id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 7
302k
|
|---|---|---|---|
275 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xingu | Xingu | Xingu har flere betydninger:
Xingu, Brasilien – et indianerreservat i Brasilien
Xingu (flod) – en biflod til Amazonfloden |
276 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xinjiang | Xinjiang | Xinjiang (Uyghur: شىنجاڭ (Shinjang), kinesisk: 新疆, pinyin: Xīnjiāng, Wade-Giles: Hsin1-chiang1), fulde navn Autonom Region Xinjiang Uyghur (Uyghur: شىنجاڭ ئۇيغۇر ئاپتونوم رايونى (Shinjang Uyghur Aptonom Rayoni), simplificeret kinesisk: 新疆维吾尔自治区, traditionel kinesisk: 新疆維吾爾自治區, pinyin: Xīnjiāng Wéiwú'ěr Zìzhìqū) er en autonom region i Folkerepublikken Kina. Området kendes også under betegnelsen Østturkistan. Xinjiang grænser op til Autonom Region Tibet i syd og Qinghai- og Gansu-provinserne i sydøst. Det grænser også op til Mongoliet i øst, Rusland i nord og Kasakhstan, Kirgisistan, Tajikistan, Afghanistan og indisk- og pakistansk-kontrollerede områder af Kashmir i vest. Xinjiang inkluderer det meste af området Aksai Chin, en region som Indien gør krav på som en del af Jammu og Kashmir.
Provinsen er hjemsted for flere tyrkisk etniske grupper blandt andet uighur. Størstedelen af Kinas ca. 20 millioner muslimer bor i Xinjiang.
Administrative enheder
Xinjiang er inddelt i 18 enheder på præfekturniveau (2 bypræfekturer, 4 byer på subpræfekturniveau, 7 præfekturer og 5 autonome præfekturer). Det autonome præfektur Illi har jurisdiktion over to andre præfekturer, Altay (阿勒泰地区) og Tacheng (塔城地区). Et større område mod syd, Aksai Chin, er under kinesisk kontrol, men anses af Indien som okkuperet område som de gør krav på som en del af Kashmir.
Disse 18 enheder er inddelt i 99 enheder på amtsniveau (11 distrikter, 20 by-amter, 62 amter og 6 autonome amter.
Disse er igen inddelt i 1.009 enheder på kommuneniveau (299 bykommuner (towns), 582 kommuner (townships), 43 etniske kommuner (ethnic townships), 145 subdistrikter og 10 offentlige distriktskontorer).
Myndigheder
Den regionale leder i Kinas kommunistiske parti er Chen Quanguo. Formanden i regionens statsapparat er Shohrat Zakir, pr. 2021.
Se også
Centralasiatisk Selskab
Eksterne henvisninger
Uyghur Homeland, Chinese Frontier: The Xinjiang Work Forum and Centrally Led Development. A Report by the Uyghur Human Rights Project (UNPO 2012)
Gardner Bovingdon: "Autonomy in Xinjiang: Han Nationalist Imperatives and Uyghur Discontent" (East-West Center Washington: Policy Studies 11, 2004 ; )
Li Danhui: "Comrades Plus Brothers: Sino-Soviet Border Relations in the 1950s" (Parallel History Project on NATO and the Warsaw Pact. The Cold War History of Sino-Soviet Relations June 2005)
Arienne M. Dwyer: "The Xinjiang Conflict: Uyghur Identity, Language Policy, and Political Discourse" (East-West Center Washington: Policy Studies 15, 2005 ; )
James Millward: "Violent Separatism in Xinjiang: A Critical Assessment" (East-West Center Washington: Policy Studies 6, 2004 ; )
Stanley Toops: "Demographics and Development in Xinjiang since 1949" (East-West Center Washington Working Papers no. 1, may 2004, s. 31-38)
Nabijan Tursun: "The Formation of Modern Uyghur Historiography and Competing Perspectives toward Uyghur History" (China and Eurasia Forum Quarterly, Volume 6, No. 3, 2008; s. 87-100)
David D. Wang: "The USSR and the Establishment of the Eastern Turkestan Republic in Xinjiang" (Jindaishi yanjiusuo jikan 25 (June 1996); s. 337-278)
David Wang: "East Turkestan Movement in Xinjiang" (Journal of Chinese Political Science)
Provinser i Kina |
277 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xiphophorus | Xiphophorus | Xiphophorus er slægtsnavn for en mellemamerikansk fiskeslægt af ungefødende tandkarper, blandt andet platy og sværddrager.
Tandkarper |
278 | https://da.wikipedia.org/wiki/Tibet | Tibet | Tibet (tidligere stavet Thibet; tibetansk: , Bodjul eller Bod, udtales pö på Lhasa-dialekt; kinesisk: 西藏 eller 藏区, pinyin: Xīzàng eller Zàngqū) er en region i Kina, beboet af det tibetanske folk. Grundet områdets gennemsnitlige højde over havet på 4.900 meter kaldes landet ofte for "verdens tag".
Denne artikel indeholder store afsnit, der er kopieret fra Salmonsens Konversationsleksikon. Disse afsnit kan være forældede.
Grænser
Tibet begrænses af Bhutan, Nepal, Indien, samt de kinesiske provinser Xinjiang, Gansu og Sichuan. Areal i 1925 1.912.000 km² med omkring 1.650.000 indbyggere. Tibet er jordens største højland og dannes af en stor mængde mere eller mindre parallelle bjergkæder med mellemliggende højsletter og dale. Sydgrænsen dannes af Himalayas hovedkæde, der som en mægtig bjergmur løber fra nordvest til sydøst og bærer flere af jordens højeste bjerge: Mount Everest (8840 m) og Gosai Tan (8020 m). Nord for hovedkæden følger en længdedal, der dels afvandes af bifloder til Ganges, som gennembryder hovedkæden, dels indeholder søer uden afløb. Derpå følger en parallelkæde, hvis passer ligger i en højde af 4500–5000 m og mod nord begrænses af Brahmaputra-dalen, hvis bund ligger 3–4000 m over havet. Nord for Brahmaputra-dalen ligger et system af parallelle kæder, der har samme retning som Himalaya og af Sven Hedin kaldtes Transhimalaya. Dette system synes at være den østlige fortsættelse af Karakoram, som fra Kashmir strækker sig mod sydøst ned i Tibet. Transhimalaya har toppe på 6–7000 m, medens passene i reglen ligger i en højde af 5000 m. Længere mod nord følger et stort antal kæder, der stryger omtrent fra vest til øst og hører til Kunlun-systemet. En af de mægtigste af disse kæder er Dangla. Mod nordvest afbrydes Kunlun-kæderne af en brudlinje, nord for hvilken Østturkestan har sænket sig. Brudranden, der nord fra tager sig ud som en mægtig bjergkæde, kaldes Altyn-Tag. Øst på bøjer Kunlun-Kæderne mod syd og går over i det bagindiske bjergsystem. Bjergtoppe på 7–8000 m er hyppige overalt i Tibet, passene ligger 4500–5500 m over havet.
Klima
Klimaet er yderlig kontinentalt med meget stor forskel på sommer og vinter. Landets store højde gør dog, at såvel vinterens som sommerens temperaturer er meget lave. For sommeren fandt Rockhill i en højde af 4600 m en middeltemperatur af 7°. For vinteren kan middeltemperaturen antages at være c. ÷ 25°—÷20°. Altså en sommervarme som i Sydgrønland, en vinterkulde som i Nordgrønland. Imidlertid er sommeren i Tibet meget forskellig fra den grønlandske derved, at luften er uhyre tør, himlen oftest skyfri og temperatursvingningerne uhyre store. Midt om sommeren indtræffer ofte frost og snestorme, medens temperaturen andre dage kan stige til 20°-28°. På Tsaidam-plateauet i det nordøstlige Tibet, som kun er 2700–3000 m højt, fandt Koslov ÷ 13° i middeltemperatur for januar, 17° for august. I Lhasa, i en dal i det sydlige Tibet, 3540 m over havet, fandtes et enkelt år 19,5° i middeltemperatur for august, 16,7° for september. Temperatursvingningerne er meget store. I september forekom således nattefrost, medens varmen en anden dag steg til 31,7°. I det nordlige og centrale Tibet er nedbøren meget ringe og luften meget tør. I Tsaidam fandt Koslov, at luftens fugtighed om sommeren var 45 %, om efteråret 39 %, om vinteren 56 %, om foråret 36 %. Fugtighedens stigning om sommeren skyldes udløbere af den kinesiske sommermonsun, hvormed stemmer, at hovedmassen af den sparsomme nedbør falder i maj—juli. Årets samlede nedbør (10,8 cm) faldt på 44 dage, hvoraf 12 med sne. Det sydlige, vestlige og østlige Tibet er nogenlunde rigt på nedbør. Mod øst danner Dangla-kæden klimagrænsen. Mens de fugtige søndenvinde om sommeren overøser dens sydskråning med regn, hagl og sne, er nordskråningen meget tør. Klimaforskellen udøver en betydelig indflydelse på landets overfladeformer. I den del af Tibet, der er nogenlunde rig på nedbør, løber vandrige floder, der stadig uddyber længdedalene mellem foldekæderne. Mod vest flyder Indus og dens bifloder, den sydlige del af landet afvandes af Brahmaputra, den østlige del af Salwen, Mekong, Jangtsekiang og Hoangho. Særlig mod øst, hvor regnmængden er ret betydelig, styrter floderne frem gennem dybe kløfter, på begge sider omgivne af de granklædte skråninger af de mægtige, over 7000 m høje bjergkæder, fra hvis hvide rygge gletsjerne hænger ned. Blandt disse kæder kan nævnes Gangri mellem Brahmaputra og Salwen. Et ganske andet udseende har den centrale og nordlige Del af Tibet, hvor nedbøren er højst ubetydelig. Floderne er vandfattige og når kun til den nærmeste lavning i Terrænnet, hvor der dannes en saltsø. Denne del af Tibet er overordentlig rig på søer. Da fordampningen fra deres overflade er større end nedbør og tilløb, tager de stadig af i omfang.
Landskab
Næsten alle søer er omgivne af højereliggende strandlinjer, der viser søernes højere vandstand i fortiden. Manglen på større vandløb betinger de forholdsvis jævne terrænformer i denne del af landet. Bjergene er som begravede i de grusmasser, der er opståede ved klippernes vejrsmuldring. Hvad, der skrider ned eller blæser ned i foldedalene, bliver liggende, da der ikke er rindende vand nok til at føre det bort. Følgen heraf bliver, at dalene efterhånden opfyldes, mellem kæderne dannes flade højsletter, på hvilke de vandfattige bække langsomt sniger sig fremad. Højsletterne ligger i reglen kun få hundrede m under passene, i reglen 4–5000 m over havet. Kun i det nordøstlige Tibet findes en lavere højslette Tsaidam, kun 2700 m over havet. De største saltsøer er Tengri Nor (4630 m over havet), Dangra Jum (4500 m), Chargut Cho, Ike Namur Nor, Kuku Nor (3260 m). Snegrænsen ligger i Tibet meget højt. På samme kæde ligger den altid lavest på sydsiden. Derimod viser der sig den mærkværdighed, at snegrænsen ligger lavere på de sydlige kæder end på de nordlige. Dette skyldes snemængdens stærke aftagen mod nord. I det nordlige Tibet er en ringere sommervarme i stand til at bortsmelte hele vinterens snelag på grund af dettes ringe mægtighed. På sydsiden af Himalayas hovedkæde ligger snegrænsen ved en højde af 4900 m, på sydsiden af den nordlige parallelkæde ved 5700 m, i det centrale Tibet ved 5900–6000 m. Bjergenes store højde muliggør dog store firnmasser og mægtige gletsjere.
Plantevækst
Plantevæksten er på højsletterne fattig og steppeagtig. Den dannes væsentlig af græs (Kobresia tibetica), løg (Allium scenescens), astragalus og rabarber. I de dybere dale i Syd-Tibet optræder forskellige buske og småtræer (Hippophaes, Tamarix), kun de dybt nedskårne dale i det østlige Tibet har skov af gran og birk.
Dyreliv
Dyreverdenen er forholdsvis rig. På højstepperne tumler sig hjorder af yakokser, antiloper (Tetraceros quadricornis, Pantholaps Hodgsonii) og vildæsler (Equus hemionus), mens uhyre masser af gnavere finder deres føde i steppens løgvækster. På bjergene findes moskusokser og vilde får. Gribbe, ravne, snefinker og steppehøns hører til de almindeligste fugle.
Befolkning
Størstedelen af befolkningen er etniske tibetanere (bhot, bodpa). I Tibets selvstændige periode var hankinesere og manchu'er bortvist, men i dag er der et han-kinesisk mindretal, foruden at et meget stort antal han-kinesere tilbringer nogle år i Tibet på arbejdskontrakt, men uden fast bosættelse. Tibet er så højtliggende, at de fleste mennesker fra lavlandet har svært ved at tilpasse sig. Uden for Tibet er der tibetanske mindretal i Bhutan, Sikkim, Nepal og Kashmir. I dag er der undervisningspligt og de fleste kan læse og skrive, men en stor del af befolkningen lever stadig i telte som nomader med hjorde af yak-okser og får. Med den forøgede befolkning og levealder er der risiko for overgræsning med erosion til følge. I de sydlige og østlige Dale er befolkningen fastboende og driver agerbrug (byg) ved siden af kvægavlen. En stor del etniske tibetanere bor uden for det egentlige Tibet. I det tibetanske imperiums storhedstid herskede den tibetanske konge langt mod øst over både Qinghai og Gansu og i dag findes der i disse provinser højtliggende områder, der overvejende er befolket med tibetanere.
Religion
I Tibet var buddhismen dominerende og magten udøvedes af de store klostre. Under kulturrevolutionen blev religion bekæmpet og mange klostre ødelagt. Siden den kinesiske "opening up" er religion igen blevet en anerkendt samfundsfaktor og mange store klostre er genopbyggede og trives. Dog ofte med et regeringsfastsat antal af munke . I Byen Lhasa residerede Dalai Lama, indtil den fjortende Dalai Lama - og andre religiøse overhoveder såsom Karmapa'en - flygtede eller emigrerede til Indien i 1959. Siden har omtrent 150.000 tibetanere slået sig ned i udlandet og udgør en diaspora ledet af en eksilregering, der er tæt knyttet til Dalai Lama. Landet var forhen fuldt af klostre og munke og den tibetanske form for buddhisme har drevet ceremonitjenesten til dens yderste grænse. Kendt var brugen af bedemaskiner.
Landsdele
Tibet var under selvstændigheden (1911-1950) opdelt i 6 provinser:
Monjul, mod vest, omfatter den tibetanske del af Indus’ strømområde; Hovedstad er Gartok.
Dokthol omkring Brahmaputras udspring; Hovedstad er Tadam.
Tsang (Chang) øst for Dokthol. I hovedstaden Shigatse residerede i selvstændighedstiden Bogdo Lama.
Ju eller Wei længere mod øst med hovedstaden Lhassa.
Kham, i selvstændighedstiden den bedst befolkede del af landet med hovedstaden Tsiamdo ved det øvre Løb af Mekong.
Provinsen Kuku Nor, der omfatter hele den nordøstlige del af Tibet, stod under selvstændighedstiden direkte under en kinesisk guvernør, der residerede i Sining i provinsen Kansu. En stor del af indbyggerne i denne provins var (og er) kinesere.
En del af det østlige Tibet med delvis kinesisk befolkning var tidligere indlemmet i provinsen Szetshwan, men forenedes 1908 med dele af det østlige Tibet til en ny kinesisk provins: Hsikan.
Historie
Efter overleveringen skal Tibets gamle konger stamme fra slægten Sakja, til hvilken Buddha hørte.
I 7. århundrede e.Kr. indførtes buddhismen under kong Srongtsan Gampo, der udvidede riget med flere provinser, flyttede residensen til Lhasa og indledte venskabelige forbindelser med Kina. Under Cri Srongdetsan i 8. århundrede stod Tibet på højden af sin magt.
Under Ralpatshan (806—842) udbrød en revolution på grund af misfornøjelse med kongens begunstigelse af gejstligheden. Kongen blev myrdet, og under de derefter opståede uroligheder løsrev flere provinser sig og dannede selvstændige småriger.
Dalai-Lama og de mongolske khaner
Tibets første storhedstid indtrådte 1240, da den tibetanske lærer Sakya Panditast blev Djengis Khans sønnesøn Godens åndelige lærer og derved startede en forbindelse mellem tibetanske buddhistiske lamaer og mongolske khaner i et lærer-åndelig patron forhold. Til gengæld for den åndelige vejledning skulle den verdslige leder støtte (om fornødent med militær magt) sin lærer og dennes "orden". Det var et personligt, ikke et statsligt, mellemværende. Da Kublai Khan erobrede Kina og etablerede Yuan-dynastiet 1279, udgjorde Tibet et autonomt område i det mongolske kejserdømme. Men allerede et par årtier inden Yuan-dynastiets fald, da mongolernes magt svækkedes, formåede Tibet 1349 at frigøre sig fra imperiet, og landet blev i stedet for af Sakya-"ordenen" nu regeret af verdslige tibetanske konger. Under Ming-dynastiet, der i Kina fulgte efter Yuan-dynastiet, var der ingen forbindelse af betydning mellem de to lande.
Tibet og Manchuriet under Qing-vældet
1642 gik magten – med hjælp fra den mongolske Gusri khan – fra kongen til den af dalai-lama ledede Gelug-"orden", og den 5. dalai-lama blev Tibets faktiske regent. På samme tid (1639) tilknyttedes dalai-lama som lærer-patron for Manchuriets herskere. 1644 erobrede manchu'erne Kina og oprettede deres Qing-dynasti. Lærer-patron forholdet mellem Qing-kejserne og dalai-lamaer fortsatte, og undertiden lod manchu'erne deres hære rykke ind i Tibet efter dalai-lamas anmodning for at tilbagekaste ydre fjender eller bringe borgerkrige til afslutning. Manchu'erne politiske magt i Tibet var dog altid forholdsvis beskeden.
Fra 1720 blev Tibet beroende af Qing-dynastiet og hørte administrativt under vicekongen i Sichuan. Qing-myndigheden repræsenteredes af tre kejserlige, for en 3-årig periode udnævntes en statholder (amban), som forestod de udenlandske og militære anliggender, mens ansvaret for de civile og de religiøse spørgsmål var overdraget til den tibetanske regering.
Under Qing-dynastiet var Tibet længe lukket land for udlændinge, som regelmæssigt blev udvist af landet. Blandt de, som det lykkedes at komme ind i landet, var den katolske missionær Évariste Régis Huc, som opholdt sig i landet i 1846 sammen med en missionærkollega.
Tibet under engelsk pres
1903–1904 invaderedes Tibet af en britisk militærekspedition ledet af Francis Younghusband med 3.000 soldater og 7.000 bærere, sherpaer, som nåede Lhasa efter hårde kampe. Fra britisk side begrundedes denne invasion med behovet for at komme Rusland i forkøbet, idet dette land angiveligt ville annektera Tibet. Da ekspeditionskorpset nåede Lhasa, var den trettende Dalai lama flygtet til Mongoliet. I en tid fandtes der kun udenlandske rådgivere i Tibet udpegede af den britiske regering, som virkede for, at Tibet begunstigede britiske interesser. Under visse perioder indtil 1913 kan man ifølge visse kilder anse Tibet som et britiskt protektorat. Efter den kortvarige britiske militære ekspedition i Tibet blev der dog indgået en aftale mellem Qing, Storbritannien og Rusland om, at Tibet tilhørte Kina.
Det britiske ekspeditionskorps måtte trække sig tilbage i september 1904 da vinteren stod for døren. Qing-hoffet i Peking nægtede imidlertid at acceptere en for briterne yderst gunstig aftale, der ville give dem ret til kontrol over telekommunikationer og mineralrettigheder med videre, hvilken briterne med våbentrusler havde gennemtvunget i Lhasa.
I en aftale mellem Kina og Storbritannien 1906 lovede Storbritannien at afstå fra at annektere tibetansk territorium eller blande sig i administrationen af Tibet. Dermed anerkendte Storbritannien også, at den aftale, som var blevet undertegnet i Lhasa 1904, ikke var gyldig. Det følgende år anerkendte Storbritannien Kinas overhøjhed (ordret suzerain rights) i Tibet i en aftale med Rusland.
Da Sven Hedin i 1909 kom tilbage fra sin 3-årige ekspedition i Tibet, beskrev han situationen som at:
"För närvarande befinner sig Tibet i den kinesiska regeringens krampaktiga händer."... "Dala i Lama befinner sig likaledes i händerna på regeringen i Peking"... "Kinas regering fruktar mongolerna och hakar sig fast vid Dalai Lama".."För närvarande råder lugn i Tibet. Ingen som helst jäsning är märkbar"
Xinhai-revolutionen 1911–12 tvang enkekejserinden Longyu at afstå fra regeringsmagten i sin mindreårige søns navn, den 8-årige kejser Puyi, og Republikken Kina dannedes. Den nye regering under Yuan Shi-kai hævdede, at Republikken Kina havde overtaget den afsatte kejsers og hans regerings overhøjhed i Tibet, men på grund af Kinas indre splittelse formåede Peking ikke at udøve nogen politisk magt i Tibet og landet blev i praksis selvstændigt 1913.
Det selvstændige Tibet 1913-1951
1910 opsagde 13. dalai-lama lærer-patron forholdet til Qing-kejserne, idet manchu-hære havde trængt ind i Tibet uden dalai-lamas samtykke. Året efter faldt Qing-dynastiet i Kina (og afløstes af Republikken Kina). Tibetanerne havde held til at tvinge fremmede hærstyrker ud af landet, og den 14. februar 1913 erklærede den 13. dalai-lama Tibet selvstændigt rige. 1918 tilbagedrev tibetanerne et kinesisk angreb, og 1920 blev underskrevet en fredsslutning med Kina. Dalai Lama blev landets politiske leder, men Tibet var ikke en nation i moderne forstand. De udstedte pengesedler anvendtes, ifølge Alexandra David-Néel, kun i Lhassa området, mens indiske rupeer havde kurs i det øvrige Tibet. Udenfor klostrene fandtes hverken politi, veje eller myndighed. I selvstændighedsperioden lykkedes det kun at få bygget en enkelt moderne bro over en flod i nærheden af Lhassa. Der fandtes ikke biler, toge, el-værker eller et nationalt postvæsen. I klostrene fandtes belæste munke, læger og en handelsstand. Regeringen i Lhassa bestod af fem ministre. 1933 døde den 13. Dalai lama, og 1940 bragtes den 14. Dalai Lama til Lhassa.
I mellemkrigstiden tilhørte Tibet ikke Folkeforbundet, idet man foretrak at føre en neutral og isolationistisk udenrigspolitik og i stedet udvikle gode tosidede forbindelser til nabolande. Med hensyn til den teknologiske udvikling, så stagnerede Tibet i perioden, skønt en enkelt fremtrædende minister, Tsarong Dazang Dramdul, var tilhænger af en modernisering, som den Japan havde gennemgået. Under Den anden Verdenskrig var den tibetanske elite splittet. Kredsen omkring den nuværende Dalai Lama havde amerikansk-venlige elementer, mens hans forgænger i perioder var japansk-orienteret. Kredsen omkring Panchen Lama var kinesisk orienteret.
Under Folkerepublikken fra 1950
Tibet blev i 1950 lagt ind under Folkerepublikken Kina hvilket næsten alle lande i verden har anerkendt. I 1959 flygtede Dalai Lama med et følge til Indien. Kulturrevolutionen var en frygtelig katastrofe for Tibet og medførte ødelæggelser af klostrene, hungersnød og folketab. Lhassa er i dag provinshovedstad for den Autonome region Tibet. Byen har udviklet sig og rummer industrikvarterer, banegård, lufthavn… Tibet er blevet tættere befolket, har fået veje, jernbaner og en moderne administration. Næsten alle vestlige medier er dog stadig overbeviste om at tibetanerne er imod den kinesiske indflydelse, men Dalai Lama og hans eksilregering er holdt op med at kræve Tibets politiske uafhængighed. I dag går kravet blot på et "virkeligt selvstyre". Der er i dag (2020) en balance imellem udvandring og indvandring og en del indiske tibetanere vender tilbage til Tibet.
Kampen for Tibets frihed
Grupper der støtter et frit Tibet:
- Støttekomiteen for Tibet
-Studerende For et Frit Tibet -Danmark
Noter
Litteratur
Melvyn Goldstein: The Snow Lion and the Dragon: China, Tibet, and the Dalai lama; University of California Press, Berkeley 1997;
Sven Hedin: Transhimalaya. Upptäckter och Äfventyr i Tibet. 1. og 2. Del. Albert Bonniers Forlag, Stockholm 1909.
Fosco Maraini: Det hemmelige Tibet; Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck, Kjøbenhavn 1953.
Eksterne henvisninger
Danske
Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave, Bind XXIII (København 1927), s. 432-434: opslag Tibet
"Sneløven". Tidsskrift udgivet af Støttekomiteen for Tibet. Indeholder mange værdifulde artikler om Tibets historie og nutidige forhold
Anders H. Andersen: "Baggrund: Østtibets historie og politiske status"
Anne Burchardi: "Kongtruls fem samlinger. En oversigt" (Fund og Forskning, Bind 40; 2001)
P. Gjellerup: "Tibet" (anmeldelse af: L. A. Waddell: Lhasa and its Mysteries; London 1905, i: Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
P. Gjellerup: "Tre Aar i Tibet" (anmeldelse af: Ekai Kavaguchi 1909: Three Years in Tibet; i: Geografisk Tidsskrift, Bind 21; 1911)
O. Olufsen: "Tibet og Spørgsmaalet Lhasa" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903)
O. Olufsen: "Tibet" (Geografisk Tidsskrift, Bind 18; 1905)
O. Olufsen (anmeldelse af: Western Tibet and the british Borderland; London 1906, i: Geografisk Tidsskrift, Bind 18; 1905)
H. R. H. Prince Peter of Greece and Denmark: "Books from Tibet" (Fund og Forskning, Bind 2; 1955)
V. Petersen: "En dansk Rejsende i Asien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 39; 1936)
J. Prip-Møller: (anmeldelse af: Ferdinand D. Lessing: Yung Ho Kung. Iconography of the lamaist cathedral in Peking with notes on lamaist mythology and cult; Stockholm 1942, i: Geografisk Tidsskrift, Bind 45; 1942)
Halfdan Siiger: "Dancing Pilgrims from Tibet. From the 3rd. Danish Expedition to Central Asia" (Geografisk Tidsskrift, Bind 51; 1951)
Alfred Schönebeck: "Tibetansk Medicin" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)
Alfred Schönebeck: "Lamavældet i Centralasien" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
Internationale
Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 16, sp. 254ff; opslag: Tibet
Nordisk Familjebok, Uggleupplagan (1919); bind 28, sp. 1247ff; opslag: Tibet
History (Glossary)
The Kingdom of Gu-ge, Western Tibet
Important Dates
Tibetan Calendar
Forhenværende statssamfund i mellemkrigstiden
Teokratier |
281 | https://da.wikipedia.org/wiki/XP | XP | XP kan henvise til flere artikler
Kristus – de græske bogstaver Chi (Χ) og rho (Ρ) blev anvendt som forkortelse for Χριστός (Khristos) i oldkirken. Khristos blev på latin til Christus. Se også Kristne symboler.
exprès payé – telegrafisk forkortelse for ekspresudbringning betalt
Extreme Programming – Agile softwareudviklingsmetode
Windows XP – styresystem
Erfaringspoints i rollespil kaldes ofte ved det engelske navn og forkortelse, XP for Experience Points. |
284 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylem | Xylem | Xylem (af græsk xylon = "ved" eller "brænde"), på dansk: vedvæv, er den væsentligste bestanddel af veddet i et træ. Xylem er karvæv, som står for transporten af opløste stoffer og vand fra rødder til blade. Xylemet er opbygget af døde celler, der kan opdeles i to grupper: trakeider og kar. De danner tilsammen tynde, men solide rør, og som hos sikarrene, er der huller i begge ender af cellerne. Xylem findes i alt træstof og i det unge levende ved, der også kaldes splintved, danner cellerne lange åbne kæder, de såkaldte kar. Inde i det døde kerneved er cellerne derimod fyldt op med vedstof, især lignin.
Vedkar transporter vand og alle de 17 nødvendige næringsstoffer som skal være opløst for at rødderne kan optage dem gennem jorden, hvilket sker ved hjælp af osmose fordi der er større saltindhold i rødderne, hvilket får det til at trænge ind i rødderne. Vandets videre forløb op i planten sker ved at der opbygges et undertryk som sker ved fordampning fra planten, og så løber der nyt vand til. Vedkarrene er også større end sikarrene, fordi der skal bruges mere vand end der bliver produceret sukker, fordi der fordamper en masse vand fra planten.
Note
Litteratur
Melvin T. Tyree og Martin H. Zimmermann: Xylem Structure and the Ascent of Sap, 2. udg., 2003, .
Eksterne links
Bioweb: Xylem
Biologi |
285 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylen | Xylen | Xylen er en kulbrinte, der også kaldes dimethylbenzen eller xylol. Xylen forekommer i tre isomere former, ortho-, meta- og para-xylen. Anvendes som organisk opløsningsmiddel.
Zeolitten ZSM-5 har høj selektivitet mod p-xylen, og bruges industrielt til fremstilling af stoffet.
Xylen er en ren klar væske med en stærk, sød, karakteristisk lugt.
I dagligdagen bliver xylen brugt som fortynding af rust- og træbeskyttelse.
Smeltepunktet for xylen ligger mellem -47,87 og 13,26 grader Celsius.
Den største producent af xylen ligger i Singapore
Opløsningsmidler
Aromatiske forbindelser |
286 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylitol | Xylitol | Xylitol (1,2,3,4,5-pentan pentaol) er en sukkeralkohol, der bliver brugt som sukkererstatning i f.eks. tyggegummi og fødevarer for diabetikere. Xylitol forekommer naturligt i fiberholdige grønsager og frugt, samt i veddet i forskellige træer som f.eks. birk. Det produceres også i den menneskelige organisme under det normale stofskifte (op til 15 gram daglig fra andre fødemidler). Xylitol kan fremstilles kunstigt ved kemisk behandling af xylose (træsukker).
Xylitol er et sødt smagende, hvidt og næsten lugtfrit, krystallinsk pulver, der er let opløseligt i vand, men meget tungt opløseligt i ethanol.
Som tilsætningsstof har xylitol E-nr. 967. Det hører under de sødestoffer, som hovedsageligt bliver brugt i industrien, hvor det bruges i stedet for sukker. Xylitol adskiller sig fra de egentlige kunstige/syntetiske sødestoffer ved at være nært beslægtet med sukker i kemisk henseende. Produktet indeholder 2,4 kalorier pr. gram.
Vær opmærksom på at xylitol er dødeligt giftigt for hunde.
https://www.msdvetmanual.com/toxicology/food-hazards/xylitol
Sukkeralkoholer
Sødemidler |
288 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylofon | Xylofon | En xylofon er et slagtøjsinstrument af ukendt oprindelse.
Xylofon er antagelig opstået i Afrika. I vestlig musik ses det ældste vidnesbyrd om dets musikalske anvendelse først i 1511. Xylofonen er et slaginstrumentet. Den består af træstykker (taster) i forskellig størrelse, der ligger over nogle rør, kaldet resonansrørene. Når man anslår tasterne vibrerer luften i rørene, og der frembringes en lyd.
Navnet xylofon stammer fra de græske ord ξύλον—xylon, "træ" + φωνή—phōnē, "lyd, stemme" og betyder “træ-lyd”.
Man anslår xylofonen med enten træ- eller gummikøller. Disse findes i forskellige hårdhed og størrelse.
Xylofonen er et solistinstruent, som dog også nogle gange også bruges i orkestre.
Der findes forskellige træsorter, som man laver xylofoner af. Den billigste er padouk, som også er meget billig. En dyrere træsort med meget bedre klang og fylde i lyden er rosentræ som især bruges til "gode" solist- og orkesterxylofoner. Padouk bruges mest til bilige "øvexylofoner", som man ofte har i folkeskolens musiktimer.
Xylofonen strækker sig typisk over 3½ oktaver, men kan fås helt op til 5. Marimbaer stækker sig som standard over 4-5 oktaver.
Vibrafonen er på størrelse med en xylofon. På marimbaen er rørene typisk meget større end på xylofonen, og de er nogle gange også bukkede for neden, i den laveste oktav.
Marimbaen er en større og mere kompliceret form for xylofon. Der findes også vibrafoner, der har stave af metal og en dæmperpedal, som bruges til at fjerne klangen der hænger meget længe i en vibrafon.
Marimbaen og vibrafonen anslås med filtkøller. Vibrafonen kan dog også anslås med hårde gummikøller.
En anden variant af xylofonen har erstattet stavene med glas, der indeholder forskellige mængder af vand. Glassene anslås så med en blød kølle, hvorved der fremkommer toner, og man kan spille musik.
Referencer
Musikinstrumenter |
290 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylograf | Xylograf | En xylograf er en person der udfører xylografi (træsnit af endetræ).
Den mest kendte danske xylograf var Frederik Hendriksen (1847-1938), grundlægger af F. Hendriksens xylografiske atelier (1870), ugebladet Ude og Hjemme (1877) samt Forening for Boghåndværk (1888).
Andre kendte danske xylografer var Axel Kittendorff (1821-1868) og Hans Peter Hansen (1829-1899).
Stillingsbetegnelser
Grafikere |
291 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylografi | Xylografi | Xylografi er en højtryksteknik, formentlig opfundet af Thomas Bewick (1753-1828).
Teknikken blev anvendt i 1800-tallets finere bogillustrationer. Teknikken bygger på samme princip som træsnittet, men i stedet for længdetræ anvendes stokke af endetræ af en hård træsort (som buksbom eller kristtorn). Hermed opnås et finere resultat end med træsnit. Teknikken blev meget anvendt i Illustreret Tidende.
Grafik |
296 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylometer | Xylometer | Xylometer er græsk for et apparat til bestemmelse af træs vægtfylde eller rumfang. Træstykkerne anbringes i et kar, fyldt med vand, og den fortrængte mængde vand måles eller vejes.
Kilder og henvisninger
Klassisk mekanik |
297 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xylose | Xylose | Xylose (fra græsk) eller træsukker, C5H10O5, er et carbonhydrat, der udvindes fra træ og strå.
Pentose med smeltepunkt 144 grader. Fremstilles ved hydrolyse af gummi.
Materialer
Sukker |
298 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xinomavro | Xinomavro | Xinomavro er en rødvinsdrue, der dyrkes i det nordlige Grækenland. Navnet betyder "syrlig sort".
Druesorter |
299 | https://da.wikipedia.org/wiki/Xystos | Xystos | Græsk for overdækket søjlegang i oldtidens græske gymnasier. Blev brugt til fægtning, gymnastik med mere.
Korsgang i et kloster.
Antikkens græske arkitektur |
300 | https://da.wikipedia.org/wiki/Y | Y | Y, y er det 25. bogstav i det danske alfabet og i det latinske alfabet.
Det danske y er en usædvanlig lyd i verdensmålestok. Men på grund af den engelske måde at stave j på, bliver der stadig flere y'er i verden.
Derudover bruges bogstavet Y, y hyppigt når personer skal søge på YouTube. Det der sker er at folk er for hurtige til at trykke enter, så de søger på bogstavet i stedet for at komme ind på YouTube.
Andre betydninger
Tegnet Y har mange betydninger.
Kemisk symbol for grundstoffet Yttrium.
Y (Somme) – en fransk kommune
Y er forkortelsen for SI-præfikset yotta.
VIN-kode for modelår 2000
Referencer
Eksterne henvisninger
Latinske bogstaver |
302 | https://da.wikipedia.org/wiki/Z | Z | Z, z er det 26. bogstav i det danske alfabet og det 26. bogstav i det latinske alfabet.
Andre betydninger
Tegnet Z har mange anvendelser:
I middelalderen betegnelse for romertallet 2.000.
Matematisk betegnelse for en ubekendt størrelse ("z").
Z er forkortelsen for SI-præfikset zetta.
Matematisk betegnelse for talmængden af heltal ("Z").
Rumlig koordinat for højde i 3-dimensionale systemer (x-akse, y-akse og z-akse).
Betegnelse for modelbane i målestok 1:220.
Partibogstav for Fremskridtspartiet.
Symbolet for atomnummer ("Z").
Z-boson
Romanen Z af Vassilis Vassilikos var baseret på mordet på det græske parlamentsmedlem Grigoris Lambrakis i 1963, samt drabsefterforskningen, der førte helt til tops indenfor græsk politi og regering. Bogen var forbudt i Grækenland under militærjuntaen. Senere blev den filmatiseret af Costa-Gavras med stjerner som Yves Montand og Irene Papas, og vandt i 1969 Oscar som bedste fremmedsproglige film. Mordet på Lambrakis var en skelsættende begivenhed i moderne græsk historie, og bogstavet z blev hans symbol, da det på græsk læses som zei, der også betyder "han lever". Bogstavet z var derfor blandt de mange ting, der blev forbudt af den græske militærjunta.
Russiske militærkøretøjer under Ruslands invasion af Ukraine 2022 har påmalet et "Z", måske for at undgå egenbeskydning. Russere og serbere, der støtter invasionen af Ukraine, anvender et "Z", på trods at det ikke findes i det kyrilliske alfabet.
Islandsk sprog
I islandsk blev z fjernet i 1973, bortset fra i avisen Morgunblaðið. Oprindeligt var z et vigtigt bogstav i islandsk, da selve ordet "islandsk" blev bøjet med z (islenzk), men Altinget besluttede sig alligevel for at afskaffe bogstavet. Det førte til den længste debat i Alltinget nogensinde. Den varede næsten hele natten, men i dag findes z på islandsk kun i ordet pizzu.
Henvisninger
Eksterne henvisninger
Latinske bogstaver |
303 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zabrze | Zabrze | Zabrze ( fra 1915 til 1945, ) er en by i det sydlige Polen med indbyggere. Zabrze ligger i voivodskabet Schlesien i det Øvreschlesiske Industriområde, beliggende omkring floderne Kłodnica (tysk Klodnitz) og Bytomka (tysk Beuthener Wasser).
I Zabrze er der mange historiske bygninger i byens centrum, størstedelen fra århundredeskiftet.
Sport :
Zabrzes sportsklubber:
Górnik Zabrze
Gwarek Zabrze
Walka Zabrze
Piast Pawłów
Stal Zabrze
Sparta Zabrze
Gazobudowa Zabrze
Media :
Fjernsyn:
TV Zabrze
Aviser:
Dziennik Zachodni Tygodnik miejski
Głos Zabrza i Rudy Śląskiej
Nowiny Zabrzańskie
Gazeta Miejska Gliwice Zabrze
Personer fra Zabrze
Tomasz Bandrowski - fodboldspiller
Jerzy Gorgoń - fodboldspiller
Fritz Laband - fodboldspiller
Jan Riesenkampf - digter og forfatter
Czesław Śpiewa - sanger og komponist
Kristian Zimerman - klassiske pianist og dirigent. Vinderen af IX International Piano Competition. Frederic Chopin.
Horst Eckert alias Janosch - forfatter
Venskabsbyer
Zabrze er venskabsby med følgende:
Referencer
Eksterne henvisninger
Zabrzes officielle hjemmeside
Byer i Polen |
304 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zagreb | Zagreb | Zagreb () (gammelt tysk: Agram) er hovedstad og den største by i Kroatien. Zagreb er det kulturelle, videnskabelige, økonomiske og administrative centrum for landet. Byen havde pr. 2007 801.554 indbyggere (1.151.000 med forstæder). Byen ligger mellem de sydlige skråninger af Medvednica-bjergene og på begge bredder af Savafloden i en højde af omtrent 122 m over havets overflade.
Historie
Zagrebs historie kan dateres tilbage til 1094, da den ungarske Kong Ladislaus grundlagde et kloster. Sammen med bispesædet udvikledes bebyggelsen Kaptol nord for katedralen, og ligeledes udvikledes den befæstede bebyggelse Gradec på en bakke nær ved. I dag udgør sidstnævnte Zagrebs øvre by (Gornji Grad) og er en af de bedst bevarede bycentre i Kroatien. Begge bebyggelser kom under angreb fra tatarerne i 1242. Som et tegn på påskønnelse for at have tilbudt ham et sikkert opholdssted fra tatarerne gav den kroatiske og ungarske Kong Bela IV Gradec med en Gylden tyr, der gav indbyggerne undtagelse fra amtsstyre og autonomi, såvel som dets eget juridiske system. Ifølge legenden efterlod Bela en kanon med den betingelse, at den skulle affyres hver dag, så den ikke rustede. Siden 1. januar 1877 er kanonen blevet affyret fra Lotrščak-tårnet på Grič for at markere middagstid.
17. og 18. århundrede
Det var ikke før det 17. århundrede og Nikola Frankopan, at Zagreb blev valgt som sæde for de kroatiske vicekonger i 1621. På invitation fra det kroatiske parlament kom jesuitterne til Zagreb og byggede den første skole, St. Catherines kirke og kloster. I 1669 grundlagde de Zagreb universitet, hvor der i starten blev undervist i filosofi, teologi og jura.
I løbet af det 17. og 18. århundrede blev Zagreb svært beskadiget af ild og pesten. I 1776 blev det kongelige råd (regering) flyttet fra Varaždin til Zagreb, og under Joseph II's styre blev Zagreb hovedkvarter for Varaždin og Karlovac militære hovedkommando.
19. til begyndelsen af det 20. århundrede
I det 19. århundrede var Zagreb centrum for den Kroatiske Nationale genopståelse og så en rejsning af vigtige kulturelle og historiske institutioner.
Den første jernbanelinje, der forbandt Zagreb med Zidani Most og Sisak, åbnede i 1862, og i 1863 fik Zagreb et gasværk. Zagreb vandværk åbnede i 1878, og den første hestetrukne sporvogn blev taget i brug i 1891. Bygningen af jernbanelinjen gjorde det muligt for de ældste forstæder at smelte sammen med Donji Grad, karakteriseret af et regulært kvadratmønster der er fremherskende i centraleuropæiske byer. Denne bygningskerne huser mange vigtige bygninger, monumenter og parker og ligeledes en mængde museer, teatre og biografer. Et kraftværk blev rejst i 1907, og udviklingen blomstrede i 1880–1914 efter jordskælvet i byen, da Zagreb fik det karakteristiske design den har i dag.
Den første halvdel af det 20. århundrede var vidne til en stor ekspansion af Zagreb. Før 1. verdenskrig udvidedes byen, og kvarterer som Stara Peščenica mod øst og Črnomerec mod vest blev rejst. Efter krigen opstod arbejderkvarterer mellem jernbanen og Savafloden, mens bygningen af beboelseskvarterer på bakkerne på de sydlige skråninger af Medvednica blev færdiggjort mellem de to verdenskrige.
I 1920'erne voksede befolkningen i Zagreb med 70 procent — den største befolkningsstigning i Zagrebs historie. I 1926 begyndte den første radiostation at sende ud af Zagreb, og i 1947 blev Zagreb Fair åbnet.
Nyeste historie
Området mellem jernbanen og Sava-floden var vidne til et byggeboom efter anden verdenskrig. Efter midt 1950'erne begyndte bebyggelsen af nye boligområder syd for floden, der resulterede i, at området Novi Zagreb (Ny Zagreb) blev dannet. Byen ekspanderede ligeledes mod vest og indlemmede Dubrava, Podsused, Jarun, Blato og andre bebyggelser.
Godsjernbanestationen og den internationale lufthavn Pleso blev bygget syd for floden. Det største industrielle område (Žitnjak) ligger mod øst.
I 1987 var Zagreb vært for Universiaden.
I 1991 blev byen hovedstad i landet, efter Jugoslavien gik i opløsning. Under den Kroatiske frihedskrig (1991-1995) var byen vidne til en smule kamp omkring JNA-barakkerne, men byen undgik større ødelæggelser. I maj 1995 blev byen ramt af serbiske raketter under Zagreb raketangrebet, der dræbte syv civile.
Urbaniserede linjer forbinder Zagreb med centrene i de omliggende bebyggelser Sesvete, Zaprešić, Samobor, Dugo Selo og Velika Gorica. Sesvete er tættest på at blive en del af konurbationen.
Geografi
Klima
Klimaet i Zagreb er kontinentalt, med fire adskilte årstider. Somrene er varme og tørre og vintrene er kolde. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er omkring 1 °C og om sommeren omkring 20 °C. Især i slutningen af maj kan temperaturen blive høj med temperaturer over 30 °C. Sne er almindeligt i vintermånederne fra december til marts, og regn og tåge er almindeligt om efteråret (oktober til december). Den højeste registrerede temperatur var 41 °C i juli 2007 og august 1983, og den laveste var -27 °C i januar 1985.
Politik
Kultur
Byen har et universitet, ærkebispesæde og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere været samling for kultur.
Scenekunst
Der er omkring 20 permanente eller sæsonvise teatre og scener. Det Kroatiske Nationalteater i Zagreb blev bygget i 1895 og åbnet af kejser Franz Joseph I. Det mest kendte koncerthus hedder "Vatroslav Lisinski" efter den kroatiske komponist og blev åbnet i 1973.
Animafest, Verdensfestivalen for Animerede Film, finder sted i lige år, og Music Bienniale, den internationale festival for avantgarde musik, i ulige år. Den årlige ZagrebDox dokumentarfilmfestival afholdes også i byen. Zagreb Philharmoniske Festival og blomsterudstillingen Floraart (slutningen af maj eller begyndelsen af juni), Old-timer Rally er årlige events. Om sommeren bliver der afholdt forestillinger og koncerter både ude og inde. Scenen Opatovina er vært for Zagreb Histrionic Summer teaterevents.
Zagreb er også vært for Zagrebfest, den ældste kroatiske popmusikfestival, så vel som flere traditionelle internationale sportevents og turneringer. Byen Zagrebs Dag den 16. november fejres hvert år med særlige festligheder, især på Jarun-søen nær den sydvestlige del af byen.
Uddannelse og videnskab
Den højeste videnskabelige instans i Kroatien er Kroatiske Akademi for Videnskab beliggende i Zagreb. Zagreb universitet (grundlagt den 23. september 1669) er en af de ældste universiteter i det østlige Centraleuropa. Fakulteterne ligger i forskellige dele af byen: Det til universitetet tilhørende Universitetsbibliotek Zagreb har siden 1995 ligget i en bydel uden for centrum. Kunstakademiet og musikakademiet i Zagreb er i international topklasse.
Andre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser er Sundhedshøjskolen, Faghøjskole for Socialvidenskab og et teknisk universitet.
Demografi
Zagreb er den største by i Kroatien og den eneste by, hvor folketallet i metropolen overskrider en million. De fleste lever i den egentlige by. Der bor 1.088.841 personer i metropolområdet, der inkluderer de mindre byer Samobor, Velika Gorica og Zaprešić. Den officielle folketælling fra 2001 talte 779.145 beboere. I 2006 var det antal ifølge regeringsestimater vokset til omkring 784.900. Størstedelen af indbyggerne er kroater, der udgør 91,9 % af byens folketal (2001 folketælling). Den samme folketælling talte 40.066 beboere, der tilhørte en etnisk minoritet. Sådanne etsniske minoriter tæller bl.a. 18.811 serbere (2,41 %), 6204 bosniakker (0,80 %), 4030 muslimer (0,52 %), 3389 albanere (0,43 %), 3225 slovenere (0,41 %), 1946 romaer (0,25 %) sammen med andre mindre grupper.
Økonomi
De vigtigste industrier i Zagreb er: produktion af elektriske maskiner og apparater, kemisk industri, farmaceutisk industri, tekstiler og fødevarer forarbejdning. Zagreb er et internationalt handels og forretningscenter og en af transportkrydsene for central og østeuropa.
Byen Zagreb har det højeste nominelle BNP per indbygger i Kroatien ($ 14.480, sammenlignet med det kroatiske gennemsnit på 8.024 (2004)).
Pr. april 2008 er den gennemsnitlige nettoløn i Zagreb 6.017 kuna, omkring $1.292 (kroatisk gennemsnit er 5.036 kuna, omkring $1.081). I 2006 var den gennemsnitlige arbejdsløshed i Zagreb omkring 8,6%.
34% af selskaberne i Kroatien har hovedkontor i Zagreb, og 38,4% af den kroatiske arbejdsstyke arbejder i Zagreb, inklusiv næsten alle banker, forsyningsselskaber og offentlige transport selskaber.
Selskaber i Zagreb skaber 52% af den totale omsætning og 60% af den totale profit i Kroatien i 2006 samt 37% af Kroatiens eksport.
Infrastruktur
Transport
Offentlig transport i Zagreb er organiseret i to lag: den indre del af byen er primært dækket af sporvogne, og de ydre er forbundet med busser. Det offentlige transportselskab, ZET (Zagrebački električni tramvaj, Zagreb elektriske sporveje), driver sporvogne, alle indre buslinjer og de fleste af linjerne i forstæderne og er støttet af byrådet.
Kabelbanen (uspinjača) i den historiske del af byen er en turistattraktion. Taxier er tilstede med priser, der er lidt højere end i andre byer i regionen.
Fra 1992 har statsbaneoperatøren HŽ (Hrvatske željeznice, Kroatiske jernbaner) udviklet et netværk af underjordiske tog i metropolregionen Zagreb.
Sporvognsnetværk
Zagreb har et omfattende sporvognsnetværk med 15 linjer om dagen og 4 linjer om natten, der dækker det meste af den indre og mellemste del af byen. De første vogne blev indsat den 5. september 1891 og har været i drift siden. Sporvognen kører som regel med en hastighed af 25–50 km/t, men sænkes en del i myldretiden. Netværket er unikt ved at det for det meste kører ved kantstenen.
Et ambitiøst program der skal udskifte de gamle sporvogne med nye, er ved at blive udviklet. Navngivet "TMK 2200", er der blevet leveret 70 vogne i perioden 2005–2007 og der er blevet bestilt yderligere 70.
Underjordisk jernbanenetværk
Det underjordiske jernbanenetværk, der dækker de indre dele af byen og de inderste forstæder, blev i 2005 forøget til 15-minutters drift. Ruterne er primært i en øst-vestlig retning og mod syd. Dette har forøget pendling betydeligt.
En ny forbindelse til den nærliggende by Samobor er blevet annonceret, og bygningen forventes sat i gang i 2009. Denne forbindelse vil være normalspor og vil kunne forbindes med det normale kroatiske jernbanenet (den tidligere smalsporslinje blev lukket i 1970'erne).
Venskabsbyer
Zagreb er venskabsby til følgende byer:
Mainz, Tyskland (1967)
St. Petersburg, Rusland (1968)
Tromsø, Norge (1971)
Kyoto, Japan (1972)
Kraków, Polen (1975)
Lissabon, Portugal (1977)
Pittsburgh, USA (1980)
Shanghai, Kina (1980)
Bologna, Italien (1984)
Budapest, Ungarn (1994)
Wien, Østrig (1994)
Sarajevo, Bosnien og Hercegovina (2001)
Ljubljana, Slovenien (2001)
Podgorica, Montenegro (2006)
Fodnoter
Eksterne henvisninger
Officielt websted
Byer i Kroatien |
305 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zambo | Zambo | Zambo (fra spansk Zambo "en hjulbenet person"), er en forældet og ofte nedsættende benævnelse for individer af blandet herkomst. Oprindeligt betegnede udtrykket afkommet af en sort person og en indianer, men blev i bl.a. Danmark også betegnelsen for en afkom efter sorte og mulatter.
Udtrykket var benyttet af det spanske koloniimperium og indgik i det spanske casta-system, der blev benyttet til raceinddeling af koloniernes indbyggere.
I USA blev betegnelsen Sambo benyttet.
Se også
Mestiz
Noter
Spanske ord og vendinger
Etniske stereotyper
Menneskerace |
306 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zar | Zar | En zar eller tsar () er en gammel monark titel, der kan sammenlignes med en konge eller kejser. Ordet er som kejser afledt af det romerske navn Cæsar. Titlen er ikke i officiel brug længere, men har været anvendt historisk i tre lande:
Zar-Rusland fra 1546 til 1721 (uofficielt blev titlen ofte brugt blandt den russiske befolkning og udlandet til 1917, hvor den sidste russiske zar Nikolaj 2. af Rusland blev afsat under den russiske revolution). Peter den Store antog titlen 'imperator' () (kejser) i 1721, der blev de russiske monarkers officielle titel.
Bulgarien i 893-1014, 1085-1396 og 1908-1946. Se: Bulgarske zarer.
Zarriget Serbien fra 1346 til 1371.
Det kvindelige modstykke til en zar (kejserinde eller dronning) er på russisk og bulgarsk en zariza (царица) og kaldes på ikke-slaviske sprog almindeligvis en zarina eller tsarina. Der har været flere regerende zarinaer; den mest kendte er Katharina 2. af Rusland med tilnavnet den Store.
Referencer
Se også
Regenters titler
Ruslands historie
Bulgarien
Serbien
Kongelige titler
Monarker |
307 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zar-klokken | Zar-klokken | Zar-klokken er verdens største klokke, som står ved foden af Ivan Velikij-klokketårnet i Moskvas Kreml. Den blev støbt 1733-1735, vejer 200 tons, er 14,6 m høj med en største diameter på 6,6 m. Under en brand i 1737 faldt den ned fra en midlertidig ophængning. Da man hældte vand på den, for at køle den af, faldt et stykke på 11,5 ton af.
Kilde
Lexopen
Kreml og den Røde Plads i Moskva
Monumenter |
308 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zebaot | Zebaot | Zebaot er et ord fra den hebraiske bibel. Det kan oversættes som hærskarer.
I Rom.9,29 har de ældre oversættelser "den Herre Zebaoth"; i 1992 ændret til "Hærskarers Herre".
Bibelske udtryk |
309 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zebraer | Zebraer | Zebraer er en underslægt i hesteslægten blandt de uparrettåede hovdyr. De har karakteristiske hvide og sorte striber og lever i flokke på savanner i det centrale, sydlige og østlige Afrika. Zebraerne er kønsmodne efter 2½-3 år. Drægtighedsperioden varer omkring 12 måneder, hvorefter de får et enkelt føl med en vægt på ca. 30 kg. Føllet dier i ca. 1 år. De kan blive op til 25-30 år gamle. Zebraen er planteæder.
Arter
Der er tre zebraarter, og mindst otte underarter:
Grevys zebra (Equus grevyi)
Bjergzebra (Equus zebra)
Cape bjergzebra, Equus zebra
Hartmanns bjergzebra, Equus hartmannae
Almindelig zebra eller Steppezebra (Equus burchelli)
Quagga, Equus quagga quagga (Uddød)
Burchells zebra, Equus quagga burchellii
Grants zebra (Equus burchelli boehmi)
Selous' zebra, Equus quagga borensis
Chapmans zebra/Damara zebra (Equus burchelli antiquorum, Equus quagga chapmani)
Crawshay's Zebra, Equus quagga crawshayi
En krydsning mellem zebra og et andet dyr fra hesteslægten kaldes en zebroid. Steppezebraen kan ligesom hesten krydses med æslet. Her i Danmark blev der på Bornholm for år tilbage født en sådan krydsning. Mere almindeligt er krydsning mellem zebra og hest. Der findes hele flokke af sådanne vilde krydsninger i Sydafrika.
Udseende
Zebraer har karakteristiske mørke og lyse tværstriber. De har lange ører, opadstående manke og små hove. Hver art kendes på stribernes mønstre. Striberne er hvide på sort eller mørkebrun bund, hos føllene dog lys rødbrun. Steppezebraen kan bl.a. kendes på, at der er "skyggestriber" i de hvide striber. Zebraen vejer ca. 250 kg. Den måler 240 cm i længden og 125 cm i skulderhøjde (stangmål).
Adfærd
Zebraer er et flokdyr. De lever i småflokke på op til ca. 16 medlemmer, 1 hingst med hopper og deres føl. Når en hingst bliver kønsmoden, bliver den jaget ud af flokken af sin far. Hingste uden flok kan finde sammen i ungkarleflokke eller leve alene. Hingstene kan finde på at kidnappe hopper fra andre flokke, og unge hopper er mere tilbøjelige til at blive kidnappet end ældre hopper.
Hingstens opgave (ud over at stjæle hopper fra hinanden) er også at forsvare flokken mod løver og hyæner. Man har eksempler på, at et spark fra en zebra har slået en plettet hyæne ihjel. Men også zebraens bid kan være farligt. Hingsten har tydeligt kraftigere hals end hoppen med henblik på bedre at kunne slås mod de andre hingste.
Det er meget vanskeligt at træne en zebra til ridning eller til at trække en vogn, men der er eksempler på at det er gjort. I filmen Fartstriber blev der redet på en rigtig zebra.
Kilder og henvisninger
:wikispecies:Equus
Systema naturae 2000 (classification) Equus subg. Hippotigris |
310 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zefyr | Zefyr | Zefyr (Ζέφυρος, Zephyros) er vestenvinden i den græske mytologi, forårsbebuder og den der modner kornet.
Iflg. Hesiod var hans forældre Eos og Aiolos, og hans brødre (også vinde) er Boreas, Notos og Euros.
Græske guder |
313 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zelot | Zelot | Zelot har flere betydninger:
Zelot - En tilhænger af en jødisk modstandsgruppe under den romerske besættelse (se Zeloter).
Zelot - Herfra i overført betydning om en nidkær forkæmper for troen.
Zelot - eller om en religiøs fanatiker.
Kilder/henvisninger
Lexopen |
317 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zenit | Zenit | Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren. Geometrisk: det punkt hvor himmelkuglen skæres af en linje fra Jordens centrum (eller hvilken planet/måne iagttageren står på) gennem iagttagerens position på jordoverfladen og videre ud i verdensrummet. Det modsatte punkt hedder nadir. En person der svæver i himmelrummet har dermed ingen zenit.
I forbindelse med rumfart anvendes begrebet zenit om den side på en genstand, f.eks. et fartøj eller en rumstation, som vender væk fra overfladen på den planet eller måne som genstanden er i kredsløb om (dvs. genstandens overside). Den modsatte side betegnes som nadir.
Se også
Verdenshjørne
Topologiske begreber i astronomi
Koordinatsystemer i astronomi |
318 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zeppeliner | Zeppeliner | Zeppeliner er betegnelsen for en klasse af styrbare kæmpeluftskibe konstrueret med en stiv ramme. Disse luftskibe er opkaldt efter konstruktøren Graf von Zeppelin.
Første Verdenskrig
I 1909 oprettede den kejserlige tyske hær Heeresluftschiffe-Abteilung med zeppelinere. De skulle bruges til rekognoscering over slagmarken. I 1912 oprettede den kejserlige tyske flåde Marineluftschiffe-Abteilung til maritim rekognoscering. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, havde Tyskland 20-25 operative zeppelinere. Under de indledende rekognosceringer på Vestfronten genemhullede de franske tropper tre zeppelinere, så de mistede bæregassen og lagde sig ned på jorden. Derefter blev de afløst af rekognosceringsbiplaner.
Fra januar 1915 begyndte zeppelinere fra hæren og flåden at terrorbombe Paris og London. Dette blev gjort om natten for at mindske tyskernes tab. De ustadige vinde i højden gjorde det besværligt at bombe disse byer, og præcisionen var dårlig. Modreaktionen var opstilling af luftværnskanoner og projektører. Franske Nieuport 11-jagerfly blev udrustet med otte Le Prieur-raketter og udnyttede zeppelinernes brandfarlige bæregas, brint. Britiske fly kastede bomber ovenpå zeppelinerne. Cirka 60 ud af 88 zeppelinere gik tabt under angrebene, især i 1916.
Hæren forsøgte også, at anvende zeppelinere til at bringe forsyninger og forstærkninger til de tyske tropper i Afrika, men efter 1917 overførte hæren alle sine zeppelinere til flåden. Flåden anvendte sine zeppelinere dygtigt til at skygge Ententemagternes konvojer og den britiske Home Fleet ved Scapa Flow. I 1919 bestemte Versaillestraktaten, at Tyskland ikke måtte have militære zeppelinere, og de overlevende blev udleveret til sejrherrerne som krigsskadeserstatning.
Efter første verdenskrig
LZ 129 Hindenburg var et tysk luftskib (Zeppeliner), der mod aftalen blev bygget i 1935.
USA ville ikke levere den inaktive luftart helium til Nazityskland.
Sammen med søsterskibet LZ 130 Graf Zeppelin var det det største luftfartøj på den tid.
Nazityskland fortsatte med hydrogen/brint. Det fik katastrofale følger.
LZ 129 Hindenburg forulykkede 6. maj 1937 i New Jersey i USA og afsluttede anvendelsen af brint som opdriftsmiddel i luftskibe.
Museer
Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder ved Tønder
Zeppelin Museum i Friedrichshafen (hjemby for Ferdinand von Zeppelin)
Albert-Sammt-Zeppelin-Museum i Niederstetten med udstilling over den sidste tyske luftskibkaptajn Albert Sammt
Aeronauticum in Nordholz – luftskibs- og marineflyvermuseum
Se også
Luftskibsbasen i Tønder
Luftfartens historie
Eksterne henvisninger
Zeppelin Luftschifftechnik – Airship Resources
Zeppelin NT
Luftskibe
Luftfartshistorie |
319 | https://da.wikipedia.org/wiki/0%20%28tal%29 | 0 (tal) | 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Nogle gange skrives nul som 0̷ (engelsk :en:slashed zero) eller ʘ (engelsk :en:dotted zero) for at undgå forveksling med bogstavet stort O eller lille o.
Definition som talværdi
Nul er størrelsen på den tomme mængde Ø.
Første anvendelse som talværdi
Begrebet nul som talværdi svarer i henhold til definitionen til størrelsen af den tomme mængde. Der er ingen tvivl om at mennesket siden tidernes morgen har kendt til begrebet tomt eller intet og at man tidligt har udviklet ord for dette begreb eller talværdi. Men en bevidst brug af begrebet som en tællelig værdi på linje med 1, 2 og 3 er sikkert først kommet meget senere.
Første anvendelse som ciffer i positionstalsystem
Brugen af begrebet nul som ciffer i et positionstalssystem fandtes i Babylon før år 1000 f.Kr. Talsystemet var dog baseret på grundtallet 60 og der blev ikke anvendt et tegn for nul men bare en tom plads.
Omkring år 36 f.Kr. havde mayaerne et positionstalsystem baseret på grundtallet 20 hvor de anvendte nul som ciffer. Talsystemet blev brugt i deres kalender.
Første anvendelse som talværdi i beregninger
De tidligste beregninger hvor talværdien nul indgår har man fundet i Indien og stammer fra omkring år 900 f.Kr.
Første anvendelse i tidsangivelser
Omkring år 36 f.Kr. havde mayaindianerne en kalender som var baseret på grundtallet 20. Dagene blev talt fra dag 0 til dag 19.
I Europa blev nul første gang brugt omkring år 525 af munken Dionysius Exiguus i Rom som tidsangivelse til at beskrive forskellen mellem månekalenderen og solkalenderen, som kan variere mellem 0 og 29 dage. Forskellen ændrer sig med 11 dage fra år til år og de første tre år blev forskellen beskrevet med de tre romertal: nulla, xi, xxii
Første anvendelse af 0 som symbol for nul
Omkring år 160 anvendte grækerne en cirkel med en vandret streg over som symbol for talværdien nul, men ikke for cifferet nul.
Omkring år 870 blev en cirkel anvendt som cifferet nul i titalssystemet på en væg i Chaturbhuja templet Gwalior i Indien.
Det er uklart hvornår den nuværende elliptiske form første gang blev anvendt.
Filosofiske overvejelser
Nogle af de græske filosoffer havde store problemer med begrebet nul: Hvis nul er det samme som intet, hvordan kan det så selv eksistere?
Inderen Brahmagupta gennemtænkte nul i et værk fra 628.
Det har været drøftet, om tallet er opstået på baggrund af den buddhistiske religions insisteren på en homøostatisk tilstand midt mellem ondt og godt, mørkt og lyst, koldt og varmt, negativt og positivt, at mangle og at eje, sygdom og sundhed osv.
Rækker og mængder
Nul (0) er det første i rækken af naturlige tal (hvis det hører til denne række – ellers er det det første tal i ). Nul indgår også i mange andre matematiske rækker og mængder.
Se også
Tal
Maya#Matematik
Arabiske talsystem
Bandet Nul
Absolut nulpunkt
ASCII-NUL
Referencer
Eksterne henvisninger
2005-07-11, Sciencedaily: African Grey Parrot Is First Bird To Comprehend Numerical Concept Akin To Zero
https://videnskab.dk/kultur-samfund/ar-0-eksisterer-ikke
Bestemte tal |
320 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zeta | Zeta | Zeta kan henvise til flere ting:
Zeta (Ζ ζ) er et bogstav i det græske alfabet. Se Zeta (bogstav).
I matematik: Riemanns zetafunktion.
Lancia Zeta er en bilmodel fra Lancia.
Zeta (fyrstedømme) |
321 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zeus | Zeus | Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden. Han bor på Olympen, Grækenlands højeste bjerg. Den oldgræske gud Zeus minder på mange områder om de indoeuropæiske guder Indra, Jupiter, Perkūnas, Perun, Thor og Odin. Hans romerske modstykke er guden Jupiter.
Zeus er den eneste græske gud, hvis navn går tilbage til indoeuropæisk, hvor man kan rekonstruere formen *Dyeus-ph2ter, jf. sanskrit Dyaus og latin Iuppiter. Beslægtet er også det nordiske gudenavn Tyr (*Tīwa-), selv om det er Thor (Þórr), der minder mest om den græsk-romerske Zeus/Jupiter.
Zeus er yngste barn af Kronos og Rhea, men kan også ses som deres ældste barn, fordi hans søskende først måtte befries fra Kronos' mave. I de fleste fortællinger er han gift med Hera, med hvem han har Ares, Hebe og Hefaistos. Ifølge Zeus-oraklet i Dodona var hans hustru Dione, som i Iliaden omtales som Afrodites mor. Zeus er en berygtet charmør, hvis erotiske eskapader har resulteret i mange børn af guddommelig såvel som dødelig herkomst, heriblandt Athene, Apollon, Artemis, Hermes, Persefone, Dionysos, Perseus, Herakles, Helena af Troja, Minos og muserne.
Zeus var som himlens alfader ansvarlig for at uddelegere de andre guders roller. Selv guder, som ikke er hans afkom, omtaler ham som "fader". Zeus' attributter er tordenkilen (lynkilen), ørnen, tyren og egen. Ud over de førnævnte indoeuropæiske guder, var ikonografien omkring Zeus-kulten stærkt inspireret af kulturene i oldtidens Nærorienten, heriblandt hans scepter. De græske kunstnere fremstillede ofte Zeus stående med en tordenkile i højre hånd eller siddende på sin trone.
Etymologi
Gudens navn i nominativ er Ζεύς (Zeús). Det bøjes på følgende måder: Vokativ: Ζεῦ (Zeû); akkusativ: Δία (Día); genitiv: Διός (Díos); dativ: Διί (Dií). Ifølge Diogenes Laertius stavede Ferekydes af Syros navnet Ζάς.
Zeus er den græske variant af *Diēus, som i den urindoeuropæiske religion var gud for dagshimlen. Hans navn staves også *Dyeus-ph2tēr ("Himmelfader"). Guden kendes under dette navn på både oldvedisk (Dyaus/Dyaus Pita) og latin (Iuppiter, afledt af det urindoeuropæiske vokativ *dyeu-ph2tēr).*Dyeu- betyder på urindoeuropæisk "at skinne", og i verbets mange afledninger finder man betydninger såsom "himmel", "sky" og "gud". Zeus er den eneste af de oldgræske guder, hvis navn har en så markant indoeuropæisk oprindelse.
