id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
1111064 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eduardo%20Camavinga | Eduardo Camavinga | Eduardo Celmi Camavinga (født d. 10. november 2002) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for La Liga-klubben Real Madrid og Frankrigs landshold.
Baggrund
Camavinga blev født i en flygtningelejr i Cabinda, Angola til en familie fra Congo-Brazzaville. Han flyttede med sin familie til Frankrig da han var 2 år gammel.
Klubkarriere
Stade Rennais
Camavinga kom igennem Stade Rennais' ungdomsakademi. Han gjorde sin førsteholdsdebut den 6. april 2019, og i en alder af 16 år og 6 måneder blev han hermed den yngste spiller til at spille for klubbens førstehold nogensinde. Han etablerede sig herefter hurtigt som en fast mand på holdet.
Real Madrid
Camavinga skiftede i august 2021 til Real Madrid.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Camavinga har repræsenteret Frankrig på U/21-niveau.
Seniorlandshold
Camavinga debuterede for Frankrigs landshold den 8. september 2020, og i en alder af 17 år, 9 måneder og 29 dage blev han hermed den yngste spiller for det franske landshold siden 1914.
Titler
Real Madrid
La Liga: 1 (2021-22)
Supercopa de España: 1 (2021-22)
UEFA Champions League: 1 (2021-22)
UEFA Super Cup: 1 (2022)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Frankrig
Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
Fodboldspillere fra Stade Rennais FC
Fodboldspillere fra Real Madrid CF
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111067 | https://da.wikipedia.org/wiki/Landauer | Landauer | En Landauer (fra tysk Landauer (Wagen) "vogn fra byen Landau") er en firehjulet kalechevogn, oprindelig trukket heste.
Betegnelsen bruges i dag også om biler, som er en blanding af karrosserityperne cabriolet og limousine (også kaldet landauletter).
Biltypen benyttes i dag først og fremmest som statsmandsbil.
Galleri
Referencer
Biler efter karrosseri
Tyske ord og vendinger
Hestevogne |
1111069 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fl%C4%83m%C3%A2nzi | Flămânzi | Flămânzi er en by i distriktet Botoșani, Vest Moldavien i Rumænien, også kendt under det forældede navn Flămânda. Den administrerer fem landsbyer: Chițoveni, Flămânzi (en landsby, der er adskilt fra byen), Nicolae Bălcescu, Poiana og Prisăcani. Byen har indbyggere.
Beliggenhed
Flămânzi ligger i den vestlige udkant af det moldaviske lavland (Câmpia Moldovei). Distriktets hovedstad Botoșani (Botoschan)' ligger ca. 25 km mod nordvest.
Historie
Flămânzi blev første gang nævnt i dokumenter i 1605. I 1907 var landsbyen udgangspunktet for det store bondeoprør i Rumænien. I 2004 blev Flămânzi erklæret for en by. Den er dog stadig overvejende landlig. Ud over landbrug og fødevareforarbejdning findes der også virksomheder, der fremstiller møbler og tekstiler.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Botoșani |
1111070 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zakaria%20Aboukhlal | Zakaria Aboukhlal | Zakaria Aboukhlal (født 18. februar 2000) er en hollandskfødt marokkansk fodboldspiller, der spiller for den franske klub Toulouse.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Personer fra Rotterdam
Angribere (fodbold)
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111071 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bucecea | Bucecea | Bucecea (; ) er en by i distriktet Botoșani i Vest Moldavien i Rumænien. Den administrerer to landsbyer, Bohoghina og Călinești.
Byen har indbyggere.
Beliggenhed
Bucecea ligger i et bakket område (Șaua Moldovei)''' på venstre bred af floden Siret. Distriktets hovedstad Botoșani ligger ca. 15 km mod øst.
Historie
Den ældste skriftlige omtale er af et sted ved navn Vălcești, og stammer fra 1434. Det tilhørte Galata-klosteret i Iași. Der er dokumentariske beviser for Bucecea i 1634. Navnet stammer muligvis fra en adelsmand Buczaschi''. I et dokument fra 1751 optræder begge landsbyer. Nogle få årtier senere forlod indbyggerne i Vălcești deres landsby og flyttede til det nærliggende Bucecea. Årsagerne kunne have været en tatarisk invasion eller en oversvømmelse af Siret. I 1828 nævnes Bucecea som en markedsby.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Botoșani |
1111072 | https://da.wikipedia.org/wiki/Youssef%20En-Nesyri | Youssef En-Nesyri | Youssef En-Nesyri (født 1. juni 1997) er en marokkansk fodboldspiller, der spiller for den spanske klub Sevilla FC.
Han var udtaget til Marokkos trup til VM 2018 i Rusland og til VM 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Marokko
Angribere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2019
Deltagere ved Africa Cup of Nations 2021
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111073 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C5%9Etef%C4%83ne%C8%99ti | Ştefănești | Ștefănești (}, ) er en lille by i distriktet Botoșani i Vest Moldavien i Rumænien. Den administrerer fire landsbyer: Bădiuți, Bobulești, Stânca og Ștefănești-Sat. Byen har indbyggere.
Byen ligger i Vltava-lavlandet (Câmpia Moldovei), nær hvor floden Bașeu munder ud i floden Prut, ved bredden af Stânca-Costești-reservoiret. Stânca er en grænsekontrolpost til Moldova, der via Stânca-Costești-dæmningen er forbundet med byen Costești i Moldova.
Historie
De ældste arkæologiske fund på byens område går tilbage til kobberalderen. Ștefănești blev grundlagt i 1436, under den moldaviske Prins Ștefan 2. og nævntes første gang i dokumenter under navnet Gura Bașeului. Allerede i 1476 havde stedet status som et marked. I det 15. og 16. århundrede blev den flere gange plyndret af Tatarer og senere også af polske enheder.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Botoșani |
1111074 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marcus%20Thuram | Marcus Thuram | Marcus Lilian Thuram-Ulien (født d. 6. august 1997) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach og Frankrigs landshold.
Baggrund
Marcus Thuram er søn af den tidligere professionelle fodboldspiller Lilian Thuram. Han blev født i Parma, Italien imens hans far spillede for Parma Calcio. Hans lillebror Khéphren Thuram er også professionel fodboldspiller.
Han er opkaldt efter den jamaicanske aktivist Marcus Garvey.
Klubkarriere
Sochaux
Thuram begyndte sin karriere hos FC Sochaux, hvor han hvor gjorde sin professionelle debut i marts 2015.
Guingamp
Thuram skiftede i juli 2017 til EA Guingamp.
Borussia Mönchengladbach
Thuram skiftede i juli 2019 til tyske Borussia Mönchengladbach.
Thuram blev i december 2020 givet et rødt kort for at spytte Hoffenheim-spiller Stefan Posch i ansigtet under en kamp. Han blev givet en 6 kampe bandlysning og en bøde på 40.000 euro.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Thuram har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer.
Seniorlandshold
Thuram debuterede for Frankrigs landshold den 11. november 2020.
Titler
Frankrig U/19
U/19-Europamesterskabet: 1 (2016)
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Parma
Fodboldspillere fra Frankrig
Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
Fodboldspillere fra FC Sochaux-Montbéliard
Fodboldspillere fra En Avant Guingamp
Fodboldspillere fra Borussia Mönchengladbach
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111075 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jean-Charles%20Castelletto | Jean-Charles Castelletto | Jean-Charles Victor Castelletto (født 26. januar 1995) er en professionel fodboldspiller, der spiller som midterforsvarer for Ligue 1-klubben Nantes og Camerouns landshold.
Castelletto fik sin debut for Camerouns landshold i VM i fodbold 2018 kvalifikationskampen 2-2 med Zambia den 11. november 2017.
Han blev indkaldt til Camerouns trup til VM i fodbold 2022. I deres gruppespilskamp mod Serbien den 28. november 2022 scorede han sit første internationale mål.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Cameroun
Forsvarsspillere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111085 | https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%A2npetru%20%28Bra%C8%99ov%29 | Sânpetru (Brașov) | Sânpetru (tysk: Petersberg; ungarn: Barcaszentpéter) er en kommune i distriktet Botoșani, Transsylvanien i Rumænien, beliggende lige nord for didstriktets hovedstad, Brașov. Den består af en enkelt landsby, Sânpetru og har indbyggere.
Kommunen ligger i det etnografiske Burzenland-område, i den østlige del af distriktet, ved foden af Karpaterne.
Dette område var hjemsted for mange men efter den Rumænske revolution i 1989 emigrerede en stor del af dette samfund til Tyskland. Landsbyens centrum blev bygget af denne gruppe og viser indflydelse fra tysk arkitektur. Adskilt herfra er der et rumænskbygget område med en lille kirke og huse, der mindst stammer fra begyndelsen af det 19. århundrede. Et nyt center blev bygget tættere på Brașov i den kommunistiske periode for at huse vandrende arbejdere til traktor- og busfabrikkerne i byen. Siden 1989 er der blevet bygget nye, mere luksuriøse huse i udkanten af landsbyen, hvilket langsomt forbinder den med Brașov.
Fossiler
Stedet er kendt som , hvor Ilona von Felsö-Szilvás i slutningen af det 19. århundrede opdagede fossiler af bl.a. dinosaurknogler, der var blevet blotlagt i en bjergskråning på hendes families ejendom, som på det tidspunkt lå inden for Østrig-Ungarns grænser.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Botoșani |
1111086 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jon%20Bernthal | Jon Bernthal | Jonathan Edward Bernthal (født 20. september 1976) er en amerikansk skuespiller. Han begyndte sin karriere i starten af 00'erne, og blev kendt da han spillede Shane i AMC-gyserserien The Walking Dead (2010-2012; 2018), hvor han var en af hovedrollerne i de første to sæsoner. Bernthal opnåede yderligere anerkendelse som The Punisher i Marvel Cinematic Universe (MCU).
Tidligt liv
Jonathan Edward Bernthal blev født i Washington, DC den 20. september 1976 i en jødisk familie.
Bernthal voksede op i Cabin John i Maryland . Han gik på Sidwell Friends School og dimitterede i 1995. Han har ofte beskrevet sit yngre jeg som en "ballademager".
Personlige liv
Bernthal er gift med en niece til den pensionerede professionelle wrestler Kurt Angle. De har tre børn sammen og bor i Ojai, Californien . Han er fan af Washington Commanders .
Skuespillere |
1111087 | https://da.wikipedia.org/wiki/Albert%20Lilienberg | Albert Lilienberg | Albert Lilienberg, (født 15. oktober 1879 i Ronneby, død 27. august 1967 i Stockholm) var en svensk byplanlægger. Han opåede fra 1907–27 at være den første stadsingeniør for Göteborg og var i 1928–44 stadsarkitekt i Stockholm.
Lilienberg blev student i 1898, tog eksamen fra Kungliga Tekniska Högskolan i 1903, foretog studierejser hovedsageligt til Tyskland og USA 1903–05, blev ansat som brobygningsingeniør i Halmstad i 1906, i Malmö i 1907 og fik stilling i Göteborg samme år. Han var formand for Tekniska samfundet og underviser i byplanlægningslære ved Chalmers Tekniska institut.
Karriere
Göteborg
Albert Lilienberg var en af de fremmeste repræsentanter for den østrigske arkitekt Camillo Sitte's byplanlægningmetoder. Lilienbergs arkitektur var kendetegnet ved at fokusere på terræntilpasning med buede former, hvor blikket ikke ville forsvinde "ud i intetheden". Han arbejdede på Sittes ideal om det "lukkede rum", hvor husene ligger tæt på gaden med haverne bagved. Han lancerede dog også sine egne ideer, blandt andet lagde han vægt på, at bybilledet på afstand var det væsentligste ved byggeri.
Med Lilienberg skete der et skifte til mere teknisk og organisatorisk byplanlægning. Moderne byplanlægning skulle afgøre, hvor der kunne opføres forskellige typer boliger, hvor industrierne burde være, og hvordan infrastrukturen skulle arrangeres.
Lilienberg udarbejdede bl.a. byplaner i Göteborg bl.a. for Bagaregården (1911), Brämaregården, Gamlestaden, Jakobsdal (1924), Kålltorp (1922) og Lorensbergs villastad. Han stod også bag skabelsen af Götaplatsen i 1910, Johanneberg (1917), Landala Egnahem (1908), Änggården (1908) samt Örgryte trädgårdsstad og Kungsladugård (1916), der senere blev anlagt som havebyer.
I Göteborg tilhørte Lilienberg det såkaldte lørdagshold, der samledes om lørdagen for blandt andet at diskutere politiske emner. Selskabet omfattede også Henrik Almstrand, Leonard Jägerskiöld, Ernst Hagelin, Otto Sylwan, Ludvig Stavenow, Axel Romdahl, Evald Lidén, Otto Lagercrantz, Axel Nilsson, Erland Nordenskiöld, Gösta Göthlin, Erik Björkman og Peter Lamberg.
Stockholm
Som nyudnævnt stadsarkitekt fremlagde Albert Lilienberg i 1928 en helhedsplan, der var udgangspunktet for debatten før den endelige beslutning om Norrmalms totalfornyelse i 1945. Lilienbergs forslag indebar en udvidelse af Sveavägen helt frem til Gustav Adolfs Torg i overensstemmelse med de gamle planer fra Albert Lindhagen og Nicodemus Tessin den yngre, men denne plan blev dog ikke realiseret.
Den 4. maj 1944 forlod Lilienberg sin stilling efter eget ønske. Kort forinden havde en indflydelsesrig ejendomsspekulant i byen rapporteret til afdelingsborgmesteren Yngve Larsson, at Lilienberg havde bedt om at låne et større beløb af ham. Sven Markelius blev efterfølgende ny stadsarkitekt i byen.
Lilienbergs arbejde for Stockholm omfatter også byplaner for Norra- og Södra Ängby i Bromma, som han udviklede i samarbejde med byggeafdelingens arkitekt Thure Bergentz. Ud over sin indsats i Göteborg og Stockholm, gennemførte Lilienberg mere end 60 byplaner for andre byer og lokalsamfund i Sverige.
Albert Lilienberg var formand for Svenska kommunaltekniska föreningen fra 1929 og medlem af Statens Udvalg for Bygningsforskning fra 1942. Som stadsarkitekt var han (i 1940) desuden medlem af Tunnelkomitéen.
Æresbevisninger
Han modtog følgende ordener: Ridder af Dannebrog (Danmark), Sankt Olavs Orden af første klasse (Norge), Ridder af Nordstjärneordenen i 1923 (Sverige), Ridder af Vasaorden af anden klasse den 6. juni 1942 (Sverige) og hædersmedlem af Royal Town Planning Institute i London (1914).
Familie
Albert Lilienberg var søn af herredshøvdingen Albert Alexander Lilienberg (den ældre) og Tekla Lilienberg (født "Viklund" i 1858, Östersund). Lilienbergs (den yngre) første ægteskab strakte sig fra 1909–25 og var med arkitekt Ingrid Wallberg, datter af fabrikant Alfred Wallberg og Lotten Wallberg (født "Ericson") og anden gang fra 1928- med Ingrid Maria Uhr, datter af apoteker David Uhr og Malin Uhr (født "Svensson").
