text
stringlengths
108
190k
timestamp
unknown
url
stringlengths
0
6.52k
source
stringclasses
5 values
Forfatter Jette Kjær Petersen: marts 2015 Det er utroligt at jeg stadig kan blive overrasket og få et sug i maven, men det kan jeg altså :-D En jeg kender sendte mig et billede fra Kolding bibliotek, hvor hun havde spottet min bog på hylden, eller ikke bare på hylden, nej på en udstillingshylde med forsiden fremme så alle kunne se den. For mig er det bare wow og ih. Det kilder helt ned i tæerne. Det er stadig lidt mærkeligt at se sin bog dukke op rundt omkring. Men håber at I læsere tager godt imod den, for nu er den ved at være på plads på bibliotekerne :-) Indsendt af Jette kl. 09.23 6 kommentarer: Der kommer endnu lige et blogindlæg fra mig i dag :-) Det er nemlig i dag at man i 28 af Arnold Buscks butikker kan støde på et kraftigt stykke pap på hylderne, som har samme størrelse som en almindelig bog, hvor der så er trykt for og bagside fra en titel på samt anmeldelser og et forfatterbillede. Det er Newpub der har sat skub i hele processen. Ideen er at få bøger fra selvudgivere og mikroforlag frem i lyset. Med kortet kan man bestille bogen på tryk og den vil være fremme på to dage. man kan også tage sin mobil frem og scanne koden på bogkortet, så den kan hentes som e-bog. Det er et meget smart tiltag og det bliver spændende at følge udviklingen af hvordan bogkortene bliver modtaget. Du kan læse mere om bogkortene her: http://www.newpub.dk/bogkort/ Indsendt af Jette kl. 11.28 Ingen kommentarer: I dag vil jeg fortælle lidt mere om Lygtemandens datter. Min debut roman. I tidligere indlæg nævnte jeg, at jeg var i tvivl, om jeg kunne skrive en roman, men sprang alligevel ud i det. Og hvordan greb jeg det så an? Først kiggede jeg på hvilke personer og væsener der skulle være med i historien. Dernæst beskrev jeg hvordan de skulle se ud og hvilke relationer de havde til hinanden. Noget jeg havde svært ved var at finde navne. Hmm ... Jeg synes min hovedperson skulle være anderledes og derfor bragte jeg min passion for blomster og planter ind over. Så jeg bladrede igennem et hæfte om haveplanter fra a-z. Her udvalgte jeg så nogle navne, som jeg synes, havde en god ordklang og ikke var for besværligt at udtale. Så hovedpersonen kom til at hedde Calluna som er det latinske navn for lyng. Hendes mor fik også et blomsternavn og senere har jeg så valgt, at tilknytte et blomsternavn til nogle af de hekse som også optræder i bogen, men ikke dem alle. Det næste var så at finde på noget til mine engle. Skulle de hedde noget almindeligt eller skulle jeg også sætte dem i bås. Til sidst besluttede jeg mig for at de skulle have bibelske navne. Så var de også nemme at genkende for læserne. Desuden overvejede jeg hvad engle skulle kunne. Både hvis de levede her på jorden som 'almindelige' mennesker, men også hvis de kom fra himlen. Til mine lygtemænd har jeg researchet en del. Jeg har både været inde omkring gamle sagn om lygtemænd og læst noget om moselig som jeg fandt naturligt at linke sammen med min ånd/lygtemand. Desuden har fået hjælp fra min søde mand til at finde oplysninger om, hvordan man levede på den tid, hvor man kunne finde på at ofre mennesker og ligge dem ud i moserne. For selv mine lygtemænd skulle jo have en baggrundshistorie ;-) Så skrev jeg faktisk hele historien og rettede ind bagefter. Jeg fandt nyttige skrivetips på nettet. Lånte bøger på biblioteket om at skrive og sendte mit manuskript til Sarah Engell (aktuel med bogen: 21 måder at dø), hvor hun gav mig virkelig gode råd om hvordan jeg kunne forbedre min tekst. Det er jeg stadig meget taknemlig for :-) Så sendte jeg manuskriptet af sted til to forlag på skift. Men den blev ikke antaget. Så skaffede jeg nogle betalæsere som også havde nogle gode råd og jeg strammede igen teksten op. Manuskriftet gik så videre til en konkurrence lavet af bogpiloten, hvor 22 udvalgte kunne få en redaktørudtalelse. 89 debutanter deltog. Og mit manuskript blev et af de udvalgte. Det var så vildt! Der følte jeg at første skridt mod udgivelse var lagt. Og udtalelsen var meget positiv, faktisk så blev mit manuskript kaldt Twilight i Danmark selv om den intet har med vampyrer at gøre :-) Efter jeg havde rettet lidt mere i manuskriptet var det igen ud med manuskriptet til nogle forlag og efter 4 forsøg kom den fantastiske mail med: sikke en spændende historie, den vil vi gerne udgive. Jeg sov næsten ikke en hel uge, fordi jeg bare var så glad og spændt på hele processen. Og kan huske at ikke ret lang tid efter blev jeg spurgt, om jeg ville læse op på bogforum også. Vildt panik fra min side, men sagde ja og kom da også igennem oplæsningen, som har været noget af det vildeste jeg nogen sinde her oplevet. Det var så fedt! :-) Nå, efter det var der en lidt stille periode op mod jul, hvor jeg fik skrevet lidt på noget andet og ellers tænkt i arbejde, familie og julehygge. Det skal der jo også være plads til ;-) Men så gik det ellers bare los efter nytår. Først fik jeg besked om at min bog var antaget som bogkort, et samarbejde mellem Newpub og Arnold Busck, og at den skulle ud i 28 butikker via dette bogkort. Fedt! En uge senere, og jeg havde stadig ikke fået armene ned, fik jeg en lektørudtalelse som var overvejende positiv. Yes, så ville bibliotekerne snart begynde at købe bogen hjem. Alt i alt har hele forløbet med at skrive bogen, udgive den og se den dukke op flere og flere steder været virkelig surrealistisk. Men jeg har prøvet at tøjre mig så godt til jorden, som jeg kunne, for ellers kunne jeg jo hoppe rundt af glæde hele tiden. Men det har helt sikkert givet mig en stor portion selvtillid, hvilket jeg ikke altid har haft. Det har givet mig mod til at forsætte med at skrive. Og i nærmeste fremtid vil der komme et opfølgende bind til 'Lygtemandens datter' som jeg arbejder på i øjeblikket. Indsendt af Jette kl. 10.42 Ingen kommentarer: Hvordan kom jeg igang med at skrive? Jeg har altid holdt af at digte små korte tekster. Helst små rim. Men at skrive sådan noget som noveller og store ting gav mig næsten røde knopper på huden. Sådan noget kunne jeg i hvert fald ikke finde ud af! Men der sker et eller andet i ens fantasi, når man pludselig bliver inspireret. I mit tilfælde var det en drøm, nærmere betegnet et mareridt om en ånd i en skov. Denne ånd var bare så tydelig for mig og jeg fandt den både interessant og uhyggeligt på samme tid. Jeg gik faktisk rundt med billedet af denne ånd i hovedet i nogle måneder og langsomt udviklede der sig hele scener med karaktere som jeg tænkte, kunne være perfekte til en sådan historie. Men jeg tøvede. For kunne jeg virkelig skrive en roman? I dag sidder jeg med et smil på læben og synes, det var skørt, at jeg tvivlede sådan, når jeg sidder med bogen i hånden. Faktisk vil jeg sige, at hvis man tøver på om man kan, så finder man jo aldrig ud af det. Det bedste er faktisk bare at kaste sig ud i det og håbe på det bedste. Man kan jo altid tillære sig nogle redskaber og teknikker hen ad vejen. Prøv at tænk hvad der var sket hvis ikke J.K. Rowling tog chancen og skrev 'Harry Potter', så havde vi jo ikke oplevet et univers fuld af troldmænd, magi og fantastiske væsener. Eller hvad nu hvis Tolkien ikke havde skrevet 'Ringenes herre'. Måske var der så ikke en genre der hed fantasy i dag. Det er jo ikke til at vide, men vi kan kun sige dem tak for at de ikke tøvede. Jeg blev interviewet i forbindelse med udgivelsen af 'Lygtemandens datter' og her fortæller jeg også om hvordan jeg fik ideen, om hvordan jeg søgte efter forlag og hvordan det så var endelig at komme igennem nåleøjet :-) http://egolibris.com/blog/indlaeg/forfatterportraet-jette-kjaer-petersen/ Indsendt af Jette kl. 12.40 Ingen kommentarer: blogoprettelse Uha nu prøver jeg, om jeg kan oprette min egen forfatter blog. Her vil jeg fortælle om lidt forskelligt om det er skrive, mine bøger og hvad jeg nu ellers lige har på hjertet :-) Men skal lige finde ud af hele systemet før der rigtig kommer gang i blogindlæg fra mig ;-) Indsendt af Jette kl. 10.54 Ingen kommentarer: Det fantastiske ved at være forfatter Det fantastiske ved at være forfatter I disse dage tikker legater og bibliotekspenge ind på forfatternes konti. Nogle kan leve af at ... Så skete det endelig Vintereventyr er endelig udkommet fra forlaget Dreamlitt. Jeg modtog mit eksemplar med posten i går. Bogen er bare s...
null
http://jettekjaerpetersen.blogspot.com/2015/03/
mC4
Uncategorized Archives - Side 2 af 2 - Mavebilleder Information om gravidfotografering Skrevet af savage d. august 16, 2018 . Uploaded i Uncategorized. Her er nogle af mine mest populære sider… Graviditets foto Profesionelle gravid billeder At få taget billeder af den flotte, gravide mave er utrolig populært, og af god grund. Det er en specielt tid fyldt med lykke, spænding, forventninger og kærlighed. Og så er det jo super sjovt at vise dine børn når de bliver lidt større, hvordan de 'så ud' da de lå inde i mors mave. Jeg er familiefotograf med en speciel kærlighed for at tage gravid billeder. Da jeg var gravid med min søn fik jeg det ikke gjort, og jeg ærgrer mig stadig. En god graviditetsfotograf At fotografere gravide kvinder er noget helt særligt. Derfor vil jeg klart anbefale at du vælger en fotograf der har erfering med lige præcis det. Når jeg fotograferer gravide kvinder, arbejder jeg meget med lys, former, vinkler og stemning. Og så bliver dine billeder professionelt redigerede, så du kommer til at se ekstra skøn ud. Glem alt om dobbelthager, trussedeller og mørke rander under øjnene. Du kommer til at ligne dig selv, men på en rigtig god dag! Gravid fotografering udenfor og i studie Jeg holder private fotoshoots i mit studie i Sorø samt udenfor i naturen på hele Sjælland. Det er helt op til dig, hvad du helst vil have. Nogen er bare vilde med naturen, og andre nyder den private ro der er i studiet. Det sidste gælder nok specielt for dem, der også gerne vil have taget gravidbilleder i undertøj eller uden tøj på. Pris på gravid fotografering Du kan se mine priser ved at klikke her. Hvis du ikke helt ved hvad du skal tage på til dit gravid fotoshoot, så tag et smut forbi mit kjolegalleri. Kjolerne er specielt designet og syet til gravidfotografering, og du kan låne en eller flere af de smukke modeller. Det vigtige for mig er at du får en god oplevelser. Så bliver billederne nemlig også helt naturligt smukke og autentiske. Som person og fotograf siger mine kunder at jeg er personlig, nem og ligetil. Og det er netop mit mål at skabe en god og afslappet stemning hvor mine gravid kunder kan slappe af og nyde oplevelsen. Hvis du har lyst til at booke et fotoshoot til graviditetsbilleder, men har et par spørgsmål om hvordan og hvornår vi eventuelt kan tage netop dine mavebilleder, så giv mig et ring eller send en besked. Jeg kan helt sikkert svare på alle dine spørgsmål, og give lidt gode rpå med omkring hvornår det eventuet er bedst at få taget gravidbilleder.
null
https://mavebillede.dk/category/uncategorized/page/2/
mC4
Panelbuk | Panel- og Kassettebuk hos JK Metal Panelbuk og Kassettebuk Hos JK Metal er du sikret et godt resultat og et hold af dedikerede medarbejdere, der besidder stor erfaring inden for panel- og kassettebuk. Vi udnytter vores kendskab til panelbuk og kassettebuk til din fordel, så du undgår faldgruberne og får mest ud af mulighederne: Udvikling. Kontakt os tidligt i forløbet, så vi kan rådgive dig til en prisrigtig løsning på panelbuk og kassettebuk, uanset om du står over for en større serieproduktion af fx kassetter eller et specialdesignet produkt bestående af flere elementer. Med faglig betjening af vores professionelle maskinpark kan næsten alt lade sig gøre inden for panelbuk og kassettebuk, og vi arbejder ubesværet i al slags metal som rustfrit stål, aluminium, kobber og messing. Eventuel yderligere tyndpladebearbejdning eller overfladebehandling samt montage kan vi også hjælpe med. Fast aftale på panelbuk og kassettebuk JK Metal er en anerkendt underleverandør grundet vores høje standarder – også på panelbuk og kassettebuk. Fra første kontakt vil du opleve en professionel tilgang til processen blandt vores dygtige og kvalitetsbevidste folk. Vi værdsætter den personlige relation og overholder de indgåede aftaler på panelbuk og kassettebuk, såvel hvad angår opgaven, kvaliteten som leveringstidspunktet. Ønsker du rådgivning om panelbuk, kassettebuk eller andre opgaver inden for tyndpladebearbejdning, overfladebehandling eller montage, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi stiller gerne vores erfaring med panelbuk og kassettebuk til din rådighed, så søger du en serviceminded sparringspartner, har du fundet det rette team. Du finder os i vores moderne virksomhed i Svendborg, centralt i landet. Alternativt kan du sende en e-mail til: [email protected] eller give os et kald på tlf.: 51 70 30 23.
null
http://jkmetal.dk/tyndpladebearbejdning/panelbuk
mC4
Totalentreprenør valgt til NEW AARCH - Forbundet Arkitekter og Designere Forside > Nyheder > Totalentreprenør valgt til NEW AARCH Totalentreprenør valgt til NEW AARCH Efter en prækvalifikationsrunde og udbud med forhandling med de tre prækvalificerede entreprenørvirksomheder har Bygningsstyrelsen tildelt totalentreprisekontrakten til A. Enggaard A/S "A. Enggaard har leveret et fremragende tilbud, hvor de på meget overbevisende måde demonstrerer, at de er klædt på til at løfte opgaven. Deres tilbud viser, at de har sat sig grundigt ind i projektets problemstillinger og kontraktens samarbejdsform". "Hele rådgiverholdet ser frem til arbejde videre med projektet under samarbejdsformen NEW PARTNERING", fortæller Martin Krogh, partner i ADEPT og fortsætter: "Sammen med A. Enggaard, skolen og Bygningsstyrelsen vil vi i de kommende faser fokusere på også fremadrettet at sikre, at projektets visioner og arkitektoniske kvalitet fastholdes."
null
https://www.faod.dk/nyheder/totalentreprenoer-valgt-til-new-aarch/
mC4
Mini Cooper – Alpeblik Benmusklerne kom på overarbejde… søndag, 11. august 2013 søndag, 11. august 2013 Annemette 2 kommentarer I dag tog vi cyklerne for at finde de sidste cacher i skoven hvor vi også var igår, men er du så færdig det satte benmusklerne på overarbejde opad bakke og bremserne blev virkelig testet nedad nogle af bakkerne :-D Tjek lige det her kæmpedyr der sad og hyggede sig på et træ og kom flyvende forbi mit hoved, da jeg gik forbi i jagten på en cache – den var i hvert fald 5-6 cm og her ville jeg godt nok gerne have haft min macro :-P Vi har de smukkeste skove lige i baghaven! Hvor heldig kan man være, at bo i så smukke omgivelser :-) Vi måtte lige tage en lille afstikker fra ruten, da jeg fik øje på nogle "høboller" på en mark og jeg elsker at fotografere dem når de ligger der på rad og række ;-) Udsigt mod München lufthavn som ligger lige derude i horisonten – jeg havde desværre kun en 10-20mm på mit kamera, så det er ikke meget man kan se lufthavnen på billedet :-P Endnu engang måtte jeg stoppe op og hive kameraet op ad rygsækken.. Jeg elsker solsikker og bliver helt glad i låget når jeg ser dem :-) Godt 11 km og 3 cacher blev det til inden vi kunne smide cyklerne på Mini'en og køre hjem igen ;-) Folk & Fæ i mit liv Fotografiens Verden Freising Geocaching Lidt blandet hverdag Mini Cooper Motion På cykel Film fra vores cykeltur i søndags… tirsdag, 9. juli 2013 mandag, 3. maj 2021 Annemette Smid en kommentar Vi var jo på tur i søndags og vi havde vores kamera spændt på styret, så det er der kommet denne lille film ud af ;-) Vi kaldte det hækkeløb med cykel :-D Folk & Fæ i mit liv Lidt blandet hverdag Mini Cooper Motion På cykel Tyskland Hölzler Hütte vandretur… torsdag, 18. oktober 2012 torsdag, 6. maj 2021 Annemette Smid en kommentar Vi tog turen op i höjderne i dag, hele vejen op til Hölzler Hütte som ligger i 1535m og derfra gik vi videre med retning mod Hochstubofen. Fordi vi gik imellem alperne og lige i solen var der virkelig varmt, damen i hytten kunne fortaelle at der havde vaeret 28 grader ved baenkene opad hytten, sä vi havde fäet rigeligt med töj pä, selvom vi syntes at en langaermet undertröje og en skaljakke var lidt när vi skulle i alperne ;-) Vi näede 3 km op og der vendte vi om fordi vi havde taget en forkert sti, stien vi havde fulgt var äbenbart ikke en rigtig sti og den löb parallelt med den sti vi skulle have taget, men det var den eneste sti vi kunne se og det er virkelig svaert at navigere rundt pä smä bjergstier när de ligger og gemmer sig under sneen ;-) Tilbage ved Hölzler Hütte igen satte vi os i solen hvor vi bestilte et par cola'er og kaiseschmarnn, men efter 10 minutter gik solen ned bag toppen af Hochstubofen og sä blev der taeskekoldt og der mätte en kop varm peppermynthe the til :-)
null
https://alpeblik.dk/category/mini-cooper/
mC4
Globalt Fokus - Globalt Fokus - KontaktOm osPresseIn EnglishNyhedsbrev AktueltArbejdsområder[col=1]CivilsamfundCSO ForumArbejdsområderCivilsamfundspolitikkenCSO Futures, Innovation & Partnership Programme 2016Relevant articles, publiations and websites Anti-terror lovgivningens indflydelse på civilsamfundets råderumCivilsamfundstræfArbejdsgrupperSkrøbelige situationer og humanitære indsatserCivilsamfundets vilkår og råderumNyt om civilsamfundPolitikPolitikforumArbejdsgrupperDen private sektor og udviklingArbejdsgruppen for UddannelseFinansiering af UdviklingFødevaresikkerhedPost-2015Menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingArbejdsområderFinanslov 2016Finanslov 2017Udviklingspolitisk Strategi 2016Nyt om politik[col=2]KapacitetsudviklingForum for Kapacitetsudvikling ArbejdsområderKapacitetsudviklingsindsatserLæringsforløb: Kapacitetsudvikling og organisatorisk læringStrengtening Organisational Learning – A Resource Database1. Toolbox2. Articles, guides and relevant reading3. Presentations, formats and posters4. Videos and testemonialsMonitoreringsnetværketCSO Futures, Innovation & Partnership Programme 2016Relevant articles, publiations and websites Læringsopsamling og metodepapirerReviews og evalueringerPublikationerArbejdsgrupperDanske organisationers rolle som civilsamfundsorganisationerKapacitetsudvikling og organisatorisk læringArbejdsgruppen for EU-FundingNyt om kapacitetsudviklingOplysning og KampagneForum for Oplysning og KampagneArbejdsområderPublikationerVerdens Bedste NyhederVælg VerdenPartibarometerEt Danmark i VerdensklasseFolkelig opbakningUdviklingsbistanden giver mulighederWomen Deliver - Verdens største kvindekonferenceArbejdsgrupperDen globale dimension i uddannelseNyt om oplysning og kampagne[col=3][modid=107] EU-Funding [col=1]FundingserviceRådgivningstjeneste[col=2]Kapacitetsopbygning og kurserRessourcerMedlemmers EU-projekter[col=3][modid=151] Skrøbelige situationer og humanitære indsatser Civilsamfundets vilkår og råderum Den private sektor og udvikling Arbejdsgruppen for Uddannelse Finansiering af Udvikling Menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling Udviklingspolitisk Strategi 2016 Forum for Kapacitetsudvikling Arbejdsområder Kapacitetsudviklingsindsatser Læringsforløb: Kapacitetsudvikling og organisatorisk læring Monitoreringsnetværket Relevant articles, publiations and websites Læringsopsamling og metodepapirer Reviews og evalueringer Danske organisationers rolle som civilsamfundsorganisationer Kapacitetsudvikling og organisatorisk læring Arbejdsgruppen for EU-Funding Nyt om kapacitetsudvikling Oplysning og Kampagne Et Danmark i Verdensklasse Udviklingsbistanden giver muligheder Women Deliver - Verdens største kvindekonference Den globale dimension i uddannelse Nyt om oplysning og kampagne Arrangementer FundingserviceRådgivningstjenesteKapacitetsopbygning og kurserRessourcerMedlemmers EU-projekter Ansvarlig for EU-funding Globalt Fokus overvåger aktuelle EuropeAid calls (formulerede rammer for udviklingsprojekter fra EuropeAid). Dagligt sender vi calls til vores medlemsorganisationer på baggrund af de tematiske og geografiske interesseområder der vedrører hver medlemsorganisations arbejdsområder. Alle medlemsorganisationer kan tilmelde sig vores fundingservice ved at udfylde et interesseskema og sende det tilbage til sekretariatet. Skemaet kan hentes her (direkte link til download). Når skemaet er udfyldt med alle organisationens interesser, sendes det til [email protected]. Medlemsorganisationerne kan løbende opdatere deres interesseprofil, så den matcher deres aktuelle arbejdsområder.
null
http://www.globaltfokus.dk/eu-funding-2/call-service
mC4
Mejlgade 48A, st. th., 8000 Aarhus C - Lyst butikslokale med afrensede murstensvægge og synlige trækonstruktioner - God eksponering og stor synlighed ud til Mejlgade - Stor gennemstrømning af mennesker på gaden - Enormt central og attraktiv placering Vi er på nuværende tidspunkt i fuld gang med at renovere dette fine lejemål på Mejlgade. Her er mulighederne er mange, uanset om du ønsker at åbne butik eller showroom. Du får en enormt god eksponering med facadevinduer ud til Mejlgade, hvor du som nyåbnet virksomhed kan nyde godt af den store synlighed. Her er du nærmest sikret et godt kundegrundlag fra start med den faste gennemstrømning af mennesker på gaden. Lejemålet består af et stort lyst butikslokale, samt dertilhørende baglokale med et nyt, hvidt grebsfri tekøkken og med mulighed for mindre kontorplads. Derudover har lejemålet et kælderlokale på omtrent 21 kvadratmeter til opbevaring samt eget toilet i stueplan. Skulle I have brug for mere opbevaring, så er det muligt at leje yderligere 27 kvadratmeter i kælderplan. Mejlgade er en af de ældste gader i Aarhus, og gaden er da også en kendt lokation for de fleste Aarhusianere - og ikke uden grund. Her ligger restauranter, caféer, barer og bagerier side om side og bevirker at gaden altid er fuld af liv.
null
https://www.olavdelinde.dk/ledige-lejemaal/5-21-1003-mejlgade-48a-st-th?utm_source=Ejendomstorvet&utm_medium=referral&utm_campaign=5-21-1003
mC4
En unik og værdifuld position | Dansk Psykoterapeutforening På Kragelund Efterskole har de en Oase, hvor der er rart at være, og hvor eleverne kan fortælle om, hvis der er noget der går dem på. "Det er jo en fremragende og særlig observationsmulighed, jeg får en masse information og oplevelser sammen med eleverne. Og jeg ser dem i relation med andre, så den viden jeg får fra dem og de erfaringer jeg får med eleverne, er meget pålidelig" siger Søren. Det unikke indblik man får i elevernes dagligdag gør, at Søren hele tiden har en "hoveddør" ind til en problemstilling – "Det kan ofte være et tabu at tale om sine svagheder, men fordi jeg ser dem i hverdagen, ser deres reaktioner og kropssprog, vil der ofte være en hoveddør til en god snak". På Kragelund Efterskole har eleverne et sted at gå hen, hvis tilværelsen er svær. Søren har startet gruppen "Oasen", hvor eleverne har mulighed for at møde hinanden med samme problemstillinger. Der er forskellige grupper i Oasen, med forskellige problemstillinger, de har blandet andet haft sorggrupper, hvor eleverne enten har mistet en mor eller far, derudover er der også en gruppe med elever, hvor forældrene er skilt. Om grupperne i Oasen siger Søren: "Det skaber virkelig stærke fællesskabsfølelser, følelsen af at man deler det med andre og opdager, at andre har det på samme måde, giver en vigtigt fællesskabsfølelse. For nogle er det første gang de prøver det, og de har gået rundt og troet de var de eneste i verden, der havde det som dem. Det er en vildt stærk oplevelse, både for dem og jeg." Det er enormt vigtigt at dele sine problemstillinger med andre, Søren påpeger: "Vi alle er relationsvæsener, vi har brug for hinanden, og derfor er det også enormt ensomt at gå rundt alene med en psykisk smerte, og derfor er det så befriende at få lov til at fortælle sin historie." Eleverne har selv mulighed for at komme til Søren, men hvis Søren ser noget hos en elev, kan det også ske ved et prik på skulderen med en invitation til samtale, og mange er glade for muligheden: "Jeg vil sige, at alle de gange, hvor jeg har inviteret en elev, og har sagt" "jeg har det her tilbud, måske er det noget for dig". Så er det måske 2 ud af 100 der siger nej tak. Så jeg tænker, at tilbuddet alligevel er meget dejligt at få." "At kunne skelne mellem, hvad der har med mig at gøre, er vigtigt for at kunne give en brugbar hjælp til selvhjælp. Jeg skal ikke blot løse problemer, men i højere grad medvirke til en personlig forståelse og erkendelse hos eleven, så han/hun kan handle godt og kærligt i fremtiden også efter opholdet på Kragelund Efterskole " afrunder Søren. Uddannet Tømrer i 1991 Uddannet folkeskolelærer på Jelling Statsseminarium i 2001 Tog basisår i Relationskompetence på Kempler Instituttet og senere psykoterapeutuddannelsen på Dansk Familieterapeutisk Institut.
null
https://psykoterapeutforeningen.dk/moed-en-psykoterapeut/unik-vaerdifuld-position/
mC4
Til orientering for samtlige ejere og lejere i Benløseparken skal det oplyses, at vi har egen signalforsyning som leveres af YouSee. Forbedring af signalforsyning (antennenettet) i Benløseparken: Det er i bestyrelsen besluttet at opgradere antennenettet med fiberkabel mellem blokkene på opfordring fra YouSee, som fremadrettet også vil komme til at levere bredbåndstjenester i stedet for Dansk kabel TV, som internt overdrager disse tjenester til YouSee. Se i øvrigt mere på www.YouSee.dk Hvis du har en fladskærm med DVB-C og MPEG4 modtager, kan du se digitalt tv og HD tv. For at indlæse kanalerne digitalt skal du bruge netværks-id (00)100. Har du tv med Bland Selv skal du bruge netværks-id (00)111. Cookies Cookies Information Information om cookies Vi bruger cookies af hensyn til dig. Cookies er små tekstfiler, som anvendes på denne hjemmeside til at få den til at fungere bedst muligt og til at indsamle statistik over hvordan sidens indhold benyttes af dig og andre besøgende. . Cookies på denne hjemmeside 1. Funktionelle cookies Funktionelle cookies sættes for at få hjemmesiden til at fungere, så den bliver god for dig at bruge. De funktionelle cookies opdeles i to kategorier: De nødvendige cookies bruges til at få en hjemmeside til at fungere, for eksempel ved at huske hvad du har i indkøbskurven, hvor langt du er nået med at udfylde en formular, huske adgangskode ved login eller lignende. Cookies til ekstra funktion og brugervenlighed bruges bl.a. til at gøre det muligt for en hjemmeside at huske de valg, du har taget herunder dine indtastede præferencer såsom sprog, region eller lignende. De funktionelle cookies er også dem der sættes for at du kan dele indhold på tværs af hjemmesider, fx på Facebook eller lignende. 2. Webanalyse og optimering Vi bruger cookies til webanalyse. Disse cookies bruges til at samle statistik om, hvordan de besøgende bruger hjemmesiden. Ved at kigge på hvor de besøgende kommer fra, hvilke sider de ser og hvordan de bruger hjemmesidens indhold og funktioner, kan vi forbedre hjemmesiden derefter. Informationen der samles, bruges anonymt og som et værktøj for webteamet. 3. Målrettet markedsføring og profilering Disse cookies kan bruges til udveksling af brugeroplysninger på tværs af hjemmesider/tjenester og oplysningerne kan tilfalde forskellige tredjeparter. Dermed kan tredjeparter bruge cookies til at profilere i bred forstand. Fravalg af cookies Hvis du nu eller i fremtiden ønsker at fravælge cookies, kan du gøre dette via dine browser indstillinger. Du kan blokere for cookies fra denne og andre hjemmesider ved at tilføje domænet under Internetindstillinger i din browser. Læse mere om hvordan du fravælger cookies via din browser på minecookies.org Hvad sker der, hvis jeg fravælger cookies? Hvis du fravælger cookies vha. dine browserindstillinger, vil dine bevægelser på hjemmesiden ikke blive registreret, når du klikker rundt. Du skal dog være opmærksom på, at ved at fravælge cookies vil du også automatisk fravælge en del af mange hjemmesiders funktionalitet og de vil derfor ikke fungere korrekt. Hvorfor fortæller vi dig om cookies? Vi informerer om cookies, fordi vi ligesom alle andre danske websites er forpligtet til at informere om dem i henhold til ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”
"2021-12-06T09:04:49"
http://benloeseparken.dk/cms/?cmsid=569&pageid=13891
OSCAR-2201
3Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al aandelig Velsignelse i det himmelske i Kristus, 4ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til at være hellige og ulastelige for hans Aasyn, 5idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkaarelse hos sig ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag, 6til Pris for sin Naades Herlighed, som han benaadede os med i den elskede, 7i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom, 8som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand, 9idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv, 10for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det, som er paa Jorden, i ham, 11i hvem vi ogsaa have faaet Arvelodden, forud bestemte efter hans Forsæt, der virker alt efter sin Villies Raad, 12for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud havde haabet paa Kristus, 13i hvem ogsaa I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders Frelse, i hvem I ogsaa, da I bleve troende, bleve beseglede med Forjættelsens hellige Aand, 14som er Pant paa vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for hans Herlighed. 15Derfor har ogsaa jeg, efter at have hørt om eders Tro paa den Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige, 16ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine Bønner om, 17at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, maa give eder Visdoms og Aabenbarelses Aand i Erkendelse af ham, 18gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Haab er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom er iblandt de hellige, 19og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft, 20som han udviste paa Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre Haand i det himmelske, 21langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert Navn, som nævnes, ikke alene i denne Verden, men ogsaa i den kommende, 22og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over alting til Menigheden, 23der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.
null
OSCAR-2019
Dato: 27-01-2021 10:14:03 Lige nu er Danmark nærmest lukket helt ned, så mange er usikre på hvordan fremtiden bliver. Men netop nu er det at man skal vurdere både hvordan fremtiden bliver og ikke mindst hvad man har lyst til at arbejde med i de kommende år. Og hvis man har lyst til at være selvstændig, er det måske netop nu at tidspunktet er det rigtige. Lige nu ser vi meget positivt både på fremtiden og på tidspunktet for at blive selvstændig. Når samfundet snart åbner op, er der et stort opdæmmet behov for realisering, oplevelser og events hvilket vil skabe et boost i omsætning indenfor mange koncepter. Samtidig er der koncepter – eksempelvis indenfor take-away der i de sidste mange måneder har haft kraftig vækst i omsætning og indtjening. Vi spiser mere og mere færdiglavet mad og specielt take away har været i stor udvikling og forventes fortsat, selv når samfundet igen åbner op at fortsætte denne gode vækst. Du kan læse mere om mulighederne på www.franchisehub.dk og du kan læse mere om "Optimismeøkonomi" i vores blog HER Flere cases og nyheder fra FranchiseHub: FranchiseHub – mødestedet for de der interesserer sig for franchise - arbejder indenfor 3 områder: - Rådgivning og udvikling af nye og eksisterende franchisekoncepter i Danmark - Internationalisering - Vækst igennem eksport – hvor vi hjælper danske brands med internationalisering og hjælper med at skaffe kvalificerede master-franchisetagere og franchisetagere udenfor Danmark. Til dette udnytter vi vores aktive medlemskab i Franchise Pool International - Rekruttering på det danske marked – det at finde det gode match hvad enten det er en master-franchise eller franchisetager.
null
https://v2.detailfolk.dk/franchisehub/det_rigtige_tidspunkt_at_blive_selvstndig
mC4
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, opfordrer tirsdag til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine mellem regeringens militærstyrker og prorussiske separatister i den østlige del af landet. Udmeldingen kommer på et pressemøde, umiddelbart efter at Sergej Lavrov har haft et møde med sine internationale kolleger tyske Frank-Walter Steinmeier og Radoslaw Sikorski fra Polen.
"2021-02-28T00:33:30"
https://www.kirkeibyen.dk/pakistan/
OSCAR-2109
Jeg har nu kun cirka 1,5 måned tilbage i Australien inden jeg rejser hjem til Danmark igen. Jeg har besluttet, at jeg i den sidste …
null
OSCAR-2019
Følelsen af en ny bil er helt speciel, og den følelse kan du få, selvom bilen, du køber, er gammel. Er du forvirret? Læs hvad det hele handler om, når vi samler 3 spritnye biler, der alle er mindst 35 år gamle. Den 469 cm lange 408 kan blive det næste hit fra Peugeot. Den franske crossover er anderledes – og kommer som benziner, plug-in hybrid og elbil. BMW M3 Touring er endelig mere end bare et rygte. Den vilde stationcar har plads til masser af oppakning – og har 510 hk og firehjulstræk. De populære plug-in hybrider stiger i pris, og samtidig stiger presset fra elbilerne. Skal du alligevel købe plug-in hybrid? Kør-selv-ferie er en yndet ferieform for danske familier, der nu er truet af vilde benzinpriser. Se hvor det er billigst at tanke i Europa, når du drager på ferie i egen bil. Tysk Tesla Model S har kørt 1.609.344 km Indlægsdato 20. juni 2022 Hvor længe holder et batteri i en elbil? Svaret er længe, hvis du spørger tyske Hansjörg von Gemmingen. Han har kørt over 1,6 mio. km i sin Tesla Model S P85 og har derfor den uofficielle verdensrekord. Indlægsdato 19. juni 2022 Uanset om du har en amerikansk drøm eller blot skal bruge en momentstærk arbejdshest, er Ford Ranger Stormtrak noget for dig. Indlægsdato 18. juni 2022 Baghjulstræk er en overraskelse i en så lille coupé som den nye 2-serie, og det kalder på en stærk motor. I 220i er 2-liters motoren kun skruet op til 184 hk, og den raffinerede coupé kunne uden problemer håndtere flere muskler. Indlægsdato 17. juni 2022 Toyota er endelig kommet med en elbil. Navnet er BZ4X og det viser sig, at den faktisk er ret lækker – men der mangler ambitioner. Mazda 3 er en af de bedste biler i Golf-klassen – men den bliver overset. Læs hvorfor du bør give Mazda 3 en chance lige her. Pilotprojektet med åbne Tesla Superchargers for brugere af elbiler fra andre mærker åbner i Danmark, Tyskland, Finland, Luxemborg og Schweiz. Opladning foregår via Tesla-app'en. VW ID.3 og ID Buzz på vej som GTX med 299 hk Efter succes med ID.4 GTX har Volkswagen givet grønt lys til firehjulstrukne GTX-udgaver af ID.3 og den nye ID Buzz. Begge ventes at få samme 299 hk som ID.4 GTX. Dacia gør som Volvo – sætter topfarten ned Indlægsdato 15. juni 2022 Fremover kan selv ikke den stærkeste Dacia køre mere end 180 km/t. Justeringen kommer sammen med det rumænske mærkes nye logo.
null
https://blog.bilbasen.dk/page/2/
mC4
Jeg håber, der er bibliotek i paradis | Næstved Bibliotek og Borgerservice Johannes Møllehave til Bogforum i 2011. Foto fra Wikimedia Commons. Han blev teologisk kandidat i starten af 1960'erne og fungerede siden som præst flere steder, blandt andet i Vridsløselille Statsfængsel. Men ved siden af sin præstegerning skrev han en lang række digte og romaner – og han modtog flere store litteraturpriser, heriblandt De Gyldne Laurbær (i 1980). Efter flere blodpropper og en hjerteoperation stoppede Johannes Møllehave med at holde foredrag i 2008. I den forbindelse gav han et interview til Kristeligt dagblad. Her talte han bl.a. om døden. - "Jeg gør mig ikke så mange tanker om paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære", sagde han. Læs hele interviewet her. Samtaler med hjertet som omdrejningspunkt mellem forfatteren og præsten Johannes Møllehave (f. 1937) og hjertekirurge... Så forskellige sind : erindringsportrætter Erindringsbog om Johannes Møllehaves (f. 1937) skoletid, studietid, tiden som præst og forfatter ved DRs underholdnin... Samtaler mellem Benny Andersen (f. 1929) og Johannes Møllehave (f. 1937), der begge mistede deres livs kærlighed efte... Af Johannes Møllehave (2006) Læsehest med æselører: Om: H.C. Andersen, Steen Steensen Blicher, Søren Kierkegaard, Salmebogen, Sophus Claussen: Djæ... Om Søren Kierkegaards funktion som sjælesørger Af Johannes Møllehave (2016) Præsten og forfatterens (f. 1937) erindringsglimt fra 1980'erne om bl.a. præstegerning, børn og børnebørn, mødet...
null
https://www.naesbib.dk/nyheder/boeger/jeg-haaber-der-er-bibliotek-i-paradis
mC4
Lares de Chacras (Chacras de Coria, Argentina) - Hotel - anmeldelser - TripAdvisor Nyt! Du kommer til os for at finde anmeldelser – nu kan du booke dit hotel lige her på TripAdvisor. Lares de Chacras anmeldelser, Chacras de Coria Nr. 2 af 9 hoteller i Chacras de Coria Udmærkelsescertifikatet Hotellets websted Larrea 1266 | Chacras de Coria, Chacras de Coria, Mendoza 5505, Argentina Tilbud og Meddelelser 15 % i rabat på værelsespris 442 billeder mere Hotel og udendørsarealer (49)Se album Værelse/suite (35)Se album Spisesal (17)Se album Se alle billeder Professionelle billederBilleder fra rejsende (389)Vis kort Slet Lares de Chacras fra Gemte sider Du har tilføjet Lares de Chacras til Gemte sider Værelser og priser for Lares de Chacras Vi søger efterde bedste værelser til de bedste priser,så du ikke behøver at gøre det.Book på Indtjekning Udtjekning 1 værelse 2 gæster 4Standardværelse Henter flere oplysninger om dette værelse til dig Se mere Gratis afbestilling Bedste pris pr. overnatning skatter og afgifter Vælg Vis ledige værelser for Lares de Chacras Du kan se værelsestilbud fra vores rejsepartnere fra * eller ændre datoerne. Der er ingen ledige værelser hos denne ejendom på TripAdvisor fra -. Der er nyere anmeldelser for Lares de Chacras Se de seneste anmeldelser Forrige Opdaterer listen... Udforsk lignende hoteller Casa Glebinias 696 anmeldelserVis priser 1.2 km Villa Mansa Wine Hotel & Spa 440 anmeldelserVis priser 6.6 km Cavas Wine Lodge 608 anmeldelserVis priser 15.1 km Vis alle hoteller i Chacras de Coria Gennemse steder i nærheden I nærheden af Lares de Chacras Bedst bedømte seværdigheder i nærheden 145 anmeldelser Baccus Vineyards Biking Gratis morgenmad Concierge Flersproget personale Roomservice Gratis parkering Mødelokaler Forretningscenter med internetadgang Vaskeri Supplerende oplysninger om Lares de Chacras Adresse: Larrea 1266 | Chacras de Coria, Chacras de Coria, Mendoza 5505, Argentina Beliggenhed: 938 kr.-1.499 kr. (Baseret på gennemsnitspriser for et standardværelse) TripAdvisor er stolte af at være samarbejdspartner med Expedia, Hotels.com, Booking.com, Priceline, Travelocity, Odigeo, Agoda og Hotwire, så du med ro i sindet kan reservere på Lares de Chacras. Vi hjælper millioner af rejsende hver måned med at finde det perfekte hotel til både ferier og forretningsrejser og altid med de bedste rabatter og særtilbud. 4 spørgsmål Stil et spørgsmål Har du spørgsmål? Få svar fra ansatte på Lares de Chacras og tidligere gæster. Rejsende har også kigget på: Casa Glebinias 696 anmeldelser 1.2 km væk Villa Mansa Wine Hotel & Spa 440 anmeldelser 6.6 km væk Cavas Wine Lodge 608 anmeldelser 15.1 km væk Park Hyatt Mendoza 2.119 anmeldelser 11.9 km væk Diplomatic Hotel 1.754 anmeldelser 11.5 km væk Posada El Encuentro 249 anmeldelser 0.6 km væk Finca Adalgisa Wine Hotel, Vineyard & Winery 390 anmeldelser 0.7 km væk InterContinental Mendoza 1.377 anmeldelser 12.6 km væk Villaggio Hotel Boutique 662 anmeldelser 11.5 km væk Entre Cielos 455 anmeldelser 3.7 km væk Hotel San Francisco 116 anmeldelser 1.0 km væk Acequias B&B 13 anmeldelser 0.8 km væk Posada Lanyeni 2 anmeldelser 1.6 km væk Casa La Galeana Hotel & Cavas 66 anmeldelser 1.2 km væk Pilgrim's Rest 67 anmeldelser 1.6 km væk Villa Niagara 11 anmeldelser 2.4 km væk Prisfinder er det ultimative hotelreservationsværktøj, der søger på op til 200 websteder for at finde dagens bedste priser.