Zeus' navn optræder første gang i de skriftlige kilder på mykensk som 𐀇𐀸 (di-we) og 𐀇𐀺 (di-wo), hvor det står skrevet med linear B.
I dialogen Kratylos påstår Platon, at Zeus' navn betyder "kilden til alt liv", men det underbygges ikke af den moderne sprogvidenskab.
Mytologi
Fødsel
Den gamle titankonge Kronos fik i alt seks børn med sin hustru og søster Rhea. De første fem var Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon. Kronos slugte dem alle, da Gaia og Uranos havde fortalt ham, at en af dem ville styrte ham og overtage hans trone, lige som han selv i sin tid havde gjort med Uranos.
Da Zeus skulle til at fødes, spurgte Rhea Gaia til råds og lavede en plan om at redde Zeus. Tiden var kommet til, at Kronos skulle have sin straf. Gaia førte Rhea til den græske ø Kreta, hvor hun fødte Zeus i al hemmelighed. I stedet for det nyfødte drengebarn, gav hun Kronos en sten svøbt i barselsklæder, som han slugte øjeblikkeligt.
Barndom
Der findes to fortællinger om Zeus' barndom:
Ifølge Hyginus' Fabulae voksede Zeus op hos en nymfe ved navn Amalthea. Fordi Kronos var herre over jorden, luften og havet, hang Rhea Zeus op i træ fra et reb, så Kronos ikke kunne se ham, fordi han på den måde befandt sig midt imellem farens herredømmer.
Ifølge Pseudo-Apollodoros' Bibliotheca blev Zeus opfostret af geden Amalthea i grotten Dikteon Antron (i dag Psychro-grotten) på Kreta. Kureterne, en kretisk krigergruppe, klappede, dansede og råbte i vilden sky for at overdøve Zeus' barnegråd.
Gudernes konge
Som voksen tvang Zeus sin far til at kaste stenen og sine søskende op i omvendt rækkefølge af den, de var blevet slugt i. Stenen, der siden blev kendt som Omfalos-stenen, blev placeret i Delfi ved Parnassos-bjerget som et guddommeligt tegn i de dødeliges verden. I nogle fortællinger gav titanen Metis Kronos et vomitiv, der tvang ham til at kaste børnene op. I andre historier skærer Zeus Kronos' mave op. Han befriede også Kronos' brødre, hekatoncheirerne og kykloperne, fra deres fængsel i Tartaros. I taknemmelighed gav kykloperne Zeus magt over tordenkilen, som var blevet gemt af Gaia.
Sammen med sine søskende, hekatoncheirerne og kykloperne, styrtede Zeus Kronos og titanerne i et kosmisk slag. De besejrede titaner blev herefter kastet ned i den mørke underverden Tartaros. Atlas blev som straf for at have kæmpet mod Zeus dømt til at bære himlen på sine skuldre.
Efter slaget delte Zeus verden sammen med sine brødre: Zeus fik himlen, Poseidon havet og Hades underverdenen. Den gamle jord Gaia kunne ingen af dem gøre krav på, men blev i stedet brødrenes fælleseje. Derfor er Poseidon "jordrysteren" (gud for jordskælv), mens Hades er de dødes gud.
Gaia foragtede den måde, som Zeus havde behandlet titanerne på, fordi de var hendes afkom. Kort tid efter sin tronbestigelse måtte Zeus derfor kæmpe mod Gaias andre børn, uhyrerne Tyfon og Echidna. Zeus besejrede Tyfon og begravede ham under vulkanen Etna på Sicilien, mens han skånede Echidna.
Zeus og Hera
Zeus er gift med sin søster Hera. Sammen har de børnene Ares, Hebe og Hefaistos, selvom Hera i nogle fortællinger undfanger disse guder på egen hånd. I nogle myter har de også døtrene Eileithyia, Eris, Enyo og Angelos. I Iliaden beskrives det, hvordan Zeus og Hera indledte et seksuelt forhold uden deres forældres vidende. Zeus er en kvindebedårer, som har udenomsægteskabelige relationer til både nymfer og mennesker. Mange oldgræske dynastier påstod, at de nedstammede fra en sådan forbindelse. Zeus har bl.a. børn med Leto, Demeter, Metis, Themis, Eurynome, Mnemosyne, Dione og Maia. Blandt hans dødelige elskere kan bl.a. Semele, Io, Europa og Leda nævnes, men også den unge kongesøn Ganymedes.
I de fleste fortællinger portrætteres Hera som en jaloux hustru, som hader Zeus' elskere og uægte børn. I en periode havde nymfen Echo ansvaret for at distrahere Hera med sine fantastiske fortællinger, men da Hera omsider opdagede bedraget, forbandede hun Echo til kun at kunne gentage andre folks ord.
Stamtræ
Elskere og børn
Guddommelige børn
Halvgudommelige og dødelige børn
Roller og tilnavne
Som Olympens hersker spillede Zeus en afgørende rolle i den oldgræske tro. Han var far til mange helte og indgik i de fleste heltekulter. Ud over at være gud for himmel og torden, var Zeus også grækernes vigtigste kulturelle symbol. Han var indbegrebet af græsk religion og arketypen på den græske gud.
Zeus havde mange kultiske tilnavne, der betonede forskellige aspekter af hans ubegrænsede autoritet:
Zeus Abrettenos: Zeus' tilnavn i Mysien.
Zeus Adados og Helioupolites: Hellenisering af den kanaanæiske gud Hadad og den assyriske gud Adad, som blev tilbedt ved solkulten i Heliopolis.
Zeus Agoraios: Zeus som agoraens beskytter og de uærlige handlendes dommer.
Zeus Aigiduchos eller Aigiochos: Zeus som bærer af det guddommelige skjold Ægide, der havde Medusas hoved i midten. Nogle mener dog, at navnet kommer af "ged" (αἴξ) og refererer til Zeus' plejemor, geden Amalthea.
Zeus Apemios: Zeus' som det ondes dommer.
Zeus Apomyios: Zeus som afvæbner af fluer.
Zeus Areios: Zeus som enten den "krigslignende" eller "forsonende".
Zeus Astrapios: "Lynbringeren", dvs. Zeus som vejrgud.
Zeus Bottiaius: Zeus' tilnavn i Antiokia.
Zeus Bouleus og Naos: Zeus' tilnavne ved Grækenlands ældste orakel i Dodona.
Zeus Brontios: "Tordenbringer", dvs. Zeus som vejrgud.
Zeus Diktaios: "Diktebjergenes herre", som i mykensk tid blev tilbedt på Kreta.
Zeus Georgos: "Bonden", dvs. Zeus som kornets og høstens gud, som blev tilbedt i Athen.
Zeus Horkios: Zeus som sandhedens beskytter. Løgnere blev i oldtidens Grækenland tvunget til at ofre votivgaver til Zeus, ofte i helligdommen ved Olympia.
Zeus Ithomatas: Zeus' tilnavn ved Ithomebjerget i Messenien.
Zeus Kasios: Hellenisering af den kanaanæiske bjerg- og tordengud Baalzephon, som blev tilbedt ved Kassiosbjerget på den syrisk-tyrkiske grænse.
Zeus Labrandos: Hellenisering af den hurritiske vejrgud Teshub, som blev tilbedt i Karien. Han blev ofte fremstillet med en dobbeltøkse.
Zeus Meilichios: Zeus' sammensmeltning med den arkaiske underverdensdaimon Meilichios, som især blev tilbedt i Athen.
Zeus Olympios: Zeus som gudernes konge og de panhellenske leges beskytter.
Zeus Panhellenios: "Alle grækeres Zeus", som blev tilbedt ved Aiakos-templet på Égina.
Zeus Tallaios: Zeus som solen, som blev tilbedt på Kreta
Zeus Xenios, Filoxenon eller Hospites: Zeus som beskytter af den oldgræske xenia og de ugæstfries dommer.
Zeus-kulten
Panhellenske kulter
Olympia var centrum for den panhellenske Zeus-kult, hvor troende fra hele Grækenland mødtes for at tilbede deres øverste gud. I deres kvadriennale festival indgik bl.a. de berømte sportslege. I Olympia fandtes også et alter til Zeus, der ikke var lavet af sten, men af aske samlet fra århundreders dyreofringer på stedet.
Der fandtes ikke en enstemmig praksis for tilbedelsen af Zeus i den græske verden, men visse ritualer og traditioner gik dog igen, bl.a. ofringen af et hvidt dyr på et hævet alter.
Zeus og fremmede guddomme
Zeus blev identificeret med den romerske gud Jupiter og i henhold til interpretatio graeca med adskillige lokale guddomme, heriblandt egypternes Amon og etruskernes Tinia. Zeus og Dionysos blev smeltet sammen i den synkretiske guddom Sabazios, som blev tilbedt af frygerne og thrakerne. Den seleukidiske kong Antiochos 4. rejste en statue af Zeus i det jødiske tempel i Jerusalem. Hellenske jøder refererede til denne statue som Baal Shamen ("Himlens herre").
Zeus og solen
Zeus blev ofte sammensmeltet med den græske solgud Helios, som enten symbolsk eller ganske direkte blev omtalt som Zeus' øje. Bl.a. Hesiod beskrev Zeus' øje som solen. Denne opfattelse havde sandsynligvis sine rødder i den urindoeuropæiske religion, hvor solen blev opfattet som *Dyeus-ph2tērs øje.
Solen spillede en afgørende rolle i kulten omkring den kretiske Zeus Tallaios. "Talos" var også navnet på den den lokale variant af Helios.
Zeus i Biblen
Zeus omtales to gange i Det Nye Testamente:
Apostlenes Gerninger 14,8: Indbyggerne i byen Lystra forveksler missionærerne Paulus og Barnabas med henholdsvis Hermes og Zeus, fordi de overværer Paulus' helbredelse af en syg mand. De forsøger endda at ofre gaver til de to rejsende. To inskriptioner fundet i 1909 nær Lystra bekræfter faktisk, at Zeus og Hermes blev tilbedt i denne tyrkiske by. En af inskriptionerne nævner "Zeus' præster", mens den anden både omtaler "den store Hermes" og "solguden Zeus".
Apostlenes Gerninger 28,11: Paulus sejler fra Alexandria på Malta til Rom i Italien på et skib, der "førte Tvillingernes mærke", dvs. Kastor og Pollux, Zeus' sønner.
Den apokryfe Anden Maakkabæerbog (6,1) omtaler kong Antiochos 4., som i et forsøg på at udrydde den jødiske kultur beordrer, at templet i Jerusalem skal besudles og opkaldes efter den olympiske gud Zeus.
Zeus i Iliaden
Homers Iliaden er et digt omhandlende Den trojanske krig og slaget om byen Troja. Zeus havde som gudernes konge den enevældige magt i oldtidens Grækenland, og dødelige såvel som udødelige var underlagt hans vilje. Zeus spiller derfor en afgørende rolle i Iliadens beretning om Den trojanske krig, bl.a. i følgende sange:
Sang 2: Gennem en profetisk drøm, som Zeus fremmaner i Agamemnon, er han delvis i stand til at kontrollere den mykenske konges videre færd.
Sang 4: Zeus lover Hera, at Troja vil falde.
Sang 7: Zeus og Poseidon ødelægger achaiernes fæstning.
Sang 8: Zeus forbyder de andre guder at bekrige hinanden. Han vender herefter tilbage til Idabjerget, hvor han genovervejer sin beslutning om at lade grækerne tabe krigen.
Sang 14: Hera forfører Zeus, så at hun kan hjælpe grækerne uden den distraherede tordenguds vidende.
Sang 15: Zeus vågner op og indser, at Poseidon har hjulpet grækerne.
Sang 16: Zeus begræder, at han ikke kan redde helten Sarpedon fra at dø, fordi det vil gå imod hans tidligere beslutninger.
Sang 17: Zeus begræder tabet af helten Hektor.
Sang 20: Zeus lader atter de andre guder blande sig i krigen.
Sang 24: Zeus beder sin sønnesøn Achilleus om at frigive Hektors lig, så at han kan få en værdig begravelse.
Referencer
Eksterne henvisninger
Græske guder |
324 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zink | Zink | Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Zn: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et svagt blåligt metal.
Egenskaber
Kemiske egenskaber
Zink er forholdsvis reaktivt: Det angribes af fugtig atmosfærisk luft og kan brænde med en intens grønlig flamme, som afgiver en "røg" af zinkoxid. Hvis røgen indåndes, kan man få en kortvarig, ubehagelig forgiftning kendt som støbefeber. Zink reagerer med såvel baser som syrer, også fortyndede syrer hvis metallet ikke er helt rent, samt med ikke-metaller. I kemiske forbindelser optræder zink altid med oxidationstrin +2.
Fysiske egenskaber
Ved temperaturer mellem 100 og 210 °C er zink duktilt nok til, at man kan hamre det i den facon, man ønsker, men over 210 grader bliver det skørt og knuses, hvis man forsøger at hamre på det.
Tekniske anvendelser
Zink indtager fjerdepladsen på en liste over de metaller, der fremstilles mest af, kun overgået af jern, aluminium og kobber: Det bruges til mønter, i elektriske batterier, til visse orgelpiber i nyere orgler samt til galvanisering, varmforzinkning og andre former for overfladebehandling af stål. Der er zink i de fleste multivitaminpiller, og talrige legeringer indeholder zink, f.eks. messing og nysølv.
Zinkoxid bruges som hvidt farvestof til maling og vandfarver og indgår i et antal håndkøbsmidler mod udtørret hud, solskoldning og udslæt. Zinkklorid bruges i deodoranter og som konserveringsmiddel til træ, og zinksulfid indgår i ikke-radioaktiv selvlysende maling.
Zink benyttes i opdræt af svin til afvænning af smågrisene.
Lodning af zink
Den mest almindelige samlingsmetode for runde rør udført i zink er blødlodning. Der anvendes loddekolber af kobber, som må være helt rene og have den rigtige form for at kunne udføre gode lodninger. Overhedede loddekolber tæres kraftigt, og såvel fortinningen på kolbens pen som loddetinnet på selve loddestedet oxideres, bl.a. af den grund bliver lodningen på zinkpladen grynet, endvidere vil en overhedet loddekolbe let kunne brænde hul i zinkpladen.
I byggeri
Zink bruges blikkenslagere i byggeriet som materiale til bl.a. tagrender, taginddækninger, skotrender og nedløb.
Ved tag- og facadebeklædning anvendes normalt falsede samlinger: stående dobbeltfals og enkelte eller dobbelt tværfals. Omkring vinduer bruges der runde hjørnefalse. Disse samlingsmetoder som alle er regntætte og ikke vandtætte ved overholdelse af normer for monteringen. Alle false må bruges ned til en vis hældnings grad og derefter skal der bruges false olie eller falsebånd.
Forekomst og udvinding
Zink indtager 23.-pladsen på en liste over de mest udbredte grundstoffer på Jorden og findes i form af en række mineraler, blandt andet sphalerit, smithsonit, hemimorphit og franklinit. I kommerciel sammenhæng udvindes det meste zink af sphalerit, der som "sidegevinst" også indeholder omking 10% jern. Zinkminer findes i alle egne af verden, men de største producenter er Australien, Canada, Kina, Peru og USA.
Udvindingen af det rene metalliske zink sker ved først at opkoncentrere zinksulfidet i sphalerit ved flotation og derefter resite det, så zinksulfidet omdannes til zinkoxid. Dette oxid behandles ad flere omgange i gradvist stærkere koncentreret svovlsyre, hvorved jern og diverse urenheder udskilles. Til sidst udvindes det rene metal af opløsningen ad elektrolytisk vej; zinket opsamles på katoden, som derefter kan bruges direkte til støbning eller legeres med aluminium.
Zink i biologien
Zink er et livsnødvendigt mineral for alle levende organismer: Af de hundrede tusinder forskellige slags proteiner, der findes i menneskets krop, indgår zink i cirka 3000 af dem, og man har identificeret over en halv snes celletyper i menneskekroppen, som udskiller zink, blandt andet i forhjernen, spytkirtlerne samt celler, der bidrager til vores immunforsvar. Zink fungerer også som aktivator for visse enzymer, der spiller en rolle for transporten af kuldioxid i blodet hos hvirveldyr, og i dannelsen af blade hos planter.
Undersøgelser tyder på, at et højt zinkindhold i den daglige kost gør én mindre modtagelig for influenza, og zink sammen med antioxidanter forsinker muligvis aldersrelateret makulardegeneration en smule.
Zink i maden
Zink findes især i østers, men også i de fleste animalske proteiner, bønner, nødder, korn og visse frø. Phytinsyre, som findes i blandt andet fuldkornsbrød og morgenmadsprodukter (samt de ovenfor nævnte fødevarer: bønner, nødder, korn og frø), hæmmer/forhindrer optagelsen af zink.
Mangelsymptomer
Mangel på zink viser sig blandt andet som hårtab, sår, diarré og på længere sigt død. Syn, smag og hørelse afhænger også af zink og påvirkes af mangel. Hjernens udvikling i fostre og i børn hæmmes af mangel på zink.
Symptomer på for meget zink
Selv om zink er livsvigtigt, kan man på den anden side også få for meget af det — især er frie zinkioner ekstremt giftige for planter, hvirvelløse dyr og fisk. I USA, hvor man siden 1982 har præget 1-cent-mønter af zink, er det ikke ualmindeligt at se hunde dø af zinkforgiftning efter at have slugt sådan en mønt. For stort indtag af zink kan hæmme optagelsen af andre mineraler i maden.
Historie
Metallisk zink er blevet fremstillet og anvendt i Indien så tidligt som 1300 år f.kr.: Charaka Samhita fra 300 f.kr. omtaler medicinske anvendelser af zink, og i Rasa Ratna Samuccaya fra omkring år 800 berettes om to forskellige zinkholdige mineraler, hvoraf ét er idéelt til udvinding af metal, og det andet kan bruges til medicinske formål. Legeringer med zink og andre metaller har været kendt lige så længe; i Israel har man fundet messinggenstande, der er dateret til mellem 1000 og 1400 år f.kr., og i Transsylvanien har man ligeledes fundet forhistoriske messinggenstande med et zinkindhold på op til 87%.
Omkring år 30 f.kr. fremstillede romerne messing ved at opvarme det zinkholdige mineral kalamin sammen med kobber: Zinkoxidet i kalaminen blev derved reduceret til metallisk zink, som blev fikseret i en legering sammen med kobberet og dannede messing, som kunne støbes eller hamres til den ønskede facon.
I den vestlige verden har man ligeledes kendt til zink i mange århundreder som et biprodukt ved udsmeltning af andre metaller. Her blev det dog betragtet som værdiløst og blot kasseret. Strabon omtaler det som pseudo-argos; "falsk sølv". Den engelske metallurg Libavius modtog i 1597 en sending af det første, rene zinkmetal, man havde set i den vestlige verden. Han omtalte det som "indisk bly" eller "Malabar-bly" — det moderne navn "zink" blev foreslået i 1516 af Philippus Paracelsus. Men Postlewayt's Universal Directory, der betragtes som en af de mest solide kilder til oplysninger om teknologiske landvindinger i Europa, omtaler ikke zink før 1751.
I 1738 tog William Champion patent på en proces til at udvinde rent zink af kalamin efter et besøg ved Zawar-zinkminen i Rajasthan. Hans første ansøgning blev afslået som et plagiat af en metode, der allerede var kendt og udbredt i Indien, men efter hans anden ansøgning blev patentet bevilget.
Æren for opdagelsen af rent, metallisk zink tilskrives undertiden tyskeren Andreas Marggraf i 1746, men denne historie er omdiskuteret.
Isotoper af zink
Naturligt forekommende zink består af fem stabile isotoper; 64Zn, 66Zn, 67Zn, 68Zn og 70Zn, hvoraf 64Zn er den mest udbredte med 48,6%. Dertil kender man 21 radioaktive zinkisotoper, hvoraf 65Zn både er den mest udbredte og den mest stabile med en halveringstid på 244,26 dage. De øvrige zinkisotoper har halveringstider fra knap 2 dage og nedefter.
Isotopen 64Zn kan bruges til at "salte" atomvåben (på samme måde, som kobolt anvendes i en koboltbombe), så nedfaldet fra bombens eksplosion bliver ekstremt radioaktivt i flere dage efter sprængningen. En sådan bombe er så vidt vides aldrig blevet bygget eller afprøvet.
Eksterne links og referencer
Overgangsmetaller
Tungmetaller
Konserveringsmidler |
325 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zion | Zion | Zion eller Sion var oprindeligt navnet på en borg ved Jerusalem. Senere er det brugt til at referere til en bydel i Jerusalem.
Ordet er således oprindeligt jødisk, og begrebet zionisme er således beskrivelsen af den bevægelse, der efter 1. verdenskrig igangsatte bevægelsen om at oprette en jødisk stat i det nuværende Israel.
Jødernes længsel efter Zion er i den kristne tradition blevet til en længsel efter et sikkert/guddommeligt sted, og er derfor i visse kristne lyriske tekster et sindbillede på "at stå på Guds side". I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Tidligere kaldt Mormonkirken) har Zion en særlig betydning, idet de anvender ordet i bred forstand, som et sted (geografisk) hvor Guds folk indsamles. De refererer eksempelvis til et Zion i Amerika men også andre steder.
Referencer
Jerusalem
Bibelske steder
Bydele |
327 | https://da.wikipedia.org/wiki/Polske%20zloty | Polske zloty | Zloty (polsk: złoty [ˈzwɔtɨ], forkortelse zł) er den polske møntenhed og valuta.
Złoty betyder "et guldstykke" på polsk.
På grund af hyperinflation i de første år af 1990'erne, blev decimalen flyttet fire positioner. 10.000 af den gamle valuta (PLZ) blev til en ny zloty (PLN).
Zloty blev introduceret i 1924 efter hyperinflation og monetært kaos i årene efter 1. verdenskrig. Den afløste den polske mark (1 zloty = 1.800.000 mark), som havde været i brug siden 1919.
Polen er forpligtet til at indføre euroen, men det forventes ikke at ske i den nærmeste fremtid.
1 zloty = 100 groszy
1 zloty = 1,75 danske kroner (November 2019)
Referencer
Polens økonomi |
329 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zobel | Zobel | Zobelen (Martes zibellina) er et rovdyr af mårfamilien.
Zobelen er et værdifuldt og efterstræbt pelsdyr, som er udbredt i Sibirien.
Dyr fra Nordasien
Mårfamilien |
331 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zodiakallys | Zodiakallys | Zodiakallys er en svag, næsten trekantet lyskegle på nattehimlen, som forekommer i nærheden af Solen langs ekliptika eller zodiakalen (Dyrekredsen). På nordlige breddegrader er zodikallys mest synligt på vesthimlen om foråret efter skumringen (aften), eller på augusthimlen om efteråret lige før daggry (morgen). Zodiakallys er så svagt, at det kan blive tilsløret af månelys eller lysforurening. I troperne er zodiakallys synlig året rundt.
Fænomenet blev undersøgt af den italienske astronom Giovanni Cassini i 1683, men det blev først forstået og forklaret af Nicolas Fatio de Duillier i 1684.
Zodiakallys er tilbagekastet sollys fra interplanetarisk støv, der befinder sig i ekliptika, det samme plan som Jordens bane om Solen.
Kilder/henvisninger
The Unwavering Truth about the Zodiacal Light thunderbolts.info
Zodiacal Light Vs. Milky Way NASA
Introduktion til stjernehimlen Ole Rømer observatoriet
Astronomy picture of the day
Solen
Optiske fænomener og begreber |
333 | https://da.wikipedia.org/wiki/Helvedesild | Helvedesild | Helvedesild eller zona eller herpes zoster er et smertefuldt udslæt som skyldes varicella zoster virus (VZV) også kendt som human herpesvirus 3 (HHV-3), der også forårsager børnesygdommen skoldkopper.
Årsag
De fleste danskere har haft skoldkopper på et tidspunkt i deres barndom. På trods af sygdommen hurtigt går over og sjældent giver komplikationer, forsvinder infektionsårsagen, VZV, imidlertid ikke. VZV opholder sig latent på sensoriske nerveganglier, og bryder typisk ud, når kroppen af forskellige årsager ikke er i stand til at holde infektionen latent mere. Derved breder viruset sig under huden, og inficerer på ny hudceller hvorved antallet af vira mangedobles.
Symptomer
Det primære symptom på helvedesild er et meget smertefuldt udslæt, som kan forekomme alle steder, men er almindeligvis lokaliseret til torso. En anden, dog meget sjældnere udgave af sygdommen, opstår når viruset udbredes langs synsnerven, med øjenkomplikationer til følge – såkaldt oftalmisk zoster.
Behandling
I svære tilfælde behandles helvedesild med antivirale midler mod herpesvira, primært peroral aciclovir, samt øjensalve ved øjenindblanding.
Forebyggelse
Næsten alle danskere har på et tidspunkt været inficeret med VZV. Hvorfor sygdommen senere i livet går i udbrud er et delvist ubesvaret spørgsmål, men man ved, at anfald af helvedesild ofte udløses af "triggere", blandt andet
Stress
Kvæstelser, sår
Anden infektionssygdom
Feber
HIV eller anden immunsystemsundertrykkelse
Sollys
Prognose
Sygdommen stopper, som de fleste andre herpeslidelser (eksempelvis forkølelsessår), af sig selv, eller ved behandling med aciclovir. VZV er dog en permanent infektion, og sygdommen kan på ethvert tidspunkt, såfremt forholdene er til det, bryde ud igen.
Referencer
Virussygdomme
Herpesviridae |
334 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zone | Zone | En zone kan have flere betydninger:
Jord(bælte),
Himmelegn,
Område (administrativt eller klimatisk),
Mindste afdeling af en landskabsform.
Zone (Lombardiet) - en italiensk by (og kommune) i regionen Lombardiet i Italien |
343 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zoologi | Zoologi | Zoologi er videnskaben om dyrene. En person som beskæftiger sig med zoologi kaldes en zoolog. Navnet kommer af oldgræsk ζῷον, zōion ("zoo-") = levende væsen + λόγος, logos, ("-logi" = viden).
Se også
kryptozoologi
biologi
entomologi
Eksterne henvisninger
Biologi |
344 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zoologisk%20have | Zoologisk have | En zoologisk have, zoo eller dyrepark er et sted, hvor både vilde og tamme dyr holdes i indhegninger eller bure, så besøgende kan se dem.
Historie og etymologi
Tidlige dyresamlinger er kendt fra egyptiske, assyriske, kinesiske og Aztec kongeriger. Omkring år 1500 f.Kr. blev der holdt en giraf i gudens Amons hellige haver. Montezumas volierer med fugle, rovdyr og krybdyr er beskrevet fra Cortez tid i Sydamerika. Efter faldet af Romerriget er ingen zoologisk haver dokumenteret i Europa indtil renæssancen, hvor prinser igen begyndte at bygge dyreparker.
Udtrykket dyrepark går tilbage til ordet dyrgård fra det tyske Tiergarten, som i middelalderen betød et område med vilde dyr, hovedsagelig hjorte og andre indfødte fauna. Ofte var dyrgårderne før dette jagtmarker for konglige. Selv i dag hedder dyrparken i Helsingfors på lidt ældre finlandssvensk Högholmens djurgård.
Danmark
København
Zoologisk Have i København har været en privat institution siden grundlæggelsen i 1859. Fra 1972 blev det økonomiske fundament for Zoologiske Have ændret til en selvejende institution med økonomisk statstilskud.
Maribo
Knuthenborg Safaripark er en dyrepark på godset Knuthenborg umiddelbart sydvest for Bandholm på Lollands nordkyst. Safariparken har flere end 1000 dyr fordelt på cirka 70 dyrearter, Danmarks største natur- og vandlegeplads samt Dinosaurskoven fra 2018.
Dyrparker i dag
Blandt de største er Berlin Zoo (Tyskland), Bronx Zoo (USA), Henry Doorly Zoo (USA), Moskva Zoo (Rusland), Plzeň Zoo (Tjekkiet), San Diego Zoo (USA) og Tierpark Berlin (Tyskland).
En zoologisk have bruges oftest til at vise dyr frem i åbningstiden.
Nogle zoologiske haver holder sjældne dyr, som de forsøger at få til at yngle, i håb om at opretholde dets eksistens.
I Danmark er der blandt andre, følgende zoologiske haver:
Aalborg Zoo
AQUA Akvarium og Dyrepark
Blåvand Zoo
Den blå planet
Givskud Zoo
Guldborgsund Zoo
Kattegatcentret
Knuthenborg Safaripark
Krokodille Zoo
København Zoo
Næstved Zoo
Odense Zoo
Odsherred Zoo
Randers Regnskov
Ree Park
Skandinavisk Dyrepark
Jyllands Park Zoo
Nordsøen Oceanarium
Noter
Eksterne henvisninger
Liste over udvalgte zoologiske haver i Europa
Lov om statstilskud til zoologiske anlæg |
346 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zoonose | Zoonose | Zoonoser er infektionssygdomme, der overføres mellem dyr og mennesker - dvs fra dyr til mennesker - og fra mennesker til dyr.
Zoonoser er vidt udbredte. WHO estimerer at 61% af alle menneskets sygdomme er zoonotiske i deres oprindelse, og at 75% af alle nye sygdomme er zoonoser. Mange epidemier og pandemier starter som zoonoser.
Eksempler på overførte sygdomsfremkaldere
Borrelia giver borrelliose, der overføres fra hjorte af flåter
Brucella giver alvorlige sygdomme bl.a. nyresvigt og meningitis
Burkholderia mallei gav sygdommen snive eller malleiose, der nu ikke forekommer i Danmark
Campylobacter giver mave-/tarminfektion
Chlamydia psittaci, en bakterie, der overføres fra fugle og giver papegøjesyge
Chikungunya-virus overføres af stikmyg og giver feber og ledsmærter, se :en:Chikungunya
Overførte coronavirus forårsager SARS, MERS og lungebetændelse
Coronavirus SARS-CoV-2 overfører en dødelig lungebetændelse
Fladorme, trematoder eller blod-ikter, giver Bilharziose, schistosomiasis, sneglefeber
Ebolavirus giver ebola
Flavivirus giver bl.a. gul feber, Denguefeber og japansk encephalitis, der overføres af myg
Leishmania giver Kala Azar
Leptospira giver alvorlige sygdomme, bl.a. nyresvigt og meningitis
Lyssavirus giver rabies(hundegalskab), se :en:Lyssavirus
MRSA, methicillin-resistent Staphylococcus aureus
Plasmodium falciparum giver malaria
Rabiesvirus fra hunde giver hundegalskab, den dødelige sygdom af centralnervesystemet
Salmonella giver mave-/tarminfektion
Verotoxin-producerende-, enteropatogene- og enterotoxigene E. coli giver mave-/tarminfektion
Yersinia enterocolitica giver mave-/tarminfektion
Yersinia pestis gav Den sorte død, pesten midt i 1300-tallet
Zikavirus overføres af myg og giver zikasyge
Se også ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme.
Historie
Zoonoserne opstår, når ulige arter har tæt samkvem, fx når mennesker i jægerstenalderen tog forladte dyreunger med hjem som kæledyr. Visse virus, som kun kan overføres ved nært samliv, blev overført fra aber til mennesker i Sydamerika allerede for mindst 15.000 år siden. Med husdyrhold opstod der nye sygdomme. Mæslinger har sit ophav i kvægpest og hvalpesyge, mens forkølelse og influenza stammer fra ænder, grise og heste. Menneskehedens svøbe, kopper, stammer fra kokopper. Tilfældet Amerika viser, hvor tæt epidemier kan knyttes til dyrehold. Før Christoffer Columbus rummede det amerikanske dobbeltkontinent verdens største befolkningskoncentrationer (området rundt Mexico by var verdens dengang største by med en halv million indbyggere, samt et omland med halvanden million bønder), men kendte ikke til epidemier. Indianernes eneste tamdyr var nemlig lama og kalkun, som vandrede ret frit omkring og derfor ikke gav ophav til zoonoser, og marsvin, som via lus kun overførte nogle protozo-sygdomme.
Zoonosen mæslinger har sit ophav i kvægpest og hvalpesyge. Forkølelse og influenza stammer fra ænder, grise og heste, mens kokopper blev til menneskehedens svøbe, kopper. Disse sygdomme opstod i bondestenalderens små, isolerede samfund, hvor måske 80-90% døde af dem i første omgang, mens resten blev immune. Forskerne mener, at tuberkulosen bevægede sig fra drøvtyggere til mennesker i egyptisk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i skeletter fra Nubien og Egypten fra ca 3000 f.Kr. Tuberkulose var kommet til Danmark ca 500 f.Kr. Zoonosen rabies blev beskrevet i Babylon ca 2000 f.Kr. I den urolige bronzealder, hvor lange tørkeperioder tvang kvægejerne ud på vandring med dyreflokkene på jagt efter nye græsgange, blev smitte fragtet til befolkningsgrupper, der ikke var immune. Ca 400 f.Kr beskrev Hippokrates virussygdomme som fåresyge og influenza, samt parasit-sygdommen malaria og bakterie-sygdommene difteri og tuberkulose. Befolkningsgrupperne var dog endnu for små til, at kopper og mæslinger var blevet menneskenes faste følgesvende. Det ser ud til, at zoonosernes smittestoffer udvikledes i bondestenalderen, mens bronzealderens vandringer blandede, spredte og videreudviklede dem.
De overlevende i byerne blev immune, og epidemierne dér blev til "børnesygdomme". Men på landet, hvor folk boede spredt, kunne der gå generationer mellem hver gang, en smitte viste sig. Helt ind på 1900-tallet kunne man i det militære se store, velnærede bondesønner dø af lavstammede by-rekrutters børnesygdomme.
Hvad kønssygdomme angår, har gonorré smittet fra kvæg til mennesker. Syfilis kom også fra kvæg eller får. Den nyligste og dødeligste kønssygdom, som har krydset fra dyr til menneske, er AIDS, som mennesker har fået fra virus hos chimpanser, HIV eller human immunodeficient virus.
Efterkrigstiden
Efter anden verdenskrig er husdyrholdet i stigende grad blevet ren masseproduktion. Dyrene er ikke mere husdyr, men produktionsdyr, der lever i monokulturer med flere tusinde individer af samme art samlet på ét sted. Derved er det frit frem for virus og bakterier at cirkulere i enorme populationer, mens de udvikler nye og farligere varianter. I Canada opstod fx en særlig aggressiv form for svineinfluenza i enorme grisefabrikker, efter at man havde vaccineret systematisk mod den almindelige variant gennem flere år. I den type omgivelser kan vaccine vise sig som et tveægget sværd. Coli-bakterier skyldes ændringer i køers tarmflora. Tidligere gik køerne ude og græssede; nu står de indendørs og spiser korn. Komøg, der var tryg gødning i 10.000 år, er blevet farlig.
Se også
1889-1890-pandemien
CoVid-19, Coronavirus, Minksagen
Den justinianske pest
Den Sorte Død
Den Spanske Syge
Flokimmunitet
Human immundefektvirus
Influenzapandemien 2009
Immunsystemet
Nipahvirus
Pest
Social distancering
Svineinfluenza
Referencer
H. Krauss, A. Weber, M. Appel, B. Enders, A. v. Graevenitz, H. D. Isenberg, H. G. Schiefer, W. Slenczka, H. Zahner: Zoonoses. Infectious Diseases Transmissible from Animals to Humans. 3rd Edition, 456 pages. ASM Press. American Society for Microbiology, Washington DC., USA. 2003.
http://www.medical-microbiology.de/Dateien/zoo_eng.html
Infektionssygdomme
COVID-19 |
349 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zoopatologi | Zoopatologi | Zoopatologi er læren om dyrenes sygdomme.
Se også
Veterinær
Zoologi |
350 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zopf-stil | Zopf-stil | Zopf-stil er en midteuropæisk stilperiode i overgangen mellem rokoko og klassicismen omkring 1760-90.
Zopf er egentlig det tyske ord for fletning, men i denne sammenhæng betyder det nærmere altmodisch.
Stilperioder |
355 | https://da.wikipedia.org/wiki/Z%C3%BCrich | Zürich | Zürich er den største by i Schweiz med sine indbyggere (med forstæder 1,31 mio.; metropol: 1,83 mio.). Byen er hovedstad i kanton Zürich, og ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen og gennemstrømmes af floden Limmat.
Byens lufthavn, Zürich Lufthavn, er beliggende 13 km nord for byen, og ekspederede 24.802.466 passagerer i 2012.
Byen har universitet (Universität Zürich), teknisk universitet (ETH Zürich), finanscentrum og tekstil-, maskin- og grafisk industri.
Zürich var allerede en keltisk bebyggelse og havde i Romertiden et kastel og i Højmiddelalderen en borg for de tyske konger/kejsere. Byen blev i 1218 en fri rigsstad, og blev i 1351 medlem af det Schweiziske Edsforbund. Byen var i Reformationstiden et centrum for protestantisme (reformator i Zürich var Ulrich eller Huldreich Zwingli).
I slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede var Zürich et yndet tilflugtssted for politiske flytninge fra Østeuropa; blandt andre Vladimir Lenin og Rosa Luxemburg har boet i Zürich.
Referencer
Ekstern kilde/henvisning
Lexopen
Zürich Photos
Byer i Schweiz
Frie rigsstæder |
356 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zygomorf | Zygomorf | Zygomorf (monosymmetrisk) er et begreb inden for biologien, der bruges til at klassificere planters blomster.
Man kan kun anlægge én symmetriakse gennem zygomorfe blomster.
Et eksempel er planter af Maskeblomst-familien (Scrophulariaceae) som altid er zygomorfe.
Et velkendt eksempel er Almindelig Fingerbøl (digitalis purpurea, se billede).
Fingerbøl er dog i dag regnet til Vejbred-familien.
Plantemorfologi
sv:Zygomorf |
357 | https://da.wikipedia.org/wiki/Zygote | Zygote | En zygote er resultatet af en befrugtning. Når en ægcelle og en sædcelle sammensmeltes til en enkelt diploid celle, kaldes denne en zygote eller en befrugtet ægcelle. En zygote vil gennemgå celledelinger og blive til et foster. En zygote indeholder arvemateriale, som dels stammer fra ægcellen, dels fra spermatozoen.
Se også
Embryon
Biologi
Cellebiologi |
363 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus | Aarhus | Aarhus () eller Århus er Danmarks næststørste og Jyllands største byområde med . I Aarhus Kommune bor der . Aarhus Kommune definerer Aarhus' Storbyområde (kaldet Business Region Aarhus) til at omfatte samtlige kommuner i den statistiske landsdel Østjylland samt Viborg Kommune, hvilket omfatter en befolkning på 1.018.955 fordelt på 7.250,90 kvadratkilometer. Aarhus er desuden centrum i Byregion Østjylland (engelsk: East Jutland Metropolitan Area), der med en befolkning på 1.450.916 i et bælte fra Randers til Haderslev er Danmarks næststørste metropolområde og vækstcenter, kun overgået af København.
Byen ligger i Østjylland ved Aarhus Bugt med udsigt til halvøen Mols i østlig retning og til Kattegatøerne Samsø og Tunø længere borte mod sydøst.
Aarhus fik købstadsrettigheder 2. juli 1441, men byen kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske Ārōs "Åens Munding". Aarhus centrum befinder sig i en ådal ved Aarhus Å, med bydele placeret på bakker langs ådalen. Byens forstæder befinder sig både i højt- og lavtliggende terræn. Nær bymidten findes Riis Skov og Marselisborg Skov i et bakket terræn, og de anvendes traditionelt til rekreative formål. Mod vest i ådalen ligger Brabrand Sø og Årslev Engsø. Mod nord er Aarhus afgrænset af Egådalen, der ligger i tilknytning til Egåen nær Mollerup Skov og Egå Engsø.
Byens indbyggerne kaldes aarhusianere. Aarhusiansk er adjektivet til "Aarhus" og samtidig navnet på den stedlige dialekt (væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt østjysk tonefald). Kommunen skiftede 1. januar 2011 officielt navn tilbage til Aarhus, som også var byens navn før indførelsen af bolle-å med retskrivningsreformen i 1948.
Den 24. august 2012 blev Aarhus sammen med resten af Region Midtjylland udvalgt som europæisk kulturhovedstad i 2017.
Etymologi
Árós er det gamle navn på byerne Aarhus, Trondheim (Nidaros), Västerås (Vestre Aros) og Uppsala (Østre Aros).
Navnet kommer af ār, en gammel genitiv til ordet å, og det ikke længere anvendte os, "munding", dvs. "Åens Munding".
Aarhus er anlagt ved udløbet af Aarhus Å, der var en hovedfærdselsåre i vikingetidens Østjylland; samtidig var det også ved Aarhus, at der lå det mest oplagte vadested for den kørende nord-sydgående trafik (ved nutidens Immervad).
Å/Aa-stavning
Med retskrivningsreformen i 1948 blev Århus den officielle stavemåde fra kommunens side; der var dog valgfrihed i ordbøgerne. En række kommuner ønskede at beholde den gamle retskrivning af deres stednavne. Århus byråd godkendte derimod allerede samme år den nye stavemåde. Derved kunne byen markere sig som progressiv.
Op gennem 1950'erne og 1960'erne ønskede blandt andet Aalborg og Aabenraa kommune at gå tilbage til Aa-stavning. Det blev statsligt anerkendt med et cirkulære fra undervisningsminister Bertel Haarder i 1984, der bestemte, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde. Dette gik imod Stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd. Derefter fulgte flere andre kommuner efter og genindførte Aa-stavning.
Den 27. oktober 2010 besluttede byrådet med virkning fra 1. januar 2011 at skifte tilbage til stavemåden Aarhus. Ændringen blev besluttet med 17 stemmer for (Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre) og 10 stemmer imod (Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti). Formålet med ændringen var ifølge indstillingen til byrådet at være mere konsekvent og ensartet i sin kommunikation lokalt, nationalt og internationalt, at bynavnet kan genkendes internationalt, sammenhæng mellem Aarhus Kommunes digitale adresse og byens navn, og at styrke Aarhus i den globale konkurrence, fordi Aa styrker den digitale profilering/kommunikation af Aarhus.
Beslutninger om at anvende Aa-stavning gælder i princippet kun for kommunens egne myndigheder. Stavemåderne med Å er stadig officielt korrekte for alle danske stednavne. Ved stednavne, som også har en lokal bestemt Aa-stavning, er der i den officielle stednavneliste anført en note om, at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa". Mens det tog flere år at få genindført stavemåden Aalborg på statslige skilte, lister, i køreplaner m.v., så har pressen, DSB, Post Danmark og statslige myndigheder denne gang hurtigt rettet sig efter Aarhus Kommunes beslutning.
Det er dog værd at bemærke at dobbelt-a stavemåden har været anvendt længst, og mange institutioner og firmaer aldrig har benyttet sig af bolle-å; det gælder eksempelvis Aarhus Universitet, FOF Aarhus, Aarhus Teater og Aarhus Gymnastikforening (AGF), men også ved etableringen af nye institutioner inden 2011, eksempelvis AarhusKarlshamn og Aarhus Bryghus.
Ifølge google trends er Aa-stavemåden den mest udbredte i Danmark, og har været det siden de begyndte at føre statistik i 2004.
Smilets by
Smilets by er et kommercielt tilnavn for byen Aarhus, lejlighedsvis benyttet af offentligheden. Benævnelsen fremkom efter et bestyrelsesmøde i Aarhus Turistforening den 17. marts 1938, hvor man planlagde at gøre et fremstød for byen. Man ville blandt andet udsende en folder i 50.000 eksemplarer med titlen "Aarhus – Sommerens og Smilets By".
Tilnavnet fik ikke nogen særlig god modtagelse, hverken i pressen eller hos byens borgere. Man fandt det fordringsfuld eller ligefrem latterligt, hvilket resulterede i at det allerede i 1948 blev afskaffet. Navnet har siden slået an, og er blevet brugt af forskellige medier i omtalen af Aarhus, men har faktisk aldrig været byens officielle slogan.
I 1970 udskrev Århus Stiftstidende en konkurrence om et nyt slogan for byen. Valget faldt på "Århus - En god del af Danmark", som dog heller aldrig slog an.
I 2011 forsøgte man sig med at ændre byens brandingstrategi, så den var mere internationalt orienteret. Man brugte 1 mio. kr. på markedsføring af det nye slogan Aarhus - Danish for progress. Det fængede imidlertid ikke, og i oktober 2014 opgav man det nye slogan og har siden ikke haft noget officielt slogan, men har i visse internationale sammenhænge brugt udtrykket 'With Aarhus'.
Historie
Vikingebyen
De ældste arkæologiske fund i Aarhus er glasperler fra slutningen af 700-tallet, mens de ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.
Mindre bysamfund som Holmstrup nær Aarhus er dateret cirka til år 800 gennem kilder fra 1294.
Grundige studier i bl.a. udbredelsen af stednavne med snekke og undersøgelser af Kanhavekanalen på øen Samsø og Draget på Helgenæs synes at vise, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Byens havn lå beskyttet oppe ad åen, nemlig ved Åby og med et skibsværft på Snekkeeng (nu Eskelund) sydøst herfor, nedenfor Kongsvang.
Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor Klosterkirken ligger i dag.
Fund af seks runesten i og omkring Aarhus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.
Omkring 1040 blev der slået mønter i Aarhus, først af Hardeknud – der var blevet kronet til konge i Viborg i 1027 – og senere af Magnus den Gode.
Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.
Volden
Aarhus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra (Graven, Volden, Borgporten), og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så den har været omgivet af våde voldgrave.
Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj.
1100-1500-tallet
Foranlediget af biskop Peder Vognsen startede i ca. 1200 opførelsen af Skt. Clemens Kirke i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste Vor Frue Kirke som domkirke. Katedralskolen er formentlig anlagt før domkirken, eftersom Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer.
Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen: det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.
Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad og et Helligåndshospital ved Lille Torv. Åhavnen fik også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af det 13 århundrede.
Aarhus modtog sit købstadsprivilgium den 2. juli 1441 af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav Kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliterkloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Skt. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.
1600- og 1700-tallet
Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen, omtrent hvor Skansepalæet ligger i dag. I 1644 blev byen brandskattet af svenskerne, der i 1657-59 gentagne gange besatte den. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Aarhus dog i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000.
Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; i 1735 blev der nu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31 skibe.
I 1769 havde Aarhus ca. 3.500 indbyggere.
1800-tallet
I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den i 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, men først i 1870'erne Odense, bl.a på grund af jernbanen.
Aarhus Havn havde blandt anden den fordel under hårde vintre, at den ikke lå ved en fjord der hurtigt frøs til is. Derved kunne den stadig fungere, selvom nærliggende havne på den jyske østkyst var utilgængelige, hvilket befordrede dens videre udvidelse. Byens materielle fremgang var desuden voksende gennem det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Randers åbnede i 1862, hvor også den første banegård blev indviet. Senere kom flere forbindelsesmuligheder til, og den anden banegård blev bygget i 1884. Den nuværende banegård er den tredje og blev indviet i 1929. Også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved sine mange institutioner såsom kunstmuseum (Aarhus Museum 1877), Statsbiblioteket (1902), mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler og nyt teater (1900). I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden. Den 31. maj 1849 var der uden for byen en for danskerne heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner. På Randersvej, ved den nordvestlige ende af Kommunehospitalet, er rejst en mindesten for dette slag. Den nærved liggende boligbebyggelse, Rytterparken, har sit navn efter rytterslaget i 1849.
1900-tallet
I 1900-tallet var Aarhus både industri- og havneby, og havnen blev udvidet flere gange. Desuden udviklede Aarhus sig til en uddannelses- og universitetsby med mange uddannelsesinstitutioner. Byen blev et finansielt, uddannelsesmæssigt og kulturelt centrum for hele Jylland. Industrien var en vigtig del af erhvervsstrukturen i perioden, men samtidig begyndte servicesektoren at vokse. Byens største virksomheder efter 2. verdenskrig var DSB centralværksted, Frichs Maskinfabrik, Flydedokken og Århus Oliefabrik.
Fra 1970 blev servicesektoren større på bekostning af handel og industri og håndværk og er nu den mest dominerende sektor i byens erhvervsstruktur. Handel beskæftiger dog fortsat en stor del af befolkningen. Med landets første Bilka, indkøbscentret City Vest og gågaden som trækplaster har Aarhus udviklet sig til Jyllands handelscentrum samtidig med, at den er landets næststørste uddannelses- og forskningsby. Der en stor pendling til Aarhus fra store dele af Øst- og Midtjylland, hvilket giver trafikproblemer på byens indfaldsveje. Selv om serviceerhvervene er dominerende, er/var der flere store industrier i byen, bl.a. AarhusKarlshamn, Ceres Bryggeri og desuden en stor elektronik- og metalindustri.
Militærhistorie – kaserner
Aarhus har været garnisonsby siden 1700-tallet, med soldaterne indkvarteret i starten hos private.
Prins Ferdinands Ridehus, der oprindeligt lå øst for Spanien/Strandvejen omtrent ved Jægergårdsgades udmunding, er nu nedrevet. Det blev anlagt i 1818 til Prins Ferdinands Dragoner og var tegnet af Henrik Magnus Köhnke, der efter elevtiden ved Det kongelige Akademi gjorde tjeneste ved ingeniørtropperne. I 1899 blev ridehuset nedbrudt, men genopført i lidt ændret skikkelse på Vester Allés kaserne.
Med tiden kom et par mindre kaserner, Lewerckhusens Kaserne i Mindegade og Bauditz Kaserne i Søndergade i 1857.
Siden indrettedes i 1863 Sukkerhuset i Sukkerhustoften, nu Brammersgade, til kaserne i bygninger, der havde været klædefabrik og sukkerraffinaderi.
I 1870 havde byen omkring 1000 fastboende militærpersoner ud af et indbyggertal på 15.000, og der var brug for yderligere kaserner.
Carl Lange var arkitekt for Rytterikasernen, Fodfolkskasernen og Garnisonssygehuset.
Den første egentlige kaserne, der blev bygget, var Dragonkasernen eller Rytterikasernen 1876-77, som i 1934 blev omdøbt til Vester Allés Kaserne. Den blev etapevis taget i brug i årene 1875-78. Ridehuset var dog blevet bygget allerede i 1860.
I årene 1875-79 blev Fodfolkekasernen i Høegh-Guldbergs Gade bygget.
I 1877 byggedes Garnisonssygehuset i Thyrasgade, det nuværende socialkontor.
I 1889 kom 3. Artilleriafdeling til Langelandsgade Kaserne. Denne kaserne blev 31. oktober 1944 bombet af 24 Mosquito-fly fra Royal Air Force, da det under 2. verdenskrig var Gestapos hovedkvarter. Som følge af forsvarsforliget i 1989 flyttedes Jyske Telegrafregiment samme år til Fredericia, og bygningerne blev gradvist overtaget af Forskerparken og Aarhus Universitet. 1990-93 anvendte Hærens Operative Kommando området.
31. juli 1993 arrangerede Hærens Operative Kommando en afskedsparade for at markere afslutningen på Aarhus som garnisonsby i 400 år. I august 1993 pakkede de sidste par hundrede soldater sammen og forlod Langelandsgade Kaserne. 1. august 1997 flyttede 5 institutter fra Aarhus Universitet ind.
I dag findes der ikke andet militærvæsen i Aarhus end hjemmeværnet og SOK. SOK har en bunker med kommunikationsudstyr på Oddervej og kontorfaciliteter m.m. på Silkeborgvej.
Jernbanehistorie
Mellem landsdelene
Aarhus-Langå-Randers Jernbane blev åbnet i 1862 som Jyllands første jernbane, og sidebanen fra Langå nåede til Viborg i 1863, til Skive i 1864 og til Struer i 1865. Fra Randers blev banen ført videre til Aalborg i 1869 og til Hjørring og Frederikshavn i 1871. Mod syd blev der med Fredericia-Århus-banen i 1868 skabt forbindelse til det sydjyske og - via færgeruterne over Lillebælt og Storebælt - det fynske og sjællandske jernbanenet. Fra Skanderborg blev banen ført videre til Silkeborg i 1871, til Herning i 1877 og til Skjern i 1881.
Aarhus Nærbane
I 1876 blev strækningen Randers-Ryomgård-Grenaa åbnet, og i 1877 kom sidebanen fra Ryomgård til Aarhus - i første omgang kun til Aarhus Østbanegård, men i 1933 blev den forlænget til Aarhus Hovedbanegård. Randers-Ryomgård-banen, der få år efter starten var blevet sidebane i stedet for hovedbane, blev nedlagt i 1971, men Grenaabanen Aarhus-Grenaa overlevede.
I 1884 blev strækningen Aarhus-Odder-Hov åbnet. Odder-Hov-banen blev nedlagt i 1977, men Odderbanen Aarhus-Odder overlevede.
9. december 2012 blev Grenaabanen og Odderbanen sluttet sammen til Aarhus Nærbane, så man ikke længere skulle skifte tog på Aarhus H. Aarhus Nærbane indgår i 1. etape af Aarhus Letbane, der skal starte i 2016.
Hammelbanen
Den eneste af byens jernbaner, der ikke udgik fra Aarhus H, var Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, der i 1902 blev åbnet mellem Aarhus og Hammel og i 1914 blev forlænget fra Hammel til Thorsø på Diagonalbanen. Denne bane, der blev nedlagt i 1956, udgik fra Hammelbanegården på Carl Blochs Gade 28. Bygningen blev frem til 1. juli 2011 benyttet som bymuseum. Nu er den blevet til medborgerhuset og frivillig-centret Folkestedet. Hammelbanens tracé kan stadig følges på lange strækninger gennem Viby og Stavtrup.
Kommunens historie
I begyndelsen af 1960'erne førte den daværende Århus Købstadskommune en række drøftelser med forstadskommunerne om sammenlægning. Det førte ikke nogen sammenlægning af kommunerne med sig i første omgang. Den 1. april 1962 blev Aarhus dog udvidet med dele af de nordlige forstadskommuner, Hasle, Tilst-Kasted og Vejlby-Risskov kommuner, som overgav et areal på 19,03 km² med 1.150 indbyggere til Århus Købstadskommune. Kommunes areal blev dermed næsten fordoblet fra 19,81 km² til i alt 38,45 km².
Aarhus Kommune, som man kender den i dag, blev dannet ved kommunalreformen (1970), hvor følgende 20 kommuner og sogne blev sammenlagt:
Århus Købstadskommune
Beder-Malling Sognekommune
Borum-Lyngby Sognekommune
Brabrand-Sdr. Årslev Sognekommune
Elev Sognekommune
Elsted Sognekommune
Harlev-Framlev Sognekommune
Hasle Sognekommune
Hjortshøj-Egå Sognekommune
Holme-Tranbjerg Sognekommune
Mårslet Sognekommune
Ormslev-Kolt Sognekommune
Sabro-Fårup Sognekommune
Tilst-Kasted Sognekommune
Todbjerg-Mejlby Sognekommune
Trige Sognekommune
Solbjerg Sognekommune
Vejlby-Risskov Sognekommune
Viby Sognekommune
Åby Sognekommune
samt dele af Skødstrup- og Vitved sogne.
Fremtiden
Aarhus byråd har store planer for byens fremtid. En af planerne er Letbaneprojektet, som skal modernisere den kollektive trafik med genindførelsen af sporvogne. Det er et projekt til mange milliarder kroner, og derfor søges det medfinansieret af staten.
I marts 2010 ytrede borgmester Nicolai Wammen sammen med et flertal i byrådet bestående af Socialdemokraterne, De Radikale og SF ønske om, at navnet "Århus" ændredes til det tidligere brugte "Aarhus". Dette for at imødekomme ønsket om, at byens navn bedre kan begå sig under den stigende globalisering og internationalisering i fremtiden. Navneskiftet blev vedtaget i byrådet 27. oktober 2010, og fik virkning fra 01.01.2011.
Politik
Borgmestre
Byens første folkevalgte borgmester var Jakob Jensen, som blev valgt i 1919. Siden har alle borgmestrene været fra Socialdemokratiet med undtagelse af Louise Gade (2002-05), der er fra Venstre. I 1933 valgtes Hans Peder Christensen, derefter i 1942 Einar Stecher Christensen, der kun havde en kort tid som borgmester, idet han døde under et besøg på Glyptoteket i 1945. Som afløser valgtes Svend Unmack Larsen, der var borgmester indtil 1958, hvor den navnkundige Bernhardt Jensen blev valgt. Han var imod bilisme, og det kunne ses i hans handlinger – han cyklede. Fra 1971 til 1981 hed borgmesteren Orla Hyllested, som blev afløst af Thorkild Simonsen, der sad på posten i perioden 1982-1997 og dermed er den længst siddende borgmester i Aarhus. I nyere tid er borgmestrene fra 1997 til 2001 Flemming Knudsen, fra 2002 til 2005 Louise Gade, fra 2006 til 10.08.2011 Nicolai Wammen og fra 10.08.2011 og fremover Jacob B. Johansen.
Byvåben
Aarhus byvåben er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan henføres til et bysegl brugt omkring 1250.
Venskabsbyer
Aarhus har følgende venskabsbyer:
Bergen
Göteborg
Turku (Åbo)
Julianehåb
Harbin
Derudover har Aarhus kontinuerlig venskabelig dialog med Rostock og Novi Sad. I marts 2022 stoppede Aarhus venskabet med Skt. Petersborg som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Friby
15. juni 2010 ankom Tendai Frank Tagaria til Aarhus, som den første forfatter til en dansk friby. Fribyer kendes fra en række lande, og medlemsbyerne er organiseret i det internationale netværk ICORN (International Cities of Refuge Network).
Geografi
Topografi
Aarhus topografi beskrives i nord-sydlig retning som tre ådale (udgravet af Egåen, Aarhus Å og Giber Å) og i øst-vestlig retning som en meget flad, hævet havbund, hvor Brabrand Sø og Årslev Engsø danner de sidste rester af en afsnøret fjord. Længere inde mod vest fortsætter havbunden over i den tunneldal, som Aarhus Å har sit leje i. Byen ligger med andre ord som flere andre østjyske købstæder på det sted, hvor der var en brugbar passage over dalen og i nærheden af søvejstrafikken. Det betyder, at byen fra begyndelsen var beliggende på den hævede havbund i dalen, og at den siden har bredt sig mod vest ind i dalen, men også mod nord og syd op ad de bratte skrænter ved dalsiderne. I nord har byen passeret bakkekammen og har indtaget Egådalen og bakkeskrænterne på begge sider af den. Mod syd er den derimod først i disse år nået op på bakkekammen, men har endnu ikke bredt sig ned i Giberåens dalsænkning.
Lokalklimatiske forhold
De beskrevne, topografiske forhold giver anledning til en række særtræk ved byens lokalklima. Da dalbunden er så jævn og ligger så lavt, er den meget påvirket af den varmeregulerende virkning fra Aarhus Bugt. De to søer bidrager til de samme afdæmpede forhold, og resultatet er, at dalen har et mildt, havnært klima. Den sandede jord i dalbunden tørrer hurtigt efter vinteren og varmes derfor hurtigere op end dalsiderne, hvis undergrund består af fugtbevarende moræneler. Ofte kan man iagttage, at både dyrkede og vilde planter springer 1-2 uger tidligere ud i ådalen end f.eks. i Risskov på den nordlige dalside.
Da dalen har sin længdeakse i øst-vestlig retning, giver det sig selv, at den nordlige dalside må have en sydvendt hældning, mens den sydlige må hælde mod nord. Dette har nogle klimatiske konsekvenser, som havde betydning, dengang Aarhus' omegn endnu lå hen som landbrugsjord. Det at have sin jord på sydhæld betyder nemlig en gevinst i solindstråling, mens nordhæld omvendt fremkalder en mangel på solindstråling – begge dele set i forhold til et plant jordstykke på samme egn. I dag, hvor størsteparten af jordoverfladen er dækket af veje og bygninger, har det ikke længere så stor betydning.
Endelig skal det nævnes, at Aarhus bys centrum oplever de samme klimaforhold som andre, større byområder: Øget vindhastighed, mere tåge, mindre nedbør og højere temperatur end det omgivende, åbne land.
Jordbundsforhold
Jordbunden i dalen er sandet og med tydelige spor efter en fortid som havbund (muslingeskaller og sneglehuse), mens dalens sider består af lermoræne med et højt indhold af sten og grus. Visse steder er indholdet af silt meget betydeligt, hvad der giver vanskeligheder ved fundering af bygninger og infrastruktur. I Marselisborgskovene syd for Aarhus når en aflejring med plastisk ler frem til overfladen i nærheden af havet. Det medfører en konstant flydning af undergrund og overflade med vejanlæg og træer i retning af havet.
Da både den hævede havbund og morænejorden havde et ret højt indhold af kalk efter istiden, har overjorden i Aarhus-området været brunjord, altså en jordtype, som er muldrig og fugtbevarende, men med en god og stabil struktur. Derfor var jorden god at dyrke i, da først markstenene var fjernet, og egnen omkring byen har været et forholdsvist rigt landbrugsområde. Endnu i dag har haveejerne glæde af den frugtbare jord, som giver gode dyrkningsbetingelser, hvis blot der kan skaffes læ.
Byplanlægning
Efter at købstadsprivilegierne i 1851 blev afskaffet, og Aarhus byporte blev nedlagt, var der skaffet mulighed for en udvidelse af byen. Med industrialiseringens indtog fulgte virksomheder som Frichs Fabrikker, Oliemøllen (nu AarhusKarlshamn) og Ceres-bryggeriet, hvis vækst krævede nye boliger. Nye byplaner blev lagt, bl.a. udarbejdede stadsingeniør i København Charles Ambt og arkitekt Hack Kampmann i 1898 en ny udgave af arkitekt Oskar Jørgensens byplan fra 1896 for de af Aarhus Kommune nyligt indkøbte jorder syd for byen, de såkaldte Marselisborgjorder. Det blev en bydel præget af Hans Broges Gade, Ingerslevs Boulevard og Dalgas Avenue, store og åbne færdselsårer, inspireret af tysk og østrigsk byplanlægning, "Städtebau", dvs. kvarterer og gader, der ikke var fastlagt af retvinklede hjørner og snorlige gader. Eksempelvis forløber Hans Broges Gade i en lang blød bue.
Nutidens Aarhus er blevet et centrum i den såkaldte "Byregion Østjylland", og byens planlægning må tage udgangspunkt i de vilkår, som det sætter. I Landsplanredegørelsen 2006 står der bl.a.:
Områder
Området inden for Ringgaden betragtes traditionelt som midtbyen. Området er stort set identiskt med postdistrikt 8000 Aarhus C, og kaldes derfor også af de lokale for "C" eller "centrum". Undtagelsen er dog Trøjborg, som er en del af midtbyen, men ligger i postdistrikt 8200 Aarhus N. Området uden for ringgaden består af en række bydele (forstæder), mens de fleste øvrige byer i Aarhus Kommune fungerer som satellitbyer for Aarhus.
Midtbyen
Midtbyen - altså den oprindelige bykerne - er afgrænset af de tre alléer, Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé, men i dag medregnes også området omkring Aarhus Hovedbanegård med det nye kvarter Centralværkstedet, området omkring Musikhuset og arealet ned til banegraven.
Lige nordvest for midtbyen er Vesterbro, som hovedsageligt består af det såkaldte Øgadekvarter, der har fået sit navn, fordi gaderne er opkaldt efter danske øer. På Vesterbro finder man det stærkt trafikerede Vesterbro Torv, Den Gamle By og Botanisk Have, det gamle Amtssygehus samt den nyere bydel CeresByen som er opstået på grunden for det tidligere Ceres Bryggeri.
Sydvest for midtbyen er Frederiksbjerg, som er en selvstændig midtbydel af Aarhus C afskåret fra indre by af banegraven, der er et nedgravet område til togspor. Frederiksbjerg er koblet sammen med indre by via broerne Bruunsbro og Frederiksbro.
Vest for Frederiksbjerg er området Langenæs. Bydelen blev til i 1950'erne som et resultat af en arkitektkonkurrence, hvor man ønskede at afprøve nye idealer. Området er meget karakteristisk for sin tid, hvor idealet var åbne karreer med lys og luft. Langenæs er en rolig bydel uden gennemgående trafik.
Nord for midtbyen er Trøjborg, som i dag er et fashionabelt sted med mange kunstnere, arkitekter og studerende. Bydelen har et stærkt præg af selvstændighed fra resten af midtbyen med et stærkt butiksliv. Møllevangen, som ligger nordvest for centrum, er med mange etageejendomme fra 1940'erne på mange måder en kontrast til Trøjborg. Området med mange almene boliger er ikke fashionabelt og betragtes ikke som en del af indre by.
Den nordlige del af havnen, som tidligere var containerhavn, bliver til en ny bydel i midtbyen, Aarhus Ø, der skal bestå af flere øer forbundet af broer.
Forstæder
Umiddelbart uden for ringgaden ligger bydelene Christiansbjerg mod nord, Hasle mod nordvest, Åby og Åbyhøj mod vest og Viby mod sydvest. Ringvejen går gennem disse bydele.
I den vestlige del af byen ligger Brabrand Sø, som præger de to forstæder Brabrand og Stavtrup, der ligger henholdsvis nord og syd for søen. Den sydlige del af Brabrand er præget af det naturskønne område, hvilket er en kontrast til Gellerupparken i den nordøstlige del af forstaden. Nord for Brabrand ligger forstaden Tilst, som er præget af varehuset Bilka og del andre store forretninger. Årslev ligger vest for Brabrand, og de to forstæder er i høj grad sammenvokset. Den centrale trafikale placering tæt på Motorvejskryds Århus Vest præger i dag Årslev og er årsag til, at Bilka har placeret en høj lagerbygning ved forstaden. Sydvest for Stavtrup ligger forstæderne Kolt og Hasselager, der ofte betegnes som et område kaldet Kolt-Hasselager.
Den nordlige del af byens omkreds udgøres af satellitbyerne Lystrup, Hjortshøj og Løgten-Skødstrup samt Aarhus-forstæderne Vejlby, Skejby, Risskov, Egå og Skæring, hvoraf de tre sidstnævnte ligger ud til Aarhus Bugt. Dette område har sammen med området ved Strandvejen syd for centrum de mest attraktive beliggenheder for boliger. I den sydlige del af Aarhus ligger forstæderne Holme, Højbjerg og Skåde.
Et af byens mange erhvervsområder har til huse omkring forstaden Slet, som ligger i den sydvestlige del af Aarhus.
Demografi
Fra og med 1925 indregnes Gl. Vejlby og Åby. Fra og med 1930 indregnes Holme og Skåde. Fra og med 1950 indregnes Brabrand.
De seneste års vækst omkring motorvejen mellem Randers og Haderslev har givet området betegnelsen Byregion Østjylland. Området karakteriseres af, at afstanden mellem de større byer ikke er længere end, at der er mulighed for pendling. Omkring en fjerdedel af Danmarks befolkning bor i området.
Aarhus er hjemsted for en større gruppe af nydanskere i form af indvandrere og flygtninge. Andelen af befolkningen pr. 1. januar 2019 var på 12,1% i Aarhus Kommune, og denne andel har været let stigende, idet andelen i 2000 udgjorde 10,2%. Langt størstedelen af nydanskerne bor i de vestlige forstæder, hvor man i forbindelse med et kommunalt initieret projekt i perioden 2002-07 om at skabe økonomisk og social bæredygtighed benyttede betegnelsen Urbanområdet om Gellerup, Hasle og Herredsvang. I Urbanområdet udgør nydanskere omkring halvdelen af befolkningen, og de største befolkningsgrupper her stammer fra Libanon, Tyrkiet, Somalia, Iran og Irak.
I 2004 var ca. 80 pct. af befolkningen i Aarhus Kommune kristne (medlemmer af Folkekirken eller andre kristne bevægelser), ca. 5 pct. var muslimer, mens øvrige religioners andel var ganske beskeden.