Billedgalleri, et udpluk af Stockholms byplaner
Litteratur
Larsson, Yngve (1960). Nedre Norrmalm - Historiskt och ohistoriskt. Udvidet særeksemplar fra Samfundet S:t Eriks årsbok. Stockholm: Norstedt. Libris 1794231
Björn Linn (1988) Sextio namn ur Göteborgs arkitekturhistoria, Göteborg - Årsbog 1988, Arkitekturmuseet, Stockholm, ISSN 0280-2686
Göteborgare 1923 : biografisk uppslagsbok, Hugo Brusewitz, Hugo Brusewitz Förlag, Göteborg 1923 s. 187
Guide till Göteborgs arkitektur, professor Claes Caldenby, professor Gunilla Linde Bjur, arkitekt Sven-Olof Ohlsson, Arkitektur Förlag AB, Göteborgs stadsbyggnadskontor & Forskningsrådet Formas 2006 s. 13, 114, 116, 146, 226, 232, 234
Vem är det : Svensk biografisk handbok 1939, P A Norstedt & Söners Förlag, Stockholm 1939 s. 492-493
Sveriges statskalender för året 1945, [Med bilag], udgivet efter Kungl. Majt:ts nådige udnævnelse af dets Vetenskapsakademi, Uppsala & Stockholm 1945 s. 211, 950, 968
Eksterne henvisninger
Albert Lilienberg på Libris
Kilder
Arkitekter fra Sverige
Ingeniører fra Sverige |
1111090 | https://da.wikipedia.org/wiki/Afgrunden%20%28film%20fra%201920%29 | Afgrunden (film fra 1920) | Afgrunden er en amerikansk stumfilm fra 1920 af William Worthington.
Medvirkende
Sheldon Lewis som Mark Bower
Corinne Barker som Millicent Jacques
Florence Dixon som Helen Wynton
Donald Cameron som Charles K. Spencer
Gladys Hulette som Etta Stampa
Adolph Milar som Stampa
Ernest Des Baillets som Barth
Fuller Mellish som McKenzie
Joseph Burke som Lammenois
Mathilde Brundage som Lady Lavasour
John Raymond som Sir George Lavasour
Robert Lee Keeling som Delavere
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111091 | https://da.wikipedia.org/wiki/Silk%20Hosiery | Silk Hosiery | Silk Hosiery er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Fred Niblo.
Medvirkende
Enid Bennett - Marjorie Bowen
Geoffrey Webb - Sir Derwain Leeds
Marie Pavis - Yvette Fernau
Donald MacDonald - Cadwallader Smith
Derek Ghent - Prince Ferdinandi
Otto Hoffman - Van Twiller
Joan Standing - Sophia Black
Verne Winter - Billy Black
Harold Holland - Jim Shanahan
Bonnie Hill - Mollie Milligan
Sylvia Brooks - Mrs. De Windt
Rose Dione - Mme. Louise
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111092 | https://da.wikipedia.org/wiki/Silk%20Husbands%20and%20Calico%20Wives | Silk Husbands and Calico Wives | Silk Husbands and Calico Wives er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Alfred E. Green.
Medvirkende
House Peters som Deane Kendall
Mary Alden som Edith Beecher Kendall
Mildred Reardon som Marcia Lawson
Edward Kimball som Jerome Appleby
Sam Sothern som Alec Beecher
Eva Novak som Georgia Wilson
Vincent Serrano som Charles Madison
Rosita Marstini som Mrs. Westervelt
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111093 | https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8lvstimen | Sølvstimen | Sølvstimen er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Frank Lloyd.
Medvirkende
Myrtle Stedman som Cherry Malotté
Curtis Cooksey som Boyd Emerson
Betty Blythe som Mildred Wayland
R.D. MacLean som Wayne Wayland
Robert McKim som Marsh
Hector V. Sarno som Constantine
Louis Durham som Swanson
Maurice 'Lefty' Flynn som Thug
Neola May
Ervin Denecke som Thug
Fred R. Stanton som George Bolt
Carl Gerard som Alton Clyde
Murdock MacQuarrie som Richard Jones
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111094 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Simp | The Simp | The Simp er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Arthur Somers Roche og Owen Davis.
Medvirkende
Lloyd Hamilton
Marvel Rea
Otto Fries
Jess Weldon
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111095 | https://da.wikipedia.org/wiki/Simple%20Souls | Simple Souls | Simple Souls er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Robert Thornby.
Medvirkende
Blanche Sweet som Molly Shine
Charles Meredith
Kate Lester som Lady Octavia
Herbert Standing som Peter Craine
Mayme Kelso som Mrs. Shine
Herbert Grimwood som Samuel Shine
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111096 | https://da.wikipedia.org/wiki/Det%20tavse%20Vidne | Det tavse Vidne | Det tavse Vidne er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Hobart Henley.
Medvirkende
William Faversham - Raymond Chapelle
Lucy Cotton - Valerie Lafleur
Pedro de Cordoba - Father Aubert
Miss Sherman - Lafleur
Lule Warrenton - Blondin
Robert Conville
John Barton
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111097 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sinners%20%28film%20fra%201920%29 | Sinners (film fra 1920) | Sinners er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Kenneth Webb.
Medvirkende
Alice Brady som Mary Horton
Agnes Everett som Mrs. Horton
Augusta Anderson som Hilda Newton
Lorraine Frost som Polly Gary
Nora Reed som Saidee
James Crane som Bob Merrick
William T. Carleton som Horace Worth
Frank Losee som William Morgan
Crauford Kent som Dr. Simpson
Robert Schable som Joe Garfield
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111098 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Sins%20of%20Rosanne | The Sins of Rosanne | The Sins of Rosanne er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Tom Forman.
Medvirkende
Ethel Clayton som Rosanne Ozanne
Jack Holt som Sir Dennis Harlenden
Fontaine La Rue som Rachel Bangat
Mabel Van Buren som Mrs. Ozanne
Fred Malatesta som Syke Ravenal
Grace Morse som Kitty Drummond
Dorothy Messenger som Precious Drummond
James Smith som Hlangeli
Guy Oliver
Clarence Geldart som Leonard
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111099 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Sins%20of%20St.%20Anthony | The Sins of St. Anthony | The Sins of St. Anthony er en amerikansk stumfilm fra 1920 af James Cruze.
Medvirkende
Bryant Washburn som Anthony Osgood
Margaret Loomis som Jeanette Adair
Lorenza Lazzarini som Persis Meade
Viora Daniel som Valeria Vincent
Frank Jonasson som Lorenzo Pascal
May Baxter som Christine Fox
L.J. McCarthy som A. Fox
Lucien Littlefield som Humphrey Smith
Guy Oliver som Horatio Meade
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111100 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Six%20Best%20Cellars | The Six Best Cellars | The Six Best Cellars er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Donald Crisp.
Medvirkende
Bryant Washburn som Henry Carpenter
Wanda Hawley som Millicent Carpenter
Clarence Burton som Ed Hammond
Elsa Lorimer som Mrs. Hammond
Josephine Crowell som Mrs. Teak
Frederick Vroom som Mr. Teak
Jane Wolfe som Virginia Jasper
Richard Wayne som H. Sturtevant Jordan
Julia Faye som Mrs. Jordan
Howard Gaye som Tommy Blair
Zelma Maja som Mrs. Blair
J. Parker McConnell som Harris
Ruth Ashby som Mrs. Harris
Allen Connor som McAllister
Lorie Larson som Mrs. McAllister
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111101 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Skywayman | The Skywayman | The Skywayman er en amerikansk stumfilm fra 1920 af James P. Hogan.
Medvirkende
Ormer Locklear som Norman Craig
Louise Lovely som Virginia Ames
Sam De Grasse som Dr. Wayne Leveridge
Ted McCann som William Elmer
Jack Brammall som "Nobby" Brooks
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111102 | https://da.wikipedia.org/wiki/A%20Slave%20of%20Vanity | A Slave of Vanity | A Slave of Vanity er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Henry Otto.
Medvirkende
Pauline Frederick som Iris Bellamy
Arthur Hoyt som Croker Harrington
Nigel Barrie som Laurence Trenwith
Willard Louis som Frederick Maldonado
Maude Louis som Fanny Sullivan
Daisy Jefferson som Aurea Vyse
Ruth Handforth som Miss Pinsent
Howard Gaye som Arthur Kane
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111103 | https://da.wikipedia.org/wiki/Slaves%20of%20Pride | Slaves of Pride | Slaves of Pride er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George Terwilliger.
Medvirkende
Alice Joyce som Patricia Leeds
Percy Marmont som Brewster Howard
Templar Saxe som Apple
Louise Beaudet som Mrs. Leeds
Gustav von Seyffertitz som John Reynolds
Charles A. Stevenson som Jason Leeds
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111104 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skandalen%20ved%20hoffet | Skandalen ved hoffet | Skandalen ved hoffet er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Victor Schertzinger.
Medvirkende
Mabel Normand som Kalora
Hugh Thompson som Alexander Pike
Tully Marshall som Papova
Russ Powell
Lillian Sylvester som Jeneka
Harry Lorraine
Pomeroy Cannon
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111105 | https://da.wikipedia.org/wiki/Demin%20Cup%202023 | Demin Cup 2023 | Demin Cup 2023 er den 42. udgave af den danske løbsserie DCU Cup. Den bliver afviklet over fem afdelinger fra april til oktober 2023.
For hver afdeling bliver der givet point til rytterne efter placering.
Resultater
For hver afdeling bliver der givet point til rytterne efter placering.
Nr. 1 får 20 point, Nr. 2 får 19 point, Nr. 3 får 18 point, Nr. 4 får 17 point... nr. 20 får 1 point. I tilfælde af pointlighed er placeringen i senest afviklede løb afgørende.
Se også
DCU Ladies Cup 2023
Referencer
Eksterne henvisninger
2023
Cykelløb i 2023
DCU licensløb 2023 |
1111108 | https://da.wikipedia.org/wiki/DCU%20Ladies%20Cup%202023 | DCU Ladies Cup 2023 | DCU Ladies Cup 2023 er den fjerde udgave af den danske løbsserie DCU Ladies Cup. Den bliver afviklet over fem afdelinger fra april til oktober 2023. Der kåres en samlet vinder, og en vinder i ungdomskonkurrencen.
Point
For hver afdeling bliver der givet point til rytterne efter placering.
Nr. 1 får 10 point, Nr. 2 får 9 point, Nr. 3 får 8 point, Nr. 4 får 7 point... nr. 10 får 1 point. Herudover gives 1 point til alle startende ryttere, samt 1 point til alle fuldførende ryttere. I tilfælde af pointlighed er placeringen i senest afviklede løb afgørende.
Resultater
Se også
Demin Cup 2023
Referencer
Eksterne henvisninger
2023
Cykelløb i 2023 |
1111112 | https://da.wikipedia.org/wiki/Osman%20Bukari | Osman Bukari | Osman Bukari (født 13. december 1998) er en ghanesisk professionel fodboldspiller, der spiller som kantspiller for den serbiske klub Red Star Beograd og Ghanas landshold.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Ghana
Midtbanespillere (fodbold)
Personer fra Accra
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111117 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ianca | Ianca | Ianca (udtale: ˈjaŋka) er en by i distriktet Brăila i Muntenien, Rumænien. Ved folketællingen i 2002 havde byen 12.886 indbyggere, hvilket gør den til Brăila amts næststørste bylokalitet i distriktet. Byen har indbyggere.
Byen nævnes første gang i 1834. Den blev officielt en by i 1989. Ianca ligger i den nordøstlige del af den Rumænske slette. Distriktets hovedstad Brăila ligger ca. 40 km nordøst for byen.
Administration
Byens areal er 186 km², hvoraf 10,9 km² har status som boligområde. Byen administrerer seks landsbyer: Berlești, Gara Ianca, Oprișenești, Perișoru, Plopu og Târlele Filiu. Her findes også en stor militærbase, som efter planen skal omdannes til en civil lufthavn.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Brăila |
1111118 | https://da.wikipedia.org/wiki/MGP%202023 | MGP 2023 | MGP 2023 er et musikarrangement for børn, der bliver afholdt den 18. februar 2023.
MGP
Begivenheder i 2023 |
1111124 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vincent%20Aboubakar | Vincent Aboubakar | Vincent Aboubakar (født 22. januar 1992) er en camerounsk fodboldspiller, der spiller for den saudiarabiske klub Al-Nassr FC.
Han spiller angreb og er også en del af Camerouns landshold. Han har spillet for flere andre klubber i sin karriere, herunder Cotonsport Garoua fra Cameroun.
Han blev udtaget til VM 2010 i Sydafrika, FIFA Confederations Cup 2017 i Rusland og VM 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Cameroun
Angribere (fodbold)
Personer fra Yaounde
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2014
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111127 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zumpango%20de%20Ocampo | Zumpango de Ocampo | Zumpango de Ocampo er en by i delstaten Mexico i Mexico. Byen har indbyggere og er hovedby i kommunen Zumpango.
Referencer
Ekstern henvisning
Byer i Mexico |
1111130 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gon%C3%A7alo%20Ramos | Gonçalo Ramos | Gonçalo Matias Ramos (født 20. juni 2001) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for Benfica.
Den 10. november 2022 blev Ramos udtaget til Portugals 26 mand store trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Karriere
Landshold
Den 10. november 2022 blev Ramos udtaget til Portugals trup på 26 til VM i fodbold 2022 i Qatar. Han fik sin senior landsholdsdebut i en venskabskamp mod Nigeria den 17. november, hvor han scorede Portugals tredje mål og lavede assist til det fjerde i 4–0 sejren. Den 6. december besluttede Portugals træner, Fernando Santos at Ramos skulle være med i startopstillingen i stedet for Cristiano Ronaldo i holdets ottendedelsfinale ved VM i fodbold 2022 mod Schweiz. Ramos scorede hat-trick og lavede en assist i Portugals 6–1 sejr, og blev den første spiller, der scorede hattrick ved VM siden Tomáš Skuhravý i 1990. Han blev også den første spiller, der scorede hat-trick i sin første VM kamp siden Miroslav Klose i VM i fodbold 2002.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Portugal
Angribere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111131 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hjem%20%28flertydig%29 | Hjem (flertydig) | Hjem har flere betydninger:
Hjem - hovedbetydning - et sted hvor man bor
Hjem - institution eller opholdssted for en bestemt persongruppe
Hjem - fødested
Hjem (film)
Hjem 2014 - album |
1111132 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hjem | Hjem | Et hjem er et bosted eller opholdssted, der anvendes som (typisk fast) bopæl for et individ, familie eller husholdning.
Et hjem er ofte et hus, en lejlighed eller en anden bygning, eller alternativt et mobilt bosted, husbåd, jurte eller en anden bærbar beskyttelse.