null
https://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g644399-d655858-Reviews-or250-Lares_de_Chacras-Chacras_de_Coria_Mendoza_Province_of_Mendoza_Cuyo.html
mC4
Theodor Christensen og dansk film | Det Danske Filminstitut Theodor Christensen og dansk film Theodor Christensen, en af dansk dokumentarfilms foregangsmænd og en omdiskuteret kulturpersonlighed, bliver nu centrum for et filmhistorisk projekt. Theodor Christensen var sammen med vennen Karl Roos grundlægger af den danske dokumentarfilmbevægelse, og i 1938 debuterede de to som filminstruktører. Året efter tog Theodor Christensen til London for at studere engelsk dokumentarfilm, som var en af hans væsentlige inspirationskilder, og samme år lavede han et af sine hovedværker, "Iran - det nye Persien" (1939), der blev skoledannende og betød et gennembrud i dansk dokumentarfilm. Under besættelsen af Danmark blev Theodor Christensen en førende skikkelse i dokumentarfilmmiljøet, og i 1946 skabte han på bestilling af Frihedsrådet hovedværket, "Det gælder din Frihed", der blev hans mest omstridte film. Filmen stillede sig stærkt kritisk overfor den danske samarbejdspolitik og satte upopulært spørgsmålstegn ved regeringens forhold til modstandsbevægelsen. Under urpremieren udvandrede flere politikere fra visningen, og en af dem lovede Theodor Christensen tæsk i en mørk baggård. Theodor Christensen-projektet Kulturministeriets forskningspulje (tips & lottomidlerne) vil med 700.000 kr. støtte den filmhistoriske forskning om Theodor Christensen, der gennemføres i løbet af 2009 som en del af Det Danske Filminstituts forskningsstrategi. Der vil blive indsamlet og restaureret et udvalg af Theodor Christensens film, bl.a. til en dvd med nyrestaurerede film. Desuden vil forskningen resultere i foredrag, artikler og en grundskitse til en biografi. Det menes, at Theodor Christensen i løbet af knap 30 år nåede at instruere omkring 50 film foruden de manuskripter, han skrev til andre instruktørers film, men i forbindelse med projektet forventes det, at der vil dukke flere film op, som ikke tidligere har været registreret. Theodor Christensens brede virke Theodor Christensen blev også på mange andre områder en central figur i dansk film. Sammen med Karl Roos begyndte han at skrive filmanmeldelser i 30'erne, og i 1936 udgav de bogen 'Film', der er det første egentlige filmteoretiske værk på dansk. Christensen bidrog gennem årene løbende med artikler og debatindlæg i danske aviser og tidsskrifter, og han fremstod som en engageret og inspirerende kollega og mentor for unge filmfolk. Christensen engagerede sig i perioden 1962-67 i cubansk film som underviser og vejleder på det cubanske filminstitut ICAIC. I Danmark var han med til at udforme Filmloven af 1964, og han blev i 1966 ansat som underviser på Den Danske Filmskole, som han havde været fortaler for siden 1930'erne. Theodor Christensen døde i 1967. Leder af Theodor Christensen-projektet er ph.d. Palle Bøgelund Petterson, som allerede er i fuld gang med at lede efter personer, som har kendt Theodor Christensen eller sidder inde med væsentlige oplysninger og arkivalier om ham. Gør du det, kan du kontakte Palle Bøgelund Petterson på [email protected].
null
https://www.dfi.dk/nyheder/theodor-christensen-og-dansk-film
mC4
Torsdag 30 apr. 2015 kl. 13:22, Leveret af Ritzau Fokus Flere danskere oplevede, at deres lønudbetaling fra Nets var forsinket. Netbank i Nordea og Danske Bank gik også ned torsdag. Foto: Thomas Borberg/POLFOTO Fra morgenstunden torsdag måtte mange danskere se forgæves efter deres løn på bankkontoen - hvis de da overhovedet kunne logge på. Både Nets og landet største banker, Danske Bank og Nordea, bøvlede med tekniske problemer.Problemerne startede dybt i datacentralerne hos Nets, hvor en fejl forsinkede udbetalingen af løn til mange danskere. Det fik ekstraordinært mange kunder i bankerne til at logge på netbank for at tjekke deres konto torsdag morgen med nedbrud til følge.- En af de problemer, der er opstået her til formiddag, er, at systemet er belastet, og det skaber en træghed, siger Stephan Ghisler-Solvang, pressechef i Nordea, hvor teknikere fortsat arbejdede på at løse problemerne torsdag middag: - Netbank og mobilbank kører, men der vil være kunder, der vil opleve, at det kan være svært at logge på. Vi er kede af de gener, som kunderne oplever, og vi håber, at de vil bære over med os og være tålmodige lidt endnu, tilføjer han.IT-problemerne betyder, at pengeoverførsler og lønudbetaling fortsat kan være forsinket hos nogle af Nordeas kunder. Hos Danske Bank kunne de omkring 1,15 millioner kunder, som bruger bankens netbank, ikke få adgang til et blik på kontoen torsdag morgen og formiddag, hvor netbanken var nede.- Netbanken var nede i hele landet, siger Jens Bjørnkjær Gamborg, kommunikationsmedarbejder i Danske Bank.- Det skyldes formentligt overbelastning, fordi flere end sædvanligt har villet tjekke deres konto på grund af de problemer, der har været med lønudbetalingen, tilføjer han.Danske Bank oplyser 12.15 torsdag, at systemerne kører igen.Hos Nets forklarer presseansvarlig Ulrik Marschall, at fejlen blev opdaget natten til torsdag. - Vi finder en systemfejl natten til torsdag, som bliver rettet, men processen med at udbetale løn blev forsinket nogle timer.- To ud af fem datacentraler var ramt af problemerne, så det var ikke alle danskere, der var ramt, siger Ulrik Marschall.
null
http://www.avisen.dk/teknikboevl-drillede-loenudbetaling_321796.aspx
mC4
Nyhedsbrev Juli-rabat på campere juni 2018 Juli-tilbud: 10% rabat på alle campere - Gælder ved booking i juli måned 2018 Går du med drømmen om at rejse rundt i Australien, New Zealand, Canada, USA eller Sydafrika i camper, så er det lige nu, du skal slå til! Hele juli måned giver vi nemlig 10% rabat på din camperleje når du blot samtidig booker fly gennem Jysk Rejsebureau - og rabatten gælder, uanset om det skal være en lille backpackercamper eller den helt store luksusmodel. Du kan lade dig inspirere af vores rejseforslag ved at klikke på det land, du drømmer om at køre rundt i. Roadtrip i camper er en rejseform, der tiltaler de fleste, da man her kommer helt tæt på naturen og har friheden til at rejse i sit eget tempo. Ring til os og få en snak om hvor din camperferie skal gå hen. Du kan naturligvis rejse i den periode der passer dig, rejsen skal blot være booket og betalt inden 31. juli 2018. Nu kan du også køre camper i Sydafrika Som noget nyt kan vi nu også tilbyde rundrejse i camper i Sydafrika. Det er endnu ikke et rejseforslag med camper på vores hjemmeside, men du kan sagtens lade dig inspirere af vores andre Sydafrika-forslag. Ring til en af vores Sydafrika-eksperter på 70201915 for at høre mere. I videoen er Mette Marie og Anders på safari i Sydafrika med deres søn. Tag med på safari her! Vi er eksperter i rejser med camper - Vi sammensætter din drømmerejse Rejser med camper er frihed på hjul - du er tæt på naturen, og oplever det du vil. Og som du kan se på vores lille film sammensat af billeder fra egne rejser, rejser vi selv ud på campereventyr, så ofte vi kan! Hos Jysk Rejsebureau er vi eksperter i rejser med camper, hvad end det er i Australien, New Zealand, USA, Canada eller Sydafrika.
null
https://www.jysk-rejsebureau.dk/mailkampagne/2018/nyhedsbrev-juli-rabat-paa-campere-juni-2018/
mC4
Oscar 2018 - live | Kommende film | Biffen Nordkraft 4. marts kl. 22:00-06.00: Glæd jer! Biffen inviterer til den helt store Oscarnight, hvor vi både skal se den Oscarnominerede LADY BIRD, følge stjernerne på den røde løber og i det hele taget nyde showet direkte fra Hollywood. Aftenen og natten igennem kan du vinde skønne sponsor-præmier fra Skjoldburne og Mumbai Café, filmplakater af Oscarnominerede film og fribilletter til Biffen. LADY BIRD handler om Christine, som kalder sig selv for Lady Bird, imens hun kæmper sig igennem den lokale kristne High School i en kedelig forstad. Teenageren drømmer om at komme på College ovre på Østkysten, for hun er træt af livet i Sacramento, og hendes mor der altid kritiserer hende. Et lyspunkt er dog, at hun kommer med i årets musical, hvor hun møder den søde og respektfulde Danny, der kommer fra den velhavende del af byen. Filmen er nomineret til 5 Oscars, bl.a. 'bedste film', 'bedste instruktion' og 'bedste kvindelige skuespiller' (Saoirse Ronan). Vi gør desuden opmærksom på, at billetten giver adgang til filmvisning og bobler, og at selve live-transmissionen er åben, såfremt der måtte være ledige pladser i salen.
null
https://www.biffen.eu/forside/kommende-film/oscar-2018---live-
mC4
Brilliant Dubai Pendel Varenummer: 93532/15 EAN: 4004353212857 Størrelse: Ø43 cm, H140 cm (Fra baldakin til og med skærm) Farve: Klar, Krom Lyskilde: 6x G9 Stiftpære max 33W (Medfølger ikke) Ledning: 100 cm Ledning Dubai er en utrolig flot lampe serie fra Brilliant. Denne lampe serie skiller sig ud fra det traditionelle nordiske design som ofte er meget råt og industrielt, hvilket disse fine lamper i plast og metal ikke er. De lever nemlig op til deres navn Dubai, som lidt giver fornemmelsen af noget stort og fornemt. Det kan disse pendler godt leve op til, synes du ikke også. Dubai pendlen er metal med små diamanter (simili) i akryl monteret hele vejen rundt på pendlen. Udgaver af Dubia De andre udgaver af Dubia kan du finde herunder. Denne Pendel fra Brilliant bruger 6 x G9 Stiftpære og passer til pærer på max 33W. Dubai leveres uden pære. Det betyder, at du helt selv kan vælge, hvilken pære du ønsker at kombinere din Pendel med. Vi anbefaler, at du vælger en G9 Stiftpære i LED fx vores populære Philips LED G9 stiftpære. Ved valg af pære til din Dubai Pendel bør du overveje, hvilken type lys du har behov for og sikrer, at antallet af watt matcher det rum, hvor din Dubai Pendel skal være. Overvej samtidig om lyset i din Dubai Pendel skal kunne dæmpes. På den måde kan din nye Brilliant Pendel tilgodese forskelligartede behov og give lys ved fx både en hyggelig middag, lektielæsning og når der skal gøres rent. Har du spørgsmål til Brilliant Dubai Pendel ? Er du i tvivl, har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med dit køb af Brilliant Dubai Pendel , så kontakt os endelig! Du kan fange os på chatten, via mail eller på telefon 64 64 29 60. Vi sidder klar til at hjælpe både før, under og efter købet.
null
https://www.lampeguru.dk/brilliant-dubai-pendel.html
mC4
Kæmp for, at din tid på jorden bliver bedst mulig. Åbn døren og grib ud efter livet. Søg ud i lyset. Oplys hver eneste dag, for det kan så hurtigt blive mørkt. Fra nu af skal du gøre hver eneste dag til en særlig dag; til en ‘Great Day’. Husk, at den du har allermest brug for i dit liv, er dig selv. Først herfra kan du finde plads til andre. Med den “sammensmeltning” og med det som udgangspunkt vil omverdenen mærke dig og sætte pris på dig. Bring alle dine følelser i spil og gro hver eneste dag. Husk: Der er intet, som er større end livet. Krimi skrevet af Steen Harvig, hvor politiassistent Morten Krag må bag om tegnene A.R. for at finde meningen bag en tragisk hændelse. En sen nattetime er en bilist på vej fra København til sit sommerhus på Røsnæs. Han er næsten fremme ved huset, da han pludselig får øje på en kvinde midt på vejen. Hun skriger og vakler gestikulerende rundt. Bilisten standser, stiger ud af bilen og forsøger at få kontakt med kvinden, men det lykkes ikke. Chokeret får han bragt hende hjem til sin bolig, men heller ikke her er det muligt for ham at skabe kontakt… Hvem er hun? Hvad har hun været udsat for? A.R. er en roman af Steen Harvig, der tager udgangspunkt i en tragisk hændelse, men hvad eller hvem gemmer der sig bag bogstaverne: En kode? En forkortelse? Nogle initialer? Politiassistent Morten Krag må endnu engang forsøge at løse en nærmest hermetisk lukket sag. Men psykologien er ikke så meget mål som middel i historier, der vel nærmest må kaldes moralske krimier. Der er begået forbrydelser, der i lovens perspektiv er selvjustits, og som derfor må opklares og sanktioneres på sædvanlig vis, men som vi egentlig godt forstår årsagerne til. Til det formål har vi efterforskerne Morten Krag og hans mentor Carl Hansen. Krag har i nogle år delt sit professionelle liv mellem en deltidsstilling hos politiet og en privat virksomhed som psykoterapeut. Det er en kombination, der let kan føre til interessekonflikter, men som også kan være gensidigt befordrende.
"2021-02-28T09:59:36"
http://klidmoster.dk/2014/12/new-york-style-hotdogs.html
OSCAR-2109
valencia kokke og spanske 'nye' køkken Valencia Chefs & Spaniens 'nye' køkken Der er mere til Valencias køkken end ris og paella (over 64 sorter). Faktisk er Valencias regionale køkken i de senere år kommet i spidsen for spansk gastronomi. Det er ikke overraskende, at der er skrevet over hundrede kogebøger om Valencias gastronomi og vine. Gourmand vil finde kulinariske lækkerier i hovedstaden Valencia i fjerntliggende hjørner af denne smukke region eller langs kystnære resorts og landsbyer. Hver gastronomisk oplevelse ledsages altid af fantastiske lokale prisvindende vine, fra behagelige tørre hvide til duftende frugtagtig rød. Overalt finder du 5-stjernede kvalitetsrestauranter, hvoraf mange har Michelin-prestigefyldte pris. Nogle har specialiseret sig i traditionelle, stærke landlige retter, mens andre har ført middelhavsfisk til et avantgarde-innovativt, elegant køkken ud over din vildeste fantasi.
null
https://da.wineclubdirectory.net/valencia-chefs-spain-s-nouveau-cuisine
mC4
Stranddalen 62, 7870 Roslev - Ejendomsmægler Skive Stranddalen 62 740.000 kr. - Tjek Boliglån Ejerudgift pr. md.: 1025 Ombygget: 1997 CHARMERENDE MODERNISERET FRITIDSHUS NÆR LIMFJORDEN Med dette hyggelige fritidshus får I Limfjorden som naboer, og badestranden ligger kun et stenkast væk. På den kilometer lange strand kan børn og barnlige sjæle fange krabber fra badebroen, bygge sandslotte eller blot tage en slapper i sandet. Stranden har desuden faciliteter som boldbaner, shelters og bålplads, så her kan man ikke undgå at indånde den friske luft i takt med havets bølger. Eskov Strandpark ligger i det utroligt smukke og uspolerede Nordsalling direkte ud til Limfjorden i et kuperet terræn, der er kendetegnende for området. Bro- og Bådelauget er med til at skabe et godt miljø, hvad enten I har robåd eller motorbåd og gerne vil opleve Salling fra søsiden eller fange nogle fisk. For enden af indkørslen ligger det rød- og hvidmalede fritidshus på en 795 m2 grund. Huset er på 80 m2 og henvender sig bl.a. til børnefamilien, der gerne vil nyde sine ferier med plads omkring sig. Den enkle have består af en grøn plæne og et elegant birketræ omsluttet af en hæk. Krævende havearbejde er således ikke noget, I skal bekymre jer om, så der kan frit leges og spilles bold i græsset uden hensyntagen til sarte blomsterbede. Yderligere hører der to disponible rum med til huset hvor cykler, plæneklipperen og havemøbler kan opbevares. Fritidshuset fremstår særdeles velholdt og moderniseret, alt i fine lyse farver og et skønt lysindfald fra alle vinduer. Samtlige kvadratmeter er veludnyttede med tre værelser og en rummelig stue, der med de gennemgående lyse gulve fører ud til det velholdte køkken. Vinduerne i alrummet inviterer solen ind, og direkte fra stuen kan I begynde dagen ved at slå jer ned på den hyggelige østvendte terrasse og nyde solens første stråler. Generelt er der rig mulighed for at få følgeskab af solens varme i løbet af dagen, da huset byder på endnu en vestvendt terrasse, hvoraf en del heraf har overdækning med et integreret udekøkken samt rigelig plads til grill og spisekrog. Det flotte badeværelse har bruseniche med store mørke fliser, der fortsætter ud på gulvet, hvilket giver rummet en moderne fornemmelse mod de hvide vægge. Fritidshuset indbyder således til afslappende stunder med familien, hvor der er plads til livet med nedsænkede skuldre.
null
https://huseksperten.dk/property/stranddalen-62-7870-roslev/
mC4
Ugeavisen.dk - Forside - Lokal - Ølgod - Falcklæger er rykket ind Du er her: Forside - Ølgod - Falcklæger er rykket ind DEL Af Leif Christensen lln-press.dk 17. februar 2017 kl. 09:37 Medarbejderne i Falck Lægehuset glæder sig over en god modtagelse i byen, hvor de har indrettet sig på 1. sal over det andet lægehus. Ølgod: Mange steder i landet er det vanskeligt at finde læger, der ønsker at etablere sig med egen praksis. Det kræver masser af arbejde i form af blandt andet administrativt arbejde med regnskab og lignende, og de fleste læger foretrækker at hjælpe patienterne i stedet for at sidde og glo i papirer. I Ølgod var det heller ikke muligt at finde speciallæger i alm. medicin, der ville overtage praksis, men de vil gerne hjælpe borgerne. Derfor er der nu lavet en aftale med Falck Lægehuse, hvor der er ansat læger, der alene skal hjælpe de tilknyttede patienter, mens andre klarer det administrative. - Vi har fem fastansatte i form af to læger, to sygeplejersker og en sekretær, fortæller sygeplejerske Peter Frausing, der er sygeplejerske og praksismanager for Falck Lægehusene i Ølgod og Esbjerg. Falck Lægehuset rykkede ind i de nyrenoverede lokaler på førstesalen over Ølgods andet lægehus ved årsskiftet, og der møder de omkring 3300 tilknyttede patienter store og lyse lokaler, og meldingen fra Peter Frausing er klar: - Vi er kommet rigtig godt i gang og blevet godt modtaget af patienterne, der glæder sig over at være tilknyttet en fast klinik. Peter Frausing fortæller, at klinikken har åbent alle hverdage, og i forbindelse med ferie eller andet fravær tilknyttes andre læger, der kan hjælpe med patienternes problemer, og der er gjort en stor indsats med skilte på væggene, så patienterne kan finde op på førstesalen på Vestergade 10 enten via trappen eller elevatoren. Hjælp via internettet Men mange af patienterne behøver faktisk slet ikke at komme i huset eller for den sags skyld ringe. - Vi skal tilpasse os virkeligheden og har fået lavet en hjemmeside, www.falcklægehusølgod.dk, hvor mange ting kan klares. Der kan bestilles medicin, men vi kan også kommunikere via e-mail. Nogle vil f.eks. gerne have blodprøveresultaterne sendt på mail, og vi svarer folk, når de spørger os om noget, forklarer Peter Frausing, mens han viser rundt i klinikken. Region Syddanmark udtrykte glæde, da den firårige aftale med Falck Lægehuse i efteråret var i hus. Driften af klinikken var hen over sommeren i udbud, da det ikke var muligt at finde praktiserende læger, som ville overtage klinikken permanent. Med aftalen kan ca. 3600 borgere i Ølgod, som er tilknyttet klinikken, se frem til, at der kommer en mere langsigtet løsning på lægedækningen i Ølgod. Formanden for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark, Tage Petersen (V), sagde til regionens hjemmeside: - Det er ingen hemmelighed, at der har været noget turbulens omkring lægedækningen i regionens klinik i Ølgod i år, så vi er rigtig glade for, at vi nu har lavet en god aftale med Falck Lægehuse, som kommer til at betyde, at der kommer mere kontinuitet til gavn for patienterne. - Det er den generelle mangel på praktiserende læger, som vil overtage praksisser på Vestkysten og på øerne i regionen, når der er praktiserende læger, der går på pension, der har ført til, at Region Syddanmark oprettede regionsklinikken i Ølgod, hedder det videre.
null
https://ugeavisen.dk/oelgod/Falcklaeger-er-rykket-ind/artikel/276832
mC4
Kan jeg styre mine VELUX-produkter via mit SOMFY-system? Det afhænger af det SOMFY-system, du bruger, om det er muligt at linke VELUX-systemet til dit SOMFY-system: Hvis dit SOMFY-system er baseret på io-homecontrol, er det muligt at forbinde de elektrisk betjente produkter fra VELUX (INTEGRA) til SOMFY-systemet. Når du har linket produkterne til SOMFY-systemet, kan du styre INTEGRA-produkterne fra VELUX med VELUX-fjernbetjeningen og / eller SOMFY-fjernbetjeningen. VELUX supportere ikke SOMFY relateret spørgsmål. SOMFY RTS-system Når det drejer sig om et SOMFY RTS-system, er det desværre ikke muligt at linke INTEGRA-produkterne fra VELUX til dit SOMFY-system.
null
https://www.velux.dk/raad-og-vejledning/faq/,-w-,/607400000044229
mC4
Velkommen til Techsistens #65 - vi kan finde på mange eksperimenter, men denne gang byder vi jer et gammeldaws afsnit af denne her podcast der bider hårdt ned i den flæskede luns, der er eksistensen med tech. Vi zoomer så langt ud at det bliver helt uoverskueligt og går så tæt på at det kan blive nærmest pinligt; Grib dit kæledyr, dine løbesko, din snolder, din kæreste, din kaffekop, dine hørebøffer og - grib dagen - nu er der Techsistens. Optagedagen er onsdag d. 4. oktober 2017, vejret... Der er gået 5 måneder siden sidst. Patrick og Susanna mødes i Aarhus. Er der mere at tale om? Er zonen mellem teknologi og eksistens talt helt igennem? Hvad kan mere siges? Er de tør for ord? Hvad tror du? BUM! Billeder siger mere end ord - husk at se med på: https://www.youtube.com/watch?v=vPxDKNaTqb4&feature=youtu.be Gør døren bred, gør sindet vidt. Vi åbner skuffen i det gamle sludrechatol og kaster os ud i endnu et forsøg på at skabe reel intelligens. Patrick Bay Damsted og Susanna Rankenbergs tekniske, treogtressindstyvende, talende, turbo, tonsershow er hermed udgivet. Giv los! Du må spise snolder 11 gange, mens du hører denne podcast. Vil du vide hvorfor, så må du lytte. Kort sagt. Ingen ører - ingen snolder. Hvis du lytter hører du om høreapparater, "kunstig" intelligens, nye emojis, droner der falder, spinat der hjælper og et gribende trekantsdrama. Patrick og Susanna byder endnu engang indenfor i spændingsfeltet mellem dimser vi lever med og liv som vi dimser med. Dette er Techsistens #58 Når selv folketinget er tilbage fra ferie er alle vist mødt. Også dine to technisser Patrick Bay Damsted og Susanna Rankenberg. I det krydsdigitale felt mellem Odense og Festamager bliver der talt lige ud af posen - og det ryster den... altså posen. Argh - ok. Nuff said! Techsistens er tilbage!
null
https://tunein.com/radio/Techsistens-p598723/
mC4
Onsdag blev det endeligt besluttet, at det nationale testcenter for kæmpevindmøller bliver placeret ved Østerild i Thy. Men truede fugle kan nu stikke en kæp i vingerne. Danmark er ifølge EU lovgivning forpligtet til at beskytte mange af de fugle som flyver over Østerild. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening nu have EU-domstolen til at ændre placeringen af møllerne. -Jeg er overbevist om, at EU er nødt til at tage det her alvorligt. Fordi VVM-redegørelsen er så uendeligt tynd, når det gælder hensyntagen til fugle og andre dyr i området, siger vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening Poul Hald Mortensen.
null
OSCAR-2019
Sikkerhed er en kunstform, og vi kender kunsten af at skabe - Leverandører, Nyheder og Viden Sikkerhedsbelysning skal være tilgængelig overalt for at dække borgernes/brugernes sikkerhedsbehov i byggerier, hvor BR18 kræver dette. Dets vigtigste funktion er at imødekomme muligheden for evakuering i det område, de befinder sig i, under brand, svigt i almenbelysningen, ekstreme vejrfænomener oa., der kan forårsage strømsvigt og derved få lokaler og flugtveje til ellers at henligge i totalt mørke. Forskning har vist, at ca. 30% af voksne har problemer med at bevæge sig op ad trapper i tilfælde af, at det bliver mørkt. Ligeledes er 50% af alle voksne ikke opmærksomme på evakueringsplanen for deres arbejdsplads eller den lokalitet, de befinder sig i. Forhold der kan gå hen at blive fatale i en panik- eller brandsituation. Sikkerhedsbelysningen er en "redningsplanke" i tilfælde af strømsvigt om natten eller i lokaliteter uden dagslysindfald. I den halve til hele time sikkerhedsbelysningen skal virke, sørges der for visuelle konditioner i flugtvejene og behørig retningsanvisning, så paniksituationer undgås, og alle kommer sikkert ud.
null
https://altomteknik.dk/nyheder/2021/06/10/sikkerhed-er-en-kunstform-og-vi-kender-kunsten-af-at-skabe/
mC4
Undervisningsminister på besøg hos Tietgen Business Godt at ministeren tager sig tid Rektor på Tietgen Business Bo Ravn bød den liberale minister velkommen, inden debatten gik i gang. Han mener, at besøg som disse tjener flere formål. "Vi og eleverne er meget glade for at ministeren tager sig tid til en dialog som denne. Det er et udtryk for et stærkt demokrati, at vi på skolen får besøg af landets undervisningsminister. Samtidigt er det sundt for vores elever at opleve, de faktisk bliver hørt og har en stemme – også i de øverste politiske luftlag. Eleverne havde nogle rigtig gode indspark, som jeg er sikker på, at ministeren tager med sig videre. Vi er som uddannelse underlagt en del afgørende rammer, som er politisk definerede. Derfor er adgang til ministeriet og meningsudvekslinger som denne meget vigtige, " slutter Bo Ravn. Undervisningsminister Merete Riisager, Tietgen-direktør Annette Vilhelmsen og elevrådsformand Mette Windt
null
https://tietgen.dk/nyheder/det-er-godt-det-bare-er-noget-vi-leger/
mC4
teamesbjerghk.dk Tilmeldinger & kontingent Sponsorater og fundraising Organisation, kontakt og politikker COVID 19 RETNINGLINJER c/o Mellerup Rørkjærsgade 17 CVR: 28215983 VELKOMMEN TIL TEAM ESBJERG HKs HJEMMESIDE Efter den ordinære generalfosamling har den nye bestyrelse nu konstitueret sig. Se sammensætningen under punktet "Organisation, kontakt og politikker". Sommertræningen igang I den kommende tid begynder sommertræningen i de fleste afdelinger - kontakt trænerne for nærmere oplysninger - kontaktinfo ved henvendelse til klubbens formand. Team Esbjerg HK og Det Faglige Hus forlænger årelangt samarbejde Det Faglige Hus har i mere end 10 år været hovedsponsor for Team Esbjerg HK og dermed været en afgørende faktor for den eksplosive udvikling, som klubbens afdelinger med børne- og ungdomshåndbold har været igennem. Klubben er derfor meget glad for, at Det Faglige Hus har forlænget sin sponsoraftale og dermed bidrager til at udviklingen af unge håndboldspillere på både bredde- og eliteniveau kan fortsætte i samme omfang. Med forlængelsen af sponsoraftalen med "amatørafdelingen" i Team Esbjerg HK og det nyligt udvidede samarbejde med Team Esbjerg Elitehåndbold, medvirker Det Faglige Hus væsentligt til at der, både aktuelt og i fremtiden, vil være grundlag for håndbold på højt plan i Esbjerg såvel på senior- som ungdomsniveau. Formand i Team Esbjerg HK, Søren Crone Mellerup, udtaler om sponsoraftalen; "Forlængelsen af sponsoraftalen er evident for vores børne- og ungdomsarbejde. Vi har dermed mulighed for fortsat at tilbyde træning af høj kvalitet for såvel bredde som elite indenfor børne- og ungdomshåndbold og derved forhåbentlig udvikle en række dygtige håndboldspillere og foreningsmennesker – med tiden forhåbentlig også flere unge lokale spillere til byens liga-hold." Landsformand Johnny Nim i Det Faglige Hus udtaler: "Vi er glade for at fortsætte sponsorsamarbejdet med Team Esbjerg HK i endnu et år, hvor vi bliver eksponeret på mindst 300 spillerbluser, utallige træningsdragter og -trøjer samt alt trænertøj . Det Faglige Hus er en landsdækkende, men vi har hovedsæde i Esbjerg. Derfor føler vi også både en interesse i og en forpligtelse til at bakke op om byens breddeidræt, så den har de bedste forudsætninger for at blive drevet godt og professionelt til glæde for byens borgere".
null
https://teamesbjerghk.dk/
mC4
Martinus: Det Evige Verdensbillede, bog 6, stk. 96.1. (Startsiden)Livets Bog, indholdsfortegnelse Livets Bog, bind 1 Livets Bog, bind 2 Livets Bog, bind 3 Livets Bog, bind 4 Livets Bog, bind 5 Livets Bog, bind 6 Livets Bog, bind 7 Det Evige Verdensbillede, bog 1 Det Evige Verdensbillede, bog 2 Det Evige Verdensbillede, bog 3 Det Evige Verdensbillede, bog 4 Det Evige Verdensbillede, bog 5 Det Evige Verdensbillede, bog 6 Grand Kursus Logik Bisættelse Den Intellektualiserede Kristendom Artikelsamling 1 1. Menneskehedens skæbne 2. Påske 3. Hvad er sandhed 4. Omkring min misions fødsel 5. Den ideelle føde 6. Blade af Guds billedbog 7. Den længst levende afgud 8. Menneskeheden og verdensbilledet 9. Mellem to verdensepoker 10. Kosmisk bevidsthed 11. Bønnens mysterium 12. Vejen til indvielse 13. Juleevangeliet 14. Bevidsthedens skabelse 15. Ud af mørket 16. Reinkarnationsprincippet 17. Verdensreligion og verdenspolitik 18. Livets skæbnespil 19. Kosmiske glimt 20. Meditation 21. Hinsides dødsfrygten 22. Livets vej 23. De levende væseners udødelighed 24. Kulturens skabelse 25. Vejen til paradis 26. Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed 27. Verdensfredens skabelse 28. To slags kærlighed Stk.: (F,I,78-100) . (1(1-6,U) Se symbol nr. 96 i nyt vindue Indholdsfortegnelse for Det Evige Verdensbillede, bog 6 Gennem døden 3. Poludviklinger og de åndelige planer Symbol nr. 96 96.1 Symbolets nederste del symboliserer det fysiske plan (orange baggrundsfarve), og den øverste del symboliserer det åndelige plan. Under det tværgående sorte felt er der vist syv særlige væsenstyper. De ovale figurer symboliserer væsenernes bevidsthedsstruktur. Den runde gule figur symboliserer den feminine pol, og den grønne symboliserer den maskuline pol. Over det tværgående sorte felt ser vi væsenernes position i den åndelige verden, fra de dør, til de igen fødes på det fysiske plan (øverste orange felt). Før de igen fødes, skal væsenerne gennemgå de forskellige felter i symbolets øverste del, som markeret ved de lodrette stiplede linjer. Felterne er højst forskellige for de forskellige væsener, hvilket skyldes mentalitetens struktur. Den første af de syv ovale figurer skal symbolisere dyret eller dyremennesket, der har meget instinkt og tyngde (rød-orange farve). Væsenet lever i særlig grad ved instinkt og tyngde, og derfor vil instinkt og tyngde også i særlig grad gøre sig gældende i dets liv på det åndelige plan (rød-orange farve). Det vil i sin bevidsthedstilstand opleve det samme, som det oplever på jorden, det skal bare ikke jage, da det jo nærmest er en drømmetilstand. Det går hurtigt igennem de højere åndelige planer, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget (gul, grøn, blå og indigo farve), for her er der ikke meget at opleve. Det har disse væsener ikke megen bølgelængde til. Derimod har de bølgelængde til at opleve en vældig masse i instinkt-tyngdeområdet (rød-orange farve). Når disse væsener dør, har de ikke nogen særlig skærsild, men da de ofte dør unaturligt, er de nødsaget til at skulle have hjælp fra det åndelige plan for at blive hjulpet igennem skærsilden (gråbrun farve). Den anden ovale figur symboliserer et naturmenneske, der er lidt længere fremme end det laveste menneske, dyremennesket eller abemennesket, der nærmest var et dyr. Naturmennesket er lidt mere udviklet, det har lidt mere følelse og en smule intelligens. Det begynder at have lidt skærsild efter døden (gråbrunt felt), og det har stadig et stort felt til fælles med dyret (rød og orange felt). Naturmennesket jager, dræber, fører krig osv., og det ser vi også i dets bevidsthed.* Vi ser, at felterne oppe på det åndelige plan passer efter bevidsthedsstrukturens indhold på det fysiske plan. Den tredje ovale figur symboliserer det almindelige religiøse menneske fra vor tid. Vi ser, at der er kommet meget følelse, at intelligensen har udviklet sig, og at der er noget intuition, som vist foroven med blå farve. Intuitionen er ikke vist i bevidsthedsstrukturen i den ovale figur, for væsenet indeholder endnu meget tyngde og instinkt. Men det har den religiøse tro, altså den begyndende humane tro, som vist ved den gule farve. Vi ser, at det også har noget intelligens (grøn farve). De to violette felter symboliserer overbevidstheden, der befordrer væsenets evige tilværelse. Skæbneelementet og talentkernerne kan i overbevidstheden overleve kroppens undergang. Alt efter bevidsthedsindholdet får det religiøse menneske sit særlige ophold på det åndelige plan. Det får altså en vis tid i den første sfære, hvor det kommer til at opleve en slags paradis alt efter de begreber, det har fået på jorden, og alt efter den følelse, som det også har en del af. En sådan følelse i forbindelse med intelligens giver en human religiøs tilstand, og væsenet dyrker således en human religion. Hvis det er kristne væsener, kan de komme til at opleve "den store hvide flok" og lignende humane paradisiske tilstande.* Men rent bortset fra disse tilstande kommer de også til at opleve ting, som de ikke kender. De bliver skytsengle og kommer til at hjælpe til. Den fjerde ovale figur symboliserer materialisten, der har meget intelligens, der er markeret med den grønne farve. Der er noget intuition, der er følelse og også en hel del af det dyriske. Mennesker af denne type kan f.eks. være forretningsfolk eller ingeniører. I den åndelige verden kommer de til at opleve de felter, der svarer til deres bevidsthedsstruktur. Den intelligens og den følelse, der er blevet deres vanetilstand, betinger, hvor længe de skal være i de forskellige åndelige riger, som ses over det vandrette sorte felt. Først ser vi skærsilden (gråbrun farve) og så den første sfære (rød-orange farve)**, dernæst det rigtige menneskerige (gul farve) og visdomsriget (grøn farve). Det grønne felts størrelse viser, at et menneske af denne type kan være længe i visdomsriget, fordi det er meget materialistisk og arbejder meget med intelligens alene. Men nu er det kun én grundtype, der findes jo en umådelig masse andre typer. På symbolet er der kun vist nogle få grundtyper, ud fra hvilke man kan danne sig et begreb om de andre typer. Den femte ovale figur skal symbolisere geniet. Vi ser, at det har en begyndende stærk intuition i sin bevidsthed og meget intelligens og følelse. Det er i ligevægt. Det betyder også, at det er et meget kærligt væsen. Vi ser, at det har noget tyngde og noget instinkt i sig. Det kan være en stor kunstner, et geni på forskellige områder, men dets bevidsthed er meget harmonisk. Vi ser, hvordan den tidligere meget dominerende feminine pol tager af, og hvordan den maskuline pol tager til. Fra at være meget kontrære forvandler polerne sig hen imod ligestilling. Den sjette ovale figur symboliserer et væsen, der begynder at få kosmiske glimt, et væsen, der er meget, meget psykisk. Sådanne væsener er der ikke mange af, men det er disse væsener, der bliver digtere, mestre, og hvad de nu kaldes. Det er altså sådanne mennesker, der er mange af i Østens lande. Vi ser, at de i deres bevidsthedsstruktur har meget intuition (blå farve). De har kosmiske glimt. De to kraftige vandrette streger foroven og forneden i de ovale figurer markerer grænsen til overbevidsthedsområdet. Når intuitionen i den sjette ovale figur delvis ligger over den kraftige streg foroven, betyder det, at dette væsen begynder at have kosmisk bevidsthed. Under den tilsvarende kraftige streg forneden er der også intuition. Intelligens og følelse er i ligevægt, hvilket betyder kærlighed. Dets tyngdeenergi er meget lille. Et sådant menneske kan aldrig blive vredt eller hidsigt eller forbande andre osv. Det er fuldstændigt rent. Den syvende ovale figur skal symbolisere et væsen, der har nået den fuldkomne tilstand. Det har kosmisk bevidsthed, og vi ser, at et endnu større område i overbevidstheden er dækket af intuitionen. Der er et mægtigt stort felt af intuition. Det har altså fuldkommen kosmisk bevidsthed, og dets ophold i den åndelige verdens første sfære bliver meget, meget kort. Det får til gengæld et langt ophold på de åndelige planer, der passer til dets interessesfære, dets bevidsthed og dets bølgelængder. Salighedsriget (indigo farve) skal vi alle sammen igennem for igen at kunne fødes på det materielle plan, der er markeret med orange farve øverst på symbolet. Foredrag, Gennem døden 2, 28.05.1958 * Vedrørende det inhumane og det humane paradis se udvalgt tekst til symbol nr. 91 fra småbog 25, Vejen til paradis, kapitel 50-52.
null
http://dev.martinus.dk/old/da/dtt/index.php?bog=66&stk=96
mC4
Smittefrygt får Norge til at afvise krydstogtskibe med mere end 100 ombord - Søfart 'Roald Amundsen', der er et af Hurtigrutens tre ekspeditionsskibe, ligger nu i Tromsø, hvor et antal besætningsmedlemmer er i karantæne. Af Ritzau og redaktionen 4. august 2020 09:10 Norges regering strammer reglerne for krydstogtskibe. Myndighederne vil i de kommende to uger ikke lade skibe med over 100 personer ombord lægge til i norske havne. - Vi strammer midlertidigt op på krydstogttrafikken for at stoppe coronasmitte, siger Norges sundhedsminister Bent Høie på et pressemøde mandag. Baggrunden er, at et stort antal ansatte på et af selskabet Hurtigrutens skibe for nylig viste sig at være smittede. - Vi må tage disse nødvendige skridt for at stoppe smittespredning i Norge. Vi gør dette nu, mens vi undersøger, hvor der skete et svigt under udbruddet, siger den norske sundhedsminister. Begrænsningerne gælder foreløbigt i 14 dage og omfatter ikke anden rutetrafik og færgedrift, heller ikke færger til og fra Danmark. 386 i karantæne Foreløbig er 34 af de i alt 163 besætningsmedlemmer på Hurtigrutens skib 'Roald Amundsen' bekræftet smittet med coronavirus, skriver NRK. Dertil kommer fem passagerer fra to forskellige togter. Skibet havde samme besætning på de to berørte togter. Ifølge norsk TV2 er 386 passagerer sat i karantæne. De fleste er nordmænd, men der er også turister fra 13 andre lande. Blandt dem er to danskere, skriver nyhedsbureauet NTB. Det fremgår ikke, hvem de to fra Danmark er, eller hvor de opholder sig i øjeblikket. Norske myndigheder arbejder på at finde frem til alle de passagerer, der har været ombord på skibet siden smitteudbruddet. Blandt andet er der også kontakt til sundhedsmyndigheder i Danmark, oplyser norske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters. Svækker tillid Sundhedsminister Bent Høie er stærkt kritisk over for den måde, Hurtigruten har håndteret udbruddet. Selskabet var for lang tid om at informere sine passagerer og offentligheden, siger ministeren. - Jeg fik fredag besked om, at de hverken havde gjort det ene eller det andet, siger Høie, der bekræfter, at det svækker tilliden til Hurtigruten. - Det er selvfølgelig ikke den måde, jeg forventer, at et ansvarligt selskab håndterer en sådan situation, siger han til NRK. Hurtigrutens koncernchef, Daniel Skjeldam, erkender på et pressemøde mandag eftermiddag, at indsatsen ikke har været god nok. - Jeg skal være grænseløst ærlig. Vi har svigtet. Vi har begået fejl, og det, vi ser nu, er ikke det, Hurtigruten skal stå for, siger han. Han erkender også, at selskabet ikke fulgte op på karantæneregler for udenlandsk mandskab. 16 af de smittede er besætningsmedlemmer fra Filippinerne.
null
https://www.soefart.dk/article/view/729057/smittefrygt_far_norge_til_at_afvise_krydstogtskibe_med_mere_end_100_ombord
mC4
Munkholt | Michael Munkholt - Når Viljen er Nøglen ForfatterMunkholt De 6 menneske behov 14. juni 2012 - Udgivet af: Munkholt - I kategorien: Forsiden, Indlæg - Ingen kommentarer Der er behov, vi mennesker skal have stillet, og får vi ikke det, vil vi ubevidst fremkalde dem. Her nedenfor har jeg skitseret de 4 behov, som vi enten bevist eller ubevist få stillet og yderligere 2 behov som man kalder de ultimative behov. Sikkerhed: Mennesker har brug for sikkerhed! via sikkerhed, kan vi undgå […] Spis mandler, spis dig til en flad mave 10. maj 2012 - Udgivet af: Munkholt - I kategorien: Forsiden, Indlæg - Ingen kommentarer Spis dig til en flad mave Spar på kulhydraterne, de udløserhonet insulin, som hjælper med at omdanne kulhydraterne til brændstof for kroppens funktioner. Men denne proces fungerer ikke optimalt, hvis du har lidt for meget fedt på maven. Så bliver kulhydraterne i blodet og sætter gang i dannelsen af mavefedter. Spis relativt meget protein det […] 4. april 2012 - Udgivet af: Munkholt - I kategorien: Forsiden, Indlæg - Ingen kommentarer Er du iværksætter og gået i stå? Hold fokus vedr. dit arbejde og din forretning. Fokus opnår du ved, at gøre dette inden du sætter dig foran skærmen: fjerne din kaffe kop, fjern den lille småkage som står på bordkanten, ryd dit skrivebord for alt der ikke vedrør den opgave du har forestående, og vigtigst […] Skattesystemet stinker! – Man skal yde for at kunne nyde. 9. september 2011 - Udgivet af: Munkholt - I kategorien: Forsiden, Indlæg - Ingen kommentarer Borgere i Danmark med dansk stemmeret er i dag, stort set delt op i to grupper. Dem som arbejder og dem som ikke gør. Det er svært at drage politiske beslutninger, som tilgodeser begge parter. Fakta er dog, at i dagens Danmark udgør mere end halvdelen af befolkningen enten dem, som er ved at forlade arbejdsmarkedet (de ældre), de arbejdsløse og dem […] I det danske samfundssystem er det kun fair at, de der yder også nyder… Men er det nu også sådan? Og er det egentligt den holdning, den enkelte dansker har? Hvorfor er det, at mange politiske partier har så travlt med, at pille den gyldne gode af den person som yder mere? Topskat kalder vi […]
null
https://www.michael-munkholt.dk/author/admin
mC4
Karriere | Micro Technic Vi har lige nu flere åbne stillinger. Lyder en af dem som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig. Trives du godt med en alsidig hverdag i en travl produktionsvirksomhed, hvor der er højt til loftet og altid et smil på læben? Så er Micro Technic A/S måske din nye arbejdsplads! Læs mere om stillingen som medarbejder til elektronikproduktion SMD Operatør / Elektronikmontage Vil du være med til at skabe fremtidens elektronik- og IoT-løsninger hos Micro Technic? Vi har stor tilgang af mange nye danske og internationale kunder og projekter, så vi mangler igen en ny medarbejder til vor SMD afdeling.
null
https://micro-technic.com/da/om-os/karriere/
mC4
Dedikeret skatteekspert (Opslag hos velas) Velas søger dedikeret skatteekspert Er du klar til ny inspiration, og har du lyst til at arbejde i en virksomhed i udvikling, hvor fagligheden er i højsædet? Så søger en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder inden for sin branche en skatteekspert til et af vores kontorer i enten Viborg eller Horsens. Dit arbejdsområde vil være mangeartet og udfordrende i forhold til skatteområdet. Du vil indgå i et mindre team, der har det samlede ansvar for skatte- og selskabsrådgivning i hele virksomheden. Du og dine kollegaer vil arbejde tæt sammen om kunden. Skat i relation til personlig ejede landbrugsvirksomheder og andre erhverv, herunder,personbeskatning, virksomhedsordning og etablering samt aktieavance og kursgevinst Undervisning internt for kolleger Bistå i skattesager, anmode om bindende svar m.m. Holde indlæg ved kundearrangementer Indgå i rådgivningsteam omkring kunder Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund med en videregående uddannelse som Cand. Jur., Cand. Merc. Jur. eller Aud., HD eller lignende og sidder måske i en stilling i SKAT eller som ekspert i et revisionshus Du skal have en dyb teoretisk viden og gerne flere års praktisk erfaring i arbejdet med skat Du har gode kommunikations- og formidlingsevner. Du kan gøre det komplicerede forståeligt Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationerDu skal være: struktureret og kunne arbejde under skarpe deadlines vedholdende, robust og have gennemslagskraft service-, kunde- og forretningsorienteret Vi tilbyder en interessant stilling i en velfungerende virksomhed med korte beslutningsveje. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig og gøre en forskel. Arbejdsmiljøet er professionelt og præget af engagerede og kompetente kolleger. Samtidig vil dit job være selvstændigt med stor fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår. Søg stillingen og vedhæft ansøgning, CV samt relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. Velas er en professionel rådgivningsvirksomhed med 530 dedikerede medarbejdere og en omsætning på ca. 400 mio. kr. Vi udspringer af landbruget og blandt vores 11.000 kunder udgør landbrugsvirksomhederne stadig kernen. Derudover består vores kundegruppe i stigende grad af mindre og mellemstore virksomheder inden for handel, håndværk og servicefag. Vi har et fælles mål om at skabe merværdi og udvikling for vores kunder. Vi tilbyder rådgivning indenfor en bred faglighed omfattende bl.a. økonomi, finansiering, skat, HR, ejendom og jura samt alle de landbrugsfaglige områder. Vi har kontorer på 7 forskellige lokationer placeret i Års, Viborg, Søften, Horsens, Vissenbjerg, Samsø og på Ærø.Du kan læse mere om os på www.velas.dk
null
https://jobbank.dk/job/2021452/velas/dedikeret-skatteekspert/
mC4
E.1 er et helt nyt uddannelseskoncept, der med globalt udsyn, højt ambitionsniveau og øje for det hele menneske, gentænker uddannelsernes rolle og format. Der er mange versioner af det gode arbejdsliv og mange veje til professionel succes. Essentielt er, at rejsen derhen er så lærerig, tryg og solid som muligt, så fremtidens nyuddannede får et bæredygtigt fundament at bygge videre på – både fagligt og menneskeligt. E.1 står for et uddannelsesmiljø med fokus på nysgerrighed, engagement, netværk, digitale muligheder og ikke mindst individuel og kollektiv trivsel. I et nyt format tilbyder vi – i samarbejde med uddannelsessektoren - særligt udvalgte og sammensatte uddannelsesforløb på tværs af nationale og internationale uddannelsesinstitutioner og erhvervspartnere. Visionen er at skabe et digitalt læringsrum, hvor studerende, undervisere og samarbejdspartnere, på tværs af geografi og med brug af hybride løsninger, sammen understøtter læring og skaber et meningsgivende studieliv. læs mere på e1education.dk uddannelseskonceptets tre områder Uddannelseskonceptet indeholder konkret tre områder: trivsel, virksomhedssamarbejde og digitalisering. Herunder kan du læse kort om hvert område - gå til E1education.dk for mere information. TRIVSEL: Vi sætter trivsel på skemaet og giver de studerende konkrete redskaber til at skabe et gladere studieliv. Vi har knyttet tutorer, sociale ambassadører og mentorer til alle uddannelser, og vi anvender positiv psykologi i undervisningen. Vi sikrer en god opstart på studiet ved at understøtte sociale fællesskaber. Vi styrker de studerendes mentale helbred gennem deltagelse i et stærkt foreningsliv, og vi skaber rammerne til fysisk aktivitet og fællesarrangementer. Self-AwarenessGroups ONE LIFE CoachingPractice ONE LIFE Master-to-Bachelor Coaching Belonging Events 360 Connection Groups Meaningful StudySurvey VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE: Med vores initiativer inden for virksomhedssamarbejde sættes spot på praksislæring ved at bygge en stærkere bro til erhvervslivet og understøtte oversættelsen af akademisk viden til praktisk eksekvering. Apprenticeship Program Case Collaboration Mentor Program Inspirational Talk Entrepreneur House Business Practice Student Job Connect The Toolbox Summer School Post-Graduate Academy DIGITALISERING:E.1 er uddannelse til den tid, vi lever i. Nye digitale værktøjer og hybride læringsformer skal skabe et fleksibelt og inspirerende studiemiljø med den studerendes læring og trivsel i centrum. E1 er en 100% digitalt understøttet uddannelsesplatform, hvor ny teknologi skaber nye muligheder for samarbejde og læring. Gennem vores digitale grænseflader byder vi verden indenfor og skaber samtidig stor frihed og fleksibilitet for både studerende, undervisere og samarbejdspartnere. Hverdagen på E1 bliver hybrid og integreret med verden omkring os. campus på esbjerg strand I samarbejde med Bjarke Ingels Group – BIG – har vi skabt et visionært skitsedesign for i alt fem nye uddannelsesbygninger, der sammen med den øvrige bebyggelse på Esbjerg Strand, skal skabe et helt nyt by- og campus-område, der i fremtiden skal danne de fysiske rammer for E.1.