Infrastruktur
Aarhus' placering ved åens udmunding og ved vandet har haft stor betydning for infrastrukturen. Åen og vandet er brugt til transport. Desuden har vandet, Aarhus Bugten, begrænset byens udvikling i den retning. Den nye store havn midt i Aarhus by, skaber problemer pga. den megen trafik dertil.
Trafik
Kollektiv trafik
Aarhus har mange bybuslinjer, og de drives alle af Midttrafik. Som hovedbyen i Østjylland fører en del regionsbusser ind til byens busterminal, Aarhus Rutebilstation. De fleste bybuslinjer går som radiallinjer ud fra byens centrum og ud i forstæderne, men derudover er der to ringlinjer 5A og 6A. De kører på Aarhus to ringveje, som i Aarhus kaldes for Ringgaden (den indre) og Ringvejen (den ydre).
Passagertal gældende for Aarhus Kommune i 2007 var
for bybusser 125.000 dagligt med 45,6 millioner årlige passagerpåstigninger samt for regionalbusser 21.000 dagligt med 7,7 millioner årlige passagerpåstigninger i 2007.
I 2015 forventes tallene for påstigninger på alle daglige kollektive transportmidler i Aarhus at være på 248.000. Fordelt på 119.700 for bybusser, Regionalbusser 79.600, 34.300 for tog eksklusiv Aarhus Nærbane som har 14.000 daglige påstigninger.
Aarhus har 26 jernbanestationer, hvoraf hovedparten hører til Odderbanen og Grenaabanen, som efter sammenlægningen i 2012 blot har heddet Aarhus Nærbane. Den største er Aarhus Hovedbanegård, der betjener DSBs, Arrivas og Letbanens tog. Viby J er en anden større station med mange gennemkørende tog, der også betjener Letbanens og Arrivas tog.
Påstigningstallene for de ti største stationer i Aarhus Kommune for 2013
Første etape af Letbanen, som åbnede i 2017, er 110 kilometer lang. Den har omdannet Aarhus Nærbane til en eldrevet letbane. Desuden er der lagt nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej, de bynære havnearealer og til Aarhus Hovedbanegård. Letbanens 50 stationer udgøres af gamle jernbanestationer og en række nyanlagte stationer.
Flytrafik
I Tirstrup på Djursland, 35 km nordøst for Aarhus, ligger Aarhus Lufthavn, som har daglige afgange til København, Stockholm, Oslo, Gøteborg og London samt en række sæsonbetonede ruter til Sydeuropa. Herudover er der en del chartertrafik fra lufthavnen. Grundet lufthavnens placering anvender mange østjyske rejsende Billund Lufthavn. Der har i tidens løb været fremlagt flere planer om en større lufthavn til betjening af Aarhus-området, men ingen af disse er endnu kommet over skrivebordsstadiet.
Kirstinesminde flyveplads betjente frem til slutningen af 1980'erne byens flyveklubber. Skejby Sygehus ligger i dag hvor flyvepladsen oprindeligt lå. I 2006 åbnedes i True en flyveplads beregnet til svævefly.
I februar 2010 blev debatten om en international lufthavn til betjening af de østjyske erhvervsrejsende genåbnet, med forslaget om en mindre lufthavn, "Aarhus City Airport" (tilsvarende London City Airport), placeret på Aarhus Havn. Debatten om en ny lufthavn er fortsat oppe og vende i medierne.
Med det formål at forkorte rejsetiden til København, har Samsø Air Service søgt- og fået tilladelse til at flyve med vandflyver mellem Danmarks to største byer. Rejsetiden forventes at være på en time. Med DSB tager rejsen ca. tre timer, mens det med fly til Københavns Lufthavn og transport til/fra lufthavnene tager ca. to timer. Med en billetpris på 1.800 DKK hver vej, er det dyrere end tog og indenrigsfly. Målgruppen er derfor forretningsrejsende, der lægger vægt på rejsetiden. I Aarhus bliver udgangspunktet ca. 3 km nord for Marselisborg Havn. Ruten forventedes at åbne i foråret 2014, men åbnede først i maj 2016. Den flyver 4 gange dagligt mellem Østhavnsvej 37 i Aarhus og Nordre Toldbod 29 i København.
Cyklisme
I forhold til andre danske storbyer er Aarhus præget af nogle lange stigninger, hvilket især bemærkes af cyklister, der kører fra centrum mod nord eller syd. Køres mod nord ad indfaldsvejen Randersvej er der fra havnen 80 højdemeter over en strækning på 2,7 km op til Ringvejen. Mod syd ad Oddervej er der 3,3 km med 100 højdemeter.
Trods det bakkede terræn vælger aarhusianerne cyklen på 22 pct. af alle ture. Er turen på under 5 km sætter 28 pct. sig på cyklen. På turene til arbejde eller uddannelsessted cykler henholdsvis 36 og 31 pct. Mens cykeltrafikken på landsplan er faldet 5 pct. fra 2009 til 2017, er der i samme periode sket en stigning på 20 pct. i Aarhus, og det endda fra et udgangspunkt som i forvejen var over gennemsnittet.
Aarhus Byråd vedtog i 2007 en storstilet cykelhandlingsplan med ambitioner om at skabe en mere cykelvenlig by. Siden er der blevet investeret knap 225 mio. kroner i forskellige projekter til fremme af cykeltrafikken i byen. Der er for eksempel blevet oprettet 3.500 nye cykelparkeringspladser, da netop manglen på cykelparkingspladserne i centrum har været og stadig er til frustration for mange aarhusianske cyklister. Ved Banegårdspladsen stod der ved en optælling i 2004 425 cykler på et område, der var beregnet til 170.
Som følge af cykelhandlingsplanen er der derudover lavet forbedringer af cykelstinettet, som i 2017 udgjorde i alt 675 km i Aarhus Kommune. Det inkluderer etablering af en række supercykelstier, som overvejende løber i kilerne mellem de store indfaldsveje, så cyklister undgår de mest trafikerede veje. Ruterne har alle udgangspunkt i Cykelringen i Aarhus Midtby, som er en ring af cykelgader. Mejlgade, som i hverdagene dagligt benyttes af 10.000 cyklister, blev i 2011 som den første i Danmark omdannet til en cykelgade. Her må der stadig køre biler, men de skal tilpasse sig cyklisterne efter samme princip, som man kender det fra de gågader i byen, hvor der må køre cykler på de gåendes præmisser. Sidenhen er der udover Cykelringen i Aarhus centrum også lavet cykelgader i Universitetsparken.
Som cyklist i Aarhus er man ikke blot velkommen på de almindelige cykelstier, cykelgader og supercykelstier, men faktisk også på store dele af gågadenettet i byen - under særlig hensyntagen til den gående trafik. Det er således kun på Store Torv, i Søndergade og den nederste del af Frederiksgade mellem Østergade og Busgaden, at man som cyklist skal stå af og trække. I 2021 bliver det dog også i disse gågadezoner tilladt at cykle, omend kun i tidsrummet 21.00-9.00.
Der er flere rekreative cykelstier i Aarhus. Rundt om Brabrand Sø vest for Aarhus løber Brabrandstien, der fortsætter langs Aarhus Å helt ind til Midtbyen. Stien benyttes således både til cykling i fritiden og til transport fra centrum og til den vestlige del af byen samt mellem Brabrand (nord for Brabrand Sø) samt Stavtrup og Viby syd for søen. I foråret 2019 vedtog byrådet desuden, at der skal etableres en sammenhængende rekreativ cykelforbindelse, Cykelpromenaden, fra Den Permanente i nord til Moesgaard i syd. Denne knap 12 km lange supercykelsti skal efter planen stå færdig i 2021 og forventes også at kunne aflaste Mejlgade for en del af den nord-sydgående cykel-pendlertrafik.
Aarhus ligger på flere nationale og regionale cykelruter. Nationalrute 5 (Østkystruten) kan for eksempel følges nordpå mod Skagen eller mod syd til Sønderborg. I sommeren 2020 fik den nationale cykelrute 2 mellem Hanstholm og København desuden et nyt forløb ind gennem Aarhus. Tilsvarende kan man fra centrum af Aarhus stadig følge skiltningen af nationalrute 4, "Danmark på tværs", vestpå mod Søndervig, omend ruten i 2019 blev omlagt og nu officielt går udenom Aarhus (går i stedet via Hou). Endelig blev der i forbindelse med at Aarhus sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner i 2017 var Europæisk Kulturhovedstad etableret en helt ny, 540 km lang cykelrute, Kulturringen, i Østjylland, som også passerer Aarhus.
Biltrafik
Østjyske Motorvej (E45) går forbi Aarhus og har fra Motorvejskryds Århus Syd forbindelse til Ringvejen via Århus Syd Motorvejen, som fungerer som en af indfaldsvejene til Aarhus for trafikken til og fra syd. For at skabe bedre forbindelse til Aarhus Havn fra Århus Syd Motorvejen er der planer om bygning af en ny tunnel, Marselistunnelen (navngivet efter Marselis Boulevard). Trafikken mod vest går via indfaldsvejen Silkeborgvej ud til Motorvejskryds Århus Vest, hvor der i et kløverbladsanlæg er forbindelse til både Østjydske Motorvej og Herningmotorvejen, som går mod Herning og undervejs passerer Silkeborg. Nord for Aarhus danner Djurslandmotorvejen en nordlig ring om byen. Djurslandmotorvejen har tilslutning til Østjyske Motorvej i Motorvejskryds Århus Nord og fortsætter til Skødstrup.
Trafikken omkring den indre by går via Ringgaden, som på den nordvestlige del mellem Tage-Hansens Gade og Aarhus Universitet er sekssporet. I centrum er der siden 1990'erne lavet meget arbejde ved Åboulevarden, der løber langs Aarhus Å. Bortset fra broerne er åen nu frilagt langs hele strækningen fra Mølleparken til udløbet i havnen ved Dokk1, og der er i højere grad lukket for biltrafik, hvilket har ændret Åboulevarden fra en trafikeret vej til en fashionabel å-promenade med mange cafeer.
Aarhus havn og skibstrafik
Aarhus Havn er kommunalt ejet og består af blandt andet en færgehavn, fiskeri- og lystbådehavn, østhavnen med plads til dybgående skibe, containerhavn og inderhavnen, hvor 20-30 krydstogtsskibe om året lægger til lige ved byens centrum. Containerhavnen er med ca. 3,7 millioner tons godsomsætning i 2007 Danmarks største, mens den samlede godsomsætning var på ca. 12,5 millioner tons samme år. Fra færgehavnen er der med Mols-Linien forbindelse til Sjællands Odde og indtil efteråret 2013 var der også rute til Kalundborg, som efterfølgende er lukket ned.
Havnen har store planer for fremtiden. I 1997 blev der vedtaget en plan for 25 år, som indebærer en udvidelse af arealet til det dobbelte. Samtidig omdannes en stor del af det hidtidige havneareal dog til bymiljø i form af Aarhus Ø. Som vartegn for denne fornyelse var planlagt højhuset Light*house, det højeste boligbyggeri i landet, som imidlertid stødte på problemer grundet usikkerhed om jordbundsforholdene. De skulle dog siden være løst, og i april 2019 godkendte Aarhus Byråd lokalplanen, som giver tilladelse til opførslen af det op til 142 meter høje tårn og tilhørende sidebygninger.
Forsyninger og bortskaffelse
Aarhus Kommunale Værker var den instans, der styrer og for en stor del også leverer vand og varme til- samt styrer og varetager bortskaffelse af spildevand og affald fra byen og kommunen. Aarhus Kommunale Værker blev den 1. januar 2007 nedlagt og afløst af de to forvaltninger "AffaldVarme Aarhus" samt "Vand og Spildevand". AffaldVarme Aarhus blev til et kommunalt ejet aktieselskab AffaldVarme Aarhus A/S pr. 1. januar 2020 og skiftede navn 1. marts 2022 til Kredsløb A/S. Den 1. januar 2010 blev "Vand og Spildevand" omdannet til Aarhus Vand A/S som håndterer størstedelen af vandforsyningen og spildevandsrensningen i Aarhus Kommune.
Vand
Hele midtbyen og en stor del af de omkringliggende byer forsynes med vand fra Aarhus Vands vandværker, og resten forsynes fra en række private vandværker og private boringer. Aarhus Vand leverer til ca. 85 pct. af borgerne i Aarhus Kommune. I vandforsyningsplanen 2004-2015 som kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside, arbejdes der af hensyn til den fremtidige forsyningssikkerhed på at koble flere af de private vandværker til det kommunale net. Der er ikke forventninger om mangel på drikkevand inden for planens tidshorisont.
Alle værker i kommunen leverer vand i form af grundvand. Vandet i Aarhus er overordnet set ret hårdt (12,8 – 17,7 °dH pr. 2007) og har generelt ikke problemer med forurening.
I Aarhus findes der kun ét vandtårn der stadig er i brug, Vandtårnet i Hasle. På Randersvej findes et gammelt vandtårn der har fundet anden anvendelse, f.eks. udstillinger og aktiviteter for unge.
Varme
Over 95 pct. af kommunens borgere forsynes med fjernvarme, der først og fremmest stammer fra Studstrupværket og forbrændingsanlægget på Affaldscenter Aarhus, suppleret af enkelte lokale fjernvarmeværker i forstæderne. Den samlede varmeproduktion var i 2006 på 3.029 millioner kWh, hvoraf 2.912 millioner kWh blev solgt til forbrugerne i kommunen samt i mindre omfang til forbrugere i nabokommuner.
Varmen produceres først og fremmest på biomasse, mens affald er næststørste leverandør. På det seneste er Studstrupværket også begyndt at producere varme på halm. I alt er 23 pct. af varmen baseret på ikke-fossile stoffer (affald, halm), der er CO2-neutrale. I 2022 indgik byen aftale med A.P. Møller - Mærsk om et geotermisk anlæg som skal bidrage med 110 MW varme, svarende til 20% af byens årlige varmeforbrug.
Elektricitet
El i Aarhus Kommune leveres primært af fem store producenter i nærområdet, herunder NRGi fra Studstrupværket. Forbruget i kommunen var i 2005 på næsten 1,5 millioner MWh og er stigende (7,8% større end i 2004). Af forbruget foregår over 30% i private husholdninger, mens offentlige institutioner, industri og handel følger på de næste tre pladser.
Elforsyningen er i form af blandingsstrøm, hvor det ikke er muligt at angive, om strømmen er produceret vha. kul, vind, naturgas etc.
Spildevand
Aarhus Vand A/S håndterer spildevandet i Aarhus Kommune. I kommunen er der 16 spildevandsanlæg (fjorten højteknologiske og to lavteknologiske). Disse anlæg sikrer, at udledningen af skadelige stoffer holdes betragteligt under de tilladte mængder af henholdsvis organisk stof, kvælstof og fosfor. Det samme gælder mængderne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Stort set alt slam, der bliver til rest ved rensningen, genanvendes, enten som sandblæsningsmiddel eller som landbrugsjord. Spildevandsplanen giver retningslinjer for rensningen af spildevand i Aarhus Kommune.
Spildevandsbelastningen er i gennemsnit pr. indbygger i kommunen på 1,85 PE (personækvivalenter) mod 1,61 PE på landsplan.
Affald
Kredsløb A/S (tidligere AffaldVarme Aarhus) står for den samlede håndtering af affald fra private husstande i Aarhus Kommune. Det inkluderer blandt andet driften af forbrændingsanlægget i Lisbjerg, syv genbrugsstationer samt forskellige andre behandlingsanlæg for affald. Indsamlingen af affaldet foretages af flere virksomheder, offentlige eller private.
I 2018 blev der indsamlet 194 kg restaffald pr. indbygger i kommunen. Dertil kom 53 kg genanvendeligt affald. 2018 var det første hele år, hvor alle i kommunen har affaldssorteret. Aarhus Kommune har et mål om, at 50 pct. af affald i form af papir, pap, glas, plast, metal, madaffald og træ skal genanvendes i 2022. I 2018 blev 36,4 pct. genanvendt.
Arkitektur og byplanlægning
Hack Kampmann har tegnet mange af byens bygninger og er nok en af byens betydeligste arkitekter. Blandt Kampmanns bygninger skal Toldkammerbygningen på havnen, Aarhus Teater og Kampmanns egen "Villa Kampen" på Strandvejen fremhæves.
Af andre bygninger skal fremhæves Hjalmar Kjær og Jørgen Christensens kornsiloer på havnen, kaldet De fem søstre, funkisbygningerne, Frederik M. Draibys Den Kommunale Badeanstalt og Klintegården bygget i 1930'erne af Ove Christensen og støbt i jernbeton.
Andre repræsenterede arkitekter er Arne Jacobsen og Erik Møller, der har tegnet Aarhus Rådhus med Rådhusparken, og Universitetsparken er tegnet af blandt andre C.F. Møller. Samtidig er disse eksempler på, at de grønne områder spiller sammen med fremragende arkitektur.
Under byggeboomet i 1960'erne og 1970'erne prægede aarhusarkitekten Knud Blach Petersen på afgørende vis byen med sine modernistiske byggerier, der bl.a. tæller Gellerupparken, City Vest, Gellerup Kirke, Busgadehuset, Europahuset, Klostervangen, Rundhøjskolen og Skjoldhøjkollegiet.
Af nyere arkitektonisk interessante bygninger kan nævnes Scandinavian Congress Center, Prismet nær Ceres-bryggeriet samt ARoS. En nyere bydel på Aarhus havn under navnet Aarhus Ø er under udvikling i disse år, og efter en langsom start på grund af finanskrisen i 2009, er boligbyggerier nu skudt op på en stor del af området. Interessante projekter med en særpræget arkitektonisk profil som Z-Huset, Isbjerget og AArhus skiller sig ud. Det planlagte høje vartegn for den nye bydel, Lighthouse, stod færdigt i 2022. De bynære havnearealer er et led i en mere omfattende byomdannelsesplan, hvor tidligere industriområder i Aarhus bliver til nye bydele med vidensbaserede virksomheder og boligbebyggelse. Den 150 meter lange kulbro mellem midtbyen og Sydhavnen bliver omdannet til grøn gangbro. Andre projekter i denne proces er omdannelsen af Ceres-bryggeriets grund, Godsbanen og industriområdet ved Søren Frichs Vej, hvor der nu er bygget boliger til tusindvis af nye aarhusianere.
Højhuspolitik
Aarhus Kommune fremlagde i 2001 en konkret politik vedrørende højhusbyggeri, der i kommunens egne ord havde til formål at "sikre, dels at høje huse i visse områder er en mulighed, dels at den interesse, som er for høje huse i Aarhus, udmøntes i projekter der planlægningsmæssigt er velbegrundede og som i bred forstand kan tilføre byen noget positivt."
Den grundlæggende præmis i politikken er at gøre områder ved markante vejkryds i Aarhus åbne for potentielt højhusbyggeri, som det allerede ses ved Ceres-krydset, hvor det 63 meter høje Prismet står. Nedenstående liste er en opgørelse over de elleve højeste bygninger i Aarhus i øjeblikket. Som det fremgår af listen, er langt størstedelen af højhusene bygget i det 21. århundrede samt under det økonomiske opsving i perioden 1957-1973, hvor især boligbyggeriet boomede.
Højhuspolitikken har åbnet op for en debat omkring højhusbyggeri i Aarhus og resulteret i mange forskelligartede forslag til højhusbyggeri, hvor dog kun to højhuse, Prismet og EY-Huset, nåede at blive bygget efter højhuspolitikkens ikrafttræden i 2001 og indtil finanskrisen i 2007-2009. Nuværende højhusprojekter under udvikling kan nævnes det prestigefyldte projekt på Mindet 6, først projekteret til 144 m, men siden reduceret til 139 meter, bliver Danmarks næsthøjeste bygning. To andre projekter er det såkaldte Sky Tower i Skejby og projektet under navnet "Højhuse på Viborgvej", som lige nu begge er under behandling af Aarhus Kommune. Grundet den finansielle krise i 2008-2009 var mange af de storstilede projekter sat på standby inklusiv Lighthouse-projektet.
Kultur og seværdigheder
Kulturlivet i Aarhus er kendt via sine store kulturinstitutioner og vel især Aarhus Festuge, der er Jyllands største kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Udover de store institutioner er der en mængde små spillesteder, gallerier og kunstneriske værksteder, der giver stor mangfoldighed i kulturlivet. Blandt flagskibene er kunstmuseet ARoS, Aarhus Teater, Den Jyske Opera, Musikhuset, Aarhus Symfoniorkester og Århus Kunstbygning. Blandt de mindre kulturinstitutioner kan nævnes Ukendt Aarhus, Galleri Image, Huset, Svalegangen, Guldlok Dukketeater, Galleri Gallo, Poetklub Århus, SPOT Festival, Århus Kunstakademi, Cirkus Tværs og mange andre. På gadeplan oplever man også kulturen bogstavelig talt med udsmykkede fortovsfliser. I byens skove og parker kan man finde skulpturer af Jørn Rønnau og på byens huse gavlmalerier blandt andet af Hans Krull, der kan ses fra gågaden ved Clemensbro. Der er desuden kunst i strandkanten lidt syd for Moesgård Strand, hvor Astrid Gjesing har placeret 23 sten på en strækning på ca. 200 meter med indhuggede geografiske navne fra Månen; projektets navn er MÅNE HAV STEN.
Aarhusianernes engagement i kultur skinner tydeligt igennem i debatten om udsmykningen af Store Torv, hvor først et forslag fra Hein Heinsen blev forkastet. Efterfølgende kom der alternative forslag sat i værk af ugeavisen Århus Onsdags serie Skitser til Store Torv .... Avisen havde bedt otte kunstnere lave et forslag til udsmykning, og her valgte læserne Per Kramers Grædende træ som vinder. Forslagene blev dog ikke til noget, og efterfølgende indbød Aarhus Byråd og Statens Kunstfond til en konkurrence, hvor valget faldt på Elisabeth Toubros Vanddragen, der blev indviet i foråret 2004.
I Aarhus findes 3 kunstskoler: Det Jyske Kunstakademi, Århus Kunstakademi og Århus Kunstskole.
Der findes omkring 45 aktive teatre i Aarhus hvor omkring 30 har egen scene,
De 4 største teatre med flere scener.
Aarhus Musikhus
Store sal 1588 siddende.
Symfonisk sal 1184 siddende plus 100 korpladser samlet 1284 siddende.
Rytmisk sal 1000 stående eller 465 siddende.
Foyerscenen 700 siddende – 1000 stående.
Lille sal 319 siddende.
Filuren 150 siddende.
Cafescenen 125 siddende.
Kammermusiksal 100 siddende. plus en udendørs amfiscene der kan rumme 4000 mennesker.
Aarhus Teater
Store scene 701 siddepladser
Scala 285 siddepladser
Studio 80-100 siddepladser
Stiklingen 80-100 siddepladser
Cabaretscenen og Scala foyer 80-100 siddepladser.
Svalegangen
Gammel sal 200 siddende.
Ny sal 140 siddende
foyerscenen med plads til 70 siddende.
dukketeatret med 20 pladser.
Helsingør Theater i Den Gamle By
237 siddende
Attraktioner
Der er mange seværdige museer i Aarhus. Især ARoS, Den Gamle By og Moesgård Museum med Grauballemanden regnes for at være museer i verdensklasse, men også Århus kunstbygning, Kvindemuseet i Danmark, Aarhus Bymuseum, Museum Ovartaci, Antikmuseet, Vikingemuseet, Naturhistorisk Museum og Steno Museet er bestemt værd at besøge.
Aarhus har mange parker og grønne områder; fremhæves skal især Botanisk Have, Mindeparken, Forstbotanisk Have, Marselisborgskovene, Riis Skov og Brabrandstien rundt om Brabrand Sø samt Årslev Engsø. Marselisborg Slotspark er åben for offentligheden, når dronningen ikke opholder sig på slottet. Der er mange strande både nord og syd for Aarhus midtby; nærmest er Den Permanente Badeanstalt og Aarhus Havnebad.
For teater og koncerter kan Musikhuset Aarhus med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Teater, Voxhall og Train anbefales. Man kan se hestevæddeløb på Jysk Væddeløbsbane eller andre sportsgrene på NRGi Arena, der har stadion til fodbold og atletik samt flere haller, hvor den største især bruges til håndbold samt internationale stævner inden for en række idrætsgrene. Derudover er der mulighed for at more sig i sommerhalvåret i Tivoli Friheden, hvor der også er koncerter om fredagen i sommerperioden.
Måske er en af de allermest populære attraktioner at nyde stemningen på en af caféerne langs Aarhus Å.
Kirker
I selve Aarhus by ligger flere kirker, blandt andet Aarhus Domkirke, Vor Frue Kirke, Skt. Pauls Kirke, Skt. Johannes Kirke, Skt. Markus Kirke ved Botanisk Have og Skt. Lukas Kirke på Ingerslev Boulevard. Tidligere lå Sankt Olufs Kirke fra den tidlige middelalder, på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken.
Byens festivaler
Aarhus Festuge er Nordens største kulturfestival med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Den er en videreførelse af Aarhus Rundskue, som gav mulighed for -ved køb af et rundskuehæfte- at komme gratis til en række kulturtilbud.. Festugen har siden 1965 været afholdt i en uge i slutningen af august eller begyndelsen af september. Normalt har Festugen et tema, som især de større arrangementer søges tilpasset til, men overordnet set er der tale om en festival, hvor såvel den finkulturelle som den mere folkelige smag har gode muligheder for at blive tilgodeset.
Aarhus International Jazz Festival startede i 1989 og har været gentaget hvert år siden. Første år spillede blandt andet Stan Getz Quartet og Champion Jack Dupree & Kenn Lending Blues Band, og siden har mange andre kendte navne spillet på festivalen. Festivalens bestyrelse arrangerer ca. 20 koncerter på Klostertorv, mens hovedparten af arrangementerne under festivalen planlægges af de forskellige spillesteder/caféer i Aarhus.
SPOT Festival er en nyere festival for rytmisk musik med fortrinsvis up-coming bands, der afholdes i begyndelsen af maj. ROSA – Dansk Rock Samråd har siden SPOT 02 i 1995 været hovedarrangør af SPOT Festivalen.
Football Festival Denmark er en sportsfestival for unge fra forskellige nationer, som arrangeres klubberne Skovbakken og AIA-Tranbjerg og afvikles hvert år i uge 30 i Aarhus. Første år for festivalen var 2003, og siden er den vokset, så der deltager drenge og piger, trænere og ledere fra ca. 20 forskellige nationer.
SPOR er en festival for nutidig lyd- og tonekunst. Aarhus by har en lang tradition for at tilgodese den nyeste lyd- og tonekunst, en position som især blev etableret via den årligt tilbagevendende NUMUS festival, som SPOR har afløst. SPOR fandt sted første gang i 2005 under komponist Thomas Agerfeldt Olesens ledelse og med komponist Niels Rønsholdt som årets kurator.
Northside Festivalen er den nyeste festival i Aarhus. Festivalens chef Brian Nielsen fortæller, at man musikalsk ønsker at "præsentere et progressivt line-up af nyere danske og udenlandske artister". Northside Festival er i familie med to af Tysklands største festivaler, Hurricane festival og Southside, og disse festivaler ligger bevidst tidsmæssigt tæt, så man kan være fælles om at hente navne til de respektive festivaler. Fra festivalens side forlyder det desuden, at man på sigt har til mål at blive en af Danmarks mest innovative, bæredygtige og brugerinvolverende festivals. Der bliver i samarbejde med festivalens partnere fokuseret specielt på bæredygtighed inden for energiforbrug, salg af drikke- og madvarer og merchandise. Et fokus, der inden for en årrække skal være med til at gøre Northside Festival CO2-fri.
Aarhus Volume er en ny gadefestival, som holder til på Godsbanen ved Aarkus K. Gadefesten forsøger at samle de kulturelle kræfter i Aarhus til et stort arrangement. Derfor indeholder Aarhus Volume en bred vifte af aktiviteter som f.eks. musik, mad, sport og kunst. Gadefesten blev i 2016 afholdt for første gang med ca. 10.000 gæster. Herefter vandt den unge Albert F. Helmig, som er eventets bagmand, prisen som "Årets Ildsjæl". Succesen gentog sig i juni 2017 med endnu flere besøgende end forrige år. Der er gratis entré til gadefesten.
Sport
Aarhus Elite
En stor del af elitesporten i Aarhus er helt eller delvist ejet af det børsnoterede selskab Aarhus Elite, som ejer fodboldholdet AGF og selskabet Atletion. AGF's hjemmebane Ceres Park er sammen med Ceres Arena, Team Danmark Bygningen og Hotel Atletion drevet af Atletion.
Atletion har dannet ramme om en række store internationale idrætsbegivenheder, især efter opførelsen af Ceres Arena. VM i standarddanse og VM i idrætsgymnastik blev afholdt her i 2006; fodboldlandsholdet spillede sine kvalifikationskampe i Ceres Park, da Parken i København fik karantæne i 2007; finalen i EM i håndbold 2002 (kvinder) blev spillet her; Aarhus Games i atletik afholdes hvert år i september på Ceres Park.
AGF
Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF) blev dannet i 1880 og var oprindeligt en gymnastikforening, som antydet af navnet. Efterhånden kom flere sportsgrene til, herunder i 1902 blandt andet fodbold og svømning. Klubben er med sine nu syv afdelinger (svarende til sportsgrene) den i særklasse mest vindende i Danmark med over 300 officielle DM-titler, størstedelen i svømning og atletik.
Siden midten af 1950'erne har klubbens bedste fodboldhold været i den danske elite med fem danske mesterskaber og ni pokaltitler. I 2000'erne og 2010'erne har holdet dog haft det svært og kæmpet for at undgå at rykke ud af Superligaen, hvilket i tre sæsoner ikke lykkedes.
Bakken Bears
Med 14 DM-titler og 10 pokaltrofæer er Bakken Bears en af landets mest vindende basketballklubber.
Aarhus 1900
Aarhus 1900 er medlemsmæssigt den helt store idrætsforening i Aarhus. Foreningen er nok mest kendt for sin atletikafdeling, men det er en meget bred forening med mange sportsgrene herunder badminton, fodbold, svømning og tennis. Foreningen er hvert år arrangør af det store motionsløb, Marselisløbet, hvor der deltager omkring 15.000 motionsløbere og -cyklister.
Skovbakken
En af de andre traditionsrige sportsklubber i byen er Idrætsklubben Skovbakken stiftet i 1927. Klubben tilbyder i disse år tolv idrætsgrene til befolkningen i den nordlige ende af byen og benytter sig blandt andet af Vejlby Risskov Idrætscenter.
Flying Superkids
De verdenskendte unge elitegymnaster Flying Superkids kommer fra Aarhus. Alle børnene bor i eller tæt ved Aarhus, og de udvælges blandt almindelige gymnaster i den almennyttige gymnastikforening, Foreningen Gymnastikgården. Træningen foregår på Gymnastikgården i Aarhus V, som oprindeligt var en bondegård, men i dag er moderniseret og tilbyder mange faciliteter til foreningens cirka 450 medlemmer.
Hestesport
Lidt syd for Aarhus blev i 1989 etableret Det Nationale Hestesportscenter ved den gamle herregård, Vilhelmsborg. Siden har der været afholdt en række stævner inden for ridebanespringning og dressur. I 2005 flyttede Jydsk Pony Væddeløbsforening til Vilhelmsborg og afholder konkurrencer samme sted.
Tæt på Ceres Park & Arena finder man Jydsk Væddeløbsbane fra 1924, der havde sin storhedstid før krigen, hvor banen blev betegnet som Nordeuropas flotteste, og tilskuertal på op til 6.000 var ikke usædvanligt.
Vandsport
Ved Brabrand Sø ligger Brabrand Rostadion, der danner rammen for fælles faciliteter for alle roklubber i Aarhus. Der blev i 2005 afholdt danmarksmesterskab i roning, og i 2007 blev der afholdt danmarksmesterskab i kortbane for kano og kajak.
Med sin placering ud til Kattegat er det oplagt, at der dyrkes sejlsport og roning i og ved Aarhus. Aarhus Sejlklub, stiftet i 1879, har hjemsted i lystbådehavnen, hvorfra der dyrkes sejlsport på mange niveauer. Også klubberne i Egå og Kaløvig regnes normalt til sejlsport i Aarhus. Der er 5 roklubber og 12 kajakklubber i Aarhus.
Andre idrætsgrene
Aarhus Cyklebane blev etableret i 1922 og havde sin storhedstid i efterkrigstiden, og det var ikke udsædvanligt med 10.000 tilskuere. I nyere tid har der inden for sportsdans været mange store arrangementer, og mange kendte dansere har rod i byens klubber.
Medier
Aarhus er hjemsted for to større aviser. Den største er den landsdækkende Jyllands-Posten, der har domicil i Viby, mens Århus Stiftstidende er en regionalavis, der koncentrerer sin dækning til Aarhus og omegn.
På radio- og tv-området har hver af de to store landsdækkende stationer lokale afdelinger. DR Østjylland producerer lokalradio til P4 og et afsnit på stationens hjemmeside. Dertil kommer en mindre produktion af tv-programmer. TV 2/Østjylland producerer lokal-tv til den østlige del af Region Midtjylland (nogenlunde svarende til det tidligere Århus Amt og Horsens-området). Endvidere producerer DK4 en del udsendelser i Aarhus. Hertil kommer en række mindre lokale stationer.
Endvidere kan det nævnes, at Danmarks Journalisthøjskole befinder sig i det nordlige Aarhus.
Aarhus som kulturhovedstad 2017
I 2017 fungerede Aarhus sammen med Region Midtjyllands 18 andre kommuner, samt Pafos på Cypern som Europæiske Kulturhovedstæder
Aarhus 2017 handlede om involvering og var resultatet af en proces, der involverede mere end 10.000 mennesker fra hele regionen. I kulturhovedstadsåret fortsatte Aarhus 2017 med at skabe initiativer, hvor borgere kunne engagere sig, deltage og være med til at skabe.
Mere end noget andet, handlede Aarhus 2017 om det at gentænke: Under temaet Let’s Rethink blev Region Midtjylland omdannet til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kunne spire og gro.
Ved afslutningen blev der udgivet en publikation over begivenhedens effekter.
Særlige begivenheder
Etablering af 4.000 fliser rundt i byen med teksten 'Aarhus 2017', som stadig er der.
Udstillingen 'The Future' i Mindeparken, hvor et større område blev malet med pink og hvid vandbaseret maling, som en del af værket 'The Garden' hos ARoS. Værket blev hurtigt omdiskuteret og udsat for en del kritik hos borgerne.
Erhverv
Den kommunalt ejede Aarhus Havn med en godsomsætning i 2006 på over 12 millioner tons er en af byens store virksomheder. Havnen er nu blandt de 100 største containerhavne i verden og en af de største i Skandinavien. Det tidligere Århus Oliefabrik har i mange år været en stor industrivirksomhed ved havnen. I dag er selskabet en del af AarhusKarlshamn, men der produceres stadig vegetabilske olier på havnen til bl.a. chokolade- og kosmetikindustrien.
I 2011 flytter vindmøllefabrikanten Vestas sit hovedkontor til Skejby i det nordlige Aarhus.
I 2003 flyttede butikskæden JYSK sit hovedkontor til forstaden Brabrand i den vestlige del af Aarhus.
Arla Foods har sit hovedkontor i Viby vest for Aarhus. I 2008 har firmaet påbegyndt byggeriet af et nyt domicil på 15.000 kvadratmeter i fem etager, hvor der skal være plads til omkring 600 medarbejdere.
Dansk Supermarked har sine rødder i Aarhus, og hovedkontoret ligger i Højbjerg. Selskabet, der dengang hed Jysk Supermarked, åbnede i 1960 Danmarks første Føtex i Aarhus centrum. Danmarks første Bilka blev ligeledes åbnet ved Aarhus, nemlig i Tilst i 1970.
Terma i Lystrup (satellitby til Aarhus) producerer højteknologiske produkter bl.a. rumfarts- og satellitteknologi og civile og militære radarsystemer.
Detailhandel
Aarhus har rige muligheder for indkøb. En undersøgelse viste, at byens handel blev styrket i perioden 1998 til 2007.
Byen råder over et konstant forandrende butiksmijø, hvor især Latinerkvarteret i indre by tiltrækker de skæve og anderledes butikker.
Danmarks ældste herretøjsforretning, Harder, der blev grundlagt i 1895 ligger i Søndergade.
Byen har to stormagasiner i indre by
Magasin 25.000 m2
Salling stormagasin 20.000 kvm.
De seks største butikscentre i Aarhus:
Bazar Vest 110 butikker
Bruuns Galleri 100 butikker
City Vest 70 butikker
Storcenter Nord 65 butikker
Veri Centret 30 butikker
Viby Centret 43 butikker
Andre store butikker (kun de største er nævnt)
Bilka varehus Tilst 28.000 m2
Ikea Skejby 35.000 m2
Mega Syd 30.000 kvm, med 15 store butikker
Clemensborg 10.000 kvm med Danmarks næststørste H&M – Monki – Sinnerup.
Inco 7.000 m2
Uddannelse
Aarhus præges som uddannelsesby af de mange videregående uddannelser. I 2006 og 2007 blev bl.a. Handelshøjskolen i Aarhus, Handels- og Ingeniørskolen i Herning og Danmarks Pædagogiske Universitet fusioneret med Aarhus Universitet, der dermed står for langt størstedelen af de mere end 130 videregående uddannelser i Aarhus. Universitet har ca. 39.000 studerende og 11.500 ansatte. Universitetet var en selvejende institution indtil 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt. Universitetsparken ligger i kupereret terræn, og med ensartede gulstensbygninger danner det en smuk campus. Statsbiblioteket er en del af universitetsparken, og bibliotekets høje bogtårn er en af Aarhus' kendte bygninger. Danmarks Journalisthøjskole, Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske Kunstakademi samt en række andre højere læreanstalter tilbyder også lange videregående uddannelser.
Af andre større uddannelsesinstitutioner kan nævnes Århus Købmandsskole og Aarhus Tech med både ungdomsuddannelser, korte videregående uddannelser og efteruddannelser. Derudover er der i byen blandt andet mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske, ergoterapeut, skolelærer, pædagog mm. igennem VIA University College samt diakon faglig pædagog på diakonhøjskolen, der er også seks gymnasier i og omkring Aarhus. Endvidere blev den alternative uddannelse, KaosPiloterne, skabt i og har stadig hjemme i Aarhus. Endvidere kan man uddanne sig til skuespiller på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater som én af tre statsstøttede skuespilleruddannelser i Danmark (de to andre værende i hhv. København og i Odense). Herudover kan man, som eneste sted i Danmark, uddannes som dramatiker på Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater.
Der er omtrent 60.000 studerende på videregående uddannelser i Aarhus.
Aarhus Universitet 39.000
VIA University College 9.000
Erhvervsakademi Aarhus 7.600
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1.207 (i 2012).
Aarhus Maskinmesterskole 1.000
Arkitektskolen Aarhus 945
Det Jyske Musikkonservatorium 421 (i 2012)
Kaospiloterne 108 (i 2012)
Det Jyske Kunstakademi 50
Aarhus Katedralskole
Galleri
Torve og gader
Boligbyggerier og historiske bygninger
Grønne områder og bybilleder
Kirker
Se også
Kendte aarhusianere
Aarhus Sporveje
Storaarhus
Østjyske millionby
Noter
Referencer
Eksterne kilder/henvisninger
VisitAarhus
AarhusWiki
Aarhus Kommune
Aarhus Stadsarkiv
Lokalhistorie – Aarhus Kommunes Biblioteker
Litteratursiden.dk – Aarhus set med læsebriller
Salmonsens Leksikon
Det gamle Aarhus. Byhistorie :: Lundskov.dk
Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777
Kristian Buhl Thomsen og Jeppe Klok Due: Århus Godsbanegård
Video gennem Aarhus
Fotos fra Aarhus/Aarhus Photos
Sculpture by the Sea Aarhus
Videre læsning
Femten cykelture omkring Århus, 1982
Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 1984,
Kulturliv i Århus, Fra bjerget til byen, 1, 2005,
Århus i verden, Fra bjerget til byen, 2, 2006,
Århus – fortalt af Peter Laugesen og Poul Ib Henriksen, 2007,
Købstæder
Byer i Aarhus Kommune
Havnebyer i Danmark |
365 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85%20%28bogstav%29 | Å (bogstav) | Å, å er det 29. og det sidste bogstav i det danske alfabet. Bogstavet bruges også i andre alfabeter, fx det svenske, norske og finske.
Bogstavet kaldes også bolle-å. Det blev indført i Danmark ved retskrivningsreformen i 1948 i stedet for skrivemåden aa.
I mange personnavne og nogle stednavne er aa stadig den foretrukne stavemåde. Navne, der skrives sådan, skal alfabetiseres som å.
Historie
Lyden var oprindelig et langt a, som i middelalderen udviklede sig til en å-lyd på dansk, norsk og svensk. På svensk indførtes å-tegnet fra 1400-tallet. På dansk var det et problem fra 1500-tallet af, at aa optrådte i samme tekst både som lang a og som å-lyd. Man fik sætninger som "hun vaar 16 Aar" (Caldendarium Historicum, 1566), hvor "vaar" læses med lang a, mens i næste omgang "Aar" skulle læses som "år". Eller ord som laader (= lader) og saade (= sagde) - i begge tilfælde lang a. Eller "vor vaanlig Psalmebog" (1633), som var ordet "vanlig" - med lang a-lyd, ingen å.
I Danmark argumenterede Jens Pedersen Høysgaard i 1743 for et tegn for å-lyden, og i sit største værk, Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære fra 1826, skrev Rasmus Rask: "Å er den rigtigste figur, vi kan anvende til at betegne denne enkelte lyd...da ingen anden enkelt lyd i vort modersmål betegnes med tvende sammenstillede tegn." Denne tanke holdt sig levende i højskolekredse. Der har også været andre forslag, f.eks. en sammenskrivning af aa eller tegnet â (i Matthias Moths ordbog).
Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske skandinavister og højskolefolk at indføre å, samt små begyndelsesbogstaver i navneord. Svend Grundtvig udgav i 1870 den uofficielle Dansk Retskrivnings-Ordbog, hvor bolle-å blev benyttet. Han udarbejdede også den første officielle danske retskrivningsordbog to år senere (Dansk Haandordbog, med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning), men her blev å ikke indført. Norge indførte officielt bogstavet i 1917. Svensk havde fra gammelt af å som tredje sidste bogstav (...z-å-ä-ö), men i det norske alfabet kom den aller sidst.
I 1930'erne og 40'erne var der fornyet debat om bolle-å. Tilhængerne i f.eks. Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt ville føre det danske sprog i fællesnordisk retning. Der opstod også en modbevægelse, som ville bevare den gamle retskrivning. Efter besættelsen var det nordiske samarbejde igen i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af pædagogiske grunde. Efter anden verdenskrig ønskede danske myndigheder at markere afstand til Tyskland, hvor navneord skrives med stort bogstav. I stedet ønskede man en tilpasning til norsk og svensk retskrivning.
Ved retskrivningsreformen i 1948 indførtes å. Der var i de første år tvivl om placeringen, og et udvalg på 5 medlemmer sad med tre alternativer til vurdering: den svenske model, eller den norske, eller å aller først, som foreslået af dr.phil. Lis Jacobsen. I en artikel i 1950 foreslog hun å som et selvstændigt bogstav foran a, og i 1954 skrev hun: "Å bliver nu det første bogstav i alfabetet." Men et alfabet begyndende med å-a-b-c... ville Danmark blive alene om. Piet Hein stillede i Politiken spørgsmålet, om det danske alfabet nu skulle have nationaldragt på. Af udvalgets medlemmer var der kun én, der ønskede placering til sidst; de andre havde ikke udtalt sig, men der gik rygter om et flertal for at sætte å forrest. Den unge jurist Arne Hamburger (1921-2013) skrev et brev til sekretæren i Norsk språknemnd, dateret 31. oktober 1954, hvor han anmodede om, at formanden i Norsk språknemnd Didrik Arup Seip og næstformand Alf Hellevik sendte en henvendelse til det danske undervisningsministerium om sagen. Det danske alfabet vedkom jo også Sverige og Norge, idet man benytter hinandens ordbøger. Professor Seip sendte da også et brev til det danske retskrivningsudvalg 13. november 1954, hvor han fremholdt de nordiske interesser i sagen. Et lignende brev blev samtidig sendt fra det svenske sprognævn.
Det blev 8. februar 1955 slået fast, at å skulle stå sidst i alfabetet. Den sprogkonservative forening Dansk Sprogværn kæmpede imod bogstavet, og førte bl.a. kampagne under sloganet Byens navn er Aabenraa, uden svenske Boller paa. Den ene del af reformen – de små bogstaver i navneord – slog dog hurtigt igennem. Derimod tog det omkring 20 år, inden å var indført i alle danske aviser pga. økonomiske og tekniske problemer ved anskaffelse af det nye bogstav til sættemaskinerne. Den sidste danske avis, som indførte å, skal have været Dagbladet Børsen i 1969.
Indførelsen regnes for at have betydet omkring 4 til 5 ændringer per 100 løbende ord.
Bolle-å slog igennem i de allerfleste stednavne, men der opstod lokal modstand, især i Åbenrå, senere i Ålborg og en række andre byer. Med et cirkulære i 1984 blev det tilladt at skrive stednavne med aa, og derefter har mange kommuner rullet stavemåden tilbage igen. Faaborg på Fyn holder på den gamle stavemåde, mens Fåborg staves med å.
Man tænker sig Kåre Ås og Kaare Aas som det samme navn, men det er ikke altid lige indlysende. De fleste leksika vil jo præsentere den tyske by Aachen i første bind, men Ivar Aasen i det sidste. Sekvensen aa findes i flere danske ord, såsom "temaavis" (tema-avis). Udlændinge som Aaron og finske Kaari (med lang a) ønsker heller ikke navnet udtalt med å-lyd.
Å og aa i danske stednavne
Det er altid korrekt ifølge retskrivningsreglerne at skrive danske stednavne med bolle-å (Århus, Åbenrå, Ålborg, Fåborg, Grenå og så videre). Imidlertid foretrækker en del danske kommuner, at navne indenfor kommunen i stedet skrives med dobbelt-a (Aarhus, Aabenraa, Aalborg, Faaborg, Grenaa og så videre), og i disse tilfælde er det også korrekt. Sådanne lokale ønsker om skrivning af navne med dobbelt-a for å er markeret i stednavneudvalgets liste over autoriserede navne med et #-tegn.
Et flertal i Århus byråd vedtog efter stor debat i 2010 at ændre byens stavemåde til Aarhus med virkning fra 1. januar 2011. Argumentet var, at stavemåden Aarhus var en fordel under internationaliseringen og på internettet. Det var dog en tendens som have eksisteret siden 1948, hvor eksempelvis Aarhus Universitet, FOF Aarhus, Aarhus Teater og Aarhus Gymnastikforening (AGF), men også ved etableringen af nye institutioner inden 2011, eksempelvis AarhusKarlshamn og Aarhus Bryghus. Dermed er Tårnby den eneste danske kommune, der skrives med å.
Computertegnsæt
I unicode er Å U+00C5 og å U+00E5.
På Microsoft Windows-maskiner vil [Alt]13455 give Å og [Alt]134 give å.
På en webside kan en af formerne i tabellen til højre bruges, uanset hvilket tegnsæt der bruges.
Litteratur
Johannes Nørregaard Frandsen: »Skal det være å eller aa?« https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/skal-det-være-å-eller-aa
Referencer
Eksterne henvisninger
Latinske bogstaver |
366 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ben%20dokumentstandard | Åben dokumentstandard | En åben dokumentstandard er i computerterminologi et filformat til (tekstbehandlings-) dokumenter, hvis beskrivelse er frit tilgængelig, og ikke omfattet af patenter. |
367 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ben%20standard | Åben standard | En åben standard er en teknisk specifikation, som er offentligt tilgængeligt, der har til formål at nå et bestemt mål. Ved at tillade at alle kan bruge standarden, kan man øge kompatibiliteten mellem diverse hardware- og software-komponenter. Fordelen er, at alle med et vist teknisk kendskab og det nødvendige udstyr til at implementere løsningen, kan bygge eller programmere noget, der virker sammen med udstyr, som bliver produceret af et andet firma.
Mange standarder er ejet af et selskab i stedet for at være åbne, og derfor må man indhente en licens fra den organisation, som ejer rettighederne til standarden, før man bruger den. En åben standard betyder ikke nødvendigvis, at man ikke behøver en indhente en licens til patentrettighederne for at bruge standarden, eller at licensen findes frit tilgængeligt. F.eks. bliver standarderne udgivet af det internationale standardiseringsorganisationer som ITU, ISO og IEC for det meste betragtet som åbne, men de kan i visse tilfælde kræve en vis sum af penge for licensen til patentrettighederne før implementationen.
Fredag den 2. juni 2006 vedtog Folketinget enstemmigt Det Radikale Venstres forslag om at gøre åbne it-standarder obligatoriske i det offentlige. Oprindeligt lagde forslaget op til at åbne standarder skulle indføres pr. 1. januar 2008. Dansk Folkeparti fik dog tilføjet "eller så snart det er teknisk muligt." Nogle mener at forslaget kun virker som en hensigtserklæring om at benytte åbne standarder i det offentlige, uden noget reelt krav. Regeringspartierne modarbejdede beslutningsforslaget indtil sidste øjeblik, men endte med at stemme for. Venstres IT-ordfører Michael Aastrup Jensen så gerne at man gik endnu længere.
Eksempler på åbne standarder
Hardware
ISA (en specifikation af IBM, som senere blev standardiseret af IEEE)
PCI (en specifikation af Intel)
AGP (en specifikation af Intel)
Software
HTML/XHTML (specifikation af W3C)
SQL (em specifikation godkendt af ANSI og ISO med forskellige varianter og uofficielle tilføjelser)
IP (en specifikation af IETF RFC 791)
TCP (en specifikation af IETF RFC 793)
UDP (en specifikation af IETF)
PDF (en specifikation af Adobe Systems Incorporated)
ASCII
Email
FTP
NNTP Usenet
PNG
OpenDocument til kontordokumenter, version 1.0 er som ISO-standard, og både version 1.0 og 11 er godkendt som OASIS-standard.
Office Open XML til kontordokumenter, godkendt af ECMA (ECMA-376) og er i process til evt. godkendelse hos ISO/IEC (DIS 29500).
AUTOSAR
OpenETCS
Virksomhedsdrift
Kvalitetssikring – ISO 9000
Kilder/referencer
Se også
Standard
RFC Request for comments
Eksterne henvisninger
Open Standards: Principles and Practice
The Principles of Open Standards
Valoris report on Open Document Formats
Folketingets beslutning om åbne standarder 2. juni 2006 |
368 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aalborg | Aalborg | Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland med i selve byen og i hele byområdet inklusiv Nørresundby, hvilket gør Aalborg til Danmarks fjerdestørste by efter København, Aarhus og Odense. Aalborg er centrum i Byregion Aalborg, som i praksis er helt sammenfaldende med Aalborg Kommune. Aalborg Kommune opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af Aalborg Kommune (1970-2006) og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod og havde et befolkningstal på 221.082 d. 1. januar 2022, hvilket gør den til Danmarks tredjestørste kommune målt på befolkningstal efter Københavns og Århus' kommuner. Eurostat og OECD har anvendt en definition for Aalborgs Storbyområde (Functional Urban Area), der indbefatter samtlige kommuner i den statistiske landsdel, Nordjylland, med en samlet befolkning på 594.323 d. 1. juli 2022.
Navn
Byens navn kendes som Alabur og Alebu på mønter fra 1000-tallet. I Kong Valdemars Jordebog hedder den Aleburgh. Navnet menes at komme af áll, der er en smal strøm eller sejlrende.
Nogle bruger også tilnavnet "Nordens Paris" om Aalborg.
Stavemåde Å/Aa
Aalborg er ligesom Aabenraa en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler Ålborg, men sideformen Aalborg er nu også tilladt (i Retskrivningsordbogen står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også Ålborg, men med en note om, at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa".
Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde, hvilket gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.
Siden 1980'erne har DSB, Post Danmark og Kort- og Matrikelstyrelsen genindført stavemåden Aalborg på skilte m.v. i tråd med kommunens ønske. De fleste indbyggere identificerer sig kraftigt med Aa-staveformen, og byen er ligefrem blevet kaldt Dobbelt A som et kælenavn fra titlen på en sang af den lokale rapmusiker Niarn.
På ikke-skandinaviske sprog staver man oftest Aalborg med "Aa" af praktiske grunde, da det ikke kræver brug af skandinaviske tegn.
Historie
Byen Aalborgs historie strækker sig over 1.000 år tilbage. Alabu er det første kendte navn for Aalborg, det er skrevet på mønter fra 1040'erne. Byen fik købstadsrettigheder i 1342.
Forhistorie
Selve byen menes at være grundlagt i vikingetiden, men området har været beboet af mennesker i meget længere tid. Byens placering skyldes, at der her var et godt overfartssted over Limfjorden, der her snævrede ind, kombineret med de gode havnemuligheder der, hvor Østerå mundede ud i fjorden. I jernalderen lå der landsbyer på flere af de kridthøje, som det moderne Aalborg er bygget. De mest betydningsfulde af dem var Tranders og Hasseris.
Vikingetid
Den første egentlige bymæssige bebyggelse opstod sandsynligvis ved Østerås udløb i Limfjorden i det område, hvor de moderne gader Algade og Boulevarden krydser i dag. Åen fungerede som havn i lighed med mange andre lignende handelspladser i vikingetidens Danmark. Under de ældste byhuse blev der fundet spor efter landbrug, herunder pløjespor. Tilsyneladende har der fra ca. 800 ligget en landsby på stedet.
I 1994 til 1995 blev der gennemført en større arkæologisk undersøgelse af de ældste lag i Aalborg by. Disse undersøgelser gav et bedre kendskab til byens tidlige historie. Man konstaterede bl.a., at der i 900-tallet var sket forandringer i området omkring åmundingen. Der begynder at dukke spor af håndværk og værksteder op, ligesom der kan konstateres grubehuse og en handelsplads. Pladsens struktur minder om den, der bl.a. kendes fra Ribe i 700-tallet, dvs. der er ikke tale om en egentlig permanent by, men snarere om en markedsplads, hvor der med mellemrum har været aktivitet. Handels- og værkstedspladsen har nok været i funktion indtil midten af 1000-tallet. Den blev nok afløst af den første egentlige by med helårsbebyggelse. Den ældste gade er Algade, og husene blev opført med gavlen vendt mod hovedgaden. Der er desuden fundet spor af huse fra omkring samme tid på den anden side af åen. Der har formentlig været kongelige interesser i stedet fra begyndelsen, men kongemagtens forbindelse bliver tydelig i 1035-1042, da Hardeknud slog mønter i byen, det samme skete i Aarhus.
Fra disse mønter stammer desuden den ældste benævnelse af byens navn: Alabu. Også kongerne Knud den Hellige og Erik Ejegod fik slået mønt i byen. Der er fundet spredte spor efter håndværk i nærheden af åen fra hele perioden år 700 til 1000, men jordlagene vise, at agermarker afløste bygninger. På hver side af åen blev der opført en kirke, hvor der er fundet grave dateret til 995-1025.
Middelalder og nyere tid
I middelalderen blomstrede Aalborg, den fik tildelt købstadsrettigheder i 1342, og blev en af Danmarks største byer. En udvikling der blev yderligere forstærket, da byen i 1516 blev tildelt monopol på handel med saltede sild.
Aalborg Havn fik kongeligt privilegium som havn i perioden 1462-1490.
Købmandslavet Guds Legems Laug (i dag Erhverv Norddanmark) blev oprettet i 1431, efter lang tids handel med Hanseforbundet. Sildefiskeriet skabte forbindelser over Nordsøen til England, men også handelen med Norge og Vestsverige var vigtig. Under Grevens fejde var byen dog hårdt ramt.
Skipper Clement brugte byen som hovedbase, men i december 1534 blev byen stormet af Johan Rantzaus tropper, der plyndrede og afbændte den. Det er blevet anslået, at omkring 2.000 mennesker mistede livet i den forbindelse. Dette kan have været en hævn for slaget ved Svenstrup få måneder før, hvor oprørshæren havde besejret Christian d. 3.'s adelshær. I 1554 blev Aalborg bispeby. I århundrederne, som fulgte efter voksede Aalborg atter, hovedsageligt på grundlag af det rige sildefiskeri omkring Jylland, der fik et særlig stærkt opsving i 1680'erne.
En række bygninger fra middelalderen er der stadig bevaret spor af. Gråbrødreklosteret, som lå på østsiden af Østerå, nævnes i 1268 og var et franciskanerkloster. Det blev formentlig opført omkring 1240, mens fransiskanerklosteret i Ribe fra 1232 er Danmarks ældste. Klosteret blev nedlagt i 1530, altså allerede før reformationen. Rester fra de nu nedrevne bygninger kan i dag ses i en underjordisk udstilling under Algade. Byens tredje kloster, det delte munke- og nonneklosteret Helligåndsklosteret, blev stiftet 1451 for at hjælpe syge, forældreløse og fattige. Det blev omgjort til sygehus ved Reformationen. I dag fungerer bygningerne som plejehjem. Domkirken Sankt Budolfi er opført i gotisk stil og er fra slutningen af 1300-tallet. Gammeltorv med huse fra ca. 1300 vidner om handelens rigdom i middelalderen.
Moderne tid
I 1767 begyndte fire præster i Aalborg at trykke et tidsskrift med nyheder. Det fik senere navnet Aalborg Stiftstidende og efter sammenlægning i 1999 med tre andre betydelige aviser i Nordjylland hedder avisen nu Nordjyske Stiftstidende. Aalborg Amtstidende udgav 1889-1971 en avis i Aalborg.
Omkring 1800 skete der en nedgang i sildefiskeriet, hvilket fik negativ indflydelse på byens økonomi. Den blev yderligere forværret i forbindelse med Tabet af Norge, hvor byen mistede sin vigtige rolle som knudepunkt for norgeshandelen og etableringen af Limfjordens Vestlige 'udgang', der betød, at byen mistede kontrollen med Limfjordsegnenes handel.
Aalborg Handelsskole blev grundlagt i 1875.
Aalborg fortsatte med at være Jyllands største by indtil 1850'erne, hvor denne status blev overtaget af Aarhus. Efter en voldsom industrialisering i 1890'erne var Aalborg i 1900-tallet en udpræget industriby, kendt som byen med de rygende skorstene og hjemsted for flere store virksomheder indenfor især cement (Aalborg Portland og Dansk Andels Cement, DAC), tobak (C.W. Obel), skibsbygning (Aalborg Værft) og spiritus (De Danske Spritfabrikker). Byens storhedstid som industriby i vækst i årene omkring 1. verdenskrig er baggrund for Jacob Paludans bog "Jørgen Stein". Forfatteren boede selv i byen. De store rigdomme som blev akkumuleret i byen afspejles blandt andet i villakvarteret Hasseris og især Hasserisvej, som vel har landets største koncentration af palæer og patriciervillaer fra omkring 1900.
I forbindelse med den tyske invasion af Danmark blev flyvepladsen meget tidligt erobret af tyske faldskærmssoldater. Denne begivenhed regnes som den første, hvor faldskærmstropper blev brugt i krig. Under hele krigen havde flyvepladsen stor betydning for Luftwaffe.
I 1969 lukkede Aalborg Privatbaner, og det blev slutningen på Aalborg som knudepunkt for en række jernbaner mod vest og øst.
Som følge af at byen ikke havde et universitet, blev Aalborg en udpræget arbejderby. Socialdemokratiet har haft flertal i mange år. I 1960 blev Aalborg Seminarium grundlagt og først i 1970'erne kom Aalborg Universitet.
Overgang fra industriby til videns- og uddannelsesby og fremtiden
I dag er Aalborg i gang med en omdannelse fra at være en industriby til at være en videns- og uddannelsesby, og man er kommet rigtig langt i denne udvikling. I slutningen af 1990'erne begyndte man at bygge kontorer og boliger på de gamle industriområder vest for Limfjordsbroen, men først i slutningen af 00'erne tog udvikling fart. Man omdannede de gamle havneområder ude foran middelalderbyen øst for Limfjordsbroen til et rekreativt område med caféer, restauranter og kultur- og sportsliv. I 2008 åbnedes Utzon Center, der var en milepæl i udviklingen. I centeret flyttede nemlig Universitets første arkitekturuddannelser ind. Aalborg Universitet har i dag Danmarks største optag af studerende og har ca. 20.000 studerende tilknyttet.
I det gamle kraftværk Nordkraft har man omdannet den gamle industrielle bygning til et af Europas største kulturhuse, og overfor Nordkraft bygger man 251 af de 5.000 ungdomsboliger, som man vil bygge i Aalborg i de kommende år. Turismen er også blevet et vigtigt område for Aalborg, da mange turister fra hele verden besøger Aalborg for at opleve byen. Især nordmænd og svenskere bruger Aalborg til weekend-ture.
Gamle industriområder som Godsbanen, Eternitten og Østre Havn er områder, som nu bliver lavet om til kvarterer med uddannelsesfunktioner, kontorer og boliger til både unge og gamle. Man forventer ifølge den fysiske vision for Aalborg for 2025, at der vil bo 225.000 mennesker i byregionen, at man vil have en +buslinje i byen, og at Nyt Aalborg Universitetshospital står færdigt.
I 2013 konkluderede Europa-Kommissionen, at Aalborg er den by i Europa, hvor størstedelen af indbyggerne er tilfredse med deres by sammenlignet med andre store europæiske byer som København og Hamburg.
I marts 2014 kom det frem at De Danske Spritfabrikker lukker produktionen i Aalborg, som så flyttes til Norge. Bygningerne og området omkring er blevet købt af A. Enggaard, som sammen med Martin Nielsen Holding ApS som ønsker at udvikle området til en international destination med kultur, lejligheder og erhverv.
Geografi
Aalborg er beliggende i det nordlige Himmerland på sydsiden af Limfjorden og via Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen og Jernbanebroen over Limfjorden er der forbindelse med Nørresundby på nordsiden, som ligger i det sydlige Vendsyssel.
Afstande
Aalborg ligger 120 kilometer nord for Aarhus, 82 kilometer nord for Randers og 50 kilometer nord for Hobro. Aalborg ligger 50 kilometer syd for Hjørring, 63 kilometer sydvest for Frederikshavn og 90 kilometer øst for Thisted. Der er 414 kilometer (via. Storebæltsbroen) til København. Til Hamborg er der 450 kilometer. Til Göteborg er der (via. Frederikshavn-Göteborg-færgen) 150 kilometer. Til Oslo er der 361 kilometer (via. Frederikshavn-Oslo færgen).
Aalborg centrum
I centrum af Aalborg findes Nytorv, der udgør byens mest centrale plads. Fra Nytorv udgår gågaden Bispensgade og et stykke fra torvet – via Østerågade – ligger gågaden Algade. Den ene ende af denne – som dog ikke er gågade – løber op mod Budolfi Kirke. De tre gågader, Nytorv samt de tilstødende gader udgør et af byens største handelssteder, som er samlet i foreningen Aalborg City. På Gammeltorv, som også ligger i centrum, finder man byens gamle rådhus, Aalborg Rådhus. Et stykke fra Nytorv (via Ved Stranden og Borgergade) ligger en af Aalborgs mest trafikerede gader, Vesterbro, som i den nordlige ende er forbundet med broen over Limfjorden til Nørresundby, Limfjordsbroen. Det er det eneste sted (foruden motorvejsforbindelsen i Limfjordstunnellen) hvor man kan krydse Limfjorden fra Aggersund i vest (bro) til Egense i øst (færge). Østerågade bliver til gaden Boulevarden, som leder op til John F. Kennedys Plads, Aalborg Busterminal og Aalborg Station.
Aalborgs kulturelle centrum findes ved Nordkraft, Musikkens Hus og Hovedbiblioteket. Dette område danner et nyt kulturelt centrum, der hvor byen udvides mod øst. Området omfatter også nye ungdomsboliger og nye lejlighedskomplekser på Østre Havn.
Aalborgs bydele
Aalborg Kommune opdeler Aalborg i administrative planområder. I alt er der 16 planområder. 5A Hasseris, 5B Skalborg, 6A Kærby, 6B Hobrovej, 7 Gug, 8A Aalborg Øst, 8B AAU-kvt., 9A Reberbansgade/Ryesgade-kvt., 9B Søhelte-kvt., 9C Klosterm/Vesterbro., 10A Aalborg City, 10B Ø-gade kvt., 11A Vejgaard, 11B Vejgaard Vest, 12A Nørresundby og 12B Sundby/Hvorup.
Disse planområder kan opdeles i en funktionel bydelsbetegnelse der benyttes af Aalborgs indbyggere:
Aalborg Centrum, Øgadekvarteret, Vejgaard, Aalborg Øst, Aalborg Universitetskvarter, Gug, Skalborg, Hobrovejskvarteret, Kærby, Hasseris, Aalborg Vestby og Nørresundby.
Flere af bydelene har lokale kvarterbetegnelser.
Aalborg Centrum dækker bl.a. Teaterkvarteret, Eternitgrunden, Godsbanearealet og Østre Havn
Aalborg Øst dækker bl.a. områderne Øster Sundby, Øster Uttrup, Sønder Tranders og Nørre Tranders.
Hasseris dækker bl.a. Mølholm og Gammel Hasseris.
Skalborg dækker bl.a. City Syd.
Gug dækker bl.a. Grønlandskvarteret, Gug Øst og Visse.
Hobrovejskvarteret dækker bl.a. Kornblomstkvarteret.
Aalborg Vestby dækker bl.a. Søheltekvarteret og øen Egholm
Se også:
Kategorien Bydele i Aalborg
Kategorien Byer i Aalborg Kommune
Klima
Foråret i Aalborg er forholdsvist tørt og solrigt og typisk med temperaturer mellem 5 °C – 10 °C , men med mulighed for nattefrost og ikke sjældent temperaturer op til 15 °C. Sommerne har i gennemsnit maksimumtemperaturer omkring 20 °C og minimumstemperaturer på 12 °C, men sommetider med temperaturer over 25 °C dog sjældent over 30 °C. Efteråret har typisk temperaturer mellem 6 °C – 12 °C og er præget af en del regn. September kan byde på sensommervejr, mens november sommetider byder på snefald. Vinterne har gennemsnitstemperaturer mellem −3 – 2 °C, og sjældent lavere end −10 °C. Nedbøren er typisk skiftende mellem regn, slud og sne.
Demografi
På Himmerlandssiden bor der 114.194 (2018) indbyggere. Inkl Nørresundby på Vendsysselsiden bor der 137.053 (2018). Samlet er der 213.558 (2018) indbyggere i Aalborg Kommune.
Historiske indbyggertal fra 1672-2022.
Fra og med 1925 medregnes Hasseris kær og Gl. Hasseris. Fra og med 1930 medregnes Nørre Tranders, Rørdal Fabriksby, Øster Sundby og Øster Uttrup.
Fra og med 1981 medregnes Nørresundby.
Kultur og seværdigheder
Aalborg har et omfattende og levende kulturliv. I byen ligger KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Aalborg Kunstpavillon og flere teatre: Aalborg Teater, Det Hem'lige Teater og Teater Nordkraft. Der findes desuden tre biografer – BioCity, Metropol og Biffen - art cinema.
Blandt de mest kendte historiske seværdigheder i Aalborg finder man Aalborg Kloster, det underjordiske Gråbrødrekloster Museet, Budolfi Kirke, Aalborghus Slot samt Jens Bangs Stenhus.