Et hjem giver almindeligvis områder og faciliteter for søvn, madlavning, spisning og hygiejne. Større grupper kan bo i et plejehjem, børnehjem eller lignende institution. Når sikre boliger ikke er tilgængelige, kan folk bo i uformelle og nogle gange ulovlige skure som findes i slumkvarterer.
Referencer
Bolig
Samfundsgeografi |
1111139 | https://da.wikipedia.org/wiki/La%20Paz%20%28Estado%20de%20Mexico%29 | La Paz (Estado de Mexico) | La Paz er en by i delstaten Mexico (Edomex) i Mexico. Byen har et indbyggertal på indbyggere.
Eksterne henvisninger
Byer i Mexico |
1111141 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kofun | Kofun | Kofun (古墳, fra kinesisk-japansk "gammel grav") er megalitgrave eller tumuli (gravhøje) i Nordøstasien. Kofun blev hovedsageligt bygget på den japanske øgruppe fra midten af det 3. århundrede til begyndelsen af det 7. århundrede e.v.t..
Gravhøjene har lagt navn til Kofunperioden, som er betegnelsen for den sidste del af Japans forhistoriske tid, dvs. ca. 300-600 e.v.t. Mange kofun har karakteristiske nøglehulsformede høje. Mozu-Furuichi-kofungun- eller tumulus-klyngerne blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2019, mens bl.a. Ishibutai Kofun er på UNESCOs tentative liste.
Oversigt
Kofun tumuli har antaget forskellige former gennem historien. Den mest almindelige type kofun er kendt som en , som er formet som et nøglehul, der har en firkantet ende og en cirkulær ende, set fra oven. Der er også cirkulære () og firkantede () kofun og og kofun af form som "to sammenføjede rektangler" (). En kofuns orientering kan variere. For eksempel vender alle i Saki-kofun-gruppen mod nord, mens det samme ikke er tilfældet i Yanagimoto-kofun-gruppen. Der blev hyppigt opstillet Haniwa, terrakottafigurer, over og i omgivelserne for at afgrænse og beskytte de hellige områder.
I størrelse spænder kofun fra nogle få meter til en længde på over 400 m. Den største, som er blevet tilskrevet kejser Nintoku, er Daisen Kofun i Sakai.
Begravelseskammeret var placeret under den runde del og omfattede en gruppe megalitter. I 1972 blev den uberørte Takamatsuzuka-grav fundet i Asuka, og nogle detaljer om opdagelsen blev afsløret. Inde i de tæt sammensatte klipper var der klistret hvidt kalkpuds, og farvede billeder viste hoffets 'Asuka-skønheder' samt stjernebilleder. En stenkiste blev anbragt i kammeret, og tilbehør, sværd og bronzespejle blev lagt både inden i og udenfor kisten. Vægmalerierne er blevet udpeget som nationale skatte, og gravgodset som vigtig kulturejendom, mens tumulusen er et særligt historisk sted.
Steder og antal
Kofun-gravhøje og deres rester er blevet fundet over hele Japan, inklusive fjerntliggende øer som Nishinoshima.
I alt 161.560 kofun-gravsteder var blevet fundet i 2001. Hyōgo-præfekturet har flest af alle præfekturer (16.577 steder), og Chiba-præfekturet har næstflest (13.112 steder).
Historie
Yayoi-perioden
De fleste af høvdingegravene i Yayoi-perioden var firkantede høje omgivet af grøfter. Det mest bemærkelsesværdige eksempel i den sene Yayoi-periode er Tatetsuki Mound Tomb i Kurashiki, Okayama. Højen er omkring 45 meter bred og 5 meter høj og har et skaktkammer. Ødelagte stykker af Tokushu-kidai, cylindrisk lertøj, er blevet udgravet rundt om højen.
En anden udbredt type af Yayoi-periodens grave er Yosumi tosshutsugata funkyūbo, en firkantet høj med fremspringende hjørner. Disse grave blev bygget i San'in-regionen, et kystområde ud for det japanske hav. Udgravede genstande indikerer eksistensen af alliancer mellem indfødte stammer i regionen.
Tidlig Kofun-periode
En af de første nøglehulsformede kofun blev bygget i Makimuku-området i den sydøstlige del af Nara-bassinet. Hashihaka Kofun, som blev bygget i midten af det 3. århundrede e.v.t., er 280 meter lang og 30 meter høj. Dens skala er tydeligvis forskellig fra tidligere Yayoi-grave. I løbet af de næste tre årtier blev der bygget omkring 10 kofun i området, som nu kaldes Makimuku Kofun-gruppen. På bunden af en skakt blev anbragt en trækiste, og de omkringliggende mure var bygget op af flade sten. Endelig dannede megalitiske sten taget. Bronzespejle, jernsværd, magatama, lerkar og andre genstande blev fundet i god stand i uforstyrrede grave. Nogle forskere antager, at den begravede person i Hashihaka kofun var den gådefulde gamle dronning Himiko af Yamataikoku, som er nævnt i kinesiske historiske tekster. Ifølge bøgerne blev Japan kaldt Wa, som var sammenslutningen af talrige små stammer eller lande. Konstruktionen af gigantiske kofun er resultatet af den relativt centraliserede regeringsstruktur i Nara-bassinet, muligvis oprindelsen til Yamato-politikken og den kejserlige afstamning i Japan.
Midterste Kofun-periode
I løbet af det 5. århundrede e.v.t. begyndte konstruktionen af nøglehulskofun i Yamato-provinsen; arbejdet fortsatte i Kawachi, hvor gigantiske kofun, såsom Daisen Kofun for kejser Nintoku, blev bygget; og så i hele landet. Udbredelsen af nøglehulskofun antages generelt at være bevis på Yamato-hoffets ekspansion i denne tidsalder. Nogle hævder dog, at det blot viser udbredelsen af kulturelle forbindelser og har lidet at gøre med en politisk ekspansion.
Et par grave fra midten af Baekje-æraen er blevet udgravet omkring Yeongsan-flodbassinet i Sydkorea. Designet af disse grave er bemærkelsesværdigt anderledes. Gravene, der blev opdaget på den koreanske halvø, blev bygget mellem det 5. og 6. århundrede e.v.t. Det er stadig et åbent spørgsmål, hvem der blev begravet i disse grave, og om det eksempelvis var adel, aristokrati, krigere eller lejesoldater.
Sen Kofun-periode
De nøglehulsformede kofun forsvandt i slutningen af det 6. århundrede e.v.t., sandsynligvis på grund af de drastiske ændringer ved Yamato-hoffet, hvor Nihon Shoki nævner introduktionen af buddhismen i denne æra.
Kilder
Japans historie
Gravhøje
Verdensarvsområder i Asien-Australasien |
1111146 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%8Ensur%C4%83%C5%A3ei | Însurăţei | Însurăței (tidligere kendt som Pârdăleni) er en by i distriktet Brăila i Muntenien, Rumænien og har indbyggere Byen administrerer tre landsbyer: Lacu Rezii, Măru Roșu og Valea Călmățuiului. Sidstnævnte blev kaldt Rubla under det kommunistiske styre og husede politiske lovovertrædere, som var tvunget til at bo der. Den blev officielt en by i 1989 efter Den rumænske revolution i 1989.
Beliggenhed
Însurăței ligger i den nordlige udkant af Bărăgansletten, i den nordøstlige del af den Rumænske slette. Floden Donau, som her løber mod nord, ligger 20 km mod øst, og distriktets hovedstad Brăila ligger ca. 50 km mod nordøst.
Historie
Însurăței er en forholdsvis ung bebyggelse, som ifølge forskellige oplysninger blev etableret mellem 1760 og 1802. Grundlæggelsen og udbygningen blev udført efter planen med veje anlagt vinkelret på hinanden. I 1989 blev Însurăței erklæret for en by De vigtigste erhverv er landbrug og handel.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Brăila |
1111153 | https://da.wikipedia.org/wiki/Buz%C4%83u%20%28flod%29 | Buzău (flod) | Buzău (rumænsk udtale: [buˈzəw]) er en flod i det østlige Rumænien, en biflod til floden Siret. Dens samlede længde er 302 km, og dets afvandingsområde er 5.264 km2. Dens udspring er i de sydøstlige Karpater, øst for Brașov. Buzău løbergennem de rumænske distrikter Brașov, Covasna, Buzău og Brăila . Den løber ud i Siret i Voinești, tæt på dens sammenløb med Donau, vest for Galați.
Floden Buzău giver sit navn til to bykommuner: byen Buzău (Buzău adistriktssæde) og byen Întorsura Buzăului i Covasna distriktet. Întorsura Buzăului (som betyder Buzăus vending på rumænsk) har fået sit navn af at den ligger i nærheden af et stort sving, som floden tager. Den løber i begyndelsen nordpå, men tager en pludselig drejning mod sydøst nær byen.
Byer og landsbyer
Følgende byer og landsbyer ligger langs floden Buzău, fra kilde til udmunding: Vama Buzăului, Întorsura Buzăului, Sita Buzăului, Crasna, Siriu, Nehoiașu, Nehoiu, Păltineni, Vernești, Mărăcineni, Buzău, Săgeata, Găvănești, Banița, Vișani, Câineni-Băi, Grădiștea, Racovița, Latinu.
Referencer
Vandløb i Rumænien |
1111154 | https://da.wikipedia.org/wiki/Thomas%20Howard%2C%202.%20hertug%20af%20Norfolk | Thomas Howard, 2. hertug af Norfolk | Thomas Howard, 2. hertug af Norfolk KG, PC (født 1443/44, død 21. maj 1524) var søn af John Howard, 1. hertug af Norfolk.
Han blev farfar til Anne Boleyn (gift med kong Henrik 8. af England i 3 år) og farfar til Catherine Howard (gift med kong Henrik 8. af England i 2 år) og oldefar til dronning Elizabeth 1. af England.
Embeder
Thomas Howard var Earl Marshal i 1509-1524.
Våben
Referencer
Eksterne henvisninger
Thomas Howard, 2nd Duke of Norfolk hos Thepeerage.com
Thomas Howard i Den Store Danske på Lex.dk af Knud J.V. Jespersen
Thomas HOWARD (2nd D. Norfolk) hos Tudorplace.com.ar
Thomas HOWARD (3rd D. Norfolk) hos Tudorplace.com.ar (søn)
Personer i Rosekrigene
Englændere i 1400-tallet
Englændere i 1500-tallet
Slægten Howard
Riddere af Hosebåndsordenen
Earls Marshal
|
1111172 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kai%20Hansen | Kai Hansen | Kai Hansen (født 8. maj 1942) i Aarhus, Danmark er en dansk industriel designer, som har drevet eget firma siden 1967.
Han er især kendt for sine design stole til TV2, som Dronning Margrethe blev fotograferet i til deres indvielsen, Bjørnen fra Premier Is, samt de lamper som oplyser Musikhuset i Århus' sale.
Derudover tæller hans design køkkenudstyr, lamper, møbler, brugskunst og skiltning.
Desuden er han kunstmaler, og har bl.a. designet en serie plakater til Permild & Rosengreen
I alt hans design, har han en skandinavisk tilgang til sit emne.
Baggrund og karriere
Kai Hansen er født i Århus, Danmark, og er opvokset her (Midtjylland). Han er søn af sølvgravør Christian Gade Hansen og Ellen Magrethe Hansen.
Han overtog sølvgravør forretningen efter sin far, og senere gik han over til, at drive firma med design.
Designs
Personer fra Aarhus
Født i 1942 |
1111173 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kate%20Svanholm | Kate Svanholm | Kate Svanholm (f. 18. maj 1962) er dansk korsanger, solist og Punk- og New Wave pionér. Begyndte som sangerinde i 1977 i Sofamania, fortsatte i 1978 som sangeren Pussi Punk i Lost Kids og derefter i Repeat Repeat og Monomania. Har bl.a. optrådt som korsanger for Rugsted & Kreutzfeldt og i flere af teatergruppen Solvognens musicalopsætninger.
Diskografi
Solo
1983 Do it again (Single)
2014 Angel (Single)
2019 You don't know me (Single)
Med Sofamania
1979 Sofamania
Med Monomania
1979 I'm weird
Med Lost Kids
1979 Lost kids (Single)
1980 Bla bla
1981 Bla Bla 2
Med Repeat Repeat
1981 Chinese highway
1982 Noise Reduction, Day Tripper, The Weasel (EP)
Med Solvognen
1988 Vi var forelsket; teaser for musicalen Jonny og Sussie (Single)
Gæsteoptræden
Med Warm Guns
1979 Invisible man på albummet First Shot Live
Med Jørgen Klubien
1982 Kor og koreografi på Jørgen Klubien og Carsten Elmers bidrag Marie i Dansk Melodi Grand Prix 1982 sammen med Søs Fenger, Nanna og Pia Ursin
Referencer
Eksterne henvisninger
Kate Svanholms webside
Musikere fra Danmark |
1111181 | https://da.wikipedia.org/wiki/Australian%20Museum | Australian Museum | Australian Museum er et museum beliggende i det centrale Sydney, New South Wales, Australien. Det er Australiens ældste museum og det femteældste naturhistoriske museum i verden. Det er internationalt anerkendt indenfor naturhistorie og antropologi. Det blev planlagt og grundlagt efter samtidens europæiske model som et encyklopædisk varehus med samlinger af hvirveldyr og hvirvelløse dyr, såvel som mineralogi, palæontologi og antropologi. Den antropologiske samling er primært fra indfødte folk i Australien og Stillehavsøerne. I museets tidlige år var indsamling af genstande hovedformålet, og museet byttede ofte genstande med britiske og andre europæiske institutioner. Museets videnskabelige status blev etableret, da Gerard Krefft var kurator fra 1861 til 1874.
Museet er beliggende på hjørnet af William Street og College Street i det centrale Sydney i lokalregeringsområdet City of Sydney. Det var oprindeligt kendt som Colonial Museum eller Sydney Museum. Museet blev omdøbt i juni 1836 til "Australian Museum". Australian Museum med bygninger og samlinger kom 2. april 1999 på kulturarvslisten New South Wales State Heritage Register.
Museet nævnes i digtet William Street af den australske digter Henry Lawson.
Grundlæggelse
Planer om et museum kan spores tilbage til 1821 og Philosophical Society of Australasia. Selskabet startede en indsamling af genstande, men opgav planerne i 1822. I 1826 blev skotten Alexander Macleay udnævnt til kolonisekretær i New South Wales. Han var også entomolog og fellow i Linnean Society of London, Alexander Macleay, og han begyndte straks at arbejde for et museum.
Museet blev grundlagt i 1827 af Earl Bathurst, dengang britisk koloniminister, der skrev til guvernøren i New South Wales, at han ønskede at finansiere et offentligt museum med £200 årligt. Den første lokation var formodentlig et rum i kolonisekretærens kontorer, og det flyttede flere gange de næste 30 år, før det endeligt flyttede til den nuværende bygning i 1849.