"2022-11-30T06:42:42"
https://www.educationesbjerg.com/e-1/
OSCAR-2301
Det nye maskindirektiv 2006/42/EF kræver risikovurdering af maskiner, hvilket er en proces, der skal deles op i flere elementer. Processen starter ved den første idé og afsluttes med demontering og skrotning af maskinen. ”Systematisk risikovurdering og fastsættelse af krav til det sikkerhedsrelaterede styresystem. Hvad er meningen?” forsøger at skille begreberne ad og behandle dem ét ad gangen. Bogen viser også, hvordan man ved at bruge en kombination af standarderne DS/EN 62061, DS/EN ISO 13849-1 og DS/EN ISO 12100 kan klare opgaven med at risikovurdere sin maskine. Bogen er skrevet af elinstallatør Per Juul, som i mange år har deltaget i standardiseringsarbejdet og har skrevet flere bøger om maskinsikkerhed udgivet hos Dansk Standard:
"2021-03-04T19:15:07"
https://www.privathospitaletkollund.com/web/lovpligtig-patientforsikring/
OSCAR-2109
→ Bestil Vitra O-Tidy Bakke Havblå – 253 kr. Vitra O-Tidy Bakke Havblå O-Tidy i havblå fra Vitra. O-Tidy er ment som et tilbehør til kontoret, men anvendelsesmulighederne er mange ved denne smarte bakke med tilhørende holder. Brug for eksempel O-Tidy på badeværelset – stil tandbørsterne i holderen, og lad dine smykker, par (Læs mere) Navn: Vitra O-Tidy Bakke Havblå Varenummer: 9117245 Boligtilbehør || Dekorationsbakker fra Vitra – Paustian En stor portion outlets på nettet giver i vore dage diverse forskellige fragtmetoder. En der er meget populær er for øjeblikket at få leveret til en pakkeshop, som gør det muligt at hente de købte varer når der er mulighed for det. Løsningen er jo virkelig smertefri, samt typisk endda den mest letkøbte mulighed for levering ved køb af Vitra O-Tidy Bakke Havblå. Du burde ydermere afveje for og imod at få produkterne sendt til din adresse eller til dit arbejdes adresse. Leveringstypen bliver som oftest lidt mere pebret, men omvendt ekstremt nem. Den mindst kostelige leveringsmetode vil dog utvivlsomt være at hente produkterne selv, hvilket dog betinges af at du har bopæl lige ved online virksomhedens adresse. Fragtperioden på Boligtilbehør || Dekorationsbakker er naturligvis temmelig essentiel forudsat du har brug for produktet om kort tid, så derfor er det fuldkommen fornuftigt at man finder leveringstidspunktet ved den relevante vare. Temmelig mange e-firmaer i Danmark byder på levering på næstkommende hverdag på de fleste varenumre, eksempelvis Vitra O-Tidy Bakke Havblå, men vær obs på at det er underforstået at du bestiller før et fastslået tidspunkt, således at de har udsigt til at kunne nå at få de nye varer sendt afsted forinden medarbejderne får fri. Indtil flere internet handler præsterer gratis levering, men undertiden kun ifald man bestiller for et bestemt beløb. Derudover burde man foretrække den mindst kostelige form for fragt, der i mange tilfælde – uafhængig om du opholder sig ved København, Nakskov eller Vejen – vil være at få dem til at levere din bestilling til et afhentningssted. Det har vist sig at være særligt overkommeligt for købere at vurdere prisniveauet hos flere webbutikker, og derved har en hel del Vitra – Paustian internet firmaer set sig nødsaget til at formindske priserne på produkterne – til babyer og børn, og ligeledes til kvinder og mænd – betydeligt, og endda nogle gange sikre gratis fragt. Til gengæld kan det trods alt blive nyttigt at checke visse internet webshops efter udsalg på Vitra O-Tidy Bakke Havblå inden du shopper, så du ikke er i tvivl om at få fat i den mest betalelige pris. Man bør lige meget hvad være obs på, at i tilfælde af at en e-shop markedsfører deres produkter til salg for en udsalgspris som anses for besynderligt fremragende, burde det i nogle tilfælde være en indikator for en bedragerisk internet butik. Køb med betalingskort er dog en del af en forordning, hvilket skærmer folk imod falske netbutikker. Generelt foreslår vi bestillinger med betalingskort eller MobilePay. Som alternativ bør du udnytte et afdragstilbud som f.eks. ViaBill, hvis du gerne vil godtgøre pengene over et længere tidsrum. Forinden nogen bestiller i en Vitra – Paustian e-forhandler kunne de uden tvivl studere netshoppens vilkår, det er dog i mange tilfælde ikke særlig spændende. Et alternativ kan være at kigge om netbutikken er tilsluttet e-mærket, siden det længe har været en sikring om at internet webshoppen imødekommer de danske retningslinjer, samt at netbutikken hyppigt evalueres af eksperter der mestrer vedtægterne på området. Derudover tilbydes du chance for støtte, når du oplever dilemmaer i forbindelse med din ordre. Tillige foreslåes det at man er sat ind i de mest relevante vilkår der kan have indflydelse på købet, f.eks. den ombytningspolitik e-forretningen kører med. I den relation er det på samme måde afgørende, at man når som helst gemmer ens kvittering på e-mail, så man senere kan eftervise sit køb af Vitra O-Tidy Bakke Havblå, uafhængig om man er på indkøb til en pige eller dreng. Trustpilot resulterer i en række fordelagtige genveje til at inspicere en stor portion forhenværende konsumenters oplevelser og herved er det prisværdigt, at du evaluerer online shoppens bedømmelser af Vitra O-Tidy Bakke Havblå forud for at du handler. Facebook bringer dig lignende en lang række værdifulde metoder til at få indsigt i webbutikkens kundetilfredshed. I øvrigt ser vi en del online virksomheder hvor du kan skrive en evaluering af købsoplevelsen, som ligeledes burde benyttes til at vurdere kundernes tilfredshed. Websitet er finansieret ved hjælp af reklamer. Vi har samarbejdsaftaler med en samling af internet selskaber i form af at vi introducerer firmaernes tilbud, og tjener betaling om den person vi sender videre laver en handel. Data angående varer og e-forretninger ajourføres løbende, men der tages forbehold for ændringer der er lavet efter seneste opdatering af websitets oplysninger.
null
https://vibeonline.dk/vitra-o-tidy-bakke-havblaa/
mC4
The Liverpool School Of English - HowJdo sprogrejser med kvalitet 53.403901 -2.974829 +44 1628 826699 Skolen ligger i et universitetskvarter ved siden af Liverpool John Moores University og The University of Liverpool. 26 klasseværelser, Wi Fi, computerlokale, bibliotek, have, fælles lokale med tv, coffee shop og studiecenter. The Liverpool School of English blev etableret i 1999 og har siden undervist studerende og engelsklærere fra mere end 60 forskellige lande. Skolen har en smuk have, hvor man kan slappe af efter undervisningen og er desuden akkrediteret af "The British Council" for undervisning i engelsk. The Liverpool School Of English tilbyder et varieret udbud af sociale aktiviteter f.eks.: Rundtur i The Albert Dock, Live-musik på "The Cavern Club", Besøg til Liverpool Museum, fodbold, cricket eller karaoke. The Arch Recidence (enkeltværelse standard, eget bad) Faciliteter: Eget badeværelse, skrivebord, fælles køkken, Service: Sengetøj, håndklæder og 24/7 personale Afstand til skole: 5 minutes' walk Tilgængelighed: All Year Internet: Free internet and WiFi access The Arch Recidence er for dig, der ønsker mest muligt afhængighed under dit ophold i Liverpool. Arch tilbyder delelejligheder med enkeltværelse en suite. Her deler I køkken- og loungeområde med op til 4 - 7 andre beboere. Delelejlighederne ligger i en smuk bygning fra det 19. århundrede, i hjertet af Liverpool og med blot 5 min. gang til sprogskolen. Værtsfamilie - standard (enkeltværelse, halvpension) Service: Sengelinned og håndklæder ugentligt Forplejning: Morgenmad + middag Afstand til skole: 20-40 min. Med indkvartering i et privat hjem kan du dykke ned i hverdagen i England på en varm og sikker måde, hvilket giver dig den ultimative kulturudveksling. Hver enkelt værtfamilie udvælges nøje og interviewes i deres hjem af erfarent personale. Om søndagen er frokost også inkluderet. Engelsk almen - Standard plus (21 lektioner/uge) Lektioner per uge: 21 Mødetid: 9.00 – 12.00 + to eftermiddage Varighed per lektion: 55 min. Klassestørrelse: Max. 16 Min. alder: 16 Niveau: Elementær - meget rutineret Kursusmateriale: Ja, teksbog Med dette almene engelskkursus plus kan du forbedre din grammatik, tale, lytte, læse, skrive og udtale. En bred vifte af kursusmaterialer vil blive brugt. Du har 21 lektioner per uge fra mandag til fredag. Du har 3 lektioner per dag fra 9.00 - 12.00. Derudover her der to eftemiddage om ugen hvor du har undervisning fra 13.00 - 16.00. Forvent hjemmearbejde. Engelsk almen - intensivt (30 lektioner/uge) Mødetid: 9.00 – 15.00 Med dette almene engelskkursus plus kan du forbedre din grammatik, tale, lytte, læse, skrive og udtale. Du har 6 lektioner per dag. En bred vifte af kursusmaterialer vil blive brugt. Du har 30 lektioner per uge fra mandag til fredag. Forvent hjemmearbejde. Udviklingskursus for engelsklærere (30 lektioner/uge) Mødetid: 9.00 - 16.00 Niveau: Meget øvet - rutineret Kursusmateriale: Inkluderet Kurset er for engelsklærere som ikke har engelsk som modersmål. På kurset får du trænet dine læse-, lytte- og taleforståelse og får ny faglig- og kulturel viden og kendskab til nye pædagogiske værktøjer og metoder. På kurset indgår praktiske teknikker omkring elevers sprogindlæring med særligt fokus på tale- og skriveforståelse samt fonologi. Som en del af kurset vil du få feedback på din undervisning.
null
http://www.howjdo.com/da-dk/Skole/The-Liverpool-School-Of-English
mC4
MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse - PDF Download "MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1. Indholdsfortegnelse" 2 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Undersøgelsens formål 3 2 Tidligere undersøgelser 3 3 Mark- og laboratoriearbejde 3 4 Koter 4 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold 5 6 Funderingsforhold Generelt Parcelhuse Veje 8 7 Udførelse 8 8 Tilfyldning 8 9 Miljøtekniske forhold Jordhåndtering Supplerende undersøgelser Afsluttende bemærkninger 10 3 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 2 Bilagsfortegnelse Nr. Signaturer og definitioner A-1 Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring B Boreprofil, boring 1 - sag (Geodan) 1.12 Boreprofil, boring 5 - sag (Geodan) 1.13 Kornkurve, boring B prøve 3A 1.14 Kornkurve, boring B prøve 3A 1.15 Kornkurve, boring B prøve 3A 1.16 Situationsplan 4 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 3 1 Undersøgelsens formål For Holstebro Kommune er der i januar 2010 udført en orienterende geoteknisk undersøgelse i forbindelse med udstykningen af området øst for Storåvej i Mejrup. Det undersøgte område omfatter 31 parcelhusgrunde og 1 storparcel. Det er undersøgelsens formål at få et generelt indtryk af de geologiske og geotekniske forhold på udstykningen i et sådant omfang, at grundkøbere kan vurdere de mulige foranstaltninger, der måtte være nødvendige i forbindelse med opførelsen af et traditionelt énfamiliehus uden kælder i højst 1½ etage. Endvidere er det undersøgelsens formål at fremskaffe geologiske og geotekniske data for området til brug i forbindelse med anlæggelsen af veje og etablering af et regnvandsbassin i udstykningen, samt til vurdering af de trufne aflejringers nedsivningsevne. Der forelå ikke yderligere oplysninger på undersøgelsestidspunktet. 2 Tidligere undersøgelser COWI A/S (Geodan) har tidligere udført 2 geotekniske boringer ved udstykningen i forbindelse med en orienterende jordbundsundersøgelse for Storåvej og parcelhusudstykningen vest herfor, jf. geoteknisk rapport nr. 1 dateret 3. marts 1999, sag De tidligere udførte boringer 1 og 5 er inkluderet i nærværende rapport som bilag 1.12 og Boringernes placering fremgår af situationsplanen, bilag Mark- og laboratoriearbejde I perioden fra den 14. til den 21. september 2010 er der udført 11 uforede, Ø 150 mm geotekniske boringer, benævnt B B 111, som er afsluttet 4,0 á 8,0 m under nuværende terræn (m u. t.). Boring B 101 er udført midt på den kommende storparcel og boring B B 110 er udført for de kommende veje. Boring B 111 er udført på den påtænkte placeringen for regnvandsbassinet, men vil dog også indgå i den generelle vurdering af funderingsforholdene i udstykningen. Boringerne er afsat af firmaet Geopartner, der ligeledes har registreret de tilhørende terrænkoter. 5 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 4 Boringernes placering fremgår af situationsplanen, bilag I boringerne er der registreret laggrænser og udtaget omrørte jordprøver. I boring B 103, B 104 og B 111 er der endvidere udtaget store jordprøver fra de øvre aflejringer. Der er installeret Ø 25 mm PVC-pejlerør med slidsefilter i boringerne, så vandspejlsniveauet kan holdes under observation. Vandspejlet i pejlerørene er indmålt umiddelbart efter borearbejdets afslutning den 21. september Jordprøverne er bedømt i overensstemmelse med Dansk Geoteknisk Forenings "Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" af maj Jordprøvernes kalkindhold er vurderet med en 10 % saltsyreopløsning. Resultatet af ovenstående fremgår af boreprofilerne, bilag Med de store jordprøver er der udført sigteanalyse til vurdering af aflejringernes egnethed til nedsivning. Resultatet af sigteanalyserne fremgår af kornkurverne, bilag De i rapporten anvendte signaturer og definitioner er beskrevet i bilag A-1. 4 Koter Koterne for bring B B 11 refererer til Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90. Terrænet ved boringerne varierer mellem kote +25,2 m og +26,0 m, hvilket svarer til en højdeforskel på 0,8 m. Koterne til de tidligere udførte boring 2 og 5 er relative koter, Rel. Alle koordinater refererer til system U32EUREF89. Terrænkoter og koordinater til boringerne fremgår af boreprofilerne. 6 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 5 5 Jordbunds- og vandspejlsforhold I de udførte boringer er der under 0,2 á 0,6 m muld og overjord truffet senglaciale aflejringer i form af smeltevandsaflejret sand og grus. Der er pejlet i de nedsatte pejlerør i boring B B 111 umiddelbart efter borearbejdets afslutning den 21. september I de tidligere udførte boringer 1 og 5 er der pejlet den 8. februar De målte vandspejle er anført i tabel 1. Tabel 1: Boring Nr. Vandspejlsmålinger Terræn Kote (m) Dybde (m u. t.) Vandspejlsniveau Kote (m) B 101 DVR90 +25,8 > 3,9 DVR90 <+21,9 B 102 DVR90 +26,0 > 3,8 DVR90 <+22,2 B 103 DVR90 +25,9 > 3,6 DVR90 <+22,3 B 104 DVR90 +25,7 > 3,4 DVR90 <+22,3 B 105 DVR90 +25,4 > 3,8 DVR90 <+21,8 B 106 DVR90 +25,4 > 3,3 DVR90 <+22,1 B 107 DVR90 +25,3 > 3,7 DVR90 <+21,6 B 108 DVR90 +25,2 > 3,9 DVR90 <+21,3 B 109 DVR90 +25,3 > 3,8 DVR90 <+21,5 B 110 DVR90 +25,2 > 3,2 DVR90 <+22,0 B 111 DVR90 +25,2 5,4 DVR90 <+19,8 2 Rel. +8,9 2,6 Rel. +6,3 5 Rel. +9,4 3,8 Rel. +5,6 Vandspejlets beliggenhed må påregnes være afhængigt af såvel årstid som nedbør. Det anbefales at pejle regelmæssigt i boringerne, indtil udgravningsarbejdet begyndes. For en mere detaljeret beskrivelse af jordbundsforholdene henvises til boreprofilerne. 7 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 6 6 Funderingsforhold 6.1 Generelt Funderingen skal dimensioneres og udføres i henhold til DS/EN , Eurocode 7: Geoteknik - del 1: Generelle regler (EC 7, del 1), med tilhørende Nationalt anneks - Danmark, EN DK NA (DK-Anneks). Der skal anvendes partialkoefficienter og korrelationsfaktorer, som anført i DK- Anneks-A. Den geotekniske undersøgelse viser, at projektet på det foreliggende grundlag kan behandles i Geoteknisk kategori 2, jf. EC 7, del 1, afsnit 2.1 og DK-Anneks -K. For det aktuelle projekt er der for de udførte boringer i tabel 2 angivet det vurderede niveau for overside bæredygtige lag, OSBL, for fundamenter og afrømningsniveau, AFRN, for gulve og veje. Tabel 2: Overside bæredygtige lag, OSBL, og afrømningsniveau, AFRN Boring Nr. Terræn Kote (m) Dybde (m u. t.) OSBL og AFRN Kote (m) B 101 DVR90 +25,8 0,3 DVR90 +25,5 B 102 DVR90 +26,0 0,2 DVR90 +25,8 B 103 DVR90 +25,9 0,5 DVR90 +25,4 B 104 DVR90 +25,7 0,2 DVR90 +25,5 B 105 DVR90 +25,4 0,6 DVR90 +24,8 B 106 DVR90 +25,4 0,5 DVR90 +24,9 B 107 DVR90 +25,3 0,2 DVR90 +25,1 B 108 DVR90 +25,2 0,3 DVR90 +24,9 B 109 DVR90 +25,3 0,4 DVR90 +24,9 B 110 DVR90 +25,2 0,5 DVR90 +24,7 B 111 DVR90 +25,2 0,6 DVR90 +24,6 2 Rel. +8,9 0,6 Rel. +8,3 5 Rel. +9,4 0,5 Rel. +8,9 De anbefalede funderingsmetoder for parcelhuse samt for veje er beskrevet i henholdsvis afsnit 6.2 og afsnit 8 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet Parcelhuse For det aktuelle projekt, og med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold, vurderes den mest fordelagtige funderingsmetode at være en direkte fundering i aflejringerne under OSBL. Fundamenterne skal overalt føres ned i mindst frostsikker dybde under fremtidigt terræn, hvilket er 0,9 m for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. For aflejringer svarende til de under OSBL trufne kan der ved dimensionering af fundamenter anvendes de i tabel 3 angivne rumvægte og karakteristiske styrke- og deformationsparametre. I tabellen er angivet rumvægte over og under vandspejlet (γ/γ'), plan friktionsvinkel (ϕ k ), udrænet forskydningsstyrke (c uk ), effektiv friktionsvinkel og kohæsion (ϕ' k og c' k ) samt konsolideringsmodul (E oed ). Værdierne er fastlagt på grundlag af målinger, erfaringer og skøn. Tabel 3: Rumvægte og karakteristiske styrke- og deformationsparametre Jordart γ/γ' (kn/m 3 ) ϕ k ( ) c uk (kn/m 2 ) ϕ' k ( ) c' k (kn/m 2 ) E oed (MN/m 2 ) Sand og grus, Sg 18/ Moræneler 20/ Dimensioneringen skal udføres i såvel brudgrænsetilstanden (bæreevne) som anvendelsesgrænsetilstanden (sætninger), og den skal omfatte undersøgelse af såvel korttids- som langtidstilstanden, jf. EC 7, del 1, kapitel 2 og 6 samt DK- Anneks D. I anvendelsesgrænsetilstanden kan der forudsættes trykspredning 2:1 (lodret:vandret) ned gennem jordlagene. Ved dimensioneringen kan der regnes med højeste vandspejl i kote +23,0 m. Gulve inklusive kapillarbrydende lag kan udlægges direkte på intakte aflejringer svarende til de under AFRN trufne. Efterfyldning under gulve foretages med sandfyld som beskrevet i kapitel 8. Der henvises i øvrigt til gældende Bygningsreglement. 9 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet Veje For det aktuelle projekt, og med de konstaterede jordbunds- og vandspejlsforhold vurderes det muligt at etablere vejkassen på aflejringer svarende til de under AFRN trufne. Når afgravningerne er udført, kan belægningen etableres, eller der kan foretages den nødvendige påfyldning. Belægningstykkelsen skal, ud over trafikbelastning og jordart ved planum, dimensioneres under hensyntagen til frostsikker dybde. 7 Udførelse Såfremt jordbundsforholdene overalt svarer til dem, der er fundet i boringerne, kan udgravningsarbejdet formentlig udføres uden særlige problemer. Eventuelt løsnet, opblødt eller frossen jord skal bortgraves inden fundamenterne støbes. For veje, hvor udgravningsbunden består af sand, skal det sikres, at planum overkøres mindst 5 gange med en vibrationstromle med et statisk tryk på mindst 20 kn/m. Hvis udgravningsbunden består af ler, skal det sikres, at leret beskyttes mod kørsel, opblødning og udtørring. 8 Tilfyldning Som tilfyldning under gulve foreslås der anvendt ren sandfyld, som kan være som bundsikringssand og -grus. Vejopbygningen anbefales udført med velkomprimeret bundsikringssand og -grus samt stabilt grus og asfalt eller belægningssten Bundsikringssand- og grus skal som minimum opfylde kravene til kvalitet II (BLII), og have et uensformighedstal, U = D 60 /D 10, på mindst 2,5, et maksimalt finstofindhold (kornstørrelse < 0,063 mm) på 9 % og ingen korn større end 90 mm. Herudover må sandfylden ikke indeholde klumper af ler, silt eller organisk materiale. Sandfylden indbygges med egnet komprimeringsudstyr i lag af maksimalt 30 cm. Det anbefales at anvende de i tabel 4 anførte krav til komprimeringsgrader, som forudsætter, at der måles med isotopsonde. 10 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet. 9 Tabel 4: Krav til komprimeringsgrader (isotopsonde) for sandfyld over fundamentsunderkant, FUK og under veje Niveau Standard Proctor Vibrationsindstampning Middelværdi Mindsteværdi Middelværdi Mindsteværdi Over FUK 96 % 93 % 93 % 90 % Under veje 98 % 95 % 95 % 92 % Middelværdien bestemmes som gennemsnittet af mindst 5 forsøg, og ingen enkeltværdi må være mindre end mindsteværdien. Ved komprimeringen er det vigtigt, at sandfylden har et vandindhold omkring det optimale. Bundsikringssand og -grus indbygget efter ovenstående retningslinier kan påregnes at have de i tabel 5 angivne rumvægte samt karakteristiske styrke- og deformationsparametre. I tabellen er angivet rumvægte over og under vandspejlet (γ/γ'), plan friktionsvinkel (ϕ k ) og konsolideringsmodul (E oed ). Værdierne er fastlagt på grundlag af erfaringer og skøn. Tabel 5: Rumvægte og karakteristiske styrke- og deformationsparametre for indbygget bundsikringssand og -grus over fundamentsunderkant, FUK og under veje Niveau γ/γ' (kn/m 3 ) ϕ k ( ) E oed (MN/m 2 ) Over FUK 18/ Under veje 18/ Hvis der anvendes et andet materiale end bundsikringssand og -grus, skal parametrene i tabel 5 revideres. Ved komprimeringen er det vigtigt, at sandfylden har et vandindhold omkring det optimale. Stabilt grus skal opfylde kravene til kvalitet II, og skal komprimeres til en tæthed på mindst 95 % målt med isotopsonde, når den maksimale tørrumvægt i laboratoriet bestemmes ved vibrationsindstampning. Kravet om mindst 95 % komprimering kan anses for opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 målinger er mindst 95 %, og ingen enkeltværdi er mindre end 92 %. Vejopbygningen anbefales udført med velkomprimeret bundsikringssand og -grus, stabilt grus og asfalt. 11 MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet Miljøtekniske forhold Under mark- og laboratoriearbejdet blev der ikke konstateret tegn på forurening (lugt eller misfarvning) af den opborede jord. 10 Jordhåndtering I henhold til Jordforureningsloven kan der blive stillet særlige krav til håndtering af eventuel forurenet jord, som deponeres udenfor matriklen. Disse forhold kan have væsentlig indflydelse på projektets tidsplan og økonomi, hvorfor de anbefales afklaret så hurtigt som muligt, og inden byggeriet påbegyndes. 11 Supplerende undersøgelser Når der foreligger et konkret projekt for et parcelhus, skal omfanget af supplerende undersøgelser vurderes - herunder om det er tilstrækkeligt med geotekniske kontrolundersøgelser, jf. EC 7, del 2 og DK-Anneks K2. 12 Afsluttende bemærkninger I henhold til EC 7, del 1, afsnit 2.8 skal nærværende undersøgelsesrapport suppleres med en geoteknisk projekteringsrapport. I det omfang det ønskes, står COWI til rådighed for videre drøftelse af geotekniske og funderingsmæssige spørgsmål i sagen. De udtagne jordprøver opbevares 2 uger fra dags dato, hvorefter de bortkastes, medmindre der forinden foreligger anden aftale. 24 Bilag 1.12 i COWI's rapport nr. 1 for sag , "MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet". 25 Bilag 1.13 i COWI's rapport nr. 1 for sag , "MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet". 29 1 B 101 B 102 Tværpilen B 103 B 104 Luren B 105 Skjoldet Storåvej B B 107 B 108 B 109 B 110 B 111 Udarb HRMO WBS-nr MEJRUP. Luren, Tværpilen og Skjoldet Kontr. Mål 1:2000 Situationsplan Godk. Dato COWI A/S Nupark Holstebro Telefon Telefax Bilag nr. Rev
null
http://docplayer.dk/10731639-Mejrup-luren-tvaerpilen-og-skjoldet-1-indholdsfortegnelse.html
mC4
Oplev efteråret i Norditalien - tips til din feriebolig i Italien Rejsetips 2015-09-09 2015-09-09 Norditalien byder på en række fantastiske søer - her Comosøen og byen Bellagio Efteråret i Norditalien kan være en ganske interessant oplevelse, ikke mindst på det kulinariske plan, hvor lækkerier som trøfler og vildt kombineres med fremragende klassiske vine. Vejret er ofte mildt og behageligt nok til, at man stadig kan opholde sig udendørs på en indbydende fortovscafé i en af de mange spændende kulturbyer. Læs vores spændende artikel om trøfler i Italien her Norditalien forener på fin vis kultur, gastronomi, bjerge, brusende floder og du kan på en uge eller blot få dage nå at opleve mange spændende ting. I regionen Veneto formidler vi ophold i såvel større, mere kendte byer som fx Verona, men også i mindre og mere ukendte byer som Cittadella, Longare og Soave. Verona er én af de mange store byoplevelser, du kan få i Norditalien i efteråret… Går du og tænker på et ophold i en lille, hyggelig by omkranset af en middelaldermur, så kan vi fx anbefale det 3-stjernede Hotel Roma i Cittadellas centrum. Se alle vores ferieboliger og hoteller i Veneto Også i regionen Lombardiet er efteråret én lang høstfest. Er du til god mad & vin – og sætter pris på at indtage de uimodståelige italienske lokalprodukter midt i vinlandskaberne, så skal du tage til distriktet Franciacorta ved Iseosøen. På det familievenlige og vinproducerende landsted Agriturismo Villa Gradoni får du restaurant, pool og lejligheder med egen terrasse. Agriturismo Al Rocol i Lombardiet er et slaraffenland for vinelskere… Eller nyd restauranten og gårdbutikken på det nærliggende Agriturismo Al Rocol. Her i Franciacorta får du ikke bare vinlandskab og sølandskab – du får også nem adgang til de seværdige middelalderbyer Bergamo og Brescia. Hvad mere kan du ønske dig af en ferie? Se alle vores ferieboliger og hoteller i Lombardiet Regionen Piemonte er kendt for sine fremragende vine Barolo og Barbaresco og de skønne trøfler, der præger det lokale køkken. Naturen er smuk med frodige bløde bakker, dyrebare vinmarker, skovområder og ikke mindst Alperne mod nord. Piemonte byder bl.a. på storslåede vinlandskaber…. Hovedstaden i Piemonte er Torino, der er en meget smuk by med grønklædte bakker omkring sig og ikke mindst Po-flodens snoede løb omkring byen. Centrum er interessant med de mange hyggelige gademiljøer, fortovscafeer, shoppingmuligheder og ikke mindst fremragende restauranter. Vi formidler ophold på centralt beliggende hoteller i Torino. Byerne Alba, Bubbio, La Morra og Vinchio er centrale og vigtige udgangspunkter for de personer, der måske drømmer om at overvære vinhøsten og trøffelsæsonens begyndelse. Se alle vores ferieboliger og hoteller i Piemonte Er naturoplevelser blandt dine første prioriteter, så er Ortasøen og Lago Maggiore en oplagt idé. Her er der fx gode muligheder for vandreture i den flotte natur. Ønsker du derimod en større kombination af kultur og natur, så kan vi varmt anbefale Comosøen og Gardasøen, hvor vi kan tilfredsstille enhver krav til prisen og standarden.
null
https://blog.in-italia.dk/oplev-efteraaret-i-norditalien/?shared=email&msg=fail
mC4
Fokus på - Ungdomskultur i slutningen af 1900-tallet - med John og Paw Karslund 1:2 - dk4 podcast http://www.dk4podcast.dk/podcast-player/5213/fokus-paa-ungdomskultur-i-slutningen-af-1900-tallet-med-john-og-paw-karslund-12.mp3 Når man i dag ser tilbage på den ungdomskultur der var i 1980'erne og 90'erne, var der specielt et sted i Københavnsområdet, nemlig Amager, hvor der var ekstra fokus på de unges adfærd – fra rockere til spejdere – en kultur der gav overskrifter om personligheder som "Makrellen" – og John Karslund. Sidstnævnte var leder af Nøragersmindegården hvor den dengang 200 år gamle trelængede gård blev rammen om en helt ny måde at bygge fritidsaktiviteter op på. Der skulle nemlig være plads til børn, unge og ældre mennesker – kort sagt – alle aldre. Der skulle være heste, får og andre dyrearter, fritidsaktiviteter som fodbold, bordtennis og flere lignende muligheder for alle aldre – så man lærte at få indsigt og respekt for hinanden. Det var et kæmpeprojekt der senere hen har sat sig dybe positive spor for en hel generation af unge der den dag i dag mindes stedet med glæde og respekt. Mange vender tilbage til området og stifter familie, og glæder sig over gensynet med den nu 85-årige tidligere leder. John Karslund. I dag er han ramt af Parkinson, hvilket kan høres på stemmen. Lyt med og få den personlige beretning om en ægte omsorgssucces som sønnen Paw er vokset op med. Han er i dag politiker i Tårnby Kommune og i andet afsnit taler far og søn om den desværre ændrede kultur, men ikke mindst om hvad årsagen er, og om det er tid til igen at oprette steder som Nøragersminde – til gavn for kommende generationer. Faderen, sønnen og politikeren giver et levende indblik i erfaringer og muligheder
null
http://www.dk4podcast.dk/2021/10/12/fokus-paa-ungdomskultur-i-slutningen-af-1900-tallet-med-john-og-paw-karslund-12/
mC4
Rejsen går til Europa: Find inspiration i rejsebøgerne Med Politikens rejsebøger har generationer af danskere fået gode råd og tips til deres ferier. Hvis du i din næste ferie rejser til et sted i Europa, kan du med garanti finde én TUREN GÅR TIL, som passer til din ferie. - d. 01. august 2017 Du kan garanteret huske Politikens rejsebøger selv langt tilbage. De populære røde rejsebøger har eksisteret og assisteret rejseglade danskere gennem generationer – både i planlægning hjemme i Danmark og som en guide, du kan tage med overalt! Den passer lige i en baglomme eller taske. Her er et lille udpluk af populære destinationer og populære rejsebøger blandt Politikens Turen går til titler. Du kan se hele vores udvalg i kategorien Politikens rejsebøger. Hvis rejsen går til Andalusien, Murcia og Valencia Politikens rejsebog Turen går til Andalusien, Murcia & Valencia er den mest populære af vores Turen går til bøger her hos Plusbog.dk. I bogen lærer du mere om Sydspanien og om dens seværdige byer som f.eks. Sevilla, Grenada, Valencia og Málaga. Hvis rejsen går til Kroatien Kroatien er blevet et populært rejsemål og med Turen går til Kroatien i hånden, kan du planlægge en dejlig ferie hjemmefra, og have en god guide lige ved hånden, når du er på din ferie. Bogen bliver et indblik i den kroatiske kultur samt indeholder artikler om f.eks. mad, kunst og natur. Det kan også være, at det er en specifik by, I har i tankerne til jeres sensommerferie – eller måske du gået i gang med at planlægge din næste rejse? Om så det er en efterårsferie eller næste års sommerferie, er lige meget – med Politikens rejsebøger får du altid gode råd til din næste byferie! To populære og forskellige storbydestinationer i Europa er Rom og Berlin. Nogle gange kan man godt tænke, at der må være lang fra det italienske til det tyske, men én ting er sikkert – begge byer har gennem tiderne vundet mange rejsendes hjerter. Hvis rejsen går til Rom Ja, hvis rejsen går til Rom, så har Politikens Turen går til Rom med garanti hjulpet mange danskere gennem Roms gader og store kulturelle udbud! Find inspiration til din rejse her. Hvis rejsen går til Berlin Mange danskere har gennem tiderne besøgt Berlin, og byen bliver mere og mere populær som rejsedestination – find rejseinspiration i Turen går til Berlin!
null
https://www.plusbog.dk/blog/rejsen-gaar-til-europa-find-inspiration-i-rejseboegerne-233
mC4
Fyldepennen - Skriveøvelser - Dødskampen Flokken krøb sammen i skjulestedet. På flugt. Det var nu oftere at hele flokke blev udryddet. Det var alvor. I det fjerne kunne de høre larmen fra den store maskine. En konstant brummende larm fra motoren, der langsomt men sikkert dræbte deres artsfæller, hvor den kom frem. Den kom den nærmere. De trak sig sammen og forsøgte at fylde så lidt som muligt. Det havde reddet dem tidligere. Det store dilemma var flokkens størrelse. Blev flokken for stor, var den let at opdage, fange og tilintetgøre. Men i små flokke var de sårbare og når de var alene og støvede rundt på må og få var de et let offer. Nogle uger kunne de være heldige, at der var fred og de kunne strejfe rundt. Finde nye gemmesteder. Men ofte var det en stakket frist før de igen hørte motorens truende brummen. Mange artsfæller var for længst forsvundet. Borte for altid. De kunne høre på larmen, at den kom nærmere og nærmere. Pludselig blev der lyst omkring dem. Deres mørke gemmested, var blevet opdaget. Motorens larm forvandles fra en fjern brummen til en øredøvende larm. De pressede sig sammen og forsøgte at hage sig fast i omgivelserne og klamrede sig til hinanden. Den store maskine var nådesløs. Den sugende dem til sig og de kunne mærke dens varme og dens hårde metal mod deres kroppe. De måtte til sidst give slip. Give op. De blev fanget ind i et hvirvlende mørke og blev kaotisk kastet rundt. Det varede ganske kort. Så blev alt stille. Et kvælende tæt mørke sluttede sig om dem og de lå så tæt, så de knapt kunne røre sig. Larmen var forsvundet. Livet var slut. Støvsugeren havde endnu engang vundet kampen over nullermændende i lørdags rengøringen. Besvarelsen Dødskampen er publiceret 15/07-2015 23:04 af Victoria Wandall under skriveøvelsen Når enden er nær. Version 1 - 15/07-2015 23:04 Besvarelsen er på 290 ord og lix-tallet er 28. #1 Britannic Ja hoppede på den hehe spændende kan godt lide den Du gør det altså godt, man fornemmer den trykkede stemning der er imens at maskinen nærmer sig. Jeg tænkte på, om det var nogle dyr, måske kaniner, så min overraskelse var stor, da det viste jeg at dreje sig om nulle mænd.