Af øvrige attraktioner kan nævnes Utzon Center, Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Tårnet, Aalborg Zoo, Vandteknisk Museum, Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, Lindholm Høje Vikingemuseum og Vikingegravplads, samt det årlige Aalborg Karneval.
Havnefronten
Vestre Havnepromenade
Vestre Havnepromenade mellem Limfjordsbroen og Jernbanebroen over Limfjorden var det første havneområde som blev omdannet fra havne- og industriformål til blandede byformål med erhverv og boliger.
Målet med omdannelse af området var at skabe en mangfoldig bydel med blandet anvendelse, og med en attraktiv havnepromenade og byrum af høj kvalitet. Det var målet at skabe en fortættet og markant skyline set fra vandet og Nørresundby.
Bydelen indeholder etagehusbebyggelse i 4-6 etager for blandede bymæssige formål som boliger, uddannelser og miljøvenlige erhverv. Området er desuden udlagt til mindre butikker og caféer. For at tilføre vand og dermed byrumskvaliteter ind i området, er anlagt en 14 m bred gravet kanal fra Limfjorden til Strandvejen – Obels Kanal.
I 2017-2018 vil området, hvor De Danske Spritfabrikker ligger være omdannet til en international kunst- og kulturby med boliger, kunsthaller, restauranter m.m.
Aalborg Centrale Havnefront
Aalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalderbyen, hvor fjorden er smallest og danner et stort sving. Aalborg Centrale Havnefront skal opleves som en helhed med harmoni i materialer og belysning – belysningen som fik Den Danske Lyspris i 2011. Landskabet understreges af en sammenhængende promenade for bløde trafikanter. Promenaden er udført i asfalt, og der etableres sidde- og opholdstrapper, som går helt ned til vandet, samt bænke og udsigtsplatforme.
Samlende for området, og en forudsætning for god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og havneområdet, er det nye vejanlæg Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade. Det samlede vejforløb er taget i brug foråret 2010. Vejen er ombygget til en smuk bygade med biltrafik i to spor, midterhelle/venstresvingsbane, cykelstier, fortove, beplantning og vejbelysning.
I området mellem Toldbodgade og Slotspladsen er frigivet store arealer til Jomfru Ane Parken. På havnen foran Jomfru Ane Parken ligger Havnebadet og restaurantskibet Elbjørn. Jomfru Ane Parken bliver brugt meget på de varme dage, som et miljø, hvor man kan tage sol, spille musik eller dyrke sport på f.eks. Aktivitetspladsen. Efter Jomfru Ane Parken er Honnørkajen og Utzon Center, hvor de store krydstogtskibe ligger, når de er på besøg i byen, desuden bliver Honnørkajen brugt til koncerter, da det er et stort område.
Umiddelbart øst for Utzon Center findes Utzon Parken og Bikubens kollegieboliger, som er tegnet af Jørn Utzons søn Kim Utzon. Herefter kommer First Hotel Aalborg og et kontorbyggeri.
I 2014 vandt den centrale havnefront den engelske arkitektur-pris Civic Trust Award.
Musikkens Hus-området
Havnefronten ved Musikkens Hus er bygget efter inspiration af de nordjyske klitter. Aalborg Universitet bygger et city campus for deres kreative uddannelser, der er tegnet af Henning Larsen Architects. Himmerland Boligforening bygger ungdomsboliger og administration i et højhusbyggeri af Henning Larsen Architects, huset har fået navnet Larsen Waterfront, under dette byggeri laves der en kommunal parkeringskælder med plads til ca. 200 biler. Den store plads ved Musikkens Hus har fået navnet Musikkens Plads. Musikkens plads og Musikkens Hus blev indviet 29. marts 2014 med fyrværkeri og besøg af Dronning Margrethe 2.
Østre Havn
På Østre Havn ved siden af Musikkens Hus-området er byomdannelsen også i gang. Østre Havn er en bydel, som skal indeholde mange forskellige funktioner. Der skal både være luksuslejligheder og ungdomsboliger. Flere kontorbyggerier er også planlagt i området. Området skal opfattes som et Little Manhatten, da størstedelen af byggerierne på området bliver højhuse. Østre Havn forventes færdigt i løbet af de næste tre år.
Kulturhuset Nordkraft
Et nyt kulturhus, Nordkraft som er et tidligere elektricitetsværk ved havnen. Beboerne i Nordkraft er: Aalborg Kickboxing Klub, Aalborg Kulturskole, Aalborg Kunstpavillon, AAU Idrætsuddannelser, Azzurra Nordkraft, Biffen, Café Utopia Nordkraft, Den Rytmiske, DGI Nordjylland, DGI-HUSET i Nordkraft, Dreamhouse, FOKUS Folkeoplysning, I. H. Aalborg, Jydsk Håndbold Forbund, KUL, Kulturforeningen Baghuset, Kunsthal Nord, Nord Craft, Nordkraft Event, SIFA, Skråen, Sportskarate.dk, Teater Nordkraft og VisitAalborg.
Hoteller
Der er omkring 14 større hoteller i Aalborg. Hotellerne er spredt ud over byen og findes i forskellige klasser.
Aalborg Airport Hotel ved Aalborg Lufthavn
BEST WESTERN Hotel Scheelsminde tæt på motorvej E45
Hotel Chagall på Vesterbro
Cabinn Aalborg i Friis ved Gabels Torv
Helnan Phønix Hotel på Vesterbro
Comwell Hotel Hvide Hus ved Kildeparken og Aalborg Kongres og Kultur Center
First Hotel Europa som er en del af Aalborg Kongres og Kultur Center på Europa Plads
First Hotel Aalborg i Rendsburggade ved Havnefronten og Musikkens Hus
Radisson BLU Limfjord Hotel på Ved Stranden og Jomfru Ane Gade
Hotel Aalborg tidligere Aalborg Sømandshjem på Østerbro ved Nordkraft og Musikkens Hus
Hotel Krogen i Hasseris
Prinsen Hotel i Prinsensgade
Hotel Jomfru Ane i Jomfru Ane Gade
Huset i Hasserisgade
Huset er et kulturhus, der danner ramme om kulturelle oplevelser, kreativ selvudfoldelse, møde- og forsamlingsvirksomhed samt socialt samvær.
The Tall Ships Races
The Tall Ships Races har anløbet Aalborg i 1999, 2004, 2010 og 2015. Da Aalborg var vært i 2010, lagde 86 skibe til i havnen. I løbet af fire dage havde Aalborg omkring 700.000 besøgende og der var arrangeret et stort antal koncerter og anden underholdning i byen. Den internationale organisation Sail Training International, der står bag den store kapsejlads for skole- og øvelsesskibe, har udvalgt Aalborg til også at være sluthavn i 2015. En måned efter det var afholdt, besluttede byrådet at ansøge om værtskabet igen, og arrangementet kom atter til byen i 2019. Der blev allerede i forbindelse med arragementet i 2019 truffet aftale om næste besøg, som finder sted i 2022.
Aalborg er hjemhavn for skole- og øvelsesskibene Jens Krogh og LOA, som begge er deltagere i The Tall Ships Races.
Natteliv
Byen er også kendt for sit varierede natteliv, der er koncentreret i og omkring Jomfru Ane Gade, i daglig tale gaden, der trods kun at være 150 m lang rummer omkring 20 diskoteker, barer og restauranter. i 2012 blev der omsat for omkring 300 mio. om året.
Sport
I Aalborg afholdes mange sportsarrangementer bl.a. Fjordmarathon, Aalborg Brutal Marathon, VM i Militær Orienteringsløb 2012, Handelsbanken – Dana A-Kasse Grand Prix (cykelløb), Aalborg MTB Marathon (mountainbike), EM i sjipning 2013, EM i herrehåndbold 2014 og European Man Championships Bowling 2015.
Aalborg Boldspilklub (AaB)
Sportsligt er Aalborg primært kendt for sportsklubben AaB fra 1885 og dermed en af landets ældste sportsklubber. Klubben har en fodboldafdeling, AaB Fodbold, der spiller i Superligaen og to gange har deltaget i Champions League. AaB er fire gange blevet danmarksmester i fodbold i henholdsvis 1995, 1999, 2008 og 2014.
Øvrige sportsklubber
Byen rummer eksempelvis også floorballklubben Aalborg Flyers, fodboldklubberne Aalborg KFUM Fodbold, Idrætsklubben Aalborg Freja, Gug boldklub, Idrætsklubben Chang Aalborg, Idrætsklubben Lindholm IF, håndboldklubberne Aalborg Håndbold, Aalborg EH og AIK Vejgaard, basketballklubben Aalborg Basketball Klub (ABK), samt Aalborg Studenternes Idrætsforening (AASI), hvor studerende både kan spille fodbold, håndbold og volleybold. Ishockeyholdet Aalborg Pirates holder ligeledes til i byen.
Atletklubben Jyden som er den sidste klub i Danmark med brydning, boksning og vægtløftning på programmet. Dertil kommer Aalborg Fægteklub samt Aalborg Svømmeklub, der med flere end 2.000 medlemmer er blandt landets største. Cykelklubben Aalborg Cykel-Ring etablerede med start fra 2021 DCU Elite Teamet Team Sparekassen Vendsyssel Aalborg.
Aalborg lægger også grund til flere tennisklubber, herunder Nordjyllands største tennisklub, Aalborg Tennisklub med sine mere end 620 medlemmer (2021). Derudover kan nævnes klubber, såsom Nørresundby Tennisklub, Aalborg Østre Tennisklub, Aalborg Chang Tennis, Gug Tennisklub, samt Frejlev Tennisklub.
Sportshøjskolen
Aalborg Sportshøjskole ligger placeret i Vestbyen lige over for Aalborg Stadion. Skolen er en stor del af byens idræts- og kulturliv, idet eleverne bruger mange af sportsklubberne i Aalborg som sparringspartnere og efterfølgende ofte får trænerjobs i samme klubber. Fra Sportshøjskolen uddannes Diplomtrænere indenfor flere forskellige idrætter, man har mulighed for at forberede sig til et kommende studie, primært indenfor de humanistiske områder, eller man kan forberede sig til optagelsesprøven til Politiskolen. Yderligere afholder Aalborg Sportshøjskole et årligt motionsløb i foråret, ligesom der flere gange om året holdes åbne sangaftener med temaer som Beatles, 1960'erne, Gasolin' m.m. Aalborg sportshøjskole lægger også lokaler til Aalborg klatreklub.
Kirker
Centralt i Aalborg ligger der tre kirker; Vor Frue kirke, Budolfi kirke (Aalborg Domkirke) og Aalborg Klosterkirke, som alle hører under Aalborg Budolfi Provsti.
Vor Frue Kirke
Vor Frue kirke er tegnet af J.E. Gnudtzmann og ligger midt i Aalborg, tæt på gågaden og Aalborg Stadsarkiv. Det har den gjort siden 1878, hvor der forinden havde ligget en middelalderkirke og et benediktinerkloster fra 1100-tallet. Den gang hed kirken Mariakirken og lå tilknyttet et benediktinerkloster i det, der den gang var byens østlige udkant. I vestgavlen ses stadig en granitportal, som stammer fra denne første kirke. Dette betragtes som Aalborgs ældste kunstværk.
Budolfi Kirke
Budolfi Kirke er Aalborgs domkirke med en central placering i byen på Budolfi Kirkeplads mellem Algade og Gammeltorv. Kirkens nuværende form er fra 1941-43, hvor kirken gennemgik en større udvidelse og ombygning. Forinden har det ligget en trækirke fra 1000-tallet.
Aalborg Klosterkirke
Inde midt i Aalborg centrum, ligger Aalborg kloster, med tilhørende klosterkirke.
Klosterkirken var over en længere periode, 2005 til til 12. September 2010, under en stor renovering. Renoveringen var lavet i samarbejde med Aalborg kloster og Budolfi sogn (Aalborg domkirke). Under renoveringen var alt inventar i kirken sendt til renovation hos forskellige håndværkere, og alterpartiet og døbefonten blev erstattet af nogle helt nye. Disse var skabt af billedhuggeren professor Mogens Møller.
Arkitekten på hele renoveringen var Ole Knudsen, og den kongelige bygningsinspektør Jacob Blegvad, var observatør og aktiv i processen.
Aalborg klosterkirke hører under Budolfi sogn, og er til den dag i dag stadig aktiv med søndagsgudstjenester, højtidsgudstjenester, dåb og vielser, selvom selve helligåndsklosteret er ombygget til ældreboliger.
Transport
Byens centrum er meget mærket af at der kun er to hovedfærdselsårer der går over Limfjorden. Hovedvejen mellem Nørresundby og Svenstrup går tværs igennem Aalborgs centrum i form af den lange gade Vesterbro. Beboere og folk der færdes igennem byen lærer hurtigt at i myldretiden er det umuligt at bruge hovedvejsåren gennem centrum da den er proppet af biler. Der er i stigende grad en debat i området om Den 3. Limfjordsforbindelse.
Kollektiv transport
Aalborgs trafikale samlingspunkt er John F. Kennedys Plads, hvor man både finder Aalborg Busterminal og Aalborg Station. Der er hyppige togforbindelser mod København (5½ t.), Aarhus (1½ t.), Hjørring (40 min.), Frederikshavn (1¼ t.) og Skørping (21 min.). Aalborg er et knudepunkt for bustrafikken i Region Nordjylland og har desuden X-busforbindelser til Rønbjerg, Nykøbing M., Løkken Viborg, Asaa, Frederikshavn, Silkeborg, Holstebro, Randers, Aarhus, Esbjerg og Thisted.
Tog
Med stationerne Lindholm, Vestbyen, Skalborg og Aalborg Station, der alle betjenes af regionaltog, er Aalborg en af de relativt få byer i Danmark, der betjenes fra flere regionaltogs-stationer. DSB's InterCityLyn-tog stopper alle på Vestbyen, Lindholm og Banegården.
Kommunen betjenes også af tog via Aalborg Nærbane, der ud over Aalborg Station standser i Lindholm, Vestbyen, Svenstrup og Skalborg. I forbindelse med Regeringens, Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Konsertive Folkepartis Trafikforlig 2013 er der blevet afsat 276 millioner kroner til en stikbane til Aalborg Lufthavn fra Lindholm.
Bus
Nordjyllands Trafikselskab står for betjening af busser i byen, og som den eneste kommune i Nordjylland står Aalborg Kommune for planlægning af ruter og køreplaner. Byen betjenes af 12 almindelige bybuslinjer, 2 servicebuslinjer,5 natbuslinjer og 6 lokale buslinjer.
Metrobus konceptet udgjorde indtil 2016 rygraden på den kollektive trafik i Aalborg. Linjerne 1 og 2 kørte på en fællestrækning gennem Aalborg centrum, hvorefter de deles ud til andre byer. Hvis der fx stod 1L, kørte bussen videre til Svenstrup/Godthåb. På fællesstrækningen kørte metrobusserne ikke efter en decideret plan, men ankommer med et bestemt interval, i dagtimerne typisk hvert 7.-8. minut. De minder således om A-busserne i København. Der er omkring 281.000 påstigninger på by- og metrobusserne i Aalborg Kommune om ugen.
Metrobus konceptet blev nedlagt i 2018 da man begyndte at male de resterende metrobuslinjer om til almindelige gule bybusser.
Elektriske bybusser
Pr den 7 August 2022. er alle bybuslinjer i Aalborg, blevet erstattet af elektriske busser. Derved har Aalborg kommune foretaget Danmarks største udskiftning fra Dieseldrift og til elektrisk busdrift.
Aalborg Letbane/+BUS
Aalborg Letbane var et af byens helt store indsatsområder og skulle i fremtiden fungere som rygraden i den kollektive trafik. Man ville have en højklasset letbane fra Aalborg Vestby via Aalborg Centrum til det nye Universitetshospital. Herefter kunne der projekteres udvidelser til Aalborg Lufthavn, Aalborg Øst, City Syd, Bouet eller Løvvang i Nørresundby. Projektet blev startet af Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune og Region Nordjylland i Letbanesekretariatet, som har lavet rapporter m.m. til Folketinget for at få letbanen i Aalborg inden 2025. Letbanen forventedes at koste 1,1 mia. kroner, og man forventede, at en letbane vil kunne nedbringe antallet af biler med 600.000. Staten ønskede dog alligevel ikke at bidrage til letbanen, i stedet arbejdes der nu med et BRT-system, der vil koste 0,5 mia. kroner. Denne forbindelse - med navnet +BUS - ventes at være etableret pr. 2023.
Egholmfærgen
Der er færgeforbindelse for personer og biler til øen Egholm. Færgelejet på Aalborgsiden ligger ved Fjordparken i Vestbyen.
Taxi
Dantaxi 4x48 kører taxi i Aalborg, efter fusionen med Aalborg Taxa, mens bestillingscentralen både anvender Aalborg Taxa's nummer og Dantaxi 4x48's landsdækkende nummer.
Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn er Danmarks tredjestørste lufthavn med omkring 1,5 millioner årlige passagerer. Indenrigsruten til København er Danmarks uden sammenligning største med cirka 20 daglige afgange. Ruten beflyves af både SAS og Norwegian. Der er desuden 17 udenrigsruter til bl.a. London, Barcelona, Nice, Stockholm, Oslo, Malaga, Mallorca, Vágar og Amsterdam. Hertil kommer en stærkt stigende chartertrafik.
Lige ved siden af Aalborg Lufthavn ligger den militære Flyvestation Aalborg.
I 2014 blev der opført et hotel i direkte tilknytning til Aalborg Lufthavn, Aalborg Airport Hotel.
Aalborg Havn
Aalborg Havn er beliggende ved Limfjorden i primært Aalborgs østlige del, idet de fleste havneaktiviteter er flyttet bort fra det centrale Aalborg. Virksomhed Aalborg Havn A/S ejer 2,6 mio. m² havneareal, mens øvrige havnebesiddere er bl.a. Aalborg Portland og Nordjyllandsværket. Royal Arctic Line driver godstrafikken til Grønland fra Aalborg Havn. Korn- og foderstoffer, stålkonstruktioner, vindmøllevinger, cement, kul, olie og containergods er alle varer, der lades i Aalborg Havn.
Uddannelse
Som en af landets største byer og centrum for en stor region, har Aalborg en del forskellige uddannelsesinstitutioner. Kommunen driver 19 folkeskoler i Aalborg (inkl. Nørresundby), og der findes desuden 7 privatskoler i byen.
Ungdomsuddannelse
Hasseris Gymnasium
Tech College Aalborg
Aalborg Handelsskole
Aalborg Katedralskole
Aalborg Studenterkursus
Aalborg Tekniske Gymnasium
Aalborghus Gymnasium
Videnskabelige og professionsrettede uddannelser
Aalborg Universitet (AAU)
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Det Jyske Musikkonservatorium
University College Nordjylland
Andre videregående uddannelser
SOSU Nord
Øvrig uddannelse
VUC & HF Nordjylland (OBU, FVU, AVU, HF)
Aalborg Sportshøjskole
Folkeuniversitetet i Nordjylland
Aalborg Produktionsskole
Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation
Taleinstituttet
Høreinstituttet
Aalborgskolen
EUX Business Strandvejen
EUD Business Strandvejen
Erhverv
Erhvervsmæssigt er byen blandt andet kendt for sin produktion af hvid og grå cement på cementfabrikken Aalborg Portland og for sin snaps – Rød Aalborg – idet De Danske Spritfabrikker blev grundlagt her i 1881 af C.F. Tietgen og C.A. Olesen.
I byens østlige del findes Aalborg Universitet, der også har adskillige afdelinger i det centrale Aalborg. Fra Aalborg Centrum er der 6 km til Aalborg Lufthavn på nordsiden af Limfjorden.
En betydelig del af byens og områdets erhvervsliv er organiseret i handelskammeret Erhverv Norddanmark, der har rødder i Guds Legems Laug indstiftet af lokale købmænd ikke senere end i 1431. Organisationen, der er landets ældste og største af sin art, tæller flere end 650 medlemmer (medio 2021).
Største arbejdspladser
De største arbejdspladser i Aalborg (min. 500 fuldtidsstillinger i Aalborg) er:
Venskabsbyer
Aalborg har 33 venskabsbyer over hele verden. Aalborg er dermed den by i Danmark, hvor politikerne bruger flest penge på at pleje omgang med venskabsbyer. Hvert fjerde år får Aalborg besøg af unge fra størsteparten af venskabsbyerne til sportsbegivenheden Ungdomslegene (siden 1975). Lignende Ungdomslegene finder sted i Rendsborg, Lancaster og Almere.
Listen over venskabsbyer per 1. december 2013:
Berømte aalborgensere
Født i Aalborg
Hans af Danmark (1455-1513), konge af Danmark, Norge og Sverige, hertug over Slesvig og Holsten
Børge Mogensen (1914-1972), møbelarkitekt
Preben Kaas (1930-1981), skuespiller og komiker
Henning Munk Jensen (1947-), fodboldspiller
Henning Jensen (1949-), fodboldspiller
Britta Thomsen (1954-), politiker og Europaparlamentsmedlem
Ole Bornedal (1959-), filminstruktør
Anne van Olst (1962-), olympisk bronzevinder i dressur-ridning
Claus Beck-Nielsen eller Madame Nielsen, forfatter (1963-)
Benny Nielsen (1966-), olympisk sølvvinder i svømning
Jes Høgh (1966-), fodboldspiller
Soulshock (1968-), sangskriver og musikproducer
Hanne Dahl (1970-), politiker og tidligere Europaparlamentsmedlem
Ebbe Sand (1972-), fodboldspiller
Pernille Rosendahl (1972-), sangerinde/sangskriver (Swan Lee, The Storm)
Geo (1975-), standupkomiker, skuespiller, klummeskribent og forfatter.
Peter Gade (1976-), EM-guld og VM-bronze i badminton
Joachim B. Olsen (1977-), olympisk bronzevinder i kuglestød og politiker
Mette Frederiksen (1977-), Danmarks 42. statsminister
Huxi Bach (1978-), dansk radio- og tv-vært
Niarn (1979-), dansk rapper
Pernille Skipper (1984-), politiker
Længere ophold i Aalborg
Skipper Clement (1485-1536), leder af bondeoprøret
Jens Munk (1579–1628), søfarer opvokset i Aalborg
Frederik Ferdinand Tillisch (1801–1889), dansk statsmand
Jørn Utzon (1918-2008), arkitekt opvokset i Aalborg
Inge Eriksen (1935-2015), forfatter opvokset i Skørping og Aalborg, har skrevet romanen En kvinde med hat (2005), der bl.a. foregår i Aalborg
Ole Stavad (1949-), politiker og tidligere minister uddannet i Aalborg
Bent Flyvbjerg (1952-), forskningsleder ved Oxford University, længere ansættelse ved Aalborg Universitet
Frank Jensen (1961-), borgmester og tidligere minister opvokset i Aalborg
Bjørn Lomborg (1965-), statistiker og forfatter opvokset i Aalborg
Jakob Ejersbo (1968-2008), forfatter, bl.a. til romanen Nordkraft
Peter Adolphsen (1972-), forfatter opvokset i Aalborg
Martin 'Mønt' Jensen (1989-), gastrofysiker og jazzmand opvokset i Aalborg
Se også
Aalborg By - turistfilm fra 1933
Henvisninger
Noter
Kilder
Litteratur
Aalborgs Historie i 6 bind, udgivet 1987-1998 af Aalborg Kommune (bind 6 af AOF Aalborg):
Bind 1 : Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534, Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen, Jan Kock. 1992. .
Bind 2 : Aalborg under krise og højkonjunktur fra 1534 til 1680, Lars Tvede-Jensen, Gert Poulsen. 1988. .
Bind 3 : Aalborg fra politisk skandale mod økonomisk katastrofe fra 1680 til 1814, Gert Poulsen, Per Bo Christensen. 1990. .
Bind 4 : Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940, Henning Bender. 1987. .
Bind 5 : Aalborg under stilstand og fremgang fra 1814 til 1970, Per Bo Christensen, Jens Topholm. 1990. .
Bind 6 : Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970, Henning Bender m.fl. 1998. .
Stig Bergman Møller (2000); Aalborg i vikingetiden. i; Knud Erik Andersen; På sporet af vikingerne, nye fund – ny viden. Borgen 2000
Krigens by, Aalborg 1940 – 1945, Hans Gregersen,
En dagdriverbekendelser, Ejvind Aagaard,
The little book about Aalborg
Eksterne henvisninger
Aalborg Kommunes hjemmeside
Aalborg Leksikon – Gadernes historie
VisitAalborg (Aalborg Turistkontor)
Havnebyer i Danmark
Limfjorden
Byer og bydele med genforeningssten |
369 | https://da.wikipedia.org/wiki/Aalborgt%C3%A5rnet | Aalborgtårnet | Aalborgtårnet er et 55 meter højt tårn i Aalborg, som blev opført i 1933 i forbindelse med Nordjysk Udstilling. Det er tegnet af arkitekt Carlo Odgård og konstrueret af civilingeniør Svend Rønnow på Aalborg Værft.
Tårnet står på en 50 meter høj bakke, og toppen er dermed 105 meter over Limfjorden. Man kan fra april til september komme op i tårnet og opleve udsigten over det meste af byen, samt over Limfjorden til Nørresundby. I toppen af tårnet findes en restaurant med plads til 50 personer.
I 2005 blev tårnet restaureret, bl.a. på grund af nedstyrtningsfare.
Ekstern kilde/henvisning
Hjemmeside
Tårnet
Tårne i Danmark |
371 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ndernes%20Hus | Åndernes Hus | Åndernes Hus (1982) (La casa de los espíritus) er en roman skrevet af den chilenske forfatter Isabel Allende (født 1942, datter af fætteren til Chiles tidligere præsident Salvador Allende, som den sidste del af bogen indirekte kredser om). Bogen er en chilensk slægtsroman omhandlende tre generationer (fra starten af d. 20 århundrede til omkring 1973) med den iltre (og dybt konservative) Esteban Trueba som hovedperson.
Fortæller
Bogens handling skrives skiftevis af Estebans barnebarn, Alba, der bruger sin mormor Claras dagbøger som kilde til den del af handlingen, som foregår før hendes egen tid, og skiftevis fortælles den direkte som Esteban erindrer den. På grund af førstnævnte og det faktum at Clara er langt mere sympatisk end Esteban, kan læseren nemt komme til at tro, at det i virkeligheden er Clara – og flere andre undervejs, der er hovedpersonen.
Stilart
Bogen er skrevet i en magisk realistisk stil, idet der bl.a. forekommer hændelser, som ville være fuldstændigt umulige i den virkelige verden, men som i bogen bliver opfattet som sandsynlige, men dog ikke specielt acceptable. Det bedste eksempel på dette er Clara, der både viser evner til at flytte objekter med tankens kraft og kommunikere med ånderne. Ydermere forekommer der lange opremsninger, hvor hver ting taget for sig lyder fuldt ud plausibelt, men som tilsammen ville være fuldstændigt umuligt.
Filmatisering
Åndernes Hus blev i 1993 filmatiseret. Den blev instrueret af Bille August, der prøvede at fjerne den magiske realisme fra fortællingen, se Åndernes hus (film).
Romaner fra Chile
Litteratur i 1982
Kultur i Chile |
372 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ngstr%C3%B8m | Ångstrøm | Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å = 10-10 meter. Enheden er hensigtsmæssig ved beskrivelse af atomdiametre og længden af kemiske bindinger. Eksempelvis har et hydrogenatom en diameter på to gange Bohr-radius eller ca. 1,06 Å, og en C-C-enkeltbinding i en alkan en længde på ca. 1,2 Å. Måleenheden benyttes især inden for kemi, atomfysik, kvantemekanik og molekylærbiologi.
Enheden er opkaldt efter den svenske fysiker Anders Jonas Ångström.
SI-enhederne for sådanne små længder er pikometer og nanometer. 1 pm = 0,01 Å, mens 1 nm = 10 Å.
Længdeenheder |
373 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85r | År | Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen. Et tropisk middelsolår er 365,24219878 døgn målt mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn. I Danmark anvendes den gregorianske kalender til at tælle dagene i et år og til at angive årstal. Man anvender skudår for at tilpasse kalenderår til middelsolår.
Det meteorologiske år regnes fra 1. december. I norrøn tid ønskede man hinanden "ár og friďr" - rigdom og fred. Året var løseligt inddelt i sommer- og vinterhalvår. Sommeren var den produktive tid (såtid, fåremåned og hømåned), vinteren var hvile- og forbrugstid, hvor ritualerne overtog, især i forbindelse med julefejringen.
Etymologi
Ordet "år" har samme rod som engelsk year og tysk Jahr; beslægtet med græsk hôros, tid og hōra, time.
På norrønt betegnede ordet "år" ikke kun solåret, men havde også betydningen "frugtbarhed", hvoraf modsætningen uår, der betyder et år med sult og nød grundet misvækst og svigtende avlinger.
Se også
For en liste over alle år der er bekrevet i Wikipedia, se årti, århundreder og historie.
Anno
Annum
År og dag
Kilder
Tidsenheder
Kalendere |
374 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85r%20og%20dag | År og dag | År og dag betyder i retssprog en periode på et år og seks uger. I ældre tid betegnede det en periode på et år og en dag. Ifølge Christian 5.s Danske Lov havde et tidsrum af et år og seks uger retlig betydning, fordi det ofte benyttedes som en frist, inden hvilken visse skridt skulle foretages, for at en given ret kunne bevares. Fristen havde f.eks. betydning som forældelsesfrist for ejers krav på hitte- og strandingsgods, dommes eksekutionskraft og kreditorers krav.
Juridiske begreber |
375 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85reforkalkning | Åreforkalkning | Åreforkalkning (hjerte-kar-sygdom, atherosklerose og arteriosklerose) er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom.
Forkalkningen er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og benene; sidstnævnte kan hyppigt nødvendiggøre amputation.
Fortykkelsen består af fedt, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortsætter, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen, og der kan dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren (aorta), kan der opstå livsfarlige udposninger på aorta (aneurismer).
Hjerte-kar-sygdomme er multifaktorielle sygdomme: en lang række faktorer har indflydelse på udviklingen af sygdommen.
De kan opdeles i arvelige faktorer og miljøfaktorer:
Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold og tendens til blodsammenklumpning (koagulation).
Miljøfaktorerne er bl.a. stress, tobaksrygning, motion, ernæring, blodtryk og fedme. Sukkersyge er meget ofte ledsaget af sygdom i pulsårernes væg.
Kilder/henvisninger
Eksterne henvisninger
16.05.2004, Ing.dk: Appelsinskræller indeholder en effektiv kolesterolfjerner
2004-04-27, Sciencedaily: Cholesterol Levels Fluctuate With The Seasons Citat: "...Although the mechanism for this phenomenon is not clear, such variation could result in larger numbers of people being diagnosed as having high cholesterol in the winter, the article states..."
Blodsygdomme
Aldring |
376 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85refod | Årefod | En årefod er i zoologi en fuglefod med de fire tæer siddende i samme plan og forbundet med svømmehud. Tæerne har små kløer.
Årefodede fugle er havfugle, der dykker efter føden. Årefoden har den fordel, at den giver stor fart, når den føres gennem vandet. Svømmehudens store overflade presser vandet tilbage, og kraften overføres til fuglen, som kommer hurtigt fremad. Foden fungerer altså som en åre.
Eksempler på årefodede fugle er Skarv og Sule.
Årefodede
De årefodede var traditionelt en orden af fugle, der omfattede alle fugle med årefod og andre fællestræk som eksempelvis en bar strubeplet, manglende rugepletter og helt eller delvis lukkede næsebor. Ved DNA-undersøgelser af forskellige årefodede fuglearter har det vist sig, at de ikke alle er beslægtede. Der har i stedet været tale om konvergent evolution, hvor fuglene har udviklet ens træk. De årefodede deles nu i ordenerne Suliformes (bl.a. suler, skarver og fregatfugle), Pelecaniformes (bl.a. pelikaner samt nu også hejrer og ibisser) og den kun fjernt beslægtede Phaethontiformes (tropikfugle).
Den tidligere orden kunne omfatte familierne:
Familie Tropikfugle Phaethontidae
Familie Suler Sulidae
Familie Skarver Phalacrocoracidae
Familie Slangehalsfugle Anhingidae
Familie Pelikaner Pelecanidae
Familie Fregatfugle Fregatidae
Se også
Pelecaniformes
Suliformes
Kilder
J. Bryan Nelson: Pelicans, Cormorants and their relatives. Oxford University Press, 2005, .
R. Hørring. Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 50-52. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. Copyright udløbet.
Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret |
377 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skovh%C3%B8ns%20%28urfugle%29 | Skovhøns (urfugle) | Skovhøns (Tetraonini), også kaldet urfugle eller årfugle er en gruppe af hønsefugle i fasanfamilien, der hører hjemme i den nordlige tempererede nåleskovszone i Nordamerika, Europa og det nordlige Asien.
Urfugle er mellemstore eller store hønsefugle, der findes i skove, på tundra, i moser, på heder samt i fjelde. De lever på jorden af planteføde og har korte og afrundede vinger. Mellemfoden (tarsen) er fjerklædt og nogle arter har også fjerklædte tæer. I Danmark var urfuglen den eneste repræsentant for denne gruppe indtil den blev erklæret uddød i 2001. Formen urfugl er i øvrigt en omdannelse af det oprindelige årfugl.
Gruppen blev tidligere regnet for en selvstændig familie (Tetraonidae) indenfor hønsefuglenes orden, men regnes nu for en underfamilie (Tetraoninae) eller tribus i fasanfamilien. Den består af ni slægter med i alt 19 arter.
Arter
Eksempler på arter er:
Dalrype (Lagopus lagopus)
Fjeldrype (Lagopus muta)
Hjerpe (Tetrastes bonasia)
Tjur (Tetrao urogallus)
Urfugl (Lyrurus tetrix)
Kilder og eksterne henvisninger
Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 1. Branner og Korch, København, 1960'erne.
M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. .
Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
John H. Boyd: Taxonomy in Flux Sammenfatning af forskningsresultater indenfor fuglenes fylogenetiske systematik. Arkiveret
Fasanfugle |
379 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98dem | Ødem | Ødem (gr. οἴδημα, oidema, "opsvulmet") er en ophobning af væske i kroppens væv. En ældre betegnelse er vattersot.
Generelt er årsagen enten en forøget sekretion af ekstracellulærvæske til cellemellemrummene, eller en formindsket drænering.
Se også
Albumin
Celle (biologi)
Væskebalance
Vandtransport (biologi)
Elefantiasis
Fysiologi
Dødsårsager |
382 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98dipuskompleks | Ødipuskompleks | Udtrykket ødipuskompleks stammer fra den græske sagnkonge Ødipus, der ifølge myten blev gift med sin mor.
Ødipuskompleks bruges i psykoanalysen som en betegnelse for ubevidst, seksuelt betonet kærlighed til forælderen af det modsatte køn (for sønnen er det kærlighed til moderen, og for datteren er det kærlighed til faderen) samt et had til forælderen af samme køn, opstået i en meget tidlig barndom og som regel hurtigt fortrængt til underbevidstheden.
Barnet knytter sig til moderen. Barnet bliver seksuelt stimuleret via det orale organ, når det dier ved moderens bryst. Barnet ønsker, at faderen skal forblive borte, da det vil give barnet mere tid med moderen. Men dette lykkes ikke for barnet – det ser, at faderen er større og stærkere end ham selv, og får kastrastionsangst.
Barnet indser, at 'kampen om mor' er tabt, og vil så derefter søge en kæreste, som minder barnet om dets mor.
Den kvindelige version af dette er Elektrakomplekset.
Se også
Incest
Elektrakompleks
Kilder/henvisninger
Lexopen
Psykologi |
384 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kocid | Økocid | Økocid er en græsk/latinsk betegnelse for et stof, der kan medføre ødelæggelse af et miljø med gift eller forurening.
Eksempler på økocider
Bly (forårsager kroniske skader på centralnervesystemet)
CFC (forårsager huller i ozonlaget)
Metylisocynat (udslip i Bhopal)
Forurening |
389 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologisk%20landbrug | Økologisk landbrug | Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger. Nogle af disse regler (specielt afvisningen af at bruge kunstigt fremstillet gødning (kunstgødning)) er begrundet i de sammenhænge i jordbundsforhold og biotoper, som afdækkes af den videnskabelige disciplin økologi, deraf navnet.
Krav til økologisk landbrug
For planteavl drejer det sig om, at der ikke må bruges kunstgødning eller pesticider, dog er nogle pesticider godkendt i tilfælde af akut fare for tab af afgrøder . Ligeledes må der ikke tilføres slam fra rensningsanlæg eller industri. For husdyrbrug drejer det sig om, at foderet skal være økologisk dyrket, og om, at dyrevelfærden skal gå forud for hensynet til indtjening. I begge tilfælde afviser man brugen af genetisk modificerede organismer. Der er krav om sikkerhedsafstand til marker med genmodificerede afgrøder i de lande, hvor fx spredning af pollen fra disse GMO'er udgør en potentiel risiko for forurening af de økologiske markafgrøder.
Planteernæring
Planter lever af lys, CO2, vand og næringsstoffer. De første er der som regel rigeligt af i Danmark, men næringsstofferne, er der ofte underskud af. Når man afstår fra at bruge kunstgødning og byslam må næringsstofferne hentes fra husdyrmøg, deposition fra luften, kvælstoffiksering og frigivelse fra jordbundens egne lagre.
Deposition
Alle jorde modtager en vis mængde gødning fra luften. Det kan ske i form af støv, eller i form af forurening. Dansk landbrug har siden industrialiseringen i 1880'erne modtaget et tilskud af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og svovl på grund af luftforureningen. Bedre filtre har dog nedsat tilskudet af svovl betragteligt, så meget, at der nu må gødes med svovlholdige gødninger af hensyn til specielt de korsblomstrede planter (sennep, raps, kål). Luftforureningen er dog stadig en betydelig kilde til kvælstof (bundet til ilt), som når jorden opløst i regnen.
Deposition af især ammonium fra udbringning af gylle på egnens marker er også en betragtelig kilde i den enkelte marks kvælstofregnskab. Denne gødningskilde må forventes at falde med stigende miljøkrav til udbringning, men det vil selvfølgelig mere end modsvares af en bedre udnyttelse af gyllen på de marker, hvor den udbringes.
Fiksering
Bælgplanter som kløver og ærter kan gennem symbiose med bakterier fiksere kvælstof direkte fra luften. Det betyder, at afgrøder som lupin, lucerne, esparsette, kløver og kløver/græs-blandinger er en vigtig bestanddel af økologiske sædskifter.
Det hjælper dog ikke for andre næringsstoffer, der ikke på samme måde indgår som en naturlig del af atmosfæren.
Frigivelse fra jordens egne lagre
Det, at de økologiske landbrug afstår fra brug af pesticider, fører til bedre forhold for jordens økosystemer. Det medvirker til, at der opstår en langt større biodiversitet imellem jordbundens organismer. Nedbryderne udgør fødeemner for rovdyrene, som ligeledes tager sig af de organismer, der er snyltere på planternes rødder. Det giver et større og mere livskraftigt rodnet, som bedre kan forsyne planternes top med den nødvendige næring. Desuden er der visse symbiotiske svampe (mycorrhiza), som er i stand til at optage fosfor, der ellers binder sig stærkt til jorden.
Jordens eget lager er dog en begrænset ressource (uanset om der er tale om førne, humus, eller mineralske stoffer sorberede til lerpartiklerne), og et sædskifte uden et tilskud udefra vil derfor på sigt udpine jorden.
Husdyrgødning
Langt den vigtigste kilde til plantenæring i økologisk jordbrug er dog husdyrmøg, og det høje indhold af organisk stof i de fleste former for husdyrgødning (svinegylle er en undtagelse) fører til en berigelse af jorden med organisk materiale, der kan fjerne risikoen for udpining, samtidig med at det organiske stof også fører til en endnu højere mikrobiologisk aktivitet.
Brugen af konventionel husdyrgødning og halm i det økologiske landbrug udfases i 2017-2022. Da økologerne ikke må sprede ligeså meget husdyrgødning på jorderne som sine konventionelle kollegaer kan der opstå problemer med at tilføre nok næringsstoffer. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i stofkredsløbet, som dog afhjælpes ved flittig brug af efterafgrøder fx i form af kløver, som tilfører næring til jorden og den efterfølgende afgrøde.
Da de økologiske landbrug ikke altid kan producere tilstrækkeligt med økologisk foder pga. krav om selvforsyning (20 % af foderet for svin og fjerkræ og 60 % for kvæg skal komme fra egen bedrift eller være produceret i samme region), er det tilladt, at op til 5 % af proteinfoderandelen til økologiske svin og fjerkræ må komme fra konventionelle landbrug (økologiske kvæg skal dog have 100 % økologisk foder). En andel af foderet må også komme fra marker, der er under omlægning til økologisk dyrkning. I det omfang, hvor de konventionelle landbrug benytter sig af at gøde med byslam og kunstgødning, returneres de mineraler, som er solgt fra de økologiske brug i form af kød, mælk, æg og planteprodukter. På den måde genskabes det økologiske kredsløb med en omvej over konventionelt landbrug.
Ukrudt og skadedyr
Økologisk jordbrug giver bedre forhold for skadedyr, men også for de dyr, der lever af skadedyrene. Derfor er skadedyrsangreb sjældent så ødelæggende som de ville være i et konventionelt jordbrug, hvor man ikke havde sprøjtet i tide. Man kan opmuntre dette med bevaring og pleje af hegn, vandløbsbredder, diger og andre småbiotoper giver nyttige organismer ly og føde, indtil de kan tage sig af skadedyrene. Ud over dette bruger man følgende metoder for at klare problemer med ukrudt, svampesygdomme og skadedyr:
Nænsom behandling af jorden,
Mekanisk bekæmpelse af ukrudt,
Omhyggeligt gennemført sædskifte,
Systematisk varieret husdyrbesætning,
Brug af gamle plantesorter og husdyrracer,
Større tolerance overfor pletter, skævheder m.v.
Mulige fordele ved økologisk landbrug
Når man sætter en række begrænsninger i driften, må disse modsvares af tilsvarende fordele. Disse kan opdeles i dyrevelfærd, miljøhensyn, sundhed og mere bløde værdier (naturskønhed, bedre arbejdsmiljø).
Mangel på vækstfaktorer
I konventionelt landbrug kan man optimere produktionen meget bevidst ved, at planterne tilføres bestemte næringsstoffer i præcist doseret mængde, og ved at man forebygger eller standser angreb fra plantesygdomme og skadedyr ved brug af pesticider. Det betyder, at planterne kan udnytte alle vækstfaktorer til det yderste (se Liebigs kar) med det resultat, at de vokser helt ud til grænsen for, hvad de kan præstere. Det skaber produktivitet, når man måler i økonomisk udbytte, hvor omkostningerne vægtes i forhold til omsætningen. Det konventionelle landbrug er altså i stand til at maksimere antallet af producerede enheder ved samme eller lavere stykpris.
Det økologiske landbrug har ikke samme målsætning. Her vil man hellere producere færre enheder af højere værdi. Da husdyrgødningen kun kan forsyne planterne efter biologisk nedbrydning, vil der være perioder, hvor jordtemperatur og -fugtighed nedsætter den biologiske aktivitet i jorden, og det formindsker mængden af frigjorte stoffer. Alt i alt vokser planter mere langsomt under økologiske betingelser, men det hævdes at de økologiske varer opnår længere holdbarhed, større tørstofindhold, bedre aminosyrefordeling, større indhold af antioksidanter og flere vitaminer end konventionelt landbrugs produkter.
Dog har en undersøgelse lavet af FN's landbrugsorganisation (FAO) konkluderet, at økologisk dyrkning af eksportafgrøder i udviklingslande kan give op til 116 % i merudbytte i forhold til konventionel dyrkning af samme afgrøder. Dette skyldes forbedringer af jordens frugtbarhed ved økologiske dyrkningsmetoder.
Gødning
I Danmark påvirker udledningen af næringstoffer fra både byer og landbrug vandkvaliteten. Derfor har Folketinget vedtaget de skiftende vandmiljøplaner, som skal føre til mindre belastning af vandløb, søer og havområder. Byerne har for længst gennemført meget bekostelige effektiviseringer af deres spildevandsrensninger, og også fra landbrugets side er der gennemført mærkbare reduktioner i udledningen af gødningsstoffer. De seneste undersøgelser har vist, at disse indgreb er begyndt at virke, selv om der stadig mangler en del i at få målene opfyldt.
Nitrat fra kvælstofgødning, møg og bælgplanter kan omdannes til nitrit, der kan føre til sygdom hos spædbørn. Indholdet af nitrat i drikkevandet overskrider visse steder den vedtagne grænseværdi. Da Folketinget har besluttet, at drikkevand skal leveres så rent, at det ikke behøver at blive renset, har det ført til lukning af drikkevandsboringer, eller at forurenet drikkevand er blevet blandet med rent drikkevand for at komme under grænseværdien.
Overgødskning af vandløb, søer og kystnære områder fremkalder en opblomstring af alger. Når disse alger dør, nedbrydes de af mikroorganismer, der bruger den ilt, som fisk og andre større organismer skulle bruge. Det fører til fiskedød, muslingedød og hummerdød, og senere til bundvendinger, når de døde alger lægger et iltfrit lag på bunden.
Det er vanskeligt at fastslå, hvor stort et udslip af næringsstoffer, der er fra et landbrug. Der er usikkerhed om, hvorvidt økologisk drift er mere eller mindre skånsom på dette område end konventionel drift. I målingerne drukner driftformen i usikkerheden fra andre kilder, og selv om lysimeterforsøg synes at vise mindre udvaskning fra økologiske landbrug, er det endnu ikke bevist, at det også gælder i stor skala for virkelige bedrifter.
For den økologiske driftforms fordel taler primært, at økologiske landmænd har en meget større motivation end konventionelle landmænd til at passe på deres næringsstoffer. For konventionelle planteavlere er kunstgødning en billig ressource, og for konventionelle husdyrbrug er husdyrgødningen et affaldsprodukt. I begge tilfælde betyder det, at den konventionelle drift bliver regelbaseret, dvs. at landmændene gøder så meget som loven tillader, selv hvis lokale forhold peger på, at man burde nøjes med mindre.
Ved brug af kunstgødning er det langt lettere at styre tilførslen gødning i mineralsk form (som kunstgødning), frem for i organisk form (som husdyrgødning), hvor man sjældent har et særligt præcist mål for indholdet samt er afhængig af vejrforholdene for frigivelse. Dog kan kunstgødning gøre planterne mere udsatte over for skadedyr og svampesygdomme, hvorfor man ofte må øge brugen af pesticider som følge af kunstgødskning.
Brug af organisk gødning (uanset om det er i en konventionelt eller økologisk drift) vil hjælpe på opbygning af humus i jorden, og derved også jordens evne til at holde på næringsstoferne så de ikke bliver udvasket før planterne kan optage dem.
Miljøfremmede stoffer
Pesticider er ofte stoffer, der ikke optræder naturligt i omgivelserne. Nogle af disse stoffer har vist sig at have en negativ indflydelse på miljøet også ud over den tilsigtede bekæmpelse af uønskede organismer, mens andre har vist sig at være sundhedsskadelige, kræftfremkaldende eller skadelige for arveanlæggene. I de seneste år er en del pesticider under mistanke for at have østrogenlignende virkning på dyr og mennesker.
Konventionelt landbrug er underlagt lovbestemte restriktioner i brugen af pesticider, så det kun er lovligt at bruge stoffer, som anses for uskadelige, og sådan at de skal anvendes efter de præcise forskrifter, som står på emballagen. Reelt har det offentlige (her Miljøstyrelsen) bevisbyrden, når der rejses tvivl om sikkerheden ved at bruge et bestemt stof, og derfor kan det tage sin tid, før det bliver fastslået, at tilladte stoffer er farlige. Det fører til, at mange landmænd kommer ud for at bruge skadelige stoffer i god tro, og mange føler derfor, at det er bedre helt at undgå dem.
Specielt for vin gælder, at det er svært at dyrke helt uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor kan det være tilladt ved økologisk dyrkning af druer at bruge naturlige bekæmpelsesmidler. Det samme gør sig gældende i udenlandsk æbleproduktion, hvor økologer må sprøjte med en kobberopløsning. Det er langt mindre skadeligt end pesticider og lignende miljøfremmede stoffer. Et gennemsnitligt, konventionelt æble produceret i Danmark sprøjtes op til 27 gange, hvorfor det altid vil være bedst at vælge økologi, såfremt man ønsker at undgå pesticidrester.
En stærkt omtalt rapport viste, at økologiske landmænd havde bedre sædkvalitet end konventionelle landmænd, hvilket understreger, hvor skadelige de miljøfremmede stoffer kan være.
Energiforbrug
Det økologiske landbrug har ikke nogen målsætning vedrørende energiforbrug. Da fremstillingen af kunstgødning er meget energikrævende, vil der blivet sparet en del energi dér i forhold til konventionel planteavl. Til gengæld er en mekanisk ukrudtbekæmpelse mere energikrævende end kemisk ukrudtbekæmpelse. Hvis høsten slår fejl på grund af skadedyr, vil energiforbruget i forhold til udbyttet kunne gå helt skævt. For husdyrhold vil de bedre forhold generelt også øge kravet til energi indendørs. Til gengæld vil der ikke være krav til opvarmning eller belysning, når dyrene opholder sig udendørs.
Hvis man opgør den samlede import af energi (brændstof, el og energi, som er bundet i indkøbte varer) i forhold til den energi, som de solgte produkter bærer, viser det sig, at det konventionelle landbrug har langt de største energiomkostninger pr. enhed. Det er dog åbenlyst, at netop energiforbruget er det største problemfelt for økologisk landbrug.
Flora og Fauna
I kraft af forbuddet mod pesticider giver økologisk landbrug bedre plads til et naturligt varieret plante- og dyreliv. Brugen af pesticider påvirker ikke blot de dyr og planter, man ønsker dræbt, men også de dyr, der ellers ville æde skadevolderne. I gennemsnit er der 30 % flere vilde dyr og planter i økologiske marker sammenlignet med de konventionelle.
Økologi i udlandet
I udlandet er der stor forskel på, hvad der betegnes som det der kendes som økologisk landbrug i Danmark. På eksempelvis engelsk betegnes det som "organic" (De bruger altså ordet organisk til at beskrive økologi). Grundlæggende er der ofte tale om samme grundtanke om at begrænse bruget af syntetiserede sprøjtemidler og kunstgødning, men langt fra alle lande har et lignende forbud mod brugen af dem. Forskellene tydeliggøres ofte også i hvad der betegnes som økologiske fødevarer.
Storbritannien
Storbritannien benyttede sig af EU's fælles retningslinjer og krav til økologiske fødevarer. Efter landets udtrædelse fra EU er mange af disse regler bibeholdt, dog er der ikke et fælles logo eller mærkning, men fødevarerne skal leve op til økologiske krav, for at måtte markedsføres som økologiske. Generelt skal fødevarer indeholde 95% økologiske ingredienser for at måtte markedsføres som økologiske. For økologisk dyrkning kræves der en godkendelse af en af otte private organisationer i landet. For at leve op til en godkendelse til økologisk landbrug, skal landmanden leve op til krav som: Sænke brugen af kunstgødning og pesticider, kun benytte tilsætningstoffer og pesticider, der er godkendt til økologisk dyrkning, samt benytte sig af maskinelle pleje og dyrkningsmetoder.
EU
Siden 2010 har der været et fælles EU økologiforordning, der sætter fælles retningslinjer for alle medlemslandende, samt et fælles logo for produkter, der lever op til kravene for EU økologisk landbrug. Danske økologiske produkter, der ikke er en fødevare, kan få et dansk økologisk Ø-mærke, mens EU-mærket alene gælder for fødevarer. Grundlæggende er de danske og fælles EU økologiske krav ens, men der er enkelte krav for dansk producerede økologiske varer med økologisk Ø-mærke, som ikke kræves for importerede varer med det fælles EU logo.
Ligesom Danmark har nogle medlemslande deres egne nationale mærkninger, som danske forbrugere vil kunne finde på produkter, der er importeret fra disse lande:
Frankrig: "AB - Agriculture Biologique"
Holland "EKO"
Italien: "ICEA"
Sverige: "KRAV"
Tyskland: "Bio-Siege"
USA
I de forenede stater, findes der en stærk tilslutning til veganisme og økologiske fødevarer. Dog er der markante forskelle på, hvad der kræves af "organic farming" i USA og danske samt EU producerede, økologiske fødevarer. Sammenligneligt med Danmark er der en karansperiode, hvor landbruget under omlægningen til økologisk landbrug skal vente et antal år, hvor de praktisere økologisk landbrug, før de kan kvalifecere sig til at sælge deres afgrøder som økologisk. Men i modsætning til Danmark og EU, så er der ikke et grundlæggende forbud mod kemiske pesticider m.m. Derimod er de fleste af disse forbudt, med mindre de er godkendt efter en række kriterier om deres indvirken på mennesker og miljøet.. Hvor vi i Danmark har et fuldkomment forbud, der i stedet kan gives dispensation for brugen ved særlige situationer, såsom "akut fare for afgrøden", men ikke som forebyggende eller "ikke alvorlige fare" for afgrøderne.
Fødevarer der er til salg i USA, skal indeholde minimum 70% økologiske ingredienser, hvor de resterende 30% kan være konventionelle ingredienser. I Danmark skal økologiske fødvarer som udganspunkt indeholde 100% økologiske ingredienser, hvor der dog kan gives dispensation til brug af op til 5% ikke økologiske ingredisener på midlertidig basis, hvis en virksomhed benytter ingredienser, der ikke endnu kan dyrkes økologisk eller hvis den indgår på EUs liste over ingredienser, der må benyttes til økologiske fødevarer grundet særlige situationer, såsom produktion af tang, akvakultur m.fl.
Der kan grundet landets opbygning med føderale stater, også være regionale krav, der er strengere.
Referencer
Se også
Agroøkologi
Litteratur
Mikael Møller Andersen, Maren Korsgaard, Henning Schroll og Gunver Bennekou: Økologisk landbrug: planlægning og miljø, 1990
Maria Bukhave: Økologisk landbrug – gulerødder og grønne grise, 2000
Simme Eriksen, Bjarne S. Hansen, Knud Schmidt & Knud Suhr: Økologisk landbrug, 2003
Sonja Graugaard og Henny Rasmussen (red.): Plantekongres 2006, 2006
Vibeke Hammer-Pedersen, Anette Philipsen, Steen Guldager Petersen, Lisbeth Garly: Brødkvalitet: en belysning af dyrkningsmetodens betydning for brøds kvalitet og holdbarhed, 1985. (Ikke publiceret opgave)
Annette Jarlskov: Undersøgelse af svampefloraen på nyhøstet hvede : en sammenligning af konventionelt dyrket hvede med biodynamisk dyrket hvede, 1984 (Ikke publiceret opgave)
Leif Knudsen, Hans Spelling Østergaard og Ejnar Schultz: Kvælstof – et næringsstof og et miljøproblem, 2000
Eksterne henvisninger
4 November, 2003, BBC News: 'Green' farms save song birds
Erik Steen Kristensen og Jørgen Olesen (red.): Kvælstofudvaskning og –balancer i konventionelle og økologiske produktionssystemer, 1998
Oversigt over FØJO-rapporter
Der findes mange økologiske organisationer der fra forskellige vinkler arbejder på at fremme en økologisk udvikling:
Økologisk Landsforening
Økologisk landbrug – Den Europæiske Kommission
Center for biodiversitet
Foreningen for biodynamisk jordbrug
Greenpeace
Verdensnaturfonden
Danmarks Naturfredningsforening
Nepenthes
Permakultur Danmark
Lev bæredygtigt
Landsforeningen Praktisk Økologi
Det Økologiske Råd
Øko-net
Den Selvforsynende Landsby
Kalø Økologisk Landbrugsskole |
391 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konoma | Økonoma | En økonoma er en sundhedsuddannet person, der er ansat i eller leder af et køkken på et sygehus, plejehjem eller i en institution.
Uddannelsen til økonoma blev i 2002 slået sammen med de to uddannelser til ernærings- og husholdningsøkonom og klinisk diætist til den nye uddannelse professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Siden 2002 har flere økonomaer videreuddannet sig til professionsbachelorer i ernæring og sundhed, omend der stadig findes en del økonomaer.
Se også
Professionsbachelor i ernæring og sundhed
Videregående uddannelser i Danmark
Stillingsbetegnelser inden for sundhed |
393 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konometri | Økonometri | Økonometri er et videnskabeligt forskningsområde inden for økonomi, der anvender statistik og matematik til at analysere kvantitativ information. En person der arbejder med økonometri kaldes en økonometriker. Økonometri anvendes bredt inden for mange forskellige økonomiske discipliner, hvor man søger at afdække sammenhænge mellem forskellige økonomiske og forretningsmæssige variable. Der findes flere formelle definitioner på hvad man præcis forstår ved udtrykket økonometri
Overordnet opdeles økonometri i teoretisk økonometri, der har fokus på matematiske og statistiske egenskaber ved den økonometriske anvendelse, og anvendt økonometri hvor fokus er på den praktiske anvendelse af økonomisk data i empiriske studier.
Historie
Økonometri blev grundlagt som en videnskabeligt forskningsområde i 1930'erne, hvor nordmanden Ragnar Frisch ofte akrediteres som grundlæggeren af videnskaben. Som udgangspunkt var fokus på makroøkonomiske problemstillinger, hvor man søgte at hjælpe offentlige instanser og større virksomheder med at forbedre deres langsigtede økonomiske beslutninger. Op igennem 1900'tallet udviklede økonometrien sig til at være et af de allervigtigste forskningsområder inden for økonomi.
Metode
Teoretisk økonometri studerer de statistiske egenskaber ved økonometriske procedurer. Herunder efficiens af estimatorere og stikprøveudvælgelse.
Anvendt økonometri beskriver sammenhænge i data hentet fra "den virkelige verden", og herved blive klogere på økonomiske modeller, analysere historisk data og forecaste fremtiden.
Økonometrikere studerer typisk tre former for data: cross-section (tværsnit), tidsserier og paneldata.
Grundlæggende økonometriske modeller: lineær regression
Det grundlæggende værktøj for økonometri er lineære regressionsmodeller. I moderne økonometri, er andre statistiske værktøjer også ofte anvendt, men lineær regression er stadig den mest anvendte udgangspunkt til analyse. Estimering af en lineær regression på to variabler kan visualiseres som en linje, som igennem en række observationer repræsenterer sammenhængen imellem den afhængelige og den forklarende variable.
Et eksempel på lineær regression i økonometri er sammenhængen imellem vækst i BNP i procent og arbejdsløsraten (I dette eksempel data for USA fra 1949 til 2011). Dette forhold kan blive repræsenteret via lineær regression, hvor ændringen i ledigheden () er en funktion af et skæringspunkt (), en given værdi af BNP-væksten ganget med en hældningskoefficient og et fejlled, :
De ukendte parametre og kan vi derefter estimere. Her er estimeret til at være −1.77 og er estimeret til at være 0.83. Det betyder, at hvis væksten i BNP steg med et procentpoint, ville arbejdsløsheden forudsiges at falde med 1,77 point. Modellen kunne derefter testes for statistisk signifikans, for om en stigning i væksten er forbundet med et fald i arbejdsløsheden, som er nul-hypotesen. Hvis estimeringer af ikke viser sig at være signifikant forskellig fra 0, vil testen mislykkes i at finde beviser for, at ændringer i vækstraten og arbejdsløsheden var relateret.
Referencer
Matematiske og kvantitative metoder (økonomi)
Formelle videnskaber |
394 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98konomi | Økonomi | Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser. Et vigtigt fokus er, hvordan og hvorfor forskellige aktører som forbrugere og virksomheder handler i forskellige situationer, og hvordan nationers og andre større sammenslutningers økonomiske sammenhænge fungerer.
Siden 1969 har den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en nobelpris i økonomi til banebrydende forskere inden for de forskellige økonomiske underdiscipliner.
Definition
Der er ikke nogen bredt accepteret og samtidig præcis afgrænsning af, hvad der kendetegner økonomi som videnskab, men følgende definition, der stammer fra den engelske økonom Lionel Robbins, nævnes ofte:
Definitionen gengives ofte som ”økonomi omhandler allokering af knappe resurser” og henleder altså opmærksomheden på det forhold, at menneskets adfærd i stort set alle sammenhænge typisk vil være påvirket af knaphed af en bestemt resurse, hvad enten denne er en naturresurse i fysisk forstand, varer, penge, tid eller mentale resurser. Andre definitioner har i tidens løb fokuseret på økonomi som bl.a. studiet af skabelsen af rigdom, af hvordan mennesker træffer beslutninger, af markeder og maksimerende adfærd og af, hvordan mennesker tjener og anvender deres indkomst.
Underinddelinger
Økonomi kan opdeles i mange underdiscipliner. Det førende amerikanske tidsskrift Journal of Economic Literature (JEL) opererer med en officiel klassificering, som anvendes af mange forskere, biblioteker mv. Den har 20 hoved-undergrupper, der igen er inddelt i en række subkategorier. En vigtig underinddeling har traditionelt været mellem nationaløkonomi (eller samfundsøkonomi) og erhvervsøkonomi (eller driftsøkonomi). Hovedemner inden for sidstnævnte er afsætning, organisation, regnskab og finansiering. Erhvervsøkonomi har traditionelt været i højsædet i undervisningen på handelshøjskolerne. En anden inddeling er mellem mikroøkonomi og makroøkonomi, hvor mikroøkonomien studerer individuelle forbrugeres, virksomheders og andre økonomiske aktørers adfærd, mens makroøkonomi omhandler aggregerede økonomiske begreber som BNP, indkomstfordeling, beskæftigelse og arbejdsløshed, inflation, valutakurser, økonomisk vækst og konjunktursvingninger samt finans- og pengepolitik.
Økonomisk analyse kan anvendes på stort set alle områder af menneskelig interesse. Kerneområder har været de ovennævnte, men også så forskellige emner som kriminalitet, uddannelse, familie, børnefødsler og parforhold, jura, politik, religion, krig, forskning og grundlæggende samfundsinstitutioner kan underkastes økonomisk analyse og har dermed deres egne nicheforskere og -tidsskrifter.
Hovedstrømning og heterodokse tilgange
En yderligere opdeling går mellem såkaldt mainstream-økonomi, dvs. hovedstrømningen inden for økonomisk tankegang, som er hovedindholdet i undervisningen på de fleste læreanstalter og grundlaget for den meste faglige og offentlige økonomiske debat, og forskellige alternative, såkaldt heterodokse teorier, som opfatter sig som i opposition til hovedstrømningen. Disse har også fortalere blandt nogle økonomiske forskere og deres egne faglige cirkler, men typisk et ret beskedent antal tilhængere og derfor en mere marginal position blandt økonomer. I den officielle JEL-klassifikation nævnes marxistisk økonomi, institutionel økonomi, evolutionær økonomi, østrigsk og feministisk økonomi som nuværende heterodokse tilgange. Andre nævner post-keynesiansk (i modsætning til nykeynesiansk) og økologisk økonomi (i modsætning til miljøøkonomi) som eksempler på heterodoks økonomi.
Metodisk tilgang
Økonomisk metode adskiller sig fra øvrige samfundsvidenskaber ved at være udpræget matematisk i sin tilgang. Det gælder for begge videnskabens halvdele: Den teoretiske del og den empiriske del. Fordelen ved en matematisk tilgang er, at resultaterne er præcise og objektivt korrekte i forhold til deres forudsætninger, og at de antagelser, der ligger til grund for resultaterne i en konkret sammenhæng, bliver eksplicit præsenteret. Denne matematiske klarhed gør det muligt at nå en indsigt i komplicerede spørgsmål, som en rent verbal tilgang ikke giver mulighed for. En ulempe er, at tilgangen er mindre let tilgængelig for personer uden matematisk træning.
Forholdet mellem teori og empiri
Fremgangsmåden i økonomisk forskning kan beskrives som følger: Der opstilles en teoretisk model, typisk i form af nogle matematiske ligninger, der ud fra nogle grundlæggende antagelser (hypoteser) demonstrerer adfærden hos modellens aktører i en given situation. Dernæst anvendes den anden halvdel, empirien, til at evaluere, om modellens antagelser er realistiske. Hvis modellens resultat ikke virker empirisk plausibelt, vil det skyldes, at mindst én af dens antagelser er urealistisk. Man kan så opstille en modificeret model med ændrede antagelser og se, om denne klarer sig bedre empirisk. På denne måde skrider processen fremad med stadig opstilling og aftestning af nye og potentielt bedre modeller, der i stigende grad bør kunne afspejle empirisk relevante resultater. Empirien kan bestå af simple deskriptive data, men vil ofte være resultatet af mere avancerede statistiske metoder, der er indholdet i underdisciplinen økonometri.
Økonomiske computermodeller
Forbedrede IT-metoder har betydet, at anvendt økonomi i stigende grad betjener sig af computermodeller, der kombinerer et teoretisk model-setup med empiriske data. Sådanne modeller opbygges og vedligeholdes ofte i institutioner som ministerier, centralbanker, tænketanke o.l. snarere end i egentlige universitetsforskermiljøer. Computermodellerne kan igen inddeles i forskellige typer alt efter deres teoretiske udgangspunkt og anvendelsesområde. Eksempler på sådanne anvendte modeller i Danmark er ADAM, MONA, SMEC, DREAM og HEIMDAL.
Eksperimentel økonomi
I nyere tid har disciplinen eksperimentel økonomi vundet en vis udbredelse. Inspireret af psykologi udsætter man en række mennesker for forskellige test og opgaver under videnskabeligt kontrollerede forhold. Især inden for den ret nye disciplin adfærdsøkonomi, der inddrager indsigt fra moderne psykologi i økonomiske sammenhænge, er eksperimenter af denne type en hyppigt anvendt metode.
Nogle centrale mainstream-økonomiske begreber og tankegange
Rationel adfærd: Økonomer fokuserer oftest på rationel adfærd, dvs. at de forskellige aktører antages at vælge de handlinger der forventes at stille dem bedst muligt i forhold til den kriteriefunktion de nu engang har, givet det udgangspunkt aktørerne står i og den information de har til rådighed. Dog undersøger især moderne adfærdsøkonomiske teorier også handlinger, der udspringer af begrænset rationalitet.
Nyttemaksimerende forbrugere: Almindelige privatpersoner – ofte inddelt i husholdninger som så antages at være den grundlæggende private beslutningsenhed – antages at have en nyttefunktion som kriteriefunktion, dvs. deres grundlæggende ønske er at få så høj nytte som muligt. Nytte er imidlertid et meget bredt begreb, hvori man kan lægge stort set alt, hvad mennesker sætter pris på. Således vil materielt forbrug af varer og tjenesteydelser typisk indgå i nyttefunktionen, men i konkrete sammenhænge kan også forhold som fritid, et godt helbred, et langt liv, børn, et forureningsfrit miljø og mental tilfredsstillelse (f.eks. opfyldelse af et ønske om fairness) forøge nytten. En rationel person/husholdning vil så vælge sin adfærd således, at han opnår den højeste samlede nytte ved et kompromis mellem de forskellige elementer i nyttefunktionen.
Profitmaksimerende virksomheder: Private virksomheder antages typisk at maksimere deres profit – dvs. at tjene så meget som muligt. Virksomhedernes kriteriefunktion er således endimensionel i modsætning til forbrugernes.
Markeder og markedspriser: De fleste varer, tjenesteydelser og produktionsfaktorer udveksles via markeder, hvor markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på et varemarked afhænger af husholdningernes præferencer repræsenteret ved deres nyttefunktioner, af deres indkomst og af prisen på andre varer, mens udbuddet afhænger af produktionsomkostningerne. Fordi markedspriserne afspejler alle disse forhold, indeholder de meget store mængder af information og er derfor centrale for at kunne skabe en efficient allokering af økonomiens resurser.