Referencer
Eksterne henvisninger
Australian Museum at Google Cultural Institute
Museer i Australien
Sydney |
1111198 | https://da.wikipedia.org/wiki/Some%C8%99ul%20Mic | Someșul Mic | Someșul Mic (Lille Someș, ungarsk: Kis-Szamos) er en flod i distriktet Cluj i det nordvestlige Rumænien. Ved dens sammenløb med Someșul Mare i Mica dannes floden Someș. Dens samlede længde er 178 km, og dens afvandingsområde er 3.3773. Den er dannet ved sammenløbet af de to mindre floder, Someșul Cald ("Varme Someș") og Someșul Rece ("Kolde Someș"), der kommer fra Apuseni-bjergene . Fra sammenløbet, i Gilău, løber Someșul Mic mod øst og nord gennem Cluj-Napoca, Apahida og Gherla, indtil den møder Someșul Mare i Dej.
Byer og landsbyer
Følgende byer og landsbyer ligger langs floden Someșul Mic, fra kilden til mundingen: Gilău, Luna de Sus, Florești, Gârbău, Cluj-Napoca, Sânnicoară, Apahida, Jucu de Mijloc, Jucu de Suscruci, ăsturci, ăsturci, Bon Iclozel, Livada, Hășdate, Gherla, Mintiu Gherlii, Petrești, Salatiu, Mănăstirea, Mica .
Referencer
Vandløb i Rumænien |
1111199 | https://da.wikipedia.org/wiki/Schwarzburg-Rudolstadt | Schwarzburg-Rudolstadt | Schwarzburg-Rudolstadt var et tysk land, der eksisterede fra 1599 til 1920. Det lå placeret centralt i Tyskland i den nuværende delstat Thüringen. Oprindeligt var det et grevskab, men det blev ophøjet til fyrstendømme af Kejser Josef 1. i 1711. I 1871 blev det det en delstat i Det Tyske Kejserrige og i 1918 blev det en fristat i Weimarrepublikken. I 1920 blev det indlemmet i den nye delstat Land Thüringen. Hovedstaden var byen Rudolstadt.
Referencer
Eksterne henvisninger
Schwarzburg-Rudolstadt på Worldstatesmen
Etableret i 1599
Ophørt i 1920
Tidligere tyske stater
Stater under Det tysk-romerske Rige
Den Nederrhinske-Vestfalske Rigskreds
Medlemsstater af Rhinforbundet
Stater i Det Tyske Forbund
Stater i Det Nordtyske Forbund
Stater i Det Tyske Kejserrige
Stater i Weimarrepublikken
Forhenværende fyrstendømmer
Thüringens historie |
1111206 | https://da.wikipedia.org/wiki/F%C4%83urei | Făurei | Făurei er en by i distriktet Brăila i Rumænien.
Beliggenhed
Făurei ligger på Câmpia Brăilei-sletten, en del af den Rumænske slette syd for floden Buzău. Distriktets hovedstad Brăila ligger ca. 60 km nordøst for byen.
Siden 1978 har der været et jernbanetest-center ved byen.
Byen har indbyggere.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Brăila |
1111214 | https://da.wikipedia.org/wiki/Smoldering%20Embers | Smoldering Embers | Smoldering Embers er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Frank Keenan.
Medvirkende
Frank Keenan som John Conroy
Jay Belasco som Jack Manners
Katherine Van Buren som Beth Stafford
Russ Powell
Graham Pettie
Hardee Kirkland som Horace Manners
Lucille Ward som Annie Manners
Frances Raymond som Edith Wyatt
Tom Guise som Wyatt
Burwell Hamrick
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111215 | https://da.wikipedia.org/wiki/So%20Long%20Letty%20%28film%20fra%201920%29 | So Long Letty (film fra 1920) | So Long Letty er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Al Christie.
Medvirkende
T. Roy Barnes som Harry Miller
Colleen Moore som Grace Miller
Walter Hiers som Tommy Robbins
Grace Darmond som Letty Robbins
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111216 | https://da.wikipedia.org/wiki/Something%20Different%20%28film%20fra%201920%29 | Something Different (film fra 1920) | Something Different er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Roy William Neill.
Medvirkende
Constance Binney som Alice Lea
Lucy Fox som Rosa Vargas
Ward Crane som Don Mariano Calderon
Crane Wilbur som Don Luis Vargas
Gertrude Hillman
Mark Smith som Richard Bidgley
Grace Studdiford som Mrs. Evans
Riley Hatch som Mr. Stimson
Adolph Milar
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111217 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20St%C3%A6rkere%20sejrer | Den Stærkere sejrer | Den Stærkere sejrer er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Cecil B. DeMille.
Medvirkende
Elliott Dexter som David Markely
Gloria Swanson som Ruth Anderson
Monte Blue som Jim Dirk
Theodore Roberts som Luke Anderson
Claire McDowell
Michael D. Moore som Bobby
Julia Faye
Jim Mason
Togo Yamamoto
Theodore Kosloff
William Boyd
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111218 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Son%20of%20Tarzan%20%28film%29 | The Son of Tarzan (film) | The Son of Tarzan er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Harry Revier og Arthur J. Flaven.
Medvirkende
Kamuela C. Searle som Korak/Jack Clayton
Manilla Martan som Meriem
P. Dempsey Tabler som Tarzan
Karla Schramm som Jane
Gordon Griffith
Mae Giraci
Eugene Burr som Ivan Paulovich
Frank Morrell som Sheik Amor Ben Khatour
Ray Thompson som Malbihn
Saville De Sacia
Frank Earle
Kathleen May
Lucille Rubey
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111219 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Song%20of%20the%20Soul | The Song of the Soul | The Song of the Soul er en amerikansk stumfilm fra 1920 af John W. Noble.
Medvirkende
Vivian Martin - Barbara Seaforth
Fritz Leiber - Jerry Wendover
Charles E. Graham - Grooze
Ricca Allen - Jinny
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111220 | https://da.wikipedia.org/wiki/Die%20S%C3%B6hne%20des%20Grafen%20Dossy | Die Söhne des Grafen Dossy | Die Söhne des Grafen Dossy er en tysk stumfilm fra 1920 af Adolf Gärtner.
Medvirkende
Albert Bassermann som Einbrecher Sohn
Elsa Bassermann
Gertrude Welcker
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra Tyskland
Tyske film fra 1920
Dramafilm fra Tyskland |
1111221 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sooner%20or%20Later%20%28film%20fra%201920%29 | Sooner or Later (film fra 1920) | Sooner or Later er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Wesley Ruggles.
Medvirkende
Owen Moore som Patrick Murphy
Seena Owen som Edna Ellis
Clifford Grey som Robert Ellis
Amy Dennis som Mrs. Ellis
John E. Brennan som Charles Porter
Marie Burke som Mrs. Hollander
Katherine Perry som Miss Hollander
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111222 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rafael%20Le%C3%A3o | Rafael Leão | Rafael Alexandre Conceição Leão (født 10. juni 1999) er en portugisisk fodboldspiller, der spiller for den italienske klub AC Milan.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Portugal
Angribere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111228 | https://da.wikipedia.org/wiki/Annie%20Leibovitz | Annie Leibovitz | Annie Leibovitz (født 2. oktober 1949 i Waterbury Connecticut) er en amerikansk portrætfotograf. Leibovitz har arbejdet for magasiner som Rolling Stone, Vanity Fair og Vogue og er kendt for sin dokumentation af den amerikanske musikscene igennem 1970érne samt sine portrætter af skuespillere og andre kendte.
Biografi - karriere
Annie Leibovitz blev født i Connecticut i det nordøstlige USA i en familie af russisk - jødisk herkomst. Hendes mor var lærer i moderne dans og faderen løjnant i flyvevåbnet.
I slutningen af 1960´erne studerede hun malerkunst ved San Francisco Art Institute, men intresserede sig mere for fotografiet. I 1970 begyndte hun at arbejde som fotograf på magasinet Rolling Stone og blev i 1973 deres cheffotograf. I løbet af denne periode fotograferede hun de fleste pop- og rockartister i sin generation. Blandt andet fulgte hun The Rolling Stones på deres USA-turné 1975. Leibovitz tog det sidste portræt af John Lennon, den 8. december 1980, samme dag som han blev myrdet.
I 1983 stoppede Leibovitz på magasinet Rolling Stone oog begyndte på Vanity Fair og Vogue. Hendes omslagsbillede på Vanity Fair i august 1991 - et portræt af en gravid og nøgen Demi Moore - afstedkom en mindre skandale. Hun forsatte med at lave omtalte og værdsatte, portrætter, - hendes portrætter af Bruce Springsteen (omslaget til albummet Born in the U.S.A.), Michael Jackson, Sting, kunstneren Christo, skuespillerne Johnny Depp, Nicole Kidman, Bill Gates, drottning Elizabeth II med flere.
Eksterne henvisninger
Fotografer fra USA |
1111231 | https://da.wikipedia.org/wiki/Reichsb%C3%BCrger-bev%C3%A6gelsen | Reichsbürger-bevægelsen | Reichsbürger-bevægelsen er en tysk bevægelse der ønsker et Tyskland som det tidligere Deutsches Reich, der udgjorde Tyskland fra 1871 til afslutningen på Anden Verdenskrig i 1945. Bevægelsens tilhængere er af den opfattelse, at lovgivning fra det Tyske Kejserrige og Nazi-Tyskland stadigvæk gælder og at den nuværende tyske stat ikke er legitim, og nægter på den baggrund blandt andet at betale skat.
Bevægelsen er blevet beskrevet som den tyske pendant til den amerikanske sovereign citizen-bevægelse.
Referencer
Eksterne henvisninger
Tysklands politik
Politiske bevægelser
Højreekstremisme |
1111234 | https://da.wikipedia.org/wiki/Adolf%20Erbsl%C3%B6h | Adolf Erbslöh | Adolf Erbslöh (født 27. maj 1881 i New York; død 2. maj 1947 i Icking, Landkreis Bad Tölz-Wolfratshausen i Bayern) var en tysk maler. Sammen med Marianne von Werefkin og Alexej Jawlensky tog han 1909 initiativ til grundlæggelsen af Neuen Künstlervereinigung München (N.K.V.M.), hvorfra Der Blaue Reiter senere opstod.
Adolf Erbslöh blev født i New York, mens faren i en periode arbejdede som købmand dér. Familien vendte tilbage til Tyskland, og 1901 påbegyndte Erbslöh et kunststudium ved "Karlsruher Akademie" ("Staatliche Akademie der Bildenden Künste Karlsruhe") og fortsatte 1904 ved akademiet i München hos den tyske maler Ludwig von Herterich
Under 1. verdenskrig blev han 1915 tilknyttet "Infanterie-Leib-Regiment des Kaisers" (Kejserens infanterilivregiment), og i krigens sidste periode blev han sendt til Frankrig som krigsmaler.
I 1920'erne rejste Erbslöh meget, hvilket gav anledning til mange landskabsmalerier. I slutningen af 1920'erne opholdt han sig ofte ved Bodensøen og i Oberbayern, hvor han 1934 købte et hus i Isardalen.
Efter Machtergreifung i 1933 blev han afskåret fra udstillinger og offentlige arbejder.
Referencer
Eksterne henvisninger
Adolf Erbslöh hos Erbsloeh.org og
Adolf Erbslöh hos Adolf-erbsloeh.com, Fine Art − (de)
(= 118530712 hos Portal.dnb.de)
Adolf Erbslöh hos Artnet.de, Artnet (172 billeder pr. dec. 2022)
Malere fra Tyskland |
1111236 | https://da.wikipedia.org/wiki/Cho%20Gue-sung | Cho Gue-sung | Cho Gue-sung (født 25. januar 1998) er en sydkoreansk fodboldspiller, der spiller for Jeonbuk Hyundai Motors.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Sydkorea
Angribere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111237 | https://da.wikipedia.org/wiki/Indiana%20Jones%20and%20the%20Dial%20of%20Destiny | Indiana Jones and the Dial of Destiny | Indiana Jones and the Dial of Destiny er den seneste film i Indiana Jones filmserien. Da filmen er instrueret af James Mangold, er det den første film i serien som ikke er instrueret af Steven Spielberg der instruerede de fire andre film. Samtidigt er det også den første film i serien som skaberen George Lucas ikke har været involveret i. Filmen er produceret af Lucasfilm og distribueret af Walt Disney Studios Motion Pictures. Den udkommer den 30. juni 2023. |
1111240 | https://da.wikipedia.org/wiki/Randal%20Kolo%20Muani | Randal Kolo Muani | Randal Kolo Muani (født d. 5. december 1998) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt og Frankrigs landshold.
Klubkarriere
Nantes
Kolo Muani begyndte sin karriere hos FC Nantes, hvor han gjorde sin professionelle debut i november 2018.
Han tilbragte 2019-20 sæsonen på en lejeaftale til US Boulogne.
Eintracht Frankfurt
Det blev i marts 2022 annonceret at Kolo Muani ville skifte til Eintracht Frankfurt efter hans kontrakt udløb hos Nantes. Skiftet tog sted officelt i juli 2022.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Kolo Muani har repræsenteret Frankrig på U/21-niveau.
Olympiske landshold
Kolo Muani var del af Frankrigs trup til sommer-OL 2020.
Seniorlandshold
Kolo Muani debuterede for Frankrigs landshold den 22. september 2022.
Titler
Nantes
Coupe de France: 1 (2021-22)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Frankrig
Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
Fodboldspillere fra FC Nantes
Fodboldspillere fra US Boulogne
Fodboldspillere fra Eintracht Frankfurt
Fodboldspillere ved sommer-OL 2020
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111242 | https://da.wikipedia.org/wiki/Youssouf%20Fofana | Youssouf Fofana | Youssouf Fofana (født d. 10. januar 1999) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Monaco og Frankrigs landshold.
Klubkarriere
Strasbourg
Fofana begyndte sin karriere med Strasbourg, hvor han gjorde sin professionelle debut i august 2018.
Monaco
Fofana skiftede i januar 2020 til Monaco.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Fofana har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer.
Seniorlandshold
Fofana debuterede for Frankrigs landshold den 22. september 2022.
Titler
Strasbourg
Coupe de la Ligue: 1 (2018-19)
Referencer
Eksterne henvisninger
Personer fra Paris
Fodboldspillere fra Frankrig
Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
Fodboldspillere fra RC Strasbourg
Fodboldspillere fra AS Monaco FC
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111244 | https://da.wikipedia.org/wiki/Axel%20Disasi | Axel Disasi | Axel Wilson Arthur Disasi Mhakinis Belho (født d. 11. marts 1998) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Monaco og Frankrigs landshold.
Klubkarriere
Paris FC
Disasi begyndte sin karriere hos Paris FC, hvor han gjorde sin førsteholdsdebut i december 2015.
Stade Reims
Disasi skiftede i juli 2016 til Stade Reims. Efter at have hovedsageligt spillet for reserveholdet, fik han i 2019-20 sæsonen sit store gennembrud på førsteholdet, og etablerede sig her som fast mand.