null
https://www.fyldepennen.dk/oevelser/besvarelse/?id=3986
mC4
Billeje og feriehus i Syd- og Vestisland | Island ProTravel Bilferie Billeje og feriehus - Syd og Vestisland 8090,- Pr. person 8 dages kør selv ferie Oplev de mange seværdigheder i den sydlige og vestlige del af Island. Undervejs overnattes der i lækre feriehuse eller lejligheder. Udforsk området på egen hånd og glem ikke at slappe af og nyde livet i Island. I kan fx spille golf i midnatssolen, ride på islandske heste eller bade i de varme kilder. Denne tur er særdeles velegnet for familier med børn. Ved ankomst til Keflavik lufthavn henter I udlejningsbilen i lufthavnen og kører mod den fantastiske Blå Lagune. Her kan I svømme rundt i det varme mineralrige vand. Den Blå Lagune er et geotermisk spa, der består af varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, med en temperatur som holdes konstant på 37-39° - en helt unik oplevelse! Husk at entrébilletterne til Den Blå Lagune skal reserveres på forhånd, og at entré ikke er inkluderet i denne pakke. Fra lagunen kører I videre til Reykjavik. Byen har mange hyggelige caféer, restauranter, barer og gode shoppingmuligheder. Nyd den hyggelige atmosfære på en slentretur gennem centrum og gå op til Hallgrímskírka, hvor der er panoramaudsigt over byen og en tur op i tårnet kan anbefales. Fra Reykjavik kører I videre til jeres feriehus på sydkysten, hvor der overnattes de næste 3 nætter. Højdepunkter i Sydisland Kør til Nationalparken Thingvellir, hvor det islandske parlament "Althingi" blev grundlagt i år 930, et betagende smukt vulkansk landskab af stor geologisk og historisk interesse - stedet hvor de islandske vikinger mødtes, løste stridigheder og vedtog nye love, og som nu er på UNESCOs verdensarvsliste. Her kan I også nyde udsigten over søen Thingvallavatn der ligger mellem den Europæiske og Amerikanske kontinentalplade. Vandet her er krystalklart og det er et helt unikt sted at dykke eller snorkle. Fra Thingvellir går turen videre til Islands mest kendte vandfald Gullfoss, der velfortjent er at finde på top 10 listen over verdens smukkeste vandfald - tag vandreskoene på, gå på opdagelse og lad jer imponere af dette fantastiske syn! Videre går turen til det spændende Geysir område, med de mange varme boblende kilder og gejseren Strokkur der dominerer med sine udbrud ca. hvert 5-10 minut, hvor den kaster kaskader af vand 20-30 meter op i luften – så vær klar med kameraet! Vi kan anbefale at spise frokost på Efstidalur – et drivhus, som bruger varmen fra undergrunden, til at skabe det ultimative klima til dyrkning af tomater og urter. De har også en virkelig god hjemmelavet is. Secret Lagoon ligger også i dette område og der er mulighed for, at tage et bad i lagunen. Vandet er ikke lyseblåt som i den Blå Lagune, men dejligt varmt og fuld af gode mineraler og det er skønt at bade her. Husk håndklæde og badetøj. Fra foden af vulkanen Hekla er det værd at tage en tur til floden Thjorsa. De første der kom til Island, bosatte sig i dette område. Her kan I besøge den rekonstruerede gård Stöng. Den orginale gård blev ødelagt af et voldsomt vulkanudbrud i 1104. Det er i denne dal, at mange af scenerne i den populære TV-serie Game of Thrones er blevet indspillet. Kør mod de to imponerende vandfald Seljalandsfoss og Skógafoss. Disse to vandfald har været med på mange billeder og film og når I ser dem, forstår I præcis hvorfor. Kører I videre mod øst, passerer I den verdenskendte vulkan Eyjafjallajökull, som lammede hele Europas flytrafik i 2010 efter et voldsomt vulkanudbrud. Forbi vulkanen kommer I til Reynisfjara, en sort lavasandstrand. Her har man udsigt over Reynisdrangar og Dyrholaey. Reynisdrangar er store lavaformationer ude i havet, der ofte ses på billeder som kendetegn for denne del af Island. Kør op på Dyrholaey halvøen og nyd den skønne udsigt og de gode fotomuligheder. Langs ringvejen finder I Skaftafell Nationalpark, som er et af Islands mest naturskønne områder, beliggende ved foden af Europas største gletsjer, Vatnajökull. Det er også her man finder gletsjerlagunen Jökulsárlón, der med sine flydende isbjerge i Islands dybeste sø, er en af vulkanøens absolutte perler. Der er mulighed for, at booke en sejltur i lagunen mellem de smukke isbjerge. Vi anbefaler også, at tage turen til den nærliggende Diamond Beach, lige ved Jökulsárlón - oplev her krystalklare isklumper, som smelter på den helt sorte lavastrand. I Skaftafell findes pragtfulde vandreruter og det mageløse vandfald Svartifoss, der er omgivet af sorte lavasøjler – basaltsøjlerne er et naturfænomen, man kun finder i områder med større geotermisk aktivitet og er et virkelig fascinerende syn. Tag jer tid til at gå den korte tur til dette pragtfulde vandfald. Vi anbefaler, at tage med på en tur øen rundt med guide, hvor man bl.a. kommer op til krateret af den verdenskendte vulkan Eldfell, der var i udbrud i 1973 og som dækkede en stor del af øen med lava og aske, her udforsker vi også floraen i det nye lavafelt. Om eftermiddagen sejler færgen tilbage til Landeyjahöfn. Højdepunkter i Vestisland Borgarfjörðurområdet Stop ved Deildartunguhver – Europas mest kraftfulde geotermiske kilde. Den producerer 150 liter kogende vand pr. sekund! Et virkelig spændende område som vidner om jordens intense indre kræfter. Krauma Spa ligger også her. Vi anbefaler en tur gennem Reykholt, der var hjemsted for den islandske høvding, forfatter og skjald Snorri Sturluson, som levede i Reykholt i 1200 tallet. Han er mest kendt som forfatter til Snorris Edda. I nærheden af Reykholt er Húsafell. Her har I mulighed for, at tage med på en tur til Langjökull og ind i en gletsjergrotte. Lige ved Húsafell finder I også de prægtige vandfald Hraunfossar og Barnafossar. Det vulkanske krater Grábrók ved Bifröst indbyder til en let vandretur til toppen af krateret. Snæfellsneshalvøen Snæfellsneshalvøen har nogle af landets mest berømte natur og historiske varetegn. I kommer bl.a. til at køre forbi et af de mest fotograferede bjerge i Island, det ikoniske Kirkjufell ved byen Grundarfjörður. Den vestlige side af Snæfellsnes har Jules Verne brugt som udgangspunkt i sin bog «Rejsen til Jordens Indre». Halvøen er kendt for sin mystiske og magiske atmosfære og nogen hævder, at området er et af de syv største energicentre på jorden. Nogle af højdepunkterne på halvøen er den underjordiske grotte Vatnshellir, den forhistoriske fiskelandsby Hellnar, Arnarstapi og den sorte sandstrand i Dritvik. De smukke gule sandstrande ved foden af gletsjeren er I nødt til at se, hvis I er i området. Husk også at stoppe ved Búðir, hvor I finder en fin lille kirke. Fra Stykkishólmur på Snæfellsnes har I muligheden for, at tage med på en bådtur i bugten. Rideture, hvalsafari, golf, vandreture, gletsjerture, grotteture og meget mere. Start dagen med at køre nordover mod Reykjavik. Hvis I er til vandreture, så kan vi anbefale en tur op til det 196m høje Glymur – Islands højeste vandfald. Det er en 4 timers vandring fra enden af Hvalfjördur og op til Glymur, husk vandresko hvis I vil gå turen, der skal bl.a. krydses en lille flod undervejs. Eftermiddagen kan nydes i Reykjaviks charmerende gamle bydel, med de små farverige huse, butikker, gallerier og caféer. Der er mulighed for city sightseeing, hvalsafari eller en guided tur med spændende mad og ølsmagning undervejs. Besøg også det smukke koncerthus Harpa som ligger ved havnen. Reykjavik har mange udendørs swimming pools, der er åbne fra tidligt om morgenen til sent om aftenen - en fantastisk måde at slappe af i kroppen efter en lang køretur. Laugavegur shopping-street er også et besøg værd og I finder Kringlan shoppingcenter tæt på byens centrum. Nyd den sidste aften i byen. Efter otte skønne dage i Island går turen nu hjemad. Bilen afleveres i Keflavik lufthavn inden afrejse til Danmark.
null
https://www.islandprotravel.dk/90b027f5a44ddcfbcb0c6a965be2cd7e/pakkerejser/billeje-i-island/billeje-og-feriehus-i-syd-og-vestisland.html
mC4
Nike Jd Danmark Sko Se den nye kollektion fra Nike Jd, Officiel Forhandler, Stort udvalg i størrelser og. (Foto: All Over) 39 / 58 40 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2011, (Foto: All Over) 41 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2011, (Foto: All Over) 42 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2011, (Foto: All Over) 43 / 58 44 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2011, (Foto: All Over) 45 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2011, (Foto: All Over) nike jd 46 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2011, (Foto: All Over) 47 / 58 48 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 49 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015.. (Foto: All Over) 50 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 51 / 58 52 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 53 / 58 Jonah Hill nike jd fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 54 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 55 / 58 56 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 57 / 58 Jonah Hill fotograferet i 2015, (Foto: All Over) 58 / 58 Jonah Hill - billeder af ham gennem tiden Læs mere om Jonah Hill. Oprah Winfrey er sammen med Kirstie Alley en af de få Hollywood-stjerner, der svinger i vægt, som vi andre skifter undertøj - bedre kendt som elevatorvægt, Talkshow-værten er begyndt at beklage sig til sine venner over sin vægt, som er oppe at ringe på svimlende 130 kilo, Nogenlunde det samme, som hun vejede, da hun for et par år siden var på sit højeste inden hun smed en hel del af det overskydende fedt, - "Jeg hader at være fed!" klager Oprah hele tiden, siger en ven af familien til National Enquirer, Han fortæller også, at 54-årige Oprah er dybt ulykkelig over sin vægt, - Det er virkelig deprimerende for hende, fortæller en af hendes venner, Vægten er især stigende efter talkshow-værten i juni måned gennemgik en hård udrensnings kur, hvor hun skulle undgå både koffein, sukker, alkohol, mælkeprodukter og kød, - Hun tabte sig, men det virker som om, at i samme sekund, som kuren endte, gik hun amok og belønnede nike jd sig selv med at spise alt det, hun havde undværet, siger vennen, - Det gav virkelig bagslag og det ville have været meget bedre, hvis hun aldrig havde gjort det, spår kilden, som er træt af stjernens konstante klynk.. EM-heltene 2012 træder ud på balkonen på Københavns Rådhus. Pladsen er spækket med jublende fans, der larmer endnu mere, hver gang trofæet ryger i vejret. Håndboldherrerne vandt sidste år europamesterskabet. Men vejen dertil var ikke helt nem. Den indledende runde levede ikke op til sofadommernes forventning, og kritikken haglede derfor ned over landstræner Ulrik Wilbek, der ellers flere gange er blevet rost til skyerne for at have skabt mirakler på håndboldbanen. Den massive kritik fik landstræneren til at miste lysten til håndbold. Det fortæller han nu i et interview med sporten.tv2.dk. - Presset kan være voldstomt stort. Ikke mindst på min person. For af en eller anden grund synes man, at der hvor jeg er med, der skal man helst vinde hver gang. Og det er et hårdt pres. Jeg synes til EM, da blev det voldsomt, da vi havde tabt de to kampe. Der blev det rigtigt ubehageligt. Og så vendte vi tilbage, men selvom vi vandt EM, så synes jeg faktisk, at der var en periode, måske endda helt frem til og med OL, hvor jeg sådan ikke var helt oppe motivationsmæssigt, fortæller Ulrik Wilbek. Mikkel Hansen: Dårlig taber VM i Spanien står for døren, og det er med en helt klar og motiveret landstræner i spidsen, slår Ulrik Wilbek fast. - Lige pludselig oplever jeg mig selv som ham træneren, der finder på noget nyt og ikke er på vej til at takke af. Men er på vej til at toppe. Og det er fedt. Jeg kan ikke huske, at jeg har syntes, det har været sjovere at træne end lige nu, siger han. Første udfordring på vejen mod VM-guldet er Qatar, som håndbolddrengene møder på lørdag den 12. januar. Mikkel Hansen: Skælmodel Anholdelsen af angrebsspilleren Nicki Bille 18, april var alt for voldsom, Det mener fodsboldspilleren i hvert fald selv, og derfor har han nu anmeldt episoden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed - I Danmark fungerer systemet således, at man i visse sager kan klage til en bestemt myndighed, Det har vi nu gjort, fordi vi mener, at Nicki Bille blev uretfærdigt behandlet under pågribelsen, siger Nicki Billes advokat Peter Berg til det norske medie adressa.no, - Vi er af den opfattelse, at den hårde pågribelse var helt unødvendig og har derfor klaget til DUP (den uafhængige politimyndighed, red.), siger Berg, LÆS OGSÅ: Nu må Nicki Bille ikke længere drikke alkohol Den 26-årige Rosenborg-spiller blev anholdt 18, april i København, efter han havde sparket til cykler og parkeringsautomater, Angiveligt skulle angriberen også have bidt en betjent i armen, Det norske medie tv2.no skrev for nyligt, at anholdelsen af Nicki Bille er blevet optaget nike jd på video - og den video viser ifølge mediet, at Nicki Billes anholdelse var unødvendig voldsom, Han skulle ifølge tv2.no ikke have gjort modstand, lige som han på et tidspunkt klagede over, at han ikke kunne få luft, fordi en af betjentene havde et fast greb om hans hals, LÆS OGSÅ: Nicki Bille sigtet for politivold Siden episoden har Nicki Billes fremtid i fodboldklubben Rosenborg været usikker, men torsdag meddelte klubben, at angrebsspilleren kan fortsætte i klubben, men at han skal holde sig 100 procent fra alkohol.. Det er ingen hemmelighed, at de særdeles seksuelt aktive "Paradise Hotel "-deltagere testes i hoved og r... for blandt andet hiv og andre kønssygdomme inden afrejsen til det mexicanske. Lige netop på dét punkt tager TV3 og produktionen absolut ingen chancer med deltagernes helbred, selv om de er voksne mennesker. Alligevel er der jo den klassiske risiko for "uheld" med efterfølgende gravidtet til følge. Især når der er alkohol involveret, som det ofte er tilfældet på fristelsernes hotel. Den risiko tager deltagerne ikke så seriøst. I hvert fald ikke Amalie og Peter. - Nej, vi brugte ikke kondom, når vi havde sex, fortæller Amalie, da SE og HØR spørger til, hvordan det mon kunne lade sig gøre, at hun fik en sædklat i øjet under turtelduernes elskov. Hun uddyber: - Alle ved jo, at sex er bedst uden kondom. Produktionsholdet kom godt nok hen til os efter den fjerde gang, vi havde haft sex, hvor de sagde, at vi nok burde bruge kondom. De frygtede simpelthen, at jeg skulle gå hen og blive gravid på hotellet. Men det sked vi på. Vi fortsatte med ubeskyttet sex, røber Amalie Szigethy, som ikke vil udtale sig om, hvorvidt de andre deltagere også lod kondomerne være på natbordet: - Nej, vi snakkede ikke rigtig om det med de andre dernede. Det var ikke et samtaleemne, griner hun. Mens store dele af den vestlige verdens befolkning kæmper med at holde de overflødige kilo stangen, lider en del med gener, der gør det stik modsatte besværligt, Et sådan uheldigt eksemplar af menneskeheden er den amerikanske skuespillerinde Emma Stone, der på det seneste har ladet kiloene flyve af, LÆS OGSÅ: Emma Stone tjener 90 millioner på et år Men der er ingen grund til bekymring, formaner den unge stjerne nu i et nyt interview med mediet Seventeen, Det er blot sådan, hun er skabt, - Det er en kamp for mig at holde kiloene fast - særligt, når jeg er stresset, og det er blevet værre med alderen, forklarer Stone, - Det er sådan, mine gener har bestemt sig for at være, og tingene vil ændre sig med tiden som alt andet, Så når fuldstændigt usande udsagn bliver sagt om mig eller mit helbred, så er der selvfølgelig en del af mig, der har lyst til at gå i forsvarsposition, fortsætter nike jd den blot 25-årige stjerne, Der har aldrig været meget sul på Emma Stones krop (Foto: All Over) LÆS OGSÅ: Tynd, tyndere, Michala Kjær Men selv om det kan virke frustrerende at skulle forsvare sin egen krop igen og igen, har Emma Stone udviklet en helt særlig teknik, der sætter en kæp i hjulet på de negative tanker, - Min opgave i de øjeblikke er at fortælle mig selv sandheden, Tager jeg vare på mig selv på en sund måde? Respekterer jeg mig selv, og er jeg ansvarlig? Og igen og igen svarer jeg ja til det spørgsmål, fortæller hun, Den succesfulde skuespillerinde kan for tiden ses i de danske biografer, hvor hun spiller den edderkoppefikserede Peter Parkers romantiske sidestykke Gwen Stacy i filmen "The Amazing Spider-Man 2", LÆS OGSÅ: Se billedet: Mandens utroskab gør Tori Spelling endnu tyndere. Da Gustav Salinas udgav sin selvbiografi, gik det op for de fleste, at reality-fyren ikke kun er en smilende mand, Gustav Salinas kan også spy galde og være rasende, Og det er lige nøjagtig sådan, den kendte realitystjerne har det lige nu, LÆS OGSÅ: Gustavs BMW smadret Årsagen er ikke så meget, at han forleden nike jd fik smaret sin bil i en vaskehal, men mere den reaktion han fik, da han konfronterede Shell med ulykken, På sin Facebook skriver Gustav Salinas blandt andet: -Jeg har aldrig følt mig så nedgjort og dårligt behandlet i mit liv, I søndags kl 16:30 havde jeg min elskede nye bil, som jeg ville vaske, og derfor kørte ind i en automatisk vaskehal, hvor man skal sidde i bilen, fordi den automatisk bliver trukket gennem vasken, Bilen skal være i tomgang, samt i frigear, Pludselig presser vaskebørsten sig så hårdt ned i min rude og mit tag, så ruden knuses og der kommer sprøjtende vand og små glasstykker ind i bilen, Jeg prøver at åbne min dør, men jeg er fanget af børsterne på siden, Og det eneste mig og min ven kunne gøre, var at komme bag i bilen og banke på bagruden får at få hjælp, Og hvis det ikke var fordi, at der var nogen der havde hørt os skrige efter hjælp og derfor kunne trykke på nødstop-knappen, så tør jeg slet ikke tænke på følgerne, Havde de ikke gjort det, så havde situationen været, at ruden var blevet knust direkte i vores ansigter, samtidig med, at børsten vil kaste flyvende glas i hovederne på os, Og taget blev i samme forbindelse også trykket ned af børsten, Sådan så Gustavs forrude ud efter mødet med den farlige vaskehal, (Foto: Facebook) Hvordan har Shell så håndteret det her? Jeg ringede til chefen for Shell på Vermlandsgade, og i stedet for at sige undskyld og beklage den farlige hændelse, så begyndte han at grine af mig, da han syntes det var en sjov video, som jeg havde lavet på Facebook, Han sagde, at det at det var da godt, at det ikke havde ødelagt mit smukke ansigt..., Har aldrig oplevet noget lignende, Bagefter ringer jeg til hovedkontoret for at høre, om de dækker omkostningerne for en låne-bil i de tre dage, hvor min bil er til reparation, Jeg har jo brug for en bil, idet jeg skal til diverse bog-signeringer rundt omkring i landet, hvorefter manden, jeg taler med, begynder at grine og sige, at det jo ikke er deres ansvar.., Jeg er så rasende og ked af det, at jeg nu har sat min advokat på sagen, Det her handler ikke om penge, men om ønsket om større sikkerhed.., Noget som virkelig også ryster mig er, hvor dårligt personalet er uddannet til at håndtere sådan en situation, Jeg følte mig virkelig utryg på alle punkter, Uddrag fra Gustavs Facebook: (Foto: Facebook) LÆS OGSÅ: Frygter løgne i Gustavs bog.
null
https://www.vitapus.dk/nike-jd-da1x2v468/
mC4
Elevers data ender hos Google: - Man betaler for tjenesterne med børnenes privatliv | TV2 Fyn Elevers data ender hos Google: - Man betaler for tjenesterne med børnenes privatliv Flere skoler, der benytter sig af Googles tjenester, har ikke overvejet, hvad der sker med elevernes data. Det er dybt problematisk, mener ekspert i persondataret. Flere kommuner har ikke en risikovurdering af, hvad der sker med deres elevers data, når de benytter sig af Googles tjenester. Det er dybt problematisk mener ekspert. 22. jan 2021, kl. 07:29 Fynske skoleelevers hverdag er de seneste år i høj grad blevet præget af digitale hjælpemidler og tjenester. Undervisningen forgår i de fleste timer nu på en computer. quote Google er ikke en velgørenhed. Derfor betaler man i stedet for ydelserne med børnenes privatliv Ayo Næsborg-Andersen, professor i persondataret, SDU Desuden er alle elever i folkeskolen lige nu sendt hjem for at undgå smittespredning med coronavirus, og det har øget brugen af computeren og digitale værktøjer i undervisningen. Men ifølge en aktindsigt, som mediet Version2 har søgt, har 24 kommuner, der benytter sig af Googles tjenester, ikke et overblik over de risici, der er forbundet ved at videregive elevernes data til Google. Og det er ifølge professor i persondataret ved SDU Ayo Næsborg-Andersen dybt problematisk. - Når man har med børn at gøre, så er man forpligtiget til at passe på dem, siger Ayo Næsborg-Andersen til TV 2 Fyn og fortsætter: - Det kan godt være, at Googles programmer er billige, når man opgør det i kroner og øre. Men Google er ikke en velgørenhedsorganisation, så derfor betaler man i stedet for ydelserne med børnenes privatliv. Og man er nødt til at gøre op med sig selv, om det er en pris, man er villig til at betale. Tre fynske kommuner har ikke risikovurderinger I alt 45 af landets 98 kommuner benytter sig af Googles programmer i deres undervisning. En oversigt, som Version2 har lavet, viser, at 24 af de kommuner ikke har foretaget hverken en risikovurdering eller en konsekvensanalyse af elevernes databeskyttelse, når de bruger Googles programmer. Noget som Ayo Næsborg-Andersen ikke kan sætte sig ind i. - Jeg kan ikke tænke mig frem til en eneste god grund til, at man ikke har overvejet, hvad man gør med sine elevers data. Når Google gør noget, så gør de det for at tjene penge, og hvis en ydelse er gratis, så er det fordi man selv er varen, siger Ayo Næsborg-Andersen. På listen over kommuner, der ikke har foretaget en risikovurdering, befinder sig både Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune og Langeland Kommune. De 24 kommuner uden risikovurdering Spørger man Nanna Lohmann, der er skole- og uddannelseschef i Svendborg Kommune, har man i kommunen brugt mange kræfter på at gøre det sikkert for eleverne at benytte sig af tjenesterne. - Vi foretager løbende risikovurderinger af, hvordan vores elevers data bliver brugt, men det er korrekt, at vi ikke har en skriftlig risikourdering. Det er i stedet noget, vi løbende har møder med skolerne og it-afdelingen om, siger Nanna Lohmann og uddyber: - Det er et område, der udvikler sig hele tiden, og derfor kræver det også løbende vurderinger. Desuden samarbejder vi med virksomheden EasyIQ, som hjælper med datasikkerheden i de tjenester, vi bruger fra Google. Særskilte databehandleraftaler sikrer elever Nanna Lohmann fortæller også, at man i Svendborg Kommune bevidst har valgt nogle af Googles tjenester fra netop fordi man har vurderet, at der videregives unødvendige data. - I starten af 2020 lukkede vi for brugen af YouTube, fordi vi blev gjort opmærksomme på, at elevers data kunne ses offentligt på den måde. Derfor bruger vi nu kun skoletube. Desuden har vi lige tilkøbt en ny tjeneste hos Google, som skulle være et endnu bedre værktøj til at sikre data - nemlig G Suite for education, fortæller Nanna Lohmann. Skole- og uddannelseschefen oplyser desuden, at kommunen har indgået en særskilt databehandleraftale med Google netop med henblik på at beskytte elevernes date. Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser også, at der er indgået en databehandleraftale med Google, som sikrer, at de eneste data, der bliver sendt til Google er elevernes navn, klassetrin og skole. Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser desuden, at arbejdet med en skriftlig risikovurdering og konsekvensanalyse er gået i gang. Den regner med at være færdig med risikovurderingen 1. marts. USA kan bruge elevers data At elevers data kan bruges af Google er imidlertid ikke det eneste problem, som persondatatseksperten Ayo Næsborg-Andersen ser ved at bruge Google. - Googles tjenester ligger i det, man i daglig tale kalder for skyen. Derfor er der en mulighed for, at data fra tjenesterne bliver lagret på servere, der ligger i USA. Men hvis de data ligger på servere i USA, så har efterretningstjenesten ret til at se alt den data, der ligger. Og hvis dataen stammer fra andre end statsborgere i USA, så har efterretningstjenesten ingen begrænsninger, siger Ayo Næsborg-Andersen. Og selvom Nanna Lohmann i første omgang slår fast, at det jo ikke er hemmelig eller fortrolig data der bliver delt i forbindelse med undervisningen, så har Svendborg Kommune for en sikkerheds skyld allerede indgået en aftale om, at data fra kommunen bliver gemt på servere i Europa og ikke i USA. - Vi skal selvfølgelig passe enormt godt på vores elevers data, men det er også vigtigt at sige, at vi ikke anvender Googles tjenester til følsomme sager. Det har vi et helt andet administrationsprogram til. Googles tjenester bliver kun brugt til undervisning, siger Nanna Lohmann og afslutter: - Og jeg ville altså nødig have haft fået opgaven med at løse hjemmeundervisningen uden de værktøjer, som Google tilbyder. Men ifølge Ayo Næsborg-Andersen løser det kun en lille del af det større problem. - Det er rigtig godt, at de i det mindste har gjort noget, men det ændrer ikke på, at elevernes data ender hos en enorm tech-virksomhed. Der er stadig meget nyt at lære inden for det her felt, og jeg er ikke sikker på, at det er nok blot at sikre sig, at serveren befinder sig i Europa, siger Ayo Næsborg-Andersen.
null
https://www.tv2fyn.dk/fyn/elevers-data-ender-hos-google-man-betaler-tjenesterne-med-boernenes-privatliv
mC4
Kun US$ 49.95 Windows 2000, XP, Vista, 7, og 8 EditPad Pro har en mængde funktioner, der gør redigering af tekstfiler mere enkel for dig. Meget af dette lyder måske ikke særlig ophidsende og virker også mest bag kulisserne, men du vil helt sikkert sætte pris på det, når du har brug for det. Disse er blot et lille udpluk af EditPad Pro's mange små funktioner, der gør tung tekstredigering til en leg. Med EditPad Pro kan du nemt åbne og redigere mange tekst filer på en gang. Der er ingen begrænsning. Arranger tekst-filer i flere projekter for at åbne dem samtidig og redigere dem sammen. Åbn alle filer i en mappe (og dens undermapper) ind i et projekt. Mange af EditPad Pro's redigerings kommandoer kan virke på alle filer i et givet projekt på samme tid. Skift hurtigt mellem filer og projekter ved at klikke på deres faner. Flyt frem og tilbage med smarte "forrige redigeringsposition" og "tidligere redigeret fil" kommandoer. Håndter lange lister af tekstfiler og store projekter med den smarte fil håndterings side panel, som kan omdøbe, flytte, kopiere og slette filer. Du kan forvisse dig om, at du skriver med korrekt stavning ved at bruge EditPad Pro's Stavekontrol. Ordlister er tilgængelige i mange sprog. Du kan bede EditPad Pro om at udpege fejlstavede ord i den aktuelle fil, det aktuelle projekt, alle åbne filer, eller blot den markerede tekst. Slå Live-Stavning til for at få EditPad Pro til at markere fejlstavede ord mens du skriver. EditPad Pro fremviser en af de mest omfattende søg-og-erstat funktioner hos nogen tekst-editor. Find hurtigt den del af filen, som du ønsker at redigere. Markér matches, fold linjer og spring over matches og filer. Lav øjeblikkelig mange erstatninger gennem en hel (evt. rektangulær) markering, fil, projekt eller alle filer i alle projekter. Brug regulære udtryk og adaptive skrifttype muligheder for kraftfuld og dynamiske søgeudtryk og erstatninger. Kløgtig brug af EditPad Pro's søg-og-erstat funktion kan automatisere megen triviel redigering. EditPad Pro's syntaks markering er fuldt konfigurerbar. Du kan ændre farverne til at efterligne CodeGear eller Visual Studio IDE'erne eller vælge dine egne farver. EditPad Pro kommer med et stort antal syntax farvnings planer, som alle er fuldt redigerbare. EditPad Pro's File Navigator kan vise dig en detaljeret oversigt over filens struktur. Brug den til straks at hoppe til den relevante del i filen. Et stort antal fil navigation planer for forskellige programmerings sprog og andre filformater er inkluderet. Alle fil navigation planer er fuldt redigerbare. Du kan lave planer for at visualisere layoutet i næsten enhver slags fil. Planerne kan også gøre forskellige blokke af tekst foldbare med et enkelt klik. Ved at folde blokke kan du skjule linjer for at få et bedre overblik over filens struktur og gøre det lettere at omarrangere blokke af kode eller navigere mellem dem. EditPad Pro's Clip Samling gør det nemt at holde en liste med tekst stumper klar ved fingerspidserne, klar til at blive indsat i filerne du redigerer. Sådanne stumper kan være et ord, en frase, tre sætninger, en halv bog eller hvad du vil have. Et Clip kan bestå af "før" og "efter" dele til at blive sat ind rundt om en markering. Brug EditPad Pro's indbyggede FTP klient til at uploade dine websider og scripts til din webserver direkte inde fra EditPad Pro. Du kan endda redigere websider direkte på serveren via FTP, uden først at være nødt til at downloade HTML filer til din computers harddisk. EditPad Pro overfører filer i baggrunden, så du vil aldrig være nødt til at vente på, at alle filerne bliver downloadet eller på at en fil du har gemt bliver færdig med at uploade. Du kan gå videre med at redigere med det samme. EditPad Pro kan holde sig forbundet til flere servere på samme tid. Hav ingen bekymring om at gemme filer med EditPad Pro's omfattende auto-gem og backup muligheder. Vælg hvor mange backup kopier du ønsker at beholde og/eller hvor længe. Fil Historikken viser dig backup kopierne for den aktuelle fil. Du kan nemt åbne og sammeligne backups såvel som gemme specifikke milepælskopier. EditPad Pro's ubegrænsede omgør og gengør funktion lader dig endda omgøre ændringer efter at have gemt dem. Når du skriver en rapport eller en artikel ,der har visse længdekrav, kan du bruge EditPad Pro's statistik funktion til straks at se hvor mange sætnminger, ord og bogstaver, du har skrevet indtil videre. Få statistik for kun den aktuelle fil eller for alle filer i et projekt eller endda alle filer i alle projekter. Hvis du har brug for at skrive visse special tegn der ikke er tilgængelige på dit tastatur, kan du bruge EditPad Pro's tegnoversigt til hurtigt at indsætte dem ved at dobbeltklikke på dem. Indsæt let symboler som varemærke eller copyright symboler i dit dokument, eller indsæt bogstaver fra et fremmedsproget script som dit tastatur ikke understøtter. Hvis du gemmer dine filer som Unicode filer, kan du bruge ethvert tegn, der er kendt af menneskeheden. Hvis du har købt EditPad Pro før 16 Maj 2010, ejer du EditPad Pro version 6 eller tidligere. Du kan købe version 7 til en nedsat pris af US$ 24.95 i stedet for den fulde pris på US$ 49.95 som nye kunder betaler. Online via PayPal (PayPal funds, kreditkort, eCheck) Forskellen mellem denne gratis evalueringsversion og den fulde version er, at evalueringsversionen vil minde dig om, at du bør købe din personlige licens nøgle, hvis du ønsker at fortsætte med at bruge EditPad Pro. Alle EditPad Pro's funktioner er til rådighed i evalueringsversionen, bortset fra stavekontrollen (for at reducere download størrelsen for evalueringsversionen) og den konfigurerbare sidehoved og sidefod funktion (hoveder og fødder i prøveversionen er fastlåste for at minde dig om at købe EditPad Pro).
null
https://www.editpadpro.com/m/dk.html
mC4
Jans Auto præsenterer fremtidens miljøvenlige el varebil – Hobro Portalen Banebrydende Maxus e-Deliver 3 er kommet til Danmark Rækkevidde op til 342 km (WLTP) Vi har oplevet stor interesse for Plug-in hybridbilen Mitsubishi Outlander PHEV, og mange har forespurgt på varebiler på ren el. Nu er de her, og vi glæder os til at servicere folk med Maxus varebiler fremover. Vores erfaringer med batterier og opladere fra hybridbilerne kommer nu Maxus kunderne til gode i fremtiden. Den første model Maxus e-Deliver 3 er allerede kommet på lager og kan prøvekøres nu. De andre modeller i serien følger i de kommende uger. Der kommer blandt andet en 7-personers bil Maxus Euniq til den store familie.
null
http://hobroportalen.dk/jans-auto-praesenterer-fremtidens-miljoevenlige-el-varebil/
mC4
Politiskkommunikation | Advertising Paradigm Posts Tagged 'Politiskkommunikation' Når gennemsigtigheden bliver (af)sløret Posted in Analyse, Blogging, Martin Graeser, microblogging, PR, Sociale medier, Sociologi, WOM, tagged Celebrity endorsement, Debat, Endorsment, etik, Moderaterne, Negativ PR, Politisk etik, Politisk komm., Politiskkommunikation, Poltik, Spin, Sveriges Moderaterne betaler for bloggeres positive holdning on September 16, 2010| Leave a Comment » Hvad sker der med ytringer fra blogger, endorser m.fl., når de bliver betalt for at have en holdning til et produkt? Og er der en grænse for, hvad man kan betale folk til at sige? Fænomenet Celebrity endorsement er ikke nyt – Celebrity endorsement har vi kendt til i år´tier inden for makeup, dufte, sko, tasker etc. Uma Thurman i en reklame for Louis Vuitton Med indtoget af de sociale medier, er gennemsigtighed blevet et af nøgleordene i virksomheders, organisationers og politiksepartiers kommunikation – hvis man skal være med på moden, og det paradigme skift, som vi ser i disse år. Men hvad sker der med troværdigheden, når eks. professionelle bloggere begynder at modtage penge for at skrive noget positivt om eks. en politiks holdning, som det er kommet frem, at det har været tilfældet i Sverige med Sveriges Moderaterne? Én ting er, at kendte pers. som eks. Uma Thurman endorser for LV, for der er man som individ/forbruger klar over at man er udsart for en eksponering af et produkt, som gerne skulle få dig til at købe netop dette mærke. Men hvis jeg går på nettet, og læser på blogs, anmeldersits o.l., og jeg så ikke ved, om det jeg læser fra skribentens hånd, er skribentens egen mening, eller om det er en mening, som i dette tilfælde er blevet købt af et politisk parti, så syntes jeg, at vi er ude på et sidespor. Så må jeg sige, at man har misforstået alt, hvad blogging, dialog og gennemsigtighed og god bloggermoral er. Jeg er en anelse rystet over, at Moderaterne i Sverige har kunne finde på sådan noget – der er ingen tvivl om, at dette fører til endnu mere politkerlede, og gør det endnu svære at trænge igennem den mur af politsk valg-kommunikation. Hvad mener du, om at bloggere bliver betalt for at skrive om noget så pers. som en politiks holdning – McDonalds betaler også bloggere og sangskrivere for at bruge deres produktnavn i tekster og anmeldelser. Men er man gået over stregen, når politiskse partier begynder at betale sig til god omtale? Hvem er mest korrumperet – partiet som giver penge for at få god omtale, eller den blogger som lader sig betale?
null
https://advertisingparadigm.wordpress.com/tag/politiskkommunikation/
mC4
Gentofte og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) indgår samarbejdsaftale for at reducere regler og krav til frivilliges indsats gennem frikommuneforsøget 8. FEB 2012 19.13 GENTOFTE: Samarbejdet mellem Gentofte og DIF VIL forbedre rammerne for idrætsforeningerne, og dermed støttes arbejdet med at fastholde en sund frivillighedskultur. Gentofte Kommune og DIF er i samarbejdsaftalen nået frem til følgende indsatsområder: Gentofte Kommune og DIF danner et udviklingsforum om frikommuneforsøget. Her skal regler udfordres og muligheder for at udvikle idrætslivet styrkes, så idrætsforeninger fortsætter den positive udvikling i Gentofte Kommune med mange frivillige. Etablering af foreningsklynger sådan at idrætsforeninger i højere grad kan hjælpe hinanden med bl.a. administrative opgaver med støtte fra Gentofte Kommune. Forløbet er aftalt til at foregå fra den 1. januar 2012 til den 1. januar 2015. Borgmester i Gentofte, Hans Toft (K), siger om samarbejdsaftalen: - Vi har indgået en samarbejdsaftale med DIF, som kan medvirke til at styrke vores idrætsforeninger endnu mere. Vi vil igennem vores status som frikommune kunne udfordre lovgivningen på området, og derved gøre dagligdagen nemmere for foreningerne. Og så vil vi understøtte, at foreningerne i højere grad samarbejder om forskellige områder til gavn for medlemmerne og de frivillige. DIFs formand, Niels Nygaard, supplerer: - Vores undersøgelser viser, at administrativt bøvl er noget, der er vigtigt at få nedbragt. DIF ser derfor frem til, sammen med Gentofte Kommune, at gøre det enklere at være foreningsmenneske. Inviterer fem kommuner til samarbejde I den hidtil største undersøgelse af frivilligheden i DIFs idrætsforeninger svarer 31 pct. af de frivillige foreningsledere, at det er svært at rekruttere og fastholde frivillige, fordi der stilles for mange krav for at få støtte og faciliteter. DIF inviterer på den baggrund fem kommuner til at indgå en aftale med DIF om et idrætsfrikommuneforsøg, hvor kommunerne i samarbejde med DIF arbejder på at reducere kravene til snærende regler, blanketter og skemaer. Ved at fritage idrætsforeningerne for administrative forpligtelser, der er med til at gøre dagligdagen besværlig for de frivillige ledere, kan DIF og kommunerne i fællesskab skabe rammevilkår, der fremmer frivilligt arbejde. Gentofte Kommune har gennem de seneste år været både breddeidrætskommune og Team Danmark elitekommune. Idrætslivet er således prioriteret højt, og der gøres en stor indsats for at udvikle tilbud og faciliteter - ikke mindst til gavn for Gentofte Kommunes 63 idrætsforeninger. Noget, der ligeledes understøttes af Idræts- og bevægelsespolitikken. I samarbejde med DIF fortsætter denne indsats for fremme af idræts- og foreningslivet.
null
https://www.dknyt.dk/artikel/frikommuneforsoeg-skal-styrke-idraetsforeninger
mC4
▷ Bestil Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk. – 29 kr. Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk. Lille skilt med sort tavlelak til at skrive på med kridt. Er på bagsiden monteret med træklemme (Læs mere) Navn: Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk. Varenummer: 562160 En del outlets på nettet foreslår nu til dags en hel del forskellige leveringstyper. En af de mest benyttede er nu om dage pakkeshops, fordi det så giver dig god fleksibilitet til at kunne afhente dine varer lige præcis når det passer ind i din kalender. Den er nemlig vældig bekvem, og i mange tilfælde tillige den mest letkøbte leveringsmetode ved køb af Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk.. Du burde omvendt foretrække at få ordren sendt til din adresse eller ud på dit arbejde. Den bliver uheldigvis en kende mere pebret, men endda særligt nem. Den mest prisbevidste løsning til levering vil dog utvivlsomt være at hente varerne selv, hvilket dog er betinget af at du befinder dig nær internet forhandlerens adresse. Antal dages levering på Træartikler er jo ultra vigtig såfremt man har brug for dine nye produkter øjeblikkeligt, så af den grund er det utvivlsomt vigtigt at man gransker den forventede leveringstid på den relevante vare. En lang række e-butikker i Danmark byder på levering på næstkommende hverdag på massevis af varer, eksempelvis Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk., som alligevel er regnet ud fra at bestillingen realiseres før et konkret klokkeslæt, med det formål at de højst sandsynligt kan nå at få bestillingen afsted forud for at lagerpersonalet tager hjem. Nogle e-handler i Danmark garanterer gratis levering, men i reglen er det forudsat at man aftager for en bestemt sum. Ellers burde man udvælge den mest betalelige form for levering, som i mange tilfælde – uafhængig om du er nær Holstebro, Odder eller Aars – er at få fragtmanden til at levere din pakke til et afhentningssted. Det er efterhånden yderst ligetil for enhver at finde de laveste priser på diverse internet handler, og så har utallige Creativ Company e-forretninger været presset til at at mindske prisniveauet på varerne – til piger og drenge, og samtidig til damer og herrer – helt i bund, og endda nogle gange yde levering uden gebyr. Det kan stadigvæk vise sig smart at kigge forbi nogle internet virksomheder i Danmark efter udsalg på Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk. inden du gennemfører dit køb, så man er skudsikker på at antage den prisbilligste pris. Du skal imidlertid være så påvagt, at såfremt en webshop annoncerer varer til salg for en udsalgspris som er umådelig attraktiv, kunne det for det meste være et bevis på en uoprigtig online shop. Kortbetalinger er imidlertid indbefattet af en lov, der garanterer dig som køber imod uægte online shops. Vi slår generelt et slag for kortbetalinger eller mobilbetaling. Som en anden løsning kan du vælge en afdragsordning fra for eksempel ViaBill, i tilfælde af at du har i sinde at betale pengene i flere bidder. Forud for at nogen bestiller i en Creativ Company netbutik kan de reelt granske webshoppens betingelser, dog er det bare en omfattende opgave. Et andet forslag kunne være at kigge hvorvidt e-shoppen er e-mærke godkendt, hvilket kan være en påvisning af at online forretningen opererer i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, foruden at webshoppen lejlighedsvis efterses af jurister der har indsigt i bestemmelserne på området. Det er en rigtig god lejlighed til at få bistand, ifald du forvoldes dilemmaer i forbindelse med dit indkøb. Tilmed er det at foretrække at køber er opmærksom på de mest centrale betingelser der gør sig gældende i forbindelse med handlen, som eksempelvis den returrettighed hjemmesiden tilbyder. Her er det også essesentielt, at man permanent beholder sin kvittering, således man en anden gang kan påvise sin shopping af Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk., ligegyldigt om du skal købe gave til en pige eller dreng. Trustpilot frembyder rigtig hæderlige chancer for at studere en række øvrige kunders betragtninger og derfor støtter vi, at du studerer e-firmaets vurderinger af Tavle med klemme, str. 4×2 cm, 12stk. før du lægger din bestilling. Facebook medfører lige så vel de facto fornemme chancer for at få et kig ind i netbutikkens troværdighed. Her ser vi mange online firmaer hvor det er muligt at meddele en evaluering af deres køb, som desuden burde anvendes til at fornemme kundernes tilfredshed. Dette website er finansieret af annoncer. Vi har faste samarbejder med en samling af forhandlere på nettet hvori vi publicerer virksomhedernes produkter, og tager provision for så vidt en af vores brugere laver en bestilling. Informationer om tilbud og internet butikker opretholdes hyppigt, men vi kan ikke give garantier imod rettelser der eventuelt er udført siden sidste opdatering af vores informationer.