Fuldkommen konkurrence og markedsfejl: Er der såkaldt fuldkommen konkurrence på et marked, fungerer markedsmekanismen optimalt, og markedet vil fungere effektivt. Man taler om, at markedet i så fald fungerer pareto-optimalt eller efficient. I en sådan situation vil offentlige tiltag, der griber ind i markedets funktionsmåde, medføre forvridninger, dvs. skabe en inefficiens. Er der såkaldte markedsfejl på markedet (f.eks. i form af eksternaliteter, ufuldstændig information eller offentlige goder), vil konkurrenceforholdene imidlertid ikke være fuldkomne i udgangspunktet, hvilket vil give anledning til forskellige former for samfundsøkonomiske problemer. Forhold som arbejdsløshed, miljøproblemer og finanskriser kan således ifølge økonomisk teori tilskrives hver sin type markedsfejl.
Offentlige indgreb i markedernes funktionsmåde kan dermed (kun) forbedre økonomiens funktionsmåde og dermed befolkningens velfærd, hvis de 1) enten korrigerer for en markedsfejl og dermed forbedrer markedets funktionsmåde, eller 2) foretages for at ændre fordelingen af resurserne på en måde, som opfattes som mere rimelig af befolkningen. Ofte vil der være en afvejning mellem disse to tiltag, idet ændringer, der forbedrer forholdene langs den ene dimension, samtidig forværrer forholdene langs den anden dimension. Dette er den grundlæggende afvejning mellem efficiens og fordeling i økonomisk politik.
Økonomi og penge: I modsætning til den almindelige opfattelse handler den økonomiske videnskab kun i meget lidt omfang om penge, men derimod snarere om den fornuftigste anvendelse af reale resurser: Arbejdskraft og naturressourcer samt de produktionsfaktorer, varer og tjenesteydelser, der kan produceres ved hjælp heraf. Disse forhold kan – og bliver ofte – analyseret uden, at penge er noget nødvendigt led i transaktionen. Penge, der dels skabes af centralbanker og dels af private banker, anses dog for et nyttigt betalingsmiddel, der letter udvekslingen af reale resurser, og enkelte økonomiske problemstillinger hænger specifikt sammen med anvendelsen i vores moderne samfund af penge som betalingsmiddel (i modsætning til en økonomi, hvor man i stedet byttede varer direkte). Disse problemstillinger, herunder inflation, analyseres i underdisciplinen monetær økonomi.
Kort og lang sigt: I makroøkonomi spiller tidsperspektivet en fundamental rolle, idet økonomien ifølge hovedstrømningen fungerer afgørende forskelligt. På kort sigt er pristilpasningen træg i overensstemmelse med Keynes’ tankegang, mens priserne på lang sigt tilpasser sig som i traditionelle neoklassiske modeller. Konjunkturforløb og svar herpå hører til kortsigtsøkonomien, mens strukturelle udviklingstræk foregår i et langt tidsperspektiv. Økonomisk-politiske instrumenter virker derfor også helt forskelligt på kort og lang sigt, og det er afgørende at være klar over denne skelnen. Man kan eksempelvis ikke meningsfuldt bekæmpe strukturelle ledighedsfænomener med konjunkturpolitik, mens ændringer i arbejdsudbuddet typisk antages at medføre tilsvarende ændringer i beskæftigelsen på lang, men ikke nødvendigvis kort sigt. ”Kort sigt” svarer ofte til 1-2 år, men kan i konkrete situationer også være længerevarende perioder. Store konjunkturudsving kan således have en varighed, som er betydeligt længere end 1-2 år, jf. finanskrisen og depressionen.
Hvad skaber vækst? Også begrebet økonomisk vækst har et meget forskelligt indhold, alt efter om der tænkes på kort eller lang sigt. Udsigterne til BNP-væksten et par år frem i tiden vil typisk være domineret af konjunkturudsigterne og de forhold, der påvirker disse. Den gennemsnitlige vækst over længere tidsrum, f.eks. udviklingen over årtier, vil derimod blive bestemt af strukturelle faktorer: Udviklingen i arbejdsstyrken, investeringerne og dermed kapitalapparatet, i tilgængeligheden af naturressourcer i bred forstand samt i den tilgængelige produktionsteknologi. I moderne vækstteori spiller den sidstnævnte faktor en særlig vigtig rolle. Det er en dominerende opfattelse, at fremskridt i menneskets viden og dermed teknologiske formåen er den afgørende faktor bag de sidste par hundrede års kraftige vækst i vores materielle levestandard.
Den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle i økonomien i form af sine tre hovedfunktioner: Den administrerer betalingsformidlingen og letter dermed økonomiens reale transaktioner (vareudveksling), den formidler kapital mellem lånere og opsparere og skaber dermed mulighed for forbrugsudjævning og investeringer, og den udjævner risici (f.eks. via forsikringsselskaber). Alle tre er vigtige tjenesteydelser i moderne økonomier. Samtidig er den finansielle sektor dog præget af væsentlige markedsfejl, ikke mindst i form af asymmetrisk information, der gør offentlig regulering ønskværdig. Erfaringen har imidlertid indtil nu vist, at det er svært at finde en optimal måde at regulere de finansielle markeder på.
Økonomisk teorihistorie
Klassikere og neoklassikere
Indsigtsfulde mennesker har beskæftiget sig med overvejelser af samfundsøkonomisk art langt tilbage i historien, således Aristoteles og middelalderens skolastikere. To lidt yngre tankegange nævnes ofte i teorihistoriske oversigter: Merkantilisterne, en økonomisk doktrin, der havde sit højdepunkt i 1500-1700-tallet, mente, at en nations rigdom afhang af dens akkumulation af guld og sølv, mens fysiokraterne, en gruppe af franske tænkere i 1700-tallet, mente, at landbruget var den afgørende kilde til al rigdom.
Moderne økonomisk analyse regnes dog normalt for at blive grundlagt med Adam Smith, og specielt med udgivelsen af hans bog ”The Wealth of Nations” i 1776. Smith var den første af de såkaldte klassiske økonomer, som dominerede de økonomiske diskussioner i det meste af 1800-tallet. Andre kendte klassiske økonomer var Thomas Malthus, David Ricardo og John Stuart Mill. Også Karl Marx regnes i teorihistorisk sammenhæng ofte med i kredsen af klassiske økonomer. De studerede markedsøkonomier, prisdannelse, produktion og fordeling af indkomster.
I perioden 1870-1910 blev den økonomiske tankegang afgørende påvirket af den såkaldte ”marginalistiske revolution” eller den ”neoklassiske skole”, hvor prominente navne var Alfred Marshall, William Stanley Jevons og Léon Walras. De indførte brugen af marginalbegrebet som stadig spiller en afgørende rolle i moderne økonomi og systematiserede analysen af udbud og efterspørgsel som de elementer, der i fællesskab bestemmer både prisen på og mængden af varer i en markedsligevægt, hvor efterspørgslen igen afhænger af forbrugernes marginalnytte og udbuddet af produktionsomkostningerne. Disse neoklassiske principper udgør stadig i dag grundlaget for det meste af den elementære mainstream-økonomi som der bliver undervist i på de fleste vestlige universiteter, ikke mindst inden for mikroøkonomi.
Makroøkonomiens fødsel
Makroøkonomi som en selvstændig underdisciplin regnes normalt for at starte med John Maynard Keynes og især hans hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money fra 1936. Keynes lagde i modsætning til traditionel neoklassisk analyse vægt på, at priserne virker ret ufleksible på kort sigt: Pristilpasningen er træg, hvilket han brugte til at forklare stigninger i ledigheden i forbindelse med lavkonjunkturer og kriser som depressionen i 1930’erne. Det skaber en rolle for finanspolitik og andre tiltag, der påvirker den samlede efterspørgsel i en økonomi, til at påvirke ledigheden.
Efterkrigstiden
I de første årtier efter 2. verdenskrig blev keynesiansk makroøkonomisk teori helt dominerende inden for den økonomiske tænkning. Der opstod det, man kalder den neoklassiske syntese, som kombinerede den keynesianske makroøkonomiske teori med en fortsat byggen på neoklassiske tanker inden for mikroøkonomien. Efterhånden blev de oprindelige keynesianske tanker dog udfordret fra forskellig side. Én vigtig udfordring kom i 1960’erne fra monetaristerne, anført af Milton Friedman. Senere og mere fundamentalt kom nyklassikerne (som ikke bør forveksles med de tidligere omtalte neoklassikere), der bl.a. tæller Robert Lucas fra University of Chicago. Nyklassikerne understregede vigtigheden af at forklare makroøkonomiske udviklingstræk som økonomisk vækst og konjunkturcykler ud fra et neoklassisk mikroøkonomisk fundament. De fokuserede i høj grad på udbudsstød og rationelle forventninger og afviste, at politiske indgreb som aktiv finanspolitik vil kunne gavne økonomien.
Som svar på udfordringen fra nyklassikerne voksede i 1980'erne nykeynesianerne frem. De delte ønsket om et mikroøkonomisk fundament og udgangspunkt i rationelle forventninger med nyklassikerne, men fastholdt fra Keynes' oprindelige tankegang en empirisk baseret tro på træg prisdannelse og en aktiv rolle for økonomisk politik. Moderne makroøkonomiske diskussioner tager ofte udgangspunkt i uenighederne mellem nyklassikere og nykeynesianere.
Økonomiske kontroverser
Økonomiens emner har stor betydning for den måde, vi indretter vores samfund på, og er derfor naturligt nok ofte genstandsfelt for en række kontroverser. Såvel blandt ikke-økonomer som blandt heterodokse økonomer, der befinder sig uden for mainstream-tankegangen, og blandt mainstream-økonomer indbyrdes stilles der ofte spørgsmål ved nogle af de mere etablerede opfattelser.
Et nyligt eksempel herpå er pengeskabelsens rolle i samfundet, hvor nogle personer mener, at de private bankers pengeskabelse er en vigtig faktor i dannelsen af finansielle bobler, og der derfor er behov for at fokusere mere på pengemængden og pengeskabelsens rolle for den makroøkonomiske stabilitet, end man hidtil har gjort. Ikke mindst efter finanskrisen 2008 har denne opfattelse fået mere opmærksomhed i offentligheden.
Regeringen Mette Frederiksen nedsatte i 2021 en reformkommission, der har til opgave at stille forslag om nye reformer. Formanden for kommissionen, Nina Smith, har tilkendegivet, at det ikke længere er muligt at nå videre med den strategi, der sigter mod at skabe større udbud af arbejdskraft. Usikkerhederne i finansministeriets modeller illustreres blandt andet ved, at coronakrisen har vist, at et økonomiske råderum er langt større end modellerne antager. Med udsigt til den største vækst i økonomien i flere årtier, er der ifølge Smith behov for at udvide regnemodellerne.
Referencer
Ekstern henvisning
Københavns Universitetsbiblioteks LibGuide til økonomi
Litteratur
Grell, H. og E. Rygner (2012): Mikroøkonomi - Teori og beskrivelse. Limedesign, København. 3. udgave, 372 sider. Dansksproget indføring i mikroøkonomiens grundbegreber, beregnet til undervisning på videregående uddannelser.
Grell, H. og E. Rygner (2013): Makroøkonomi - Teori og beskrivelse. Limedesign, København. 4. udgave, 385 sider. Tilsvarende indføring i makroøkonom.
Samfundsvidenskab
Akademiske discipliner |
398 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kosystem | Økosystem | Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.
Det første grundprincip i økologi er, at hver levende organisme har et løbende og vedvarende forhold til ethvert andet element, der indgår i dens miljø.
Derfor er det afgørende at se alle økologiske forhold som led i systemers udvikling.
I de seneste år har det været praksis blandt forskere at reducere økologiske forhold til deres bestanddele, men økosystemer er andet og mere end summen af deres elementer.
Økologi er en holistisk videnskab, og viden på dette område består ikke kun i måling og statistiske beregninger af f.eks. populationer, blodtyper eller træers statik.
Definition
Økosystemer er blevet defineret på mange måder:
Fra et biologisk synspunkt kan økosystemet defineres som biocønosen (dvs. livsfællesskabet) på dens biotop (levested).
Fra et fysisk standpunkt kan definitionen lyde: økosystemet er producenter + konsumenter + destruenter + stofkredsløb + energistrøm.
Endelig kan økosystemet defineres ud fra en mere dagligdags synsvinkel: det er en situation, hvor man kan iagttage udveksling mellem organismer og deres miljø, en økotop.
--”Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø.”--
Oversigt
Økosystemet består af to enheder: Helheden af alt levende (der samlet kaldes biocønosen) og de omgivelser, som livet findes i, biotopen. Inden for økosystemet er arterne indbyrdes forbundet i fødenettet og afhængige af hinanden i fødekæden, og de udveksler bioenergi og stof med hinanden og med deres miljø.
Begrebet økosystem kan anvendes om helheder af forskellig størrelse: et vandhul, en dyrket mark eller et dødt træ. En enhed af mindre størrelse hedder et mikroøkosystem. Det kan f.eks. være en sten og alt livet under den. Et mesoøkosystem kunne være f.eks. en skov, og et makroøkosystem kunne være en hel økoregion, afgrænset af dens vandskel.
I en helt ny artikel påviser forfatterne, at "miljømæsssige og værtsafhængive faktorer forklarer størstedelen af diversiteten hos ektomykorrhizatyperne, at miljømæssige skelnemærker har behov for tilpasning, når de skal bruges som vigtige værktøjer i bedømmelsen af økosystemer, og at vigtigheden af jordbundens type og udviklingsgrad har været undervurderet indtil nu
Forskning
De væsentligste spørgsmål, når man undersøger økosystemer, er følgende:
Hvad er økosystemets dynamik og ændringer?
I hvilken grad er den nuværende tilstand i økosystemet stabil?
Hvordan fungerer et økosystem i lokal, regional og global skala?
Hvad er værdien af et økosystem? Det kan opgøres i et 'grønt' nationalregnskab.
Hvordan kan økosystemers funktioner gavne mennesker? Den gavn, vi får kaldes økosystemtjenester.
Klassificering
Økosystemer klassificeres ofte med henvisning til deres biotoper, og på den måde kan man nævne følgende økosystemer:
kontinentalt økosystem (eller landjordens økosystem), f.eks. skovøkosystemer, græslandøkosystemer (enge, stepper, savanner) eller agro-økosystemer (jordbrugssystemer).
ferskvandsøkosystem f.eks. økosystem i stillestående vand (søer, vandhuller) eller økosystem i rindende vand (floder, åer, bække)
havøkosystem, f.eks. oceanøkosystem eller marskøkosystem.
En anden klassifikation kan laves ved at henvise til økosystemernes samfund, f.eks. et humanøkosystem eller et epifytøkosystem.
Faktorer i økosystemet
Abiotiske faktorer:
Lys
Temperatur
Iltniveau
Nedbørsmængde
Luftfugtighed
Jordtype
Biotiske faktorer:
Populationer
Producenter
Konsumenter
Nedbrydere
Noter
Litteratur
Svend Erik Jørgensen: Økosystemers grænser og bæredygtighed i: Peder Agger (red.) Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv
Eksterne henvisninger
Økologi
Biologiske systemer |
399 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kotype | Økotype | I den evolutionære økologi, beskriver man en økotype (eller økoart) som en genetisk adskilt, geografisk variant, population eller race inden for en art, som er tilpasset specielle, miljømæssige forhold.
Typisk viser økotyper fænotypiske forskelle (f.eks. ved morfologiske eller fysiologiske kendetegn), der skyldes de miljømæssige forskelle, men de kan alligevel få afkom med andre geografisk tilgrænsende økotyper uden at miste frugtbarhed eller livskraft.
Udstrækning og fordeling
Eksperimenter antyder, at økotyper ofte kun bliver åbenbare, når de er adskilt af store afstande (i størrelsen 1.000'er af km). Det skyldes hybridisering, hvor forskellige varianter af samme art, der er geografiske naboer, får afkom med hinanden og derved omgår den lokale udvælgelse. Andre undersøgelser viser dog, at det modsatte også kan forekomme, dvs. at økotyper kan opstå under meget snævre betingelser (i størrelser omkring 10 m) inden for samme population og på trods af hybridisering.
Hos økotyper er det almindeligt, at der opstår en glidende og gradvis, geografisk variation, der skaber analoge fænotypiske eller genetiske variationer. Denne situation kaldes for en klinal variation (”cline”). Et velkendt eksempel på dette er hudfarvegradueringen hos alverdens indfødte, menneskelige populationer, som afhænger af breddegrad og dermed solindstrålingen. Ofte er fordelingen af økotyper dog tosidet eller mangesidet, dvs. at økotyperne kan vise to eller flere tydelige og adskilte fænotyper selv inden for samme population. Disse fænomener kan føre til artsdannelse og kan opstå, hvis betingelserne i det stedlige miljø ændres dramatisk over tid eller rum.
Eksempler
Regnorme findes i fire forskellige økotyper. Kompostregnorme foretrækker varme og fugtige omgivelser med en forsyning af frisk kompostmateriale, som er lige for hånden. Visse regnorme lever oppe på jordoverfladen mellem førnen og plejer ikke at lave gangsystemer, men lever i førnen og æder af den. Jordlevende regnorme lever i jorden og æder af den, og de laver vandrette gange gennem jorden, så de kan komme omkring og finde føde. Disse gangsystemer genbruger de i et vist omfang. Dybtlevende regnorme laver vedvarende, lodrette gange ned gennem jorden, og de lever af jordoverfladens blade, som de trækker ned i deres gange.
Tundrarensdyr og skovrensdyr er to økotyper af samme rensdyrart. De første vandrer årligt ca. 5.000 km mellem de to miljøer i store antal, mens de andre (som er betydeligt færre) bliver i skovene om sommeren. I Nordamerika kaldes arten Rangifer tarandus for "caribou", og den er opdelt i fem underarter. Banfield, som arbejdede både for Canadian Wildlife Service og National Museum of Canada, identificerede i 1961 de fem underarter: 1) den mestendels vandrende underart Rangifer tarandus subsp. groenlandicus, som findes i de canadiske territorier Nunavut og Northwest Territories, og i det vestlige Grønland; 2) underarten Rangifer tarandus subsp. caribou som er adskilt i to økotyper: den skovlevende og den vandrende ren; 3) Rangifer tarandus subsp. Pearyi er den mindste af underarterne, og den findes på de nordlige øer i Nunavut og Northwest Territories; 4) Rangifer tarandus subsp. Granti, en stort set vandrende underart, som findes i Alaska og det nordlige Yukon og endelig 5) Rangifer tarandus subsp. Dawsoni, der lever på Queen Charlotte Islands, men som blev udryddet i 1910. Nordamerikanske rensdyr bliver klassificeret efter flere adfærdstræk: den foretrukne habitat (nordlig, tundra, bjerg, skov, nordlig skov, skovlevende), fordeling (spredt eller samlet) og vandringstendens (fastlevende eller vandrende). F.eks. er underarten Rangifer tarandus caribou underinddelt i en række økotyper, heriblandt "boreal woodland caribou", "mountain woodland caribou" og "migratory woodland caribou".
Kalkkarsearten Arabis fecunda, en endemisk urt, der er knyttet til visse kalkholdige jorde i Montana, USA, kan inddeles i to økotyper. Den ene, "lavlandsgruppen", lever tæt på jordoverfladen i et tørt og varmt miljø og har derfor udviklet en betydeligt større tålsomhed overfor tørke end den anden, "højlandsgruppen". De to økotyper lever adskilt med ca. 100 km afstand.
Det er almindeligt accepteret, at Tucuxi-delfinen har to økotyper: flod-økotypen fra sydamerikanske floder og hav-økotypen fra Sydatlanten. Tilsvarende antager man, at Øresvinet har to økotyper i den vestlige del af det nordlige Atlanterhav.
Skov-Fyr (Pinus sylvestris) har 20 forskellige økotyper inden for et område fra Skotland til Sibirien, som alle kan krydses og få frugtbart afkom.
Det følgende er et meget specielt eksempel på skabelse af økotyper: Man har bemærket, at individer fra to populationer af den samme snegleart, som kun er adskilt med nogle få hundrede km afstand, foretrækker at undgå at parre sig, dvs. at de afviser hinanden som partnere. Dette sker formentlig i en bestemt fase af parringsritualet, som kan vare i flere timer.
Terminologi
Økotyper har ikke nogen taxonomisk rang inden for den moderne, biologiske klassificering. Alligevel betragter nogle forskere dem som "taksonomisk svarende til underarter". Dette er sandt, for så vidt som økotyper ofte kan klassificeres som underarter og omvendt.
Økotyper er nært knyttet til morfer. Inden for evolutionær biologi taler man om genetisk polymorfisme, når der opstår en ligevægt mellem to eller flere, tydeligt forskellige fænotyper blandt en arts populationer, altså når der er opstået mere end én form eller morf. Hyppigheden af disse adskilte former (selv den mest sjældne) er for høj til, at det kan skyldes mutationer. Polymorfisme opretholdes aktivt og vedvarende i en arts populationer ved naturlig udvælgelse (det mest kendte eksempel er den seksuelle dimorfisme hos mennesker) i modsætning til de forbigående polymorfismer, hvor vilkårene i en habitat ændres på en måde, så en "form" bliver erstattet fuldstændigt af en anden.
I realiteten fastslår Begon, Townsend og Harper at
Begreberne "form" og "økotype" synes at svare til et statisk fænomen, men det er ikke altid tilfældet. Evolutionen foregår uafbrudt både i tid og rum, sådan at to økotyper eller former kan betegnes som adskilte arter i løbet af nogle få generationer. Begon, Townsend og Harper bruger en afklarende analogi om dette:
Derfor kan økotyper og morfer betragtes som de første skridt i retning af en mulig artsdannelse.
Litteratur
David Briggs og Stuart Max Walters: Plant Variation and Evolution, 3. udg 1997,
U. Groll og E.G. Mahn: Zur Entwicklung ausgewählter Populationen des Klettenlaubkrautes (Galium aparine L.) i Flora., 1986, 178 side 93–110
Dieter Heinrich og Manfred Hergt: Munksgaards Økologiatlas, 1990,
Ulrich Kutschera: Evolutionsbiologie, UTB 2006,
W.B. Turrill: The Ecotype Concept i New Phytologist, 2006, 45, 1
Se også
Artsdannelse
Biologisk klassifikation
Epigenetik
Evolution
Polymorfisme (biologi)
Tilpasning (biologi)
Økotop
Noter
Landskabsøkologi
Botanik
Zoologi
Økologi |
400 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kumene | Økumene | Økumene betød i det gamle Grækenland (omkr. 300-tallet) "den beboede del af verden". I forbindelse med Romerriget og Det Ny Testamente betyder det "verden"; men ofte underforstået "det romerske imperium".
Etymologi
græsk οἰκουμένη Oikoumene "beboet" af verbet οἰκω oiko "jeg bor".
Økonomi og Økologi deler denne oprindelse via οἰκος oikos "hus", "hjem" eller "hushold".
Se også
Økumeni
Grækenland i antikken
Kristendom i antikken |
401 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98kumeni | Økumeni | Økumeni er arbejdet for forståelse mellem verdens forskellige kristne kirker og trossamfund og tilligemed den teologiske disciplin, der beskæftiger sig med kirkens enhed og splittelse. Ordet kommer af det græske udtryk ἡ οἰκουμένη γῆ, "hē oikouménē gē̂", 'den beboede verden', da økumenien ideelt set bestræber sig på en vis enhed mellem alle verdens kirker.
Betydninger af ordet økumeni
Med økumeni forstås i dag sædvanligvis det samarbejde og de samtaler, der findes mellem forskellige kristne kirkesamfund. På dansk oversættes "økumenisk" ofte til mellemkirkelig. Med rod i det oldgræske ord for "den beboede verden" betegner økumenien således grundlæggende bestræbelsen på en enhed eller gensidig forståelse, der omfatter alle kirker i hele verden.
I en historisk kontekst taler man af samme grund om de økumeniske konciler, dvs. de syv første kirkemøder i oldkirken, hvor kristne fra hele den kendte verden deltog. Det tidligste er apostelmødet i Jerusalem, og disse konciler gik forud for de senere store splittelser mellem forskellige kristne kirkesamfund i øst og vest og gjorde derfor krav på universel gyldighed. Den romersk-katolske kirke bruger fortsat betegnelsen "økumeniske konciler", også om en række efterfølgende kirkemøder. Ligeledes har man fra reformationstiden (se også Martin Luther) kaldt de tre oldkirkelige trosbekendelser for de økumeniske symboler. Endnu en anvendelse af ordet ses hos østlige ortodokse kirker, hvor den ortodokse patriark i Konstantinopel (Istanbul) har titel af økumenisk patriark, hvilket skal angive hans æresforrang over for de øvrige patriarker i de ortodokse kirker, men også for polemisk at betone hans forrang for den vestlige, katolske kirkes patriark, paven.
Den i dag hyppigste brug af ordet "økumenisk" er dog som betegnelse for bestræbelserne for større enhed i den splittede kristne kirke. Det er også den betydning, der vil blive behandlet i det følgende.
Baggrunden for den moderne økumeni
Igennem historien er der sket en stadig opsplitning af den kristne kirke. Her kan særligt fremhæves to. Den første bestod i den stigende konflikt mellem den østlige og den vestlige kirke, som resulterede i et endeligt brud i 1054. Den anden var reformationens kirkesplittelser, hvoraf der opstod en lang række nye kirkesamfund, herunder væsentligt de lutherske, reformerte og anglikanske kirker, men også baptister kan føre deres teologi tilbage til samme tid.
Resultatet af religionskrige mellem katolske og protestantiske fyrster førte til en ordning, hvor hvert land stort set havde sin egen statsreligion, mens andre konfessioner var forbudte (under det latinske motto cuius regio, eius religio "han, som ejer riget, hans religion [skal være rigets religion]"). Derfor kunne de forskellige kirker forholdsvis let fastholde, at netop de alene havde den rette tro, og at de andre var kættere.
Det viste sig dog svært at gennemtrumfe en sådan ensretning, ikke mindst i England, der i lang tid led under religiøse stridigheder, men også andre europæiske lande havde deres dissidenter. Mange af disse flygtede med tiden fra Europas religiøse tvang til den nye verden i Amerika i håbet om her at finde bedre vilkår, og med oprettelsen af USA fik verden en statsdannelse, hvor religiøs frihed var noget grundlæggende. Men ganske særligt blev forholdet til de andre kristne kirker aktuelt og brændende med udviklingen af kristen mission, hvor man oplevede at de forskellige konfessioner modarbejdede hinanden og dermed udbredelsen af det kristne evangelium. Derfor var det her, man først så behovet for samarbejde mellem de forskellige konfessioner.
Udviklingen af den økumeniske bevægelse
I 1910 blev der holdt en verdensmissionskonference i Edinburgh og i 1921 oprettede man Det Internationale Missionsråd, hvorigennem man forsøgte at koordinere de nationale kirkers missionsarbejde og at få studier og teologisk udveksling om mission i gang.
Allerede på Edinburgh-mødet blev der foreslået en verdenskonference om den kristne enhed. Og arbejdet om Faith and Order kom i gang, dog forsinket af 1. verdenskrig . I modsætning til missionskonferencerne gik indbydelse her ikke alene til protestantiske kirker, men også til den katolske og de ortodokse kirker. Den katolske kirke var afvisende, mens flere ortodokse kirker godt ville være med.
Den anden gren af den tidlige økumeni var Life and Work, som beskæftigede sig med kirkernes praktiske samarbejde og deres ansvar for menneskers liv og velfærd. Denne del af det økumeniske samarbejde blev ikke mindst fra begyndelsen inspireret af det store arbejde, som kirkerne deltog i gennem genopbygning af de krigshærgede lande.
I 1948 blev de to linjer i det økumeniske arbejde sluttet sammen gennem dannelsen af Kirkernes Verdensråd og afholdelsen af den første generalforsamling i Amsterdam. På den tredje generalforsamling 1961 i New Delhi blev Det Internationale Missionsråd og Kirkernes Verdensråd sluttet sammen. Og ligeledes blev den russisk-ortodokse kirke medlem af Kirkernes Verdensråd, hvilket betød, at de ortodokse kirker for alvor begyndte at spille en rolle i dette samarbejde.
De økumeniske organisationer i dag
Kirkernes Verdensråd er den største af de økumeniske organisationer. Rådet bygger på en basis, som siger at det er et fællesskab af kirker, der bekender Herren Jesus Kristus som Gud og frelser ifølge skrifterne og derfor søger sammen at opfylde deres fælles kaldelse til ære for den ene Gud, Fader, Søn og Helligånd.
Kirkernes Verdensråd har over 340 kirker som medlemmer i over 100 lande, repræsenterende en lang række kristne konfessioner. Den katolske kirke er ikke medlem, ligeledes heller ikke de mange kirker af pentecostal type (pinsemenigheder). Fra Danmark er Folkekirken og Baptistkirken medlemmer.
Desuden findes der en lang række organisationer, som arbejder for fællesskab af kirker inden for en enkelt konfesssion eller flere, eller kirker i et afgrænset område, fx Det Lutherske Verdensforbund, Leuenberg kirkefællesskab eller Konferencen for Europæiske Kirker. Disse tre organisationer har alle Folkekirken som medlem.
Økumeni i Danmark
I Danmark blev Det økumeniske Fællesråd oprettet i 1939 som et samarbejdsorgan mellem kirkesamfund og kirkelige organisationer. Dette blev i 2005 omdannet til Danske Kirkers Råd – her er en lang række danske kirkesamfund medlemmer, og i modsætning til Kirkernes Verdensråd har Danske Kirkers Råd også den katolske kirke som medlem.
Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd blev i 1954 stiftet som en uofficiel organisation med Københavns biskop som formand og de øvrige biskopper som fødte medlemmer. Rådets opgave var at varetage Folkekirkens relationer til Kirkens Verdensråd og Det lutherske Verdensforbund. I 1989 vedtog Folketinget en lov, som gjorde Det mellemkirkelige Råd officielt. I hvert stift vælges nu et mellemkirkeligt stiftsudvalg, som igen vælger medlemmerne i Det mellemkirkelige Råd.
Kritik
Det økumeniske samarbejde møder modstand i visse kirkelige kredse. Skarpest er kritikken formuleret i 1988 af daværende sognepræst ved Skovshoved Kirke Johs. H. Christensen. I en artikel i Skovshoved Avis med titlen "Os – og alle de andre" skrev han blandt andet:
"Imidlertid blandes det økumeniske og det mellemkirkelige arbejde tit sammen, beklageligvis. For i det første tilfælde er der tale om et teologisk initiativ, der ofte degenererer til ren ideologisk diskussion, i det andet om praktiske anliggender i kirkernes samkvem med hinanden. Det er naturligvis rimeligt at knytte kontakt til kirker, der af den ene eller anden grund befinder sig i kritiske situationer enten på grund af politiske forhold, eller fordi de udgør en befolkningsmæssig minoritet. Senest har vi således hørt en del til de armenske kristnes vanskelige situation inden for det sovjetiske system, hvor en kristen kirke og den enkelte kristne kirke har særdeles store problemer. – Så vidt, så godt.
Det økumeniske er derimod en tvivlsom affære – af flere grunde. Først og fremmest fordi forskellighed i opfattelse, tradition og livsvilkår ikke er nogen skade, tværtimod. Fordi mennesker er forskellige, må deres kirker også blive det – og deres kristendomsopfattelse. Akkurat som den nuværende kristendoms-tolkning her til lands er ret så forskellig fra den, der var gældende på f.eks. Frederik d. IIIs tid.
De økumeniske initiativer præges ofte af i hvert fald to alvorlige mangler. For det første har man det med at forsamles til store konferencer, hvor man udsteder intetsigende proklamationer om, hvad man nu kan enes om. Således har man i det såkaldte Lima-dokument (fra Kirkernes Verdensråd) søgt at nå frem til formuleringer omkring dåb og nadver, som alle kirker skulle kunne skrive under på, hvad betyder, at den enkelte kirkes traditionsmæssige, historiske og geografiske egenart fortones. ...I idealet om, at alle kirker skulle kunne tale med én stemme gemmer der sig i virkeligheden en katoliserende tendens, en idé om en international, ensartet kirke hævet over alle nationale og folkelige særpræg. Og det er ikke noget at ønske sig. Jeg vil desuden tillade mig at tvivle på, at ret mange jævne, danske kirkegængere gider interessere sig for, om de lærde nu også kan finde på en formulering af nadverens betydning, man også kan skrive under på i USA eller i Argentina eller i Japan.
Desuden gælder det, at den slags dokumenter har det med at udarte til floskler og sproglig svamp. For præcise angivelser af, hvad man tror på, og hvad en bestemt kirke lærer og forkynder, griber man kun til i kritiske, pressede situationer. Når man finder det nødvendigt netop at afgrænse sig og sige sin mening så skarpt og utvetydigt som muligt. Et sådant dokument er f.eks. Den Augsburgske Bekendelse, som i Folkekirken har rang af bekendelsesskrift, den er altså normgivende for, hvad der i kirken gælder for ret forkyndelse og for vranglære.
For det andet har der vist sig en tendens til, at de store økumeniske organisationer og konferencer annekteres af politiske bevægelser med et bestemt formål for øje. Kairos-dokumentet (fra Det økumeniske Fællesråd) mod apartheid-systemet i Sydafrika er et skræmmende eksempel. For herved reduceres den kirkelige organisation til en politisk platform og pressionsgruppe på linje med alle andre. Kirken gør kort sagt sig selv overflødig, så sandt som alle mulige andre siger det samme. Og prædikestolen bliver til proklamationssted for resolutioner og ikke det sted, hvorfra der prædikes til menigheden."
De advarsler, som Johs. H. Christensen, gjorde mod at politisere kirken og fratage den dens særpræg, har vist sig at være yderst forudseende for den senere udvikling. Udviklingen siden har i mangt og meget vist at føre til tiltag, der kan betegnes som at ville tage folkekirken til indtægt for bestemte holdninger, hvilket atter har ført til læserbrevsdebatter i aviserne fra forargede menige folkekirkemedlemmers side.
I virkeligheden er debatten ikke ny. Da farisæerne spurgte Jesus, om det var tilladt at give kejseren skat eller ej, svarede denne ved at spørge dem om denaren: "Hvis billede og indskrift er det?" Og da de svarede "Kejserens", sagde han til dem: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er" (Matthæus, 22, 15-22). Ej heller skat til den romerske kejser var et emne, som kristendommen tog stilling sig til.
Litteratur
Johs. H. Christensen: "Os – og alle de andre" (fra: Skovshoved Avis, her gengivet i uddrag efter Tikøb-Gurre Kirkeblad, Juli-september 1988)
Noter
Eksterne henvisninger
Kirkernes Verdensråd
Det lutherske Verdensforbund
Baptisternes Verdensalliance
Konferencen for Europæiske Kirker
Fællesskabet af reformatoriske kirker i Europa – Leuenberg Kirkefællesskabet
Danske Kirkers Råd
Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Økumenisk Ungdom
Se også
Skisma
Koncil |
402 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98m%20Kloster | Øm Kloster | Øm Kloster lå i Emborg (Gammel Rye Sogn, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt). Det blev anlagt i 1172 af cisterciensermunke (med sort-hvide ordensdragter), der kom fra Vitskøl Kloster. Munkene fik først tildelt jorde i 1160 af biskop Eskild, Aarhus stift i Sabro ("Sagebrok" i Øm Klosters krønike). I Sabro er lagt et fundament til en kirke med dobbelt så langt kirkeskib som det, der findes i dag. En gård i Sabro har siden middelalderen heddet "Klostergården" og der er under en anden bindingsværksgård fundet en pikstensbro i et kulturlag 60 cm nede. Cisterciensermunkene fik af Paven i en bulle tilladelse til at forlade Sabro få år efter, da stedet "ikke egnede sig til gudsdyrkelse". Derefter forsøgte de sig i Sminge, Veng og på Kalvø i Skanderborg Sø inden de fandt blivende plads ved Mossø.
Det var ikke kun et kirkeligt centrum, men også politisk som landbrugs- og handelscenter, hospital, plejehjem og latinskole og havde i det hele taget stor betydning for området.
Klosteret lå godt beskyttet af to kanaler, som munkene gravede mellem Mossø og Gudensø.
Den ene og største kanal Munkekanalen er stadig synlig i landskabet.
Man har fundet rester af et sluseanlæg ved den vestre kanal, der tyder på, at der har været en vandmølle på stedet, som man mener er fra den ældste tid på stedet.
Uden for det egentlige klosterområde er der fundet rester af forskellige værkstedsbygninger, bl.a. smedje, teglovn og blystøberi, og man mener, der også har været et klokkestøberi.
Der har ligeledes været landbrugsbygninger og haver.
De sidste munke forlod klosteret i 1558, og det fungerede en kort tid som kongeborg, (Emborg). Det blev revet ned i 1561, hvorpå en del af byggematerialerne blev genanvendt på Skanderborg Slot.
Livet i klosteret er kendt fra en krønike, der er påbegyndt i 1207 og er en af vore ældste skriftlige kilder. Heri redegøres bl.a. for klostrets strid med Århusbispen.
I 1500-tallet eksporterede Øm kloster fedestude.
Øm Klosters Abbedrække, 1166-1320
1166-1174, abbed Brian (flyttede klostret fra Veng Kloster, over Kalvø Kloster til dets nuværende placering)
1174-1181, abbed Amilius (skaffede stor rigdom til klostret)
1181-1194, abbed Vilhelm
1194-1198, abbed Brandan
1198-1200, abbed Nils
1200-1217, abbed Thorkil
1217-1223, abbed Gunner (senere biskop i Viborg)
1223-1229, abbed Jens
1129-1233, abbed Nils
1233-1235, abbed Magnus (den første der døde med abbedværdigheden)
1235-1246, abbed Mikkel
1246-1249, abbed Jens
1249-1255, abbed Oluf
1255-1260, abbed Asgot
1260-1262, abbed Jens
1262-1263, abbed Bo
1263-1272, abbed Ture
?-?, abbed Jens
?-?, abbed Conrad
?-?, abbed Johannes (Jens)
?-?, abbed Conrad
?-?, abbed Jens (abbed for 3. gang i klostret)
?-?, abbed Johannes (Jens)
?-?, abbed Olav
?-?, abbed Petrus (Peter)
?-?, abbed Johannes (Jens), ( abbed for 3. gang i klostret )
?-?, abbed Tyge Fisk
?-?, abbed Jacob Cordal
?-?, abbed Torben
?-?, abbed Joon Røøth
?-?, abbed Thøger
?-?, abbed Joon Røøth
?-?, abbed Ubbo
?-?, abbed Peter Gølbo
?-?, abbed Thøger
?-?, abbed Tyge Lang
?-?, abbed (magister) Nicolaus
?-?, abbed Olav
?-?, abbed Ketil
1320-?, abbed Nicolaus Finsen
Museum
De første udgravninger af klosteret begyndte i 1886 og blev varetaget af Nationalmuseet og Historisk Samfund for Århus Stift. I 1911 blev museet grundlagt af Historisk Samfund for Århus Stift, der opkøbte jordlodder der var til salg på området. Museet udstillede skeletter og genstande fundet ved udgravninger på stedet.
Se også
Biskop Svend, der regnes for klosterets grundlægger.
Øm Kloster museum
Referencer
Litteratur
Øm Klosters Krønike er gengivet i Århus Stifts Årbøger 1932.
De Danske Klostres Bygningshistorie XI af Vilhelm Lorenzen.
Eksterne henvisninger
Øm Kloster på 1001 fortællinger om Danmark
Øm Kloster Museum Skanderborg Museum
Øm Klosterkirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)
Bygninger, konstruktioner og anlæg fra middelalderen i Danmark
Klostre i Danmark
Kirke- og klosterruiner i Danmark
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Skanderborg Kommune
Fredede fortidsminder i Danmark |
403 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98m%20Kloster%20museum | Øm Kloster museum | Øm Kloster Museum er et museum, der belyser Øm Kloster, ligger mellem Mossø og Gudensø.
På museet kan man se et af Danmarks bedst belyste middelalderklostre
samt de mange genstande og skeletter fra de arkæologiske udgravninger af klosterruinen.
Peder Elafsøn, der var biskop i Århus til 1246 ligger begravet her.
Historie
De første udgravninger af stedet begyndte i 1886. De blev ledet af Nationalmuseet og Historisk Samfund for Århus Stift, og i 1931 ansatte man Anders Andersen som daglig leder på stedet. Anders Andersen arbejdede under ledelse af arkitekt C. M. Smidt fra Nationalmuseet, men var ansat og lønnet af Historisk Samfund for Århus Stift.
Ved de omfattende udgravninger er grundridset af klosteret afdækket. I og omkring klosterkirken har man fundet mere end 500 grave. Undersøgelse af skeletterne har givet stor viden om tidens sygdomme og behandlingsmetoder.
Museet blev grundlag i 1911 ved at foreningen Historisk Samfund for Århus Stift købte jordlodder på området som var sat til salg.
I dag er Øm Kloster en del af Skanderborg Museums arkæologiske ansvarsområde, hvilket det har været siden 2007.
I 1989 besøgte Pave Johannes Paul 2. museet.
Museets ledere
1931-1960: Anders Andersen
1960-2000: Holger Garner
2000-2005: Bo Gregersen
2005-nu: Lene Mollerup
Se også
Øm Kloster
Referencer
Historiske museer i Danmark
Religion i middelalderen
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Skanderborg Kommune
Museer etableret i 1911
Museer i Region Midtjylland |
404 | https://da.wikipedia.org/wiki/Oinochoe | Oinochoe | Oinochoe (gr. οἰνοχόη "vinkande") er en lerkande til servering af vin. Den fyldes i et blandingskar, et krater (græsk kra'ter), hvor vin og vand blandes.
Grækenland i antikken
Keramik |
406 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98nologi | Ønologi | Ønologi er studiet af vin. Navnet stammer fra (oinos), som betyder vin. Louis Pasteur betragtes som stamfaderen til den moderne ønologi. Siden 1955 er ønologi et fireårigt studium i botanik, fysik, kemi, mikrobiologi med mere. Uddannelsen kan primært tages ved universiteter i Frankrig, men også i enkelte andre lande.
Vin |
419 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98stens%20Assyriske%20Kirke | Østens Assyriske Kirke | Østens Assyriske Kirke er en af verdens ældste kristne kirker. Dens forgænger i det gamle Mesopotamien, det nuværende Irak og den sydlige del af Tyrkiet, blev grundlagt allerede midt i det første århundrede af apostlen Thomas. Under det nestorianske skisma i året 431 brød kristendommen i Mesopotamien med resten af den oprindelige kristne kirke, altså tyve år før de orientalske ortodokse kirker.
Østens Assyriske Kirke er den første kristne tradition, der nåede Indien og Fjernøsten. Apostlen Thomas selv nåede at etablere kristendommen i sydvest-Indien, hvor den så hørte under Østens Kirke efter det nestorianske skisma, og hvor kirken stadigvæk findes i dag. I 600-tallet nåede dens missionsarbejde ad Silkevejen helt til Kina og Mongoliet.
Østens assyriske kirke tilslutter sig den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, som blev formuleret ved det første koncil i Nikæa.
Østens Assyriske Kirke er kendt blandt andet ved navnet Kirken af Persien og fejlagtigt som den "Nestorianske" Kirke af vestlige kristne.
Pr. 1. januar 2001 havde Østens Assyriske Kirke i Danmark 346 medlemmer. Folkekirken havde 4.532.635.
Kilder/henvisninger
Lexopen
Østens Assyriske Kirkes hjemmeside (Danmark)
Østens Gamle Kirke
Kirkesamfund |
420 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98stervold%20%28observatorium%29 | Østervold (observatorium) | Østervold er et astronomisk observatorium ved Botanisk Have i København fra 1861. Universitetsobservatoriet på Rundetårn var blevet for lille, så derfor blev Østervoldobservatoriet oprettet. Dobbeltteleskopet er en 36 cm refraktor med en brændvidde på 4,9 m til visuelle observationer og en 20 cm refraktor med en brændvidde på 4,8 m til fotografiske optagelser. Grundet lysforurening og rystelser fra Boulevardbanen, har observatoriet ingen videnskabelig betydning længere. I 1953 flyttede Københavns Universitets Astronomiske Observatorium til Brorfelde, syd for Holbæk. Østervold er ofte brugt blandt ornitologer. Bygningerne huser i dag Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.
Eksterne henvisninger
Østervold (København kommune, Hovedstaden) – artslister med mere.
Observatorier i kulturbyen København
Institut for Naturfagenes Didaktik
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune
Observatorier i Danmark
Indre By (København) |
422 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98strogen | Østrogen | Østrogen (eller østrogener) er en gruppe af steroidhormoner, der fungerer som et kvindeligt kønshormon.
Østrogen findes hos både mænd og kvinder; men i større mængder hos kønsmodne kvinder.
Østrogen er af betydning for udviklingen af sekundære kønskarakteristika hos kvinder, f.eks bryster, og et vigtigt regulerende hormon i menstruationscyklus.
Østrogen produceres i folliklen, som udvikles i æggestokkene.
Etymologi
Østrus "brunst" ← Latin oestrus "vildskab", "bremse" ← græsk οἶστρος oistros, "bremse", "brise", "stik" eller "skørt indfald".
Det græske ord refererer specielt til den bremse Hera sendte ud for at irritere Io, efter et af Zeus' sidespring.
Se også
Hormonforstyrrende
Henvisninger
Steroidhormoner
Sexologi |
425 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lake%20Superior | Lake Superior | Øvre sø (engelsk: Lake Superior) er den største af de fem store søer (Great Lakes) i Nordamerika og den næststørste sø i verden efter det Kaspiske Hav. Grænsen mellem USA og Canada løber gennem søen. Søen er omgivet af den canadiske provins Ontario og staterne Minnesota, Wisconsin og Michigan i USA.
Søens overfladeareal er 82.380 km² og den største dybde er 406 m.
Se også
Lake Superior, Australien
Søer i Nordamerika |
431 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86 | Æ | Æ, æ er det 27. bogstav i det danske alfabet.
Tegnet Æ er opstået som ligatur af bogstaverne A og E, som i det latinske ae. Det har været brugt i flere sprog, bl.a. på oldengelsk, middelalderlatin og stadig i kirkelatin og lægelatin. Æ kan også bruges i engelske ord af latinsk oprindelse, men er blevet ualmindeligt i dag. Æ må ikke forveksles med ligaturen Œ på fransk, som er en sammenskrivning af oe. I nogle skrifttyper og håndskrifter kan de dog have samme form.
Æ bruges i dag i dansk, norsk, islandsk, færøsk og ossetisk som et selvstændigt bogstav i alfabetet. På tysk og svensk bruges i stedet bogstavet Ä. Svensk har brugt Æ frem til 1600-tallet.
På sønderjysk og thybomål har pronomenet der betyder 'jeg', formen Æ. I det internationale fonetiske alfabet er [æ] en fortungevokal med en åbningsgrad mellem halvåben og åben.
Computertegnsæt
I unicode er Æ U+00C6 og æ U+00E6.
På Microsoft Windows-maskiner vil [Alt]0198 give Æ og [Alt]0230 give æ.
På en webside kan en af formerne i tabellen til højre bruges, uanset hvilket tegnsæt der bruges.
Referencer
Latinske bogstaver |
453 | https://da.wikipedia.org/wiki/Christian%20%28navn%29 | Christian (navn) | Christian er et drengenavn, der stammer fra det græske "Christos" og det latinske "Christianus". I begge tilfælde betyder det kristen.
Navnet er almindeligt i den kristne verden, ikke mindst Danmark. Det findes i en lang række varianter, herunder Kristian, Kristen, Christen, Kresten, Chresten, Kristjan og Cristian. Omkring 57.000 danskere bærer et af disse navne ifølge Danmarks Statistik.
Navnet findes også i kvindelige former, se Christina.
Kendte personer med navnet
Kendt alene med navnet Christian
Chrétien de Troyes (ca. 1140–ca. 1190) – oldfransk digter
Christian af Clogher (død 1138) – en irsk helgen og biskop
Christian af Oliva – en cisterciensermunk fra 1200-tallet
Christian af Preussen (ca. 1180–1245) – første biskop i Preussen
Jason Reso (født 1973) – en canadisk wrestler som går under navnet Christian (Cage).
Kongelige og fyrstelige personer
For regerende personer, se Liste over herskere med navnet Christian.
For prinser med dette navn, se Prins Christian (flertydig).
Christian som efternavn
Abraham David Christian (født 1952) – tysk avantgardistisk multikunstner
Adolf Christian (1934–1999) – østrigsk cykelrytter
Anton Christian (født 1940, egl. Anton Christian Kirchmayr) – østrigsk maler
Charlie Christian (1916–1942) – amerikansk jazzguitarist
Claudia Christian (født 1965) – amerikansk skuespiller og instruktør
Dennie Christian (født 1956) – tysk schlagersanger
Emile Christian (1895–1973) – amerikansk jazzmusiker og -komponist
Eva Christian (født 1937) – tysk skuespiller
Fletcher Christian (1764–1793) – britisk sømand og mytterist
Gerd Christian (født 1950, egl. Gerd-Christian Biege) – tysk schlagersanger
Gerda Christian (1913–1997) – Adolf Hitlers sekretær
Jodie Christian (født 1932) – amerikansk jazzpianist
Johann Joseph Christian (1706–1777) – tysk billedhugger
Linda Christian (født 1924) – amerikansk skuespiller
Meg Christian (født 1946) – amerikansk folkemusik-sanger
Michael Christian (1947−2006) – tysk skuespiller
Norbert Christian (1925−1976) – tysk skuespiller
Roger Christian (født 1944) – britisk filminstruktør
Shawn Christian (født 1965) – amerikansk skuespiller
Christian som fornavn
Christian Abbiati (født 1977) – italiensk fodboldspiller
Christijan Albers (født 1979) – hollandsk racerkører
Christian Andersen – dansk fodboldspiller og -træner.
Kristian Arentzen (1823-1899) – dansk digter og litteraturhistoriker
Christian Arhoff – dansk skuespiller
Christian Arntzen (1852-1911) – norsk arkitekt
Christian Friis Bach (født 1966) – dansk landmand og politiker
Christian Bale (født 1974)- britisk skuespiller
Christiaan Barnard (1922–2001) – sydafrikansk læge og kirurg
Christian Bartholdy, dansk teolog og formand for Indre Mission
Christen Berg – dansk politiker
Christian Albrecht Bluhme (1794-1866) – dansk politiker og konseilspræsident, MF
Christian Brückner (født 1943) – tysk skuespiller
Christian Brøns, dansk sanger, også kendt fra deltagelsen i TvDanmarks realityprogram Big Brother i 2001.
Christian Christiansen (1843–1917) – dansk fysiker
Christiaan Cornelissen (1864–1942) – hollandsk forfatter og politiker
Christian Clerici (født 1965) – østrigsk journalist
Kristian Thulesen Dahl, dansk politiker
Chresten Falck Damborg – dansk singer-songwriter i country- og popgenren og vinder af X Factor i 2013
Christian Dior (1905-1957) – fransk modedesigner
Christian Doermer (født 1935) – tysk skuespiller, producent og instruktør
Christian Albrecht von Dohna (1621–1677) – kurbrandenburgsk general
Christian Doppler (1803–1853) – østrigsk fysiker og matematiker
Christian Enzensberger (1931–2009) – tysk forfatter og oversætter
Kristian Erslev (1852-1930) – dansk historiker og professor
Christian Friis til Borreby 1556–1616 – dansk godsejer og kongens kansler
Christian Friis til Kragerup 1581–1639 – dansk godsejer og kongens kansler
Christian Friis til Lyngbygård 1617–1659 – dansk godsejer
Christian Friis til Frijsenborg 1691–1763 – dansk officer, godsejer og gehejmekonferensråd
Christian Fuhlendorff (1982) – en dansk stand-up komiker
Christian Fürchtegott Gellert (1715–1769) – tysk evangelisk teolog og digter
Christian Dietrich Grabbe (1801–1836) – tysk dramatiker
Christian Habicht (skuespiller) (1951-2010) – tysk skuespiller
Christian Hadinata (født 1949) – indonesisk badmintonspiller
Kristian Halken (født 1955) – dansk skuespiller
Christiern Hansen (levede i 1500-tallet) – dansk skolemester
Christian Hansen (arkitekt) (1803-1883) – dansk arkitekt
Christian E. Hansen (1874-1954) – dansk møbelsnedker og -arkitekt
Christian H. Hansen (født 1963) – dansk politiker, MF
Christian Henrik Hansen (1797-1868) – dansk landmand og politiker, MF
Christian Henking (født 1961) – schweizisk komponist og dirigent
Christen Jensen (1596-1635) (1596-1635) – dansk præst
Christen Jensen (død 1653) (død 1653) – dansk præst og sprogmand
Christen Jensen (lagmand) (død 1683) – dansk lagmand
Kristen Jensen-Try (1842-1916) – en dansk politiker, MF
Kristen Jensen-Højby (1847-1915) – en dansk politiker, MF
Christian Jensen (1853-1922) (1853-1922) – en dansk vicekonsul og direktør
Christian Jensen (arkitekt) (1853-1938) – en dansk arkitekt
Christian Jensen (botaniker) (1859-1941) – en dansk botaniker og farmaceut
Christian Jensen (journalist) (1865-1948) – en dansk journalist
Christian Jensen (1864-1935) (1864-1935) – en dansk direktør
Christian Jensen (1865-1948) (1865-1948) – en dansk direktør
Christian Jensen (1871-1932) (1871-1932) – en dansk direktør
Christian Jensen (embedsmand) (1879-1952) – en dansk overtoldinspektør
Christian Jensen (departementschef) (1925-2006) – en dansk jurist og departementschef
Kristian Jensen (født 1971) – en dansk politiker og minister, MF
Christian Jensen (fodboldspiller) (født 1978) – en dansk fodboldspiller
Christian Albrecht Jensen (1792-1870) – dansk portrætmaler
Christian Axel Jensen (1878-1952) – en dansk historisker og museumsmand
Christian Bagge Jensen (1789-1836) – en dansk præst og forfatter
Christian Emil Jensen (1872-1956) – en dansk overlæge
Christian Frederik Jensen (1833-1891) – en dansk landmand
Christian Langvad Jensen (1910-?) – en dansk skoledirektør
Christian P.A. Jensen (1879-1938) – en dansk fagforeningsformand
Christian Jungersen, dansk forfatter
Christian Kampmann – dansk forfatter
Christian Kampmann (arkitekt) – dansk arkitekt
Christian Kjær – dansk jurist, forretningsmand og politiker
Christian Klar (født 1952) – tidligere tysk terrorist (Rote Armee Fraktion)
Christian Klem (født 1991) – østrigsk fodboldspiller
Christen Kold – dansk højskolepioner
Christian Graf von Krockow (1927–2002) – tysk politolog
Christian Krohg – norsk maler
Christen Købke – dansk maler
Christian Lemmerz – tysk-dansk billedkunstner
Kristian Levring – dansk filminstruktør
Christian Lorenz (født 1966) – tysk musiker
Christian Albrecht von Massau (ca. 1690-1752) – dansk amtmand og gehejmeråd
Christian Mejdahl – dansk politiker og tidligere Folketingets formand
Kristian Dahlgård Mikkelsen – en dansk børne-sanger
Christian Morgenstern (1871–1914) – tysk digter
Christian Möllmann (født 1972) – tysk sanger
Christian Mørk – dansk journalist og forfatter
Christian Nerlinger (født 1973) – tysk fodboldspiller
Christian Olufsen (1802-1855) – dansk astronom
Christian d'Orgeix (født 1927) – fransk maler
Christian Paulsen (1798-1854) - dansk politiker
Kristian Pless – dansk tennisspiller
Christian Poulsen – dansk fodboldspiller
Christian Pram-Henningsen (1846–1892) – dansk maler
Christian Quadflieg (født 1945) – tysk skuespiller
Christian Reimering (født 1971) – tysk billardspiller
Christian Ditlev Frederik Reventlow – dansk lensgreve, godsejer og politiker
Christian Richardt – dansk digter
Christian Rohlfs (1849–1938) – tysk maler og grafiker
Cristiano Ronaldo (født 1985) – portugisisk fodboldspiller
Christian Rudolf (født 1965) – tysk skuespiller
Christian Heinrich Schmid (1746–1800) – tysk jurist og litteraturvidenskabsmand
Christian Sinding – norsk komponist
Christian Slater (født 1969) – amerikansk skuespiller
Christian Oskar Spitzl (født 1959) – tysk skuespiller
Christian Stegbauer (født 1960) – tysk sociolog
Christian Thodberg – dansk teolog og kongelig konfessionarius
Kristen Touborg – dansk landmand og politiker, MF
Christian Thomasius (1655–1728) – tysk jurist og filosof
Christian Braad Thomsen – dansk filminstruktør og kritiker
Christian Tramitz (født 1956) – tysk komiker
Christian von Treskow (født 1968) – tysk filminstruktør
Christian Ude (født 1947) – overborgmester i München
Christian Ulmen (født 1975) – tysk skuespiller og entertainer
Christian Voigt – tysk sanger (tenor)
Christian Winther (digter) – dansk digter
Christian Wolff (filosof) (1679-1754) – tysk jurist og matematiker
Christian Wolff (politiker) (født 1931) – tysk politiker (Niedersachsen)
Christian Wolff (komponist) (født 1934) – amerikansk musiker og komponist
Christian Wolff (skuespiller) (født 1938) – tysk skuespiller
Christian Wolff (teolog) (født 1943) – tysk teolog og professor
Christian Wolff (præst) (født 1949) – tysk præst
Christian Wolff, kendt som Toto Wolff (født 1972) – østrigsk racerkører og investor
Christian Philipp Wolff (1772–1820) – hofbygmester og billedhugger i Mecklenburg-Strelitz
Christian Wulff (født 1959) – Tysklands præsident siden 2010
Kristian Zahrtmann (1843-1917) – dansk maler
Christian Ziege (født 1972) – tysk fodboldspiller
Christian ...
Se også nogle øvrige ofte forekommende navnekombinationer:
Christian Frederik
Frederik Christian
Niels Christian
Christian som mellemnavn i øvrigt
Hans Christian Andersen, dansk forfatter.
Jens Christian Christensen, dansk politiker og konsejlspræsident.
Jens Christian Grøndahl, dansk forfatter.
Hans Christian Hansen, dansk statsminister.
Jens Christian Hostrup, dansk præst og forfatter.
Hans Christian Lumbye, dansk komponist og dirigent.
Ole Christian Madsen – dansk filminstruktør
Hans Christian Schmidt, dansk politiker og minister.
Jens Christian Skou, dansk fysiolog og modtager af Nobelprisen i kemi.
Hans Christian Ørsted, dansk fysiker og kemiker.
Henvisninger
Drengenavne |
454 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jan%20Pedersen%20%28jurist%29 | Jan Pedersen (jurist) | Jan Pedersen (født 18. februar 1951) er dr.jur. og professor i skatteret ved Aarhus Universitet.
Jan Pedersen blev cand.jur. i 1977 og modtog doktorgraden i 1989 for sin disputats Skatteudnyttelse. Han blev ansat som professor i 1984 og var før dette advokat. Er i dag også hovedredaktør på Karnovs Lovsamling.
Eksterne henvisninger
CV
Jurister fra Danmark
Ansatte ved Aarhus Universitet
Redaktører fra Danmark
Faglitterære forfattere fra Danmark
Dansksprogede forfattere fra Danmark
Skattefolk fra Danmark
Personer i Kraks Blå Bog |
456 | https://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion | Diskussion | En diskussion er en debat mellem mennesker af forskellige synspunkter. Diskussionen er en vital og afgørende del af et frit og demokratisk samfund, hvor den afløser konflikter og vold. Diskussionens væsen er at drøfte et emne i alle dets perspektiver, så deltagerne og de som lytter kan overveje og danne eller styrke deres synspunkt.
Retorik |
479 | https://da.wikipedia.org/wiki/Turisme | Turisme | Turisme kan både omfatte rene rekreationsrejser og oplevelsesrejser. Ordet kan bruges nedsættende, især om masseturismen. Det hænger sammen med, at turisme i dag kan dyrkes af alle samfundslag, hvor den tidligere var forbeholdt de besiddende.
Mange bruger ferien på at være turister, og der er derfor udviklet en lang række ferieformer af turistindustrien.
Turismen opstod, da det blev muligt at transportere mange mennesker hurtigt over større afstande, og den har nøje sammenhæng med jernbanernes og den hurtige skibstrafiks udvikling. Turisme var i begyndelsen forbeholdt de meget velhavende, men i løbet af især sidste halvdel af det 20. århundrede har også middelklassen kunnet rejse, og det har betydet et kolossalt opsving i turistindustrien med rejsevirksomhed, hoteldrift, udflugtsarrangementer og anden afledt virksomhed.
For en turist er det et mål i sig selv at rejse og opholde sig på steder langt hjemmefra.
Turisten kan være interesseret i den fremmede kultur og natur. Rige har altid rejst til fjerne dele af verden, ofte for at se kendte bygninger og kunstværker, lære nye sprog eller opleve andre madkulturer. Mange turister rejser for at opleve kultur og folkeliv.
Den organiserede turisme er nu en stor industri mange steder på jordkloden. En række nationale økonomier er fuldstændig afhængig af turismen. Turisme kan ses som en vigtig del af oplevelsesøkonomien og er en af de hastigst voksende.
Forskning i turisme finder især sted inden for de humanistiske og samfundsfaglige videnskaber, som centeret for Turisme, Innovation og Kultur (TIC) ved Syddansk Universitet i Esbjerg, Forskningsenheden for turisme ved Aalborg Universitet, Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø og Center for Oplevelsesforskning på Roskilde Universitet.
Der tilbydes bachelor-, kandidat- eller masteruddannelser inden for turismeforvaltning, – udvikling og -forskning.
Ordets historie
Ordet turist blev brugt på dansk før 1850 af bl.a. Heiberg og Henrik Hertz). Af Folkeforbundet (forløber for FN) blev det første gang anvendt officielt i 1937. Her blev ordet defineret som betegnelse for mennesker, der rejser uden for landets grænser i længere tid end 24 timer. Selve turistmen er langt ældre som fx the grand tour til Italien.
Turismens forudsætninger er:
Disponibel indkomst, dvs. penge, der er til rådighed, efter at de faste omkostninger er betalt.
Tid, dvs. fritid, som kan bruges på at rejse.
Infrastruktur, dvs. indkvarterings- og transportmuligheder.
Ordet tour fik generel anerkendelse i det 18. århundrede, da det engelske begreb "Grand Tour of Europe" blev en del af opdragelsen/uddannelsen af engelske gentlemen. Grand Tour of Europe var afslutningen på de rige unges uddannelse. De rejste over hele Europa, men typisk til steder af kulturel eller æstetisk interesse, som Rom eller Alperne.
De største britiske kunstnere fra det 18. århundrede gennemførte også en grand tour. Det samme gjorde deres kollegaer som Claude Lorrain og de senere danske Marstrand, Købke, H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen. Klassisk litteratur og kunst tiltrak turister til Rom og andre italienske byer.
Turisme som metafor
Ordet "turisme" har også fundet anvendelse som metafor for forskellige typer planlagte rejser med kritisable formål, eksempelvis velfærdsturisme, sexturisme og abortturisme. Ordet turist bruges undertiden også i sportssammenhæng om personer, der deltager i udenlandske sportsbegivenheder (f.eks. OL) uden en reel chance for god placering.
Se også
Oplevelsesrejser
Rejse
Rejsebureau
Turistbureau
Turistforening
Transport
Verdens lande
Eksterne referencer
Turismeforskning ved Aalborg Universitet
Center for Turisme, Innovation og Kultur (TIC) ved Syddansk Universitet
Uddannelsesguide for turismeområdet
Portal for vidensudveksling om turisme, bestyret af Midtjysk Turisme
Innovation i turistbranchen
Videregående uddannelser i Danmark
Erhvervsliv |
482 | https://da.wikipedia.org/wiki/1972 | 1972 | Regent i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 og Margrethe 2. 1972-
Se også 1972 (tal)
Begivenheder
Okinawa overgives til japansk kontrol igen fra USA.
J.C. Hafele og R.E. Keating beviser, at det atomiske urs nøjagtighed afhænger af jordens rotation.
Januar
2. januar – den amerikanske satellit Mariner 9, begyndte at kortlægge planeten Mars
5. januar - USA's præsident Richard Nixon igangsætter udviklingen af rumfærge-programmet
6. januar – USA leverer den gamle ungarske kongekrone tilbage til Ungarn.
9. januar – Verdens største passagerskib, Queen Elizabeth, bryder i brand og synker i Hong Kongs havn. Skibet har senest været brugt som flydende universitet.
9. januar – Britiske minearbejdere går i strejke. Det er ikke sket siden 1926.
10. januar – Vest- og Østpakistan bliver efter en blodig borgerkrig til henholdsvis Pakistan og Bangladesh.
14. januar – Den danske kong Frederik 9. afgår ved døden.
15. januar – På Christiansborg udråber statsminister Jens Otto Krag kl. 15 den 31-årige tronfølger Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid til Danmarks dronning – Dronning Margrethe den 2.
20. januar – Præsident Zulfikar Ali Bhutto erklærer, at Pakistan vil påbegynde et program for produktion af atomvåben
20. januar - ca. 23.30, Simmersted, Haderslev, vælter en lastbil fyldt med fenol tæt på byens vandværk. Vandværket, åløb og dambrug tæt på ulykkesstedet bliver forurenet
22. januar – Statsminister Jens Otto Krag underskriver Danmarks Tiltrædelsestraktat til Det Europæiske Fællesskab (EF)
24. januar - Kong Frederik 9. af Danmark begraves i Roskilde Domkirke
26. januar - den jugoslaviske stewardesse Vesna Vulovic overlever et flystyrt fra 10.160 meters højde, da et DC-9 fly eksploderer over Srbská Kamenice i Tjekkoslovakiet. Det er det længste fald, nogen har overlevet uden brug af faldskærm
30. januar – Britisk militær dræber 13 mennesker ved en protest for borgerrettigheder til folket i Londonderry (Bloody Sunday)
Februar
8. februar – Fiskebækbroen ved Farum styrter sammen kort før planlagt indvielse.
21. februar – 27. februar – Præsident Richard Nixon besøger det kommunistiske Kina i otte dage og mødes med Mao Zedong
Marts
2. marts – Pioneer 10 rumfartøjet letter fra jorden
14. marts - et charterfly fra Sterling Airways med 106 danske turister styrker ned i Oman bjergene. I alt mister 112 mennesker livet
24. marts – I et forsøg på at fremme freden overtager Storbritannien direkte kontrol med Nordirland
25. marts – Luxembourg vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Edinburgh, Skotland, med sangen "Après toi" af Vicky Leandros.
April
7. april - Ny folkeskolelov om undervisningspligt indtil niende skoleår
10. april - aftale om forbud mod brug af biologiske våben åbnes for underskrivning. Først tre år senere har det fornødne minimum på 22 nationer underskrevet
16. april - amerikanske Apollo 16 opsendes med kurs mod månen
18. april – Roland Corporation grundlægges i Osaka
20. april - Apollo 16 lander som det femte jordfartøj på månen
23. april – Sporvognstrafiken nedlægges i København
25. april - på grund af pengemangel skrinlægger Radiorådet planerne om at oprette et dansk TV 2
Maj
7. maj - Niels Helveg Petersen afløser sin far, K. Helveg Petersen, som Det Radikale Venstres parlamentariske leder
10. maj - Irland vedtager medlemskab af EF
15. maj – Guvernør George Wallace, Alabama bliver skudt af Arthur H. Bremer på et politisk møde i Laurel, Maryland
15. maj - en dansk afdeling af World Wildlife Fund oprettes med prins Henrik som præsident
22. maj - Ceylon skifter navn til republikken Sri Lanka
Juni
8. juni - Dronning Margrethe 2. indvier Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg
11. juni - Libyen indrømmer at have hjulpet IRA i Ulster
11. juni - Piet Hein udnævnes til æresdoktor ved Yale
15. juni – Ulrike Meinhof og Gerhard Müller fra Rote Armee Fraktion arresteres i Langenhagen i Vesttyskland.
17. juni – Watergate-indbruddet i Washington, DC.
23. juni - i Watergate-skandalen optages en samtale mellem præsident Richard Nixon og H.R. Haldeman, hvor de diskuterer muligheden for at få CIA til at forhindre FBI's undersøgelse af indbrudene i Watergate-bygningen
29. juni – USA's højesteret meddeler at dødsstraffen er i modstrid med USA's forfatning
Juli
18. juli - som en tilnærmelse mod vesten udviser Egyptens præsident Anwar Sadat 20.000 udstationerede sovjetiske militærrådgivere
August
4. august - Ugandas præsident Idi Amin udviser 40.000 britiske asiater
12. august – De sidste amerikanske landtropper trækkes ud af Sydvietnam
26. august - i München åbnes de 20. moderne olympiske lege
31. august – Bjørn Nørgaard o.a. kunstnere fra kunstnergruppen Den Eksperimenterende Kunstskole stifter Eks-skolens Trykkeri på Nørrebro
September
1. september - Bobby Fischer vinder VM i skak i Reykjavik mod Boris Spasskij i et dramatisk opgør. Det er første gang en amerikaner vinder denne titel. I 1975 gives titlen til Anatolij Karpov, idet Fischer ikke har spillet i den mellemliggende tid
5. september – elleve israelske atleter bliver skudt ved Sommer OL i München af otte medlemmer af en arabisk terrorist-gruppe; fem terrorister og en politimand bliver også slået ihjel
6. september - ni israelske atleter taget som gidsler af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September, og en tysk politimand, dræbes under OL i München; to israelske sportsfolk er blevet dræbt dagen forinden
22. september - Ugandas præsident Idi Amin udviser 8.000 asiater, der får 2 dage til at rejse
25. september – ved folkeafstemning i Norge stemmer befolkningen Nej til optagelse i EF
27. september - FDM og Danmarks Automobilhandler Forening etablerer et brugtbilankenævn
28. september - Japan og Kina afslutter krigstilstanden fra 2. verdenskrig og knytter diplomatiske forbindelser
Oktober
2. oktober – Ved folkeafstemning stemmer et flertal (63.3%) for dansk indmeldelse i EF.
3. oktober – Statsminister Jens Otto Krag meddeler overraskende fra Folketingets talerstol, at han træder tilbage som statsminister. Regeringen fortsætter
3. oktober - den første SALT-aftale om begrænsning af raketforsvarssystemerne underskrives af den amerikanske præsident Richard Nixon
5. oktober – Socialdemokraten Anker Jørgensen overtager posten som Danmarks statsminister
8. oktober - Folkebevægelsen mod EF bliver oprettet
13. oktober - et uruguayansk fly med rugbyspillere styrter ned i Andesbjergene. 16 personer overlever 71 dage i Andelsbjergene, ved blandt andet at spise de døde fra flystyrtet.
November
7. november – Richard Nixon besejrer George McGovern i det amerikanske valg. Nixon vinder i samtlige stater, bortset fra Massachusetts og District of Columbia
7. november - fire bliver dræbt og fabriksanlæg for flere millioner kroner ødelægges ved en eksplosion på Grindstedværket. Utilstrækkelig rensning af kemikalierester er årsagen til eksplosionen
December
Top-nazisten Martin Bormann's lig, bliver fundet i Vest-Berlin, 27 år efter hans selvmord. Efter Hitlers død i 1945 flygtede Bormann, men begik selvmord få dage efter
Den svenske statsminister Olof Palme sammenligner den amerikanske bombning af Nordvietnam med nazisternes massakrer. USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Sverige.
11. december – Apollo 17 lander på månen.
Født
Januar
7. januar – Kamilla Bech Holten, dansk journalist og tv-vært (død 2008).
12. januar - Claus Steinlein, dansk fodboldspiller.
Februar
5. februar – Kronprinsesse Mary.
8. februar - Tarok, dansk travhest.
11. februar – Dennis Iliohan, hollandsk fodboldspiller.
17. februar – Billie Joe Armstrong, forsanger i Green Day.
Marts
6. marts – Al Agami, dansk rapper.
7. marts – Rasmus Nøhr, dansk musiker og sangskriver.
13. marts – Rikke Louise Andersson, dansk skuespillerinde.
16. marts – Nicolas Bro, dansk skuespiller.
22. marts – Pernille Rosendahl, dansk sangerinde.
April
3. april – Jennie Garth, amerikansk skuespillerinde.
3. april – Lola Pagnani, italiensk skuespillerinde.
6. april – Anders Thomas Jensen, dansk manuskriptforfatter og instruktør.
8. april – Paul Gray, amerikansk musiker.
15. april – Trine Dyrholm, dansk skuespillerinde og sangerinde.
18. april – Lars Christiansen, dansk håndboldspiller
24. april – Anne Dorthe Tanderup, dansk håndboldspiller.
29. april – Niclas Fasth, svensk golfspiller.
Maj
3. maj – Sandy Brinck, folketingsmedlem for Socialdemokraterne.
4. maj – Mike Dirnt, Bassist i Green Day.
27. maj – Eskild Ebbesen, dansk roer.
Juni
23. juni – Zinedine Zidane, fransk fodboldspiller.
Juli
20. juli – Sebastian Klein, dansk tv-vært, skuespiller og forfatter.
29. juli - Wil Wheaton, amerikansk skuespiller.
August
6. august - Geri Halliwell, engelsk sangerinde.
15. august - Ben Affleck, amerikansk skuespiller.
30. august - Cameron Diaz, amerikansk skuespillerinde.
September
6. september - Gala Rizzatto, italiensk pop sanger-sangskriver.
8. september – Dennis Ritter, dansk sportsjournalist.
15. september – Letizia af Spanien, spansk dronning.
25. september – Lars Herlow, dansk entertainer og tv-vært.
27. september – Gwyneth Paltrow, amerikansk skuespillerinde.
Oktober
17. oktober – Eminem, amerikansk rapper.
November
6. november – Thandie Newton, engelsk skuespillerinde.
8. november – Gretchen Mol, amerikansk skuespillerinde.
11. november – Camilla Ottesen, dansk studievært.
12. november – Trine Appel, dansk skuespillerinde.
December
4. december - Heidi Maria Faisst, dansk filminstruktør.
4. december - Christian E. Christiansen, dansk filminstruktør.
9. december – Tré Cool, trommeslager i Green Day.
15. december – Stuart Townsend, irsk skuespiller.
17. december – Metin Lindved Aydin, dansk arkitekt og politiker.
19. december – Alyssa Jayne Milano, amerikansk skuespiller kendt fra bl.a. Heksene fra Warren Manor (engelsk: Charmed).
21. december – Tue Bjørn Thomsen, dansk professionel bokser (død 2006). – myrdet
22. december – Vanessa Paradis, fransk skuespillerinde og sangerinde.
29. december – Jude Law, engelsk skuespiller.
Dødsfald
Januar
1. januar – Maurice Chevalier, fransk entertainer og skuespiller (født 1888).
1. januar – Lulu Gauguin, dansk forfatter (født 1937).
7. januar – Bodil Koch, dansk politiker, kirke- og kulturminister (født 1903).
8. januar – Carl Ottosen, dansk skuespiller (født 1918).
9. januar – Helga Frier, dansk skuespiller (født 1893).
10. januar – Aksel Larsen, dansk politiker (født 1897).
14. januar – Kong Frederik 9. af Danmark (født 1899).
17. januar – Thyge Thygesen, kgl. dansk kammersanger og professor (født 1904).
24. januar – Cai Schaffalitzky de Muckadell, dansk kaptajn, adelsmand, journalist og forfatter (født 1877).
29. januar – Aage Krarup Nielsen, dansk forfatter og læge (født 1891).
31. januar – Fritiof Nilsson, svensk forfatter (født 1895).
Februar
11. februar – Jan Wils, hollandsk arkitekt (født 1891).
17. februar – Ingvald Lieberkind, dansk zoolog og professor (født 1897).
Marts
23. marts – Cristóbal Balenciaga, spansk modeskaber (født 1895).
27. marts – M.C. Escher, hollandsk grafiker (født 1898).
27. marts – Karen Bardenfleth, dansk priorinde og missionær (født 1892).
31. marts – Bertel Dahlgaard, dansk politiker og indenrigsminister (født 1887).
April
7. april – Paul V. Rubow, dansk forfatter og filosof (født 1896).
19. april – Elith Foss, dansk skuespiller (født 1911).
25. april – George Sanders, britisk skuespiller (født 1906).
27. april – Kwame Nkrumah, ghanesisk politisk leder (født 1909).
Maj
2. maj – J. Edgar Hoover, amerikansk FBI-direktør (født 1895).
3. maj – Robert Saaskin, dansk filminstruktør (født 1920).
22. maj – Margaret Rutherford, engelsk skuespiller (født 1892).
24. maj – Albert Dam, dansk forfatter (født 1880).
25. maj – Asta Nielsen, dansk skuespillerinde (født 1881).
28. maj – Edvard 8., abdiceret engelsk konge (født 1894).
Juni
19. juni – Helge Rosvænge, kgl. dansk kammersanger (født 1897).
26. juni – David Lichine, russisk-amerikansk balletdanser (født 1910).
Juli
7. juli – Johan Jacobsen, dansk filminstruktør og -producent (født 1912).
10. juli – A.C. Højberg Christensen, dansk politiker og undervisningsminister (født 1888).
24. juli – Gerd Gjedved, dansk skuespiller (født 1919).
August
16. august – Christian Baun, dansk biskop (født 1898).
19. august – Knud Rée, dansk chefredaktør og minister (født 1895).
22. august – Axel Poulsen, dansk billedhugger (født 1887).
29. august – Lale Andersen, tysk sanger og skuespiller (født 1905).
September
26. september – Knud Hannestad, dansk historiker (født 1915).
Oktober
1. oktober – Louis Leakey, engelsk arkæolog (født 1903).
5. oktober – Børge Mogensen, dansk møbelarkitekt og -designer (født 1914).
7. oktober – Erik Eriksen, dansk statminister (født 1902).
10. oktober – Magnus Simonsen, dansk sportsjournalist og fodboldspiller (født 1901).
20. oktober – Keld Markuslund, dansk skuespiller (født 1921).
30. oktober – Børge Møller Grimstrup, dansk skuespiller (født 1906).
November
1. november – Ezra Pound, amerikansk digter (født 1885).
4. november – Johannes Meyer, dansk skuespiller (født 1884).
4. november – Christen Borch, dansk arkitekt (født 1883).
23. november – Bjørn Rasmussen, dansk filmjournalist (født 1918).
25. november – Hans Scharoun, tysk arkitekt (født 1893).
December
5. december – Karl Clausen, dansk komponist og dirigent (født 1904).
6. december – Gunnar Strømvad, dansk skuespiller (født 1908).
23. december – Karl Eskelund, dansk journalist og forfatter (født 1918).
26. december – Harry S. Truman, amerikansk præsident (født 1884).
27. december – Lester B. Pearson, canadisk premierminister og nobelprismodtager (født 1897).
Sport
16. januar – Super Bowl VI Dallas Cowboys (24) vinder over Miami Dolphins (3)
21. maj - med en 3-2 sejr over Rumænien kvalificerer det danske fodboldlandshold sig til OL i München
22. juni – Europamesteren i weltervægt Roger Menetrey sætter titlen på spil i KB Hallen mod Jørgen Hansen, der bliver stoppet i 10. omgang.
19. august – Carlos Monzon besejrer Tom Bogs på knockout i 5. omgang i Idrætsparken i en kamp om verdensmesterskabet i mellemvægt
4. september - svømmeren Mark Spitz bliver den første der vinder syv guldmedaljer ved et OL, da han vinder guld i 400 meter medley ved OL i München
15. november - i en kvalifikationskamp til VM i fodbold 1974 taber Danmarks fodboldlandshold 2-0 til Skotland
Vejle Boldklub bliver Danske Mestre i fodbold
Vejle Boldklub vinder DBU's landspokalturnering i fodbold
Nobelprisen
Fysik – John Bardeen, Leon Neil Cooper, John Robert Schrieffer
Kemi – Christian B. Anfinsen, Stanford Moore, William H. Stein
Medicin – Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter
Litteratur – Heinrich Böll
Fred – Ikke uddelt.
Økonomi – John Hicks, Kenneth Arrow
Referencer
Eksterne henvisninger
72
Artikler om enkelte år |
483 | https://da.wikipedia.org/wiki/1973 | 1973 | Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1973 (tal)
Begivenheder
Januar
1. januar – Storbritannien, Irland, og Danmark tilslutter sig Det Europæiske Fællesskab.
15. januar – Golda Meir bliver som det første israelske statsoverhoved modtaget af paven
17. januar - Ferdinand Marcos bliver præsident "på livstid" i Filippinerne
24. januar - der bliver indgået våbenhvile i Vietnamkrigen
27. januar – USA's engagement i Vietnamkrigen ender med underskrivelsen af en fredstraktat
Februar
11. februar – De første amerikanske krigsfanger fra Vietnamkrigen frigives
Marts
8. marts - 98 % af befolkningen i Nordirland stemmer for fortsat tilknytning til Storbritannien
16. marts - Dronning Elizabeth 2. indvier den nye London Bridge, den tidligere var blevet solgt for 1 million pund og genopført i USA
28. marts - den amerikanske skuespiller Marlon Brando nægter at modtage en Oscar i protest mod USA's opførsel over for det indianske folk.
29. marts – den sidste amerikanske soldat forlader Vietnam
April
1. april – 1 øre og 2 øre afskaffes som mønter i Danmark. Sidste mulighed for omveksling er 30. juni.
1. april - Københavns Lufthavn, Roskilde i Tune indvies.
3. april - Den første mobiltelefon anvendes i New York City
4. april - World Trade Center bliver officielt erklæret færdigt og åbner
6. april – Rumfartøjet Pioneer 11 opsendes.
15. april – Verdens mindste registrerede hest, en hingst ved navn Little Pumpkin, bliver født. I 1975 målte han 35,5 cm. og vejede 9 kg.
30. april - i forbindelse med Watergate-skandalen træder de centrale personer H.R. Haldeman og John Ehrlichman tilbage
Maj
14. maj - USA opsender Skylab rumstationen
17. maj - Senatshøringer om Watergate under ledelse af senator Sam Ervin indledes
23. maj - Købmagergade i København bliver gågade
24. maj - loven om fri abort vedtages
25. maj - den første besætning til NASA's rumstation Skylab opsendes
29. maj - Folketinget vedtager loven om bopælspligt for folk, der køber landbrugsejendomme
Juni
1. juni – den græske militærjunta nedlægger monarkiet og udråber en republik
8. juni - Trafikminister Jens Kampmann og hans svenske kollega Bengt Norling underskriver en principaftale om bygningen af Øresundsbroen til cirka 1,2 milliarder kr. og en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg
13. juni – loven om fri abort i Danmark vedtages af Folketinget. Loven træder i kraft 1. oktober
20. juni - efter 10 års landflygtighed vender den tidligere diktator Juan Peron tilbage til Argentina. Der opstår uroligheder, og 13 bliver dræbt, mens mere end 300 såres
21. juni - Richard Nixon og Leonid Bresjnev underskriver en våbenbegrænsningsaftale
23. juni - Paven åbner Vatikangalleriet for moderne kunst
Juli
10. juli – Bahamas opnår uafhængighed inden for Commonwealth
29. juli - racerkøreren Roger Williamson mister livet på Zandvort-banen i en af racersportens største skandaler
August
5. august - i Athens Lufthavn åbner arabiske terrorister ild og dræber tre og sårer 55
15. august – det amerikanske bombardement af Cambodia slutter. Hermed ender 12 års krigshandlinger fra amerikansk side i Sydøstasien
September
1. september – 35 mennesker omkommer efter pyromanbrand på Hotel Hafnia i København. Først i 1987 tilstår en evnesvag person at være gerningsmanden
7. september - Jackie Stewart vinder Formel 1 mesterskabet for tredje gang
11. september – Chiles demokratisk valgte regering væltes ved et amerikansk støttet militærkup. Præsident Salvador Allende dør, og general Augusto Pinochet leder herefter en militærjunta som bevarer magten i Chile de næste 17 år.
15. september – Sveriges konge Gustav VI Adolf dør. Carl XVI Gustav bliver ny konge.
15./16. september – Den chilenske musiker, instruktør og aktivist Victor Jara henrettes på Estadio Chile efter flere dages tortur.
16. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen.
18. september – Vesttyskland, Østtyskland og Bahama-øerne optages i FN
23. september - ved valget i Argentina opnår Juan Peron 61,8% af stemmerne. Hermed er han tilbage i argentinsk politik, og to dage senere tages han og hans hustru Isabel i ed, hun som landets første kvindelige vicepræsident
24. september - Guinea-Bissau i Vestafrika bliver selvstændig fra Portugal
26. september - et Concorde-fly sætter ny hastighedsrekord på en tur over Atlanterhavet
27. september - Operahuset i Sydney, tegnet af Jørn Utzon, tages i brug
Oktober
1. oktober - Danmark indfører loven om fri abort
6. oktober – den fjerde og største arabisk-israelske konflikt Yom Kippur-krigen begynder, da egyptiske og syriske styrker angriber Israel samtidig med, at jøderne markerer Yom Kippur
9. oktober - Elvis Presley bliver skilt fra Priscilla efter 6 års ægteskab. Hun får $1,5 million og et hustrubidrag på $4.200 om måneden
10. oktober – Spiro T. Agnew træder tilbage som vicepræsident for USA. Efterfølgende tilstår han i den føderale retssal i Baltimore skatteunddragelse for et beløb på $29.500 han modtog i 1967, mens han var guvernør for Maryland. Han får en bøde på $10.000 og 3 års betinget fængsel.
17. oktober – de olieproducerende lande i OPEC indleder handelsembargo mod de vestlige lande, der støtter Israel under Yom Kippur-krigen, og udløser derved den første oliekrise
20. oktober - Operahuset i Sydney bliver officielt åbnet af Dronning Elizabeth efter 14 års byggeri
29. oktober - broen over Bosporus-strædet i Tyrkiet indvies. Som den eneste bro i verden forbinder den de to verdensdele Europa og Asien
November
3. november - USA opsender Mariner 10 med kurs mod Merkur
7. november - Erhard Jakobsen stifter det nye parti Centrum-Demokraterne (CD). Dagen før havde Erhard Jakobsen meldt sig ud af Socialdemokratiet, som han var folketingsmedlem for
11. november – Egypten og Israel underskriver en amerikansk inspireret våbenhvile
17. november - England og Frankrig aftaler at bygge en tunnel under Den engelske Kanal
17. november - det socialdemokratiske folketingsmedlem Erhard Jakobsen bryder med Socialdemokratiet og stifter det nye parti Centrum-Demokraterne
20. november - en af Lufthansas jumbojets styrter ned få meter uden for lufthavnsområdet i Nairobi i Kenya, og 59 mennesker omkommer
24. november - den oprindelige befolkning i Australien - aboriginer - får stemmeret
25. november - den græske premierminister George Papadopoulus fjernes ved et militærkup
25. november - grundet oliekrisen bliver søndagskørsel forbudt i Danmark
27. november - det amerikanske senat godkender med stemmerne 92 mod 3 Gerald Ford som vicepræsident (den 6. december godkendes han i Repræsentanternes hus med stemmerne 387 mod 35)
30. november - Danmark sætter kulderekord i november med -21,3 °C målt ved Tarm i Vestjylland
December
December – Chile afbryder diplomatiske forbindelser med Sverige
1. december - Papua Ny Guinea opnår selvstyre fra Australien
4. december – Der afholdes folketingsvalg i Danmark, hvor de etablerede partier oplever voldsom tilbagegang. Til gengæld stormer de nye partier Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ind i Folketinget i det, der siden er kaldt "Jordskredsvalget"
6. december - Gerald Ford tages i ed som vicepræsident i USA
Undervisningspligten bliver udvidet fra 7 til 9 år.
Født
Magdalena Kožená, tjekkisk sanger.
10. januar – Jakob Cedergren, dansk skuespiller.
13. januar – Line Gertsen, dansk journalist og vært på TV Avisen.
1. februar – Yuri Landman, hollandsk eksperimental musikinstrumentbygger, tegneseriekunstner og musiker.
28. februar – Niels Nørløv Hansen, dansk filminstruktør.
9. marts – Jakob Piil, dansk cykelrytter, vinder af bl.a paris-tours 2002 og 10. etape af Tour de France.
4. april – David Blaine, illusionist.
27. april – Kenneth Carlsen, dansk tennisspiller.
30. april – Michael Blaudzun, dansk cykelrytter.
1. maj - Lee Barrow, engelsk tidligere fodboldspiller.
13. maj - Anders Fogh Jensen, dansk filosof, forfatter og foredragsholder.
16. maj – Tori Spelling, amerikansk skuespillerinde.
21. maj – Noel Fielding, engelsk komiker, skuespiller og kunstner.
22. maj – Nikolaj Lie Kaas, dansk skuespiller.
28. juni – Carsten Bjørnlund, dansk skuespiller.
5. juli – Camilla Andersen, dansk håndboldspiller.
15. juli – John Dolmayan, amerikansk/armensk trommeslager i System of a Down.
27. juli - Lasse Sigdal, dansk fodboldspiller.
5. september – Rose McGowan, amerikansk skuespiller.
12. september - Paul Walker, amerikansk skuespiller (død 2013).
2. oktober – Carsten Bo Eriksen, dansk komponist.
3. oktober – Neve Campbell, skuespiller.
5. oktober – Cédric Villani, fransk matematiker.
26. oktober – Karina Lorentzen, SF's retsordfører.
31. oktober – Beverly Lynne, Amerikansk skuespillerinde.
18. november – Benjamin Schou, dansk offer for politivold (død 2008).
21. november – Marie Askehave, dansk skuespillerinde.
2. december – Jan Ullrich, tysk cykelrytter.
3. december – Holly Marie Combs, amerikansk skuespillerinde.
8. december – Corey Taylor, amerikansk forsanger i slipknot og stone sour.
14. december – Nanna Bøttcher, dansk skuespillerinde.
Dødsfald
Januar
22. januar – Lyndon B. Johnson, amerikansk præsident (født 1908).
26. januar – Edward G. Robinson, amerikansk skuespiller (født 1893).
30. januar – Olaf Gynt, dansk digter (født 1909).
31. januar – Ragnar Frisch, norsk økonom og nobelprismodtager (født 1895).
Februar
2. februar – Knud Agger, dansk maler (født 1895).
11. februar – Hans D. Jensen, tysk fysiker (født 1907).
Marts
6. marts – Pearl S. Buck, amerikansk forfatter og nobelprismodtager (født 1892).
8. marts – August Keil, dansk billedhugger (født 1904).
18. marts - Johannes Aavik, estisk sprogforsker og forfatter (født 1880).
19. marts – Lauritz Melchior, kgl. dansk kammersanger (født 1890).
26. marts – Noël Coward, skuespiller og forfatter (født 1899).
April
3. april – Carl Schwenn, dansk maler (født 1888).
3. april – Svend Bille, dansk skuespiller (født 1888).
8. april – Pablo Picasso, spansk maler (født 1881).
9. april – Sigurd Swane, dansk maler og forfatter (født 1879).
12. april – Arthur Freed, amerikansk filmproducer (født 1894).
19. april – Hans Kelsen, østrigsk jurist og retsfilosof (født 1881).
21. april – Merian C. Cooper, amerikansk flypilot, filminstruktør og -producer (født 1893).
21. april – Arthur Fadden, australsk revisor og politiker, 13. Australiens premierministre (født 1894).
Maj
1. maj – Asger Jorn, dansk billedkunstner (født 1914).
12. maj – Frances Marion, amerikansk journalist og manuskriptforfatter (født 1888).
17. maj – Pedro Biker, dansk radio- og tv-speaker samt sanger (født 1925).
Juni
5. juni – Henrik Starcke, dansk billedhugger (født 1899).
11. juni – Charlotte Ernst, dansk skuespiller (født 1939).
24. juni – Bent Werther, dansk sanger (født 1932).
Juli
2. juli – Betty Grable, amerikansk skuespiller (født 1916).
6. juli – Otto Klemperer, tysk dirigent (født 1885).
6. juli – Joe E. Brown, amerikansk skuespiller (født 1892).
7. juli – Veronica Lake, amerikansk skuespiller (født 1922).
7. juli – Max Horkheimer, tysk filosof (født 1895).
12. juli – Lon Chaney Jr., amerikansk skuespiller (født 1906).
18. juli – Jack Hawkins, engelsk skuespiller (født 1910).
20. juli – Bruce Lee, kinesisk-amerikansk karateekspert og filmstjerne (født 1940).
August
1. august – Poul Sørensen, dansk digter og tekstforfatter (født 1906).
2. august – Jean-Pierre Melville, fransk filminstruktør (født 1917).
8. august – Vilhelm Moberg, svensk forfatter, dramatiker og journalist (født 1898).
9. august – Christian Arhoff, dansk skuespiller (født 1893).
10. august – Charles J. Schou, dansk arkitekt (født 1884).
12. august – Walter Rudolf Hess, schweizisk fysiolog og nobelprismodtager (født 1881).
22. august – Fredie Pedersen, dansk danseinstruktør (født 1915).
26. august – Johannes Kjærbøl, dansk politiker, forbundsformand og minister (født 1885).
29. august – Søren Olesen, dansk politiker og højskoleforstander (født 1891).
31. august – John Ford, amerikansk filminstruktør (født 1894).
September
2. september – J.R.R. Tolkien, britisk forfatter (født 1892).
11. september – Salvador Allende, chilensk præsident (født 1908).
15. september – Gustav 6. Adolf, konge af Sverige (født 1882 .
19. september – Gram Parsons, amerikansk musiker (født 1946).
20. september – Ben Webster, amerikansk/dansk jazzmusiker (født 1909).
23. september – Pablo Neruda, chilensk digter og nobelprismodtager (født 1904).
26. september – Anna Magnani, italiensk skuespiller (født 1908).
29. september – W. H. Auden, engelsk digter (født 1907).
Oktober
2. oktober – Paavo Nurmi, finsk løber (født 1897).
9. oktober – Karen Marie Elisabeth Dinesen, dansk forfatter og hotelejer (født 1873).
10. oktober – Ludwig von Mises, østrigsk økonom (født 1881).
17. oktober – Axel Wanscher, dansk arkitekt (født 1902).
17. oktober – Ingeborg Bachmann, østrigsk forfatter (født 1926).
22. oktober – Pau Casals, catalansk cellist og dirigent (født 1876).
November
8. november – Erik Sjøberg, kgl. dansk kammersanger og tenor (født 1909).
11. november – Artturi Ilmari Virtanen, finsk kemiker og akademisk, Nobelprisen i kemi prismodtageren (født 1895).
13. november – Professor Tribini, dansk gøgler og skuespiller (født 1915).
14. november – Lulu Ziegler, dansk sanger og skuespiller (født 1903).
15. november – Willy Skjold Burne, dansk vinhandler og grundlægger (født 1900).
24. november – Axel Mathiesen, dansk tegner og illustrator (født 1882).
December
1. december – David Ben-Gurion, Israels første premierminister (født 1886).
14. december – Johannes Allen, dansk forfatter og filminstruktør (født 1916).
20. december - Bobby Darin, amerikansk sanger (1936).
Musik
23. marts - Larks' Tongues in Aspic af King Crimson
24. marts – The Dark Side of the Moon af Pink Floyd
28. marts - Houses of the Holy af Led Zeppelin
7. april – Anne-Marie David vinder årets udgave af Eurovision Song Contest for Luxembourg med sangen "Tu te reconnaîtras". Konkurrencen blev afholdt i Luxembourg By, Luxembourg
25. maj – Tubular Bells af Mike Oldfield
Kim Larsen udgiver sit første soloalbum, Værsgo
Sport
14. januar – Super Bowl VII Miami Dolphins (14) vinder over Washington Redskins (7)
18. januar - Tom Bogs genvinder europamesterskabet i mellemvægtsboksning ved at pointbesejre italieneren Bettini
22. januar - 24-årige George Foreman fra USA bliver verdensmester i professionel sværvægtsboksning ved at knockoutbesejre Joe Frazier
7. september - Jackie Stewart vinder Formel 1 mesterskabet for tredje gang
23. september - Danmark slår i Trondheim Norge 1-0 i fodbold
1. november – Jørgen Hansen bokser om WBC-verdensmesterskabet i let-weltervægt i København mod italienren Bruno Acari, men bliver talt ud i 5. omgang
11. november - Hvidovre IF bliver danske mestre i fodbold efter at have spillet 1-1 mod AaB i sidste runde
31. december - Johan Cruyff udpeges som årets fodboldspiller i Europa
Ryder Cup, golf – USA 19-Storbritannien og Irland 13
Nobelprisen
Fysik – Leo Esaki, Ivar Giæver, Brian David Josephson
Kemi – Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinson
Medicin – Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen
Litteratur – Patrick White
Fred – Henry A. Kissinger LeDuc Tho
Økonomi – Wassily Leontief
Referencer
Eksterne henvisninger
73
Artikler om enkelte år |
484 | https://da.wikipedia.org/wiki/1974 | 1974 | Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1974 (tal)
Begivenheder
? – Milgram-eksperimentet bliver beskrevet af psykolog Stanley Milgram fra Yale Universitet i hans 1974 bog Obedience to Authority; An Experimental View.
? – FDF og FPF slået sammen under navnet FDF/FPF som fælles forbund for drenge og piger
Januar
1. januar – I etagebyggeri opført fra denne dato skal beboerne hente deres post i et centralt postkasseanlæg i stueetagen.
4. januar – USA's præsident Richard Nixon nægter at udlevere båndoptagelser og dokumenter til Senatets Watergate-komite.
10. januar – Benzinprisen i Danmark stiger til "uhyrlige" 2,05 kr. pr. liter.
11. januar – de første overlevende sekslinger bliver født i Cape Town i Sydafrika
26. januar - israeleren Uri Geller sætter hele Danmark på den anden ende ved at bøje gafler i tv, og han får ellers ødelagte ure til at gå igen. Det sker hjemme hos folk, der sidder og ser på udsendelsen
Februar
5. februar – Patricia Hearst, den 19-årige datter af forlægger Randolph Hearst, bliver kidnappet af Symbionese Liberation Army
7. februar - Grenada opnår uafhængighed af Storbritannien
Marts
3. marts – Turkish Airlines Flight 981 styrter ned kort efter starten fra Paris-Orly Lufthavn. Alle 346 ombordværende omkommer i flyhistoriens indtil da værste flyulykke.
5. marts – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark
15. marts - syv danskere og otte svenskere omkommer, da et Sterling Airways fly bryder i brand efter en mellemlanding i Irans hovedstad Teheran
April
10. april - Jan Bonde Nielsen oplyser, at han har købt den bestemmende aktiepost i B&W
25. april – Ved Nellikerevolutionen tager militæret i Portugal magten ved et kup, og afsætter landets diktator Marcello Caetano og indfører demokrati
Maj
16. maj - Helmut Schmidt tiltræder som tysk forbundskansler
18. maj – "Smiling Buddha" atomprøvesprængning i Indien
26. maj – DSB har premiere på intercitysystemet, med timedrift og faste minutter
Juni
3. juni - Yitzhak Rabin overtager posten som Israels premierminister efter Golda Meir
28. juni – m/s Dana Regina leveres til DFDS Seaways som Danmarks største passagerskib på 12.192 BRT og med plads til 878 passagerer i kahytter. Bygget på Aalborg Værft og indsat på Esbjerg-Harwich-ruten
Juli
17. juli - ved Tower i London eksploderer en bombe, der dræber én og sårer 41
20. juli – Tyrkiet invaderer Cypern, besætter den nordlige tredjedel, og erklærer grundlæggelsen af Den nordcypriotiske Republik
24. juli - USA's højesteret beordrer præsident Richard Nixon til at overgive 64 båndoptagelser til Washington District Court i Watergate-skandalen
30. juli – Richard M. Nixon svarer på komiteens anklager, og meddeler, at han vil træde tilbage den næste dag på grund af Watergate-skandalen. Det er første gang, en amerikansk præsident træder tilbage fra sit embede
August
5. august - Præsident Richard Nixon indrømmer, at han har tilbageholdt information om Watergate indbruddet
5. august - tyrkiske og græske officerer når frem til aftale om våbenstilstand på Cypern
8. august - USA's præsident, Richard Nixon, annoncerer sin afgang som følge af Watergate-skandalen
9. august – Vicepræsident Gerald R. Ford aflægger ed som præsident som nummer 38 i rækken
September
1. september - en Lockheed SR-71 Blackbird rekognosceringsfly sætter ny record ved at passere Atlanten på mindre end 2 timer
8. september – Præsident Gerald R. Ford giver ekspræsident Nixon en "full, free, and absolute pardon"
12. september – Etiopiens kejser Haile Selassie tvinges væk ved et kup af en militærjunta (Derg)
15. september - Borgerkrig i Beirut mellem kristne og muslimer
21. september - i Honduras dræber flodbølger forårsaget af orkaner mere end 8.000 personer
28. september - Poul Schlüter afløser Erik Haunstrup Clemmensen som partiformand for de konservative
Oktober
1. oktober - Watergate retssagen indledes. John Erlichman, H.R. Haldeman og John Mitchell findes skyldige ved domsafsigelsen det følgende år
5. oktober - amerikaneren David Kunst afslutter den første bekræftede gåtur Jorden rundt. Han var startet 20. juni 1970 og gik 23.250 km gennem fire kontinenter. Amerikaneren George Matthew Schilling hævdes at have gået Jorden rundt fra 1897 til 1904, men det har ikke kunnet bekræftes
29. oktober - i Zaire genvinder Muhammad Ali VM-titlen i professionel sværvægtsboksning ved at slå den syv år yngre mester George Foreman. Kun Floyd Patterson havde tidligere præsteret at genvinde en titel i sværvægtsboksning
November
21. november - IRA bringer 2 bomber til eksplosion i pubber i Birmingham. De dræber 17 mennesker og sårer 20 andre
22. november - FN's generalforsamling tildeler PLO observatørstatus i FN
26. november - flere hundredetusinde danskere er draget til København for at protestere imod regeringen og især den stigende arbejdsløshed
28. november – John Lennons sidste live-optræden er som gæst ved en Elton John-koncert i Madison Square Garden i New York
December
7. december - Cyperns ærkebiskop Makarios 3. vender tilbage fra eksil
8. december - Folkeafstemning i Grækenland afskaffer kongedømmet, som har eksisteret siden 1832
13. december - Malta bliver en republik
Født
4. januar – Sonja Richter, dansk skuespillerinde.
16. januar – Kate Moss, engelsk supermodel.
30. januar – Christian Bale, walisisk skuespiller.
31. januar – Peter Hovmand, dansk-grønlandsk forfatter og fotograf.
4. februar – Jacob Lohmann, dansk skuespiller.
11. februar – D'Angelo, sanger.
13. februar – Robbie Williams, engelsk sanger.
17. marts – Mille Dinesen, dansk skuespillerinde.
1. april – Paolo Bettini, italiensk cykelrytter.
17. april – Victoria Beckham, britisk modeikon og sangerinde.
22. april – Shavo Odadjian, amerikansk/armensk bassist i System of a Down.
28. april – Penelope Cruz, spansk skuespiller.
30. april – Signe Lindkvist, dansk tv-vært.
24. maj – Camilla Brinck, svensk sangerinde og børnebogsforfatter.
1. juni – Alanis Morissette, canadisk musiker.
22. juni – Jo Cox, britisk politiker og parlamentsmedlem (død 2016).
2. juli – Tim Christensen, dansk musiker.
30. juli – Hilary Swank, amerikansk Oscar-vindende skuespillerinde.
31. juli – Emilia Fox, engelsk skuespillerinde.
28. august – Peter Sommer, dansk sanger og sangerskriver.
8. oktober – Marianne Eihilt, dansk danser.
31. oktober – Natasja, dansk rapper (død 2007). - Bilulykke
11. november – Leonardo DiCaprio, amerikansk skuespiller.
8. december – Kari Byron, amerikansk tv-vært og kunstner.
11. december – Laust Sonne, trommeslager i D-A-D og solist.
22. december – Laura Drasbæk, dansk skuespiller.
24. december – Thure Lindhardt, dansk skuespiller
Dødsfald
Januar
18. januar – Bill Finger, amerikansk forfatter (født 1914).
31. januar - Samuel Goldwyn, polsk-født amerikansk filmstudiegrundlægger (født 1879).
Februar
2. februar – Imre Lakatos, ungarsk filosof (født 1922).
4. februar – Satyendra Nath Bose, indisk matematiker (født 1894).
11. februar – Anna Q. Nilsson, svensk skuespiller (født 1888).
16. februar – John Garand, amerikansk våbendesigner (født 1888).
23. februar – George Van Biesbroeck, belgisk-amerikansk astronom (født 1880).
Marts
12. marts – Lis Groes, dansk politiker (født 1910).
13. marts - Werner Lorenz, SS-Obergruppenführer, General i Waffen-SS (født 1891).
15. marts – José Tohá González, chilensk indenrigs- og forsvarsminister (født 1927) - henrettet.
22. marts – Viggo Starcke, dansk politiker (født 1895).
April
2. april – Georges Pompidou, fransk præsident (født 1911).
8. april - Simon P. Henningsen, dansk arkitekt og designer (født 1920).
24. april – Bud Abbott, amerikansk skuespiller (født 1895).
24. april – Franz Jonas, østrigsk politiker og forbundspræsident (født 1899).
27. april – Hans W. Petersen, dansk skuespiller (født 1897).
Maj
2. maj – Ebbe Munck, dansk ambassadør og modstandsmand (født 1905).
24. maj – Duke Ellington, amerikansk jazzmusiker, komponist, orkesterleder, pianist (født 1899).
25. maj – Donald Crisp, engelsk skuespiller (født 1882).
30. maj – P. Thisted Knudsen, dansk politiker, borgmester og landsretssagfører (født 1904).
Juni
2. juni – Tom Kristensen, dansk forfatter (født 1893).
2. juni – Ebba Amfeldt, dansk skuespiller (født 1902).
9. juni – Miguel Ángel Asturias, guatemalansk forfatter og diplomat. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1967 (født 1899).
14. juni – Knud Jeppesen, dansk musikforsker og komponist (født 1892).
22. juni – Darius Milhaud, fransk komponist (født 1892).
22. juni – Vilhelm la Cour, dansk historiker (født 1883).
Juli
1. juli – Juan Perón, argentinsk præsident (født 1895).
11. juli – Pär Lagerkvist, svensk forfatter (født 1891).
13. juli – Christian Elling, dansk kunsthistoriker (født 1901).
20. juli – P.M. Daell, dansk grundlægger (født 1886).
24. juli – James Chadwick, engelsk fysiker og nobelprismodtager (født 1891).
24. juli – Erik 'Spjæt' Christensen, dansk maler og grafiker (født 1920).
28. juli – Thomas Rosenberg, dansk chefredaktør (født 1908).
29. juli – Cass Elliot, amerikansk sanger (The Mamas & the Papas) (født 1941).
29. juli – Erich Kästner, tysk forfatter (født 1899).
30. juli – Hans Erling Hækkerup, dansk politiker (født 1907).
August
9. august – Else Alfelt, dansk maler (født 1910).
26. august – Charles Lindbergh, amerikansk pilot (født 1902).
September
21. september – Walter Brennan, amerikansk skuespiller (født 1894).
Oktober
9. oktober – Oskar Schindler, sudetertysk fabrikant (født 1908).
13. oktober – Ed Sullivan, amerikansk tv-vært (født 1901).
23. oktober – Knud Lehn Petersen, dansk arkitekt (født 1890).
24. oktober – David Oistrakh, ukrainsk violinist (født 1908).
27. oktober – Rudolph Dassler, tysk grundlægger (født 1898).
30. oktober – Knuth Becker, dansk forfatter (født 1891).
November
11. november – Alfonso Leng, chilensk komponist (født 1894).
13. november – Karen Silkwood, forsker og atomkraftaktivist (født 1946).
13. november – Vittorio De Sica, italiensk instruktør (født 1901).
17. november – Helge Bangsted, dansk journalist, redaktør, forfatter og politiker (født 1898).
25. november – U Thant, burmansk FN-generalsekretær (født 1909).
December
4. december – Ernst Christiansen, dansk politiker (født 1891).
13. december – Flemming Geill, dansk tekstforfatter (født 1892).
15. december – Jørgen Peter Laurits Jørgensen, dansk politiker (født 1888).
15. december – Anatole Litvak, ukrainsk-amerikansk filminstruktør (født 1902).
26. december – Knudåge Riisager, dansk komponist (født 1897).
26. december – Jack Benny, amerikansk komiker (født 1894).
27. december – Amy Vanderbilt, amerikansk forfatter (født 1908).
27. december – Knud Togeby, dansk forfatter, filolog, lektor og professor (født 1918).
31. december - Alma Johansson, svensk missionær (født 1881).
Sport
14. januar – Super Bowl VIII: Miami Dolphins (24) vinder over Minnesota Vikings (7)
5. februar - Paul Elvstrøm vinder VM i soling i Australien
7. juli – Vesttyskland vinder VM i fodbold på hjemmebane
20. august - Peder Pedersen fra Gentofte vinder guld i sprint ved VM i banecykling i Montreal i Canada
4. september - århuslægen Jesper Tørring vinder guld i højdespring ved EM i atletik i Rom, Italien, da han springer over 2,25 meter
25. september - i Idrætsparken taber det danske fodboldlandshold en EM kvalifikationskamp mod Spanien med 1-2
25. september - den amerikanske golfspiller Michael Hoke Austin slår historiens (1997) længste drive på 471 meter ved det åbne mesterskab for seniorer i Las Vegas, USA
6. oktober - racerkøreren Emerson Fittipaldi bliver verdensmester i formel 1.
30. oktober – Muhammad Ali genvinder verdensmesterskabet i professionel sværvægtsboksning, da han i Kinshasa, Zaïre slår George Foreman ud i 8. omgang – den såkaldte "Rumble in the Jungle".
De Britiske Commonwealth Lege afholdes i Christchurch, New Zealand.
Nobelprisen
Fysik – Sir Martin Ryle, Antony Hewish
Kemi – Paul J. Flory
Medicin – Albert Claude, Christian de Duve, George E. Palade
Litteratur – Eyvind Johnson, Harry Martinson
Fred – Seán MacBride, Eisaku Sato
Økonomi – Gunnar Myrdal, Friedrich von Hayek
Musik
6. april - Svenske ABBA vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Waterloo". Popgruppen er siden blevet en af de bedst sælgende musikgrupper nogensinde. Konkurrencen blev afholdt i Brighton, England.
Den danske gruppe Shu-bi-dua udsender deres første LP, Shu-bi-dua (Sidenhen kendt som Shu-bi-dua 1).
Referencer
Eksterne henvisninger
74
Artikler om enkelte år |
485 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen%20i%20kemi | Nobelprisen i kemi | Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Otte år er prisen ikke blevet uddelt (1916, 1917, 1919, 1924, 1933, 1940-1942).
Prismodtagere af Nobelprisen i kemi
1901-1910
1901 Jacobus Henricus van 't Hoff
1902 Hermann Emil Fischer
1903 Svante August Arrhenius
1904 Sir William Ramsay
1905 Johann Friedrich Wilhelm Adolf von Baeyer
1906 Henri Moissan
1907 Eduard Buchner
1908 Ernest Rutherford
1909 Wilhelm Ostwald
1910 Otto Wallach
1911-1920
1911 Marie Sklodowska-Curie
1912 Victor Grignard, Paul Sabatier
1913 Alfred Werner
1914 Theodore William Richards
1915 Richard Martin Willstätter
1918 Fritz Haber
1920 Walther Hermann Nernst
1921-1930
1921 Frederick Soddy
1922 Francis William Aston
1923 Fritz Pregl
1925 Richard Adolf Zsigmondy
1926 Theodor Svedberg
1927 Heinrich Otto Wieland
1928 Adolf Otto Reinhold Windaus
1929 Arthur Harden, Hans Karl August Simon von Euler-Chelpin
1930 Hans Fischer
1931-1939
1931 Carl Bosch, Friedrich Bergius
1932 Irving Langmuir
1934 Harold Clayton Urey
1935 Frédéric Joliot, Irène Joliot-Curie
1936 Petrus Josephus Wilhelmus Debije (Peter Debye)
1937 Walter Norman Haworth, Paul Karrer
1938 Richard Kuhn
1939 Adolf Friedrich Johann Butenandt, Leopold Ružička
1943-1950
1943 George de Hevesy
1944 Otto Hahn
1945 Artturi Ilmari Virtanen
1946 James Batcheller Sumner, John Howard Northrop og Wendell Meredith Stanley
1947 Sir Robert Robinson
1948 Arne Wilhelm Kaurin Tiselius
1949 William Francis Giauque
1950 Otto Diels, Kurt Alder
1951-1960
1951 Edwin Mattison McMillan og Glenn Theodore Seaborg
1952 Archer John Porter Martin og Richard Laurence Millington Synge
1953 Hermann Staudinger
1954 Linus Carl Pauling
1955 Vincent du Vigneaud
1956 Sir Cyril Norman Hinshelwood, Nikolaj Semjonov
1957 Lord Alexander R. Todd
1958 Frederick Sanger
1959 Jaroslav Heyrovsky
1960 Willard Frank Libby
1961-1970
1961 Melvin Calvin
1962 Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrew
1963 Karl Ziegler, Giulio Natta
1964 Dorothy Crowfoot Hodgkin
1965 Robert Burns Woodward
1966 Robert Sanderson Mulliken
1967 Manfred Eigen, Ronald George Wreyford Norrish, George Porter
1968 Lars Onsager
1969 Derek H. R. Barton, Odd Hassel
1970 Luis F. Leloir
1971-1980
1971 Gerhard Herzberg
1972 Christian B. Anfinsen, Stanford Moore, William H. Stein
1973 Ernst Otto Fischer, Geoffrey Wilkinson
1974 Paul J. Flory
1975 John Warcup Cornforth, Vladimir Prelog
1976 William Nunn Lipscomb, Jr.
1977 Ilya Prigogine
1978 Peter D. Mitchell
1979 Herbert C. Brown, Georg Wittig
1980 Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger
1981-1990
1981 Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
1982 Aaron Klug
1983 Henry Taube
1984 Robert Bruce Merrifield
1985 Herbert A. Hauptman, Jerome Karle
1986 Dudley R. Herschbach, Yuan T. Lee, John C. Polanyi
1987 Donald J. Cram, Jean-Marie Lehn, Charles J. Pedersen
1988 Johann Deisenhofer, Robert Huber, Hartmut Michel
1989 Sidney Altman, Thomas R. Cech
1990 Elias James Corey
1991-2000
1991 Richard R. Ernst
1992 Rudolph A. Marcus
1993 Kary B. Mullis, Michael Smith
1994 George A. Olah
1995 Paul J. Crutzen, Mario J. Molina, F. Sherwood Rowland
1996 Robert Curl, Sir Harold Kroto, Richard Smalley
1997 Paul D. Boyer, John E. Walker, Jens C. Skou (For opdagelsen af Natrium-Kalium-pumpen)
1998 Walter Kohn, John A. Pople
1999 Ahmed H. Zewail (for sine studier af overgangstilstande i kemiske reaktioner ved brug af femtosekundspektroskopi)
2000 Alan J. Heeger, Alan G. MacDiarmid, Hideki Shirakawa
2001-2010
2001 William S. Knowles, Ryoji Noyori, K. Barry Sharpless
2002 Kurt Wüthrich, John B. Fenn, Koichi Tanaka
2003 Peter Agre og Roderick McKinnon (for opdagelser angående kanaler i cellemembraner)
Peter Agre: for opdagelsen af vandkanaler
Roderick McKinnon: for strukturelle og mekanistiske studier af ionkanaler
2004 Aaron Ciechanover, Avram Hershko, Irwin Rose (for opdagelsen af ubiquitin-medieret proteindegadering)
2005 Yves Chauvin, Robert Grubbs, Richard Schrock (for udviklingen af metatesemetoden i organisk kemi
2006 Roger D. Kornberg (for sine studier af den molekylære basis for eukaryot transskription)
2007 Gerhard Ertl (for studier af kemiske processer på faste overflader)
2008 Osamu Shimomura, Martin Chalfie og Roger Tsien (for opdagelse og anvendelse af et fluorescerende protein)
2009 Vankatraman Ramakrishnan, Thomas A. Steitz, Ada E. Yonath (for forskning i ribosomer)
2010 Richard F. Heck, Ei-ichi Negishi, Akira Suzuki (for udviklingen af en palladium-katalyseret krydskobling)
2011-2020
2011 Daniel Shechtman ("for sin opdagelse af kvasikrystaller").
2012 Robert J. Lefkowitz og Brian K. Kobilka ("for medicinske studier af proteiner").
2013 Martin Karplus, Michael Levitt og Arieh Warshel (for udviklingen af multiskala modeller for complekse kemiske systemer).
2014 Eric Betzig, Stefan W. Hell og William E. Moerner (for udvikling af super-opløsningsmikroskopi)
2015 Tomas Lindahl, Paul L. Modrich og Aziz Sancar (for mekanistiske studier af, hvordan DNA repareres i kroppen)
2016 Jean-Pierre Sauvage, J. Fraser Stoddart og Bernard L. Feringa (for design og syntese af molekylære maskiner)
2017 Jacques Dubochet, Joachim Frank og Richard Henderson (for udvikling af kryo-elektronmikroskopi til strukturbestemmelse af biomolekyler i høj opløsning)
2018 Frances H. Arnold samt George P. Smith og Gregory P. Winter (for at anvende principper om genetisk forandring og udvælgelse til at udvikle proteiner, der kan løse menneskehedens problemer).
2019 John B. Goodenough, M. Stanley Whittingham og Akira Yoshino (for udviklingen af lithium-ion batterier'')
2020 Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna (metoder til genetisk modificering, CRISPR)
2021-2030
2021 Benjamin List og David MacMillan for udvikling af asymmetrisk organokatalyse.
2022 Morten Meldal, Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless for "udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".
Referencer
Eksterne henvisninger
All Nobel Prizes in Chemistry
Kemi
Tidslinjer
Kemipriser |
486 | https://da.wikipedia.org/wiki/1975 | 1975 | Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1975 (tal)
Begivenheder
Den spanske hær forlader Spansk Vestsahara. Saharaui-republikken (RASD) opstår. Marokko invaderer det tidligere Spansk Vestsahara.
Januar
1. januar – John N. Mitchell, H. R. Haldeman, John D. Ehrlichman erklæres skyldige i dækningen over Watergate og modtager en dom på fra 30 måneder til 8 års fængsel den 21. februar.
1. januar – Skuespilleren Charlie Chaplin bliver adlet.
7. januar – Phnom Penh falder i Vietnamkrigen.
9. januar Folketingsvalg i Danmark.
10. januar – 10 sømænd omkommer da den polske trawler Brda forliser i Hanstholm Havn
15. januar - Angola opnår uafhængighed fra Portugal
Februar
11. februar – Margaret Thatcher vinder over Edward Heath i den interne dyst for lederskabet over det britiske konservative parti
Marts
6. marts - Iran og Irak offentliggør, at de har løst deres grænseuoverensstemmelser
11. marts - de første 1000-kronesedler sættes i omløb
21. marts - Etiopien bliver en selvstændig republik
25. marts - Kong Faisal af Saudi-Arabien bliver myrdet af sin mentalt forstyrrede nevø, prins Faisal. Ny konge bliver Khalid
April
2. april - CN Tower i Toronto, Canada, står færdig og er med sine 553,33 m verdens højeste fritstående struktur
10. april - Folketinget beslutter, at Christiania skal være afviklet senest i april 1976
17. april – Pol Pot udnævner den "Demokratiske repubik Kampuchea" i Cambodia og bliver dets premierminister (1975-1979)
20. april - HT, Hovedstadens Trafikselskab, indfører det nye zonetakstsystem. Premieren går stille af, fordi de fleste af chaufførerne strejker for ligeløn
24. april - tyske terrorister fra Baader-Meinhof-gruppen dræber to gidsler på den vesttyske ambassade i Stockholm og sprænger bygningen i luften
29. april - der iværksættes en storstilet evakuering af de sidste amerikanere i Sydvietnam med helikoptere, Operation Frequent Wind, umiddelbart inden Saigons fald
30. april – Vietnamkrigen ender med kommunisternes overtagelse af Saigon. Syd-Vietnam overgiver sig betingelsesløst
Maj
1. maj - de første kvindelige konstabler uddannes ved Livgarden
1. maj - Solmærket kommer på gaden for første gang.
15. maj – det amerikanske handelsskib Mayaguez, beslaglagt af cambodianske styrker, undsættes af amerikanske flåde- og marinetropper. 38 dør.
16. maj - som første kvinde bestiger den 35-årige japanske husmoder Junko Tabei det 8.848 meter høje Mount Everest
16. maj - Indien annekterer Sikkim efter en folkeafstemning i bjerglandet, hvor flertallet stemmer for indlemmelsen i Indien
22. maj - Rhodesia udelukkes fra de olympiske lege på grund af landets racepolitik
23. maj - Togkollision i Borup
26. maj - som den første vestlige monark indleder dronning Margrethe, ledsaget af prins Henrik, et statsbesøg i Sovjetunionen
30. maj – ESA, den europæiske rumorganisation, oprettes
Juni
5. juni - Dronning Margrethe udnævnes til æresdoktor ved Cambridge
5. juni - efter at have været lukket i otte år af vragrester og israelske bomber, genåbnes Suezkanalen af Egyptens præsident Anwar Sadat
8. juni - USSR opsender Venera 9 mod planeten Venus
10. juni - franske prostituerede i de større byer drives ud af kirkerne, som de har besat i et forsøg på at få legaliseret prostitution
11. juni - Folketinget vedtager at købe 48 F-16 fly
12. juni - i Indien dømmes Indira Gandhi for valgsvindel
18. juni - Kong Faisals morder, prins Feisal henrettes offentligt i Riyadh, Saudi-Arabien
20. juni - Napoleons berømte trekantede hat sælges på auktion i Paris for 225.000 kr.
24. juni - et amerikansk fly med 124 om bord styrter ned på motorvej nær Kennedy-lufthavnen. 100 omkommer, heriblandt 2 danskere og 16 nordmænd
25. juni - Mozambique, tidligere portugisisk koloni, bliver uafhængig
26. juni - Indira Gandhi beskyldes for valgsvindel
27. juni - jagt på finhvaler forbydes
Juli
15. juli – Apollo og Sojuz rumskibene letter før det amerikansk-sovjetiske møde i rummet
17. juli - et amerikansk Apollo-rumskib og det sovjetiske rumskib Sojuz 19 gennemfører en vellykket sammenkobling, mens de er i kredsløb om Jorden.
30. juli - I Helsingfors vedtager en stor forsamling af statsmænd Helsingfors-erklæringen om Europas sikkerhed
August
1. august - Ved OSCE-topmødet underskriver statslederne fra Øst og Vest Helsingfors-erklæringen, hvor bl.a. USA og Vesteuropa anerkender grænsedragningen i Europa efter 2. verdenskrigs afslutning, og Sovjetunionen anerkender at ville respektere bl.a. menneskerettigheder.
10. august – Under en periode med sommervarme og masser af solskin sættes der dansk rekord med 36,4° C målt nær Holstebro.
15. august – Bangladeshs præsident Sheikh Mujibur Rahman dræbes under et blodigt militærkup i Bangladesh
September
5. september – Præsident Gerald Ford overlever et attentat i Sacramento i Californien
9. september - New York City, the big apple, sættes under administration
16. september - Papua New Guinea opnår uafhængighed fra Australien
16. september - prototypen for Sovjetunionens jagerfly Mikojan MiG-31 ('Foxhound') flyver første gang
19. september - BBC udsender første episode af Fawlty Towers (Halløj på badehotellet)
22. september – Præsident Gerald Ford overlever endnu et attentat. Attentatpersonen var igen en kvinde.
Oktober
9. oktober - Andrei Sakharov, ofte kaldt "den russiske brintbombes fader", bliver den første russer, som modtager Nobels fredspris. De russiske myndigheder nægter Sakharov tilladelse til at rejse til Norge for at modtage prisen
11. oktober - Bill Clinton (William Jefferson Clinton) og Hillary Rodham bliver gift i Fayetteville, Arkansas, USA. De bliver senere præsidentpar i USA (1993-2001)
30. oktober - Prins Juan Carlos bliver Spaniens fungerende regent, da han overtager jobbet for landets aldrende præsident general Francisco Franco.
November
11. november – Angola opnår uafhængighed fra Portugal
11. november - ni omkommer ved en brand på Nørrebros ”sorte firkant”
22. november – Gough Whitlam træder tilbage som premierminister i Australien.
22. november – Prins Juan Carlos udnævnes til konge af Spanien
25. november – Surinam opnår uafhængighed fra Holland.
28. november – Østtimor opnår uafhængighed fra Portugal
December
2. december - Kommunisterne overtager magten i Laos, afskaffer det 600 år gamle kongedømme og udråber Folkerepublikken Laos
4. december - medlemmer af den sydmolukkanske frihedsbevægelse kaprer tog i Holland. 2 passagerer dræbes, og ligene smides ud af toget
6. december - det islandske patruljeskib Thor vædres af en britisk slæbebåd efter at have kappet trawlet på et britisk fiskefartøj, der fisker indenfor 200 sømilegrænsen
7. december – Østtimor invaderes af Indonesien
14. december - de sydmolukkanske terrorister, som 12 dage forinden har kapret et tog og dræbt 2 gidsler, overgiver sig
21. december – terrorister stormer hotel i Wien, hvor OPEC holder møde, og tager 11 arabiske olieministre som gidsler. To vagtmænd omkommer under skudveksling.
Født
5. januar – Bradley Cooper, amerikansk skuespiller.
2. februar – Ibi Makienok (født Støving) Tv-vært
11. februar – Chuck Watanabe, kajakroer.
18. februar – Simon Kvamm, dansk sanger og tv-entertainer.
1. marts - Valentina Monetta, sammarinsk sangerinde.
12. marts – Martin Mazur, Festabe og entertainer
1. april – Michael Poulsen, forsanger i rock-bandet Volbeat.
6. april – Zach Braff, amerikansk skuespiller.
23. april – Peter Christensen, dansk folketingsmedlem.
2. maj – David Beckham, engelsk fodboldspiller.
8. maj – Enrique Iglesias, spansk/amerikansk sanger og sangskriver.
20. maj – Isaac Galvez, spansk sprinter og banecykelrytter (død 2006).
27. maj – Jamie Oliver, engelsk mesterkok.
4. juni – Angelina Jolie, amerikansk skuespillerinde.
7. juni – Allen Iverson, amerikansk basketballspiller.
25. juni – Vladimir Kramnik, russisk skakspiller.
6. juli – Anders "Anden" Matthesen, dansk komiker og skuespiller.
18. juli - Daron Malakian, amerikansk/armensk guitarsist i System of a Down.
27. juli - Natasha Friis Saxberg, digital strateg, forfatter og foredragsholder.
3. august – Line Kruse, dansk skuespillerinde.
7. august – Charlize Theron, sydafrikansk skuespiller.
29. august – Pelle Hvenegaard, dansk skuespiller og tv-vært
6. september – Søren Huss, forsanger i Saybia.
23. september – Lærke Winther Andersen, dansk skuespillerinde.
1. oktober - H. Roland J., dansk filmproducer, filminstruktør.
5. oktober – Kate Winslet, engelsk skuespillerinde.
6. oktober – Martin Jørgensen, dansk fodboldspiller.
6. oktober – Oliver Bjerrehuus, dansk model.
12. oktober – Marion Jones, amerikansk sprinter.
10. november – Mads Peter Veiby, dansk iværksætter og erhvervsmand
19. november – Jens Jacob Tychsen, dansk skuespiller og tegnefilmsdubber.
30. december – Tiger Woods, amerikansk golfspiller.
Dødsfald
Januar
3. januar – Erik Jensen, dansk biskop og kgl. konfessionarius (født 1906).
18. januar – Marie Brink, dansk skuespiller (født 1888).
22. januar – Clara Pontoppidan, dansk skuespiller (født 1883).
27. januar – Bill Walsh, amerikansk filmproducent og forfatter (født 1913).
Februar
3. februar – Umm Kulthum, egyptisk skuespiller og sanger (født 1898).
12. februar – Minna Jørgensen, dansk skuespiller (født 1904).
Marts
8. marts – George Stevens, amerikansk filminstruktør (født 1904).
10. marts – Aase Ziegler, dansk skuespiller (født 1906).
13. marts – Ivo Andrić, serbokroatisk forfatter og nobelprismodtager (født 1892).
14. marts – Susan Hayward, amerikansk skuespiller (født 1917).
15. marts – Aristoteles Onassis, græsk skibsreder (født 1906).
21. marts – Ingrid Langballe, dansk skuespiller (født 1900).
21. marts – Jørgen Saxild, dansk ingeniør og medstifter (født 1891).
23. marts – Mette von Kohl, dansk skuespiller (født 1917).
April
3. april – Mary Ure, skotsk skuespiller (født 1933).
5. april – Chiang Kai-shek, kinesisk general og politiker (født 1887).
12. april – Josephine Baker, amerikansk-fransk danser og sanger (født 1906).
17. april – Sarvepalli Radhakrishnan, Indiens præsident 1962-1967 (født 1888).
19. april – Aksel Schiøtz, dansk sanger, sangpædagog og professor (født 1906).
Maj
22. maj – Torben Meyer, dansk skuespiller (født 1884).
Juni
3. juni – Eisaku Sato, japansk premierminister og nobelprismodtager (født 1901).
5. juni – Paul Keres, estisk skakspiller (født 1916).
25. juni – Robert Stolz, østrigsk komponist, sangskriver og dirigent (født 1880).
Juli
5. juli – Mozart Lindberg, københavnsk kriminel (født 1881).
8. juli – Ole Dixon, dansk jazzmusiker og skuespiller (født 1935).
25. juli – Povl Wöldike, dansk skuespiller (født 1899).
29. juli – James Blish, amerikansk sciencefiction-forfatter (født 1921).
August
9. august – Dmitrij Sjostakovitj, russisk komponist (født 1906).
14. august – Fredric March, amerikansk skuespiller (født 1897).
27. august – Haile Selassie, kejser af Etiopien (født 1892).
29. august – Éamon de Valera, irsk politiker og patriot (født 1882).
September
10. september – George Paget Thomson, engelsk fysiker og nobelprismodtager (født 1892).
14. september – Knud Hilding, dansk skuespiller (født 1921).
20. september – Saint-John Perse, fransk diplomat, digter og nobelprismodtager (født 1887).
26. september – Jacob Paludan, dansk forfatter (født 1896).
28. september – Johan Hye-Knudsen, kgl. dansk kapelmester, komponist og cellist (født 1896).
Oktober
2. oktober – Arne Weel, dansk skuespiller, instruktør og teaterdirektør (født 1891).
30. oktober – Gustav Ludwig Hertz, tysk fysiker og nobelprismodtager (født 1887).
November
3. november – Tajuddin Ahmad, bangladeshisk politiker, 1. premierminister Bangladesh (født 1925).
3. november – Muhammad Mansur Ali, bangladeshisk kaptajn og politiker, 3. premierminister Bangladesh (født 1919).
3. november – Syed Nazrul Islam, bangladeshisk advokat og politiker, præsident Bangladesh (født 1925).
3. november – Abul Hasnat Muhammad Qamaruzzaman, bangladeshisk advokat and politicians (født 1926).
4. november – František Dvorník, tjekkisk historiker (født 1893).
20. november – Francisco Franco, spansk diktator (født 1892).
22. november – Gustav Pedersen, dansk politiker (født 1893).
29. november – Graham Hill, britisk racerkører (født 1929).
December
8. december – Thor Bjørklund, norsk møbelsnedker og opfinder (født 1889).
8. december – P.A. Fisker, dansk fabrikant og grundlægger (født 1875).
24. december – Bernard Herrmann, amerikansk komponist (født 1911).
Sport
12. januar – Super Bowl IX Pittsburgh Steelers (16) vinder over Minnesota Vikings (6)
22. marts - Badmintonspilleren Svend Pri slår Rudy Hartono i finalen i All England
3. maj – FA Cup finale – Fulham F.C. 0 – 2 West Ham United F.C. Spilles på Wembley Stadion foran 100.000 tilskuere
5. juli - Arthur Ashe bliver den første sorte spiller, der vinder Wimbledon Championships i tennis
9. september - 18-årige Martina Navratilova, tjekkisk tennisspiller, søger politisk asyl i USA
12. oktober - i Barcelona taber Danmarks fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Spanien med 2-0
Ryder Cup, golf – USA 21-Storbritannien og Irland 11
Vejle Boldklub bliver vinder af DBU's landspokalturnering i fodbold
Musik
Shu-bi-dua udsender deres 2. album Shu-bi-dua 2
Gasolin' udsender deres 5. album Gas 5
Queen udgiver albummet A Night At The Opera
22. marts – den 20. årlige udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Stockholm, Sverige. Holland vandt konkurrencen med sangen "Ding-a-dong" af Teach-In.
1. november - Elton John's sang ”Island Girl” indtager førstepladsen på ”Billboard Hot 100” hitlisten
29. november - Queen topper hitlisterne med Bohemian Rhapsody
Nobelprisen
Fysik – Aage Niels Bohr, Ben Roy Mottelson, Leo James Rainwater
Kemi – John Warcup Cornforth, Vladimir Prelog
Medicin – David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin
Litteratur – Eugenio Montale
Fred – Andrei Dmitrievich Sakharov
Økonomi – Leonid Kantorovich, Tjalling Koopmans
Eksterne henvisninger
75
Artikler om enkelte år |
488 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen%20i%20fysiologi%20eller%20medicin | Nobelprisen i fysiologi eller medicin | Nobelprisen i fysiologi eller medicin uddeles af Karolinska Institutet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Prismodtagere
1901-1910
1901 Emil Adolf von Behring produktion af (Serum) som beskytter imod difteri
1902 Ronald Ross (Opdagelsen af hvordan malaria trænger ind i legemet)
1903 Niels Ryberg Finsen behandling af lupus vugaris ( hudtuberkulose) med lysbehandling af huden
1904 Ivan Petrovich Pavlov (Fordøjelsens fysiologi.)
1905 Robert Koch (Tuberkuloseforskning)
1906 Camillo Golgi, Santiago Ramón y Cajal (Nervesystemets opbygning)
1907 Charles Louis Alphonse Laveran (Protozoers betydning for sygdom)
1908 Ilja Iljitsj Metsjnikov, Paul Ehrlich (Immunsystemet)
1909 Emil Theodor Kocher (Skjoldbruskkirtelens fysiologi, patologi og kirurgi)
1910 Albrecht Kossel (Cellens kemi)
1911-1920
1911 Allvar Gullstrand (Øjets brydning.)
1912 Alexis Carrel (Blodkarsammensyning og organtransplantation.)
1913 Charles Robert Richet (Anafylaksi.)
1914 Robert Bárány (Det indre øres ligevægtsapparat.)
1919 Jules Bordet (Immunsystemet.)
1920 Schack August Steenberg Krogh (Kapillærsystemets motoriske regulation.)
1922-1930
1922 Archibald Vivian Hill, Otto Fritz Meyerhof (Varmeproduktion i musklerne.), (Mælkesyrestofskifte i musklerne.)
1923 Frederick Grant Banting, John James Rickard Macleod (Opdagelsen af insulin.)
1924 Willem Einthoven (Opdagelse af elektrokardiogrammet.)
1926 Johannes Fibiger (Kræftforskning.)
1927 Julius Wagner-Jauregg (Malariapodning ved syfilis i nervesystemet.)
1928 Charles Jules Henri Nicolle (Plettyfus.)
1929 Christiaan Eijkman , Sir Frederick Gowland Hopkins (Opdagelse af Vitamin B1) , (Opdagelsen af vækststimulerende vitaminer.)
1930 Karl Landsteiner (Blodtyper.)
1931-1939
1931 Otto Heinrich Warburg (Opdagelse af et åndedrætsenzym.)
1932 Sir Charles Scott Sherrington, Edgar Douglas Adrian (Nervecellens funktion.)
1933 Thomas Hunt Morgan (Kromosomernes betydning for nedarvning.)
1934 George Hoyt Whipple, George Richards Minot, William Parry Murphy (Leverbehandling mod blodmangel.)
1935 Hans Spemann (Fosterudvikling.)
1936 Sir Henry Hallett Dale, Otto Loewi (Kemisk overførsel af nerveimpulser.)
1937 Albert von Szent-Györgyi Nagyrapolt (Biologisk forbrænding.)
1938 Corneille Jean François Heymans (Vejrtrækningsregulation.)
1939 Gerhard Domagk (Prontosils antibakterielle virkning.)
1943-1950
1943 Henrik Dam, Edward Adelbert Doisy (Vitamin K's kemiske struktur.)
1944 Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser (Nervefibres forskellige funktioner.)
1945 Sir Alexander Fleming, Ernst Boris Chain, Sir Howard Walter Florey (Opdagelse af penicillin og dets terapeutiske muligheder.)
1946 Hermann Joseph Muller (Dannelse af mutationer ved røntgenbestråling.)
1947 Carl Ferdinand Cori og Gerty Theresa, née Radnitz Cori, Bernardo Alberto Houssay (Glykosens nedbrydning.), (Hypofysehormoners betydning for sukkerstofskifte.)
1948 Paul Hermann Müller (DDT's muligheder.)
1949 Walter Rudolf Hess, Antonio Caetano De Abreu Freire Egas Moniz (Midthjernens funktion.), (Værdien af det hvide snit ved sindsygdomme.)
1950 Edward Calvin Kendall, Tadeus Reichstein, Philip Showalter Hench (Binyrebarkhormoner.)
1951-1960
1951 Max Theiler (Gul feber.)
1952 Selman Abraham Waksman (Opdagelse af streptomycin.)
1953 Hans Adolf Krebs, Fritz Albert Lipmann (Opdagelse af coenzymer og citronsyrecyklus betydning for sukkerstofskiftet.)
1954 John Franklin Enders, Thomas Huckle Weller, Frederick Chapman Robbins (Dyrkning af poliovirus).
1955 Axel Hugo Theodor Theorell (Iltningsenzymers opbygning og virkning.)
1956 André Frédéric Cournand, Werner Forssmann, Dickinson W. Richards (Hjertekaterisation og kredsløbsforandringer.)
1957 Daniel Bovet (Kunstig kurare.)
1958 George Wells Beadle og Edward Lawrie Tatum, Joshua Lederberg (Genetisk regulation af kemiske processor.), (Genetisk rekombination.)
1959 Severo Ochoa, Arthur Kornberg (Kunstige nukleinsyrer.)
1960 Sir Frank Macfarlane Burnet, Peter Medawar (Immunitet ved vævstransplation.)
1961-1970
1961 Georg von Békésy (Det indre øres funktioner.)
1962 Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins (DNAs molekylære opbygning.)
1963 Sir John Carew Eccles, Alan Lloyd Hodgkin, Andrew Fielding Huxley (Nerveledning langs nervefiberen.)
1964 Konrad Bloch, Feodor Lynen (Kolesterol- og fedtsyrestofskifte.)
1965 François Jacob, André Lwoff, Jacques Monod (Cellens regulationsmekanismer.)
1966 Peyton Rous, Charles Brenton Huggins (Kræftforskning.)
1967 Ragnar Granit, Haldan Keffer Hartline, George Wald (Kemiske og fysiologiske synsprocesser i øjet.)
1968 Robert W. Holley, Har Gobind Khorana, Marshall W. Nirenberg (Den genetiske kode.)
1969 Max Delbrück, Alfred D. Hershey, Salvador E. Luria (Virus og virussygdomme.)
1970 Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod (Nerveledningens kemi.)
1971-1980
1971 Earl W. Sutherland, Jr. (Hormoners virkningsmekanisme.)
1972 Gerald M. Edelman, Rodney R. Porter (Antistoffers kemiske opbygning.)
1973 Karl von Frisch, Konrad Lorenz, Nikolaas Tinbergen (Dyrs adfærdsmønstre.)
1974 Albert Claude, Christian de Duve, George E. Palade (Cellens strukturelle og funktionelle opbygning.)
1975 David Baltimore, Renato Dulbecco, Howard Martin Temin (Kræftfremkaldende virus og cellens genetiske materiale.)
1976 Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusek (Infektionssygdommes opståen og spredning.)
1977 Roger Guillemin, Andrew V. Schally, Rosalyn Yalow (Immunulogisk målemetode og hypofysehormoner.)
1978 Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O. Smith (DNA-spaltende enzymer.)
1979 Allan M. Cormack, Godfrey N. Hounsfield (CT-scanning.)
1980 Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George D. Snell (Genetisk kontrol af immunreaktioner på fremmede stoffer.)
1981-1990
1981 Roger W. Sperry, David H. Hubel, Torsten N. Wiesel (Hjernens behandling af synsimpulser.)
1982 Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelsson, John R. Vane (Prostaglandinernes biokemi og fysiologi.)
1983 Barbara McClintock (Bevægelige plantegener, der påvirker arveligheden.)
1984 Niels K. Jerne, Georges J.F. Köhler, César Milstein (Monoklonale antistoffer.)
1985 Michael S. Brown, Joseph L. Goldstein (Modtagemolekyler for kolesterol på celleoverfladen.)
1986 Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini (Cellens vækststoffer.)
1987 Susumu Tonegawa (Genetiske aspekter omkring antistoffer.)
1988 Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchings (Udvikling af nye lægemidler.)
1989 J. Michael Bishop, Harold E. Varmus (Kræftforskning)
1991-2000
1990 Joseph E. Murray, E. Donnall Thomas (Transplantationskirurgi)
1991 Erwin Neher, Bert Sakmann (Cellernes kommunikation)
1992 Edmond H. Fischer, Edwin G. Krebs (Celleproteinforskning)
1993 Richard J. Roberts, Phillip A. Sharp (Intron-exon struktur i gener)
1994 Alfred G. Gilman, Martin Rodbell (G-proteiner)
1995 Edward B. Lewis, Christiane Nüsslein-Volhard, Eric F. Wieschaus (Embryonudvikling)
1996 Peter C. Doherty, Rolf M. Zinkernagel, (specificitet af cellemedieret immunrespons)
1997 Stanley B. Prusiner, (Opdagelsen af prioner)
1998 Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, Ferid Murad, (nitrogenoxid som signalmolekyle i det cardiovaskulære system)
1999 Günter Blobel, (proteiners signalsekvenser som bruges til transport og intercellulære lokalisering)
2000 Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandel (signaltransduktion i nervesystemet)
2001-2010
2001 Leland H. Hartwell, R. Timothy Hunt, Paul M. Nurse (regulering af cellecyklus) 2002 Sydney Brenner, H. Robert Horvitz, John E. Sulston (Apoptose og programmeret celledød)
2003 Paul C. Lauterbur, Sir Peter Mansfield(opdagelser om magnetisk resonans billeddannelse) "
2004 Linda B. Buck, Richard Axel (lugtstof-receptorer og organiseringen af det olfaktoriske system)
2005 Barry J. Marshall, J. Robin Warren (Opdagelse af at mavesår oftest skyldes bakterieinfektion med bakterien Helicobacter pylori og ikke stress)
2006 Andrew Z. Fire, Craig C. Mello (Opdagelse af hvorledes RNA-interferens styrer genregulering i eukaryote celler)
2007 Mario Capecchi, Martin Evans, Oliver Smithies (Metode til at lave specifikke genetiske ændringer i gener hos mus ved hjælp af stamceller)
2008 Harald zur Hausen, Françoise Barré-Sinoussi og Luc Montagnier (opdagelse af Human papiloma virus (HPV) og HIV virus som er årsager til sygdommene livmoderhalskræft og aids)
2009 Elizabeth Blackburn, Carol W. Greider & Jack W. Szostak (kromosomernes telomerstruktur og enzymet telomerase som beskytter kromosomerne imod nedbrydning)
2010 Robert G. Edwards (for udvikling af reagensglas-befrugtning)
2011-2020
2011: Bruce A. Beutler og Jules A. Hoffmann ("for deres opdagelser om aktivering af medfødt immunitet") og Ralph M. Steinman (" for sin opdagelse af dendritcellen og den rolle, cellen spiller for menneskets immunsystem").
2012: John B. Gurdon og Shinya Yamanaka ("For opdagelsen af at modne celler kan omprogammeres til pluripotens (stamceller)").
2013: James E. Rothman, Randy W. Schekman og Thomas C. Südhof (for deres opdagelse af mekanismer, der regulrere vesikel-trafikken, et afgørende transportsystem i vors celler)
2014: John O'Keefe samt May-Britt Moser og Edvard Moser (for deres opdagelser af celler, der udgør et positionssystem i hjernen) 2015: William C. Campbell og Satoshi Ōmura (for deres opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod infektioner forårsaget af rundorme-parasitter, halvdelen af prisen) samt Youyou Tu (for hendes opdagelser i forbindelse med en ny terapi mod malaria'', halvdelen af prisen).
2016: Yoshinori Ohsumi for hans forskning i autofagi (cellebeskadigelse).
2017: Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young for opdagelser inden for "molekylære mekanismer, der kontrollerer den cirkadiske rytme".
2018: James P. Allison og Tasuku Honjo for "deres forskning i at få immunforsvaret til at bekæmpe kræftceller i kroppen".
2019: William G. Kaelin Jr., Peter J. Ratcliffe og Gregg L. Semenza for "deres opdagelse af, hvordan celler føler og tilpasser sig til iltforekomsten".
2020: Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice for "deres opdagelse af hepatitis C-virusset".
2021-2030
2021: David Julius og Ardem Patapoutian for "deres opdagelser af receptorer for temperatur og berøring".
2022: Svante Pääbo for sine opdagelser og udforskning "af uddøde hominiders arvemasse og menneskets evolution".
Referencer
Eksterne henvisninger
All Nobel Prizes in Physiology or Medine
Medicin
Tidslinjer |
489 | https://da.wikipedia.org/wiki/Madonna%20%28entertainer%29 | Madonna (entertainer) | Madonna Louise Ciccone, kendt som Madonna (født 16. august 1958 i Bay City i Michigan, USA), er en amerikansk sangerinde, sangskriver, skuespillerinde og forretningskvinde. Hun blev kendt ved at gå over grænsen i sine sangtekster og musikvideoer, som blev populære på MTV. Madonna er også kendt for at forny sit image og musikstil.
Madonna er også rent kommercielt en af de mest succesrige kunstnere i popmusikkens historie. Den amerikanske pladebranche anfører hende som den bedst sælgende kvindelige rockstjerne i det tyvende århundrede og som den kvindelige kunstner i USA, som har solgt næstflest album med 63 millioner og over 200 millioner album på verdensplan. I 2007 udnævnte Guinness Rekordbog hende til den mest succesfulde kvindelige pladekunstner nogensinde, og hun blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame det følgende år.
Liv og karriere
Opvækst
Madonna er født Madonna Louise Ciccone som den ældste datter af Madonna Fortin Ciccone og Silvio 'Tony' Ciccone (Madonna Fortin døde som 30-årig i december 1963 af brystkræft.) Senere giftede Silvio Ciccone sig med sin husholderske, svenske Joan Gustafsson. Den øvrige søskendeflok bestod af Anthony Ciccone, Martin Ciccone, Melanie Ciccone, Paula Ciccone og Christopher Ciccone samt de to halvsøskende Jennifer og Mario. Da Madonna blev firmet, antog hun firmelsesnavnet Veronica. Den unge Madonna udmærkede sig i dans og drama i high school og i korte perioder ved universiteter i Michigan og North Carolina. I 1977 tog hun til New York City for at studere hos koreografen Alvin Ailey og for at arbejde som model. I 1979 flyttede hun til Frankrig for at synge kor for discosangeren Patrick Hernandez. Dér mødte hun Dan Gilroy, og tilbage i New York dannede de bandet Breakfast Club. Madonna spillede trommer og sang i bandet.
Pladedebut
I 1980 dannede hun bandet Emmy med sin daværende kæreste, trommeslageren Stephen Bray. De to fortsatte deres professionelle samarbejde indtil 1989. Efter at have cirkuleret i New Yorks klub-miljø i et par år lykkedes det Madonna at få en pladekontrakt. Hun udgav singlen Everybody. Sangen var produceret af New York-DJ'en Mark Kamins og blev et klubhit i USA. Madonna udgav sit debutalbum Madonna der blandt andet indeholdt de tre hitsingler Burning Up, Physical Attraction og Holiday. Holiday nåede den amerikanske top 20 i slutningen af 1983 og blev et top 10-hit flere steder i Europa året efter. Albummet Like a Virgin udkom i 1984 - og titelnummeret blev Madonnas første af indtil videre 12 singler der nåede førstepladsen på den amerikanske hitliste.
International stjerne
Opfølgeren Material Girl blev ledsaget af en musikvideo der lancerede en af Madonnas mest karakteristiske visuelle udtryk, efterligningen af Marilyn Monroes blonde sexbombeimage. Blandt hendes fans var et voksende antal "wannabes", teenagepiger, der efterlignede hendes provokerende attitude. Andre hits fra albummet var Dress You Up og Angel. Madonna havde på få år opnået status som superstjerne og debuterede som skuespiller i sin første film, Desperately Seeking Susan. Til filmens soundtrack indspillede Madonna et af sine mest kendte sange, "Into the Groove".
Da hun senere på året optrådte til Live Aid-koncerten og under stor mediebevågenhed giftede sig med skuespilleren Sean Penn på sin 27-års fødselsdag, var Madonna en internationalt anerkendt superstjerne. Hun var kendt af millioner af mennesker og var årets bedst sælgende pladekunstner på verdensplan.
Hun havde en lille rolle i filmen Vision Quest som hun også skrev et par sange til, hvoraf to blev hits: Crazy for You og Gambler. Efter at have udgivet det succesfulde album True Blue i 1986 medvirkede Madonna i filmen Who's That Girl. Filmmusikken gav Madonna en række yderligere hits, bl.a. titelsangen Who's That Girl. Albummet Like a Prayer udkom i 1989 til stor ros fra anmeldere og publikum. Lillepige-stilen var lagt på hylden, og Madonna brugte nu elementer af rock og r&b i sin musik, hvilket man især kunne høre på singlerne Like a Prayer, Express Yourself og Cherish.
Madonna drog i 1990 af sted på sin Blond Ambition Tour kort tid efter at hun havde spillet den kvindelige hovedrolle i filmen Dick Tracy. En ny sang, Vogue, blev i sidste øjeblik føjet til som det sidste nummer på albummet I'm Breathless - Music from and inspired by the film Dick Tracy. Vogue var et af Madonnas til dato største hits. Madonna fik sin første Grammy i 1992 (for bedste musikvideo) og vakte senere på året en del opsigt, da hun udgav bogen Sex, og senere da hun udsendte albummet Erotica. Hun startede endvidere sit eget pladeselskab, Maverick Records. Albummet Bedtime Stories udkom i 1994 og indeholdt blandt andet singlen Take a Bow, Madonnas største hit i USA til dato. Albummets titelsang var i øvrigt skrevet af islandske Björk. I 1996 spillede Madonna hovedrollen i filmatiseringen af Evita, musicalen om Eva Peron. Få måneder efter optagelsernes afslutning fødte hun sit første barn, datteren Lourdes Maria Ciccone Leon. Madonna udgav albummet Ray of Light i 1998, der høstede mange anmelderroser og indeholdt to store hits i form af singlerne Frozen og The Power of Good-bye.
2000 og frem
Madonna udsendte det dansevenlige album Music i 2000 og fødte kort tid efter sit andet barn, sønnen Rocco John Ritchie, som hun fik med filminstruktøren Guy Ritchie, som hun giftede sig med i Skotland den 22. december. Titelnummeret blev endnu et internationalt kæmpehit. I 2002 blev titelsangen til den nye James Bond-film, Die Another Day, skrevet i samarbejde med den franske sangskriver og producer Mirwais Ahmadzaï. Madonna medvirkede desuden selv i filmen, hvor hun spillede en lesbisk fægteinstruktør. Albummet American Life toppede hitlisterne i 2003 i det meste af verden. Desuden gav musikvideoen til titelsangen Madonna et image som "anti-amerikansk", hvorfor alle albummets singler blev boykottet af amerikanske radiostationer. Madonna chokerede igen alle da hun under sin optræden ved MTV Video Music Awards tungekyssede med både Britney Spears og Christina Aguilera.
I 2004 tog hun også det jødiske navn Esther, som på hebraisk betyder "stjerne", i forbindelse med den jødisk-mystiske disciplin kabbala som hun er stor tilhænger af. Veronica og Esther er dog ikke en del af hendes officielle navn. Blandt hendes kælenavne er Emmy, Nonni, Maddy og Madge. Madonna tog på sin Re-Invention Tour, hvor hun for første gang i over 10 år sang hits som "Vogue", "Express Yourself", "Material Girl" og "Into the Groove". Turnéen blev en af årets største turné-succeser. Hun udgav i november 2005 albummet Confessions on a Dance Floor. Førstesinglen Hung Up indeholdt en sample af ABBA-sangen Gimme! Gimme! Gimme (A Man after Midnight) og blev Madonnas hidtil største hit. Madonna gav den 24. august 2006 for første gang koncert i Danmark som et led i sin Confessions Tour. Med mere end 80.000 koncertgæster havde koncerten i Horsens turnéens største publikum. Madonna udgav i april 2008 sit 11. studiealbum Hard Candy som hittede stort i hele verden. På trods af dette var albummet hendes dårligst sælgende, med "kun" 3 mio. solgte eksemplarer på verdensplan. Senere på året indledte hun sin Sticky and Sweet Tour. Denne turné blev den bedst indtjenende turné nogensinde af en kvindelig pladekunstner med en omsætning på $249.183.188 (1,36 mia. kr.). I 2009 forlængede hun sin Sticky & Sweet Tour med en yderligere europæisk koncertrække, som bragte hende til Danmark igen den 11. august, hvor hun gav en udsolgt koncert i Parken. I efteråret udgav hun opsamlingspladen Celebration.
Privatliv
Hun var gift med Sean Penn fra 1985 til 1989 og med Guy Ritchie fra 2000 til 2008, og indledte derefter et forhold til den brasilianske model Jesus Luz, der var 28 år yngre end Madonna selv.
Hun har datteren Lourdes Maria Ciccone Leon, som er født i 1996 (navnet Lourdes valgte Madonna bl.a., fordi byen er forbundet med mirakler, og fordi hendes egen mor gerne ville rejse dertil. Navnet Leon har hun fra sin far, Carlos Leon), og sønnen Rocco John Ritchie, som er født i 2000, og som Guy Ritchie er far til. I 2006 adopterede hun sønnen David fra Malawi. I år 2008 adopterede Madonna endnu et barn fra Malawi, denne gang datteren Mercy James.
Diskografi
1983 Madonna, solgt i 8.000.000 eksemplarer verden over
1984 Like a Virgin, 19.500.000
1986 True Blue, 20.000.000
1987 Who's That Girl, 6.000.000
1987 You Can Dance, 7.000.000
1989 Like a Prayer, 13.500.000
1990 I'm Breathless, 6.700.000
1990 The Immaculate collection, 23.000.000
1992 Erotica, 5.000.000
1994 Bedtime Stories, 7.000.000
1995 Something to Remember, 10.000.000
1997 Selections From Evita, 17.000.000
1998 Ray of Light, 15.000.000
2000 Music, 13.000.000
2001 GHV2, 8.000.000
2003 American Life, 5.000.000
2005 Confessions on a Dance Floor, 8.000.000
2006 I'm Going To Tell You a Secret, 1.000.000
2007 The Confessions Tour: Live From London DVD-CD/DVD, 1.200.000
2008 Hard Candy, 3.000.000
2009 Celebration
2012 MDNA
2015 Rebel Heart
2019 Madame X
Udvalgt filmografi
1985 A Certain Sacrifice
1985 Skrupskør med dig
1985 Helt vild med Susan (Desperately Seeking Susan)
1986 For tæt på
1986 Chok i Shanghai (Shanghai Surprise)
1987 Who's That Girl?
1989 Bloodhounds of Broadway
1990 Dick Tracy
1991 Masser af modgang
1991 I seng med Madonna (Truth or Dare)
1992 Skygger og tåge (Shadows and Fog)
1992 I en klasse for sig (A League of Their Own)
1993 Snake Eyes (Dangerous Game)
1993 Klædt af til mord (Body of Evidence)
1995 Four Rooms
1995 Blue In The Face
1996 Girl 6
1996 Evita
2000 Det Næstbedste (The Next Best Thing)
2002 Die Another Day
2002 Swept Away
2003 Will & Grace (Sæson 5, afsnit 21; Dolls and Dolls)
2006 Arthur og Minimoyserne (Arthur and the Invisibles)
2008 I Am Because We Are (instruktør, manuskriptforfatter og fortæller)
2011 Wallis & Edward (instruktør, manuskriptforfatter)
Kilder
Litteratur
Christopher P. Andersen: Madonna (EBF, 1991)
Nicolas Barbano: Madonna: "Jeg bli'r ophidset af at hidse dig op!" (PS Pige-Special nr. 12, 1995)
Svend Rasmussen: Enlig myte og mor (Zoo Magazine nr. 13, 1998)
Torben Holleufer: Lady Madonna – passerer 50 i overhalingsbanen (Gaffa nr. 8, 2008)
J. Randy Taraborrelli: Madonna – en intim biografi (Lindhardt og Ringhof, 2008)
Eksterne henvisninger
Musikere fra USA
Bond-piger
Modtagere af Golden Raspberry Awards
Amerikanere i 1900-tallet
Amerikanere i 2000-tallet |
490 | https://da.wikipedia.org/wiki/Popmusik | Popmusik | Pop er som musikgenre den mest udbredte musikstilart i moderne tid - væsentlig mere udbredt end fx rock, jazz og folkemusik. Navnet er en afledning af ordet "populær" (eng. "popular").
Definitionen på pop er flydende og foranderlig, da den jævne folkelige smag hele tiden ændrer sig over tid. Men karakteristisk for denne stærkt kommercialiserede musikgenre er, at den i modsætning til både den klassiske europæiske kunstmusik, jazzmusikken og til dels også rockmusikken, kun i begrænset omfang motiveres af bagvedliggende musikalske, kunstneriske eller samfundskritiske intentioner. Den motiveres derimod i høj grad af størst mulig økonomisk profit til såvel de optrædende som til den bgvedliggende magtfuldt styrende popmusik-industri (dvs. musikselskaberne, radio- & TV-kanalerne, de kulørte musik-ugeblade, de stærkt meningsdannende hit-liste redaktioner osv.).
Historie
Betegnelsen popsang blev første gang anvendt i USA i 1920'erne om en sang "der appellerede til den brede befolkning", og sange der ikke var klassisk musik. Senere betegnede pop mere specifikke musikgenrer, som schlagere, country, hillbillies o.l.
Musikalsk og kulturelt fik betegnelsen dog først sit egentlige større gennembrud i tilknytning til 1950- og 1960'ernes rock'n-roll og beatmusik. Men hvor disse rytmiske musikgenrer ofte opstod eller dyrkedes i et undergrundsmiljø med samfundsproblematiserende, evt. ligefrem provokerende temaer, blev popmusikken hurtigt udskilt som den pæne, overfladiske og udglattende musikstil, med hovedvægten lagt på sangstemmen på bekostning af de akkompagnerende spilleinstrumenter.
Set ud fra en musikpsykologisk synsvinkel skal popmusikkens aktuelle store succes utvivlsomt søges i dens evne til at skabe kortvarig mental velvære ved at aflede og fortrænge dagliglivets mange problemer og udfordringer. Denne funktion hos popmusikken blev således ret hurtigt opdaget og udnyttet af bl.a. handelsstandens supermarkedskæder i de vestlige samfund. Under afspilning af langsom, dæmpet non-stop popmusik i baggrunden kunne supermarkederne forstærke kundernes midlertidigt oplevede velvære, hvilket medførte en gennemsnitlig øget omsætning på mere end 35 % som resultat.
Beskrivelse
Popmusikken benytter sig gerne af akkord- og melodiforløb fra andre musikgenrer/numre - ofte i en forenklet form, og sjældent ved at tilføre noget originalt.
Mens instrumentale soli stort set er fraværende, er den vokale side som nævnt absolut dominerende i musikgenren - et meget enkelt og fængende refræn gentages mange gange med korte intervaller i hele sangen, hvilket gør det lettere at huske musiknummeret. Temamæssigt er der i reglen kun tale om de mest banale budskaber - hovedsagelig et kærligheds-tema - i en enkel form. Rytmisk laves der ikke mange eksperimenter, da popmusikkens rytmer i høj grad styres af fabriksfremstillede automatiserede rytmebokse.
Disse virkemidler gør popmusikken til en let tilgængelig musikstil med korte og ikke særlig "langtidsholdbare" numre. Men netop derved bliver denne musik til en kommercielt set meget lukrativ vare, fordi den ofte skal fornys, eftersom lytterne hurtigt bliver trætte af sangnumrene, der musikalsk set er simple på et både tekstmæssigt og kompositorisk niveau. Sangenes succes (eller mangel på samme) hænger som oftest uløseligt sammen med solistens image, udseende eller adfærd. Musikere og især sangere inden for denne genre er ikke desto mindre hyppigt genstand for intens idoldyrkelse, især blandt det yngre publikum.
Popmusik kan bl.a. opleves i det årligt tilbagevendende Melodi-grandprix, hvor den fremstår som lydsiden af et glamour-show, der er styret af både TV-kanalernes seer-tal og den bagvedliggende profitorienterede musikindustri. Herfra styrkes opfattelsen af, at den, der optræder med pop, hurtigt kan blive meget berømt og meget rig. De tilsvarende mere seriøse komponister og musikudøvere bliver derimod sjældent - eller kun langsomt - anerkendt, og de har ofte en mere beskeden indtjening.
Nu om stunder kræves ikke mere nogen særlige musikalske forudsætninger eller færdigheder hos popmusikkens udøvere. I vore dage står en lang række forskelligartede "kosmetiske" elektroniske hjælpemidler til rådighed med henblik på at skabe en kunstig raffineret lydforbedring. Det gælder ikke mindst brugen af de meget avancerede elektroniske lydfiltre som "Auto-Tune", "Melodyne", "Waves Tune" o.l., som bl.a. korrigerer for falske toner, dårlig timing, og utilstrækkelig beherskelse af såvel stemmeføring som stemmevibrato. Disse hjælpemidler benyttes i dag i stærkt stigende omfang blandt popmusikkens udøvere under såvel indspilningen af studiealbums som under afviklingen af popkoncerter - og praktisk taget altid, når det er nødvendigt at dække over en popsangers manglende musikalske færdigheder.
Popmusikken er i øvrigt ofte fusioneret med andre musikgenrer, f.eks. pop-rock og soul-pop. I den forbindelse bliver der som regel tilført visse musikalske kvaliteter.
Referencer |
494 | https://da.wikipedia.org/wiki/1976 | 1976 | Danmark havde den socialdemokratiske regering Anker Jørgensen II.
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1976 (tal)
Begivenheder
Militærjuntaen overtager magten i Argentina.
I Lund engagerer indflydelsesrige kulturpersoner sig imod en gentagelse af jubelfesten i 1926 på årsdagen for slaget ved Lund, og får ved hjælp af Foreningen Norden held til at afværge en allerede fastsat plan for det "svenske jubilæum".
Den første laserprinter introduceres af IBM – the IBM 3800.
Cray-1, den første kommercielt udviklet supercomputer, opfindes af Seymour Cray
Danmark oplever en lang tør og varm sommer.
Januar
3. januar – en stormflod i Sønderjylland under en orkan gjorde det nødvendigt at evakuere 20.000 mennesker på Tønder- og Ribeegnen efter katastrofealarm. I Nordjylland blæser en kraftig storm fra øst og sydøst flere højspændingsmaster omkuld og efterlader mange husstande uden strøm i dagevis
5. januar - Cambodja bliver omdøbt til Demokratiske Kampuchea af De Røde Khmerer
13. januar – Forsvarsminister Orla Møller fastslår, at Christiania skal lukkes senest den 1. april samme år.
20. januar – under massakren i Damur dræber palæstinensiske PLO militsfolk mellem 300 og 500+ kristne libanesere
22. januar - historiens største bankrøveri bliver begået af en guerillastyrke i Libanons hovedstad Beirut, som røver omkring 50 millioner US dollars fra en bank. I ly af de kaotiske forhold i den krigshærgede by sprænger guerillastyrken sig adgang til British Banks Mellemøsten-fillial og fjerner værdier fra bankboksene
Marts
12. marts - Sveriges kong Carl 16. Gustav forloves med frøken Sylvia Sommerlath
16. marts - Labours leder Harold Wilson trækker sig tilbage som premierminister i Storbritannien
19. marts - Separationen af Lord Snowdon og Prinsesse Margaret bekendtgøres
24. marts - den argentinske præsident Isabel Perón, som overtog embedet efter sin afdøde mand
27. marts - i Argentina tager militæret magten ved et kup
Februar
4. februar - ved et jordskælv i Mellemamerika omkommer mere end 22.000 mennesker i Honduras og Guatemala
24. februar – Cubas nuværende forfatning vedtages.
April
1. april – Apple Computer skabes af Steve Jobs og Steve Wozniak.
1. april - Bistandsloven træder i kraft i Danmark.
2. april - Prins Norodom Sihanouk trækker sig fra posten som Cambodjas leder og sættes i husarrest
4. april - Fyrst Sihanouk abdicerer som leder af Cambodia og bliver arresteret af Khmer Rouge
21. april - filminstruktøren Ingmar Bergman forlader Sverige i protest mod skattelovgivningen
25. april – Portugals nye forfatning vedtages.
Maj
11. maj – Præsident Gerald Ford underskriver Federal Election Campaign Act.
16. maj - på et stormfuldt SF-landsmøde udskiftes store dele af hovedbestyrelsen, bl.a. bliver Morten Lange og Sigurd Ømann ikke genvalgt
24. maj - Concorde flyver for første gang mellem London/Paris og Washington D.C.
Juni
3. juni - Bolivias tidligere præsident Juan Jose Torres findes myrdet i Argentina
6. juni – Soweto-urolighederne i Sydafrika markerer begyndelsen af enden for apartheid i Sydafrika
11. juni - Danmarks første café, Café Sommersko, åbner i Kronprinsensgade, København
16. juni – Massakren i Soweto - en fredelig demonstration med 15.000 studerende i Soweto i Sydafrika ender i et blodbad, da politiet skyder ind i mængden og dræber 566 mennesker
23. juni - den radikale leder Hilmar Baunsgaard meddeler, at han forlader politik ved næste valg. Han peger på Niels Helveg Petersen som sin efterfølger
27. juni - Terrorister fra PLO kaprer et Air France fly med 257 passagerer og tvinger flyet til landing i Entebbe lufthavn i Uganda
Juli
2. juli – Nordvietnam og Sydvietnam samles i den vietnamesiske socialistiske republik.
3. juli – USA's højesteret meddeler at dødsstraffen i sig selv ikke er ond og at dødsstraffen er en forfatningsmæssig acceptabel form for straf.
4. juli – USA fejrer 200 år. Jubilæet fejres også i Rebild, men da dronning Margrethe II taler, bliver festlighederne afbrudt af teatergruppen Solvognen, der udklædt som indianere forsøger at gøre opmærksomme på den ulige behandling af mindretalsgrupper i USA.
4. juli – Israelske elitesoldater angriber Ugandas Entebbe-lufthavn og befrier over 100 gidsler under Operation Entebbe.
10. juli - Ved Sevesoulykken i den norditalienske by Seveso bliver lokalbefolkningen udsat for forurening med flere kilo dioxin som følge af en industriulykke
18. juli - Nadia Comăneci opnår et perfekt 10-tal ved OL i Montreal som den første gymnast i de Olympiske leges historie
20. juli – Viking 1 lander på Mars.
August
4. august - 10.000 demonstranter fra Soweto beskydes af politiet, som dræber tre og sårer ni
4. august – det første udbrud af legionærsygen dræber 29 ved den amerikanske legions konvent i Philadelphia
17. august - på Filippinerne omkommer mere end 6.000 mennesker under et jordskælv
21. august - syd for Anholt lokaliserer den jyske dykker Aage Jensen ("Dykker-Aage") vraget af den tyske ubåd U-534, som blev sænket af engelske bombefly 5. maj 1945
28. august - Lockheed C-141Aforulykker ved indflyvning til Søndre Strømfjord, kun fire af de 27 i flyet overlever.
September
3. september – Viking 2 lander på Mars.
6. september - en sovjetisk pilot lander sit Mikojan-Gurevitj MiG-25-jagerfly i Hakodate i Japan og søger politisk asyl i USA
11. september - Dagbladet Børsens chefredaktør Uffe Ellemann Jensen fratræder
17. september – Rumfærgen Enterprise opsendes
19. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen
21. september – Seychellerne tilslutter sig FN
24. september - Rhodesia accepterer amerikansk og engelsk plan for flertalsstyre
Oktober
1. oktober - Gunnar "Nu" Hansen forlader Danmarks Radio efter 41 år
6. oktober - den nyvalgte kinesiske leder Hua Guofeng beordrer arrestationen af firebanden og afslutter dermed kulturrevolutionen
9. oktober - den 60-årige Hua Guofeng vælges som Kinas nye leder efter formand Maos død
10. oktober - den 98-årige græker Dimitrion Yordanis fuldfører Athen Marathon i tiden 7 timer og 33 minutter. Han er den ældste marathonløber nogensinde
11. oktober - Karen Andersen fra Vorbasse bliver Thailands førstedame, da hendes mand professor og tidligere højesteretsdommer Thanin Kraivixien udnævnes til landets nye ministerpræsident. Han bliver afsat i oktober det følgende år til fordel for en general.
12. oktober – Mao Zedongs enke, Jiang Qing, bliver arresteret sammen med 40 andre, anklaget for sammensværgelse. Samtidig udnævnes Hua Guofeng til ny formand for Kinas kommunistiske parti
27. oktober - en argentinsk forbundsdomstol rejser anklage mod forhenværende præsident Isabel Perón for at forgribe sig på offentlige midler
November
1. november - den danske myndighedsalder bliver nedsat fra 20 til 18 år
2. november – Jimmy Carter besejrer Gerald Ford i det amerikanske præsidentvalg
12. november - 25.000 atomkraftmodstandere, som forsøger at storme Brockdorfværket i Nordtyskland, slås tilbage af politistyrker
December
1. december – Angola tilslutter sig FN
15. december – Samoa tilslutter sig FN
31. december - 13 mænd bjærges af en helikopter efter at have drevet omkring i en storm på boreplatformen Mærsk Explorer
Født
Januar
9. januar - Svitlana Azarova ukrainsk/hollandsk komponist.
26. januar - Søren Christensen, dansk chefredaktør (død 2020).
Februar
10. februar – Elisabeth Jansson, svensk mezzo-sopran.
11. februar – Brice Beckham, skuespiller.
23. februar – Palle Lykke Ravn, dansk forfatter.
23. februar – Kelly Macdonald, skotsk skuespillerinde.
Marts
8. marts – Freddie Prinze Jr, amerikansk skuespiller.
20. marts – Chester Bennington, forsanger i amerikanske Linkin Park (død 2017).
24. marts – Peyton Manning, amerikansk fodboldspiller (QB for Colts).
Maj
2. maj – Daniel Alcántar, mexicansk fodboldspiller.
Juni
6. juni – Kira Skov, dansk sangerinde.
Juli
1. juli – Patrick Kluivert, hollandsk fodboldspiller.
1. juli – Rigobert Song, camerounsk fodboldspiller.
1. juli – Ruud van Nistelrooy, hollandsk fodboldspiller.
23. juli – Judit Polgar, en af de historisk bedste kvindelige skakspillere.
23. juli – Mads Korsbjerg, dansk Squash Spiller.
28. juli – Rasmus Bjerg, dansk skuespiller og sanger.
August
1. august – Søren Jochumsen, dansk fodboldspiller.
8. august – Sisse Fisker, dansk studievært.
12. august – Lina Rafn, dansk sangerinde.
18. august - Daphnée Duplaix Samuel, amerikansk skuespiller og model.
29. august – Jon Dahl Tomasson, dansk fodboldspiller.
September
21. september – Jonas Bjerre, forsanger i det danske band Mew.
Oktober
4. oktober – Alicia Silverstone, amerikansk skuespillerinde.
7. oktober – Rachel McAdams, canadisk skuespiller.
November
7. november - Rob Caggiano, amerikansk guitarist i heavy metalbandet Volbeat og tidligere i Anthrax.
December
8. december – Dominic Monaghan, engelsk skuespiller.
14. december – Peter Gade, dansk badmintonspiller.
Dødsfald
Januar
1. januar – Elisabeth Hude, dansk litteraturhistoriker (født 1894).
8. januar – Zhou Enlai, kinesiske premierminister (født 1898). – kræft.
10. januar – Howlin' Wolf, amerikansk blues-musiker (født 1910).
12. januar – Agatha Christie, engelsk forfatter (født 1890).
20. januar – Aksel Stevnsborg, dansk skuespiller (født 1896).
23. januar – Paul Robeson, amerikansk skuespiller, sanger, forfatter og borgerrettighedsforkæmper (født 1898).
26. januar – Kaj Bundvad, dansk politiker (født 1904).
30. januar – Mance Lipscomb, amerikansk sanger (født 1895).
31. januar – Evert Taube, svensk visesanger (født 1890).
Februar
1. februar – Hans Richter, tysk kunstner (født 1888).
1. februar – Werner Heisenberg, tysk fysiker (født 1901).
11. februar – Lee J. Cobb, amerikansk skuespiller (født 1911).
11. februar – Charlie Naughton, skotsk skuespiller (født 1886).
14. februar – Paul René Gauguin, dansk/norsk kunstner (født 1911).
19. februar – Christen Ostenfeld, dansk ingeniør og entreprenør (født 1900).
20. februar – Thomas Havning, kgl. dansk bygningsinspektør og arkitekt (født 1891).
22. februar – J. Chr. Jensen-Broby, dansk politiker og landmand (født 1888).
22. februar – Florence Ballard, amerikansk sanger (født 1943).
Marts
1. marts – Else-Merete Ross, dansk lærer, rektor og politiker (født 1903).
7. marts – Tove Ditlevsen, dansk digter og forfatter (født 1917).
17. marts – Luchino Visconti, italiensk teater- og filminstruktør (født 1906).
19. marts – Paul Kossoff, engelsk rockguitarist (født 1950).
24. marts – Bernard Montgomery, britisk general (født 1887).
24. marts – Ernest Howard Shepard, engelsk billedkunstner og illustrator (født 1879).
31. marts – Paul Strand, amerikansk fotograf (født 1890).
April
1. april – Max Ernst, tysk maler, grafiker og skulpturmager (født 1891).
5. april – Howard Hughes, amerikansk flypioner, filminstruktør og milliardær (født 1905).
15. april – Else Fischer, dansk forfatter og journalist (født 1923).
16. april – Georg Georgsen, dansk havearkitekt (født 1893).
17. april – Henrik Dam, dansk biokemiker (født 1895).
25. april – Carol Reed, engelsk filminstruktør (født 1906).
25. april – Markus Reiner, israelsk videnskabsmand (født 1886).
Maj
9. maj – Ulrike Meinhof, tysk terrorist (RAF) (født 1934). – selvmord
11. maj – Alvar Aalto, finsk arkitekt og designer (født 1898).
12. maj – Kaj Gottlob, dansk arkitekt (født 1887).
12. maj – Rudolf Kempe, tysk dirigent (født 1910).
26. maj – Martin Heidegger, tysk filosof (født 1889).
Juni
3. juni – Viggo Kampmann, dansk statsminister (født 1910).
6. Juni – John Paul Getty, amerikansk multi-millionær og oliemagnat (født 1892).
10. juni – Adolph Zukor, ungarsk-amerikansk filmproducer (født 1873).
14. juni – Arveprins Knud, dansk arveprins (født 1900).
24. juni – Hakon Holm, dansk forfatter (født 1906).
28. juni – Stig Lommer, dansk teaterdirektør (født 1907).
Juli
22. juli – Hakon Stangerup, dansk forfatter (født 1908).
August
2. august – Fritz Lang, østrigsk-amerikansk filminstruktør og manuskriptforfatter (født 1890).
14. august – Egon Mathiesen, dansk maler (født 1907).
22. august – Juscelino Kubitschek, brasiliansk præsident (født 1902).
25. august – Eyvind Johnson, svensk forfatter (født 1900).
26. august – Monna Schoubye, kgl. dansk operasanger (født 1907).
September
5. september – Lilly Lamprecht, kgl. dansk operasanger (født 1887).
9. september – Mao Zedong, kinesisk formand (født 1893).
10. september – Dalton Trumbo, amerikansk manuskriptforfatter (født 1905).
21. september – Nils Middelboe, dansk fodboldspiller (født 1887).
21. september – Orlando Letelier snigmyrdes i Washington D.C. af agenter fra Chiles diktator Augusto Pinochet (født 1932).
30. september – Aage Fønss, dansk skuespiller og operasanger (født 1887).
Oktober
5. oktober – Lars Onsager, norsk-amerikansk videnskabsmand og nobelprismodtager (født 1903).
12. oktober – José Rozo Contreras, colombiansk komponist (født 1894).
14. oktober – Bøje Benzon, dansk farmaceut, fabrikant og fondstifter (født 1891).
14. oktober – Edith Evans, engelsk skuespiller (født 1888).
25. oktober – Raymond Queneau, fransk romanforfatter (født 1903).
November
5. november – Christian Bartholdy, dansk præst, oversætter og missionsformand (født 1889).
9. november – Carl Martin Hermansen, dansk politiker (født 1897).
11. november – Eigil Reimers, dansk skuespiller (født 1904).
12. november – Walter Piston, amerikansk komponist (født 1894).
15. november – Jean Gabin, fransk skuespiller (født 1904).
22. november - Frankie Carbo, amerikansk lejemorder og boksepromotor (født 1904)
23. november – André Malraux, fransk forfatter og politiker (født 1901).
30. november – Fritz Rasp, tysk skuespiller (født 1891).
December
4. december – Benjamin Britten, engelsk komponist (født 1913).
4. december – Poul Ekelund, dansk maler og grafiker (født 1921).
15. december – Knud Schrøder, dansk skuespiller (født 1903).
19. december – Jens Smørum, dansk politiker (født 1891).
31. december – Sándor Bortnyik, ungarsk maler og grafiker (født 1893).
Sport
18. januar – Super Bowl X Pittsburgh Steelers (21) vinder over Dallas Cowboys (17)
11. maj - Før første gang siden 1937 vinder det danske fodboldlandshold over på udebane, da holdet på Nya Ullevi vinder 2-1.
3. juli - uden at afgive et sæt i hele turneringen vinder den 20-årige svensker Björn Borg for første gang Wimbledon-mesterskabet i herresingle
17. juli – afholdelse af åbningsceremoni ved De Olympsike Lege i Montreal i Canada
19. juli - ved OL i Montreal i Canada vinder det danske 100 km hold i cykling bronze. Holdet består af Verner Blaudzun, Jørgen Emil Hansen, Jørn Lund og Gert Frank
1. august – Racerkøreren Niki Lauda køret galt under det tyske Formel 1 Grand Prix på Nürburgring. Lauda er tæt på at omkomme, men overlever
31. oktober - i Stockholm vinder det danske fodboldlandshold 2-0 over Sverige.
19. november – Mellemvægteren Poul Knudsen bliver slået ud i 7. omgang af italieneren Germano Valsecchi i EM-kampen afholdt i Randers Hallen.
Esbjerg fB bliver pokalmestre i fodbold med en sejr på 2-1 over Holbæk B&I.
B 1903 bliver dansk mester i fodbold.
Musik
27. januar Supertramp spillede numre fra Crime of the Century i Tivolis koncertsal.
3. april – Storbritannien vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Haag, Holland, med sangen "Save Your Kisses for Me" af Brotherhood of Man
Shu-bi-dua udsender deres 3. LP Shu-bi-dua 3, der blandt andet indeholder nummeret "Hvalborg"
Nobelprisen
Fysik – Burton Richter, Samuel Chao Chung Ting
Kemi – William N. Lipscomb
Medicin – Baruch S. Blumberg, D. Carleton Gajdusek
Litteratur – Saul Bellow
Fred – Betty Williams og Mairead Corrigan
Økonomi – Milton Friedman
Eksterne henvisninger
76
Artikler om enkelte år |
495 | https://da.wikipedia.org/wiki/SSLUG | SSLUG | Skåne Sjælland Linux User Group forkortet SSLUG er en forening af brugere af styresystemet Linux- en såkaldt Linux-brugergruppe, der primært er for brugere fra Sjælland og Skåne.
SSLUG har i dag over 3000 medlemmer i henhold til deres hjemmeside og er aktiv inden for it-politik, hvor der især kæmpes imod softwarepatenter i Danmark og EU.
På trods af at foreningen er svensk, så er langt den største del af medlemmerne danske, hvilket blandt andet har medført et krav i vedtægterne om, at mindst et bestyrelsesmedlem skal være svensk.
Aktiviteter
SSLUG står blandt andet bag:
"Den Store Danske Ordliste" – et projekt for udvikling en fri dansk ordbog til stavekontrol. Ordlisten benyttes blandt andet af kontorpakken OpenOffice.org.
"Linuxbog-projektet" – der udgiver en række bøger om Linux.
Det anarkistiske kalendersystem ADiCT.
Medarrangør af den årlige fri software-konference Open Source Days.
Møder i Roskilde , Skåne, København og Næstved, hvor der nørdes frit.
Arrangør af Linuxparty i Roskilde (2003-2006).
SSLUG er de senere år blevet en skygge af sig selv. Siden omkring 2011-2012 har aktiviteterne alene været de ugentlige møder i København og Roskilde.
Historie
SSLUG blev stiftet den 27. maj 1996 på foranledning af Martin Svensson og Martin Wahlén, som afholder det første møde på Kajplats 305 i Malmø.
Under den danske storkonflikt i maj 1998 var SSLUG medarrangør af den første Linux-konference i Danmark med navnet Linux98, hvor der kom 500 deltagere.
I slutningen af 1998 og starten af 1999 går udviklingen stærkt og på under et år går foreningen fra 200 medlemmer til 6000 medlemmer og bliver en af verdens største Linux-brugergrupper.
Eksterne links
SSLUGs hjemmeside
Lokaliseringsprojekter
Den Store Danske Ordliste
Linuxbog-projektet
ADiCT
LOCAL: (Sweden) SSLUG will be started – annonceringen på nyhedsgruppen comp.os.linux.announce at SSLUG vil blive startet den 27. maj 1996.
Open Source Days
Linux
Foreninger fra Danmark |
496 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%A6lland | Sjælland | Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95. største ø i verden. Hovedparten af øens 2.287.740 indbyggere (2017) bor i og omkring Danmarks hovedstad, København, i alt 1.213.822 (2012).
Mod vest adskilles Sjælland fra Fyn af Storebælt, mens det mod øst er Øresund, der adskiller Sjælland fra Skåne og dermed Sverige. Der er forbindelse til Fyn via Storebæltsforbindelsen, til Skåne via Amager og Øresundsbron, til Møn via Dronning Alexandrines Bro og til Falster via Farøbroerne og Storstrømsbroen. Der er flere forbindelser til Amager, herunder Langebro, Sjællandsbroen og Kalvebodbroerne.
I den nordiske mytologi blev Sjælland skabt af gudinden Gefion.
Geografi
Sjælland har hovedsagelig lave og sandede kyster med enkelte undtagelser som kalkklinter ved Stevns Klint og lerklinter en række andre steder. Øens landområde er primært et bakket moræneland med flere tunneldale, åse og moræneflader. Det højeste, menneskeskabte punkt er Gyldenløves Høj (126 m) (uden den kunstige høj 121,3 m) og det næsthøjeste er Vejrhøj (121 m). Det højeste naturlige punkt er Kobanke (122,9 m), Faxe Kommune ved Rønnede, Sydsjælland.
Geografiske underinddelinger
Begreber som Midt-, Nord-, Syd-, Øst- og Vestsjælland forvrides af, at København er så dominerende.
Hovedstadsområdet
Nordsjælland forstås således som området nord for København og øst for Isefjorden.
Østsjælland begynder ved Køge og udgøres for størstedelen af halvøen Stevns.
Sydsjælland er området omkring og syd for Næstved.
Vestsjælland er sædvanligvis ensbetydende med det tidligere Vestsjællands Amt. Dog har området omkring Haslev ingen geografisk sammenhæng med Vestsjælland.
Nordvestsjælland størstedelen af det tidligere Holbæk Amt, omkring byerne Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland
Sydvestsjælland omfatter området omkring Slagelse, Korsør og Skælskør. Undertiden medregnes dog også Sorø og Næstved
Midtsjælland forstås normalt som området mellem Roskilde og Holbæk og egnen omkring Ringsted. Undertiden medregnes selve Roskilde, Sorø og Haslev
Odsherred og Hornsherred er historiske landskabsbetegnelser.
Byer
Se også
Liste over beboede danske øer
Region Sjælland
Fodnoter |
498 | https://da.wikipedia.org/wiki/Amt%20%28flertydig%29 | Amt (flertydig) | Amt (fra tysk, embede / embedsdistrikt) kan henvise til flere artikler:
Amt – amtskommuner, amter
Statsamt – herunder stiftamter
Amt (Tyskland) – en tysk administrativ enhed, størrelsesmæssigt modsvarende primærkommuner, men med andre beføjelser
Amt (Kina) – en kinesisk administrativ enhed på tredje niveau, efter provins/region og præfektur |
500 | https://da.wikipedia.org/wiki/1977 | 1977 | Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1977 (tal)
Begivenheder
Udateret
En samling af arbejder af J.R.R. Tolkien, The Silmarillion, udgives efter hans død af hans søn Christopher Tolkien.
2060 Chiron, Den første af de ydre asteroider i solsystemet kendt under navnet Kentauerne opdages af Charles T. Kowal
Januar
7. januar – I Tjekkoslovakiet bliver forfatteren Vaclav Havel arresteret og fængslet for at stå bag Charta 77.
17. januar – For første gang i over 10 år eksekveres en dødsdom i USA, da dobbeltmorderen Gary Gilmore bliver skudt i statsfængslet i Utah.
17. januar – Forretningskæden Frellsens Kaffe beslutter at lukke sine 100 forretninger over hele landet som konsekvens af de stærkt stigende kaffepriser.
18. januar – Videnskabsmænd identificerer en tidligere ukendt bakterie som årsag til legionærsyge.
18. januar – I Australien sker landets værste jernbanekatastrofe i Granville nær Sydney. 83 mennesker omkommer.
20. januar – Jimmy Carter efterfølger Gerald Ford som USA's præsident.
21. januar – Præsident Jimmy Carter benåder militærnægtere fra Vietnamkrigen
Februar
11. februar – En 20,2 kilo tung hummer fanges ved Nova Scotia.
15. februar Folketingsvalg i Danmark
Marts
5. marts - flere tusinde mennesker i Bukarest omkommer som følge af et jordskælv af styrken 7,2 på Richterskalaen
9. marts - Præsident Carter ophæver forbud mod, at amerikanske borgere rejser til Cuba, Vietnam og Nordkorea
10. marts - Uranus' ringe opdages
16. marts - skoleelever, anført af LOE, demonstrerer i København og mange andre byer for flere timer til valgfag i folkeskolen
27. marts – En kollision mellem KLM og PanAm Boeing 747 på Tenerife dræber 583
April
7. april - den vesttyske rigsadvokat Siegfried Buback og dennes chauffør skydes ned i sin bil af to medlemmer af Rote Arme Fraktion, mens bilen holder for rødt lys
13. april - nær Tissø i Vestsjælland finder en landmand et tungt guldhalsbånd (ca. 2 kg) fra vikingetiden
Maj
23. maj – Videnskabsmænd bruger en laboratoriefremstillet bakterie til at fremstille insulin
Juni
5. juni - Elizabeth 2. fejrer 25 år på tronen
5. juni - den første personlige computer, Apple II, kommer på gaden, designet af Steve Wozniak og Steve Jobs, baseret på 6502 microprocessoren. Apple I var ikke en fuldstændig computer, men snarere et motherboard
5. juni - øgruppen Seychellerne bliver en uafhængig stat og fejrer nationaldag denne dato
6. juni - det afsløres, at Forsvarets Efterretningstjeneste ulovligt har oprettet et register over 60.000 venstreorienterede
11. juni - Hollandske marinesoldater stormer et jernbanetog, som blev kapret af molukkanske terrorister den 23. maj. To gidsler og 6 terrorister omkommer. 49 gidsler befries
15. juni - for første gang siden 1936 afholdes frie valg i Spanien
20. juni – USA's højesteret bekendtgør, at de enkelte stater ikke er forpligtede til at anvende Medicaid til at finansiere fremprovokerede aborter
20. juni - efter 141 dages konflikt udkommer Berlingske Tidende og BT igen
Juli
5. juli - Ved et ublodigt kup overtager general Muhammad Zia-ul-Haq magten i Pakistan og afsætter Zulfiqar Ali Bhutto
13. juli – Strømmen forsvinder fra New York, New York i mere end 25 timer med plyndring og uorden til følge
22. juli – Den detroniserede kinesiske leder Deng Xiaoping kommer tilbage til magten, da "firebanden" udstødes af det kommunistiske parti
29. juli – Jürgen Ponto, direktør for Dresdner Bank og rådriver for forbundskansler Helmut Schmidt, bliver skudt af terrorister. Begivenheden indleder Det tyske efterår
August
4. august – bombemanden fra Gladsaxe slår til for første gang og sprænger en telefonboks på Magle Torv i Søborg i luften. Hans terrorregime kommer til at vare i næsten 10 måneder, hvor han sprænger i alt 9 bomber i omegnen af København
12. august - Rumfærgen Enterprise foretager sin første prøveflyvning og testlanding efter at være opsendt på ryggen af en jumbojet
18. august - Steve Biko arresteres i Sydafrika. Han dør nogle dage senere af skader påført under hans arrestation, og han bliver et symbol for kampen mod apartheid
20. august - Voyager 2 rumsonden opsendes
September
5. september – formanden for den tyske arbejdsgiverforening, Hans Martin Schleyer, bliver kidnappet af Rote Armee Fraktion. Terrororganisationen kræver, at deres kammerater i Stammheimfængslet bliver frigivet
5. september - Voyager 1 opsendes
7. september – Traktaten om Panamakanalen underskrives.
11. september – Den sidste "vilde" epidemi af kopper rapporteres i Somalia.
12. september – Steve Biko bliver gennemtævet i sin fængselscelle og han dør af sine kvæstelser
20. september - Vietnam optages i FN.
21. september – Traktat til forhindring af spredning af atomvåben underskrives af 15 lande, inklusive USA og USSR
Oktober
11. oktober - Fristaten Trieste opløses officielt, reelt opdelt mellem nabostater i 1954
13. oktober - fire medlemmer af den palæstinensiske terrororganisation, PFLP, kaprer et Lufthansafly og kræver fangerne i Stammheim frigivet
17. oktober - et kapret Lufthansa-fly i Mogadiscio i Somalia befries af tyske specialtropper
18. oktober - det tyske antiterrorkorps stormer det kaprede fly i Mogadishu lufthavn og dræber terroristerne. Passagerer og besætningsmedlemmer slipper uden skader
18. oktober - tre af fangerne i Stammheimfængslet, Andreas Baarder, Gudrun Enslin og Jan-Carl Raspe begår selvmord. De var alle med i kernen af Rote Armee Fraktion.
18. oktober - Hans Martin Schleyer findes dræbt i bagagerummet på en bil i en by i Nordfrankrig. Hermed afsluttes Det tyske efterår
19. oktober - den vesttyske arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer findes dræbt ved nakkeskud i bagagerum på bil efter 45 døgns fangenskab hos Rote Arme Fraktion
27. oktober - FN's generalforsamling kritiserer Israel for at oprette bosættelser i de besatte arabiske områder
29. oktober - DBU indfører professionel fodbold i Danmark
November
11. november - den 18 årige Johnny Jensen bliver skudt ned på diskoteket Daddy's Dance Hall i indre København. Mordet betragtes som det første rockermord i danmarkshistorien
11. november - bombe fra Bombemanden fra Gladsaxe findes i en sandkasse på Enghavegård skole i Gladsaxe
18. november - Egyptens præsident Anwar Sadat besøger som den første egyptiske leder Israel og taler i Knesset
20. november - Med hydroplanet Spirit of Australia sætter Kenneth Peter Warby hastighedsrekord til søs, da han på Blowering Dam Lake i Australien når op på 300 knob (555 km/t). Den officielle verdensrekord lyder dog kun på 275,8 knob (511,11 km/t) og er sat samme sted den 8. oktober 1978 - også af Warby
29. november - 35 anholdes, da politiet foretager en razzia efter narko i Christiania
December
4. december - gidslet Terry Anderson løslades efter 2.454 dages fangenskab i Libanon af Hizbollah
4. december - Præsidenten i Centralafrikanske Republik, Jean-Bédel Bokassa, kroner sig selv til kejser i en ceremoni, som menes at koste mere end $100 million, og omdøber landet til "Centralafrikanske Kejserdømme". Han bliver afsat to år senere
25. december - Israels premierminister Menachem Begin møder i Cairo Egyptens præsident Anwar Sadat
31. december - efter 81 år må forlystelsesetablissementet Lorry på Frederiksberg i København lukke på grund af økonomiske problemer
Født
Januar
13. januar – Orlando Bloom, engelsk skuespiller.
Februar
2. februar – Shakira, colombiansk sangerinde.
4. februar – Gavin DeGraw, amerikansk musiker.
8. februar – Dave Farrell, amerikansk bassist i Linkin Park.
11. februar – Mike Shinoda, amerikansk rapper og pianist i Linkin Park.
Marts
2. marts – Chris Martin, engelsk forsanger i Coldplay.
14. marts – Ida Corr, dansk sangerinde.
15. marts – Joe Hahn, amerikansk dj i Linkin Park.
April
2. april – Nicki Pedersen, dansk speedwaykører.
5. april – Daniel Majstorović, serbisk-svensk fodboldspiller.
6. april – Ditte Ylva Olsen, dansk skuespillerinde.
14. april – Sarah Michelle Gellar, amerikansk skuespiller.
17. april – Frederik Magle, dansk komponist og organist.
21. april – Hanne Højgaard Viemose, dansk forfatter.
23. april – John Oliver, engelsk komiker.
Maj
31. maj – Joachim B. Olsen, dansk kuglestøder og politiker.
Juli
14. juli – Kronprinsesse Victoria af Sverige.
17. juli - Paul Heckingbottom, engelsk fodboldspiller.
30. juli – Tracey Packham, sanger i popgruppen A Touch of Class.
Juni
3. august – Tom Brady, amerikansk fodboldspiller.
12. august – Rune Rask, dansk musikproducer.
12. august – Jesper Grønkjær, dansk fodboldspiller.
17. august – Tarja Turunen, finsk sangerinde.
24. august - John Green, amerikansk forfatter og videoblogger.
Oktober
14. oktober – Tina Dickow, dansk sangerinde og sangskriver.
16. oktober – John Mayer, amerikansk musiker og sangskriver.
19. oktober – Raúl Tamudo, spansk fodboldspiller.
25. oktober – Mads Holger, dansk forfatter, politiker, radiovært og skribent (død 2016).
November
15. november – Sean Murray, amerikansk skuespiller.
16. november – Vicki Berlin, dansk skuespillerinde.
19. november – Mette Frederiksen, dansk politiker.
December
1. december – Brad Delson, amerikansk guitarist i Linkin Park.
2. december – David Owe, dansk skuespiller og stuntman.
Dødsfald
Januar
2. januar – Erroll Garner, amerikansk jazzpianist (født 1921).
4. januar – Margaretha af Sverige, svensk/dansk prinsesse (født 1899).
4. januar – Arne-Ole David, dansk skuespiller og instruktør (født 1894).
9. januar – Aksel Haldrup, dansk maler (født 1890).
12. januar – Henri-Georges Clouzot, fransk filminstruktør (født 1907).
13. januar – Henri Langlois, fransk filmhistoriker og -arkivar (født 1924).
14. januar – Anaïs Nin, fransk forfatter (født 1903).
14. januar – Anthony Eden, engelsk premierminister (født 1897).
16. januar – Leif Panduro, dansk forfatter (født 1923).
29. januar – Freddie Prinze, amerikansk skuespiller og komiker (født 1954).
Februar
2. februar – Sylvia Schierbeck, dansk operasanger og sangpædagog (født 1896).
2. februar – Harald Petersen, dansk jurist (født 1895).
11. februar – Louis Beel, hollandsk premierminister (1946-1948, 1958-1959) (født 1902).
11. februar – Ivar Vind, dansk atlet, kammerherre, idrætsleder og hofjærgermester (født 1921).
11. februar – Jeppe Ørskov, dansk bakteriolog (født 1892).
27. februar – Berthe Bovy, belgisk skuespillerinde (født 1887).
Marts
12. marts – Thøger Olesen, dansk forfatter og sangskriver (født 1923).
21. marts – Alex Garff, dansk forfatter, oversætter og lektor (født 1904).
26. marts – Tove Bang, dansk skuespillerinde (født 1904).
April
8. april – Oskar Gyldmark, dansk komponist (født 1893).
10. april – John Mogensen, dansk musiker (født 1928).
11. april – Jacques Prévert, fransk digter og manuskriptforfatter (født 1900).
24. april – Ole Monty, dansk skuespiller (født 1908).
Maj
5. maj – Ludwig Erhard, tysk kansler (1963-1966) (født 1897).
10. maj – Joan Crawford, amerikansk skuespillerinde (født 1905).
12. maj – Lau Lauritzen jun., dansk skuespiller og filminstruktør (født 1910).
22. maj – J. Th. Arnfred, dansk ingeniør og højskoleforstander (født 1882).
Juni
3. juni – Archibald Vivian Hill, engelsk fysiolog og nobelprismodtager (født 1886).
3. juni – Roberto Rossellini, italiensk filminstruktør (født 1906).
4. juni – Svend Methling, dansk skuespiller (født 1891).
9. juni – Ernst Priemé, dansk chefredaktør (født 1902).
13. juni – Matthew Garber, engelsk skuespiller (født 1956).
16. juni – Wernher von Braun, tysk-amerikansk raketforsker og rumfartspioner (født 1912).
19. juni – Olave Baden-Powell, engelsk spejderleder (født 1889).
24. juni – Guri Schade, dansk forfatter og journalist (født 1911).
Juli
2. juli – Vladimir Nabokov, russisk/amerikansk forfatter (født 1899).
4. juli – Frank Jæger, dansk forfatter (født 1926).
9. juli – Povl Christensen, dansk maler og grafiker (født 1909).
13. juli – Carl Gustaf von Rosen, svensk flypioner (født 1909).
August
16. august – Elvis Presley, amerikansk sanger og skuespiller (The King of Rock 'n' roll) (født 1935).
19. august – Groucho Marx, amerikansk skuespiller og entertainer (født 1890).
26. august – H. A. Rey, tysk-amerikansk illustrator og børnebogsforfatter (født 1898).
29. august – Jean Hagen, amerikansk skuespiller (født 1923).
September
8. september – Zero Mostel, amerikansk teater- og filmskuespiller (født 1915).
12. september – Stephen Biko, sydafrikanske aktivist (født 1946).
13. september – Kai Rosenberg, dansk komponist og kapelmester (født 1898).
16. september – Maria Callas, græsk operasanger (født 1923).
16. september – Marc Bolan, engelsk sanger, musiker og digter (født 1947).
17. september – L.A. Duus Hansen, dansk ingeniør (født 1901).
Oktober
14. oktober – Bing Crosby, amerikansk sanger og skuespiller (født 1903).
18. oktober – Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Jan-Carl Raspe, tyske terrorister fra Rote Armee Fraktion (født henholdsvis 1943, 1940 og 1944).
20. oktober – Ronnie Van Zant, amerikansk sanger (født 1948).
25. oktober – Johan Thomas Skovgaard, dansk maler (født 1888).
27. oktober – James M. Cain, amerikansk forfatter (født 1892).
28. oktober – Kaj Birket-Smith, dansk polarforsker (født 1893).
November
5. november – René Goscinny, fransk tegneseriesforfatter (født 1926).
17. november – Poul Due Jensen, dansk ingeniør, fabrikant og grundlægger (født 1912).
December
2. december – Knud Jespersen, dansk politiker (født 1926).
8. december – Alma Seidler, østrigsk skuespiller (født 1899).
8. december – Karen Brunés, dansk forfatter (født 1893).
10. december – Erik Fiehn, dansk komponist og kortfilminstruktør (født 1907).
22. december – Kai Julian, dansk kapelmester (født 1893).
22. december – Johannes Pedersen, dansk forfatter, orientalist og professor (født 1883).
22. december – Harald Nielsen, dansk sølvtegner (født 1892).
25. december – Charlie Chaplin, britisk-amerikansk skuespiller (født 1889).
26. december – Howard Hawks, amerikansk filminstruktør (født 1896).
Sport
9. januar – Super Bowl XI Oakland Raiders (32) besejrer Minnesota Vikings (14)
14. maj - den professionelle engelske fodboldspiller Bobby Moore spiller afskedskamp efter mere end 1000 kampe for West Ham United, Fulham F.C. og det engelske landshold
2. juni – Jørgen Hansen vinder europamesterskabet i weltervægt, da han knockouter den italienske mester Marco Scano i 5. omgang i Randers Hallen
6. august – Efter to måneder som europamester taber Jørgen Hansen EM-titlen i weltervægt, da han i Berlin i sit første titelforsvar bliver diskvalificeret mod tyskeren Jörg Eipel
5. oktober - I Malmø taber det danske fodboldlandshold 1-0 til Sverige
28. oktober - Carlsberg Bryggerierne underskriver en kontrakt med DBU om at give to millioner kr. til dansk fodbold. En million skulle gå til landsholdet, mens den sidste skulle gå til klubfodbolden
Baseball – New York Yankees besejrer Los Angeles Dodgers i World Series.
Fodbold – Allan Simonsen bliver kåret som Europas bedste fodboldspiller
Ryder Cup, golf – USA 12½-Storbritannien og Irland 7½
OB – bliver dansk mester i fodbold.
Vejle Boldklub bliver vinder af DBU's landspokalturnering i fodbold
Nobelprisen
Fysik – Philip Warren Anderson, Sir Nevill Francis Mott, John Hasbrouck van Vleck.
Kemi – Ilya Prigogine.
Medicin – Roger Guillemin, Andrew V Schally, Rosalyn Yalow.
Litteratur – Vicente Aleixandre.
Fred – Amnesty International.
Økonomi – Bertil Ohlin, James Meade.
Film
Science fiction sagaen, Star Wars, senere kaldt Star Wars: Episode IV – [Et nyt håb], vises for første gang i biografen, og indbringer George Lucas og LucasArts et imponerende beløb på 461 millioner $.
John Travolta viser disco dansetrin i Saturday Night Fever.
Under uddelingen af Oscars modtager Peter Finch, Faye Dunaway og Beatrice Straight henholdsvis statuetten for bedste skuespiller, bedste skuespillerinde og bedste præstation i birollekategorien.
Rocky opnår en oscarstatue for bedste film og i Alle præsidentens mænd opnår Jason Robards en oscar for bedste birollepræstation. Filmen opnår endvidere prisen for bedste instruktion, som går til George Jenkins og George Gaines.
Hærværk, dansk film.
Musik
Danske udgivelser
Shu-bi-dua udsender Lp'en Shu-bi-dua 4, der er blevet en af danmarkshistoriens bedst sælgende album.
Rockbandet Kliché dannes og begynder at indspille deres første album Supertanker.
Internationale udgivelser
ABBA: The Album
Elvis Presley: Moody Blue
Elvis Costello: My aim is true
Sex Pistols: Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols
Ramones: Leave home og Rocket to Russia.
Eric Clapton: Slowhand
Andet
den svenske musikgruppe ABBA overgår Beatles som gruppen med flest solgte plader.
4. februar – Fleetwood Mac's album Rumours udgives. Det opnår en førsteplads og bliver en af de mest sælgende album. Det bevarer pladsen som det bedst sælgende album indtil 30. november 1982, hvor Michael Jackson's Thriller overgår det
7. maj – I London, England afholdes Eurovision Song Contest. Frankrig vinder konkurrencen med sangen "L'oiseau et l'enfant" af Marie Myriam.
27. maj – Sex Pistols' single "God Save The Queen" udgives
26. juni - Elvis Presleys sidste sceneoptræden inden hans død var på Market Square Arena i Indianapolis
oktober – Sods spiller Danmarks første punk koncert under en temauge på Rødovre Statsskole.
29. oktober – Et fly med Lynyrd Skynyrd som passager styrter i Mississippi. Flere bandmedlemmer inklusiv forsangeren Ronnie Van Zant omkommer.
Eksterne henvisninger
77
Artikler om enkelte år |
501 | https://da.wikipedia.org/wiki/1970%27erne | 1970'erne | Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede
Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne
År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Begivenheder
Verden
Oliekrise
Gidseltagning i Iran
Margaret Thatcher blev premierminister.
Watergate-indbrud og -skandale.
Richard Nixon trådte tilbage.
Willy Brandt trådte tilbage og blev afløst af Helmut Schmidt.
Vietnamkrigen sluttede i 1975.
Frygt for atomkrig
Høj inflation og høj arbejdsløshed, altså både høj inflation og stagnerende økonomi, kaldet stagflation.
Disco og punk/punk rock-musik
En tid med superstjerner og idoler i sport og musik efter det store rumprogram i 1960'erne.
Lommeregneren gjorde regnestokken forældet.
PC-revolutionen
Unix lavet sammen med C programmeringssproget.
Microsoft blev grundlagt.
Apple Inc. blev grundlagt.
Danmark
Christiania blev besat af slumstormere i 1971.
Bombemanden fra Gladsaxe placerede bomber på døre i telefonbokse i København og omegn.
Dronning Margrethe 2. blev i januar 1972 dronning af Danmark efter sin far Frederik 9.'s død.
Roskilde Festival fandt sted for første gang i 1971.
Olsen-banden-filmene blev populære.
Serien Huset på Christianshavn blev populær.
Folkeafstemning om Danmarks medlemskab af det Europæiske Fællesmarked
Statsminister Jens Otto Krag blev afløst af Anker Jørgensen.
Jordskredsvalget
Verdens ledere
Anwar Sadat (egyptisk præsident)
Gerald Ford
Jimmy Carter
Leonid Bresjnev
Mao Zedong (død 1976)
Richard Nixon
Salvador Allende
Augusto Pinochet
Francisco Franco
Fidel Castro
Anker Jørgensen
Georges Pompidou
Valéry Giscard d'Estaing
Willy Brandt
Helmut Schmidt
Harold Wilson
Edward Heath
James Callaghan
Margaret Thatcher
Indira Gandhi
Muammar Gaddafi
Golda Meïr
Yitzhak Rabin
Menachem Begin
Ruhollah Khomeini
Hafez al-Assad
Yasser Arafat
Kim Il-sung
Pol Pot
Idi Amin
Sportsidoler
Muhammad Ali
Larry Bird
Terry Bradshaw
Franz Beckenbauer
Johan Cruyff
Allan Simonsen
Ole Olsen
Björn Borg
Pelé
Kunstnere
ABBA
Alan Alda
Alice Cooper
Andy Griffith
Bachman-Turner Overdrive
Barry Manilow
Billy Joel
Bob Marley
Bob Newhart
Bee Gees
Cheryl Tiegs
David Bowie
David Cassidy
Electric Light Orchestra
Elton John
Elvis Costello
Eagles
Fleetwood Mac
Carrol O'Connor
Gary Coleman
Gary Glitter
Gasolin
Gloria Gaynor
Gordon Lightfoot
Jack Nicholson
James Taylor
Jimmy Buffett
J.J. Walker
John Travolta
Johnny Whitaker
Kiss
Led Zeppelin
Mark Hamill
Marlo Thomas
Mary Tyler Moore
Olivia Newton-John
Pink Floyd
Richard Dreyfuss
Ron Howard
Sean Cassidy
Sex Pistols
Steve Martin
The Carpenters
Otto Leisner
Eksterne henvisninger
å
Årtier |
502 | https://da.wikipedia.org/wiki/1978 | 1978 | Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1978 (tal)
Begivenheder
Udateret
Nationalmuseets Claus Thykier finder og udgraver resterne af Ole Rømers lille astronomiske observatorium – Observatorium Tusculanum – nær ved Vridsløsemagle
Januar
1. januar – 213 omkommer, da en Boeing 747 eksploderer kort efter start fra Bombay i Indien.
2. januar – SF's avis, Minavisen, udkommer under sit nye navn Socialistisk Dagblad
6. januar - USA leverer den gamle ungarske kongekrone tilbage til Ungarn
12. januar – Mere end 20 omkommer i den værste storm i Storbritannien i 25 år.
19. januar – Dommer William H. Webster udnævnes til direktør for FBI.
25. januar – Verdens ældste registrerede fuldblodshest ved navn Tango Duke døde. Den blev født i 1935, og blev således 42 år
Februar
11. februar – Kina ophæver et forbud mod værker af Aristoteles, Shakespeare og Dickens.
15. februar – Rhodesias premierminister Ian D. Smith og tre sorte ledere bliver enige om overgangen til sort flertalsstyre
19. februar - en gruppe egyptiske soldater stormer et kapret cypriotisk fly i Larnaca-lufthavnen på Cypern, hvor to palæstinensiske terrorister holder besætningen og 11 andre som gidsler. Redningsaktionen mislykkes, da Cyperns myndigheder ikke var informeret og derfor skyder mod de angribende egyptere. 15 egyptiske soldater dræbes og resten tages til fange, men dagen efter udleveres de til Egypten. Hverken flykaprere eller gidsler kommer noget til
Marts
7. marts – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark
13. marts - i Holland tager sydmolukkanske terrorister 70 gidsler i en offentlig bygning og kræver frigivelse af kammerater fra hollandske fængsler.
16. marts – det amerikanske senat anerkender Panamakanalens neutralitetstraktat og stemmer ja til at overlade kontrollen med kanalen til Panama den 18. april 2000
16. marts – den tidligere italienske premierminister Aldo Moro bliver kidnappet af De røde brigader, som dræber fem bodyguards. Aldo Moro findes død den 9. maj
17. marts - supertankeren Amoco Cadiz forliser ud for Normandiet, og 230.000 tons olie forårsager Frankrigs værste forurening
April
1. april - efter 90 års amatørfodbold i Danmark spilles den første professionelle turneringskamp. I Københavns Idrætspark vinder B.93 3-1 over AGF i landets bedste række, 1. division.
7. april - den amerikanske præsident Jimmy Carter indstiller videreudviklingen af neutronbomben
15. april - 45 omkommer og 100 kvæstes da et eksprestog og et godstog kolliderer på strækningen Bologna-Firenze i Italien
17. april - den afghanske politiker Mir Akbar Khyber myrdes, hvilket udløser et kommunistisk kup i Afghanistan
Maj
1. maj – i Fælledparken i København fældes "Bombemanden" af sin egen bombe. Bombemanden viste sig at være en 19-årig gymnasieelev
17. maj - politiet finder kisten med Charlie Chaplins lig, som blev stjålet et par måneder forinden. Gerningsmændene er en polsk og en bulgarsk flygtning
20. maj - USA opsender Pioneer Venus 1, som fremstiller radarkort over Venus
22. maj - 36 fangere, der i 2 døgn har drevet rundt på en isflage ved Umanak, reddes med helikopter; 300 slædehunde må efterlades
25. maj - To S-tog kolliderer på Valby Langgade stationen. 25 passagerer bliver bragt til hospitalet, men kun en enkelt må indlægges
26. maj - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm indvies
26. maj - Valgretsalderen i Danmark nedsættes til 18 år
30. maj - Dronning Margrethe indvier den 1683 m lange Sallingsundbro mellem Mors og Salling
Juni
2. juni - Boeing 747'eren, Japan Airlines Flight 123, laver en tailstrike ved landingen i Osaka, hvorved flyets hale bliver flået op af landingsbanen
11. juni - den amerikanske mormonkirke meddeler, at den har modtaget en åbenbaring, som ophæver 150 års forbud mod farvede medlemmer
15. juni - den 42-årige kong Hussein af Jordan vies til den 26-årige amerikanske Lisa Halaby
26. juni - en terrorbombe beskadiger Versailles
August
4. august - Rigsrevisionen rapporterer om et katastrofalt rod på Det Kongelige Bibliotek og konstaterer, at der er begået tyverier af sjældne værker for mange millioner
6. august – Pave Paul VI dør i en alder af 80 år. Den nye pave, Pave Johannes Paul 1., 65 år, dør uventet efter 24 dage i embedet den 28. september. Han efterfølges af kardinal Karol Wojtyla fra Polen med pavenavnet Johannes Paul II den 16. oktober
12. august - Kina og Japan underskriver en historisk freds- og venskabsaftale i Peking
18. august - Nakskov Skibsværft afskediger 800 af sine 1.900 ansatte
28. august - Anker Jørgensen danner en SV regering
30. august - i et historisk samarbejde på tværs af Folketingssalen danner Socialdemokratiet og Venstre regering under Anker Jørgensen
September
5. september - i Camp David starter forhandlinger om Mellemøsten mellem Jimmy Carter, Anwar Sadat og Menachem Begin
11. september - Georgi Markov, en bulgarsk afhopper myrdes i London. En bulgarsk hemmelig agent stikker ham med en forgiftet paraplyspids. Markov falder i koma og dør 4 dage senere
15. september - filmen Grease har premiere i biografen
17. september – Camp David fredsaftalen mellem Israel og Egypten underskrives.
19. september – under en storm vælter den 16 meter høje Skarreklit i havet ud for Bulbjerg
19. september - ved en folkeafstemning stemmer et dansk flertal ja til at valgretsdagen nedsættes til 18 år
25. september - i San Diego i Californien kolliderer et lille sportsfly og en Boeing 727 under indflyvningen til lufthavnen. 46 omkom i den til da værste ulykke i amerikansk flyvnings historie
Oktober
1. oktober - Tuvalu bliver selvstændig
13. oktober - efter et nyt forlig om folkeskolen vedtager Folketinget at afskaffe latinprøven som adgangskrav til det sproglige gymnasium
16. oktober - den polske kardinal Karol Wojtyla vælges til pave under navnet Johannes Paul 2. Han bliver første ikke-italienske pave siden 1523 og den yngste i det 20. århundrede.
November
1. november - Folketinget vedtager loven om hjemmestyre for Grønland. Grønland overgår til hjemmestyre fra den 1. maj 1979
3. november - Ugandas præsident Idi Amin tilbyder at afgøre grænsestrid med Tanzania ved boksekamp mellem de 2 præsidenter
5. november - Østrig siger nej til atomkraft ved folkeafstemning
11. november - DR sender første afsnit af tv-serien Matador
19. november - tæt på 900 medlemmer af sekten Folkets Tempel begår selvmord
18. november – Præsten Jim Jones's trossamfund begår masseselvmord i Jonestown i Guyana
26. november - Kina indfører en skrap børnebegrænsningspolitik, hvor der kun tillades ét barn pr. familie
27. november – PKK (Kurdistans Arbejderparti; kurdisk: Partiya Karkerên Kurdistanê) grundlægges officielt under ledelse af Abdullah Öcalan
December
21. december- Lensgreve Hans Schack tilbyder prins Joachim sit gods Schackenborg
22. december - efter at Ritz-sagen har kørt i pressen i nogle uger, bliver Ritt Bjerregaard fyret som undervisningsminister
27. december - Spanien bliver et demokrati efter 40 år med diktatorisk styre
28. december – en kraftig og langvarig snestorm lammer det sydlige Danmark og DMI registrerer vindstød af stormstyrke ved Als fra øst (Snestormen 1978/1979)
Født
Januar
5. januar – Emilia Rydberg, svensk sangerinde.
5. januar – January Jones, amerikansk skuespillerinde.
17. januar – Thomas Evers Poulsen, dansk danser.
24. januar – Kristen Schaal, amerikansk skuespillerinde.
25. januar – Volodymyr Zelenskyj, ukraiensk præsident.
26. januar – Morten Hyldgaard, dansk fodboldspiller.
28. januar – Gianluigi Buffon, italiensk fodboldspiller.
Februar
1. februar – Esben Pretzmann, dansk komiker.
7. februar – Ashton Kutcher, amerikansk skuespiller.
17. februar – Ashton Holmes, amerikansk skuespiller.
26. februar – Abdoulaye Diagne-Faye, senegalesisk fodboldspiller.
Marts
1. marts – Jensen Ackles, amerikansk skuespiller.
11. marts – Didier Drogba, ivoriansk fodboldspiller.
13. marts – Tom Danielson, amerikansk cykelrytter.
16. marts – Brooke Burns, amerikansk skuespillerinde og model.
21. marts – Silas Utke Graae Jørgensen dansk trommeslager i Mew.
23. marts – Perez Hilton, amerikansk tv-personlighed.
April
3. april – Matthew Goode, engelsk skuespiller.
7. april – Duncan James, engelsk skuespiller og sanger.
19. april – Mira Wanting, dansk skuespillerinde (død 2012).
19. april – James Franco, amerikansk skuespiller.
21. april – Jukka Nevalainen, finsk trommeslager.
26. april – Stana Katic, canadisk-amerikansk skuespillerinde.
30. april – Joachim Boldsen, dansk håndboldspiller.
Maj
1. maj – James Badge Dale, amerikansk skuespiller.
3. maj – Julian Plenti, britisk musiker.
8. maj – Lúcio, brasiliansk fodboldspiller.
12. maj – Jason Biggs, amerikansk skuespiller.
13. maj – Mike Bibby, amerikansk basketballspiller.
15. maj – David Krumholtz, amerikansk skuespiller.
22. maj – Ginnifer Goodwin, amerikansk skuespillerinde.
Juni
2. juni – Dominic Cooper, engelsk skuespiller.
6. juni – Louise Wolff, dansk tv-vært.
9. juni – Merete Sanderhoff, dansk forfatterinde og kunsthistoriker.
13. juni – Ethan Embry, amerikansk skuespiller.
19. juni – Zoë Saldaña, amerikansk skuespillerinde.
Juli
6. juli - Nick Culkin, engelsk fodboldmålmand.
21. juli - Josh Hartnett, amerikansk skuespiller.
August
23. august – Kobe Bryant, amerikansk basketballspiller (død 2020).
September
4. september – Michael V. Knudsen, dansk håndboldspiller.
21. september – Paulo Costanzo, amerikansk skuespiller.
28. september – Rikke Lylloff, dansk skuespillerinde.
November
9. oktober – Nicky Byrne, medlem af det irske boyband Westlife.
12. oktober – Baden Cooke, australsk cykelrytter, Team Saxo Bank.
December
6. december – Mijailo Mijailović, serbisk-svensk morder.
11. december – Laus Høybye, dansk skuespiller.
13. december – Mathilde Gersby Rasmussen, tidligere dansk barneskuespiller (død 2016).
18. december – Katie Holmes, amerikansk skuespillerinde.
Dødsfald
Januar
5. januar - Nathalie Krebs, dansk kunsthåndværker (født 1895).
13. januar – Hubert Humphrey, amerikansk vicepræsident og senator (født 1911).
14. januar – Kurt Gödel, amerikansk matematiker (født 1906).
23. januar – Terry Kath, amerikansk guitarist i Chicago (født 1946) - vådeskudsulykke.
Februar
11. februar – James B. Conant, dekan på Harvard University (født 1893).
22. februar – Ernest Palmer, amerikansk filmfotograf (født 1885).
Marts
1. marts – Arne Sørensen, dansk politiker (født 1906).
13. marts – John Cazale, amerikansk skuespiller (født 1935).
17. marts - Malvina Reynolds, amerikansk folkesanger, blues-sanger og sangskriver (født 1900).
18. marts – Willy Falck Hansen, dansk cykelrytter (født 1906).
22. marts – Jens Sønderup, dansk politiker og minister (født 1894).
25. marts – Ego Brønnum-Jacobsen, dansk skuespiller (født 1905).
27. marts – Vilhelm Fibiger, dansk politiker (født 1886).
April
28. april – Evan Klamer, dansk cykelrytter (født 1923).
Maj
6. maj – Knud Lauritzen, dansk skibsreder (født 1904).
12. maj – Jens Kruuse, dansk forfatter og litteraturhistoriker (født 1908).
19. maj – Carl "Skomager" Hansen, dansk fodboldspiller (født 1898).
26. maj – Carl Iversen, dansk nationaløkonom, rektor og professor (født 1899).
31. maj – Hannah Höch, tysk grafiker (født 1889).
31. maj – József Bozsik, ungarsk fodboldlandsholdsspiler (født 1925).
Juni
2. juni - Niels Lichtenberg, dansk civilingeniør og redaktør (født 1902).
8. juni - Carl Madsen, dansk advokat og kommunist (født 1903)
18. juni – Axel Maar, kgl. dansk bygningsinspektør og arkitekt (født 1888).
22. juni – Jens Otto Krag, dansk politiker (født 1914).
Juli
28. juli – Carl Lorentzen, dansk skibsreder og artist (født 1908).
29. juli – Wesley La Violette, amerikansk komponist (født 1894).
August
6. august – Pave Paul 6., pave (født 1897).
28. august – Robert Shaw, engelsk skuespiller (født 1927).
September
6. september – Adolf Dassler, tysk grundlægger (født 1900).
7. september – Keith Moon, engelsk trommeslager i The Who (født 1947).
9. september – Jack Warner, canadisk-amerikansk filmproducer og grundlægger (født 1892).
11. september – Georgi Markov, bulgarsk forfatter (født 1929) - myrdet.
11. september – Ronnie Peterson, svensk Formel-1 kører (født 1944).
15. september – Willy Messerschmitt, tysk flykonstruktør og flyfabrikant (født 1898).
26. september – Manne Siegbahn, svensk fysiker og nobelprismodtager (født 1886).
28. september – Pave Johannes Paul 1., pave (født 1912).
28. september – Aksel Dahlerup, dansk journalist og radiodirektør (født 1897).
Oktober
5. oktober – May Warden, engelsk skuespiller (født 1891).
9. oktober – Jacques Brel, belgisk sanger og skuespiller (født 1929).
16. oktober – Edgar Kant, estisk geograf. (født 1902).
November
2. november – Ib Henrik Cavling, dansk forfatter (født 1918).
7. november – Gene Tunney, amerikansk bokser og verdensmester i sværvægt (født 1897).
15. november – Margaret Mead, amerikansk antropolog (født 1901).
20. november – Jens August Schade, dansk forfatter (født 1903).
24. november – C.A. Bodelsen, dansk litteraturforsker (født 1894).
December
8. december – Golda Meïr, israelsk politiker (født 1898).
10. december – Asbjørn Andersen, dansk skuespiller (født 1903).
10. december – Edward D. Wood jr., amerikansk filminstruktør og -producer (født 1924).
11. december – A.C. Normann, dansk politiker (født 1904).
20. december – Ole Wisborg, dansk skuespiller (født 1925).
27. december – Houari Boumedienne, algiersk præsident (født 1932).
28. december – Harald Herdal, dansk forfatter (født 1900).
Sport
15. januar – Super Bowl XII Dallas Cowboys (27) besejrer Denver Broncos (10)
31. januar - Cykelrytteren Hans-Henrik Ørsted sætter verdensrekord på 5 km, med tiden 6.02,574. i Forum på Frederiksberg
8. februar - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-0 til Israel, i Israel
15. februar - Bokseren Leon Spinks besejerer sensationelt Muhammad Ali i en kamp om verdensmesterskabet i sværvægt
27. april – Jørgen Hansen genvinder sit europamesterskab i weltervægt, da han i Randers stopper den forsvarende mester Alain Marion i 6. omgang
17. maj – Cykellegenden Eddy Merckx stopper karrieren
24. maj - det danske herre fodboldlandshold spiller 3-3 med Irland i Københavns Idrætspark
31. maj - det danske herre fodboldlandshold vinder 2-1 over Norge på Ullevaal
25. juni – Argentina vinder VM i fodbold på hjemmebane
28. juni - det danske herrelandshold i fodbold spiller 0-0 med Island i Reykjavik
16. august - i en fodboldvenskabskamp mod Sverige i Idrætsparken vinder Danmark 2-1 ved mål af Benny Nielsen og Per Røntved
18. august – Jørgen Hansen taber for 2. gang sit europamesterskab på diskvalifikation, da han i Østrig bliver dømt taber mod Joseph Pachler
27. august - ved VM i landevejscykling for professionelle vinder Jørgen Marcussen bronze
15. september - som den første sværvægtsbokser gennem tiderne genvinder Muhammad Ali verdensmesterskabet for anden gang, da han for et rekordstort publikum i New Orleans' Superdome pointbesejrer Leon Spinks
20. september - det danske herrelandshold i fodbold taber 3-4 til England i Københavns Idrætspark
11. oktober - i en EM-kvalifikationskamp i Idrætsparken spiller Danmarks fodboldlandshold 2-2 mod Bulgarien. De danske mål bliver scoret af Benny Nielsen og Søren Lerby
25. oktober - Danmark taber i Belfast 2-1 til Nordirland i fodbold
28. november - i Forum København sætter Hans-Henrik Ørsted ny verdensrekord i 10 km indendørs cykling
Commonwealth Games afholdes i Edmonton i Canada.
Ole Kjær (Esbjerg fB) bliver årets spiller i fodbold
Vejle Boldklub bliver Danske Mestre i fodbold
Musik
17. februar – Kate Bush udgiver sit debutalbum The Kick Inside
Dansk Melodi Grand Prix sendes for første gang siden 1966. Sejren går til Mabel med nummeret 'Boom Boom'
22. april – Efter 12 års pause, deltager Danmark igen i den 23. årlige udgave af Eurovision Song Contest. Konkurrencen vindes af Israel med sangen "A-Ba-Ni-Bi" af Izhar Cohen & the Alphabeta
juni – Dire Straits debuterer med albummet Dire Straits
21. juni - Musicalen Evita har premiere i London
21. august – Gasolin' opløses og spiller deres sidste koncert i Folkets Park i Malmö i Sverige
13. november – Kate Bush udgiver Lionheart
Shu-bi-dua udsender deres 5. LP 78'eren
Nobelprisen
Fysik – Pyotr Leonidovich Kapitsa, Arno Allan Penzias, Robert Woodrow Wilson.
Kemi – Peter D. Mitchell.
Medicin – Werner Arber, Daniel Nathans, Hamilton O Smith.
Litteratur – Isaac Bashevis Singer.
27. oktober - Fred – Mohamed Anwar Al-Sadat og Menachem Begin
Økonomi – Herbert Simon.
Referencer
Eksterne henvisninger
78
Artikler om enkelte år |
504 | https://da.wikipedia.org/wiki/Afrika | Afrika | Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden. Afrika er 8000 km fra nord til syd med ækvator omtrent på midten og med hav hele vejen rundt bortset fra ved Suez-kanalen i Egypten. Klimaet er tropisk omkring ækvator, og subtropisk længst mod nord og syd. Middeltemperaturen er derfor høj over hele kontinentet, men nedbørsmængde og mønster varierer meget fra regnskov til ørkenområder, fra kyst til indland, fra nord til syd. I 2016 blev Afrikas samlede befolkningstal anslået til 1,2 milliarder, dvs. 16 % af verdens befolkning. Vokset til over 1.340.000.000 i 2022.
Verdensdelen har flere stater end noget andet kontinent, med sine 48 kontinentale stater og seks østater.
Kontinentet har været hårdt ramt af krig lige siden europæerne begyndte at kolonisere det. En af grundene er den måde europæerne delte koloniområderne. Grænserne blev trukket "med lineal" ved Berlinkonferencen fra 1884 til 1885 uden hensyn til naturlige og traditionelle grænser. I mange tilfælde førte dette til, at hele folk og stammer blev splittet mellem to eller flere lande, og i andre tilfælde førte det til, at to eller flere folk, som i generationer havde ligget i strid med hinanden, havnede i samme land.
Eva-teorien regner med at alle mennesker er efterkommere efter tidlige hominider, som levede i det centrale Østafrika for 7 millioner år siden. De ældste menneskefund er 200.000 år gamle.
Etymologi
Aprica for "solrig" eller aphrike for "uden kulde" er grundlaget for navnet Afrika. Det blev foreslået af historikeren Leo Africanus (1495-1554), som foreslog at det græske ord phrike (φρίκη), som betyder "koldt og grufuldt" med den benægtende præfiks a-, angav området som et land foruden kulde og rædsel.
Navnet kom gennem videre romerne, som brugte navnet Afrika terra, "landet til afri" (flertal af afer), som beskrivelse af de nordlige dele af kontinentet. Provinsen hed Africa, og hovedsædet var Karthago, som svarer til dagens Tunesien. Efter Romerrigets fald er det blevet navnet på hele kontinentet med de områder europæerne kaldte det "sorteste Afrika", som først blev fuldt udforsket fra 1800-tallet.
Afrierne var en stamme, måske berbere, som holdt til i Nordafrika omkring Karthago. Oprindelsen til ordet Afer kan være fønikske afar (støv), som også findes i de fleste andre semitiske sprog.
Antikkens Afrika lå vest for Egypten, mens "Asien" blev brugt som beskrivelse af Anatolien og landene i øst. Oprindelig havde Egypten og Levanten en slags mellemposition mellem de to områder, men da Egypten blev en del af perserriget, kom det under den løse definition af Asien. En absolut linje mellem de to verdensdele blev draget af geografen Klaudios Ptolemaios (85–165) og gjorde Suez og Det Røde Hav til grænse mellem Asien og Afrika.
Geografi
Afrika er adskilt fra Europa af Middelhavet. Det hænger sammen med Asien i dets nordøstlige hjørne ved Suezkanalen med en bredde på 130 km. Derfor bliver Sinai-halvøen, som hører til Egypten, ofte geopolitisk regnet til Afrika. Fra det nordligste punkt Kap Blanc (Ra's al Abyad) i Tunesien (37°21′ N) til det sydligste Kap Agulhas i Sydafrika (34°51′15″ S), er der omkring 8000 km. Fra det vestligste punkt Kap Verde (17°33′22″ V) til Ras Hafun i Somalia (51°27′52″ Ø) er der omkring 7400 km. Kystlinjen er 26.000 km lang, og mangelen på dybe indskæringer af kysten illustreres ved at Europa, som dækker et areal som er en tredjedel af Afrikas, har en kystlinje på 32.000 km.
Afrikas største land er Algeriet og det mindste land er Seychellerne, en øgruppe ud for østkysten af kontinentet. Den mindste nation på fastlandet er Gambia.
Klimaet er dels
tropisk, det vil i følge Köppens klimaklassifikation sige et ikke-tørt klima hvor alle 12 måneder i året har en middeltemperatur som overstiger 18 °C dels
subtropisk (varmt, med høj luftfugtighed og meget regn) længst i nord og syd
Det højeste bjerg i Afrika er Kilimanjaro i Tanzania på 5895 m.o.h, og den største indsø er Victoriasøen i Uganda, Tanzania og Kenya på ca. 68.800 km².
Historie
Ifølge evolutionsteorien er Afrika menneskehedens vugge, da arten menneske stammer fra dette kontinent. I løbet af midten af det 20. århundrede opdagede antropologer mange fossiler og beviser på at der var mennesker for syv millioner år siden. Fossilrester af flere arter af tidlige abelignende mennesker som er antaget at have udviklet sig til dagens mennesker, som Australopithecus afarensis (dateret til ca. 3,9 til 3 millioner f.Kr., Paranthropus boisei (ca 2,3-1,4 million f.Kr.) og Homo ergaster (ca 600 000-1,9 million f.Kr.) er blevet opdaget.
Ishango-benet fra omkring 25.000 år siden viser mærker, som er matematiske symboler. Gennem menneskehedens oldtid, havde Afrika (som alle andre kontinenter) ingen nationalstater og var i stedet befolket af grupper af jæger og samlere som khoisan
.
Tidlige civilisationer og handel
Omkring 3300 f.Kr. åbner de historiske nedtegnelser i Afrika med opkomsten af skrivefærdigheden i den farao-styrede civilisation i Egypten som fortsatte med varierende grad af indflydelse over andre områder frem til 343 f.Kr. Vigtige civilisationer i forskellige tider inkluderer Kartago, kongedømmet Aksum, de nubiske kongedømmer, imperierne til Sahel (Kanem-Bornu, Ghana, Mali og Songhai), Great Zimbabwe og Congo.
Bortset fra Nildalen var Sahara-ørkenen en næsten ugennemtrængelig barriere mellem nord og syd, før kamelen. Dette dyr blev først bragt til Egypten af perserne efter 525 f.Kr., selv om det ikke blev almindelig nok med store flokke i Nordafrika til at etablere trans-saharisk handel før det 8. århundrede. Sahanja–berbere var de første som udnyttede dette, og efter at islam spredte sig, fulgte en stabil handel i værdifulde metal, elfenben, salt og slaver mellem de muslimske stater i Maghreb og de saheliske kongedømmer.
Afrika før kolonitiden havde 10.000 forskellige stater og politiske enheder karakteriseret af forskellige politiske organisationer og styre. Disse inkluderede familiegrupper af jægere og samlere som san-folket i det sydlige Afrika, større, mere strukturerede grupper som familieklanerne til bantu-sprogede mennesker i det centrale og sydlige Afrika og tungt strukturerede grupper på Afrikas Horn, de saheliske kongedømmer og autonome bystater som swahili-folkets handelsbyer langs kysten af det østlige Afrika, hvis handelsnetværk strakte sig så langt som til Kina.
I 1482 etablerede portugiserne de første af mange handelsstationer langs Guineakysten ved Elmina. De vigtigste varer var slaver, guld, elfenben og krydderi. Den europæiske opdagelse af Amerika i 1492 blev fulgt af stor udvikling i slavehandel som før portugisernes tid, havde været næsten eksklusivt ført over land og aldrig blev begrænset til et kontinent.
Slaveri begyndte at fases ud i Europa og Amerika tidligt i det 19. århundrede, noget som førte til en dramatisk ændring i økonomien til kyststater som Dahomey og Ashante.
Udforskning
I midten af det 19. århundrede begyndte europæiske og særligt britiske rejsende at udforske hjertet af kontinentet og åbne området for handel, minedrift og anden kommerciel udvinding. Dertil kom et ønske om at omvende indbyggerne til kristendom. Det centrale område i Afrika var stort set ukendt af europæerne. David Livingstone udforskede kontinentet mellem 1852 og hans død i 1873, og han blev den første europæer som så Victoria Falls. Et hovedmål var at lokalisere kilden for Nilen. Ekspeditioner af Burton og Speke (1857–1858) og Speke og Grant (1863) lokaliserede Tanganyikasøen og Victoriasøen. Denne viste sig at være Nilens kilde. Med nye ekspeditioner af Baker og Stanley var Afrika godt udforsket i slutningen af århundredet og dette banede vej for koloniseringen.
Kolonialisme og "kapløbet om Afrika"
Sent i det 19. århundrede satte de europæiske imperielle magter gang i et betydelig "kapløb om Afrika" og besatte næsten hele kontinentet, skabte mange koloniale nationalstater og efterlod kun to uafhængige nationer: Liberia, den farvede amerikanske koloni, og det ortodokse kristne Abyssinien (Etiopien). Denne kolonielle besættelse fortsatte til efter afslutningen af 2. verdenskrig, da alle kolonistaterne gradvis skaffede sig uafhængighed.
Kolonialisme havde en destabiliserende effekt på etniske grupper i afrikansk politik. Før den europæiske indflydelse var nationalgrænser ikke til stor bekymring, da afrikanerne normalt fulgte den praksis, at en gruppes territorium var flydende med dens militære indflydelse og handelsindflydelsen. Europæernes insistering på at trække grænser for at isolere dem fra andre kolonimagter havde ofte den effekt, at de delte politiske grupperinger eller tvang traditionelle fjender til at leve side om side. Selv om Congofloden ser ud til at være en naturlig geografisk grænse, var der grupper som ellers delte sprog, kultur eller andre ligheder og som boede på begge sider. Delingen af landet mellem Belgien og Frankrig langs floden isolerede disse grupper fra hinanden. De, som boede i saharisk eller subsaharisk Afrika og handlede på tværs af kontinentet i århundreder, krydsede grænser som kun eksisterede på europæiske kort.
I nationer, som havde betydelige europæiske befolkninger som Rhodesia og Sydafrika, blev andenrangs borgerskab ofte indført for at give europæere politisk magt, som gik langt ud over deres antal. I fristaten Congo, som var kong Leopold 2.'s personlige ejendom, blev den indfødte befolkning underlagt umenneskelig behandling med tvangsarbejde. Men linjerne blev ikke altid trukket på tværs af racer. I Liberia havde efterkommerne af amerikanske slaver et politisk system i over 100 år, som gav eksslaver og indfødte i området omtrent lige lovgivende magt til trods for at eksslaverne kun var 10% af befolkningen. Inspirationen for dette system var USA's senat.
Europæerne forandrede ofte magtbalancen, skabte etniske skel, hvor der ikke havde været nogen, og introducerede en skadelig klassedeling for de indfødte indbyggere i de kontrollerede områder. I det, som nu er Rwanda og Burundi, havde to etniske grupper hutuer og tutsier én kultur, inden tyske kolonister tog kontrol over regionen i det 19. århundrede. De var ikke længere delt af etnicitet på grund af ægteskab på tværs af grupperne og sammenblandingen af kulturel praksis havde over århundrer fjernet synlige kulturelle skillelinjer. Efter at territoriet blev givet til Belgien efter 1. verdenskrig, indførte de racekategorisering, da racebaseret kategorisering og filosofi var en del af den europæiske kultur. Begrebet hutu henviste oprindelig til nordøstlige kvægbaserede stammer som havde migreret ind i regionen senere. Nu blev det en økonomisk klasse. Individer som ejede omkring ti eller flere stykker kvæg blev regnet som tutsi, og dem med færre blev regnet som hutu, uden tanke for ophav. Det var en tommelfingerregel, og en kunne gå fra at være hutu til tutsi og omvendt.
Belgierne introducerede et racesystem. De, som europæerne kunne lide med lysere hud, den rette højde, smalle næser osv., fik magt blandt de koloniserede folk. Belgierne besluttede at disse træk var mere ideelt Hamitiske, og videre mere ideelt europæiske og tilhørte de folk, som var nærmest tutsi i ophav. De uddelte identificeringskort baseret på denne filosofi. De, som var nærmest idealet, blev proklameret tutsi; og de som var forskellige fra idealet blev proklameret hutu.
Afrika efter kolonitiden
I dag har Afrika 53 uafhængige stater, som stort set passer med grænserne fra den europæisk kolonialisme.
Siden kolonitiden har afrikanske stater jævnlig været ramt af ustabilitet, korruption, voldeligheder og magtbrynde. Det store flertal af afrikanske nationer er republikker som opererer under en eller anden form for præsidentsystem i styret. Få nationer i Afrika har klaret at opretholde demokratiske styreset, og mange har i stedet gået gennem en serie brutale statskup og militære diktatur. Et antal afrikanske politiske ledere var militære generaler som var dårlig uddannet og ignorante på styresager. Stor ustabilitet var derimod resultatet af marginaliseringen af andre etniske grupper under disse ledere. Mange politikere brugte magtpositionen til at udløse etniske konflikter som havde blevet forstærket, eller til og med skabt, gennem kolonistyret. I mange lande blev militæret set på som den eneste gruppe som effektivt kunne opretholde ro og orden, og der herskede mange nationer i Afrika i 1970'erne og tidligt 80'erne. I perioden fra slutningen af 1960'erne havde Afrika mere end 70 kup og 13 attentater på præsidenter.
Konflikter i den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen, i tillæg til politikken til IMF, spillede også en rolle på ustabiliteten. Da et land blev uafhængig for første gang, blev det ofte forventet at det skulle slutte sig til en af supermagterne. Mange lande i Nordafrika fik sovjetisk militærstøtte, mens mange i det centrale og sydlige Afrika var støttet af USA, Frankrig eller begge. 1970'erne så en eskalering eftersom nye uafhængige Angola og Mocambique sluttede sig til Sovjetunionen og vesten og Sydafrika forsøgte at begrænse sovjetisk indflydelse. Grænsedisputter og territorielle disputter var også almindelige, da de europæiske grænser til mange nationer blev udfordret gennem bevæbnede konflikter.
Politik
Styresmagtens mislykkede politik og politisk korruption har resulteret i mange udstrakte hungersnøde, og betydelige dele af Afrika har fortsat distributionssystemer som ikke er i stand til at levere nok mad eller vand ud så at befolkningen kan overleve. Det som før kolonialismen havde været kilden for 90% af verdens guld, blev det fattigste kontinent i verden. Dets tidligere rigdomme kom andre kontinenter til gode. Spredningen af sygdomme hærger også, særligt spredningen af humant immundefektvirus (hiv) og den tilhørende aids som er blevet en dødelig epidemi på kontinentet. Til trods for talrige vanskeligheder, har der været tegn til at kontinentet kan have håb for fremtiden. Demokratiske styreset ser ud til at være i færd med at sprede sig, selv om de fortsat ikke er i flertal. National Geographic hævder at 13 afrikanske nationer kan regnes som virkelig demokratiske. I tillæg har mange nationer anerkendt grundlæggende menneskerettigheder for alle borgere, selv om de i praksis ikke altid bliver anerkendt, og har oprettet rimelig uafhængige domstole.
Der er klare tegn til øgende netværk blandt de afrikanske organisationer og stater. I borgerkrigen i den Demokratiske Republik Congo (tidligere Zaire), blev et halvt dusin afrikanske nabolande involveret frem for intervention fra rige, ikke-afrikanske lande (se også den anden krig i Congo). Siden konflikten begyndte i 1998, har de beregnede tallene for antal omkomne nået 3,5 millioner. Dette kan spille en lignende rolle som 2. verdenskrig for Europa, hvor folkene i nabolandene efter krigen bestemte sig for at integrere sine samfund i en sådan måde at krig mellem dem blev lige utænkelig som krig mellem for eksempel Frankrig og Tyskland ville være i dag. Politiske organ som den afrikanske union giver også håb om større samarbejde og fred mellem kontinentets mange lande. Udstrakte brud på menneskerettighederne foregår i flere dele af Afrika, ofte under overopsyn af staten. De fleste af disse brud sker af politiske årsager, ofte som et resultat af borgerkrig. Lande hvor betydelige menneskerettighedsbrud er blevet rapporteret nyligt inkluderer den Demokratiske Republikken Congo, Sierra Leone, Liberia, Sudan og Elfenbenskysten.
Økonomi
Afrika er verdens fattigst beboede kontinent, hovedsagelig på grund af kolonialismen og dets resulterende korrupte regeringer og despotisme. Ifølge FNs udviklingsrapport i 2003, var verdens 25 mindst udviklede nationer (nr 151 til 175) alle afrikanske.
Mens hurtig vækst i Kina, og nu Indien, og moderat vækst i Latinamerika, har løftet millioner over marginale livsvilkår, er Afrika gået tilbage med hensyn til handel, investeringer og indtægt pr. indbygger. Denne fattigdom har udstrakte effekter, inkluderet lavere forventet levealder, vold og ustabilitet, faktorer som er sammenbundet med kontinentets fattigdom.
Nogen områder, særligt Botswana og Sydafrika, har oplevet økonomisk succes, inkluderet åbningen af børs. Dette er hovedsagelig på grund af deres naturressourcer da de er verdens ledende producenter af både guld og diamanter, og delvis på grund af deres velfungerende retsvæsen. Sydafrika har også adgang til finansiel kapital, talrige markeder og dygtige arbejdere. Årtier med apartheid efterlod sig både en arv af social ulighed og racisme, men også en meget stor og veluddannet hvid befolkning og en infrastruktur i store dele af landet på linje med den vestlige verden. Andre afrikanske lande gør lignende fremskridt, som Ghana, mens atter andre som f.eks. Egypten, har en længere historie af kommerciel og økonomisk succes.
Nigeria sidder på en af de største oliereserver i verden og har den højeste befolkningsvækst blandt nationerne i Afrika med en af de hurtigst voksende økonomier i verden.
Fra 1995 til 2005 fik økonomisk vækst tag med et gennemsnit på 4,5 % i 2005. Men nogen lande oplever meget højere vækst (over 10 %), særligt Angola, Sudan og Ækvatorialguinea som alle tre for nylig er begyndt at udvinde sine oliereserver.
Demografi
Afrikanerne kan grupperes efter om de lever nord eller syd for Sahara henholdsvis nordafrikanere og subsahariske afrikanere. Afroasiatisk sprogede folkeslag dominerer i Nordafrika, mens Afrika syd for Sahara er domineret af et antal befolkninger grupperet efter deres sprog: Niger-Congo i Vestafrika, nilosaharisk på det østlige højland og khoisan i syd.
Bantusprogede (del af Niger-Congo familien) tilhører majoriteten i det sydlige, centrale og østlige fastland i Afrika. Men der er også flere nilogrupper i Østafrika og nogen få oprindelige khoisan (san eller buskmænd) og pygmæfolkeslag i henholdsvis det sydlige og centrale Afrika. Bantusprogede afrikanere dominerer også i Gabon og Ekvatorial Guinea og findes i dele af det sydlige Cameroun og sydlige Somalia. I Kalahari-ørkenen i det sydlige Afrika, har folkeslag kendt som buskmænd ("san" som er tæt i slægt med, men forskellige fra, "hottentotter") længe været til stede. San er fysisk forskellige fra andre afrikanere og er det oprindelige folkeslag i det sydlige Afrika. Pygmæer er det oprindelige folkeslag i det centrale Afrika før bantumigrationen.
Folkeslagene i Nordafrika består af to hovedgrupper, berbere og arabisk-sprogede folkeslag i vest og egyptere i øst. Araberne som ankom i det 7. århundrede introducerede arabisk sprog og islam til Nordafrika. De semittiske fønikere, de europæiske grækere, romere og vandaler slog sig også ned i Nordafrika. Berberne udgør majoriteten i Marokko, mens de er en betydelig minoritet i Algeriet. De er også i Tunesien og Libyen. Tuareg og andre ofte nomadiske folkeslag er de primære indbyggere i det sahariske indre af Nordafrika. Nubierne er en nilosaharisk–sproget gruppe (selv om mange også taler arabisk) som udviklede en antik civilisation i nordøstafrika.
I løbet af det sidste århundrede har små, men økonomisk vigtige kolonier af libanesere og oversøiske kinesere også udviklet sig i de større kystbyer i henholdsvis Vest og Østafrika.
Nogen etiopiske og eritreiske grupper (som amhara og tigrayere, kollektivt kendt som "habesha") som taler semitiske sprog og er efterkommere af de sabaerne, som krydsede Rødehavet fra Sydarabien (Yemen) for mange århundreder siden. Oromo og somalierne taler kushittiske sprog, mens de fleste somaliske klaner også kan spores tilbage til arabisk ophav. Sudan og Mauretanien er delt mellem en hovedsagelig arabiseret nord og en indfødt afrikansk syd (selv om "araberne" i Sudan også har en klart dominerende afrikansk ophav). Nogen områder i Østafrika særligt øen Zanzibar og den kenyanske ø Lamu fik arabiske muslimer og bosættere og handelsmænd fra Sydvestasien i middelalderen og i antikken.
Fra begyndelsen af det 16. århundrede begyndte europæere som portugisere og hollænderne at etablere handelsstationer og fæstninger langs kysterne af det vestlige og sydlige Afrika. Senere slog mange hollændere suppleret af franske hugenotter og tyskere sig ned i det som i dag er Sydafrika. Deres efterkommere, boere, og de farvede, er den største gruppe med europæisk ophav i dagens Afrika. I det 19. århundrede førte en ny fase af kolonisering et stort antal franske og britiske bosættere til Afrika. Portugiserne slog sig hovedsagelig ned i Angola, men også i Mocambique. Franskmændene slog sig især i Algeriet, hvor de blev kendt som pied-noirer, og i mindre skala i andre dele af Nord- og Vestafrika samt til Madagaskar. Briterne slog sig hovedsagelig ned i Sydafrika i tillæg til kolonien Rhodesia og i højlandene i det som nu er Kenya. Tyskerne slog sig ned i det som nu er Tanzania og Namibia, og der er en befolkning af tysksprogede hvide namibiere. Nogle europæiske soldater, forretningsfolk og embedsmænd etablerede sig også i administrative centre som Nairobi og Dakar. Afkoloniseringen i løbet af 1960'erne resulterede ofte i massemigration af bosættere af europæisk ophav ud af Afrika, særligt fra Algeriet, Angola, Kenya og Rhodesia (nu Zimbabwe). Men i Sydafrika og Namibia har den hvide minoritet forblevet politisk dominerende efter uafhængigheden fra Europa, og en betydelig befolkning af hvide afrikanere forbliver i disse to lande selv efter demokratiet til slut blev indført i slutningen af den kolde krig. Sydafrika er også blevet det foretrukne mål for hvide anglo-zimbabwere og af migranter fra hele det sydlige Afrika.
Europæisk kolonisering førte også betydelige grupper af asiater med sig, særligt mennesker fra det indiske subkontinent, til britiske kolonier. Store indiske samfund findes i Sydafrika, og mindre samfund er til stede i Kenya, Tanzania og nogen andre sydlige og østlige afrikanske lande. Det store indiske samfund i Uganda blev udvist af diktatoren Idi Amin i 1972, men nogen er senere vendt tilbage. Øerne i Det Indiske Ocean er også befolket hovedsagelig af mennesker af asiatisk ophav, ofte blandet med afrikanere og europæere. Malagsy-folket på Madagaskar er et malayer-folk, men de som bor langs kysten er generelt blandet med bantu, arabisk, indisk og europæisk ophav. Malayisk og indisk ophav er også vigtige komponenter i gruppen af folk kendt i Sydafrika som Cape-farvede, mennesker med ophav i to eller flere racer og kontinenter.
Sprog
Efter de fleste overslag indeholder Afrika mere end tusind sprog. Der er fire betydelige sprogfamilier som er indfødte i Afrika.
De afroasiatiske sprog er en sprogfamilie med omkring 240 sprog og 285 millioner mennesker i Østafrika, Nordafrika, Sahel og Sydvestafrika.
Den nilosahariske sprogfamilie består af mere end hundrede sprog, som bliver talt af 30 millioner mennesker. Nilo-sahariske sprog bliver hovedsagelig talt i Tchad, Etiopien, Kenya, Sudan, Uganda og det nordlige Tanzania.
Niger-Congo-sprogfamilien dækker meget af det subsahariske Afrika og er anslået den største sprogfamilie i verden i antal forskellige sprog. Et betydelig antal af dem er bantusprog, som tales i meget af det subsahariske Afrika.
Khoisan-sprogene består af omkring 50 sprog, som tales i det sydlige Afrika af omkring 120.000 mennesker. Mange af Khoisan-sprogene er truede. Khoi og san-folkene er regnet som de oprindelige indbyggere af denne del af Afrika.
Med nogen få undtagelser i Østafrika, har næsten alle afrikanske lande adopteret officielle sprog som har sin oprindelse udenfor kontinentet og som er blevet spredt gennem kolonialisme eller menneskelig migration. I talrige lande bliver engelsk og fransk brugt til offentlig kommunikation som styresmagt, handelsstand, uddannelse og media. Arabisk, portugisisk, afrikaans og gassisk er andre eksempler på oprindelig ikke-afrikanske sprog som bliver brugt af millioner af afrikanere i dag, både i det offentlige og private rum.
Kultur
Afrika har et antal overlappende kulturer. Den mest konventionelle forskel er det mellem subsaharisk Afrika og de nordlige lande fra Egypten til Marokko som stort set associerer sig med arabisk kultur. I denne sammenligning regnes nationerne syd for Sahara at bestå af mange kulturelle områder, eksempelvis den bantu sprogede gruppe.
Der kan også ses forskelle mellem fransk Afrika og resten af Afrika, eksempelvis de tidligere britiske kolonier i det sydlige og østlige Afrika. En anden kulturel skillelinje er den mellem afrikanere som lever traditionel livsstil og de som grundlæggende set er moderne. Traditionalisterne er nogen gange inddelt i pastoralister og agrikulturelle.
Afrikansk kunst reflekterer forskelligheden i afrikanske kulturer. Den ældste eksisterende kunst er 6000 år gamle udskæringer fundet i Niger. Keopspyramiden i Egypten var verdens højeste arkitektoniske bedrift i 4000 år før Eiffeltårnet blev bygget. Det etiopiske kompleks af monolittiske kirker ved Lalibela, hvor St Georges kirke er et eksempel, regnes som en anden ingeniørbrag.
De senere år har afrikansk filosofi fået større opmærksomhed som en egentlig filosofisk tradition.
Musik
Afrikas musik er en af de mest dynamiske kunstformer. Egypten har længe været et kulturelt fokuspunkt i den arabiske verden, mens mindet om rytmerne i subsaharisk Afrika, særligt Vestafrika, blev overført gennem den atlantiske slavehandel til moderne samba, blues, jazz, reggae, rap og rock and roll. Kontinentets moderne musik inkluderer den meget komplekse korsang i det sydlige Afrika og danserytmerne til soukous, domineret af musikken i den Demokratiske Republik Congo. En nylig udvikling i det 21. århundrede er opkomsten af afrikansk hip hop. En form fra Senegal er blandet med traditionel mbalax. I Sydafrika har en form for musik som house kendt under navnet kwaito udviklet sig, og landet har været hjemlandet for sin egen form for sydafrikansk jazz en stund, mens afrikaans-musik er en helt egen form og består hovedsagelig af traditionel boere musiek og former for folkemusik og rock.
Indfødte musik og dansetraditioner i Afrika opretholdes af mundtlige traditioner, og de er forskellige fra musik og dansestil i Nordafrika og det sydlige Afrika. Arabisk indflydelse er synlig i musikken og dansen i nord og i det sydlige Afrika er vestlig indflydelse tydelig på grund af kolonialisme.
Mange afrikanske sprog er tonesprog hvor toneleje bestemmer betydningen. Dette udtrykkes i afrikanske musiske melodier og rytmer. Mange forskellige musikinstrumenter bliver brugt som trommer (mest udbredt), bjæller, bue, lut, fløjte og trompet.
Afrikanske danse er en vigtig tilstand af kommunikation, og danserne bruger gæster, masker, kostumer, kropsmaling og et antal visuelle genstande. De grundlæggende bevægelser er nogen gange enkle og lægger vægt på kun overkroppen eller maveregionen eller fødderne. Sådanne bevægelser er nogen gange komplekse og involverer koordination af forskellige kropsdele. Dansere udfører dansen nogen gange alene eller i små grupper på to eller tre personer. Danse med mange udøvere udføres også med forskellige formationer, som lineære, sirkulære, bugtende og så videre.
Med urbanisering og modernisering viser moderne afrikansk dans og musik indflydelse som er assimileret fra flere andre kulturer.
Religion
Afrikanerne har mange forskellige religiøse trossystemer, hvor kristendom og islam er de mest udbredte. Omkring 46,3 % af alle afrikanere er kristne og 40,5 % er muslimer. Omkring 11,8 % af afrikanerne følger oprindelige afrikanske religioner. Et lille antal afrikanere er hinduer eller har jødisk trostradition, som beta Israel og lemba-stammerne.
De indfødte afrikanske religioner har en tendens til at dreje omkring animisme og forfædredyrkning. Et almindelig emne i traditionel trossystemer var delingen af den spirituelle verden i en "hjælpsom" og en "skadende" del. Hjælpsomme ånder regnes almindeligvis at inkludere forfædres ånder som hjælper deres efterkommere og mægtige ånder som beskytter hele samfund fra naturkatastrofer eller angreb fra fjender, mens skadelige ånder inkluderer sjælene til mordofre som blev begravet uden de korrekte begravelsesregler og ånder brugt af fjendtlige medium til at skabe sygdom blandt deres fjender. Mens effekten af disse tidlige former for dyrkning fortsætter at have grundlæggende indflydelse, har trossystemene udviklet sig eftersom de møder andre religioner.
Dannelsen af det gamle rige i Egypten i det tredje milleni f.Kr. markerede det første kendte komplekse religiøse system på kontinentet. Omkring det 9. århundrede f.Kr. blev Karthago grundlagt i dagens Tunesien af fønikerne, og blev et betydelig kosmopolitisk center hvor guddomme fra nabolandene Egypten, Rom og etruskernes bystater blev tilbedt.
Den etiopisk-ortodokse kirke og den eritreisk-ortodokse kirke dateres officielt til det 4. århundrede og er dermed en af de først etablerede kristne kirker i verden. I begyndelsen gjorde ortodokse fremskridt i dagens Sudan og andre regioner i nabolaget. Men efter at islam blev spredt, var væksten begrenset til højlandene.
Islam gik ind i Afrika da muslimene erobrede Nordafrika mellem 640 og 710 og det startede med Egypten. De etablerede Mogadishu, Melinde, Mombasa, Kilwa og Sofala da de fulgte søhandelsvejene ned langs kysten af Østafrika og spredte sig gennem Saharaørkenen ind i det indre af Afrika da religionen fulgte i fodsporene til muslimske handelsmænd. Muslimerne var også blandt de asiatiske mennesker som senere slog sig ned i det britisk-styrede Afrika.
Mange afrikanere blev konverteret til vesteuropæisk form for kristendom i kolonitiden. I de sidste ti år af det 20. århundrede, har forskellige sekter af karismatisk kristendom vokset hurtigt. Et antal romersk-katolske afrikanske biskopper var til og med nævnt som mulige pavekandidater i 2005. Afrikanske kristne ser ud til at være mere socialt konservative end deres trosfæller i store dele af den industrialiserede verden, noget som ganske nyligt har ført til spænding indenfor retninger som anglikanske kirker og metodistkirke.
De afrikanske initierede kirker har oplevet en betydelig vækst i de 20. og 21. århundreder.
Geografiske områder
Billeder
Se også
Afrikaner
Afrikanske flag
Kapløbet om Afrika
ECOMOG – vestafrikansk forsvarsalliance
Referencer
Eksterne henvisninger
Københavns Universitetsbiblioteks LibGuide til Afrikastudier
Mesozoikum |
508 | https://da.wikipedia.org/wiki/1979 | 1979 | Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-
Se også 1979 (tal)
Begivenheder
Efterlønnen indføres i Danmark
VisiCalc bliver det første regnearksprogram.
Januar
4. januar – Staten Ohio indgår forlig og betaler $675,000 til familierne for de døde og sårede ved Kent State Universitet-skyderiet.
7. januar – Vietnam og Vietnamstøttede cambodianske styrker annoncerer faldet af Phnom Penh, Cambodias hovedstad. Pol Pot-regimet kollapser efterfølgende.
12. januar – Det hidtil værste massemord i Nordens kriminalhistorie bliver afsløret. En 18-årig hospitalsmedhjælper i Malmø, Sverige, bliver anholdt – mistænkt for at have taget livet af to patienter. Han tilstår imidlertid, at have dræbt 19 ældre patienter, hvilket siden bliver til 27 mord og 15 mordforsøg. Motivet var medlidenhed.
16. januar – Shahen forlader Iran efter et år med uroligheder
18. januar - Grønland vedtager at gennemføre hjemmestyre
Februar
1. februar – Irans religiøse overhoved ayatollah Khomeini vender tilbage til Iran efter mange års eksil i Paris, Frankrig. Millioner af iranere gav ham en stormende velkomst.
7. februar – Top-nazisten Josef Mengele fra Auschwitz 1943-45 blev aldrig fanget efter krigen , trods en dusør på 3,4 mil. dollars død eller levende. I Auschwitz, var han læge og stod for morderne på flere 1000 jøder. Under en svømmetur i 1979 fik han pludselig hjertestop og døde på stedet.
11. februar – 43 millioner seere ser "Elvis!" på ABC.
11. februar – Ruhollah Khomeini overtager magten i Iran.
Marts
5. marts - det afsløres, at NATOs generalsekretær, tidligere hollandsk udenrigsminister Joseph Luns var medlem af nazistpartiet 1933-36. Joseph Luns forklarer, at hans broder havde meldt ham ind uden hans vidende
10. marts - det Europæiske Monetære System, EMS, træder i kraft
16. marts – Bombemanden fra Gladsaxe idømmes 5 års fængsel i Østre Landsret
25. marts – den første fuldt funktionsdygtige rumfærge Columbia leveres til Kennedy Space Center
26. marts - Anwar Sadat, Menachem Begin og Jimmy Carter underskriver den israelsk-egyptiske fredsaftale i Washington D.C.
28. marts – Atomkraft-ulykke på Tremileøen i Pennsylvania med radioaktivt udslip
31. marts - de sidste britiske soldater forlader Malta, der udråber dagen til "frihedsdag"
April
1. april - Irans religiøse leder, ayatollah Ruhollah Khomeini, udråber Iran til islamisk republik og afskaffer dermed 2.500 års monarki.
1. april – Danmarks Statistik oplyser, at der er ca. 60.000 flere kvinder end mænd i Danmark.
4. april - Danmarks Statistik oplyser, at 2% af befolkningen - ca. 100.000 personer - er udenlandske statsborgere
9. april - Pave Johannes Paul 2. indskærper alle katolske præster at de skal leve i cølibat indtil døde
11. april - Ugandas diktator gennem 8 år, Idi Amin, flygter fra landet, da styrker fra Tanzania og ugandiske oprørsstyrker indtager hovedstaden Kampala
12. april – Idi Amin flygter fra Uganda
13. april - det svenske a-kraftværk Barsebäck lukkes midlertidigt ned efter reaktorbrand
15. april - havnebyen Kotor syd for Dubrovnik i Jugoslavien rammes af et jordskælv på 6,5 på Richter-skalaen. Mindst 200 omkom under dette og de 400 efterfølgende rystelser. 1.500 blev kvæstet og tusinder blev hjemløse
30. april - The Jubilee Line i Londons metro åbner
Maj
1. maj – Grønland får hjemmestyre
1. maj - som den første popstjerne optræder Elton John i Israel
4. maj – De konservative vinder det britiske valg; Margaret Thatcher bliver ny premierminister.
23. maj - Tyskland afholder præsidentvalg
25. maj - en ødelagt bolt er skyld i, at en DC-10 straks efter starten fra O'Hare lufthavnen i Chicago styrter. Det er historiens næstværste flyulykke (og den hidtil største i USA) med 274 omkomne
28. maj - Grækenlands premierminister Konstantinos Karamanlis skriver under på landets optagelse i EF
Juni
4. juni – Joe Clark bliver den yngste premierminister i Canada.
14. juni – Jimmy Carter og Brezhnev underskriver SALT II aftalen
16. juni - den vesttyske forbundskansler Helmut Schmidt besøger Sønderjylland
18. juni - i Wien underskriver USA's præsident Jimmy Carter og Sovjetunionens statschef Leonid Bresjnev "SALT II-aftalen" om reducering af kernevåbenarsenalerne
21. juni - en kortege på 10 store limousiner ankommer Saudi-Arabiens olieminister til København for at belære danskerne om at spare på den dyrebare olie
26. juni - Handelsministeriet anmoder om politiundersøgelse af aktietransaktionerne mellem B&W og Gredana
Juli
9. juli - den amerikanske rumsonde Voyager 2 passerer Jupiter
17. juli – Nicaraguas præsident general Anastasio Somoza Debayle træder tilbage og flygter til Miami
19. juli - Sandinisterne tager magten i Nicaragua efter den USA-støttede regerings fald
August
16. august - i kapsejladsen Fastnet Race kæntrer flere både i det hårde vejr og 18 sejlere omkommer
27. august - IRA gennemfører to bombeangreb mod engelske mål. Ved det ene dræbes Lord Mountbatten med tre andre på fisketur
September
1. september – Rumsonden Pioneer 11 tager de første billeder af planeten Saturns ringe
15. september - fire voksne og fire børn flygter fra DDR til Vesttyskland i en hjemmelavet varmluftsballon
16. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen
27. september - Den Københavnske Bank - senere Finansbanken stiftes
29. september - Pave Johannes Paul II ankommer til Dublin og opfordrer til en fredelig løsning af konflikten i Nordirland
Oktober
10. oktober - Pac-Man arkadespillet bliver introduceret på det japanske marked af Namco
11. oktober – Fidel Castro, taler for første gang i 19 år for FN's generalforsamling
22. oktober - Shahen af Iran Mohammad Reza Pahlavi får tilladelse til at rejse ind i USA for at modtage medicinsk behandling
23. oktober - Folketingsvalg i Danmark
26. oktober - Sydkoreas præsident Park Chung Hee dræbes ved en fest af en gammel ven, lederen af det sydkoreanske efterretningstjeneste Kim Jaegyu. Denne henrettes senere for drabet
27. oktober - rådmand Thorkild Simonsen fra Århus afløser Henning Rasmussen som formand for Kommunernes Landsforening
November
4. november – Iranske militante demonstranter overtager kontrollen med den amerikanske ambassade i Teheran. Der tages gidsler
5. november - Ayatollah Khomeini erklærer USA for at være "den store Satan"
12. november - I Canada evakueres 200.000 mennesker nær Toronto, da et godstog med propan- og klorgas afspores og bryder i brand
20. november - flere hundrede terrorister stormer Al-Haram og tager kontrollen over Mekka's største moske, der danner rammen om 2 ugers gidseldrama
23. november - i Dublin i Irland bliver IRA medlemmet Thomas McMahon dømt til fængsel på livstid for mordet på Lord Mountbatten
28. november - 275 omkommer, da et newzealandsk DC 10 fly styrter ned i Antarktis
30. november - Frankrig vedtager at indføre fri abort
December
7. december - Moder Teresa aflyser Nobelpris festmiddag for hende og beder om, at pengene i stedet sendes til de fattige i Calcutta
12. december - Rhodesia ændrer sit navn til Zimbabwe
12. december - NATO vedtager dobbeltbeslutningen, der indebærer, at der opstilles Pershing II og krydsermissiler i Vesteuropa, hvis ikke nedrustningsforhandlingerne med Sovjetunionen giver resultat
15. december - Den internationale domstol i Haag kræver, at Iran omgående løslader gidslerne på den amerikanske ambassade i Teheran. Gidselaffæren var startet 3. november samme år
19. december - Hardy Hansen vælges som ny formand
24. december - den første europæiske Ariane-raket affyres
27. december – Sovjetunionen invaderer Afghanistan
Født
16. januar – Aaliyah, amerikansk sanger og skuespiller. (død 2001). – flyulykke
19. januar – Louise Pedersen, dansk håndboldspiller.
20. januar - Rob Bourdon, amerikansk trommeslager i Linkin Park.
11. februar – Brandy Norwood, amerikansk sanger.
21. februar – Jennifer Love Hewitt, amerikansk skuespillerinde og sanger.
1. Marts – Mikkel Kessler, dansk bokser
18. april – Kourtney Kardashian, amerikansk reality-stjerne.
19. april – Kate Hudson, amerikansk skuespillerinde.
7. maj – Morten W. Sørensen, dansk squashspiller.
9. maj – Rosario Dawson, amerikansk skuespiller.
5. juli – Shane Filan, medlem af det irske boyband Westlife.
13. maj – Carl Philip, svensk prins.
10. juli – Liam O'Connor, dansk musiker.
16. juli – Jayma Mays, amrikansk skuespillerinde.
18. juli – Sofie Lassen-Kahlke, dansk skuespillerinde.
21. juli – Tine Baun, dansk badminton.
5. september - Emil Simonsen, dansk musiker
8. september – Pink, amerikansk sangerinde.
5. oktober – Robert Hansen, dansk skuespiller og tv-vært.
22. oktober – Cecilie Stenspil, dansk skuespiller.
6. november – Lamar Odom, amerikansk basketball-spiller.
8. december – Mille Hoffmeyer Lehfeldt, dansk skuespiller.
11. december – Louise Mortensen, dansk håndboldspiller.
Dødsfald
Sport
15. januar – Som den yngste nogensinde vinder 19 årige John McEnroe US Open i tennis i New York.
21. januar – Super Bowl XIII Pittsburgh Steelers (35) vinder over Dallas Cowboys (31)
15. april - den spanske fodboldklub FC Barcelona køber den danske landsholdsspiller Allan Simonsen for en rekordpris på 13 millioner kroner
28. juni – Jørgen Hansen bliver sensationelt europamester for 3. gang i weltervægt, da han i Randers knockouter englænderen Dave "Boy" Green i 3. omgang.
1. juli – Tyskeren Sepp Piontek tiltræder som landstræner for Danmarks fodboldlandshold
25. september - i Malmø spiller Danmark og Sverige 0-0 i en fodboldlandskamp. Det var dermed stadig 38 år siden Danmark havde vundet over Sverige på svensk grund
24. oktober - den ugandiske bokser Ayub Kalule bliver verdensmester i boksning i letmellemvægt, da han pointbesejrer japaneren Kudo i Japan
31. oktober - i en EM-kvalifikationskamp i Sofia taber Danmarks fodboldlandshold med 3-0 til Bulgarien
15. november - i en venskabskamp i Cadiz vinder Danmarks fodboldlandshold 3-1 over Spanien. Målene bliver scoret af Preben Elkjær (2) og Jens Jørn Bertelsen
Ryder Cup, golf – USA 17-Europa 11.
Esbjerg fB danske mestre for 5. gang.
Jens Jørn Bertelsen (Esbjerg fB) bliver årets spiller i fodbold
Nobelprisen
Fysik – Sheldon Lee Glashow, Abdus Salam, Steven Weinberg
Kemi – Herbert C. Brown, Georg Wittig
Medicin – Allan M. Cormack, Godfrey N Hounsfield
Litteratur – Odysseus Elytis
Fred – Mother Teresa
Økonomi – Theodore Schultz, Arthur Lewis
Musik
februar – Danmarks første punk album udkommer. Det er pladen Minutes to Go af Sods
3. februar – Tommy Seebach vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Disco Tango
29. marts – Israel vinder, for andet år i træk, Eurovision Song Contest med sangen "Hallelujah" af Milk and Honey
Den danske gruppe Tøsedrengene udsender deres første LP Det går fremad
Michael Jackson udsender sit første solo album i samarbejde med produceren Quincy Jones. Pladen får titlen Off The Wall
Shu-bi-dua udsender deres 6. LP Shu-bi-dua 6
30. november - Pladen "The Wall" med rockgruppen Pink Floyd udgives
Eksterne henvisninger
79
Artikler om enkelte år |