Monaco
Disasi skiftede i august 2020 til Monaco.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Disasi har repræsenteret Frankrig på U/20-niveau.
Seniorlandshold
Efter at Presnel Kimpembe måtte trække sig fra Frankrigs trup til VM 2022 med en skade, blev Disasi, som endnu ikke have spillet en kamp for landsholdet, valgt til at erstatte Kimpembe. Han fik sin debut for landsholdet i Frankrigs sidste gruppekamp imod Tunesien den 30. november 2022.
Titler
Reims
Ligue 2: 1 (2017-18)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Frankrig
Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
Fodboldspillere fra Paris FC
Fodboldspillere fra Stade Reims
Fodboldspillere fra AS Monaco FC
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111245 | https://da.wikipedia.org/wiki/Galleria%20Vittorio%20Emanuele%20II | Galleria Vittorio Emanuele II | Galleria Vittorio Emanuele II er Italiens ældste aktive shoppinggalleri og et vigtigt landemærke i Milano. Galleriet er opkaldt efter Victor Emanuel 2. af Italien, den første konge af Kongeriget Italien. Det er beliggende i midten af Milano og forbinder to af Milanos mest berømte landemærker: Milanos Duomo og Teatro alla Scala.
Det består af to gader overdækket med et imponerende hvælvet glasloft der krydser under en enorm glaskuppel. Galleriet blev tegnet i 1861 og bygget af arkitekten Giuseppe Mengoni mellem 1865 og 1877.
Arkitektur
Bygningen består af to overdækkede gader, der krydser hinanden i en ottekant. Galleriet dækker over gaderne der forbinder Piazza del Duomo og Piazza della Scala. Gaderne er dækket af hvælvede glas- og støbejernslofter, som var et yndet design i 1800-tallets gallerier såsom Burlington Arcade i London (åbnet i 1819; en prototype på større glasoverdækkede shoppinggallerier), Galeries Royales Saint-Hubert i Bruxelles (åbnet i 1847), Passazh i Sankt Petersborg (åbnet i 1848) og Galleria Umberto I i Napoli (åbnet i 1890).
Den centrale ottekantede plads, hvor gaderne møder hinanden, er overdækket af en enorm glaskuppel. Det milanesiske Galleria var større end sine forgængere, og bygningen var et vigtigt skridt i udviklingen af moderne glasoverdækkede shoppingarkeder og -gallerier, hvoraf mange afstemmer direkte fra denne bygning.
I gulvet under den centrale ottekantede plads er der indfattet fire mosaikker der forestiller våbenskjoldene på de tre hovedstæder i Kongeriget Italien (Torino, Fierenze og Rom) samt Milanos eget. En overtro siger, at hvis en person drejer rundt på hælen tre gange på testiklerne på den mosaiktyr, der er indfattet i gulvet i Torinos våbenskjold, så bringer det held og lykke. Denne praksis har over tiden skadet mosaikken, og et hul i gulvet har udviklet sig i stedet for tyrens genitalier.
Glas- og jerntaget
Milanos galleri og dets tag er blevet anerkendt som en vigtig inspirationskilde til 1800-tallets støbejerns- og glasarkitektur af Pesvsner og Hitchock. Som man stadig kan se i dag, består taget af fire gader med hvælvede lofter (ca. 14,5 meter i bredden og 8,5 meter i højden) som mødes i en ottekantet plads overdækket af en enorm kuppel (37,5 meter i indre diameter og 17,1 meter i højden). Jorini har pointeret de bemærkelsesværdige præstationer i kuplen med særlig fokus på dens store dimensioner. Hvert tagstykke er toppet med en lanterne.
Ifølge Geist, var Milanos galleri og tag hidtil uset i dimensionerne i forhold til tidligere shoppingallerier. En anden forskel til andre eksisterende gallerier og passager, var tagets monumentale karakter. Jodice, for eksempel, anerkender den monumentale rumlighed som effekt af den enorme kuppel. I sammenligning med andre shoppinggallerier , som Galerie d'Orléans (1828-1829) og Galeries Royales Saint-Hubert (1845-1847), var Galleria Vittori Emanuele II særlig på grund af bredden på dens hvælvinger og den æteriske effekt af hele glasoverdækningen.
Opførelsen af hele galleriet var et resultat af internationalt samarbejde, i særdeleshed taget: støbejernsarbejdet blev produceret, transporteret og installeret af det franske Atelier Henry Joret. Glaspladerne blev lavet i riflet glas af Saint-Gobain. Byggeteknologien i taget ligger primært på støbejernsbuer til at understøtte glaspladerne. I kontrast til tidligere gallerier som var mindre og havde mere simple tage: de samme komponenter blev brugt til bærende elementer og at holde på glaspartiet. Milano-galleriets komplicerede tag diskuteres som en forening af fire systemer, der dygtigt blev forenet gennemt de karakteristiske bygningsdetaljer. Dette betød, at gennem kreative byggeteknikker kunne man skjule forbindingspunkterne mellem tagets og kuplens konstruktion og den bærende struktur nedenunder.
Det historiske tag blev kraftigt beskadiget under 2. Verdenskrig. Før krigen havde taget undergået forskellige vedligeholdelsesprojekter. Seriøse problemer med taget blev berettet i 1970'erne og nogle af dem blev løst i 1980'erne. Taget, som kan ses i dag, er undergået flere historiske modifikationer og repræsenterer en kompliceret bevaringsindsats. I 2015, som forberedelse til Verdensudstillingen i Milano, blev facaderne, statuerne og mosaikkerne grundigt renset og repareret, blandt andet ved at bruge et stort kransystem.
Butikker, restauranter og hoteller
Galleria Vittorio Emanuelle II er ofte omtalt som il salotto di Milano (Milan's stue) på grund af dens mange butikker og som vigtighed som møde- og spisested for de almindelige milanesere.
I 2013 bestod forretningerne i galleriet primært af luksusforretninger med salg af haute couture, smykker, bøger og malerier såvel som restauranter, caféer, barer og et hotel (TownHouse Galleria). Galleriet er desuden kendt for at have nogle af Milanos ældste butikker og restauranter, såsom Biffi Caffè (grundlagt i 1867 af Paolo Biffi, chefkonditor for monarken), Savini-restauranten, Borsalino hatteforretningen (1883) og Art Nouveau-baren Camparino.
I 2012 blev en McDonald's-restaurant nægtet at fortsætte dets lejekontrakt efter 20 år. Restauranten modsatte sig beslutningen ved, at det var den eneste lejer, som blev nægtet at genforhandle sin lejekontrakt og at ønsket om at erstatte forretningen var "unfair". McDonald's sagsøgte udlejeren - byen Milano - for €24 millioner i tabt fortjeneste, idet McDonald's påstod, at den manglende lejeaftale vil koste McDonald's €6 million i salg om året. I løbet af restaurantens sidste åbningstimer uddelte den gratis mad og drikkevarer til over 5.000 kunder. McDonald's-filialen blev erstattet af galleriets anden Prada-forretning. McDonald's opgav sit søgsmål mod byen Milano efter at have fået mulighed for at åbne en ny restaurant i området.
Galleri
Referencer
Indkøbscentre
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Milano |
1111246 | https://da.wikipedia.org/wiki/Matti%20Markkanen | Matti Markkanen | Matti Vilho Olavi Markkanen, senere Martin Edholm, født 4 december 1937 i Lappo, Finland, død 2 marts 2016 i Helsingfors, var en finsk bankrøver. I Danmark var han kendt som Volvo-røveren, fordi han foretrak at bruge Volvoer som flugtbiler.
Markkanen gennemførte hundredevis af forbrydelser, mestendels bankrøveri, fra 1960'erne til tidligt i 1980'erne, i næsten alle de nordiske lande. Markkanen blev anholdt den 3. november 1980 i Småland. Han tilbragte de 20 følgende år i fængsel, fra hvilke han flygtede to gange.
Taavi Kassilas bog Kameleontti (Kamæleon) hævder, at Markkanen også arbejdede som spion for KGB og var med i Organisation de l'Armée Secrète, en fransk terrororganisation.
Kilder
"Matti ”Volvo” Markkanen er død." YLE.
Mand
Eksterne henvisninger
Volvo røveren på Egedal Leksikon
Røveren, der ikke kunne gyse, radiomontage om og med Markkanen fra 1987 på DR Bonanza |
1111247 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kungsgatan%20%28Stockholm%29 | Kungsgatan (Stockholm) | Kungsgatan er en hovedgade i Stockholms indre by, der går gennem kvarterene Norrmalm og Kungsholmen. Gaden løber i øst-vestlig retning fra Birger Jarlsgatan ved Stureplan til Kungsholmsgatan og er omkring 1,5 kilometer lang.
Arkitekturen langs Kungsgatans østlige del er domineret af markante bygninger hovedsageligt opført i 1910'erne, 1920'erne og 1930'erne, blandt dem Myrstedt & Stern (indviet i 1910), Koncerthuset (indviet i 1926) og Centrumhuset (indviet i 1931). Den vestlige del, som er betydelig ældre, domineres af bygninger fra forgangne årtier. Det drejer sig bl.a. om Lundbergska huset (opført 1883-1885) og Oscarsteatern (indviet i 1906).
Over Kungsgatan fører to buebroer: Malmskillnadsbron og Regeringsgatans bro. Begge blev bygget i forbindelse med, at Kungsgatan blev gravet igennem Brunkebergsåsen og indviet samtidig med gaden i 1911.
Stockholms og Sveriges første lyskurv blev taget i drift på Kungsgatan i januar 1925. En nysgerrig skare mennesker havde samlet sig i krydset Kungsgatan/Vasagatan for at se nyskabelsen.
Gadens historie
I 1887 besluttede byrådet, at Kungsgatan skulle føres op til Stureplan, lige igennem Brunkebergsåsen. Inden da blev al trafik ledt over højderyggen, og denne gade havde mange forskellige navne, det ældst kendte var Helsingegathun (1647) og Helsing grenden (1658). I begyndelsen af 1700-tallet blev navnet ændret til Luthers gatun, Lutterns grend og endelig Lutternsgatan.
Kungsgatans østlige del blev indviet den 24. november 1911 efter at grave- og sprængningsarbejdet gennem Brunkebergsåsen havde stået på i seks år. Det erstattede derefter Lutternsgatan, en gade med skure og gamle træhusbygninger. Under eksplosionerne blev der fundet gamle rester fra en vikingeby, der angiveligt lå, hvor Hötorget ligger i dag. Før indvielsen, den 21. november, blev den første sporvogn i Stockholm testet på gaden: "vognen kørte frem og tilbage to gange mellem Stureplan og Hötorget".
Som følge af niveauforskellen blev Kungsgatan krydset af Malmskillnadsgatan og Regeringsgatan via nybyggede viadukter, og der var ingen bygninger ved den nedgravede gade, men udelukkende jordskråninger langs nord- og sydsiden. I 1959 præsenterede arkitekt Sven Wallander en vision om to høje tvillingetårne ved Malmskillnadsbrons krydsning med omkringliggende lavere bygninger og åbne arkader i gadeplan. Forslaget dannede grundlag for en (i 1919 forkastet) lokalplan, der indeholdt en buet bygningsfacade fra Norrlandsgatan til det nuværende Sveavägen med Kungstårnene som højdepunkt. Den generelle bygningshøjde i gaden var sat til seks etager, og facaderne skulle trods flere forskellige arkitekter have en ensartet udformning med arkadelignende motiver i stueetagerne.
I løbet af 1950'erne begyndte byggeriet af Stockholms Tunnelbana mellem Kungsgatan og Slussen, selvom gadens fremkommelighed havde stor betydning for trafikken i det centrale Stockholm i denne periode. Da Stockholms handelscentrum i 1960'erne blev flyttet sydpå til Hamngatan og Sergels Torg, var det samtidigt begyndelsen på en tid med tilbagegang for gadelivet på Kungsgatan.
For at give Kungsgatan noget af sit tidligere liv tilbage, blev der i 1980'erne foretaget en renovering og oprydning af gaden på daværende initiativ af stadsarkitekten Per Kallstenius. I den forbindelse blev fortovene udvidet, og der blev opsat ensartet skiltning og belysning.
Aftenstemning før og nu
I december 1945 stod fotografen Gunnar Lundh på Malmskillnadsbron og tog billeder af Kungsgatan ved juletid mod vest og øst. Tilsvarende fotografier blev taget i december 2010-11.
Biografgade
Kungsgatan var engang én af Stockholms større biografgader (se Biografer i Stockholm), idet der i nr. 65 lå Palladium som åbnede i 1918 og lukkede i 1987. I Palladiums lokaler har der siden 2003 ligget Casino Cosmopol. I nummer 37 åbnede biografen Royal i 1936, og den vedblev med at eksistere under forskellige navne indtil 2008, hvor den blev kaldt Astoria. Mellem Sveavägen og Birger Jarlsgatan ligger to af Stockholms mest berømte og etablerede biografer, Saga (indviet i 1937) og Rigoletto (indviet i 1939).
Den kollektive trafik
Kungsgatan betjenes af flere buslinjer, linje 1 og 75 betjener hele Kungsgatan med undtagelse af den kortere del på Kungsholmen. Antallet af stoppesteder på Kungsgatan er faldet de seneste år, idet blandt andet stoppestederne Norrlandsgatan, Sveavägen og Vasagatan er blevet trukket tilbage af Keolis, der er ansvarlig for Storstockholms Lokaltrafik. De resterende busstoppesteder er Regeringsgatan (beliggende vest for Regeringsgatans bro), Hötorget og Cityterminalen.
Tunnelbanans station Hötorget har fire udgange på Kungsgatan, alle beliggende i krydset mellem Kungsgatan/Sveavägen. Metrostationen hed oprindeligt "Kungsgatan", men siden 1957 har den heddet "Hötorget". Kungsgatan, på Kungsbron, har ligeledes flere indgange til Stockholms centralstation. Cityterminalen har en udgang mod Kungsgatan/Kungsbron ved terminalsløjfen.
Kungsgatan gennem tiderne
Litteratur
Gustaf V och hans tid 1907-1918, Erik Lindorm 1979 side 197
Stahre, Nils-Gustaf; Fogelström, Per Anders (1986). Stockholms gatunamn: innerstaden. Monografier utgivna av Stockholms stad (återtryck av del av 1:a upplagan). Stockholm: Liber/Allmänna förlaget. Libris 7269073.
Andersson, Henrik O.; Bedoire, Fredric (1977) [1973]. Stockholms byggnader: en bok om arkitektur och stadsbild i Stockholm (3). Stockholm: Prisma. Libris 7406664.
Wikström, Jeppe (1998). Perspektiv på Stockholm. Stockholm: Max Ström
Erséus, Johan (2011). Kungsgatan: ett sekel på Stockholms paradgata. Stockholm: Max Ström. Libris 12339191.
Eksterne henvisninger
Kungsgatan/stockholmskallan.stockholm.se/
Kilder
Norrmalm
Kungsholmen
Gader i Stockholm |
1111249 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jordan%20Veretout | Jordan Veretout | Jordan Marcel Gilbert Veretout (født d. 1. marts 1993) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Olympique de Marseille og Frankrigs landshold.
Klubkarriere
Nantes
Veretout kom igennem FC Nantes' ungdomsakademi, og gjorde sin debut for førsteholdet i maj 2011. Han etablerede sig herefter som en fast mand på holdet, og spillede mere end 100 kampe for klubben over de næste 5 år.
Aston Villa
Veretout skiftede i juli 2015 til Aston Villa.
Efter at Villa rykkede ned i hans debutsæson, blev han i 2016-17 sæsonen udlejet til Saint-Étienne.
Fiorentina
Veretout skiftede i juli 2017 til Fiorentina på en fast aftale.
Roma
Efter to sæsoner med Fiorentina, skiftede Veretout i juli 2019 til AS Roma på en lejeaftale med en købsobligation. Skiftet blev permanent per obligationen i juli 2020.
Han scorede i 2020-21 sæsoner 10 mål i Serie A, og blev hermed den første franske midtbanespiller til at score 10+ mål i en Serie A sæson siden Michel Platini i 1986.
Marseille
Veretout skiftede i august 2022 til Olympique de Marseille på en fast aftale.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Veretout har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer.
Han var del af Frankrigs trup som vandt U/20-verdensmesterskabet i 2013.
Seniorlandshold
Veretout debuterede for Frankrigs landshold den 1. september 2021.
Titler
Nantes
Ligue 2: 1 (2012-13)
Roma
UEFA Europa Conference League: 1 (2021-22)
Frankrig U/20
U/20-Verdensmesterskabet: 1 (2013)
Frankrig
UEFA Nations League: 1 (2020-21)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Frankrig
Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
Fodboldspillere fra FC Nantes
Fodboldspillere fra Aston Villa F.C.
Fodboldspillere fra AS Saint-Étienne
Fodboldspillere fra ACF Fiorentina
Fodboldspillere fra AS Roma
Fodboldspillere fra Olympique Marseille
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111251 | https://da.wikipedia.org/wiki/Penn%20%26%20Teller | Penn & Teller | Penn & Teller, Penn Jillette og Raymond Joseph Teller (kunstnernavn Teller), er amerikanske tryllekunstnere, entertainere og videnskabelige skeptikere, der har optrådt sammen siden slutningen af 1970'erne. De er kendt for deres optrædender, der kombinerer elementer af komedie med magi.
Scene- og tv-shows
Duoen har været med i adskillige scene- og tv-shows såsom Penn & Teller: Fool Us og optræder i øjeblikket i Las Vegas på The Rio, som de trækplastre, der i længst tid har spillet på det samme hotel i Las Vegas’ historie. Penn Jillette fungerer som showets orator. Teller taler generelt ikke, mens han optræder, og kommunikerer i stedet ved at mime og med nonverbal kommunikation, selvom hans stemme af og til kan høres under deres liveshows og tv-optrædener. Udover magi er parret blevet forbundet med videnskabelig skepsis og libertarianisme, som de især giver udtryk for gennem deres tv-show Penn & Teller: Bullshit!.
Videospil
Videospillet Penn & Teller's Smoke and Mirrors fra 1995 indeholdt et minispil kaldet Desert Bus, hvor spilleren kørte en busrute mellem Tucson og Las Vegas. Når man har nået destinationen, får spilleren ét point og kan, hvis det ønskes, så køre returruten. Spillet blev af nogle anset for at være langt og kedeligt, men fandt et kultpublikum.
Hele sættet af spil var mere en samling af tricks og pranks, snarere end spil, der skulle være underholdende at spille. Både i spillet og i interviews har Penn udtalt, at Desert Bus var en reaktion på den datidige kontrovers om voldelige videospil. og søgte at gøre grin med kontroversen ved at skabe en simulation, "forbløffende lig virkeligheden".
Filmografi
Fjernsyn
Bøger
Penn & Teller:
Penn & Teller's How to Play in Traffic (1997, )
Penn & Teller's How to Play with Your Food (1992, )
Penn & Teller's Cruel Tricks for Dear Friends (1989, )
Penn uden Teller:
Sock (2004, )
How to Cheat Your Friends at Poker: The Wisdom of Dickie Richard (2006, ; Co-author: Mickey D. Lynn)
God, No!: Signs You May Already Be an Atheist and Other Magical Tales (2011, )
Every Day is an Atheist Holiday!: More Magical Tales from the Author of God, No! (2012, )
Presto!: How I Made Over 100 Pounds Disappear and Other Magical Tales (2016, )
Teller uden Penn:
When I'm Dead All This Will Be Yours: Joe Teller—A Portrait by His Kid (2000, )
Tryllekunstnere
Duoer |
1111253 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nick%20Rasmussen | Nick Rasmussen | Nick Rasmussen (født 26. september 1968) er en dansk håndboldtræner, der siden sommeren 2021 har trænet ligaklubben Skanderborg Aarhus Håndbold i Herrehåndboldligaen. Han har tidligere selv været ligaspiller for Fredericia HK igennem flere sæsoner i 80'erne og 90'erne.
Han blev i 2021/22-sæsonen, kåret til årets træner i Herrehåndboldligaen.
Rasmusse var tidligere cheftræner for Skanderborg Håndbold i fire sæsoner, inden klubben fusionerede sig med Aarhus Håndbold i 2021. Her førte han holdet frem til kvalifikation ved EHF European League, i den første sæson. Førhen var han også træner for Fredericia HK og Vejle Håndbold i 1. division samt Ribe-Esbjerg HH, med hvem han sikrede oprykning til Herrehåndboldligaen i 2012. Rasmussen formåede også at fører Skanderborg Håndbold til klubbens første pokalfinale i 2019.
Udover sin trænerkarriere i dansk tophåndbold, står han også noteret for én enkelt landskamp den 25. oktober 1992 mod i Považská Bystrica.
Privat
Han er desuden far til Thea Hamann Rasmussen, der spiller for Silkeborg-Voel KFUM. Han arbejder, ved siden af håndbolden, som pædagog.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldtrænere fra Danmark |
1111255 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pas%20p%C3%A5%20varerne%2C%20Arne%21 | Pas på varerne, Arne! | Radiotegneserien Pas på varerne, Arne! blev sendt som føljeton i Børneradio fra vinteren frem til sommeren 1984.
Serien blev skrevet og fremført af Steen Rasmussen og Michael Wikke og fortalte i 93 afsnit af hver ca. 4 minutters varighed historien om familien L Hansens tildragelser under en charterferie til Gran Canaria.
Serien kan i sin helhed høres eller genhøres på DR Bonanza.
Eksterne henvisninger
Pas på varerne, Arne afsnit 1-9 på DR Bonanza
Radioprogrammer fra Danmark |
1111256 | https://da.wikipedia.org/wiki/Morten%20Balling | Morten Balling | Morten Balling Christensen (født den 12. august 1987) er en dansk håndboldspiller som spiller playmaker for Skanderborg Aarhus Håndbold i Herrehåndboldligaen. Han kom til klubben i 2021, efter tidligere at have spillet for Skanderborg Håndbold i flere sæsoner. Han har derudover også tidligere spillet for Skjern Håndbold og Mors-Thy Håndbold. Han har også repræsenteret Danmarks herrehåndboldlandshold ni gange, i perioden 2011 til 2013.
Han var ligatopscorer i grundspillet for Mors-Thy Håndbold i 2011/12-sæsonen i Herrehåndboldligaen.
Han er storebror til den tidligere landsholdspiller Peter Balling.
Meritter
Herrehåndboldligaen
Sølv (2): 2015, 2017
DHF's Landspokalturnering
Vinder (2): 2014, 2016
Finalist (1): 2019
Super Cup
Vinder (1): 2017
EHF Cup
Bronze (1): 2015
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Danmark
Håndboldspillere fra Skanderborg Aarhus Håndbold
Håndboldspillere fra Skjern Håndbold
Håndboldspillere fra Skanderborg Håndbold |
1111260 | https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A1kun%20West%20Av%20Teigum | Hákun West Av Teigum | Hákun West Av Teigum (født den 19. februar 2002) er en færøsk håndboldspiller som spiller højre fløj for Skanderborg Aarhus Håndbold i Herrehåndboldligaen og Færøernes herrehåndboldlandshold.
Han skiftede i 2020 til den danske ligaklub Skanderborg Håndbold, inden han i november 2022 skrev under med den tyske storklub Füchse Berlin.
Referencer
Eksterne henvisninger
Håndboldspillere fra Færøerne
Håndboldspillere fra Skanderborg Aarhus Håndbold
Håndboldspillere fra Skjern Håndbold
Håndboldspillere fra Skanderborg Håndbold |
1111265 | https://da.wikipedia.org/wiki/Supernatural | Supernatural | Supernatural kan referere til:
Supernatural (tv-serie) – en amerikansk tv-serie fra 2005
Supernatural (band) – et svensk band fra 2001 |
1111267 | https://da.wikipedia.org/wiki/Cristian%20Romero | Cristian Romero | Cristian Gabriel Romero (født 27. april 1998) er en argentinsk professionel fodboldspiller, som spiller for Premier League-klubben Tottenham Hotspur og for Argentinas landshold.
Han debuterede for det argentinske landshold i 2021 og var en del af holdet, der vandt Copa América 2021.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Argentina
Fodboldlandsholdsspillere fra Argentina
Fodboldspillere fra Tottenham Hotspur F.C.
Fodboldspillere fra Juventus F.C.
Fodboldspillere fra Atalanta BC
Fodboldspillere fra Genoa C.F.C.
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
Verdensmestre i fodbold
Deltagere ved Copa América 2021
Forsvarsspillere (fodbold) |
1111268 | https://da.wikipedia.org/wiki/Wednesday%20%28tv-serie%29 | Wednesday (tv-serie) | Wednesday er en amerikansk gyserkomedie tv-serie baseret på karakteren Wednesday Addams fra The Addams Family. Serien er skabt af Alfred Gough og Miles Millar, med Jenna Ortega i hovedrollen, som titelkarakteren, hvor Catherine Zeta-Jones, Luis Guzmán, Isaac Ordonez, Gwendoline Christie, Riki Lindhome, Jamie McShane, Fred Armisen og Christina Ricci optræder i biroller. Fire ud af de otte afsnit er instrueret af Tim Burton, der også fungerer som executive producer.
Referencer
Eksterne henvisninger
Amerikanske tv-serier fra 2020'erne
Fantasy-tv-serier fra USA
Tv-serier fra Netflix |
1111272 | https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%A2mnicu%20S%C4%83rat | Râmnicu Sărat | Râmnicu Sărat (også stavet Rîmnicu Sărat, udtale:ˌrɨmniku səˈrat, eller Rebnick; ) er en by i distriktet Buzău i Rumænien, i den historiske region Muntenien. Byen har indbyggere. Den blev nævnt første gang i et dokument fra 1439 og ophøjet til i 1994.
Byen rejser sig fra en sumpet slette øst for Karpaterne og vest for kornlandet i det sydlige Moldavien. Den ligger på venstre bred af floden Râmnicul Sărat. Der udvindes salt og olie i bjergene, og der er en betydelig handel med landbrugsprodukter og kødkonserves.
Historie
Râmnicu Sărat var skueplads for kampe mellem valakerne og Osmannerne i 1634, 1434 og 1573.
Det var også her, at en hær i den russisk-tyrkiske krig (1787-1792)) i 1789 under det Russiske Kejserrige og det habsburgske monarki, under kommando af Alexander Suvorov, besejrede de osmanniske styrker i Slaget ved Rymnik. For denne sejr blev Suvorov tildelt sejrstitlen "Greve af Rymnik" eller "Rimniksky" (граф Рымникский) af kejserinde Katarina den Store af Rusland.
I 1854 blev byen næsten ødelagt af en brand og blev genopbygget. Fra 1901 til 1963 fungerede Râmnicu Sărat-fængslet i byen.
Kilder og henvisninger
Byer i distriktet Buzău |
1111275 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hittebarnet%20%28film%20fra%201920%29 | Hittebarnet (film fra 1920) | Hittebarnet er en amerikansk stumfilm fra 1920 af William Desmond Taylor.
Medvirkende
Lewis Sargent som Ed Simpson
Ernest Butterworth som Mike
Clyde Fillmore som Mr. Hamilton
Grace Morse som Mrs. Hamilton
Lila Lee som Vera Hamilton
Elizabeth Janes som Ruth Hamilton
William Collier, Jr. som Dick Armstrong
Claude Payton som Pete Moran
Betty Schade som Maggie
Fred Huntley som Mr. Hodge
Sylvia Ashton som Mrs. Hodge
Russ Powell som Patrolman Jones
Judge Ben Lindsey
Mrs. Ben Lindsey
Jane Keckley
Eunice Moore
Barbara Gurney
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111276 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Spirit%20of%20Good | The Spirit of Good | The Spirit of Good er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Paul Cazeneuve.
Medvirkende
Madlaine Traverse som Nell Gordon
Fred R. Stanton som Neal Bradford
Dick La Reno som Chuck Lang
Charles Smiley som Reverend Josiah Calvin
Clo King som Jerusha Calvin
Buck Jones
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111277 | https://da.wikipedia.org/wiki/A%20Splendid%20Hazard | A Splendid Hazard | A Splendid Hazard er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Allan Dwan.
Medvirkende
Henry B. Walthall som Karl Breitman
Rosemary Theby som Hedda Gobert
Norman Kerry som John Fitzgerald
Ann Forrest som Laura Killigrew
Hardee Kirkland
Thomas Jefferson som Dr. Ferraud
Philo McCullough som Arthur Cathewe
J. Jiquel Lanoe som Jiquel Lanoe
Joseph J. Dowling som Joseph Dowling
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111278 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Sporting%20Duchess%20%28film%20fra%201920%29 | The Sporting Duchess (film fra 1920) | The Sporting Duchess er en amerikansk stumfilm fra 1920 af George Terwilliger.
Medvirkende
Alice Joyce som Muriel
Percy Marmont som Douglas
Gustav von Seyffertitz som Major Roland Mostyn
Edith Campbell som Mrs. Delmaine
Lionel Pape som Cyprian Streatfield
John Goldsworthy som Rupert Leigh
Dan Comfort som Harold
May McAvoy som Mary Alymer
Robert Agnew som Dick Hammond
William H. Turner som Joseph Aylmer
Edward Keenan som Jockey
C. T. Elmer
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111279 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Stage%20Hand | The Stage Hand | The Stage Hand er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Norman Taurog og Larry Semon.
Medvirkende
Larry Semon
Lucille Carlisle
Frank Alexander
Thelma Percy
Al Thompson
William Hauber
Jack Duffy
Frank Hayes
Oliver Hardy
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111280 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Stealers | The Stealers | The Stealers er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Christy Cabanne.
Medvirkende
William H. Tooker som Rev. Robert Martin
Robert Kenyon
Myrtle Morse som Mrs. Martin
Norma Shearer som Julie Martin
Ruth Dwyer som Mary Forrest
Eugene Borden som Sam Gregory
Jack Crosby som Raymond Pritchard
Matthew Betz som Bert Robinson
John B. O'Brien
Downing Clarke som Major Wellington
Walter Miller som Stephen Gregory
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Dramafilm fra USA |
1111281 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Stolen%20Kiss | The Stolen Kiss | The Stolen Kiss er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Kenneth Webb.
Medvirkende
Constance Binney som Felicia Day / Octavia
Rod La Rocque som Dudley Hamilt
George Backus som Maj. Trenton
Bradley Barker som John Ralph
Robert Schable som Allen Graemer
Frank Losee som Peter Alden
Richard Carlyle som James Burrell
Edyna Davies som Dulcie
Ada Neville som Mlle. D'Ormy
Agnes Everett som Marthy
Eddie Fetherston som Jack Hall
Jean Lamb som Mrs. Hall
Joseph Latham som Tom Stone
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111282 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stjaalen%20Lykke | Stjaalen Lykke | Stjaalen Lykke er en amerikansk stumfilm fra 1920 af James Vincent.
Medvirkende
Marguerite Namara som Vera Blaine
Rudolph Valentino som José Dalmarez
Albert L. Barrett som Hugh Conway
Henrietta Simpson
Arthur Earle som Carlos
Walter Chapin som Richard Huntley
Aileen Pringle som Inez Salles
Alex K. Shannon som Campos Salles
Gene Gauthier som Alvarez Salles
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
1111283 | https://da.wikipedia.org/wiki/Stop%20Thief%21%20%28film%20fra%201920%29 | Stop Thief! (film fra 1920) | Stop Thief! er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Harry Beaumont.
Medvirkende
Tom Moore - Jack Dougan
Hazel Daly - Snatcher Nell
Irene Rich - Madge Carr
Kate Lester - Mrs. Carr
Molly Malone - Joan Carr
Edward McWade - Mr. Carr
Raymond Hatton - James Cluney
Harris Gordon - Dr. Willoughby
Henry Ralston - Reverend Spelvin
John Lince - Thompson
Maurice Flynn
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920
Komediefilm fra USA |
1111287 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bibliograf | Bibliograf | En bibliograf er en person som udarbejder en bibliografi (en beskrivelse af eller fortegnelse over bøger, tidsskrifter, artikler inden for et område).
Stillingsbetegnelser |
1111288 | https://da.wikipedia.org/wiki/Dania%20polyglotta | Dania polyglotta | Dania Polyglotta var en bibliografi over fremmedsproget litteratur om og udgivet i Danmark, samt udenlandsk litteratur om Danmark af særlig interesse indkøbt af Det Kgl. Bibliotek.
Oplysningerne til bibliografien blev indsamlet i perioden 1969 − 1999.
Der findes endvidere flere bibliografier fra perioden 1945 - 1968 med samme titel, men dog med et andet indhold.
Tidligere udkom en række bibliografier (1947-50 og 1945-68) med samme titel, men med et andet indhold og sigte.
Eksterne henvisninger/kilder
Dania polyglotta.
Dania polyglotta - Répertoire bibliographique des ouvrages, études, articles, etc. en langues étrangeres parus en Danemark de 1901 à 1944 ; Publ. par K. Schmidt-Phiseldeck avec la collaboration de Henning Einersen : I-II. Bibliotheque Royale. - 1947. - 299, 523 s. 2 bd
Bibliografier |
1111291 | https://da.wikipedia.org/wiki/Selvmordskriger%20%28pr%C3%A6rieindiansk%29 | Selvmordskriger (prærieindiansk) | Selvmordskrigere var mænd, der ganske undtagelsesvis og af individuelle grunde valgte at søge døden på slagmarken og blive en legende i stammen. Både blandt arapahoer, comancher, lakotaer, cheyenner og crower fandtes der unge mænd, der skilte sig markant ud ved frivilligt at træde frem som selvmordskrigere.
Hver dag i tiden op til sin indfrielse af løftet om at dø i kamp skridtede en selvmordskriger gerne lejren af til hest med ansigtet malet og iklædt sit bedste tøj. Da selvmordskrigere kun havde kort tid igen, blev de lovprist i lejren og nød privilegier uopnåelige for andre.
Grunde til at blive selvmordskriger
Crowen Cottontail besluttede at blive selvmordskriger, da han ikke kunne deltage i kammeraternes aktiviteter mere efter at have fået et stift knæ som følge af et pileskud. En anden crow, skønt ellers godt stillet, traf valget for at slippe ud af en ubærlig sorg over farens død.
Familiens reaktioner
Mødre og søstre til selvmordskrigere begræd gerne disses valg og mindede dem om de glæder i livet, de tidligere havde nydt. Når krigeren til sidst gjorde sig klar til at ride ud for at indfri sit løfte, tryglede de ham ofte om at blive i lejren.
Kendte selvmordskrigere
Arapahoen Flat War Club
Flat War Club afgav et løfte om at kæmpe til døden under et fællesangreb med cheyennerne på en lejr kiowaer i 1838. Til gengæld sikrede han sig ret til at kunne tage sig friheder med cheyennernes unge kvinder på hele turen ned til kiowaerne.
Under slaget ved Wolf Creek sørgede Flat War Club for altid at være tættest på fjenderne, og han blev dræbt ude i floden af kiowaerne under et forsøg på at redde en hesteløs cheyenne.
Cheyennerne Left Hand og Stands on the Hill
Engang i første halvdel af 1800-tallet afgav Left Hand og Stands on the Hill af ukendte grunde et løfte om at angribe nogle indianske fjender igen og igen, til de faldt.
Sammen med en bereden krigsgruppe red de to selvmordskrigere frem mod en lejr pawnees et sted ved Arkansas River. Da de nærmede sig fjendens tipier, skilte Left Hand og Stands on the Hills sig ud og angreb lejrens fremskudte forsvar alene. Den ene kriger vædrede en hest og blev skudt af en pawnee. Mens han hang på sit ridedyr, vendte dette omkring i løb. Andre cheyenner indfangede hesten og ledte den og dens sårede rytter tilbage til hovedgruppen. Her faldt krigeren død af sin hest.
Den anden selvmordskriger red imens helt ind i pawnee-lejren og prøvede at udføre krigerbedrifter under ridtet. Han nåede at passere mange tipier, før han også blev ramt.
Efter de to selvmordskrigeres stunt udspillede der sig en kamp mellem resten af cheyennerne og pawnee-lejren.
Crowerne Rabbit Child og Screech Owl: To crazy dogs wishing to die
Crowerne betegner en selvmordskriger som en ”crazy dog” eller en ”crazy dog wishing to die”.
En crow selvmordskriger bar specielle kendetegn, når han viste sig frem i lejren. Han var gerne iført rødt skindtøj og bar også et langt, slæbende skærf i rødt. Visse unge mænd og kvinder ville gribe fat i enden af skærfet og lade sig føre rundt mellem tipierne af selvmordskrigeren. Mændene lovede derved at kæmpe i det samme slag som ham på ordinær vis og bevidne hans bedrift. For kvinder var det et tilsagn om at give sig hen til ham.
En crazy dog bar en rangle og brød ofte ud i sange om sin længsel efter at fuldføre sin mission, ligesom han gerne stoppede undervejs på sine ture rundt i lejren og dansede på stedet.
Et særligt kendetegn ved en crazy dog wishing to die var, at han snakkede og forstod alting ”omvendt”. Et tilbud til ham om at spise ved en tipi ville få ham til at ride forbi den, mens han ville sidde af og danse efter en opfordring om at blive i sadlen og lade være med at danse. Ved at gøre alting omvendt ville han på selve kampdagen opfatte sin families tryglende bønner om ikke at kaste sit liv bort på slagmarken som en opfordring til at gøre præcis dette.
Rabbit Child svor at blive selvmordskriger en vinter, efter at han dårligt kunne bevæge sig gennem de dybe snedriver med et stift ben. Foråret og en del af sommeren var gået, da Screech Owl meddelte lejren sin beslutning om at følge Rabbit Childs eksempel.
En dag opdagede lejren en krigsgruppe siouxer ved et lille tilløb til Yellowstone River, Fly Creek, i Montana. Siouxerne søgte dækning bag den slyngede bæks høje, bratte sider. Beskyttet af brinkerne og højt græs på bredderne affyrede de skud mod enhver crow fra lejren, der nærmede sig.
Rabbit Child og Screech Owl aftalte at angribe de omringede siouxers stærkeste positioner på samme tid. Når fjenderne havde tømt deres geværer mod de to selvmordskrigere, skulle resten af crowerne storme frem og afslutte kampen. Taktikken lykkedes. Hvor de to selvmordskrigere var faldet, rejste crowerne varder. Ligene blev bragt hjem til lejren.
Rabbit Childs mor sørgede længe over sønnens død og tog det skindindhyllede lig med fra lejrplads til lejrplads. Hver aften søgte hun op på en høj i nærheden af tipierne og græd til ud på natten. Hun stoppede først, da lejrens ledere overtalte hende til endelig at lade sønnen hvile i fred.
Referencer
Oprindelige amerikanere i USA
Krig |
1111294 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kap%20Verde-kreol | Kap Verde-kreol | Kapverdisk kreolsk er et portugisisk-baseret kreolsk sprog, der tales på øerne Kap Verde. Det kaldes også Kriolu eller Kriol af dets modersmålstalende. Det er det oprindelige kreolsprog for stort set alle kapverdianere og bruges som andetsprog af den kapverdiske diaspora.
Kap Verde-kreol er det ældste stadig levende kreolske sprog, hvilket gør særligt interessant at studere.
Der er omkring 871.000 (2017) der har Kap Verde-kreol som deres modersmål.
Eksterne henvisninger
Blandingssprog
Kap Verde
Portugisisk sprog |
1111302 | https://da.wikipedia.org/wiki/FitnessX | FitnessX | FitnessX er en dansk kæde af motionscentre. Ved åbningen den 1. oktober 2020 havde kæden 22 centre, hvor de fleste tidligere var en del af Fitness 1-kæden. I slutningen af 2022 var antallet af centre på 23.
Historie
Per Lyngbak Nielsen som tidligere var topchef og medejer af Fitness World, gik i 2020 sammen med ejeren af Fitness 1-centrene Jens Refsing Andersen, om at skabe en ny landsdækkende kæde af fitnesscentre i Danmark. Egenkapitalen var 100 mio. kr. Fundamentet for det nye FitnessX blev en del af de hidtidige Fitness 1-centre, og ved åbningen i oktober 2020 var der 22 FitnessX-afdelinger i landet. Planen var at antallet skulle op på 100 centre inden fem år. På grund af den nationale nedlukning af landet som følge af coronaviruspandemien, blev der som planlagt ikke åbnet flere centre, og i 2021 kom FitnessX ud med et underskud på 15 mio. kr. I slutningen af 2022 havde kæden åbnet ét nyt center, og antallet var nu på 23.
Ved åbningen i 2020 ville kæden ikke indgå i et samarbejde med Anti Doping Danmark om at deres kunder kunne blive dopingtestet. FitnessX var heller ikke medlem af fitnesscentrenes brancheorganisation, Dansk Fitness & Helse Organisation.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fitnesskæder i Danmark
Etableret i 2020 |
1111303 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nico%20Schlotterbeck | Nico Schlotterbeck | Nico Cedric Schlotterbeck (født d. 1. december 1999) er en tysk professionel fodboldspiller, som spiller for Bundesliga-klubben Borussia Dortmund og Tysklands landshold.
Baggrund
Nico Schlotterbeck er søn af den tidligere professionelle fodboldspiller Niels Schlotterbeck. Hans storebror Keven Schlotterbeck er også professionel fodboldspiller.
Klubkarriere
SC Freiburg
Schlotterbeck begyndte sin karriere hos SC Freiburg, hvor hans far havde spillet, og hvor hans storebror Keven også spillede. Han debuterede for førsteholdet i marts 2019.
Borussia Dortmund
Det blev i maj 2022 annonceret at Schlotterbeck ville skifte til Dortmund efter afslutningen på 2021-22 sæsonen.
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Schlotterbeck har repræsenteret Tyskland på flere ungdomsniveauer.
Seniorlandshold
Schlotterbeck debuterede for Tysklands landshold den 26. marts 2022.
Titler
Individuelle
Bundesliga Sæsonens hold: 1 (2021-22)
kicker Bundesliga Sæsonens hold: 1 (2021-22)
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Tyskland
Fodboldlandsholdsspillere fra Tyskland
Fodboldspillere fra SC Freiburg
Fodboldspillere fra 1. FC Union Berlin
Fodboldspillere fra Borussia Dortmund
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111306 | https://da.wikipedia.org/wiki/Juan%20Pablo%20Vargas | Juan Pablo Vargas | Juan Pablo Vargas Campos (født 6. juni 1995) er en costaricansk fodboldspiller, der spiller for den colombianske klub Millonarios FC.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Costa Rica
Forsvarsspillere (fodbold)
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111312 | https://da.wikipedia.org/wiki/COP15%20om%20biodiversitet%202022 | COP15 om biodiversitet 2022 | COP15 om biodiversitet eller De Forenede Nationers biodiversitetskonference (COP15 2022) er en FN-konference om biodiversitet, under Konvention om biologisk diversitet, der finder sted i den canadiske by Montreal fra d. 7. til den 19. december 2022, med deltagelse af 20.000 forhandlere og lobbyister fra det meste af verden. Oprindelig skulle Kina have været vært for begivenheden i 2020, men det blev udsat på grund af COVID-19.
Målet er at bremse det dramatiske tab af natur i hele verden, og vedtage en global ramme for biodiversitet efter 2020 med mål, der skal være retningsgivende for globale tiltag til at beskytte og genoprette naturen ind i det kommende årti.
FN's generalsekretær, António Guterres, påpegede ved åbningen af konferencen, at vi er afhængige af naturen til at dække alle vores behov, herunder føde, vand og energi. Alligevel fører menneskeheden ifølge generalsekretæren “en selvmorderisk krig mod naturen”, som vi bruger som “et toilet”. Konferensen afholdes på en dyster bagrund, hvor IUCN's globale rødliste viser at 42.108 arter truet af udryddelse.
Udkast til aftale
FN's miljøprogram kom med en forsigtig vurdering, tidligere i 2022, i rapporten State of Finance for Nature, at en finansiering af udkastet til aftale at det vil koste fra 384 milliarder dollars årligt fra 2025, og 484 milliarder dollars fra 2030 at nærme sig målene, som bl.a. er et mål om, at 30 procent af klodens land- og havarealer skal være under beskyttelse i 2030, et mål som 93 lande, deriblandt Danmark har tilsluttet sig. Endvidere er der forslag om at bremse udryddelse af plante- og dyrearter, at minimere konflikter mellem mennesker og dyr samt forslag om at genoprette ødelagte økosystemer.
Oprindelige folk har en vigtig plads i forhandlingerne om biodiversitet. Deres landområder dækker 20 procent af verden, men rummer samtidig 80 procent af verdens biodiversitet. En international arbejdsgruppe for oprindelige folk, IWGIA, Amnesty International og Survival International er bekymret for, at øget naturbeskyttelse kan føre til fordrivelse af oprindelige folk, hvis deres rettigheder ikke sikres i aftalen. Nagoya-protokollen der er en tillægsprotokol til Konvention om biologisk diversitet fra 2010 om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer. Siden 2010 er det nu blevet muligt at dele genetisk dna fra planter og dyr i digitaliseret form, hvilket øger presset på udnyttelse af genetiske ressourcer.
Kunming-Montreal Global biodiversity framework
Natten til 19. december 2022 indgik mere end 190 lande underskrev (men ikke USA og Vatikanet) efter flere års forarbejde under FN’s Biodiversitetskonvention samt to uger med intense topmøde-forhandlinger i Montreal i Canada aftalen Kunming-Montreal Global biodiversity framework. Den vedtagne aftale har 23 globale mål for naturindsatsen, med blandt andet det centrale mål, at 30 procent af verdens hav og land skal være beskyttet inden 2030.
Aftalen indeholder mål om at der fra 2030 skal anvendes 30 milliarder dollar årligt (210 milliarder kroner) på naturbeskyttelse i udviklingslandene, og en opfordring til at bruge 20 milliarder dollar (140 milliarder kroner) årligt frem mod 2025 på at sikre biodiversitet. I 2022 bruges der omkring ti milliarder dollar årligt.
Se også
Nagoya-protokollen
Kilder og henvisninger
COP-15s websted på cbd.int
Naturbeskyttelse
FN |
1111316 | https://da.wikipedia.org/wiki/Iceland%20%28supermarked%29 | Iceland (supermarked) | Iceland Foods Ltd er en britisk supermarkedskæde med hovedkontor i Deeside i Wales. Den sælger især frosne fødevarer, herunder færdigretter og grøntsager, men også ikke-frosne dagligvarer såsom råvarer, kød, mejeri og tørvarer, og derudover gennem en kæde af butikker, der bærer undermærket The Food Warehouse.
Historie
Iceland Foods start
ede sin virksomhed i 1970, da Malcolm Walker åbnede den første butik i Leg Street, Oswestry, Shropshire, England sammen med sin forretningspartner Peter Hinchcliffe. Sammen investerede de 60 pund som betaling for en måneds husleje i butikken. De var stadig ansatte i Woolworths på det tidspunkt, og deres ansættelse blev opsagt, da deres arbejdsgiver opdagede deres andre planer. Iceland Foods specialiserede sig oprindeligt i løs frossen mad. I 1977 åbnede de en butik i Manchester, der solgte emballeret mad af eget mærke, og i 1978 omfattede virksomheden 28 butikker.
I 1983 voksede virksomheden ved at købe de 18 butikker i den Bristol-baserede St. Catherine's Freezer Centres, og i 1984 blev forretningen børsnoteret for første gang. Den kontante investering blev brugt til at købe det South East-baserede Orchard Frozen Foods i 1986 og købet af den større rival Bejam i 1988. I 1993 overtog virksomheden madhallerne i varehuset Littlewoods og købte også den franske Au Gel-kæde. Dette sidste træk viste sig at være mislykket, og butikkerne blev droppet inden for et år.
Omkring 2000 forsøgte virksomheden at knytte bånd til British Home Stores. I maj 2000 fusionerede Iceland Foods med Booker plc, og Bookers Stuart Rose fik hvervet som administrerende direktør for det fusionerede selskab. Han skiftede job til Arcadia Group i november 2000 og blev erstattet af Bill Grimsey i januar 2001.
Kort efter Grimseys udnævnelse blev Malcolm Walker, Iceland Foods' grundlægger og bestyrelsesformand, tvunget til at træde tilbage, da det blev afsløret, at han havde solgt 13,5 millioner pund af Iceland Foods-aktier, kun fem uger før selskabet udgav den første af adskillige overskudsadvarsler.
Iceland Foods' holdingselskab blev omdøbt til Big Food Group i februar 2002, og forsøgte at genfokusere på convenience-sektoren med et bud på Londis. Grimsey forblev indtil overtagelsen og spaltningen af Big Food Group af et konsortium ledet af det islandske firma Baugur Group i februar 2005. Walker vendte efterfølgende tilbage til sin tidligere rolle hos Iceland Foods. Iceland Foods' hjemmeside har en side, der er kritisk over for Grimseys periode med kontrol.
Efter at Baugur kollapsede i 2009, overtog de islandske banker Landsbanki og Glitnir en ejerandel på 77 % i firmaet. I 2012 blev andelen købt af et konsortium inklusive Malcolm Walker og Graham Kirkham.
Efter Walkers tilbagevenden til virksomheden reducerede Iceland Foods arbejdsstyrken på Deeside-hovedkontoret med 500, hvor omkring 300 job blev flyttet som følge af flytning af et distributionslager til Warrington.
I 2019 åbnede Iceland Foods 45 nye butikker i Storbritannien (inklusive 31 større butikker under The Food Warehouse's navn), men havde også lukket otte, hvilket øgede antallet af britiske butikker til 942. Virksomheden har en strategisk alliance med The Range, hvor Icelands madtilbud er blevet introduceret til ni af bolig- og haveforhandlerens butikker. I 2019 udvidede det også sine lagersteder og tilføjede fem regionale distributionscentre med flere temperaturer i Livingston, Warrington, Deeside, Enfield og Swindon.
Kontroverser
Uenighed om varemærket "Iceland"
Iceland Foods Ltd er blevet anklaget af Islands regering for at have deltaget i misbrug ved at anvende landets navn som varemærke og for at "chikanere islandske virksomheder og endda det islandske turistråd" ved at anlægge retssager mod islandske virksomheder, der bruger navnet på deres land i deres handelsnavne. I november 2016 indgav den islandske regering en juridisk indsigelse til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) for at få virksomhedens varemærke kendt ugyldigt "på grundlag af, at udtrykket "Iceland" er usædvanligt bredt og tvetydigt i definitionen, hvilket ofte gør landets firmaer ude af stand til at beskrive deres produkter som islandske". The Iceland Magazine bemærkede, at:Iceland Foods blev grundlagt i 1970, men erhvervede først den europæiske varemærkeregistrering "Iceland" i 2005. Ifølge sagaerne blev Island oprettet i 874. Det er en fornærmelse mod sund fornuft at fastholde, at supermarkedskæden har et stærkere krav på varemærket end landet. I april 2019 ugyldiggjorde EUIPO Iceland-varemærket.
Outlets
Der var 11 forretninger i Tjekkiet, drevet af ICL Czech, indtil de lukkede i 2022.
Referencer
Detailvirksomheder fra Storbritannien |
1111318 | https://da.wikipedia.org/wiki/2%20Dumme%20Hunde | 2 Dumme Hunde | 2 Dumme Hunde er en Amerikansk Tegnefilmserie der er skabt og designet af Donovan Cook, og produceret af Hanna-Barbera Studios. Showet der blev vist på Cartoon Network handler om de 2 unavngivet hunde der bliver kaldt "Den Lille hund" og "Den Store Hund" som fik deres stemmer af henholdsvis Brad Garrett og Mark Schiff.
Showet er blevet beskrevet som "Hanna-Barberas svar på Ren og Stimpy", et hitshow, der havde premiere to år tidligere i 1991 på Nickelodeon. Ligesom Ren & Stimpy er Dogs-karaktererne ikke særlig intelligente. Showet er underlagt med jazzmusik, og komediestilen læner sig op af grov kropsudskillende humor. Adspurgt om sammenligningen var Hanna-Barbera CEO Fred Seibert ligeglad og sagde, at det var "som Pearl Jam bekymre sig om at blive sammenlignet med Nirvana. Ironisk nok blev Ren og Stimpy skaberen John Kricfalusi efter hans afskedigelse fra Nickelodeon krediteret for at have bidraget med "dårlig smag og gags til et par episoder af 2 dumme hunde.
Et backup-segment er Super Secret Secret Squirrel (en efterfølgerserie til Secret Squirrel).
Serien blev indstillet efter Sæson 2 på grund af faldende seertal og at tidligere præsident Ted Turner, negativt sammenlignede serien med The Ren & Stimpy Show
Karakterer
Den Store hund (Brad Garrett) Er en stor grå Old English Sheepdog med en lilla næse. Han er meget stærk og siger ikke ret meget. Når han endelig snakker handler det om mad. Han har nogle gange vist sig at være klogere end den lille hund.
Den lille hund (Mark Schiff), er en lille, lysebrun gravhund, der er er meget mere energisk og hyperaktiv end den store hund. Den Lille Hund er meget bange for katte, og hver gang (som regel når den samme kat) dukker op, så er det den Store Hund, der skræmmer den væk.´
Katten er en lille uskyldig kat, som Den Lille Hund er meget bange for, på trods af at den er ufarlig. Katten er ikke bange for den store hund medmindre at han gør. Gøen fra den store hund for katten til at stivne af skræk
Mr. Holllywood (Brian Cummings) er en stor mand, der er både arrogant og højrøstet, og som kan lide at påpege andres fejl. Han har forskellige jobs i hver optræden, heriblandt lærer, landmand, casino manager, Noah og dyrehandler. Når han påpeger andres fejl, vil han først sige, "Hvor er det sødt." for derefter at råbe, "...MEN DET ER FORKERT!!!", normalt ledsaget af et bragende tågehorn.
Cubby (Rob Paulsen) er en tyk mand med bumser i hovedet, briller, lyst hår og blå læber. I de episoder, han optræder, arbejder han Med forskellige job, som Mr. Hollywood.
Kenny Fowler (Jarrett Lennon) er en lille tynd knægt med nørdede briller, som ofte bliver jaget rundt af Buzz der ofte resultere i at han falder
Buzz Er skolens bølle der altid er efter Kenny. Hver gang Kenny falder eller laver fejl udtaler Buzz "Sikke et Fjols"
Buffy Ziegenhagen (Tawni Tamietti) er en pige i Kennys klasse som Kenny er forelsket i. Buffy er også hemmelig forelsket i Kenny
Red (Candi Milo) er en lille, sagtmodig lille pige, som hundene nogle gange støder på i skoven. Når hun taler, råber hun et ord (nogle gange to) i sætningen meget højt sammenlignet med det stille tonefald, hun normalt har. I et forsøg på at besøge sin bedstemor ender hun i problemer på grund af sit dårlige syn og hundenes dumhed.
Danske Stemmer
Lille Hund - Donald Andersen
Store Hund - Peter Aude
Eksterne links
Animerede tv-serier fra USA
Amerikanske tv-serier fra 1990'erne
Tv-programmer fra Cartoon Network |
1111320 | https://da.wikipedia.org/wiki/Marko%20Livaja | Marko Livaja | Marko Livaja (født 26. august 1993) er en kroatisk fodboldspiller, der spiller for HNK Hajduk Split.
Den 31. oktober 2022 blev Livaja udtaget til Kroatiens sidste 26-mand store trup til VM i fodbold 2022 i Qatar.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Kroatien
Angribere (fodbold)
Personer fra Split
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022 |
1111323 | https://da.wikipedia.org/wiki/Markiplier | Markiplier | Mark Edward Fischbach (født 28. Juni, 1989), bedre kendt som Markiplier, er en amerikansk Youtuber. Fischbach blev født Honolulu, Hawaii, men flyttede senere til Cincinnati, Ohio hvor han begyndte sin karriere. Siden da er han flyttet til Los Angeles, Californien hvor han bor på nuværende tidspunkt.
I december 2022 har hans kanal over 19,2 milliarder visninger og 34 millioner abonnenter
Youtube karriere
Historie
Tidlige år (2012-2014)
Fischbach oprettede sin kanal 6. marts 2012, under navnet "Markiplier" og lagde sin første video op 4. april 2012. Originalt ville Fischbach lave Sketchkomedie hvor han ville spille alle karaktererne. Dette led til navnet "Markiplier", en blanding af ordene Mark og Multiplier (Dansk: multiplikator). Fischbachs første serie var en playthrough af spillet Amnesia. Efter at have spillet samtlige andre spil, så som Penumbra og Dead Space, bannede YouTube hans AdSense konto. Dette resulteret i at Fischbach lavede en ny konto den 26. Maj 2012, MarkiplierGAME.
Youtubere |
1111324 | https://da.wikipedia.org/wiki/CrankGameplays | CrankGameplays | Ethan Mark Nestor-Darling (født 24. oktober 1996), bedre kendt online som CrankGameplays, er en amerikansk YouTuber og en af Markipliers tidligere redaktører. Han optræder ofte på Marks kanal, ligesom mange af Marks andre bekendte. Han er også meget bekendt for at være en af værterne af det nu nedlagte Unus Annus.
Historie
Fødsel og opvækst
Nestor blev født i Cape Elizabeth, Maine, USA den 24. oktober 1996 til forældrene Mark Nestor og Annie Darling. Han brugte det mest af sin barndom på at optage videoer med venner, gå til gymnastik eller lære improviseret komedie. Nestor oprettede sin første kanal den 29. august 2012 ved navnet "CrankGamePlays" med sin ven, Andrew Harrington og lagde sin første video op det næste dag.
Tidlige YouTube år (2012-2015)
Nestor og Harringtons første video var en LetsPlay af spillet Happy Wheels. Harrington forlod kanalen senere i 2013. Nestor blev ved med at lave forskellige LetsPlays af mange forskellige spil. I 2013 lavede han en ny kanal ved navn "Cranky Vlogs" hvor han lavede videoer om hans liv væk fra computerskærmen. I 2014 mødte han Mark "Markiplier" Fischbach, han udførte en baglæns salto foran Fischbach og mange af hans fans. Han udførte det samme stunt i 2015, efter dette blev han kendt som "Salto fyren" blandt Fischbachs fans. Senere på året flyttede Nestor til en ny kanal på grund af at mange af hans fans var inaktive. Den nye kanal fik navnet "CrankGameplays". Nestor dimitterede fra Cape Elizabeth High School samme år.
Unus Annus
Den 15. November 2019 oprettede Nestor og Fischbach en ny kanal ved navn "Unus Annus" ("Et år" på latin). Idéen bag kanalen var, at de ville lægge en video op, en gang om dagen, i et helt år og når det år var gået, ville de slette kanalen samt alle videoerne. Indholdet på kanalen varieret meget fra indholdet på deres respektive kanaler. Den ene dag kunne de kun spise løg i en hel dag og den anden kunne de lave mad med sexlegetøj i stedet for køkkenudstyr. De holdt deres løfte, og kanalen blev slettet ved midnat (PST) den 14. November 2020. |