null
https://cvumidtvest.dk/tavle-med-klemme-str-4x-cm-1stk/
mC4
Årets fisker 2010 er fundet + Å-premieren 2011! | Nive Aas Lystfiskerforening Årets fisker 2010 er fundet + Å-premieren 2011! Udgivet den 20. januar 2011 af Klaus Vestergaard Så fik vi afsluttet foreningens konkurrence om at blive Årets fisker 2010. Aldrig i foreningens historie har der været tilmeldt så mange fisk, heriblandt rigtig mange deciderede trofæfisk! En stor tak til alle, der har bidraget med fangstrapporter i årets løb, og en opfordring til alle medlemmer om at tilmelde fisk i 2011. Og at dømme efter, hvor mange der har klikket sig ind på hjemmesiden og læst de løbende fangstrapporter, må den også have interesse for andre end foreningens medlemmer. Således er der flere af artiklerne, der er læst mere end 150 gange! Ikke helt overraskende blev det Peter Silberg, der løb med æren i 2010, skarpt forfulgt af undertegnede og med Claus Banholtz på trediepladsen. Der er flotte præmier til disse, og der vil naturligvis også være præmier til vinderne af de enkelte kategorier, såfremt de møder op på generalforsamlingen torsdag den 3. februar i Fiskerhuset. Præmierne er venligst sponseret af Sportdres og FiskegrejDirect. Konkurrencen om at blive Årets fisker 2011 er allerede igang, men vinteren har vist gjort sit til, at ingen fangstrapporter hidtil er nået frem til undertegnede. Således heller ingen fisk endnu fra åen, men det skyldes i høj grad uklart vand (bl.a. pga. det uautoriserede graveri i åen), snask i vandet og en meget høj vandstand, der gør det svært at fiske de rigtige steder og nå ned til ørrederne. Peter Kirkby havde et enkelt tilbud, men alle andre jeg har kendskab til incl. undertegnede trak nulboner ved premieren i søndags.
null
https://niveaaslystfiskerforening.dk/2011/01/20/arets-fisker-2010-er-fundet-a-premieren-2011/
mC4
Aparthotel MONDI-HOLIDAY Oberstaufen.7 i Oberstaufen til Bedste Pris-garanti | Agoda.com Aparthotel MONDI-HOLIDAY Oberstaufen.7Oberstaufen, Oberstaufen, Tyskland - Se på kortFantastisk9,0Baseret på3anmeldelserAparthotel MONDI-HOLIDAY Oberstaufen.7Se flere billederSe flere billederSe alle 24 billeder8,3 Rigtig god placeringSe på kort8,3BeliggenhedFaciliteter du vil elsketæt på offentlig transportgratis Wi-Fi på alle værelsersaunaaltan/terrasse Mere om Aparthotel MONDI-HOLIDAY Oberstaufen.7En oversigtMed en praktisk beliggenhed i Oberstaufen er One-Bedroom Apartment Mondi-Holiday Oberstaufen 3 et fremragende udgangspunkt for at gå på opdagelse i denne livlige by. Herfra har gæster glæde af nem adgang til alt, hvad denne livlige by kan tilbyde. Med sin praktiske beliggenhed tilbyder dette hotel nem adgang til byens vigtigste seværdigheder. One-Bedroom Apartment Mondi-Holiday Oberstaufen 3 tilbyder fremragende service samt alle de basale bekvemmeligheder der skal til for at nyde et skønt ophold. Gæsterne på dette hotel har glæde af familieværelse på stedet. Atmosfæren på One-Bedroom Apartment Mondi-Holiday Oberstaufen 3 afspejles på hvert eneste værelse. altan/terrasse, telefon, tekøkken, vaskemaskine er blot nogle af de faciliteter der kan findes på ejendommen. Desuden sikrer hotellets væld af fritidstilbud, at du har rigeligt at foretage dig under dit ophold. One-Bedroom Apartment Mondi-Holiday Oberstaufen 3 er det eneste sted, du behøver, når du søger kvalitetsindkvartering i Oberstaufen.Vis mereHvad de tilbyderInternetadganggratis Wi-Fi på alle værelser Transportmulighederparkering Aktiviteter og afslapningfitnesscentersaunaTennisbaneMassageskisport ridningswimmingpool [indendørs] Services og bekvemmelighederværdiboksrygeområde For børnenefamilieværelseLegeplads Adgangkæledyr tilladt Tilgængelig i alle værelseraltan/terrassekøleskabTVgratis vand på flaskesatellit-/kabel-TVtørretumblerhårtørrertekøkkenvaskemaskinekøkkenudstyrtelefon Vis mindrePolitikkerEkstra senge afhænger af det værelse, du vælger. Se venligst det enkelte værelses maksimale belægning for flere oplysninger.Ved reservation af mere end 5 værelser, kan andre vilkår og yderligere tillæg gælde.Vis mereOplysningerDu bedes give Aparthotel MONDI-HOLIDAY Oberstaufen.7 besked om, hvornår du regner med at ankomme. Du kan gøre dette ved at skrive til hotellet i boksen "Særlige anmodninger" når du booker, eller du kan kontakte overnatningsstedet. Du finder kontaktoplysningerne på din reservationbekræftelse. Bemærk venligst, at det samlede beløb for reservationen skal betales inden ankomst. Interhome sender dig en bekræftelse indeholdende alle betalingsoplysninger. Når den fulde betaling er modtaget, sender overnatningsstedet dig en e-mail med oplysninger om ejendommen, såsom adressen samt hvor du kan afhente nøglen. Ved ankomst opkræves et skadesdepositum på 100 EUR. Depositummet er fuldt refunderbart ved udtjekning, såfremt der ikke findes skader ved inspektion af værelset.Vis mere
null
https://www.agoda.com/da-dk/aparthotel-mondi-holiday-oberstaufen-7/hotel/oberstaufen-de.html
mC4
VILA tilbyder et stort udvalg af overtøj til kvinder. Her under finder du alt fra den fine, sofistikerede jakke til den varme, chunky dunjakke. Forårsjakker, sommerjakker, efterårsjakker og vinterjakker – hos VILA finder du den perfekte jakke til årstiden. Vi har både den korte trendy jakke, den lange, fine frakke og den rå læderjakke . Der er kræset om detaljerne og udvalget af overtøj er designet til dig, der elsker mode og samtidig vægter funktionalitet og kvalitet højt. Er du på udkig efter en jakke til de lidt koldere perioder, så finder du vores vinterjakker på tilbud her
null
OSCAR-2019
parlamentsvalg 2014 Arkiv - Folkebevægelsen mod EU 89-årige Mette Nyborg er konsekvent EU-modstander og ville stemme på Folkebevægelsen mod EUs liste N og Rina Ronja Kari. Men hun er blind og havde brud for hjælp, da hun skulle brevstemme på Hørsholm Rådhus. "Jeg bad udtrykkeligt om, at min stemme skulle gå til Liste N. Men hjælperne sagde,… Alle valgsteder har optalt og indberettet alle stemmer ved valget til EU-parlamentet søndag. Danmarks Statistik har kontrolleret tallene fra langt de fleste steder, så nu er der en rimeligt pålidelig oversigt over de personlige stemmetal. På valgaften konstaterede Danmarks Statistik, at der var afgivet i alt 2.273.018 gyldige stemmer. Valgdeltagelsen… Liste N "" hvor kom stemmerne? Danmarks Statistik har offentliggjort resultatet af søndagens valg til EU-parlamentet. Her kan man bl.a. se, hvor stor en stemmeandel Folkebevægelsen mod EU's tværpolitiske liste N fik forskellige steder i landet. I landsdelen Hovedstaden: 9,9 pct - herunder Københavns storkreds: 12,8 pct (fremgang) Københavns Omegns storkreds: 8,8 pct (tilbagegang) Nordsjællands Storkreds…
null
https://www.folkebevaegelsen.dk/tag/parlamentsvalg-2014/
mC4
Forskere får grønt lys til at genmanipulere menneskefostre Britiske forskere har fået godkendelse til at skabe genmanipulerede fostre - det sker i løbet af få måneder. Det understreger, at det haster med at klarlægge retningslinjer i Danmark og internationalt, siger dansk forsker. En ny godkendelse til at genmanipulere menneskefostre kan føre til en glidebane, hvor vi godkender 'designerbabyer', frygter et medlem af Etisk Råd. (Foto: Shutterstock) En britisk forsker har netop fået godkendelse til at genmanipulere menneskefostre. De første genmanipulerede embryoner kan være en realitet allerede om to-tre måneder, men det vil være forbudt at sætte embryoerne op i en kvinde og føde et levende barn. Genmanipulering af menneskefostre er ekstremt kontroversielt, blandt andet fordi det kan føre til genetisk designede babyer, hvis konsekvenser vi ikke kan overskue. »Det her understreger, hvor hurtigt udviklingen går og behovet for at få lavet nogle retningslinjer på nationalt og overnationalt niveau,« siger medlem af Etisk Råd professor Thomas Ploug på Aalborg Universitet. CRISPR-teknologi baner vejen for genmanipulation Arvematerialet, DNA, indeholder instruktionerne til at bygge et menneske fra den befrugtede ægcelle, og genmanipulering gør det muligt at rette i menneskets 'byggetegninger'. En banebrydende ny teknologi kaldet CRISPR/Cas9 har gjort genredigering så nemt og præcist, at forskerne nærmest sammenligner det med at redigere teksten i et brev på en computer. Siden CRISPR/Cas9-systemet blev opfundet i 2012, har forskere over hele verden kastet sig over teknologien, og sidste år annonceredes verdens første genmanipulerede embryoner. Kineserne viste, at teknologien har ekstremt store gavnlige potentialer, for eksempel ved at gøre det muligt at redigere meget alvorlige arvelige sygdomme ud af menneskets arvemasse. Genmanipulerede menneskeembryoner skabte voldsom debat Men studiet rystede også forskningsverdenen, fordi kineserne overskred en grænse, alle hidtil havde været enige om ikke at krydse. Det skabte en voldsom international debat og et internationalt topmøde i december sidste år, hvor man forsøgte at afklare området og finde fælles retningslinjer. De britiske myndigheder ved Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA) sætter nu en milepæl som det første land i vesten, der tillader et forsøg med at genmanipulere menneskelige embryoner. »Det positive i England er, at det er fuldstændig ude i det offentlige, og vi ved, at det foregår og ikke sker i et hemmeligt rum,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, hvor han forsker i genterapi. »Men personligt er jeg lidt bekymret for den her udvikling, fordi jeg ikke kan gennemskue eller overskue, hvor den stopper.« Forsøgene skal hjælpe forskningen Forskeren bag forsøgene er dr. Kathy Niakan fra Francis Crick Institute i London, England, som forsker i den helt tidlige menneskelige fosterudvikling. Eksperimenterne fokuserer på de allerførste øjeblikke af vores liv, den første uge efter at et æg er blevet befrugtet af en sædcelle. I løbet af den tid udvikles det befrugtede æg fra en encellet zygote til en blastocyst, som er en kugle af cirka 250 celler lige på nippet til at specialisere sig til de forskellige væv og organer. Det er samtidig det stadie, hvor blastocysten fæstner sig i livmoderen. Går tingene som planlagt, udvikles embryonet og efter ni uger 'opnår' det betegnelsen foster, og barnet fødes efter ni måneder (38 uger). Problemet er, at meget ofte går tingene ikke som planlagt, og forskerne aner faktisk ikke hvorfor. Af 100 befrugtede æg når kun halvdelen blastocyst-trinnet, af dem lykkes kun halvdelen at fæstnes i livmoderen, og efter tre måneder er der sket endnu en halvering. Så frafaldet er enormt, og det er et af de spørgsmål, dr. Niakan har arbejdet på at forstå. Man kan kun nå et vist stykke vej ved at studere mus og andre dyr. Forskningen kan bruges til at skabe 'designerbabyer' Dr. Kathy Niakan vil bruge embryoner, som er i overskud fra behandling for barnløshed på fertilitetsklinikker og frivilligt doneret af patienterne. Studierne skal fokusere på gener, der allerede vides at være aktive i embryonets helt tidlige udvikling og forsøge at deducere deres præcise rolle bl.a. i at danne moderkagen. Man ville også kunne genmanipulere menneskelige embryoner i Danmark. De danske regler ligner de britiske, og det er tilladt at anvende befrugtede æg til forskning i 14 dage, hvis formålet er at blive bedre til at kurere sygdomme, øge chancerne for graviditet eller at forbedre teknikkerne til screening for alvorlige arvelige sygdomme. Forskningsprojekter skal hver især godkendes af et videnskabsetisk komitésystem. Det er ulovligt at lade genetisk manipulerede æg føre til en graviditet. Det planlægger Niakan at gøre ved at 'slukke' for op til fire gener ad gangen i én dage gamle embryoner og følge effekten på udviklingen. For hvert befrugtet æg giver myndighederne dem lov til følge udviklingen i højst 14 dage, hvorefter embryonet skal destrueres. Forskningen kan bl.a. komme til nytte ved behandling af infertilitet og hjælpe til en mere succesfuld kunstig befrugtning. Nobelprisvinder og direktør for forskernes institut dr. Paul Nurse er glad for godkendelsen og siger i en pressemeddelelse, at »forskningen er vigtig for at forstå udviklingen af en rask menneskebaby og vil øge vores forståelse af succesraten ved kunstig befrugtning ved at studere de tidligste trin i menneskets embryoudvikling.« »Selve forsøget er helt reelt, og der er rigtig gode grund til det, men det er klart, at det kapitel, som de kinesiske forskere har taget hul, bliver nu skrevet videre,« siger Jacob Giehm Mikkelsen. Han peger på, at andre vil kunne høste viden fra forsøgene og bruge dem som et skridt videre i en proces, der fører til designerbabyer. »Der er helt sikkert forbrugere, som gerne vil tage imod den slags tilbud, derfor kommer der et stort pres,« siger Thomas Ploug. Britiske forskere: Loven er stram nok I og med at teknologierne er så enkle at bruge, kan det forventes at være vidt udbredt inden længe. Derfor frygter kritikere, at forældre i forbrugersamfundets ånd vil købe sig til børn med træk og egenskaber, de vurderer ønskværdige. Det er en form for racehygiejne, som kritikerne kalder forbruger-eugenik. De britiske forskere argumenterer for, at eksperimenterne ikke vil være en glidebane mod designerbabyer, fordi loven på området er meget stram i Storbritannien. Men så enkelt mener Jacob Giehm Mikkelsen ikke, det er. »Det her er ikke et skridt, der skubber os ud over kanten, men det er et ekstra kapitel i den her historie. Jo flere gange vi hører det og ser det omtalt i forskellige sammenhænge, desto nemmere er det for os at sænke paraderne og vænne os til tanken,« siger han. Thomas Ploug peger på, at der er brug for en bedre kontrol. »For mig at se er det en lidt naiv tilgang til at kontrollere det, når man i dag siger, at man kontrollerer det ved at stille krav om, at et genmodificeret embryon ikke sættes op i en kvinde. Det er en meget svag form for kontrol. Man vil have en meget mere effektiv kontrol, hvis man siger, at der er ting, man ikke må genmodificere for,« siger Thomas Ploug. Hele befolkningen skal engageres Designerbabyer ligger stadig ude i fremtiden, og endnu har ingen forskere ansøgt om at skabe det første genmanipulerede barn. Teknikken anses bredt blandt forskere ikke for at være sikker nok til klinisk brug endnu, og man peger på, at der mangler viden om, hvordan teknikken kan blive sikker og præcis nok. Forskerne er bekymrede for at skabe nye utilsigtede skadelige effekter, der ikke bare vil ramme barnet, men også alle fremtidige efterkommere, fordi kønscellerne også vil bære det ændrede DNA. Og de etiske aspekter ved designerbabyer og forbruger-eugenisme lurer også. I sidste ende peger dr. Kathy Niakan på, at forskerne blot skaber viden, og at det vil være op til samfundet at beslutte, hvordan den viden skal anvendes. »Det haster med at få overvejet, hvordan vi bedst håndterer det her,« siger Thomas Ploug. » Det her er spørgsmål, som kommer til at berøre alle danskere, og det er utroligt vigtigt, at man engagerer hele befolkningen samt politiske aktører, råd, nævn og eksperter.«
null
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-far-gront-lys-til-genmanipulere-menneskefostre
mC4
Sommerferiekatalog med sport og kreativitet - sn.dk - Forsiden - Nordsjælland - Helsingør Øresundsakvariets naturformidlere besøger Hornbæk Havn og Nordhavnen i løbet af sommeren. Foto: Thinkalike.dk Artiklen: Sommerferiekatalog med sport og kreativitet Sommerferiekatalog med sport og kreativitet Helsingør - 30. maj 2020 kl. 18:39 Ikke alt er som det plejer i årets Sommerferiekatalog. Men børn og unge kan se frem til aktive dage i sommerferien, når lokale foreninger og kulturinstitutioner inviterer til leg, kreativitet og sved på panden, Mens fritids- og kulturlivet har været lukket ned hele foråret, har udbyderne af årets sommerferieaktiviteter lagt planer for hvordan de kan gennemføre deres aktiviteter på forsvarlig vis. Derfor kan man som deltager være helt tryg ved at retningslinjerne i forbindelse med COVID-19 vil blive fulgt. - Vi er rigtig glade for at det med foreningernes og kulturinstitutionernes indsats, er lykkedes at få sammensat et flot sommerferieprogram. Der er aktiviteter for enhver smag og mon ikke mange børn og unge har ekstra brug for at kunne mødes i aktive fællesskaber henover sommeren 2020" udtaler Michael Mathiesen, formand for Kultur- og Turismeudvalget og Betina Svinggaard, formand for Idrætsudvalget. Inden for idrættens verden kan man for eksempel prøve at spille floorball, afprøve sine evner som skytte eller møde en rideskole-pony og få en tur på ryggen af den. Der er også ro-skole for de ældste, fodbold for alle og tennis i både Helsingør, Snekkersten og Espergærde. I Multiparken kan man få undervisning i at stå på skateboard, løbehjul eller dyrke parkour og på Spejdercentret Gurredam og hos KFUM-spejderne, er der bål, knob og spejderliv. På Naturcentret Nyruphus kan man lære at snitte og filt og lave vild mad. Øresundsakvariets naturformidlere besøger Hornbæk Havn og Nordhavnen, hvorfra de fortæller om dyrelivet i Øresund og giver deltagerne mulighed for selv at røre, fange og opleve. Billedskolen byder på kreative workshops i Toldkammeret og i Kulturhus Syd og i Toldkammergården vil byggeværkstedet HYG & BYG finde sted. Børnebiblioteket er en del af det nationale initiativ Sommerbogen, der går ud på at låne, læse og anmelde bøger. Udover gode læseoplevelser er der chancer for at vinde flotte præmier. Værftsmuseet og M/S Museet for Søfart er gået sammen om at tilbyde en dag for de yngste børn, hvor man prøver kræfter med livet som værftsarbejder i gamle dage og leger matros ombord på Drømmeskibet, som er en del af Søfartsmuseets fantasifulde legeunivers. Den legendariske gadeteaterfestival PASSAGE, som Helsingør Teater står bag, gennemføres i en mere lokal udgave med danske teatergrupper. Tilmelding til sommerferieaktiviteterne starter tirsdag 9. juni . Tilmelding sker direkte til den forening eller kulturinstitution der arrangerer aktiviteterne. Sommerferiekataloget kan ses digitalt på www.sommerferiekataloget.dk og hentes på bibliotekerne og hos Borgerservice (når der er åbent).
null
https://sn.dk/Helsingoer/Sommerferiekatalog-med-sport-og-kreativitet/artikel/947302
mC4
.PRAXI domænenavn præregistrering FAQ - .PRAXI relaterede spørgsmål .PRAXI - generelle oplysninger .PRAXI er et eksempel på et nyt generisk top-level domænenavn (ny Firmanavne) som ICANN, internetdomæne-myndigheden, har annonceret. Det nye gTLD programs mål er at øge konkurrencen, innovationen og forbrugernes valgmuligheder. Du kan se det som din nye mulighed for at få det perfekte domænenavn, som ellers var taget af en anden. Indførelsen af ​​domænenavnet .PRAXI er opdelt i tre faser: Præregistrering, Sunrise og Landrush. Efter Landrush-perioden, vil .PRAXI domænetypen blive offentlig og registreringer vil være tilgængelige for alle (Generel Tilgængelighed). En gratis og uforpligtende måde til at opnå et forspring i sikringen af det nye domænenavn. Angivelse af interesse for et givet domænenavn og i sidste ende at registrere navn(e) i .PRAXI når registreringen bliver tilgængelig. Den periode ved lanceringen af .PRAXI domænet, før offentlig domæneregistrering for .PRAXI begynder, hvor mærkevareejerne kan nå at registrere eller blokere relaterede domænenavne. Se vores Dedikeret Trademark Clearinghouse registrering. Den indledende lanceringsfase for bred, generel udbredelse, hvor hvem som helst (normalt virksomheder) kan ansøge om et domænenavn under .PRAXI. Landrush registreringer foregår typisk ikke efter først-til-mølle princippet. Enslydende ansøgninger bortauktioneres mellem de parter, der ønsker det identiske navn. I denne fase vil domænenavne under .PRAXI være tilgængelige for offentligheden til normale detailpriser og efter først-til-mølle princippet. Ansøgere kan forsøge at registrere tidligere præregistrerede domæner indenfor .PRAXI. Når et domæne er registreret, er det officielt reserveret og registreret i realtid. Hvis du ikke er en varemærkeejer før Generel Tilgængelighed, får du kun lov til at deltage i den første fase og præregistrere dine ønskede domænenavne under .PRAXI. Brugen af ​​vores gTLD Præregistreringsmodul er gratis og uden nogen forpligtelse til at købe senere. Vi vil holde dig opdateret om den fremtidige udvikling i relation til dine præregistrerede domæner , herunder information om priser og regler, når disse er blevet bebudet af den ansvarlige for registreringsdatabasen for en given gTLD . Bemærk at præregistrering af .PRAXI ikke er en kø. Selvom vi vil gøre vores bedste, kan vi ikke give nogen form for garanti for, at præregistrering i sidste ende vil føre til en vellykket registrering af dit valgte domæne under .PRAXI domænet. Hvis du ønsker at sikre dine rettigheder til et bestemt domænenavn, skal du vælge vores Dedikeret Trademark Clearinghouse registrering, som tilbyder varemærkeindehavere en enkel, men effektiv måde at overvåge og beskytte deres brands. Det er også den eneste måde, hvorpå varemærkeindehavere kan deltage i udpegede Sunrise perioder. For ikke-indehavere af et varemærke vil præregistrering af .PRAXI være tilgængelig indtil General Tilgængelighed. FAQ - Ofte stillede spørgsmål til .PRAXI domænenavne og Firmanavne Hvorfor skal jeg registrere .PRAXI domænenavn? Du kan frit vælge mellem hundredvis af domæne udvidelser, der er skræddersyet til din hjemmesides behov for at give den en unik identitet. Desuden vil der med .PRAXI udvidelsen være større sandsynlighed for, at din side vises ved søgninger og som følge deraf vil der også blive genereret mere trafik på siden. Hvornår vil .PRAXI være tilgængelig? Datoerne for hver fase afhænger af Registry forvaltningen af ​​de nye generiske topdomæner. I .PRAXI's tilfælde vil specifikke datoer blive offentliggjort, så snart de er til rådighed for offentligheden. I øjeblikket er følgende oplysninger til rådighed: Hvorfor skal jeg præregistrere .PRAXI nu? Vi vil holde dig opdateret om enhver udvikling i relation til din præregistrering af et .PRAXI domæne, herunder oplysninger om priser og regler, når disse er blevet annonceret af det Registry, der er ansvarlig for .PRAXI. Koster det noget at preæregistrere .PRAXI? Brugen af ​​vores gTLD præregistreringsmodul er gratis og uden nogen forpligtelse til et fremtidigt køb. Bemærk at forhåndsregistrering af .PRAXI ikke er en kø. Selvom vi vil gøre vores bedste, kan vi ikke give nogen form for garanti for, at præregistrering rent faktisk vil føre til en vellykket registrering af dit valgte domæne indenfor .PRAXI. Er der nogen begrænsninger på .PRAXI præregistreringer? Nej, med 1-domain er du fri til gratis at præregistrere så mange nye gTLD som du ønsker. Men selv om vi vil gøre vores bedste, kan vi ikke give nogen form for garanti for, at præregistrering vil føre til en vellykket registrering af dit valgte domæne indenfor .PRAXI. Er varemærker anvendelige i .PRAXI domæneregistrering? Hvis du er en varemærkeejer, er det vigtigt, at du registrerer dit/dine varemærke(r) hos Trademark Clearinghouse (TMCH) forud for frigivelsen af .PRAXI. Varenmærker er beskyttet af TMCH på to måder: Med Sunrise Service og varemærke Krav Service: Trademark Claims Service. 1-domain kan yderligere tilbyde en Managed TMCH Submission Service. Klik her for at læse mere. Er jeg forpligtet til at registrere et .PRAXI, jeg har præregistreret? Præregistrering af .PRAXI navne med 1-domain er gratis og uden forpligtelse til at købe domænenavnet senere. Ved at udtrykke din interesse i et .PRAXI navn og præregistrere det, kan du være sikker på vores hjælp til at holde dig ajour med udviklingen på .PRAXI. Hvorfor skulle jeg ønske at præregistrere .PRAXI gennem 1-domain? Kan hvem som helst registrere et .PRAXI domænenavn? Hvordan jeg hoster jeg mit .PRAXI domænenavn? 1-domain tjenester omfatter hosting og e-mail service for .PRAXI. For at bestille hosting, e-mail-service og SSL-certifikater, klik her eller kontakt vores Support Team på [email protected] eller ved at ringe på +45 70 26 20 25. Alle .PRAXI domænenavne kan hostes på dine egne navneservere. Hvis du angiver nogen navneservere, vil vi give gratis DNS til dine .PRAXI domæner. .PRAXI Status / Datoer You are free to pre-register your desired .PRAXI domain names keeping in mind that brand gTLDs may be reserved by brand owners. Therefore, it may not be possible to register a given domain name within brand gTLD ever. Hvis du ønsker flere oplysninger om .PRAXI domænetyper, eller har andre spørgsmål om Firmanavne domæner eller vores præregistrering service, så tøv ikke med at kontakte os på [email protected] eller ring på: +45 70 26 20 25
null
https://www.1-domain.dk/domaener/nye-tld-top-level-domaener-gratis-praeregistrering/firmanavne/praxi-domaene/
mC4
Minister tager til Asien for at udveksle erfaringer om kronikere og life science | Sundhedsministeriet Sundhedsminister Ellen Trane Nørby besøger i denne uge Asien for at udvikle samarbejdet særligt inden for life science og kronikerområdet. Jeg glæder mig til at høre om deres udfordringer og deres tilgang til at håndtere den eksplosive stigning i kroniske sygdomme. Fælles for Kina, Vietnam og Danmark er, at vi vil reformere vores sundhedsvæsen og styrke primærsektoren til gavn for især det stigende antal kronikere og ældre borgere. Regulering af lægemidler og medicinsk udstyr er et af de områder, hvor udlandet kigger til os for faglig sparring og inspiration. Men også styrkepositioner inden for blandt andet kronikerområdet, den primære sundhedssektor samt digitalisering og sundheds-IT er oplagte platforme for myndighedsdialog, der kan bidrage til at åbne døre for danske virksomheder.
null
https://sum.dk/nyheder/2018/april/minister-tager-til-asien-for-at-udveksle-erfaringer-om-kronikere-og-life-science
mC4
Makeup, Vores beauty Katarina – Guide til påføring af kunstige øjenvipper Hvem er Katarina Andersson? Mit navn er Katarina, jeg er 22 år gammel og har en passion for smukke kunstige øjenvipper! Min passion for flotte vipper Jeg er ekstremt glad for at lægge en flot makeup, og jeg går super meget op i, at det ser pænt ud. Derudover går jeg også op i, at mine kunstige øjenvipper både har den rigtige kvalitet og at de er cruelty free. En af de andre ting som du sikkert også tænker på, når du skal påføre dine kunstige øjenvipper, er at de skal være nemme at sætte på. Det er vigtigt at de er lette og ikke er tunge at have på øjnene – der er ikke noget værre end tunge vipper. Opfylder de, de krav, så er de nemlig mere behagelig at have på og nemmere at påføre. Mine favoritvipper En af de mærker, jeg er ekstrem glad for, er Dufflashes. De laver super lækre vipper og specielt deres "Red Carpet" vipper, er fantastiske og en af mine yndlingsvipper, da de er voluminøse, men samtidig ikke for overdrevet, så de stadigvæk har det lidt naturlige look, som jeg personligt elsker. DUFFLASHES – 3D Faux Mink Red Carpet Ønsker du en masse volume og længde i din øjenvippe, så er Red Carpet vipperne fra Dufflashes lige noget for dig. De giver dig et glamourøs look, da vippestrående er placeret længere ud mod enderne som giver et smukt løft. Derudover kan disse vipper bruges op til 25 gange, og er bløde og flexible med deres naturlige hårstrå af steriliseret human hair. Steriliseret human hair Kan bruges op til 25 gange Glamourøs look En vippelim, der gør det hele nemmere Min absolut favorit lim er den fra Depend og det er også den som jeg har brugt de sidste 6-7 år, hvor jeg har gået med kunstige øjenvipper. DEPEND – Lim natural til kunstige Øjenvipper Denne øjenvippelim fra Depend, er god til dig der ønsker en problemløs påførelse af dine vipper uden synes af limen. Den er nemlig hvid ved påføring, men bliver transparent når den tørrer. Derudover er den lavet på en vegansk formel som ikke indeholder råvarer af animalsk oprindelse. Kunstig øjenvippe lim Gennemsigtig glue Uden animalsk oprindelse Sådan påfører du dine vipper, nemt og enkelt Den måde jeg ligger mine vipper, er at jeg tager limen og putter på mine vipper, derefter lader jeg mine vipper tørre i omkring 20-30 sekunder. Jeg tager derefter min pincet og klemmer den om vippen, også fører jeg den op til mit øje. Det der fungerer i mit tilfælde, det er, at starte med at sætte vippen på i midten af min vippekant og derefter sætte den kunstige øjenvippe fast i ude i siderne af vippekanten. Jeg lader dem sidde og tørre lidt, og til slut tager jeg pincetten og trykker mine egne vipper sammen med de falske øjenvipper. Jeg håber du bliver lige så glad for kunstige øjenvipper som jeg er, og med de kunstige vipper, kan du jo vælge ud fra hvilke humør du er i og om det er til fest eller bare en hyggelig dag med veninderne.
null
https://beautyliving.dk/katarina-guide-kunstige-oejenvipper/
mC4
Men der er mange andre ting, der er værd at vide om æblet. Der er grundlag for at lave mange fejl i forbindelse med æblehøsten og opbevaringen af æblerne. Der findes ikke noget, der er mere irriterende end at bide i et æble, som er plukket forkert eller for tidligt, hvor duften ikke har fået lov til at udvikle sig rigtigt og vitaminerne ikke har haft chancen for rigtigt at dannes. Så her får du nogle tip og tricks til æblehøsten og opbevaring af æbler! • I bund og grund skal æbler altid plukkes med forsigtighed. De må ikke bare rives af grenene. Et æble er kun modent til at høste, når det uden besvær kan plukkes, dvs., når æblets stilk nemt slipper træet, hvis du vrider det. • Andre tegn på, at et æble er klar til at høste, er brede og dybe bægerblade og brune kerner. Det varierer fra sort til sort, hvornår æbler er klar til at blive plukket eller spist. • Foruden, at du sikrer dig, at æblerne plukkes på det rigtige tidspunkt, er det vigtigt, at du ikke udsætter dig selv for fare, da plukningen ofte kræver lidt af en vovehals. Dette skyldes, at de bedste æbler altid hænger i toppen af træet og derfor er vanskelige at nå. Derfor skal du altid tænke på din egen sikkerhed og bruge en frugtplukker, når du plukker modne æbler, der hænger højt oppe. Hvis du bruger en GARDENA combisystem-frugtplukker med et teleskopskaft kan du nemt nå de æbler, der hænger højt oppe i toppen af træet, uden at du udsætter dig selv for fare.
null
http://www.gardena.com/dk/have-liv/have-magasin/aeblehost/
mC4
Jeg turde til sidst ikke bede om hjælp DitArbejdsliv.nu Jeg turde ikke bede om hjælp Torben er i lære som anlægsgartner. Før det startede han på tømreruddannelsen, men manglede jord under neglene. Så derfor startede han som anlægsgartner. Og han er rigtig glad for sin uddannelse, men det har været svært at få tillid nok til de ældre i firmaet, sådan at han følte, at han kunne spørge om hjælp. "En overgang lavede vi rigtig mange stenbelægninger af folks forhaver. Og det var på det tidspunkt ikke min stærke side. Jeg er blevet ret god til det nu - men ikke dengang - i min første praktik. Der var meget praktisk matematik og meget logistik i at få hentet de rigtig sten. Og det var jeg bare ikke god til. Jeg fik altid hentet de forkerte sten i forhold til mønstret - eller ikke nok eller placeret forkert i forhold til, hvordan man lægger stenene osv. Så jeg bar rigtig mange sten frem og tilbage - frem og tilbage. Det var så hårdt! Men hver gang jeg spurgte om hjælp, så svarede min kollegaer altid 'lige et øjeblik' - men de kom aldrig og hjalp. Jeg tænkte, at det måske var, fordi de ikke ville hjælpe. Og til sidst turde jeg slet ikke bede om hjælp. Jeg gik bare og ønskede, at de sk**** stenforhaver bare ville få en f***** ende!" "En dag i frokosten spurgte jeg så én af de yngre kollegaer, om det der med at hjælpe hinanden. Han sagde, at det nok ikke var, fordi de ikke ville hjælpe. Men fordi alle havde travlt, og at det tog tid for dem alle sammen. Men han gav mig et par fif om, hvordan man kan placere stenene, så det giver mere mening."
null
http://www.ditarbejdsliv.nu/dk/historier-/historier-opdelt-i-emner/kollegahjlp1
mC4
Stine Bosse: Jeg tror i virkeligheden, at danskerne oprigtigt er urolige for klimaforandringerne « RÆSON "Det er et problem, at nogen føler sig kaldet til at sige, at nu kan det være lige meget, og at nu kan vi ikke længere gøre noget. Det er ikke rigtigt. Vi kan stadigvæk gøre noget". Det siger erhvervskvinde, forfatter og tidligere direktør i Tryg, Stine Bosse om klimaforandringerne, der ifølge hende er vores største udfordring i dag. RÆSON: Hvad er den største udfordring, Danmark står over for i dag? Bosse: Klima topper alt. Og det er selvfølgelig både de klimaforandringer, der allerede er sket, og som vi oplever med mange flere storme – mere vind og mere vand. Men det er det mindste problem. Det kan vi klare i Danmark med brug af teknologi. Men de selvsamme klimaforandringer kommer til at presse verden. Det vil også få betydning for et land som Danmark. Vi kan vælge at være ligeglade, trække rullegardinerne ned, men det tror jeg ikke på, at vi er. Jeg tror i virkeligheden, at danskerne oprigtigt er urolige for klimaforandringerne. Det er en dagsorden for os i Danmark og har været det i mange år. Vi er helt klart oppe i den liga, hvor andre lande ser på, hvordan vi gør i Danmark. Vi skal tage fat på klimaudfordringerne og drive udviklingen i den retning, som også er vigtig for det her land, nemlig at vi skaber arbejdspladser. Jeg kan langt bedre lide det udtryk end vækst, fordi vækst er en "tricky" størrelse. Jeg støtter mig op ad direktøren i Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, som for nylig udtalte: "Hvordan kan vi overhovedet drømme om at afblæse en krise, så længe vi har en ungdomsarbejdsløshed i Europa på den forkerte side af 10 %". Det er jeg enig med hende i. Heroppe er den jo ingenting i forhold til Sydeuropa, hvor vi ser en ungdomsarbejdsløshed på 50 % – i særdeleshed i Spanien og Grækenland. Vi har en kæmpe opgave i de kommende år i Europa med at fokusere på jobskabelsen for de unge mennesker. Det kan – efter min bedste overbevisning – godt gå hånd i hånd med en gennemtænkt plan for, hvad vi gør med klimaforandringerne. Det ikke bare haster, det er i virkeligheden overdue. Det er et problem, at nogen føler sig kaldet til at sige, at nu kan det være lige meget, nu kan vi ikke længere gøre noget. Det er ikke rigtigt. Vi kan stadigvæk gøre noget. RÆSON: Forandringer, som virkelig gør en forskel, kræver vel, at de store lande bakker op, f.eks. USA? Bosse: Det er jeg fuldstændig enig i, men det, der er interessant, er, at et lille land som Danmark altid har været gode i forhold til miljø. Og det synes jeg, at vi skal holde fast i. Jeg er ikke enig i, at vi skal sænke klimaambitionerne, bare fordi vi nu er blandt nogle af de bedste. Nej, sådan vil man aldrig sige i en virksomhed. Det er helt håbløst. Man vil derimod sige, at netop fordi vi har en komparativ fordel i en verden, der i den grad har brug for klimatænkning, skal vi videreudvikle den. Her skal vi inddrage alle de store, dygtige virksomheder, vi har i Danmark: Danfoss, Grundfos, Velux osv. Vi har en hel stribe af virksomheder. Du kan i virkeligheden inkludere Mærsk. Det lyder måske lidt mærkeligt, men noget af det, de har gjort på klimafronten i forhold til at optimere deres store tankskibe og deres forbrug af olie, er supergodt. RÆSON: Så det handler om at informere virksomhederne om, at det kan være profitabelt at tage et samfundsansvar, eller skal virksomhederne presses til det? Bosse: Nu har jeg beskæftiget mig meget både med virksomhedsledelse og virksomheders samfundsansvar – og lyttet til nogle af verdens største virksomheder, som udtaler, at politikerne er nødt til at sætte agendaen. Hvis ikke politikerne gør det, kommer det ikke til at ske. I forbindelse med COP 15 deltog jeg f.eks. i en frokost med Connie Hedegaard og GE's CEO, Jeffrey R. Immelt. Han pointerede, at han gerne så, at man lavede globale standarder. Som han sagde: "Det svarer jo til, at jeg som global direktør sætter standarder for GE – det retter man sig jo efter". Der efterspørges rammer og standarder. Men det skal samtidig være globalt, ellers forvrider det konkurrencen. Jeg ved selvfølgelig godt, at det er svært. Danske virksomheder er også presset af en international konkurrence. Men det virker engang imellem som om, at vi finder på, at konkurrence er noget helt nyt, og så bruger vi det til at forklare, at vi ikke kan det, vi engang kunne. Det er også vigtigt, at meget foregår på EU-plan. Men selv dér kan Danmark være foregangsland, hvad jeg i øvrigt også mener, at vi har været, men jeg synes, at vi godt kan være det i endnu højere grad. RÆSON: Hvilket ansvar hviler på virksomhedernes skuldre, hvis vi retter fokus mod jobskabelse? Du har tidligere udtalt, at det ikke er ansvarligt at fyre, når en virksomhed har et stort overskud. Er det i den sammenhæng ikke et problem, når en børsnoteret virksomhed er drevet af aktionærer, som ønsker at profitmaksimere? Bosse: Jo, og det er jo præmissen for en privat virksomhed uanset ejerstruktur. Der kan være lidt mere tålmodighed i de mindre børsnoterede virksomheder, men grundlæggende handler det om balancer. Hvis man gør noget i dag – f.eks. at optimere en virksomhed her og nu – kan det meget vel være, at man på den lange bane må konstatere, at man i stedet manglede at investere, eller at man gjorde noget ved virksomheden, som på den lange bane faktisk medførte, at man blev dårligere til at skabe innovation og udvikling. Jeg er egentlig ikke imod, at man kan være nødt til at afskedige medarbejdere. Sådan foregår det rundt omkring hver dag. Men det, jeg advarer imod, er, at man gør det i ly af, at det hele går galt, hvis ikke man gennemfører massefyringer. Det gør noget ved en virksomhed, hvis man fyrer folk i stor stil. Det har den konsekvens, at der opstår en resignation mellem leder og medarbejder og et tillidsbrud. Tillid er helt afgørende, når man skal lave innovation og videreudvikle en virksomhed. Min erfaring fra store virksomheder er, at hvis man gør det ordentligt og veltilrettelagt, kan man godt "downsize" – altså bringe antallet af medarbejdere ned over tid på en måde, som er skånsom. Langt de fleste virksomheder gør det også på den måde. RÆSON: Så du mener, at virksomhederne i dag er villige til at udnytte deres indflydelse til det positive? Bosse: Det mener jeg faktisk generelt, at de er. Danmark har i den grad noget at byde på i en global kontekst. Vi skal ikke være så bange for at regulere på kønssammensætningen RÆSON: Niccoló Machiavelli konstaterer i Fyrsten fra 1532, at "magt korrumperer, og absolut magt korrumperer absolut". Hvad er dit syn på magt? Bosse: Det er jeg meget enig i. Hvis man har den absolutte magt, skal man næsten være gjort af Nelson Mandela-stof, for ikke at havne i noget, som ikke nødvendigvis bliver korrumperende, men bliver personlighedsforandrende. Der er vi i Danmark – i virkeligheden helt tilbage fra Grundlovens indførelse – rigtig gode til at dele magten i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den er vanvittig vigtig. Det er den politiske arena, og hvis vi overfører det til erhvervslivet, er det den arene, som kendetegnes ved "two-tier-systems" bestående af en direktion og en bestyrelse. Det er forskelligt fra USA, hvor du typisk har en co-president. Det betyder, at du både er administrerende direktør og bestyrelsesformand i en og samme person. Det er en magtkoncentration. Jeg har mange gange tidligere været involveret i diskussioner med folk i USA og spurgt, hvorfor de ikke deler magten ligesom i Danmark, nu hvor de har haft flere skandaler, f.eks. det tidligere amerikanske energiselskab Enron. Det kan de slet ikke se for sig. De mener, at det er helt håbløst. Det skyldes meget forskellige traditioner. I Danmark tror jeg, at det er godt, at vi deler magten. RÆSON: Der er mange erhvervsfolk/ledere i Danmark, som går igen på tværs af bestyrelser. Er det ikke en form for rygklappende konstruktion? Bosse: Fuldstændig rigtigt. Og derfor er jeg en stor tilhænger af bestyrelser med diversifikation. I Sverige har man for mange år siden professionaliseret rekrutteringsarbejdet til bestyrelser på en helt anden måde, end vi har kendt til i danske bestyrelser. Det har efter min bedste overbevisning løftet niveauet af bestyrelsesarbejdet Sverige. Også i forhold til, hvor mange kvinder man har i bestyrelserne. RÆSON: Er det ikke omvendt diskrimination, når man lovgivningsmæssigst dikterer, hvor mange kvinder der skal være i en bestyrelse? Bosse: Det er ikke diskrimination. Det er jo bare en kønskvote. Hvis vi nu vender historien om og ser på optaget på lægestudier. Hovedparten er kvinder, og her vil det være en storartet idé med kvoter for mænd. Jeg mener ikke, at vi skal være så berøringsangste over for de steder, hvor der opstår nogle ubalancer af forskellige årsager. Det er et meget følsomt emne, og så snart samtalen falder på kønsdebatten, kan det få hvem som helst op af hullerne. Min erfaring er, at en blanding af mænd og kvinder i sig selv er en kompetence – og det er det, som gør det svært at tale om. Selv om du måtte have de ypperligste individer, uanset om det var mænd eller kvinder, ville du komme til at mangle dimensionen af kønsforskellighed. Det er ligegyldigt, om det er blandt læger, dommere eller i de øverste besluttende organer i en virksomhed. Det er bare en rigtig god idé at være en blanding mænd og kvinder. Og de steder, hvor vi måtte mangle det, skal vi ikke være så bange for at gå ind og regulere. I dag skal beslutninger tages på mindre oplyst grundlag og på kortere tid RÆSON: Hvilke forpligtigelser følger der med det at have magt? Bosse: Enorme forpligtigelser. En person med magt skal forsøge at anskue problemer fra forskellige synsvinkler – og prøve på ikke at lade sig fange af sine egne fordomme. Det er helt vildt svært. Vi har alle fordomme. Man kan roligt sige, at en af mine fordomme meget vel kan være, at det er vigtigt at have en blanding af mænd og kvinder. Derfor lader jeg mig også udfordre på det spørgsmål. Det er det, som forpligter, når man taler om det at have magt og indflydelse. At man engang imellem stopper op, undersøger sine egne synspunkter og lader sig udfordre. Der, hvor jeg har haft indflydelse, har jeg altid været meget optaget af at være omgivet af nogle mennesker, som godt tør sige fra over for mig. Det er en anden måde at være sikker på, at man ikke lige pludselig bliver magtfuldkommen, hvilket er forfærdeligt håbløst. Man skal være omgivet af nogle mennesker, som kan udfordre ens holdninger, og som har komplementere kompetencer til det, man selv byder ind med. Man skal lade være med at tro, at man kan gøre alt selv. Og der er Det Kongelige Teaters bestyrelse et storartet eksempel. Vi er en blanding af tidligere embedsmænd, teaterfolk, folk fra event-verdenen og et par erhvervsprofiler – og det går jo fuldstændig fantastisk, fordi vi kommer med forskellige kompetencer. Og vi diskuterer med et åbent sind. Det gør, at der ikke bare er én løsning, men ofte findes der flere veje. RÆSON: Hvad kendetegner et sundt forhold mellem leder og medarbejder? Bosse: Det, der kendetegner et sundt forhold, er, at der er en gensidig respekt. Når man som leder skal tage en beslutning, skal man først indhente information fra sin organisation og sine medarbejdere – så meget information som overhovedet muligt. Derefter skal man facilitere nogle gode debatter, dvs. sørge for, at der er højt til loftet, at folk kan diskutere, og for min skyld må de også gerne medføre kraftige meningsudvekslinger. På den måde skabes der ny viden og ny indsigt. På et eller andet tidspunkt, hvis man gør det meget længe, tegner der sig et krystalklart billede af, hvad der er den rigtige beslutning – eller også bliver folk rasende uvenner, og det er knapt så hensigtsmæssigt. Men hvis man er en dygtig leder, tegner der sig en beslutning. Hvis man er en rigtig dygtig leder, og det er det, som kræves i dag, så gør man det samme, men på relativt kortere tid. Det er det, som kræves i dag: At vi tager beslutninger på mindre oplyst grundlag og på kortere tid. Men du skal stadig sørge for at involvere medarbejdere og sørge for, at folk bagefter kan se, at de har været involveret i beslutningen. Også selvom beslutningen måtte blive en anden end den, som medarbejderne selv havde peget på. Kan man det, får man respekt fra sine medarbejdere – også selvom beslutningen endte med at blive en anden – fordi man bagefter er i stand til at forklare, hvorfor lige præcis dén beslutning blev truffet. Det er i dag vigtigere, end det nogensinde har været før, at man kan skabe mening med de beslutninger, der træffes. I det splitsekund meningsløsheden indtræder, og folk begynder at stille spørgsmålstegn og tvivle, har man et tillidsbrud. Og så vil det være meget svært at være leder. Den fællesskabsbærende attitude er helt central RÆSON: Rasmus Willig, som er lektor på Roskilde Universitet, skriver i bogen "Kritikkens U-vending" om det paradoksale i de sproglige sammentrækninger "arbejdsgiver" og "arbejdstager". De indikerer, at jobbet bliver overrakt som en gave. På den måde indleder man et magtforhold, hvor det nærmest er uforskammet, hvis arbejdstager kritiserer. Hvordan ser du på medarbejdernes muligheder i dag for at kritisere og ændre de forhold, de er underlagt? Bosse: Finanskrisen har ikke gjort noget godt for det generelle miljø på arbejdspladserne. Der er ikke nogen tvivl om, at folk og specielt mellemledere er pressede i dag – de kunne tidligere relativt nemt få et andet job. Der er ingen tvivl om, at der er et magtforhold, men jeg taler om den ideelle verden, og jeg taler om den verden, hvor vi udvikler virksomhederne, hvor vi har innovationskraft, og hvor vi rent faktisk har god ledelse. God ledelse indbefatter, at man som leder har et ansvar for at skabe nogle ordentlige arbejdspladser, hvor folk trives. Det mener jeg, og det har jeg altid ment. Det er vanvittigt vigtigt at holde øje med trivselsmålinger. Hvis det går markant tilbage, og hvis tilliden til den øverste ledelse er udfordret i en medarbejdermåling, vil det være et bestyrelsesanliggende. Og hvis de ikke tror det, så tager de grueligt fejl, for det er første indikator på, at resultaterne for virksomheden kommer til at svigte. Prøv bare at spørge den lille vvs-mand på hjørnet eller bageren. Hvis du ser, at folk forlader arbejdspladser i en lille virksomhed, ved ejerne, at det ikke er holdbart. De må derfor sadle om på den ene eller den anden måde. Langt de fleste små virksomheder ved det her intuitivt. De behøver ikke at læse om det i store, tykke bøger. Det er helt åbenbart, at man skal behandle sine medarbejdere ordentligt. Også fordi det rygtes i området, hvis man notorisk er en dum skid. RÆSON: Vi ser et stigende omfang af stressrelaterede sygdomme. Skyldes det dårlig ledelse? Bosse: Det kan det skyldes. Man skal dog passe på med at lave for hurtige konklusioner. Jeg tror, at rigtig meget af den stigning, vi ser i stress og dårligere trivsel, hænger uløseligt sammen med, at vi konstant "pacer" os selv. Jeg kan se, hvordan det er blevet hårdere at være ung i dag. Alle skal være lykkelige, alle skal bage speltboller, og børnene skal det hele på den halve tid. Man er på en eller anden måde røget ind i en tilstand, hvor vi skal være lykkelige "24-seven". Det er ikke kun et spørgsmål om, at butikkerne har åbent 24 timer i døgnet og syv dage om ugen. Vi skal også være lykkelige i den periode. Det er noget forbandet vrøvl. Jeg tror, at det stresser den unge generation helt vildt. Vi er på vej mod en individuel performance-kultur, hvor vi i stedet bør holde fast i, at fællesskaber engang imellem er til for, at vi kan bære hinanden. Vi tror, at vi går gennem livet fuldstændig uberørt af almindelige menneskehænder og uden kriser, dødsfald, skilsmisser, syge børn osv. Det er noget vrøvl, at vi ikke behøver fagforeninger eller hinanden mere. Når jeg ser på grupper, som har fungeret godt, og det gælder ledergrupper på alle niveauer, og i den grad også grupper af medarbejdere, så har de været kendetegnet ved, at hver enkelt individ har påtaget sig sit ansvar. Inkluderet i det ansvar er ansvaret for den kollega, som i en periode ikke kan performe. Så hjælper man, støtter osv. Dét at kunne fordele arbejdsopgaver mellem individer, hvis et enkelt individ f.eks. er midt i en skilsmisse, skal vi holde fast i – alt andet stresser os. Jeg er 100 % sikker på, at den fællesskabsbærende attitude er helt central, hvis vi skal have folk til at trives og blomstre – både privat og på arbejdet. Det er en forudsætning for "peak-performance" i en gruppe, at den er trænet i at tage sig af den person, der måtte have en periode, hvor vedkommende ikke performer helt i top. RÆSON: Du skriver i din bog "BOSSEN", at en virksomhed bør udvikle en vision, som kan holde i op til 25 år. Hvis du skulle formulere en vision for Danmark, hvordan vil den så lyde? Bosse: For mig vil en vision for et land som Danmark pege i retning af, at vi til stadighed skal være det land, som man tager til for at se de nyeste, de klogeste og fremmeste løsninger på klimaudfordringerne. Og det skal være det land, hvor vi til stadighed sørger for at investere i vores børns og unges uddannelse – ikke i, at de skal blive klogere og klogere, men i at de skal få en uddannelse, der passer til dem. De skal samtidig omgives af et miljø, hvor der stilles krav, men også et miljø, som viser omsorg for dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed i vores uddannelsessystem og i vores daginstitutioner, fordi det er den måde et samfund er skruet bedst sammen på. RÆSON: Du har skrevet bøgerne "Stine Bosse – det handler om at turde" og "BOSSEN – om balance i ledelse". Er du i gang med et nyt bogprojekt? Bosse: Jeg har én mere i mig, men den kommer først om et år eller to. Den kommer også til at handle om balance, men det bliver om balancen i livet. Den skal nok komme en dag, men den skal først lige forme sig rigtigt. Niels Ejgil Trebbien Dybbro (f. 1984) er cand. mag. i historie og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Han har studeret på University College Cork i Irland og forsket i bl.a. sociale bevægelser, rettighedsbaseret udvikling og Den Kolde Krig. Tidligere har han arbejdet i Cape Town og været i praktik i policy-afdelingen hos Amnesty. Nu underviser han i samfundsfag og historie på Kongsholm Gymnasium og HF. Han har bl.a. skrevet artikler til Politiken, Weekendavisen, Sjællandske og holocaust.dk. [email protected].
null
https://www.raeson.dk/2014/stine-bosse-jeg-tror-i-virkeligheden-at-danskerne-oprigtigt-er-urolige-for-klimaforandringerne/
mC4
Vooni Stone Power Bank Large - kr. 189.00 fra Forside / Smarte ting / Vooni Stone Power Bank Large Varenummer (SKU): 14358 Kategorier: Firmagaver, Firmajulegaver, Gaver under 200 kr, iPad-tilbehør, iPhone tilbehør, Julegave til forældre, Julegave til hende, Julegave til søster, Julegaver under 200 kr, Konfirmationsgaver 2021, Mobil og tablet, Rejsetilbehør, Smarte ting, Strøm, Tek, Vooni Produktfakta Vooni Stone Power Bank Large Varenavn: Vooni Stone Power Bank Large Direkte link: Vooni Stone Power Bank Large Varenummer: 14358 Vooni Stone Power Bank Large er en populær gaveidé Vooni Stone Power Bank Large er en af de eftertragtede gadgets på markedet. Electronics > Electronics Accessories > Power > Battery Accessories > General Purpose Battery Chargers kategorien er fyldt med sjove gadgets. CoolStuff.dk er kendt som shoppen med de fede gadgets. Varen er med 90 dages returret godt sikret mod fortrydelse af dig køb. Er du løbet sur i jagten på den gode vært- eller værtindegave, er det ikke snyd at lade sig inspirere af andre, som har købt Vooni Stone Power Bank Large, så gaven sikres en glad modtager. Så alle lige er med: denne gadget er en super nice bryllupsgave. Gadgets er kedelige og trælse vil nogle mennesker sige, og det giver en lille chance for, at der er nogle, der ikke vil risikere at bruge gadgets som gaver. Det har ikke noget på sig, og du skal ikke lade det afholde dig fra at sprede smil med en gadgets som gave, alle mennesker, store som små, synes det er meget sjovere at få gadgets end f.eks. en vase. Vooni Stone Power Bank Large er en af de håndplukkede varenumre her i shoppen i den eftertragtede varegruppe Electronics > Electronics Accessories > Power > Battery Accessories > General Purpose Battery Chargers. Du får også hele hele 90 dages returret der er en god garanti mod at købe det forkerte. Du kan inden for fristen bare returnere din vare. Vidste du at størstedelen af dem der handler online køber Vooni Stone Power Bank Large i webshoppen CoolStuff.dk, som giver dig det store udvalg til de rigtige priser. Vi har håndplukket varerne og blandt dem går mange på jagt efter deres mål, som jo fx kan være det produkt på denne side. Købes der ind i online webshops er priserne mere attraktive end i butikkerne- når webshoppen sparer de penge som en almindelig butik bruger, så kommer det dig til gode. Vooni Stone Power Bank Large med online fordele Købes der ind i en webshop, er du stillet lidt bedre, så du på nogle områder er bedre stillet, end hvis du handler I fysiske butikker. Varer som er købt i en dansk webshop, skal have returret i 14 dage. efter du har købt dine varer, og du kan finde webshops der giver mere end standard returretten og giver meget længere returtid. Derudover har du et meget større udvalg, og det er let at gennemskue, hvilken pris og betingelser der er bedst, uden af være afhængig af, at det skal være tæt på din bopæl. Du kan oven i købet gøre det når du har lyst, uden at være afhængig af butikkers åbningstider. Den helt stort fordel ved købe produkterne online er at slippe for, at varens pris er forskellige fra skiltet og til kasseapparatet, så du skal stå i kø bagefter for at få den rigtige pris. Når du har købt dine varer, sendes de til din adresse, eller de kan blive sendt til din arbejdsplads, så du kan vælge det, det er lettes for dig. De tider med at stå i kø er længe forbi – i dag handler vi online og så det er direkte til kassen, når du er færdig med at handle, så behøver du ikke længere forudsige, hvilken kø der er hurtigst – vi gætter aldrig rigtigt alligevel.
null
https://livinskive.dk/shop/vooni-stone-power-bank-large/
mC4
AFLYST - Tegneværksted - Folkehuset Absalon Dette er en gentagende begivenhedseptember 6, 2021 16:00september 20, 2021 16:00 AFLYST - Tegneværksted sepmandag AFLYST - Tegneværksted16:00 - 18:00 AFLYST – Tegneværksted AFLYST - Tegneværksted Velkommen til Absalons tegneskole! Har du lyst til at blive skubbet i gang med forskellige tegne- og maleopgaver i selskab med andre entusiastiske amatører? Tegneværkstedet Velkommen til Absalons tegneskole! Har du lyst til at blive skubbet i gang med forskellige tegne- og maleopgaver i selskab med andre entusiastiske amatører? Tegneværkstedet er for dig der har lyst til at prøve kræfter med at male uden for stregerne og som synes det store blanke lærred kan være lidt skræmmende. Man bliver guidet til forskellige øvelser, hvor vi prøver forskellige tegne- og malemetoder af; blandt andet skal vi arbejde med farver, øve os i at tegne lys og skygge og arbejde med vores evne til at tegne så det ligner. Uge 1: Rene linjer I den første uge skal vi blandt øve os i at tegne perfekte cirkler og lige streger og arbejde på at gøre vores streg mere præcis. Vi skal også tale om hvordan man udvikler en personlig streg. Uge 2: Skygger og farver I programmets anden uge skal vi arbejde med farvelære, og blandt andet se på hvordan man kan bruge farver til at fremhæve lys og skygge i et billede. Uge 3: 3 dimensioner I den tredje uge skal vi arbejde med at tegne i flere dimensioner. Blandt andet skal vi arbejde med perspektiv. Uge 4: Komposition I den fjerde og sidste uge skal vi øve os i at komponere et billede. Blandt andet skal vi kigge på det gyldne snit og forholde os til "det negative rum" i et billede. Fire mandage i september kl 16-18 Vi har diverse tegnematerialer, maling, pensler og papir til rådighed. Derudover er du meget velkommen til tage dine egne materialer med. Underviseren er Klara Graah er uddannet i grafisk design fra Gerrit Rietveld Akademiet i Amsterdam (2019), og har specialiseret sig i illustration på Seika University i Kyoto (2017). Hun har blandt andet undervist på Viborg School of Animation og på Östra Grevige Högskola. Hun arbejder som grafisk designer og illustrator og bruger i øjeblikket sin fritid på at skrive og illustrere en børnebog. COVID 19 INFORMATION: Alle skal have gyldigt coronapas, som skal fremvises på forlangende. Har du spørgsmål, så skriv til os på [email protected] Keramik: Lysestage & Vægophæng 23/09 kl. 10:00 108 SOLHILSNER 25/09 kl. 9:30 Keramik: Smykkeværksted 26/09 kl. 13:00 Keramik: 4 Ugers Forløb 01/10 kl. 13:00 Brudevals 02/10 kl. 10:00
null
https://absaloncph.dk/events/tegnevaerksted/var/ri-1.l-L1/
mC4
Millgate House Hotel Newark (England) - Sammenlign Hotelpriser Newark-on-Trent Billige Hoteller > Hoteller efter land > Hoteller i Storbritannien > Hoteller i Newark-on-Trent > Millgate House Hotel Newark (England) Millgate House Hotel Newark (England)53 Millgate, Newark-on-Trent, Storbritannien Vis kort Millgate House Hotel Newark (England): Find foto, anmeldelser, information, udstyr og sammenlign priser for 3 stjerner i Newark-on-Trent, Storbritannien. Dette hotel ligger i Newark-on-Trent blot en kort gåtur fra Newark Castle. Dette hotel er optimalt beliggende i midten af byen.Faciliteter på hotellet inkluderer f.eks gratis parkering, kopimaskine og døgnåben reception. Hotellet har desuden festlokaler, skopudsning og renseri.Hotellets restaurant er en optimal løsning for gæster som vil at blive på stedet. Kun en kort gåtur derfra er der også et udvalg af spisesteder.Hotellets gode beliggenhed giver gæsterne mulighed for at besøge turistattraktioner på gåben. Grantham og Retford er kun en kort tur i bil fra hotellet. GenerelRestaurant, Bar/Lounge, Ikke-rygerværelserTjenesterDøgnåben reception, Vaskeservice, KopimaskineInternetInternetforbindelse (trådløs)AndenHomoseksuelle velkomne, Skopudsning Brugere, som kiggede på Millgate House Hotel Newark (England) kiggede også på disse 3 stjerner Newark-on-Trent hoteller:
null
http://www.jetcost.dk/hoteller/storbritannien/newark-on-trent/millgate-house-hotel-newark-120045/
mC4
Skind - tibetansk lam - moccabrun - ca. 50*90 cm > COUNTRY LIVING | Udskriv | Tip en ven Nr. JD-550002 Klik på billedet og se et større billede SÆRBESTILLING ♥ FORUDBESTIL NU. Skind i boligen er hot. Mega hot. Særligt flot som råt modspil til den romantiske og nostalgiske boligstil. Tibetansk lammeskind i luksusudgave til din sofa, lænestol eller franske caféstol i metal. Skab en rå vintagestil. Fås i flere flotte farver - søg på lammeskind i søgefeltet ovenfor og se udvalget. Bemærk - varen er en bestilingsvare og tages hjem på bestilling. Du må derfor påregne leveringstid. Forbehold for udsolgte varer hos leverandøren. Mål: ca. 50*90 cm
null
http://www.magnolialiving.dk/product.asp?product=2313&lang=dk
mC4
Køb Fjällräven Abisko Lite Trousers Regular, Dark Garnet/Dark Grey, dame | Spejder Sport Med Abisko Lite Trekking bukser til kvinder, har Fjällräven formået at få slidstyrke og lækre detaljer kombineret med lav vægt og komfort til en suveræn buks til sommerbrug på varmere ture. Hvorfor? Læs videre: Bukserne er lavet primært af G-1000 Lite - samme materiale som det klassiske G-1000, bare en anelse tyndere og i rip-stop så slidstyrken bevares. Men i knæhaser og over lænden er der indsat paneler i strecth hvilket både giver dig en bedre pasform og ekstra god bevægelsesfrihed. Ned langs lårene er der en ventilations-lynlås, som hjælper dig til at komme endnu bedre af med overskudsvarme. Bukserne kan – som de mere klassiske Fjällräven modeller - behandles med Grønlandsvoks, så de bliver vindtætte, vandafvisende og hurtigtørrende. Den udgave af Absiko Lite er skåret specielt piger med lidt mere plads over bagdel, hofter og lår, mens taljen er en smule smallere. Det gør bukserne behagelige og de glider ikke ned eller gaber ved lænden. Buksebagen og knæene er anatomisk formede, taljen er lavere fortil og høj bagtil; tilsammen giver det buksen en optimal pasform. Abisko Lite sidder altså behageligt, selv når du sidder på hug eller vandrer med fuld oppakning.
null
https://www.spejdersport.dk/fj-w-abisko-lite-trousers-reg-darkgarnetdarkgrey
mC4
JOBINTERVIEW - Jobportal om job, CV og ansøgning Jobportal om job, CV og ansøgning Her finder du gode råd med tips, spørgsmål og svar til din jobsøgning og en jobguide om, hvordan du forbereder dig til en jobsamtale. Her finder du tips til at hjælpe dig med at skrive et CV med oplysninger, der vil blive bemærket af en arbejdsgiver i forbindelse med rekruttering. Lær, hvordan du skriver en ansøgning som arbejdsgiveren vil læse. inden ansættelses- samtalen De fleste jobinterview har en tendens til at passe til et generelt mønster og vil vare 30-45 minutter, selvom nogle måske er længere.
null
https://jobinterview.dk/
mC4
Hittebarnets hemmelighed - Michael P. Spradlin Husk mig? BoggnAsker Forside Forum Dagens indl�g OSS Kalender F�llesskab Grupper User Tagging Statistics Forum-handlinger Marker alle som l�st Genveje Vis sidens tovholdere User Tagging Statistics GrupperSkriv selvNoveller og digteSkrivetipsFan FictionSkriv selv videre p� historienLegestuenRollespilRollespilArena Blogs Nye Indl�g Hj�lpHj�lpeforumS�dan laver du en anmeldelseOfte Stillede Sp�rgsm�l S�g Vis emner Vis indl�g Udvidet s�gning FantasyUngdomsb�gerGysKrimiMangaPigeb�gerScience FictionTegneserierNye b�ger boggnasker.dk > Forum > Fede bogtips > Fantasy > Hittebarnets hemmelighed - Michael P. Spradlin Tweet Pin It Bruger Tag Liste Viser resultater 1 til 1 af 1 1Likes Top Alle Denne side 1 Sendt af Martin Emne: Hittebarnets hemmelighed - Michael P. Spradlin LinkBack LinkBack URL About LinkBacks Emne-v�rkt�jer Vis udskriftsvenlig udgave Abonner p� dette emne… 18-05-12, 12:17 #1 Martin Boggnasker Hum�r: V�lg Hum�r - Fortryd Blue F�lgere 0 F�lger 0 Reg. dato May 2009 Sted Gladsaxe Indl�g 223 Omtalte 6 Indl�g Taggede 0 Emne(r) Citerede 10 Indl�g Boggnaskeraktivitet - Statistik Points 789 Niveau 9 Boggnaskeraktivitet - Blokke Niv. i procent 85.23% Daglig Aktivitet 3.12% Ugentlig Aktivitet 1.33% M�nedlig Aktivitet 2.21% Hittebarnets hemmelighed - Michael P. Spradlin Udvid Forfatter: Michael P. Spradlin Forfatterens hjemmeside Bogen kort fortalt: Den unge tempelridder Tristan overlever p� mirakul�s vis et skibsforlis, og skylles op p� den sydfranske kyst. Her bliver han fundet af Celia og hendes f�lge. Udgivelses�r: 2012 ISBN: 9788740004335 Forlag: Politiken Serie: Den Yngste Tempelridder 3 Samlet bed�mmelse: 8/10 Dette er seriens sidste bind, og jeg skal love for, at forfatteren f�r bundet nogle ender. Jeg vil sige, at det var en stor forn�jelse, at l�se en s� god fantasy-trilogi, hvor alle bindene er udgivet s� hurtigt efter hinanden. Som fantasy-l�ser er man jo n�sten vant til at skulle vente b�de �r&Dag p� vore 2'ere og 3'ere, men ikke denne gang - yay! Handlingsm�ssigt er vor unge helt, Tristan (og hans venner) omsider n�et til England, og deres rejsen synes at lakke mod enden. Det g�r den s�dan set ogs�, men da dette viser sig at v�re den hidtil farligste del af deres f�rd, er der masser af sp�nding i vente til os ande :-) Tristans �rkefjende Sir Hugh er ogs� p� hjemmebane her, og han er (om muligt) endnu mere ih�rdig og vanvittig end f�r. derudover har vor helt jo ogs� lovet at f�lge Robard hjem til Sherwood - og her g�r der s� rigtigt meget Robin Hood i den! Det var en sidehistorie vi har ventet l�nge p�, men den var god, og jeg tror, jeg ville have f�lt mig snydt hvis den havde manglet. Uden at afsl�re for meget kan jeg godt sige, at vi omsider f�r den rigtige historie om Tristans herkomst, vi f�r det endelige opg�r med Sir Hugh og en tilfredsstillende afslutning p� Gralens F�rd, s� jeg kan ikke rigtigt komme i tanke om en grund til ikke at l�se dette bind ... eller serien i det hele taget. Jeg syntes det var en rigtigt god serie, og jeg vil klart anbefale den til andre. M�ske is�r fordi de fantastiske elementer blievr holdt p� et minimum. Det er en "rigtig" ridderroman, hvor vore helte klarer sig p� egen snilde, evner og m�ske en god portion held. Der er ikke troldm�nd med i denne verden, men masser af Sv�rd- og Bue-action! Senest redigeret af Boris : 18-05-12 kl. 12:47 Boris ka' li' dette indl�g. Besvar med citat « Flammes fort�lling af Kristin Cashore Alvilda af Bente H�egh » Emneord for dette emne age, anbefale, bind, boganmeldelser, bue, dag, fan, fantastiske, fantasy, fantasyboganmeldelser, fantasyb�ger, forfattere, gralens, gru, hood, love, michael, mod, rejse, robin, sv�rd, tanke, tempelridder, troldm�nd, ven, venner, verden, v�bner Se emne-sky Bogm�rker Bogm�rker facebook del.icio.us StumbleUpon Google Regler for indl�g Du kan ikke starte nye emner Du kan ikke skrive svar Du kan ikke tilf�je vedh�ftninger Du kan ikke redigere dine indl�g BB-kode er aktiv Smilies er aktiv [IMG] kode er aktiv [VIDEO] code is aktiv HTML-kode er ikke aktiv Trackbacks are aktiv Pingbacks are aktiv Refbacks are aktiv Forum-regler -- Boggnasker-- vB4 Default Style Al tidss�tning er GMT +2. Klokken er nu 08:52. Kontakt os boggnasker.dk Personlige forbehold Top Hurtige Links Anmeldelser Noveller & Digte Rollespil Blogs BGQuiz Nyeste Emner Forfald - Blodets B�nd 6 af Pernil...Forfald - Blodets B�nd 6 af Pernil...LORE er landetHjerteligt tillykke med f�dselsdag...Gider unge et bibliotek i fremtiden Hotteste Emner Tanken efter digHvem/hvad kan du bedst li�?"Hvor vover du"- spillet.PumDet Uendelige Rollespil Copyright © 2013
null
http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/14240-hittebarnets-hemmelighed-michael-p-spradlin.html
mC4
Patienter med kroniske komplekse smerter og deres oplevelse af Basic Body Awareness Therapy - PDF Patienter med kroniske komplekse smerter og deres oplevelse af Basic Body Awareness Therapy Download "Patienter med kroniske komplekse smerter og deres oplevelse af Basic Body Awareness Therapy" 1 Januar 2017, modul 14, Fysioterapeutuddannelsen Institut for ergoterapi og fysioterapi Det sundhedsfaglige og teknologiske fakultet Professionshøjskolen Metropol Patienter med kroniske komplekse smerter og deres oplevelse af Basic Body Awareness Therapy Interview af enkeltindivider Patients with chronic complex pain and their experience with Basic Body Awareness Therapy Interviews with individual patients Charlotte Nymann Vejleder; Mette Linding Bloch, lektor Dette projekt er udarbejdet af en studerende ved Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er udarbejdet som led i et uddannelsesforløb, og det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. cirkulære af 16. juli 1973, Bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11 marts Data er indhentet af forfatteren selv og indgår ikke i noget andet projekt Antal tegn uden mellemrum: 2 Abstract Patienter med kroniske komplekse smerter og deres oplevelse af Basic Body Awareness Therapy Interview af enkeltindivider Udarbejdet af: Charlotte Nymann Vejleder: Mette Linding Bloch Kontaktperson: Anne-Lotte Rechter, Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen Metropol Baggrund: Betegnelsen kroniske komplekse smerter, dækker flere forskellige smertetilstande. Kroniske smerter har store omkostning for både individet og samfundet. Der er behov for at udvikle stadigt bedre metoder til behandling af kroniske smerter. Tendenser i forudgående studier tyder på at behandling med Basic Body Awareness Therapy (BBAT), kan spille en væsentlig rolle i behandlingen af smerter. Formål: Formålet er at opnå forståelse for hvordan patienter med kroniske komplekse smerter oplever basic body awareness therapy som behandling. Materiale & metode: Et kvalitativt interviewstudie med 3 semistrukturerede interview af enkeltpersoner, alle tilknyttede eller tidligere tilknyttet BBAT-gruppe på et tværfagligt smerter. Transskribering af lydfiler udført efter metoden slightly modified verbatim mode. Analyse af teksterne er udført efter Malteruds analysemetode systematisk tekstkondensering. Resultat: Resultater præsenteres igennem følgende 5 kategorier: Basic body awareness therapy i en smertecenter kontekst, Smertegrænsen er svær at finde, men god at kende, Smertedæmpende og beroligende behandling, Håndtering af smerterne, har betydning for relationen til omgivelserne & BBAT: et bud blandt mange Konklusion: Studiet viser at BBAT opleves som en behandlingsform, som får patienter med kroniske komplekse smerter til at føle sig afslappede, og beroligede. Endvidere opleves øvelserne som lette at overføre til hverdagen, og som anvendelige til smertehåndtering. Perspektiv: Fundene fra dette studie tyder på at BBAT er en behandlingsform som imødekommer behovene hos patienter med kroniske komplekse smerter. Behandlingsformen bygger på principper som allerede tilrådes på området for 1 3 smertebehandling. Mere forskning er nødvendig for at kunne afdække BBAT som intervention mod kroniske smerter. Nøgleord: bevægelsesharmoni, smertehåndtering, empowerment 2 4 Abstract Patients with chronic complex pain and their experience with Basic Body Awareness Therapy Interview with individual patients Author: Charlotte Nymann Supervisor: Mette Linding Bloch Contact information: Anne-Lotte Rechter, Educational institution: Metropolitan University College Background: The diagnostic term chronic complex pain covers many different conditions. Chronic pain is of great cost to the individual, as well as society. The need for progress in this field of healthcare is still growing. Earlier studies have shown that Basic Body Awareness Therapy (BBAT) could play an important role in the treatment of chronic pain. Purpose: The purpose of this study was to investigate how patients suffering from chronic complex pain experience BBAT. Material & Method: A qualitative semi-structured interview study, with three individuals currently, or until recently, taking classes of BBAT at a pain treatment center. Transcription done using slightly modified verbatim mode. Analysis carried out using systematic text condensation as described by Malterud. Results: Results presented through the five following categories: Basic Body Awareness Therapy in the context of pain treatment, The pain threshold can be tricky, but good to know Treatment is pain relieving and calms you down How you manage your pain, reflects on your social life & BBAT another alternative. Conclusion: This study shows that patients with chronic pain, experience BBAT as both relaxing and soothing. Furthermore, the exercises transfer easily to everyday movements, and helps patients cope with their pain. Perspective: BBAT seems to satisfy, and meet many of the demands of patients and painguidelines. In order to fully understand BBAT as a pain treatment modality, further research is needed. Keywords: Movement harmony, coping with pain, empowerment 3 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolofon... 7 Baggrund & Formål... 7 Baggrund... 7 Forforståelse... 9 Formål Forskningsspørgsmål Begrebsafklaring Teori Smerte Basic body awareness therapy Mestring & Motivation Opgavens videnskabsteoretiske udgangspunkt Kvalitativ metode Fænomenologi & Hermeneutik Materiale og metoder Dataindsamlingsted Observation Interview Transskribering Valg af analysemetode Metoder anvendt i litteratursøgningen Valg af databaser Søgeterm og søgematrix Systematisk gennemgang af søgeprocessen Artikelvurdering De etiske aspekter Bearbejdning af data 6 De 4 trin i systematisk tekstkondensering Tematisering Koder kondensering rekontekstualisering/sammenfatning Resultater Basic Body Awareness i en smertecenter kontekst Smertegrænsen er svær at finde, men god at kende Smertedæmpende og beroligende behandling Håndtering af smerterne, har betydning for relationen til omgivelserne BBAT: et bud blandt mange Diskussion Metode og materiale diskussion Resultatdiskussion Konklusion Perspektivering Referencer Bilag Bilag 1: Ekvipagen Bilag 2: Informationsbrev om observation Bilag 3: Informationsbrev om interview Bilag 4: Samtykkeerklæring vedr. observation Bilag 5: Samtykkeerklæring vedr. interview Bilag 6: Observationsskema Bilag 7: Interviewguide Bilag 8: Søgehistorik Cinahl Bilag 9: Søgehistorik Embase Bilag 10: Søgehistorik Pubmed 7 Bilag 11: Tjeckliste Bilag 12: Transskriberingsguide Bilag 13: Interviewmatrix Bilag 14 eksempel på meningskondensering 8 KOLOFON Denne opgave er udført i samarbejde med et af den offentlige sektors regionale tværfaglige smertecentre. Ambitionen var at undersøge hvordan patienter med kroniske smerter oplever Basic Body Awareness therapy (BBAT). Der indgår i alt 3 personer i dette kvalitative interviewstudie. BAGGRUND & FORMÅL BAGGRUND Prævalensen for kroniske smerter estimeres at ligge på ca. 19% af den danske befolkning såvel som på verdensplan (1). Statens institut for folkesundhed viser desuden i deres rapport fra 2010 at forekomsten af meget generende smerter eller ubehag inden for de sidste 14 dage, hos den danske befolkning har været stigende siden 1987 (2,3). Ifølge International Association for the Study of Pain (IASP) defineres smerte som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse der er forbundet med aktuel eller potential vævsbeskadigelse, eller som beskrives I vendinger svarende til en sådan beskadigelse. Kronisk smerte defineres ligeledes af IASP, som smerte der har varet længere end 3 måneder. (4). I et topical review udgivet i tidsskriftet Pain, beskriver forfatterne begrænsninger i den eksisterende definition og kodning af kroniske smerter: Consequently, the current lack of adequate coding in the ICD makes the acquisition of accurate epidemiological data related to chronic pain difficult, prevents adequate billing for health care expenses related to pain treatment, and hinders the development and implementation of new therapies. (1) Smerter medfører sygefravær og nedsat funktionsevne, der medføre store omkostninger for samfundet (3,5). Et eksempel ses i sundhedsstyrelsens rapport fra 2015, hvor det angives at der årligt bruges 1,820 mio. på behandling af lænderygsmerter alene, og mio. kr. går til tabt produktion (6). Trods det at mange danskere lider af kroniske smerter, er indsatsen på behandlingsområdet mangelfuld. Patienters utilfredshed med undersøgelse og behandling ses sort på hvidt i førnævnte undersøgelse af Breivik et al. hvor det fremgår at hverken pharmakologisk behandling, eller non-pharmakologisk behandling var tilstrækkelig. 61% af de adspurgte Danskere, oplever ikke at være tilstrækkeligt smertedækkede (2). Utilfredsheden går også igen i et Dansk epidemiologisk studie fra 2009, hvor de påpeger at 1/3 del af de adspurgte ikke føler sig tilfredse med hverken undersøgelse eller behandling (7). Det er i forlængelse heraf kun de færreste patienter der bliver tilbudt specialiseret behandling (2). Massage og fysioterapi ligger som henholdvis nr. 2 og nr. 3 over de non- 7 9 pharmakologiske behandlinger som flest personer med smerter har forsøgt sig med, på europæisk plan (2). I reviews udgivet af Cochrane databasen, finder forfatterne dog at der ikke er grundlag for evidens for fysioterapeutisk behandling, såsom manipulation og mobilisation (8,9). Disse metoder er heller ikke omtalt i National Klinisk Retningslinje (NKR) udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. 8 10 Her er der i stedet beskrevet betinget anbefalinger for fysisk træning, på baggrund af lav evidens (5). Behov for større og bedre viden om effektiv behandling på alle behandlingsområder indenfor smertebehandling efterspørges både hos Sjøgren et. Al. Breivik et al. og af IASP (1,2,7). Metoden Basic body awareness therapy (BBAT) vil blive nærmere uddybet i teoriafsnittet. Træningsformen har i stadig flere studier vist sig at kunne have en positive effekt for patienter med kroniske smerter. Evidensen er fortsat begrænset, men tendensen peger mod en positiv effekt blandt patienter med kroniske smerter (10). Senest i 2015 udgav et svensk hold forskere et studie hvor de sammenlignede BBAT med styrketræning som behandling mod kronisk whiplash, hvor BBAT viste sig at have signifikante resultater for fysisk funktionsniveau, smerteniveau og social funktionsniveau (11) I et kvalitativt studie fra Norge fra 2016, hvor patientundervisning og BBAT for en lille gruppe med hofteartrose, fandt forfatterne frem til at deltagerne blandt andet oplevede øget self-efficacy (12). Den praktiserende læge kan henvise til specialiseret behandling. På de tværfaglige smertecentre behandles patienterne ud fra en bio-psyko-social forståelsesramme, med stor vægt på at øge patienternes mestring af smerterne (13,14,15,16,17,18). På baggrund af ovenstående findes det relevant at undersøge hvordan patienter med kroniske komplekse non-maligne smerter oplever BBAT som behandling. FORFORSTÅELSE Forforståelsen fortæller læseren om forskerens udgangspunkt for sit arbejde. Man er interesseret i at den indsamlede data udtrykker informanternes synspunkter og forbliver mest muligt ubesmittet af forskerens egne holdninger. Derfor skal forforståelsen være beskrevet, så læseren kan bedømme om resultaterne hviler på den indsamlede data, og analyse heraf, og om forskeren har været i stand til at se ud over sin forforståelse. Et studie der blot bekræfter forskerens forforståelse tilvejebringer intet nyt, og kan anses som spildt arbejde (19,20,21). Fysioterapeuter beskæftiger sig dagligt med behandling af patienters smerte. I mine kliniske forløb, i den klinik hvor jeg har haft studiejob, og gennem personlige relationer, har jeg mødt kvinder der trods utallige behandlinger, stadig lider dagligt af smerte. Da jeg har kun har mødt kvinder er det min forståelse at der er en overrepræsentation af kvinder på området. Jeg oplever en gruppe der føler sig misforstået og mistænkeliggjort, som er dybt frustrerede, og har paraderne oppe, men som samtidigt stædigt fortsætter jagten på at blive smertefri. Jeg har oplevet at fysioterapeuter i almene klinikker kommer til kort i behandlingen af komplekse smerter, og jeg har selv oplevet at føle mig hjælpeløs i kontakten med denne patientgruppe. Min oplevelse er at empati og aktiv lytning er afgørende for behandlingen. Jeg 9 11 forholder mig skeptisk til massage og manuelle teknikker, som behandling til denne gruppe. På modul 9, 11 og 13, har jeg fået kendskab til behandlingsmetoden BBAT. Da jeg under en litteratursøgning faldt over BBAT som smertebehandling blev min interesse vakt. Da jeg sidenhen tog kontakt til min kontaktperson på den tværfaglige smerteklinik lod jeg mig fortælle at patienterne er meget komplekse og smerteprægede, så jeg forventer derfor at deltagerne i gruppen har meget få kropslige ressourcer. 10 12 Hun har forberedt mig på at BBAT til smertepatienter nok er anderledes end hvad jeg er vant til fra psykiatrien. Efter mit første besøg i BBAT-gruppen er mit indtryk af patienterne ændret. Fra før hvor jeg forstillede mig en skeptisk modtagelse er det noget nær det modsatte jeg har mødt. De virkede interesserede, imødekommende, glade for BBAT, og ikke frustrerede som jeg før har oplevet andre med smerter være. Jeg forventer at patienter oplever behandlingen som afspændende, at der vil være positive kropsoplevelser, at patienterne kan bruge hinanden konstruktivt, at de lære passe bedre på sig selv, at de lære lytte til kroppen signaler og prioritere deres kræfter. FORMÅL Formålet er at opnå forståelse for hvordan patienter med kroniske komplekse non-maligne smerter oplever basic body awareness therapy som behandling. Denne forståelse søges gennem individuelle interview, der åbent vil forsøge at kortlægge hvad der opleves som godt og dårligt ved behandlingen. FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan oplever patienter med kroniske komplekse non-maligne smerter Basic Body Awareness Therapy som behandling? BEGREBSAFKLARING KRONISKE KOMPLEKSE NON-MALIGNE SMERTER I dette projekt er omdrejningspunktet patienter med diagnosen kroniske komplekse nonmaligne smerter efter Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) diagnosekode: DR522E (22) BASIC BODY AWARENESS THERAPY 11 13 En terapiform med udgangspunkt i basale bevægelser, med det formål at bedre kropsbevidsthed og harmoniske bevægelser. Dette opnås gennem øvelser der har til hensigt at skabe balance i det posturale system, med inddragelse af åndedræt, og træning af det mentale nærvær. (23) 12 14 TEORI SMERTE SMERTETEORIER Der findes adskillige teorier der forsøger at forklare hvad smerte er, og hvordan den opleves. Her følger en kort beskrivelse af udvalgte teorier og modeller. I 1965 introducerede Wall og Melzack deres teori om Gate control som forklarer hvorfor det samme stimuli ikke altid giver det samme smerterespons. Teorien forklare hvordan smerten kan moduleres i medulla spinalis fordi både nociceptive og sensoriske signaler mødes i baghornene og påvirker de samme interneuroner (24). Melzacks teori om neuromatrix forsøger at forklare smerteoplevelsen ud fra hans teorien om at der i CNS er tre systemer som danner et smertematrix hvor nervecellerne taler sammen på kryds og tværs og danner smerteoplevelsen. Sensorisk stimuli, kognition og emotioner udgør input som evalueres i neuromatrix og som resultere i oplevelse af smerte, adfærdsregulering og stressregulering (25). Sensibiliseringsmodellen har sit udgangspunkt i nervesystemets plasticitet. Hvis nervesystemet gennem længere tid udsættes for stress, vil resultatet blive et hypersensitivt nervesystem der reagere med smerte ved et stimuli der er lavere end normalt. (26,27). Loesers multifaktorielle Onion-skin model fra 1982, forsøger med billedet af et løg, at illustrere hvordan smerteoplevelsen opstår som en sum af flere biopsykosociale lag; nemlig nociception, sociale relationer, adfærd, lidelser, tanker og holdninger. Fear Avoidance modellen, og Gifford s Mature Organism model, samt Molesleys Percieved Threat model, er andre eksempler på hvordan faktorer som angst og tidligere erfaringer, spiller ind på smerteoplevelsen, og den videre håndtering af smerterne (27,28,29,30). UDREDNING Diagnosticering af kroniske smerter sker på baggrund af anamnese, relevante kliniske undersøgelser. Generaliserede smerter i bevægeapparatet, som opstår grundet sensibilisering af CNS, er svære at stille end kroniske smerter der opstår i kølvandet på en akut skade (27). Der findes en række prædisponerende faktorer for at udvikle kroniske smerter. En kvinde, med et BMI over 30, som er single, eller fraskilt, har et lavt uddannelsesniveau er i højere risiko for at udvikle kroniske smerter (7). 13 16 SYMPTOMER Hvor en akut smerte giver mening, er det stik modsat med den kroniske smerte, som ofte ikke nødvendigvis har nogen funktion. Herunder ses en opsummerende liste over hyppige symptomer udover smerte hos den kroniske smertepatient: Depression evt. selvmordstanker Ængstelse, angst, utryghed og katastrofetanker Søvnforstyrrelser og træthed Øget irritabilitet Dårlig hukommelse og nedsat koncentrationsevne Problemer omkring mangel på anerkendelse fra omgivelser Isolationstendens Nedsat aktivitetsniveau Nedsat/ophørt seksualdrift Skyldfølelse Tab af arbejdsevne Identitetsproblemer (27) Psykogene eller psykosomatiske smerter der opstår pga. psykisk sygdom er meget sjældne. Omvendt er det ikke sjældent at patienter der lider af kroniske komplekse smerter, som følge af deres belastende situation udvikler depression eller angst, og generelt lav livskvalitet (7,31). I studiet af Breivik et al. sås den Danske patientgruppe dog som den hvor færrest led af depression (2). BEHANDLING Behandling er ofte med tanke på at øge patientens evne til smertehåndtering via edukation om smertefysiologi, accept af smerterne som (livs)varige. Smerteskoler eller smertemestringskurser tilbydes kommunalt såvel som på regionalt plan (27). I 2015 udgav sundhedsstyrelsen National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Ved generaliserede forstås, at smerterne er diffust udbredte til store dele af bevægeapparatet, herunder høre flere diagnoser. Her påpeges det at det anses som god klinisk praksis at udrede patienterne ud fra en bio-psyko-social begrebsramme. Det er god praksis at tilbyde interventioner, som fremmer aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ligeledes er det god praksis at afdække patientens arbejdsevne. Der er en betinget anbefaling af superviseret eller ikke superviseret træning, og evidensen er meget lav. Der er moderat evidens og stærk anbefaling for patientuddannelse (5). 15 17 Cochrane instituttet har udgivet flere reviews af forskellige behandlingsformer for smerter i lumbal og cervikalcolumna. Der er ikke evidens for at mobilisation og manipulation af lænderyg eller nakke skal være mere effektiv end andre fysioterapeutiske tiltag. Manipulation eller mobilisation giver en akut smertelindring men har ingen længerevarende effekt, på lænde- og nakkesmerter. Evidensen er stærk for en multimodal tilgang (træning + mobilisering eller manipulation) i behandlingen af sub-akutte og kroniske nakke lidelser (8,9) 16 18 COPING/HÅNDTERING Coping strategierne beskriver de måder hvorpå patienter vælger at håndtere eller måske undgå at håndtere udfordringer i hverdagen. Coping strategier deles op i aktive og passive. De passive strategier, er angst- og undgåelsesprægede, og patienten vil forsøge at fraskrive sig ansvaret, og i stedet mene at det er fx den sundhedsprofessionelles ansvar at håndtere smerterne. Fear Avoidance modellen beskriver hvordan katastrofetanker der ikke bliver afkræftet kan lede til angst for bevægelse og inaktivitet (27). Modsat gælder det de aktive strategier der er præget af handlekraft og optimisme. Patienter der aktivt gør noget for at håndtere deres smerter har bedre prognose (32,27) Butler og Moseley beskriver to hyppige aktivitetsmønstre hos patienter med kroniske smerter. Den ene er en gradvis nedtrapning af fysisk aktivitet, hvor aktivitetsniveauet og kondition/styrke daler, mens der skal mindre og mindre til før smerterne provokeres. Det andet mønster, kaldet Boom-Bust, ses når patienten fortsætter, kæmper imod smerten, til nervesystemet til sidst er så overbelastet, og smerten så voldsom, at patienten er tvunget til at ophøre med aktiviteten. Når patienten så igen føler sig frisk, efter måske en hel uges hvile, fortsætter hun i samme spor til hun igen rammer muren. Boom-bust leder med tiden til samme resultat som den gradvise nedtrapning. (32) BASIC BODY AWARENESS THERAPY En ressourceorienteret behandlingsform udviklet af den Svenske fysioterapeut Gertrud Roxendal i 1970 erne, inspireret af den Franske bevægelsesterapeut Jaques Dropsy (23). Centrale elementer gennemgås i følgende afsnit. Afsnittet om BBAT vil i høj grad være baseret på sekundær litteratur, da behandlingsformen i første omgang er udviklet teoretisk og empirisk. Der redegøres slutteligt for metodens evidens. PSYKOTONI Dropsy udviklede en arbejdsmetode som han kaldte psykotoni. Formålet med psykotoni er at tonusregulerer og give patienten en bedre evne til at bruge sine kræfter hensigtsmæssigt, men også øge patientens mentale nærvær. Dropsy mener at mennesket lider under et mangelfuldt kendskab til sit eget jeg, hvilket leder til en dårlig udnyttelse af selvet. Dette kontaktproblemet består at 3 elementer: 17 19 1. Kontakten til eget jeg (fysisk, kreativt og indre liv) 2. Den fysiske verden, både tid og rum 3. Andre mennesker (33) BEVÆGELSESHARMONI BBAT kredser om begrebet bevægelsesharmoni, som defineres som en helhed som dannes af samtidighed i bevægelser som ikke modvirker hinanden og er rytmisk koordineret bevægelse i tid, rum og kraft. Dvs. at den anvendte kraft i bevægelsen, kroppens form og stilling (rum) samt åndedrættet (tid) harmonere. I BBAT skal bevægelserne initieres fra centrum af kroppen, og ikke perifert. Rytmen i bevægelserne, mellem spænding og afslapning af muskulaturen, følger ubesværet det fri åndedræt, og det mentale nærvær forbinder os til os selv og omverden. 4 EKSISTENSDIMENSIONER Menneskesynet i BBAT bliver præsenteret gennem fire eksistensdimensioner. Eksistensdimensionerne er symboliseret ved billedet af en ekvipage (se bilag 1), med hestevogn, en passager omtalt som den rejsende, en kusk og en hest der trækker vognen. Ekvipagen skal ses som en udelelig enhed, gjort op af disse fire dimensioner eller niveauer, præsenteret i bilag 16. Man skal anskue billedet af ekvipagen således at en ubalance på et af niveauerne i større eller mindre grad vil påvirke alle andre dimensioner (23) 18 20 NØGLEFAKTORER Balance I BBAT arbejder man med balance, motorisk og postural kontrol. I øvelserne arbejdes der med relationen til underlaget, og alignment inddrages via den tænkte midtlinje, som går fra toppen af issen ned til et punkt centralt mellem fødderne. Gennem de stående øvelser stimuleres den dybe holdningsmuskulatur, og muskelbalancen mellem fascisk og postural muskulatur søges genoprettet ved stimulering gennem tyngdekraft og antityngdekraften. I øvelserne arbejdes der med motorisk kontrol, i øvelser hvor tyngdepunktet forskydes, og gennem bevidste bevægelser og koordinationer. Der arbejdes med spænd/slap af teknikker. I bevægelserne arbejder fra enkelte til mere sammensatte bevægelser. Målet er at øvelserne kan blive til bevægelseserfaring, at der kan blive tale om postural tilpasning til gavn og brug i patienternes hverdag. Begrebet centrering bruges i BBAT for at illustrere at alle bevægelser skal initieres fra centrum af kroppen. Centrum er placeret under ribbenene og over navlen. Bevægelser initieret perifert bliver krampagtige, og ukontrollerede, hvorimod de centralt initieret bevægelser kræver mindre energi at udføre qua kraft/vægt overføringer, har flow og er synkroniseret med åndedrættet (33). Det frie åndedræt I BBAT arbejdes der med åndedrættet ud fra det synspunkt at åndedrættet ikke kun er fysiologisk men også mentalt forankret. Det frie åndedræt har stor betydning for de fysiologiske processor såvel som de psykologiske. Tilbageholdte følelser vil forplante sig til åndedrættet, og et usmidigt diaphragma kan føre til smerter i truncus, forstoppelse og forstyrrelser i blodomløbet. I BBAT arbejdes der med åndedrætsøvelser, som ultimativt vil få kroppen til at slappe af (34). Mentalt nærvær: en opmærksom, afspændt og vågen tilstedeværelse i øjeblikket Gennem alle øvelserne opmuntres til opmærksomhed på bevægelse og et nærvær på selvet og omgivelserne. Uden nærvær i øvelserne får man ikke den fulde virkning. BBAT handler ikke kun om at udføre en række biomekaniske bevægelser. I fænomenologiens navn kan man sige det handler om at gøre sig levende erfaringer. Vi skal rette et vågent øjne indad og det andet udad mod verden (33). 19 21 ØVELSERNE Øvelserne er udviklet på et niveau så alle kan være med, og sammensat om tre basale koordinationer. Området over navlen og under ribbenene betegnes centrum, og er centrum for alle kroppen koordinationer. Vrid/modvrid af kroppen Rotation omkring midtlinjen Fleksion og ekstension om centrum (forbundet til åndedrættet) (23) DIDAKTIK, OG RAMMER BBAT egner sig bedst for mindre grupper med max 12 deltagere. Dette sikre at alle deltagere kan komme til orde ved behov, og terapeuten kan være opmærksom på alle deltagere. De relativt små gruppe bidrager til at rummet bliver et rum præget af tillid og tryghed. Det er at foretrække at en gruppebehandling i BBAT udføres i et lyst, luftigt, stille rum, som er tilpas stort til at alle kan bevæge sig frit også med henblik på øvelserne hvor der gås i cirkel. Det er en fordel hvis der ikke er for mange distraktionselementer i rummet. De liggende øvelser udføres på måtter. De siddende på stole der står solidt på gulvet. Det bedste underlag er ifølge Roxendal et trægulv, et for blødt underlag vil modarbejde formålet med de liggende øvelser nemlig at mærke kontakten til underlaget. BBAT køre efter det deduktive princip, i BBAT optræder fysioterapeuten venlig, og nærværende. Øvelserne forklares gerne ved brug af billedsprog, og der gives generelle instruktioner i plenum ved behov, terapeuten retter kun sjældent på individet. Det tilstræbes at patienterne selv tilpasser sig øvelserne ved at mærke efter på sig selv og se på fysioterapeuten udføre øvelserne. (23,33,34) EVIDENS FOR BBAT Siden midten af 1990 erne har fysioterapeuter arbejdet med at validere og reliabilitetsteste undersøgelse og behandling indenfor BBAT metoden (33,35,36). Positive effekter som følge af BBAT intervention er set hos patienter med psykiatriske lidelser (37,38,39). Andre studier har vist at BBAT kan have en positiv indvirkning på patienter med kroniske smerter. I et studie sammenlignedes BBAT med en multimodal træningsintervention. Forskerne fandt få 20 22 signifikante effekter til fordel for BBAT. Disse var mindsket smerteniveau, øget funktionsniveau og social funktion, målt på SF-36. (11). 21 23 Et Norsk pilotstudie blev udgivet i 2016 med interview af patienter med hofteartrose om deres oplevelse af patientuddannelse kombineret med BBAT. Heri kommer det frem at patienterne gennem øget indsigt i deres sygdom, og via øvelserne i BBAT oplevede at blive mere motiverede gennem den givne information, og kommunikation med de andre i gruppen. 10 måneder efter baseline berettede deltagerne at ved at anvende principperne fra BBAT følte de sig bedre til at håndtere hverdagen på en mere energibesparende måde (12). MESTRING & MOTIVATION Som patient kan det være en stor udfordring, at skulle lære at leve med, og accepterer kroniske smerter. Særligt når de ikke synes at have noget formål. Som sundhedsprofessionel, kræver det gode kommunikationsevner, udover viden om diverse behandlingsmodaliteter (27). I det følgende gennemgås begreber relateret til begreberne mestring og motivation, som er relevante forhold til kroniske smerter og BBAT. OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG Sundhedspersoner forsøger at hjælpe patienter med kroniske smerter med at mestre deres smerte. Det kan være en svært for patienten at finde motivationen. Her det relevant at se på begrebet salutogenese, som står i modsætningen til patogenese, og beskæftiger sig med hvad der holder nogle mennesker sunde, trods stor modstand i livet. Svaret på det salutogenitiske spørgsmål er begrebet Oplevelse af sammenhæng (OAS). OAS er afgørende for vores evne til mestring og udgøres af følgende tre komponenter Kunne forstå situationen (begribelighed) Have tro på at kunne finde løsninger (håndterbarhed) Finde det meningsfuldt at gøre forsøget (meningsfuldhed) Det vil sige at mennesker der besidder en tilstrækkelig stor oplevelse af sammenhæng, vil være motiverede til at forsøge at mestre livets udfordringer med fleksibilitet og optimisme. Har det enkelte individ ikke denne oplevelse af sammenhæng, vil det det ikke i samme grad være i stand til at mestre modstand. Kan personen ikke forstå situationen bliver handling en uhåndterbar størrelse, og det bliver meningsløst overhovedet at gøre forsøget. Individet vil dermed være i større risiko for at sidde fastlåst, når livet byder på udfordringer og modgang (40). 22 24 EMPOWERMENT Empowerment, er en måde at tilgå behandlingen hvor der lægges op til et samarbejde. Man kan ikke gøre det ved patienten, empowerment er noget der sker i patienten, en indre proces. Fysioterapeuten kan patientcentrere sin behandling, vejlede ud fra sin faglige kompetence og lægge op til et åbent samarbejde, men det er altid patienten som er ekspert på eget liv og krop. Empowerment begrebet giver kontrollen tilbage til patienten, og muliggør adfærdsændringer initieret af patienten selv. Den sundhedsprofessionelle opfordre til refleksion men forsøger aldrig at overtale patienten. Aktive behandlingstiltag synes i højere grad at være forligelig med empowerment begrebet, end passive behandlingstiltag. (41,42) Outcome af empowerment er øget self-efficacy (41). I det føromtalte Norske studie om patientuddannelse og BBAT som intervention til patienter med hofteartrose, fandt forfatterne frem til at: Practicing basic movement principles, they felt empowered to handle daily life challenges in more functional and energy-economic ways (43). NON-SPECIFIK BEHANDLING Nonspecifik behandling er patientcentreret behandling, dvs. den behandling vi ville give dem vi holdt allermest af inklusiv os selv. Det er en måde at kommunikere med patienten på, og lige som ved patient empowerment, anskues patienten som samarbejdspartner (27). I et klinisk update fra PAIN, sammenfatter Jamieson fund på området, og præsenterer patientens forventninger til den fagprofessionelle, samt hvordan den professionelle rådes til at agere i mødet med patienterne (44). Disse kommunikations komponenter er modificeret fra det Amerikanske Institute of Healthcare Communication. På deres hjemmeside præsenterer de videnskabelige fund som viser at god kommunikation kan ses på ikke bare patienternes tilfredshed, men også afspejler sig i deres sundhed, og evne til at håndtere deres sygdom (45). Kort sagt opnås non-specifikke behandlingseffekter ved at den sundhedsprofessionelle: Giver patienten en varm og åben modtagelse Er aktivt lyttende Vise forståelse for patientens perspektiver Forklare og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål Forsikre patienten om at hun ikke er alene 23 25 Den professionelle viser engagement blandt andet via et åbent kropssprog (øjenkontakt og kropsholdning bl.a.) Den professionelle viser empati ved at lytte aktivt, anerkende patientens smerter og problemer, og anvende humor når det er passende. Edukation af patienten skal ske ud fra hvor patienten er, og skal besvare patientens eventuelle bekymringer. Patienten skal indvies og medinddrages i planlægningen af behandlingen (44,45). 24 26 OPGAVENS VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT KVALITATIV METODE Valget af videnskabelig metode afhænger af formålet med projektet, hvad man ønsker at udforske. Forskningsspørgsmålet får dermed en central rolle. Med kvalitativ forskning kan man få svar på hvordan en given gruppe mennesker oplever en given situation, eller lignende. Eksempelvis hvad disse mennesker oplever som særligt vigtigt for dem i en given situation. Det er ud fra andres oplevelser, synspunkter og erfaringer vi ønsker vi at indhente ny viden. Hvis vi ønsker at vide om styrketræning eller kredsløbstræning har størst effekt på en given population, skal vi i stedet benytte os af kvantitativ metode, da svaret vi søger er målbart. Modsat kvantitativ forskning der bygger på tal og statistik bygger kvalitativ forskning på tekst. I kvalitativ forskning er vi interesseret i at udforske andre menneskers livsverden. Vi formidler vores fund med beskrivelser, og evt. skaber vi nye begreber og teorier. Kvalitativ forskning er hypotesegenererende (19,20). Det kan blandt andet give god mening at benytte sig at kvalitativ metode hvis man ønsker at afsøge et område hvor den foreliggende litteratur ikke er fyldestgørende, og grundlaget er tyndt. Kvalitativ forskning kan med sit eksplorative udgangspunkt åbne op for og belyse ukendt land (20). FÆNOMENOLOGI & HERMENEUTIK Fænomenologi er en filosofi der beskæftiger sig med at forstå hvordan vi oplever og erkender os selv og verden omkring os. Hermeneutikken beskæftiger sig med hvordan vi tolker og forstår tekst (46). Det kvalitative paradigmes semistrukturerede interview og Giorgis 4-trins analyse, tager sit udspring i disse filosofier. (19) Et semistrukturerede forskningsinterview med et fænomenologisk perspektiv, vil have som målsætning at indhente fordomsfri beskrivelser af et givent fænomen med udgangspunkt i informantens livsverden. Gennem interviewet vil man søge efter mening i verbale såvel som nonverbale udsagn (19). Med efterfølgende analyse vil man således udvide sin forståelse om et givent fænomen (20). Under interview såvel som under fortolkningen af data, er der altid en risiko for at forskeren lader sin forforståelse farve processen (19,20). Bevidst eller ubevidst, uagtet gode intentioner, vi vil ifølge filosoffen Gadamer og begrebet den hermeneutiske cirkel altid se verden og dens fænomener ud fra vores egen baggrund, og den sociale, økonomiske og historiske kontekst vi befinder os i. Vi kan kun forstå delelementer ud fra helheder og vice versa, og vores eget ståsted, er en del af den helhed. (46). Vi kan kun forsøge at frigøre os af vores forforståelse ved at bevidstgøre os om den, men vil aldrig helt undslippe den. (19,20,46). Ifølge Gadamer har teksten et krav på sandhed. 25 27 Det som teksten siger noget om skal ikke blot beskrives men forstås. Teksten har noget sandt at sige om et givent emne, som skal findes ved at stille spørgsmål til og indgå i dialog med teksten. (46) Giorgis fænomenologiske metode for systematisk tekstkondensering en måde struktureret at indgå i dialog med det transskriberede materiale. (20) 26 28 MATERIALE OG METODER DATAINDSAMLINGSTED Jeg kontakter min kontaktperson via til dataindsamlingsstedets et halvt år inden projektet går i gang. Vi holder et møde 3 måneder før projektstart, hvor der bliver forventningsafstemt i forhold til henholdsvis rammerne for projektet og rammerne for BBAT på smertecenteret. Der aftales dato for første besøg i BBAT-gruppen gennem e- mailkorrespondance. Aftale om dataindsamling i form af deltagende observation og individuelle interview bliver indgået med kontaktpersonen ved dette besøg. Figur 1 illustrere dataindsamlingens forløb. Ved første besøg i gruppen, er bliver patienterne informeret mundtligt og skriftligt om projektet i henhold til sundhedslovens kapitel 5 15 (47). Således bliver informationsbreve uddelt både vedr. observation og interview (se bilag 2 og 3) og deltagerne i gruppen får en uges betænkningstid. Jeg deltager i behandlingen, for at få et indtryk af mulige vigtige observationspunkter til observation ugen efter. Det tværfaglige smertecenter tilbyder forskellige behandlingsgrupper lige såvel som individuel behandling. Der er ansat psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, læger og fysioterapeuter på centeret. Der er BBAT gruppe en gang om ugen, hvor patienterne kommer ambulant. Der er plads til 8 i gruppen, antallet variere fra gang til gang. De der går i gruppen bliver henvist når det er vurderet at der er behov for en fysisk indgangsvinkel i behandlingen. Desuden er der lang venteliste til smertemestringssgruppe, og når det giver mening, kan patienter i så fald komme i BBAT gruppe først. Alle patienter der kommer på smertecenteret får diagnosen SKS DR522E. 27 29 Figur 1 Forløb for dataindsamling OBSERVATION På dagen for den deltagende observation er der 3 patienter i gruppen foruden forfatter og fysioterapeut. En deltager er ny i gruppen, og bliver informeret både skriftligt og mundtligt på dagen. De to øvrige får gentaget informationen mundtligt. Alle giver skriftligt samtykke (se bilag 4) Forud for observationen er der udarbejdet et observationsskema med plads til feltnotater (se bilag 6) (20). En grund til at deltage i gruppebehandlingen både ved første besøg, og på selve observationsdagen, er at informanterne kan lære mig at kende og blive mere trygge ved mig. Det besluttes at lave deltagende observation, da denne observationsmetode virker mindre indgribende og forstyrrende, end observation uden deltagelse (20). Jeg starter ud med at præsentere mig selv for deltagerne i gruppen, men under selve behandlingen, er jeg blot med, på lige fod med de andre. Endnu en fordel ved deltagende observation er at det er med til at skabe et mere fyldestgørende helhedsindtryk af den intervention der er et centralt tema for undersøgelsen (20). 28 30 INTERVIEW UDVÆLGELSESSTRATEGIER Inklusionskriterier: Patient i BBAT-gruppen Eksklusionskriterier: Manglende danskkundskaber, færre end 2 gange i gruppe Patienter i BBAT-gruppen får som ovenfor anført information om projektet. Allerede ved første besøg i gruppen giver to patienter udtryk for at de gerne vil deltage. De bliver opfordret til at tænke over det til ugen efter, hvor jeg så vil kontakte dem igen. En af de to, gruppens eneste mandlige patient, giver på dette tidspunkt udtryk for at han vil have svært ved at komme til smertecenteret selv, men han vil gerne lave interviewet telefonisk. Telefoniske interview har visse metodiske svagheder (19), men han får besked på at jeg vil undersøge nærmere, og vende tilbage. En deltager taler ikke Dansk, og må ekskluderes. De øvrige gruppedeltagere tager informationsmaterialet med hjem for at tænke over det. For at øge variationen mellem deltagerne, med en der har deltaget i flere BBAT sessioner, tager kontaktpersonen kontakt til en tidligere deltager for at høre om hun vil være interesseret i at deltage. Jeg ringer hende efterfølgende op og vi aftaler sammen en tid til interview på smertecenteret den følgende uge. En melder sig på observationsdagen og der aftales en tid til interview på smertecenteret den følgende uge. De to øvrige som har meldt sig allerede på første besøgsdag, er ikke til stede på dagen for observation. Jeg ringer til dem begge. Den ene får jeg let kontakt med, men da hun begynder at udtrykke bekymring vedr. transport til smertecenteret, aftaler vi en tid til interview i informantens eget hjem. Jeg har siden jeg talte med den anden deltager der havde samme problem, fået mulighed for at tilbyde dette. Den anden, og eneste mandlige deltager besvarer ingen opkald, vender ikke tilbage på talebesked eller sms, han får derfor ikke samme tilbud om interview i eget hjem. Han møder pga. smerter, heller ikke op til den efterfølgende BBAT gruppe, hvor kontaktpersonen ellers kunne have afklaret grunden til frafaldet, eller tilbudt interview i hjemmet på mine vegne. 29 31 Dermed jeg ender jeg op med tre informanter. Bilag 16 viser en oversigt med data om informanterne. RAMMER FOR INTERVIEW Af informationsbrevet fremgår det at interviewet vil foregå på kontaktpersonens kontor, og varer ca. en time. Imidlertid sker her en afvigelse fra planen da der grundet mangel på kontorer på smertecenteret, bliver byttet rundt, så jeg den første dag afholder interview på en anden medarbejders kontor, og på den anden interviewdag i smertecenterets konferencelokale. Når man afholder interview i forskningsøjemed, skal informanten kunne føle sig tryg i situationen, og derfor kan det være en fordel af holde interview på kendt sted. Fordi informanterne kommer fast på smertecenteret og modtager behandling her, er udgangspunktet at holde interviewene her. I dette projekt bliver der afholdt et enkelt interview i et privat hjem, fordi det er det der lader sig gøre for informanten, og hjemmet må ligeledes antages at være en tryg ramme (19,20). De informanter der kommer på smertecenteret tager selv kaffe eller the i receptionen, og der er sørget for vand og snacks i lokalet. Jeg placerer mig skråt overfor informanten, i alle tre interview situationer. Interviewene bliver optaget på en diktafon der ligger på bordet mellem mig og informanten. Interviewene finder sted på tre forskellige dage i løbet af en uge. Før hvert interview bliver samtykkeerklæringen (bilag 5) underskrevet og mundtlig samtykke givet. 30 32 INTERVIEWGUIDEN Interviewguiden (bilag 7) er udarbejdet ud fra de typer af interviewspørgsmål som Kvale og Brinkmann præsenterer, som har til formål at generere rige beskrivelser fra informanten ved at stille åbne spørgsmål. For at give interviewguiden et fokus relateret til problemstillingen opstilles der en række emne, relateret til BBAT og til kroniske smerter, ud fra min teoretiske referenceramme og forforståelse. Til hvert emne skrives stikord, der kan fungerer som inspiration eller huskeliste under interviews. (19,20). Pilotinterview bliver udført få dage før de tre interview med informanter fra BBAT gruppen starter. Informanten til pilotinterviewet er en kvindelig smertepatient, der er fundet gennem mit private netværk, uden relation til smertecenteret, som ikke har prøvet BBAT. Pilotinterviewet skal ses som en test af interviewguiden (20). Efter pilotinterviewet lyttes det igennem, jeg tager noter til min spørgeteknik. Malterud skriver at det er en nybegynderfejl først at begynde transskribering efter alle interview er afholdt, fordi man så først, når det er for sent, opdager hvor og hvordan man kan bedre sin spørgeteknik. (20) Grundet tidsrammen for dette projekt kan jeg ikke nå at transskribere mine interviews mellem jeg foretager dem. I stedet lytter jeg mine interview igennem og tager noter. På den måde søger jeg at lære undervejs i feltarbejdet. TRANSSKRIBERING To ud af tre informanter siger ja til at læse deres transskriberede interview igennem med henblik på at validere dem (20). Interviewene bliver transskriberede efter slightly modified verbatim mode, dette tillader små ændringer i teksten, hvor meningsindholdet bibeholdes, men eksempelvis lydord redigeres væk (20). På denne måde bliver teksten mere flydende og læsevenlig. Omvendt kan interviews der er transskriberet ad verbatim på uheldigvis få informanten til at fremstå mindre intelligent end han/hun er (19). Transskriberingsguiden (bilag 12) er udarbejdet med inspiration fra Kvale og Brinkmanns gennemgang af transskriptionskonventioner (19). Guiden er med til at sikre struktur og homogenitet i interviewene. Jeg udfører selv transskriberingen. (20). Med henblik på senere analyse er interviewene linjenummererede og farvekodede allerede i forbindelse med transskribering. 31 33 VALG AF ANALYSEMETODE Analysemetoden der er valgt er systematisk tekstkondensering, som beskrevet hos Malterud (20). Denne metode egner sig til deskriptiv tværgående analyse af fænomener der bliver omtalt i interviews, og herfra kan udvikles nye beskrivelser eller begreber. Metoden lægger sig nærmest op datastyret analyse. Projektet og analysen har et deskriptivt fokus der ønsker at indsamle data der siger noget om deltagernes oplevelse af interventionen, og der søges efter fællestræk såvel som afvigelser blandt de adspurgte. Analysen består af 4 trin, som nærmere vil blive gennemgået i afsnittet bearbejdning af data (20). METODER ANVENDT I LITTERATURSØGNINGEN VALG AF DATABASER Søgningen er foretaget i følgende tre generelle databaser, Cinahl, Embase og PubMed. For at være sikker på at der blev foretaget en udtømmende søgning er der desuden foretaget en søgning i den fagspecifikke database PEDro, samt i PsycINFO, men da her ikke dukker nye relevante artikler op, som ikke allerede er fundet i de generelle databaser, er disse søgeprocesser ikke videre beskrevet. Inklusion: Eksklusion: Voksne Kroniske smerter Sprog: engelsk, svensk, norsk, dansk Børn Psykiatrisk diagnose 32 34 SØGETERM OG SØGEMATRIX Ud fra projektets forskningsspørgsmål udarbejdes nedenstående PICO, se bilag 15. Bilag 8, 9 og 10, viser søgehistorikkerne i de respektive databaser. Der blev foretaget litteratursøgninger mellem d. 12. oktober 2016 frem til d. 30. december SYSTEMATISK GENNEMGANG AF SØGEPROCESSEN Det er essentielt for ens forskning at man sikrer sig, at der ikke i forvejen foreligger evidens for det man ønsker at undersøge, således at man ikke spilder sine kræfter på at gentage andres arbejde, eller udsætter deltagerne i undersøgelsen for spild af deres tid og ressourcer (20). Målet for denne litteratursøgning er at afdække området for BBAT og kroniske komplekse non-maligne smerter. I håndbog for litteratursøgning og kritisk tænkning anbefales det at søgningen udarbejdes som en pyramidesøgning, hvor målet er at starte ud med at søge efter de udgivelser der ligger højest i evidenspyramiden, nemlig nationale kliniske retningslinjer, og herefter kliniske oversigtsartikler (48). På sundhedsstyrelsens hjemmeside for nationale kliniske retningslinjer (49) finder man National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet, men her beskrives kun fysisk træning, der tages ikke stilling til BBAT (31). Fra mine tidligere litteratursøgninger i løbet af 2016, har jeg erfaret at der kun er forsket i Basic Body Awareness Therapy i begrænset omfang. Der bliver derfor kun udarbejdet søgetermer på to fokusområder. Ved kun at søge på population og intervention, bliver søgningens fokus bredt, og giver et nyttigt overblik over hvad der findes af både kvalitative og kvantitative studier på området. Da der efter søgning på fokus 1 og fokus 2 er fundet et begrænset og overskueligt antal hits, findes det ikke nødvendigt at indsnævre søgningen yderligere med et tredje fokusområde. I denne litteratursøgning ønsker jeg på baggrund af ovenstående, at lave så bred en søgning som muligt, og derfor er der kun brugt anførselstegn ved to søgetermer i Pubmed, for at undgå støj her. De boolske operatorer: OR og AND er anvendt mens NOT er udeladt. Med brug af NOT risikerer man at relevant studier bliver sorteret fra. Filtre bliver af samme grund heller ikke anvendt. Ved at søge på termerne MeSH, title og/eller abstract kan man forebygge at man får et stort irrelevant resultatfelt, fordi de studier der så dukker op, vil have søgetermerne som hovedfokus. Ved ikke at specificere sin søgning ved ovenstående 23 35 metoder får man til gengæld så åbent og bredt et resultatfelt som muligt. Nye studier der endnu ikke er blevet tildelt et MeSH term, og som ellers kunne risikere at forsvinde ved en sådan søgning, bliver fundet. Normalvis starter man sin søgning uden MeSH termer, og snævrer ind senere, men grundet de få antal hits er det ikke relevant for denne søgning (48). Figur 2 som ses nedenfor illustrerer søgeprocessen. Ud af 37 hits, er 8 studier vurderet relevante i forhold til projektets emne. 24 36 Figur 2 Flowchart over søgeproces ARTIKELVURDERING I dette afsnit vil jeg se nærmere på studiet Basic Body awareness therapy or exercise therapy for the treatment of chronic whiplash assciated disorders: a randomized comparative clinical trial (11). Jeg har valgt dette studie til nærmere gennemgang, fordi det som det eneste ud af de fundne studier undersøger en ren BBAT intervention, som behandling af en kronisk smerte diagnose. Denne kvalitetsvurdering illustreres af bilag 11, med sekretariatet for referenceprogrammers checkliste for randomiserede kontrollerede undersøgelser. Studiet vurderes til at være af moderat kvalitet. Denne vurdering bygger blandt andet på at studiet var randomiseret, blindet bedst muligt, der var benyttet intention to treat. Drop-out var på 17% hvilket ligger under skæringsgrænsen for hvad er anses for acceptabelt (48). Baselinekaraktaristika viste at BBAT gruppen generelt havde bedre score på de forskellige måleparametre på SF-36. Dette galt dog ikke på de tre outcomes measures hvor ændringerne var signifikante. Studiets forfatterer peger selv på at de to interventioner muligvis ikke var forskellige nok da begge indeholdte afspændingselementer. 25 37 DE ETISKE ASPEKTER I dette afsnit gennemgås de etiske aspekter ved udførelsen af et kvalitativt interviewstudie, og hvorledes dette jeg i dette bachelorprojekt har handlet i forhold til disse aspekter. I Danmark skal Datatilsynet og National Videnskabsetisk Komite (NVK), godkende forskningsprojekter hvor mennesket indgår som forsøgsperson (50,51). Som det fremgår af Bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig, paragraf 2 stk. 3, er studerende på videregående uddannelser undtaget anmeldelsespligten (52). National Videnskabsetisk Komite, angiver i deres vejledning om anmeldelse og indberetningspligt, at interviewundersøgelser som dette projekt, er ikke anmeldelsespligtige (53). I overensstemmelse med sundhedsloven, persondataloven, forvaltningsloven, og de fysioterapeutiske retningslinjer, er alle deltagere blevet mundtligt, og skriftligt informeret, inden de gav skriftligt såvel som mundtligt samtykke til at deltage i projektet. Endvidere gælder at de underskrevne samtykker bliver opbevaret forsvarligt på dataindsamlingsstedet. Alle er informeret om at deltagelsen er frivillig og om deres ret til, på et hvert givent tidspunkt, at trække sig fra projektet, uden konsekvenser for dem. Hvis en deltager trækker sig, vil dennes bidrag ikke blive anvendt. Jeg har informeret om min tavshedspligt og om deltagernes anonymitet i projektet. Deltagere ved observationen beskrives kun i generelle vendinger. De der har sagt ja, at indgå i interview vil blive sikret anonymitet ved anvendelsen af prædikatet informant og et nummer, forkortet til eksempelvis I2. I lighed med deltagerne er dataindsamlingsstedet ligeledes anonymiseret, og blot angivet som smertecenteret. Oplysninger om den enkelte deltager vil udover at blive behandlet anonymt også blive behandlet fortroligt med respekt for det enkelte individs integritet. Efter projektets afslutning vil alle personfølsomme oplysninger herunder transskriberet interviewmateriale blive makuleret. Jeg oplyser at der ingen konsekvenser er ved deltagelse i studiet. (54,55,56,57). Som det er formuleret under baggrund og formål, så er det formålet med projektet at opnå en større forståelse for den givne patientgruppes oplevelse af BBAT. Men målet er ikke blot at denne øgede forståelse skal bidrage til større viden hos forfatteren. Målet er at bidrage med viden omkring behandling af kroniske smerter, for på sigt at kunne hjælpe til at bedre patienternes situation. (20) 26 38 BEARBEJDNING AF DATA DE 4 TRIN I SYSTEMATISK TEKSTKONDENSERING Malterud beskriver en analyse proces i fire trin. De er som følger: 1. Tematisering 2. Kodning 3. Kondensering 4. Rekontekstualisering eller sammenfatning I samsvar med det fænomenologiske perspektiv, har jeg sørget for gennem hele analysen at holde mig min forforståelse for øje, for bedre at kunne manøvre uden om den og min teoretiske referenceramme (20). For at styrke den indre validitet af min analyse, har jeg som gjort brug af forskertriangulering, dette er nærmere beskrevet i det følgende. TEMATISERING I første trin læser man sit materiale igennem for at få et helhedsindtryk (20). Inden vi mødes har vi derfor begge gennemlæst de tre transskriberede interview. Vi har begge haft noteret os 8 overordnede temaer som vi har læst ud af materialet. Disse sammenholder vi og opnår hurtigt konsensus, da der fra starten ikke er nogen betydelige forskelle. De 8 temaer fremgår af tabel 1. Tabel 1 Temaer Temaer Fysioterapeuten Grænser og pauser Kropslige fornemmelser og smerte Øvelserne Rammerne for behandling Overførbarhed til hverdagen BBAT vs. Andre behandlinger 27 39 Gruppen som social kontekst 28 40 KODER Vi begynder næste trin med at finde meningsbærende enheder i materialet. I overensstemmelse med Malteruds beskrivelser, justerer vi undervejs i processen i temaerne, danner en ny kode og slår andre sammen (20). Det er vigtigt med denne fleksibilitet så man ikke låser sig fast men holder sig åben for hvad materialet ønsker at fortælle. (20) Når de meningsbærende enheder er identificerede og kodede ser inddelingen således ud som er illustreret i tabel 2. Tabel 2 Koder Fysioterapeuten Koder BBAT gruppe på smertecenter Grænser og pauser Kropslige manifestationer Omgivelserne BBAT ift. andre behandlingsformer KONDENSERING Kodegruppe for kodegruppe, bliver de meningsbærende enheder læst og opdelt i subgrupper. Kodegrupperne Fysioterapeuten samt grænser og pauser har ikke meningsbærende enheder nok til at danne subgrupper ud fra, og bliver i stedet til subgrupper under henholdsvis BBAT gruppe på smertecenter og Håndtering af smerten. Den sidste kodegruppe får lov at stå med kun en subgruppe, da den vurderes at fortælle om et for problemstillingen relevant oplevelsesaspekt, men ikke passer under andre koder. 29 41 Undervejs bliver ryddet yderligere op i de meningsbærende enheder. Bilag 13 og 14 viser interviewmatrixen, og et udpenslende eksempel på denne kondensering. Ved at benytte sig af en interviewmatrix får man et overblik over hvordan de meningsbærende enheder er fordelt. Her ses linjenumre og hver informants farvekode. Hvis en subgruppe fx kun har udsagn fra en deltager, eller kun bliver understøttet af meget få udsagn, vil det fremgå det af matrixen. De meningsbærende enheder bliver skrevet sammen til kunstige citater. Et eller flere guldcitater findes som illustration af kondensatets essens. (20). Grundet tidsrammerne og geografisk afstand, udfører jeg for trin tre alene, men sender efterfølgende indholdet, i trinet til validering hos den eksterne forsker. Nedenfor ses grupper og subgrupper i tabel 5. Tabel 3 Koder og subgrupper Koder og subgrupper BBAT gruppe på smertecenter Fysiske og sociale rammer Øvelserne Fysioterapeuten Håndtering af smerten Grænser og pauser Øvelser i hjemmet Kropslige manifestationer Kropslige oplevelser Smerter før, under og efter BBAT Omgivelserne Støtte og forståelse Andres observationer BBAT ift. andre behandlingsformer Bbat ift. fysisk træning og pharmakologisk behandling 30 42 REKONTEKSTUALISERING/SAMMENFATNING Med hjælp fra den anden forsker, er jeg nu nået det fjerde trin i analysen. Det er tid at sammenfatte meningsindholdet fra trin tre i et resultatafsnit i form af analytisk tekst og beskrivelser der udgør mine fund, understreget af guldcitater fra informanterne (20). Resultater fra interviewene bliver understøttet af eller udbygget af feltnotater fra observationen, se bilag 6. Resultaterne beskrives i 5 kategorier dannet på baggrund af data. Den anden forsker, har bidraget med at skabe klarhed i udarbejdningen af afsnittet. RESULTATER BASIC BODY AWARENESS I EN SMERTECENTER KONTEKST Gruppen starter kl og de første minutter bruges på at deltagerne på skift fortæller om hvordan de har haft det siden sidst, hvis der er nye med i gruppen (der er løbende opstart), ridser hver enkelt desuden kort sine problemer op. Af min feltnotater fremgår det at jeg fornemmer at der mellem de tre tilstedeværende er en grad af genkendelse, blandt andet kan jeg se at de nikker anerkendende når de andre taler. Herefter bruger vi en time på at lave øvelser. Først liggende på kapokmadrasser på gulvet eller evt. på en af sofaerne hvis en patient ikke kan ligge på gulvet. Derefter laves stående øvelser, herefter er der 15 minutters pause. Efter pausen laves siddende og slutteligt gående øvelser i ½ time. Alle øvelser foregår i et roligt tempo, uden temposkift. Knibeøvelser, siddende udstrækningsøvelser og et par af de gående koordinationsøvelser, er ikke en del af BBAT kompendiet, men indgår i behandlingen efter ønske fra patienter og ud fra fysioterapeutens ræsonnement, får jeg efterfølgende at vide. Alle informanter udtrykker tilfredshed med behandlingen i BBAT gruppen. Tidsrammen og strukturen passer dem godt. Det er godt og nødvendigt med en pause, her er der mulighed for at få lidt at drikke og spise, evt. tale lidt med hinanden. Men ingen af informanterne føler at de kan spejle sig i hinanden. Alle påpeger de at de andres smerter er for forskellige fra deres egne, til at der kan være tale om egentlig spejling. Desuden er udskiftningen i gruppen stor, og to ud af tre informanter, føler ikke at de kender de andre i gruppen. Informant 1 og 2 formulerer sig nedenfor om deres oplevelse af at gå i gruppe med andre patienter med kroniske smerter: Nej : når vi mødtes hver uge der, der skulle vi starte med at snakke om hvordan den sidste uge den var gået og det, og der kunne man godt, hvis der var en der sagde noget, men det var jo ikke de samme smerter vi havde, nogen de døjede jo med ryg og med hofte og det, 31 43 altså så så, der var ikke så man kunne spejle sig i på den måde (Informant 1, ) Det kan jeg ik. Jeg tror jeg er for hård en banan, jeg har været udsat for, for meget i mit liv til at jeg ligesom ka :: jeg kan ikke sådan sidde og ynke mig selv [ler] hvad skal jeg sige? Det kan jeg bare ikke, og det :: jeg synes der er mange de har meget ondt af sig selv når de har ondt. (Informant 2, ) På observationsdagen ser jeg deltagerne i gruppen gå lidt stille rundt, proviantere, snakke en smule med hinanden, og meget gerne med fysioterapeuten. Stemningen er rolig, let og glad. Under udførslen af øvelser er der plads til lidt hyggelige kommentarer, ofte initieret af fysioterapeuten. Informant 1 har dog også hygget sig og glædet sig over det sociale samvær i gruppen, hvilket hun fortæller i følgende citat: Ja, det har været rigtig hyggeligt, vi har haft det rigtig godt. Altså der : det var virkelig sådan at man glædede sig sådan til at man skulle herind, og til de øvelser og det, og så ha kaffemøde herinde ikke også? Altså det havde vi jo ikke jo, vi havde et kvarters pause ikke også, men altså det var rigtig hyggeligt. (Informant 1, ) Behandlingsrummet er indrettet i et stort lyst lokale placeret i den ene ende af centeret. Rummet er lyst, med blødt lys, der er lugtfrit og roligt, man høre bare lyden af udsugningen summe let i baggrunden. Gulvet er beklædt med et gulvtæppe med et gulvbrædder-print, på de hvide vægge hænger billeder med forskellige natur motiver. I midten af rummet står der forskellige stole og sofaer i en cirkel, og i midten af cirklen står nogle små borde med farvede bordplader i grøn og blå. I den ene ende af rummet er et større reol og skabsmøbel, med nips og bøger, i den modsatte ende står et bord med forfriskninger. En enkelt af informanterne angiver at indretningen af behandlingsrummet ikke giver ro for øjet og ikke minder om et behandlingsrum. En anden angiver modsat at rummet er alletiders, og hun er glad for at der er lidt let mad, såsom knækbrød, i rummet. Under den deltagende observation har jeg noteret at der er mange ting i rummet som forstyrre mit blik. Under de liggende og gående øvelser er det trangt med pladsen. Informant 2 fortæller: Jamen tiden det er fint nok. Men rummet det :: der tænker jeg godt nok ved mig selv hvad det er for en blanding der er derinde, [ler] alt muligt designermøbler, en af en, og en af en anden, noget tredje af en femte og : altså det er lidt rodet på en eller anden måde synes jeg. (.) Det er som om der kommer en masse vareprøver hjem, så bliver de sat derind alle sammen (Informant 2, ) 32 45 To af deltagerne udtrykker bekymring om at de ikke ved hvor længe de kan blive ved at gå i gruppen, men at de meget gerne vil blive ved noget tid endnu. Ifølge fysioterapeuten kommer de fleste i gruppen 8-12 gange, men det bliver afgjort ud fra fysioterapeutens vurdering og i samarbejde med patienten. Der er ingen systematisk opfølgning. Informant 3 fortæller herunder om sine tanker ved at gå i forløbet: Jamen nu har jeg jo ikke været der så mange gange, men jeg håber da, at få rigtig mange gange flere fordi jeg føler, jeg føler ikke at jeg er færdig vel? Jeg tror jeg har haft ej jeg har ikke været der mere end 4 gange. Så det, det :: har jeg lidt svært ved at svare på, fordi at det :: ind til nu i hvert tilfælde, er det hele positivt, og jeg vil rigtig gerne fortsætte. Jeg har nogle tider fra nu af og til jul. Men jeg vil da rigtig gerne fortsætte efter, for jeg føler, jeg føler ikke at jeg er færdig. Men :: det er jo (fysioterapeuten) der : og det. (Informant 3, ) De forskellige patienter har forskellige udfordringer, men fysioterapeuten hjælper med at tilpasse øvelserne til den enkeltes behov og begrænsninger. På observationsdagen, så jeg f.eks. hvordan den liggende øvelse kropsrejsen blev regredieret vha. lejring; en af patienterne blev undervejs lejret på en sofa da hun ikke længere kunne ligge på madrassen på gulvet. Øvelserne bliver beskrevet som nogle gode redskaber til at håndtere smerterne med. De kan være svære at lave, særligt i starten, men det bliver bedre for hver gang man laver dem. Øvelser hvor der ikke er nogen begrænsninger i udførslen giver en tilfredsstillelse for deltagerne at udføre fordi der netop ikke var nogen problemer. Informant 2 betegner øvelserne som lette, men både hun og informant 1, beretter at de bliver meget trætte når de har været i gruppen og de kan mærke hele kroppen er blevet arbejdet igennem. Herunder er det Informant 2 der beretter: Jamen det vil jeg bare sige at de sådan er afpasset efter hvordan vi har det, altså, nogen] jeg kalder det sådan set for lettere øvelser fordi det er det i min verden, men det er det så ikke alligevel når nu jeg bliver så træt. Altså, i forhold til da jeg gik til yoga, så er det her jo lette øvelser, men jeg synes jo faktisk næsten jeg er mere træt (Informant 2: ) Fysioterapeuten der står for gruppen, har en ro som patienter er tiltrukket af, hun får dem til at føle sig afslappede. Hun er god til at lytte, er omfavnende og betegnes af en informant, som et umådeligt sødt menneske. Fysioterapeuten opfordre patienterne til at mærke efter, tage pauser og sætte grænser, løbende gennem behandlingen. Jeg har i overensstemmelse dermed, noteret at hendes stemmeføring er rolig, hun hjælper med at moderere øvelserne hos den enkle, husker deltagerne på ikke at over strække i knæene, men hun retter ikke som 34 46 sådan den tekniske udførsel af øvelserne. I nedenstående citat er det Informant 3 der fortæller: Hun kan berolige en, og hun og hun presser jo ikke en overhovedet til noget, andet end at man] altså og hun lytter, og det er hun god til. Det :: det er sådan] det er noget af det, jeg synes der betyder meget, for mig i hvert tilfælde (informant 3, ) 35 47 SMERTEGRÆNSEN ER SVÆR AT FINDE, MEN GOD AT KENDE Alle informanter fortæller at de er BBAT gruppen bliver opfordret til at mærke deres egne grænser og tage pauser når det bliver for hårdt, ikke kun i gruppen, men også i deres liv i øvrigt. De fortæller at det er svært, det er ikke noget, nogen af dem har været vant til. Informant 3 fortæller herunder: Jeg kan godt få] men det kommer jo an på hvor meget jeg selv, gør ud af det, for jeg kan godt få ondt efter jeg har været derude. Men som (fysioterapeuten) hun siger at, jeg skal jo også kende min smertegrænse, ik? Og det har jeg nok, det har jeg nok lidt svært ved. (Informant 3, 92-94) Det er nyt for dem at blive opfordret til at mærke efter hvor grænsen går, lytte til kroppen, og stoppe inden smerterne tager overhånd, eller i det hele taget stoppe når man får ondt. Informant 2 fortæller hun altid har troet man bare skulle give den gas, og informant 3 siger at der jo altid er noget man lige kan lave. Omvendt fortæller de at de øver sig på at mærke efter og tage pauser og er glade for at fysioterapeuten forsøger at lære dem at blive bedre til det. Herunder udtaler informant 1 og 2 om det den øgede bevidsthed de har fået efter de er kommet i BBAT gruppe: Nej det har jeg ikke, det har jeg ikke været god til. Og det er jeg blevet efter. Også når man var inde ved (fysioterapeuten) hun sagde gang på gang, I skal stoppe med at I skal stoppe med at støvsuge, eller et eller andet, gøre rent når I kan mærke I kan ikke holde til det. Vi har et stort hus på 160 kvm, ikke også, altså det kan jeg ikke holde til at gøre rent og støvsuge og det på den samme dag, så det bliver jeg nødt til at hakke over i bidder altså ikke også altså, tage det lidt af gangen. Så det. (Informant 1, ) Det er nok at tænke (.) den tanke at man skal ikke bare fortsætte hvis man gør ondt. Det er nok det jeg har lært mest (Informant 2, ) Informant 2 fortæller dog at hun de seneste år, også før BBAT var begyndt at sige mere fra overfor ting hun ikke kan overkomme, fordi hun tidligere havde presset kroppen så meget at hun til sidst var tvunget til at erkende sine begrænsninger. Hun uddyber i følgende citat: Jamen det er simpelthen kroppen der har sagt så meget fra, altså :: 2 timer i haven det har måske kostet en uge hvor jeg ikke kan være nogen steder for hovedpine, og så siger jeg til mig selv, så er det lige meget, så er det bare, ikke det du skal. Så :: jeg går faktisk og overvejer at sælge mit hus, og så få en lejlihed. (Informant 2, ) 36 49 Alle patienter i BBAT gruppen får udleveret et papir med øvelser så de kan lave dem i hjemmet. Alle informanter fortæller at de bruger nogen af øvelserne derhjemme. Øvelserne kan bruges til at smertedæmpe, til at håndtere sin smerter, og som en aktiv pause. Kropsrejsen er god at bruge lige inden sengetid, hvis man døjer med uro, fordi den giver ro i kroppen og gør det nemmere at falde i søvn. Øvelserne kan tænkes ind i andre sammenhænge og integreres i dagligdagens bevægelser og stillinger. Informant 1 og 2 fortæller nedenfor om deres brug af øvelser i hverdagen: Der havde jeg mange smerter, og :: ja det har jeg også nu, men nu forstår jeg hvad øvelser og hvad jeg skal gøre for at mindske smerterne altså (Informant 1: 88-89) Altså meget af det, det er jo noget du bare kan bygge ind (.) i dagligdagen uden egentlig at tænke over det (Informant 2, ) SMERTEDÆMPENDE OG BEROLIGENDE BEHANDLING Kroppen føles afslappet og øvelserne giver ro i kroppen, kroppens led føles mere bevægelige man er ikke så låst. Selvom øvelserne ikke er hårde at udføre kan man blive meget træt. Informant 1 og 3 tog derfor hjem og hvilede eller tog den med ro resten af dagen, mens informant 2 fortæller: Jamen jeg tror jo faktisk de giver sådan lidt ro. Altså : som jeg siger jeg er jo hammertræt når jeg kommer hjem, men jeg tror alligevel det giver noget ro. Fordi desværre så er det tit sådan at jeg skal til noget om tirsdagen og det er sådan set lidt dumt fordi det er jeg er faktisk temmelig træt når jeg kommer hjem og jeg kan ikke begribe det fordi jeg synes jo ikke det er noget der er hårdt. (Informant 2, ) Hvorvidt BBAT har nogen betydning for informanternes forhold til at bevæge sig er uklart. Informant 3 føler at hun måske har fået det bedre med at bevæge sig, som hun sagde var det ikke blevet værre, snare lidt bedre. Informant 1 er i tvivl om hun er blevet mere udholdende, hun siger hun måske kan holde til at gå lidt mere, men samtidig at hun ikke kan gå ret langt. Hun fortæller derudover at fysioterapeuten på smertecenteret og hendes nuværende fysioterapeut på et lokalt træningscenter, uafhængigt af hinanden har fortalt hende, at hendes balance er blevet bedre. Men hun bliver selv i tvivl, da hun bliver spurgt nærmere ind til hvad hun selv oplever. Nedenstående citat viser hendes ambivalens: Nej ikke bedre i balancen det synes jeg ikke at men ehm så. (.) nej det synes jeg ikke sådan at, men det siger fysioterapeuterne også på øvelserne og det altså, også når jeg går baglæns at så kan de se det på min balance at den er blevet bedre. (Informant 1, ) 38 50 Informant 1 havde ulidelige smerter inden hun begyndte i BBAT gruppe, mens smerteniveauet er blevet mindre efter, så meget at hun næsten ikke tager medicin mere, kun når hun belaster sit ben meget. Adspurgt om hvad hun tænkte om sin smertende fod før BBAT behandlingen svarer hun følgende: 39 51 Jamen der tænkte jeg bare på at det ikke skulle gå, og at () altså spise nogle piller, for at få smerten væk og det, altså det er jo så blevet betydeligt bedre, nu spiser jeg næsten ikke piller (.) siden jeg kom i BAT (Informant 1: ) I starten var hun meget øm hver gang hun havde været i gruppen men det blev bedre og bedre for hver gang. Hun uddyber i citatet herunder: Jeg bliver mindre øm. Altså i starten da jeg startede herinde med BAT, der var min krop helt altså, det var jo alle musklerne der var brugt herinde når vi var til det her BAT der, men altså det blev bedre og bedre for hver gang altså man kunne mærke at så var man ikke øm i kroppen mere ( ) Under behandlingen fortæller informanterne at det kan gøre ondt under nogle øvelser, men når de så stopper øvelsen er det fint og de har ikke ondt mere og det føles rigtig godt i kroppen, og man har godt af at bevæge sig. Det er ikke alle øvelser der udløser smerte, og hvilke øvelser kommer an på den enkelte patient. Det gælder om ikke at overskride smertegrænsen for hvis man tager for hårdt fat kan man godt få meget ondt også i de efterfølgende dage. Men så længe man kender årsagen kan man godt leve med det. Så længe man holder sig ingen for sin smertegrænse bliver smerterne midlertidigt dæmpet af behandlingen, der er lidt mere ro på, og det føles behageligt i kroppen. Informant 2 fortæller: Bagefter jo, når vi har været strukken ud, og det der, så så er det jo fint. Det er kun lige så længe at jeg gør det, altså strækker for meget og sådan noget der, eller armene oppe over hovedet og sådan noget der, men bagefter har jeg det jo rigtig godt, altså det er jo ikke sådan at jeg har ondt bagefter, men det gør ondt sådan lige og : og få det strukken ud (Informant 2, ) 40 52 HÅNDTERING AF SMERTERNE, HAR BETYDNING FOR RELATIONEN TIL OMGIVELSERNE Når det gælder forholdet til omgivelserne har de tre informanter tre forskellige oplevelser. Informant 1 oplever generelt støtte og forståelse fra sine omgivelser, og fortæller at hun ikke har oplevet nogle problemer med at sige fra overfor sin familie og omgangskreds. Alle ved at hun har ondt, og forstår når hun siger fra, hvis der er noget hun ikke kan være med til. Hendes mand kunne fx se på hende når hun kom hjem fra BBAT, at hun skulle have lov at slappe af, og komme til kræfter. I det følgende citat eksemplificere hun: Nej, det har ikke været svært. Så måtte jeg jo stå fra og sige hvordan jeg havde det i min fod, og det ved alle, venner og familie, også nu ikke også, for nu har det varet så lang tid ikke også, at jeg ikke kan holde til det. Jeg var også inviteret til syden her i sommerferien, men der måtte jeg takke nej tak, det var min mor der ville give os en rejse, men der sagde jeg så at med min fod og med mit venstre ben der forsvinder, så ville jeg ikke gå rundt i Tyrkiet eller Spanien eller sådan noget og skulle ind på et sygehus dernede og ikke kunne snakke med dem og det, så det takkede vi nej tak til, og det forstod hun jo også godt nok (Informant 1, ) Informant 2 har omvendt en oplevelse af at ingen forstår hende. Hun blev først diagnosticeret efter mange år med smerter. Hun oplevede ikke at lægerne var interesseret i at finde ud af hvad hun fejlede. Hun har aldrig talt med nogen om sine smerter, og har kun vist sig udenfor hjemmet hvis hun ikke kunne gå med rank ryg. Hun fortæller hun med årene er blevet bedre til at sige nej til folk hvis der er noget hun føler hun ikke kan overkomme. Hun fortæller at behandlingen i BBAT gruppen, har givet hende mere mod på at sige fra, og åbne op for hvordan hun har det, noget hun ellers aldrig ville have gjort. Hun fortæller hun aldrig har talt så meget om sine smerter, som hun har efter hun kom i gruppe. Det følgende citat illustrere hvordan hun har sagt fra overfor en af sine forpligtigelser: 41 53 Jeg har jo aldrig nogensinde::] hvis jeg fx lige skal fremhæve noget andet der som (fysioterapeuten) altid siger, det er det der med, at man skal heller ikke være bange for at sige hvordan man har det og jeg har aldrig fortalt nogen hvordan jeg havde det. Heller ikke mine børn (.) da de var børn, og hun siger jo faktisk det er forkert, og det kan jeg også godt se at det er det så også. Så:: kan jeg så mærke på den der, den ene bestyrelse jeg er med i, de bliver ved med, de kan simpelthen ikke forstå at jeg ikke kan fortsætte, og :: kom hist op og kom her ned og :: så :: skulle vi være sammen fredag aften, så torsdag, der sad jeg og skrev en mail til dem alle sammen, og fortalte hvordan jeg havde det, og hvorfor jeg så ikke ligesom ville være med mere, fordi, at det magtede jeg simpelthen ikke, også fordi, hvis jeg fx har været herinde, en tirsdag, og så skal til møde om aftenen, så er jeg nogle gange så træt så at, så kan det godt være at man så lige som, virker lidt vrissen eller hvad skal man sige ik? Jeg var nødt til at forklare hvorfor at :: at jeg, at jeg havde gjort] altså, hvis de følte at jeg nogle gange var lidt på tværs og sådan, jeg var nødt til at forklare hvorfor, det ville jeg aldrig have gjort hvis ikke jeg var kommet herind. Aldrig, så ville jeg bare have tænkt ved mig selv YES! [Latter] Nu er der kun1½ år tilbage før jeg ka gå af ik altså? Men nu har jeg fået dem det fortalt og der var selvfølgelig også fuld forståelse for det. (informant 2, ) Informant 3 oplever at hvis man bare beder om det, så får man den hjælp der er brug for. Hun har aldrig manglet hjælp eller hjælpemidler. Men hun siger selv at hun til gengæld ikke så ofte beder om hjælp, selv ikke når hun gerne vil have den. Til trods at hun har en familie og venner der gerne hjælper hende. Hun siger: Selvfølgelig er der:: nogen der altid] der gerne vil hjælpe mig, men :: jeg vil helst] selvhjælp (Informant 3, 81) Informant 2 har ikke talt med nogen om deres eventuelle oplevelser af hende efter hun er begyndt i BBAT gruppe. Men de to andre informanter fortæller at deres oplevelse er at deres familie kan mærke på dem om der er mange smerter, eller ikke så mange smerter. Familiemedlemmer har således overfor informanterne givet udtryk for at de mærker en forskel på dem efter de er begyndt at gå til BBAT. Familien kan mærke forskel på humøret, begge informanter forklarer at den forandring er noget familien bemærker i højere grad end de selv gør. Informant 1 beretter at hendes mor og mand har fortalt hun er gladere at tale med og være sammen med: hun kan mærke det på mig, mit humør og det, at jeg ikke har så mange smerter mere (Informant 1, 524) 42 54 Informant 3 fortæller i nedenstående at hendes datter støtter sin mor i at fortsætte i BBAT gruppen, da hun fornemmer at det er godt for sin mor: Min datter er socialrådgiver, hun har det er nok den der har mest, altså mine sønner, de :: det [ler] de spekulerer ikke så meget. Men min datter hun : hun kan mærke det, og hun synes det er rigtig rigtig godt at jeg går der, og hun støtter mig også i allerhøjeste grad i at blive ved (Informant 3, ) 43 55 BBAT: ET BUD BLANDT MANGE Alle informanter har prøvet talrige forskellige behandlinger. BBAT og træning i varmvandsbassin giver nogenlunde den samme følelse af ømhed og træthed, og træning i varmtvand bliver også omtalt i positive vendinger, men svømningen giver en tung fornemmelse i kroppen modsat BBAT der giver en følelse af lethed. Informant 1 forklare: Det er som om jeg kan mærke, når jeg har lavet de øvelser der, at jeg godt kan blive øm i kroppen og det, men det går jo over så, altså når man lige har sundet sig lidt oven på alle de øvelser og det der, det ved jeg også når jeg går til svømning og det i terapibassinet derovre, altså fuldstændig øm bagefter når det lige er :: ikke også altså, men så bliver det bedre op af dagen, ikke også? (Informant 1, ) I BBAT skal man mærke efter sine grænser. Det bliver man ikke på samme måde opfordret til i yoga, gymnastik, løb eller træning i fitness eller -sundhedscenter og det kan komme til at gøre ondt hvis ikke man passer på. Det kan det som beskrevet også i BBAT, men der går det i de fleste tilfælde til gengæld over igen med det samme. Det er en fordel hvis der er en instruktør der styre og vejleder træningen. Informant 2 fortæller om sin oplevelse af yoga sammenholdt med BBAT: Og så også det der med at (.) at hun (fysioterapeuten) altid siger det der med at man skal mærke sine egne grænser og så skal man sige fra. Fordi netop dengang jeg gik til yoga, nej der skulle vi bare køre derudaf fordi det var bare noget gammel skidt der skulle ud af :: [ler] af der hvor det gjorde ondt, det var det så ikke lige (Informant 2, ) Informant 3 som tidligere har gået til træning i sundhedscenter, og som overvejer at starte igen siger: Jamen det er helt, det er helt anderledes, fordi :: at cykle dernede, jamen :: eller gå på løbebåndet, der får den jo alt det den kan trække. Det er på en helt anden måde, det er (BBAT) mere afslappende og mere] der er jo ikke :: der er heller ikke nogen instruktør på mere (i sundhedscenteret) (Informant 3, ) Ja det :: der skal jeg passe lidt på, nede på :: på sundhedscenteret. Fordi der kan jeg godt få ondt, også sådan at jeg er nødt til at stoppe (Informant 3, ) Det samme oplever informant 2 når hun træner derhjemme: Jeg kan også godt gå hjem og sætte en dvd på jeg har jo både yogabånd og gymnastikbånd, men så gør jeg jo det der bliver sagt ( ) så kan det godt være det hævner sig noget (Informant 2, , 250) 44 57 Informant 1 fortæller at BBAT har lært hende at kunne slappe af. Modsat TENS, Akupunktur og medicin, har det kunne dæmpe hendes smerter. Hun har dog ikke en ide om hvorfor netop BBAT havde den virkning på hende. Hun mente desuden at BBAT, svømning og træning med fysioterapeut på klinik sammenlagt alt sammen gav hende noget. Hun laver stadig BBAT øvelserne hjemme, men er opmærksom på ikke at lave for meget for så ville hun blive helt ødelagt. Hun beretter: ( ) men nu går jeg så også til fysioterapi en gang om ugen og det er konstant træning derinde i den time og svømning en gang om ugen, altså det giver jo nok noget det hele jo altså, med at jeg træner med benet (Informant 1, ) BBAT træning hjemme bliver benyttet, men det ville være dejligt at kunne se hvordan det blev gjort, fx på en dvd. Som informant 2 siger her: Det andet det er mest det man lige kan bygge ind sådan, fordi som jeg siger hvis bare jeg havde det på :: jeg ku se det på skærmen hvordan det var jeg skulle gøre det, det ville jo være fantastisk, i stedet for at jeg skal læse det på et stykke papir fordi jamen : når jeg har læst sådan et stykke her (angiver hvor meget) så har jeg måske glemt hvad det er jeg har læst (Informant 2, ) Informant 1 har tidligere fået udleveret nogle bånd med mindfulness som hun kunne ligge hjemme og lytte til, men med BBAT og kropsrejsen savner informanterne fysioterapeutens stemme. Informant 3 siger således: Jamen altså så prøver jeg at lave :: jeg mangler bare (fysioterapeutens) stemme, at lave de der øvelser, med afslapning og :: ja, og så :: lidt med armene og : og det hele. (Informant 3, 345, 347) DISKUSSION METODE OG MATERIALE DISKUSSION VALIDITET I kvalitative studier er det validiteten der er afgørende for kvaliteten af studiet. Den interne validitet handler om, hvad der bliver sagt noget om. Med dette projekt ønsker jeg at kunne sige noget om hvordan patienter med kroniske smerter oplever BBAT som behandling. Hvis ikke der er brugt relevante værktøjer, er risikoen at det indsamlede materiale, ikke kan fortælle noget om det jeg har sat mig for at undersøge. Den eksterne validitet siger noget om 46 58 i hvilke sammenhænge, de fund der er gjort, kan gøre sig gældende i (20). Jeg har bestræbt mig på at styrke projektets validitet, ved at forholde mig kritisk til mine valg gennem hele processen. I det følgende vil de valg der i udarbejdelsen af dette projekt, fortløbende er blevet truffet omkring metode og materiale, blive diskuteret. 47 59 LITTERATUR I udarbejdelsen af baggrundsafsnittet og teoriafsnittet har jeg bestræbt mig på at bruge primære kilder. Som litteratursøgningen dog viser, er det kun småt med videnskabelige studier der siger noget om BBAT som smertebehandling. Udover de fundne originale studier, er det derfor refereret til bl.a. et scoping review af G. Gard (10), som giver et overblik, men ikke har samme kvalitet som et systematisk review. Den teoretiske redegørelse for smerte er mestendels redegjort for med primær litteratur, men enkelte sekundære kilder er brugt i processen i forsøget på at skabe overblik over et stort, komplekst område indenfor sundhedsvidenskaben (27). Som der allerede er redegjort for i afsnittet, er der anvendt sekundær litteratur til BBAT afsnittet. Det samme gælder til redegørelsen for begrebet OAS, hvor der er henvist til en bog af A. Antonovsky ophavsmanden bag begrebet. I teoriafsnittet omhandlende Non-specifikke er anvendt et scoping review fra bladet PAIN som IASP står bag (44). Jeg har desuden søgt at finde supplerende kilder til at understøtte afsnittet (44,45) Jeg har efterstræbt at bruge kilder af den bedste kvalitet til rådighed, også når der er brugt sekundære kilder, for at sikre validiteten internt i opgaven (20). FORFORSTÅELSE Min forforståelse er det første jeg har skrevet ned, allerede inden jeg gik i felten. Jeg har hele tiden forsøgt at holde mig den for øje, men som Gadamer også skriver, vil det aldrig lykkedes fuldstændig (46). Jeg kan derfor konstatere at selv med de bedste intentioner har min forforståelse haft nogen indflydelse på udarbejdningen af min interviewguide og som konsekvens deraf også på mine interviews og den indsamlede data. Flere af min fund har dog overrasket mig, og givet mit ny viden, og derfor vil jeg mene at jeg har været tilstrækkelig åben i min proces. Jeg har haft jævnlig kontakt med min kontaktperson over mail, hvor hun har bistået mig i at besvare eventuelle spørgsmål. Hun har givet mig en introduktion til stedet, og når jeg har været der, har vi haft samtaler om BBAT og hendes måde at anvende metoden på. Der er derfor en risiko for at jeg kan være blevet farvet af min kontaktpersons holdninger. Det er dog ikke min overbevisning at dette gør sig gældende i afgørende grad, da jeg løbende i processen og i opgavens resultatafsnit sætter spørgsmålstegn ved dele af udførslen, og fremsætter forslag til videre konduite. 48 60 TRIANGULERING Der er anvendt kildetriangulering i dette studie i form af deltagende observation og kvalitative interview. Ved at anvende to eller flere forskellige dataindsamlingsmetoder, ser forskeren sit felt fra flere perspektiver, og har en større chance for at danne et reelt billede (20). Jeg har haft mulighed for at opleve interventionen på egen krop og det har givet mig og informanten en fælles referenceramme. Den referenceramme har været kilde til inspiration til spørgsmål jeg har kunne stille under interviews. De to der mødte mig før interviewene, har haft chance for at se mig an, og blive trygge ved mig. Fordi mit empiriske kendskab til BBAT kommer fra psykiatrien kan jeg se paralleller og kontraster mellem BBAT i psykiatrien overfor i specialiseret smertebehandling. Mine feltnotater er ikke blevet læst og valideret af en udenforstående, ligesom der ikke er lavet observatørtriangulering. Dette har ikke været muligt inden for de givende rammer. (20). Analysen er lavet med forskertriangulering. En ulempe ved kun at være en forfatter på et projekt, er at det risikere at gå markant ud over validiteten. Risikoen er at undertegnedes holdninger ikke bliver udfordrede, og ukritisk fremsættes som absolutte sandheder i resultatafsnittet. Derfor har det hele tiden planen at anvende forskertriangulering til analysen. At have en ekstern forsker, øger dermed troværdigheden af fundene (20). ETIK Efterfølgende refleksioner har medført at jeg vil handle anderledes hvis jeg en anden gang skal give skriftlig information om konsekvensen ved at deltage i et kvalitativt forskningsinterview. Under interviewene er der blevet talt om og reflekteret over private og følsomme emner, som uanset om diagnosen er psykiatrisk eller somatisk, kan give psykisk uro. Jeg har desuden efterfølgende fundet ud af at depression og angst er mere udbredt blandt denne patientgruppe, end jeg tidligere var klar over (2,58). Derfor kan jeg nu se en fordel i, i forvejen at have forvarslet om sådanne situationer, så informanter selv kan tage deres forholdsregler. Efter et enkelt interview har jeg taget mine forholdsregler og kontaktpersonen på smertecenteret er blevet kontaktet, så hun er informeret og kan tage hånd om den pågældende informant, hvis det viser sig nødvendigt. 49 61 INTERVIEW Jo mindre man ved teoretisk inden man går i gang med feltarbejdet jo større er risikoen for at ende op med et magert og tilfældigt datamateriale (20). På den anden side skal ens spørgsmål være så tilpas åbne at der kommer ny viden frem i interviewene. Det er en balancegang jeg har forsøgt at ramme ved at lave en interviewguide inspireret af Kvale og Brinkmann, som tematisk tager afsæt i min viden om BBAT, og min forforståelse om smerter. Først efter jeg har forestået mine interviews har jeg sat mig mere grundigt og systematisk ind i smerteteorien. Havde jeg sat mig mere ind i teorien kunne mit materiale eventuelt have været mere fokuseret. Jeg har som det er nu en del dødt materiale som handler om mine informanters øvrige liv og erfaringer, som ikke besvarer min problemstilling. Omvendt er det også vigtigt at man af og til lader sine informanter tale om det de føler er vigtigt, for at de føler sig hørt og der kan skabes en tillidsfuld relation (19). Uden tidligere erfaring i at lave semistrukturerede interview, har jeg forholdt mig ydmygt til opgaven, og har valgt at anskue det interviewene som en læringsproces. Derfor har jeg lyttet interviewene igennem hver jeg har afholdt dem og taget noter, samt modificerede min interviewguide. Jeg har hørt hvordan jeg særligt i det første interview ikke altid har formået at formulere mine spørgsmål kort og præcist, og har forsøgt at rette op på det de efterfølgende interviews. Jeg har ligeledes haft tendens til at lukke temaer ned, i stedet for at stille opfølgende spørgsmål. Jeg har muligvis været blindet af min forforståelse. Jeg kunne have spurgt anderledes ind til patienternes spejling i hinanden, i stedet for at være fikseret på det ordvalg. I stedet for at spørge hvorvidt informanterne følte om de kunne spejle sig i hinanden, kunne jeg fx have spurgt om de udvekslede måder at håndtere deres smerter på. Omvendt har jeg været opmærksom på at stille fortolkende spørgsmål for at afklare og validere om jeg har forstået hvad informanten har sagt, rigtigt. Jeg har været opmærksom på at etikken er blevet overholdt og har indledt hvert interview med at indsamle skriftlige og mundtlige samtykker. Jeg har briefet og debriefet og takket informanterne pænt for deres hjælp og velvillighed. De tre interview har haft forskellige rammer, fordi det rent pragmatisk, var det der lod sig gøre. Selvom der er forskel på et kontor, et konferencelokale og en stue i eget hjem, vidner det indsamlede materiale ikke om, at nogen af informanterne har følt sig mindre trygge, de har alle velvilligt delt personlige historier af mere eller mindre følsom natur. 50 62 INFORMANTER Målet har været at få et udvalg på minimum tre, meget gerne fire informanter. I kvalitative semistrukturerede interview undersøgelser, findes der ikke et endelig tal for hvornår man har informanter nok. Det der afgør den sag, er hvor vidt der er opnået mætning i data. Det vil sige, om emnet er udtømt. Jeg har haft en ambition om at få informanter fra begge køn. Det er ikke lykkedes. De tre informanter der deltager varierer i alder, med henholdsvis 42, 64 og 73 år. Alle har børn, er samboende eller i forhold, og alle er midlertidigt eller permanent ude af arbejdsmarkedet. Der er tale om tre informanter med meget varierede sygdomshistorikker. Informanterne beskriver tidligere og nuværende strategier for smertehåndtering meget lig hinandens. Demografisk fordeler kvinderne sig i henholdsvis, storby, mellemstor by og en by på 1000 indbyggere, alle indenfor samme region. Med dette udvalg opnår jeg ikke mætning. Ved hvert interview kommer der noget nyt frem. Udvalget er relativt homogent. Den mand, såvel som den kvinde der grundet manglende danskkundskaber er blevet ekskluderet kunne have været med til at give et mere varieret materiale, med andre perspektiver. Med hensyn til informant 1 må det siges at der kan være risiko for selection bias, og evt. også recall bias. Selection bias, fordi denne informant er udvalgt af kontaktpersonen, som er den fysioterapeut der står for BBAT gruppen på smertestedet. Der vil her være en risiko for at hun er farvet af sin forforståelse i valg af informant. Der er den risiko at informanten er valgt fordi kontaktpersonen ved at det vil give et bestemt resultat. Recall bias, bør omvendt ikke være markant, da informanten er afsluttet i gruppe, kun 1 måned før interviewet blev forestået. Det kan dog ikke udelukkes, da informanten under interviewet har lidt problemer med at huske om hun har lavet en bestemt øvelse på smertecenteret eller klinikken. TRANSSKRIPTION Ifølge Kvale og Brinkmann kan man vælge at sende de transskriberede interviews til validering hos sine informanter for at øge den interne validitet for projektet. Det har jeg gjort fordi jeg som eneste forfatter på projektet ønsker at styrke den interne validitet mest muligt. Jeg har valgt at transskribere i mere flydende form, for ikke at udstille mine informanter (19). Informanterne har valideret transskriptionerne uden væsentlige anmærkninger. 51 63 RESULTATDISKUSSION I det følgende vil resultaterne af undersøgelsen blive diskuteret og holdt op mod forforståelsen og den teoretiske referenceramme. BASIC BODY AWARENESS I EN SMERTECENTER KONTEKST De tre adspurgte patienter beskriver alle oplevelsen af at få behandling i BBAT gruppen som positiv. Stik imod min forventninger er der ingen af de adspurgte der har oplevet de andre i gruppen som nogen kilde til spejling, eller sparring omkring deres smerter. I Et helhedsperspektiv, fremtidens fysioterapi (34), såvel som smertebogen (27) beskrives fordelene ved at møde andre i ens egen situation, blandt andet skulle det være lindrende at møde andre med de samme problemer, idet man skulle føle sig mere almindelig. En informant, der hele livet har manglet anerkendelse af sin smerte, siger under interviewet det kan være godt for hende at se at andre også kan have det træls, men mener omvendt absolut ikke at hun kan spejle sig i de andre, som hun synes har tendens til at ynke sig selv for meget. En anden peger dog på at det var rigtig hyggeligt, men den sidste siger at hun ikke kender de andre i gruppen grundet den store udskiftning. Den åbne gruppeform, med løbende opstart og afslutning, kan være en nødvendighed for at have et tilstrækkeligt antal i gruppen, men vil ikke skabe den samme tryghed og tillid i gruppen, skriver Roxendal (34). En utryghed ved denne åbne form bliver givet til kende, ikke pga. de skiftende deltagere, men grundet manglende slutdato for forløbet. BBAT relationen mellem deltager og fysioterapeut er subjekt til subjekt, altså et samarbejde, med fysioterapeuten som faglig ekspert og deltageren som ekspert på sig selv (34). Dette hænger sammen med Patient empowerment tilgangen, hvor den fagprofessionelle som rådgiver skal hjælpe patienten til at træffe informerede valg til gavn for dennes sundhed (41), men hvis vi ser på non-specifik behandling, er det netop vigtigt at den fagprofessionelle støtter op om patienten (44). Den ukendte tidsramme for forløbet synes at være eneste kilde til utryghed, hvor der ikke bliver tilstrækkeligt kommunikeret og samarbejdet. Fysioterapeuten roses for sin venlighed og vejledning af informanterne, i overensstemmelse med Roxendals beskrivelse af fysioterapeutens rolle. OAS, empowerment og non-specifik behandling fletter sig næsten umærkeligt ind i behandlingsprincipperne fra BBAT (34), hvilket også afspejler sig i det Norske pilotstudie hvor patienter med hofteartrose oplever en større evne til at tage vare på sig selv med den viden de har fra BBAT (12). Fysioterapeuten er god til at lytte, hun kan forklare, og i tråd med OAS, være med til at skabe mening for patienten, sætte symptomer ind i en forståelig sammenhæng, og hun giver forslag til hvordan man evt. kan håndtere sine 52 64 symptomer. Under observation har jeg selv set hvordan fysioterapeuten, i tråd med informanternes ord, med varme, og afpasset humor, guider, regredierer, lytter og afklarer tvivlsspørgsmål og undren hos patienterne som søger hendes ekspertise. 53 65 BBAT er som nævnt udviklet til anvendelse i psykiatrien (23,33,34). Anvendelsen af BBAT som behandlingen af kroniske smerter, må forventes at medføre visse tilpasninger, da målgruppen for behandlingen er en anden. De fysisk rammer for BBAT på smertecenteret kolliderer dog markant med anbefalingerne fra Roxendal. Ud fra egne observationer, og udsagn fra den ene informant og med teoriens forskrifter (23,34), mener jeg ikke rummet kan tillægges at facilitere til det mentale nærvær der søges i BBAT. Med hensyn til udførslen af øvelserne er der også afvigelser fra den BBAT som Roxendal beskriver (23). Min erfaring fortæller mig dog, at selv inden for psykiatrien, bliver BBAT ikke altid udført med lige stor stringens. I specialiseret behandling af patienter med PTSD, har jeg hvordan behandlingen tilpasses patienten og ikke omvendt. På smertecenteret er temposkiftende der ellers er en vigtig komponent i BBAT udeladt, og efter patienternes ønske er bækkenbundsøvelser blevet en del af træningen. Det er BBAT i praksis, og det harmonere også delvis med samarbejdstanken (34). Men i forskningsregi har det betydning når det er behandlingsmetoden der skal valideres. Dette må overvejes, hvis BBAT på sigt skal implementeres i praksis. SMERTEGRÆNSEN ER SVÆR AT FINDE, MEN GOD AT KENDE Min forventning inden jeg gik i gang med projektet var at behandlingen ville gøre patienterne bedre i stand til at respektere deres begrænsede kropslige ressourcer. Det er blevet bekræftet, men jeg har fundet ud af at læringsprocessen er ikke lige til, og det er ikke kun et spørgsmål om stædighed overfor smerten, men også et spørgsmål om at lære sig at mærke efter. Ikke mindst var det nyt for informanterne at de kunne bruge en pause som smertehåndtering. Udover pauser bliver øvelserne beskrevet som et godt værktøj, som kan gøre smerter og uro håndterbare. Øvelserne bliver udleveret på papir, så patienter kan fortsætte med øvelserne selvstændigt. I BBAT opfordres patienterne til at mærke efter, og behandlingen er orienteret mod det patienten kan, frem for det patienten ikke kan (33,34). Informanterne fortæller alle om at de har eller har haft svært ved at finde den grænse hvor aktiviteten bliver for meget, og smerterne tager over. Uden at vide det beskriver de det mønster som Butler og Moseley kalder boom-bust (32). Psykoedukation er en del af BBAT, som skal indgå uden at tage tid fra de fysiske øvelser (33,34). Patientuddannelse eller psykoedukation bliver stærkt anbefaldet i NRK for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Blandt andet vægtes samarbejdet mellem patient og sundhedsvæsen, kompetenceudvikling 54 66 og undervisning i smertefysiologi (31). Informanterne i gruppen giver udtryk for at de oplever at få en vejledning af fysioterapeuten, som stemmer overens med retningslinjens anbefalinger. 55 67 SMERTEDÆMPENDE OG BEROLIGENDE BEHANDLING Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse der kan medføre store tab og omkostninger for den enkelte (2,4,6,7,58), således også for informanterne i dette studie. Da jeg formulerer min forforståelse skriver jeg at jeg ikke regner med at BBAT vil medføre smertelindring. Når man ser på formål for behandling af kroniske smerter i den ovennævnte NRK, er formålet heller ikke et smertestop eller lindring, men smertehåndtering (5). Men patienterne oplever smertelindring, og om end den lindring kun er kortvarig for to af informanterne, nævner den ene at hun er gået markant ned i medicin, og har færre smerter. BBAT er en behandling hvor ændringer sker over et længere forløb, og det er estimeret at først efter 20 gange vil behandlingen være integreret i personen (33). Den føromtalte informant der oplever færre smerter og som nu kun tager piller ved overdreven brug af sit ben, er også den informant der har være til flest behandlinger i gruppen, og som taler mest om at bruge øvelserne derhjemme. Dropsy bliver gentagne gange citeret for at sige, at øvelserne er gode hvis man gør dem, denne sætning er nærmest et mandtra inden for BBAT (23,33) Patienter med kroniske komplekse smerter, har mange stressorer deres liv (58). Giffords peger på i sin mature organism model at den smerteprægede organisme er stresset (30), og teorien om central sensitivering beskriver også et klinisk billede som tyder på at kroppens stressrespons er påvirket (26,59). Men selv hvis man udelukker den fysiologiske stress, er der stadig de psykologisk stressorer. I en MTV fra 2010 om tidlig indsats for patienter med kroniske smerter påpeges det at det er den patientgruppe der har flest omkostninger når det gælder sundhedsydelser, sygemeldinger og førtidspensioner. Gruppen har høj risiko for at udvikle stress, depression og angst (2,27,58) Informanter ligger alle stor vægt på at behandlingen giver dem kropslig, såvel som mental ro. De føler at øvelserne virker afslappende, varmende og giver dem en om end kortvarig, øget bevægelighed og følelse af lethed. Øvelserne i BBAT søger at genoprette balancen på det fysiske, fysiologiske og psykologiske niveau. Med åndedrætsøvelser, og bevægelser der mobiliserer truncus, smidiggør diaphragma, stimuleres det parasympatiske nervesystem, sammen med strækkeøvelser, øvelser med spænd/slap-af afspændes kroppens muskler. Øvelserne er helhedsorienterede og hele kroppen arbejdes igennem (23,33,34).. Fysioterapeuten nævnes også som beroligende faktor, hendes omfavnende væsen som inkluderer alle, og hendes støttende, ikke pressende guidning af gruppen henviser igen til den store betydning af non-specifik behandling (44,45). I et studie af Gyllensteen et. al spørger forfatterne fysioterapeuter fra psykiatrisk regi, om hvilke aspekter der er vigtige for 56 68 patient-behandler relationen. Her påpeger de at et mentalt nærvær, brug af kropssprog, egen kropsbevidsthed og refleksion, samt supervision er vigtige for en god patientkontakt (60) Ingen af informanterne er præget af angst for at bevæge sig og derfor giver undersøgelsen ingen indikationer på om BBAT kan være et redskab til nytte for patienter der er fearavoidance prægede i deres aktivitetsniveau. 57 69 HÅNDTERING AF SMERTERNE, HAR BETYDNING FOR RELATIONEN TIL OMGIVELSERNE Der synes at være konsensus i litteraturen om at patienter med kroniske smerter føler sig stigmatiserede og misforståede, prægede af skyldfølelse over ikke at slå til (2,7,31,58). Min egen forforståelse inkluderet. Jeg har ofte synes at de patienter med smerter jeg har mødt var dybt frustrerede og på paraderne, klar til at forsvare sig. Kontakten med informanterne har dog øget min forståelse for hvorfor, og hvad man kan gøre. Kun en informant i dette projekt, passer direkte ind i min forforståelse. De to øvrige kan dog fortælle hvordan deres omgangskreds har set ændringer hos dem i form af bedre humør, noget den ene rapporterer ikke var noget hun selv har lagt mærke til. I BBAT er målet at få alle fire dimensioner til at spille harmonisk sammen. Mens øvelserne arbejder mod at genoprette alignment og muskelspænding balancen, er det refleksionen, og træningen af det mentale nærvær der skal løfte øvelserne fra blot biomekaniske bevægelser (23,33,34). Hver gang starter gruppen med at deltagerne på skift fortæller om deres nuværende tilstand og hvordan det er gået dem siden sidst. En informant beretter at hun aldrig har talt så meget om sine smerter før i sit liv, som efter hun er begyndt i BBAT. Foranlediget at fysioterapeuten, er hun begyndt at åbne op overfor andre mennesker om hvordan hun har det, hvorfor hun nogle gange kan være vrissen og træt. Hun er begyndt at gøre noget aktivt for at håndtere sine smerter, og er lettet over at have frasagt sig pligter hun før har følt sig forpligtiget til. Hvis man følger Antonovskys salutogenetiske teori, er her et eksempel på en person som ikke før har oplever at det var okay at sige hvordan hun har det, ikke har troet at den bestyrelse hun sad i kunne håndteres anderledes, og derfor ikke har set nogen mening i at forsøge at ændre på noget (40). Hun har nu taget kontrollen, og udviser empowerment (41,42). 58 70 BBAT ET BUD BLANDT MANGE Mange patienter med kroniske smerter bliver ikke, eller først sent, i ofte anstrengende forløb, tilbudt specialiseret behandling (2,7,58). I dette projekt fortæller informanterne at de i BBAT modsat andre træningsinterventioner de har prøvet tidligere, bliver opfordret til at mærke efter, tage pauser, lytte efter kroppens signaler, og stoppe, når kroppen sagde stop. Det var en fordel med en instruktør der kunne støtte og vejlede, og minde om at tage pauser. