåde 3.1 Bornholm. i Bornholms Regionskommune.
Områdebeskrivelse
Området er en løvskovbevokset sprækkedal med vandløbet Gyldenså i bunden og strækker sig ca. 1,5 km ind i landet. Natura 2000-området er udpeget for at beskytte vandløbet med vandplanter samt elle- og askeskoven. Habitatnaturtypen vandløb med vandplanter (3260) er registreret på to strækninger i Gyldenså. Ådalen har en righoldig skovbundsflora med bl.a. blegblå anemone, som i Danmark kun findes på Bornholm.
Naturfredning
Omkring 10 km af den 13 km lange Gyldensådal og ved bautastenen Hellig Kvinde, et samlet arealet på 55 hektar, blev fredet i 1980. Formålet med fredningen er, at bevare de naturhistoriske værdier i området, og at give offentligheden adgang til dele af området.
Se også
Internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark
Naturtyper i Danmark
Kilder og henvisninger
Kort over området på miljoegis.mim.dk
Natura 2000-planer
EU-habitatområder i Danmark
Fredede arealer i Danmark
Lokaliteter på Bornholm |
1111793 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tobias%20Grotkj%C3%A6r%20Elmstr%C3%B8m | Tobias Grotkjær Elmstrøm | Tobias Grotkjær Elmstrøm (født 12. juli 1982) er advokat og folketingspolitiker for Moderaterne. Han er fra 2022 medlem af Folketinget valgt for Moderaterne i Østjyllands Storkreds. Han fik ved valget 4.085 personlige stemmer.
Han har siden 2013 haft sit eget advokatfirma, hvor Elmstrøm er ansvarlig for seks alvorlige sager med tre gange groft tilsidesættelse af god advokatskik. Sagerne drejer sig om tre sager i Advokatnævnet, to i Flygtningenævnet og én sag i Ligebehandlingsnævnet, hvor Elmstrøm ifølge advokatnævnet har brudt ligebehandlingsloven. Sagerne har resulteret i bøder og godtgørelse på 480.000 kroner.
Kilder og henvisninger
Tobias Grotkjær Elmstrøm på Folketingets websted
Folketingsmedlemmer fra Moderaterne |
1111797 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rosa%20Eriksen | Rosa Eriksen | Rosa Eriksen (født 26. februar 1990) er en dansk sygeplejerske, tidligere realitystjerne og folketingsmedlem for Moderaterne i Fyns Storkreds fra 1. november 2022.
Eriksen var en del af realityprogrammet Kongerne af Svendborg i 2013. I Kongerne af Svendborg blev Rosa ‘Bubbly’ kendt, efter hun fortalte om, hvordan man kunne sluge sæd mindst to gange om ugen for at forebygge kræft.
Referencer
Nuværende folketingsmedlemmer fra Moderaterne
Sygeplejersker fra Danmark |
1111804 | https://da.wikipedia.org/wiki/Byggebranche | Byggebranche | Byggebranchen udgør en branche, der vedrører byggeri.
Den kan inddeles i tre sektorer: Bygninger, infrastruktur og industri:
Bygningsbyggeri kan yderligere inddeles i boligbyggeri og ikke-boligbyggeri.
Infrastrukturbyggeri kaldes også for infrastrukturanlæg og inkluderer broer, veje, jernbaner og forsyning.
Industribyggeri kaldes nogle gange for industrianlæg, det omfatter offshorebyggeri, mineanlæg, raffinaderier, kemianlæg, værker og fabrikker.
Byggepraksis
Byggebranchen gør brug af mange håndværksfag, og der ansættes fx murere, tømrere, snedkere, malere, elektrikere, blikkenslagere, glarmestre, gulvlæggere mm. Især større bygge- og anlægsprojekter er meget komplekse processer, hvor et stort antal mennesker med forskellig faglig baggrund og uddannelse skal udføre en lang række opgaver i en ganske bestemt rækkefølge. Der er derfor brug for betragtelige mængder af planlægning og ledelse, hvis projekterne skal gennemføres med succes. De senere år er der fremkommet en række digitale værktøjer til projektledelse, som lederne dog har skullet vænne sig til at bruge.
Branchen er karakteriseret ved at mange mindre og alle større projekter udbydes i licitation, hvor bygherren, ofte i samarbejde med en rådgiver som udfærdiger et udbudsmateriale (på engelsk kaldet en request for tender), udbyder sit projekt offentligt til alle interesserede entreprenører og byggefirmaer, evt kun til prækvalificerede ansøgere, som så inden en tidsfrist kan afgive bud på løsning af opgaven. Et sådant bud består af en detaljeret beskrivelse af arbejdsgange, byggemetoder og tidsplaner, samt naturligvis en pris for arbejdets udførelse. Blandt de indkomne bud vælger bygherren det mest fordelagtige, og der underskrives kontrakt med vinderen af budrunden. Succeskriterier for at vinde et sådant bud har traditionelt været prisen for arbejdets udførelse, men også tidsplaner og udførelsens kvalitet har ofte været afgørende. I dag lægges der også, især af offentlige bygherrer, vægt på forhold som byderens økonomiske soliditet, arbejdsmiljø, bæredygtighed, uddannelse og modvirkning af social dumping.
Kontrakten forpligter entreprenøren til at udføre det beskrevne arbejde på den beskrevne måde inden for den angivne tidsramme, og samtidig forpligter kontrakten bygherren til at betale for korrekt udført arbejde efter angivne retningslinjer. Tvister og uenigheder mellem bygherre og entreprenør opstår ofte i løbet af byggeprocessen, og de afgøres normalt ved voldgift, hvor en voldgiftsdommer assisteret af syns- og skønsmænd afgør søgsmål og erstatningskrav.
Historie
Økonomi og konjunkturer i dansk byggeri
Efter Anden Verdenskrig fulgte i Danmark nogle år med varemangel og en anstrengt nationaløkonomi, men fra midten af 1950-erne begyndte der for alvor at komme gang i byggeriet. Efterspørgslen efter bygge- og anlægsvirksomhedernes produkter var frem til begyndelsen af 1970-erne præget af den store private efterspørgsel efter boliger. I 1973 fuldførtes således mere end 55.000 boliger. Under den efterfølgende lavkonjunktur, udløst af oliekrisen i 1973 og præget af stor ledighed og stagnation i reallønnen, sås en væsentlig nedgang i efterspørgslen efter nye boliger, og i 1981 blev der kun fuldført knap 22.000 boliger faldende til et niveau på 14.000 i starten af 1990-erne. Samtidig med nedgangen i boligbyggeriet blev der gennemført besparelser på de offentlige budgetter, hvilket påvirkede anlægsvirksomheden i negativ retning. På den anden side var der imidlertid fra 1970-erne til 1980-erne tale om en væsentlig vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft til reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Det samlede resultat var dog et fald i beskæftigelsen inden for sektoren. Efter en korterevarende opgangskonjunktur omkring 1986-87 faldt beskæftigelsen igen, men i 1994 blev der konstateret et begyndende opsving med stigende produktion og beskæftigelse til følge. I 2005 blev der fuldført knap 27.000 boliger, og der var tale om pæn vækst i såvel erhvervsbyggeriet som ved anlægsarbejder. Denne vækst blev dog siden bremset af Finanskrisen og dens følger.
Den danske bygge- og anlægsbranche består stadig overvejende af små virksomheder, foruden en håndfuld store entreprenørfirmaer. I 2011 lå den samlede produktionsværdi på 193,2 mia DKK, og der var ansat godt 146.000 personer.
Se også
Typer af boligbyggeri
Langhus
Bindingsværk
Højhus
Montagebyggeri
Tæt-lav bebyggelse
Parcelhus
Jura og samfund
Arkitektur i Danmark
BBR
Dansk Byggeri
Det Digitale Byggeri
Offentligt-privat partnerskab
Trimmet Byggeri
VVM-redegørelse
Uddannelse og videndeling
Bygningsvidenskab
BYG-ERFA
EFG
Erhvervsuddannelser i Danmark
Institut for Byggeri og Anlæg (DTU)
Institut for Byggeri, By og Miljø (AAU)
Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse (Slagelse)
Statens Byggeforskningsinstitut
VIA - University College (Horsens)
Stillingsbetegnelser
Anlægsgartner
Arkitekt
Blikkenslager
Bygherre
Bygherrerådgiver
Bygningskonstruktør
Bygningssagkyndig
Civilingeniør
Elektriker
Entreprenør
Glarmester
Kloakmester
Låsesmed
Murer
Smed
Snedker
Tækkemand
Tømrer
Referencer |
1111805 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kommissorium%20for%20opdatering%20af%20magtudredningen | Kommissorium for opdatering af magtudredningen | Kommissorium for opdatering af magtudredningen er en kommission nedsat af Folketinget med henblik på at gennemføre et nyt forskningsprojekt, der ligesom Magtudredningen fra 2003 skal kortlægge det danske demokrati, det politiske system og magtens fordeling i Danmark. Samtlige politiske partier har i et forlig afsæt 41 millioner kroner og fem år til arbejdet.
Formålet med kommissionen er at opdatere Magtudredningen fra 2003, som Folketinget dengang havde bestilt. Dengang udmundede forskningsprojektet sig i ca. 50 bøger og 35 mindre skrifter, men udredningen er blevet kritiseret for at være betydningsløs, fordi den ikke satte politiske spor. Flere har derfor argumenteret for, at udredningen i højere grad skal være magtkritisk. I kommissoriet begrundes opdateringen med den moderne teknologiske og digitale udvikling.
Forskningsprojektet vil blive ledet af fire til fem anerkendte forskere, som Danmarks Frie Forskningsfond indstiller til Uddannelses- og Forskningsministeren. Sideløbende med forskningsprojektet vil en følgegruppe sammensat af repræsentanter fra blandt andet Folketingets partier, erhvervsorganisationer og fagbevægelsen løbende holde sig orienteret om arbejdet og være en del af formidlingen af forskningsresultaterne. En af årsagerne til at nedsætte følgegruppen er, at man fra politisk side gerne vil kunne agere undervejs og ikke vente fem år, inden resultaterne ligger klar. Denne politiske konstruktion er imidlertid blevet kritiseret for at ville intimidere det uafhængige forskningsarbejde, da de magtfulde danskere, der sidder i denne gruppe, ifølge en række forskere kan presse forskningen, som derfor mister sin troværdighed.
Historie
Kommissorium for opdatering af magtudredningen blev nedsat som følge af en politisk aftale i september 2022 mellem regeringen Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Moderaterne. Forliget blev indgået, efter Folketinget i marts 2021 pålagde uddannelses- og forskningsministeren at indkalde Folketingets partier til drøftelse af kommissorium og finansiering. I 2020 havde Dansk Folkeparti stillet et beslutningsforslag om at udarbejde en opdateret udgave af den oprindelige magtudredning, men dette blev i første omgang udskudt som følge af coronaviruspandemien, der udviklede sig i foråret 2020.
Undersøgelsen
I aftaleteksten, der nedsatte kommissionen, beskriver forligspartierne tre temaer, forskningsprojektet skal dreje sig om. Forskningsledelsen har imidlertid mulighed for selv at definere konkrete forskningsspørgsmål og tage emner op, der ligger ud over de tre angivne temaer.
For det første skal den nye magtudredning folkestyrets institutioner og de politiske processer herunder de grundlæggende rammer for det danske demokrati, de politiske partiers rolle, lovgivningsarbejdet, politisk implementering og mulige udfordringer. Derudover bør forholdet forholdet mellem økonomiske magtstrukturer og politisk magt samt interesseorganisationers og lobbyisters arbejde undersøges. Herudover indebærer temaet et fokus på politik på forskellige niveauer, og forskerne skal derfor både undersøge Danmarks rolle i internationale magtstrukturer og organisationer såsom EU samt lokal- og regionaldemokratiet.
For det andet skal kommissionen kortlægge danskernes deltagelse i det demokratiske fællesskab og civilsamfundet, hvilket blandt andet omfatter tillid og mistillid til politikere og demokratiske institutioner, polarisering, marginalisering, ulighed i demokratisk deltagelse, frivillighed uden for foreningslivet samt nye demokratiske deltagelsesformer såsom borgerting og borgergrupper.
For det tredje skal udredningen dække teknologiens og mediernes udvikling og den demokratiske samtale, mediebilledet har ændret sig siden den sidste magtudredning blev foretaget. Undersøgelsen skal derfor undersøge traditionelle og nye mediers demokratiske rolle og ansvar, vilkårene for disse medier, ulige adgang til disse både som forbruger og debattør, sociale mediers indflydelse på den demokratiske samtale, den generelle tone i debatten og mulige konsekvenser af denne, sociale mediers funktion som nyhedskilder samt risiko for ekkokamre og fake news.
Referencer
Politologi
Sociologi
Økonomi
Forskningsprojekter
Forskning i Danmark
Demokrati
Sociale medier
Massemedier |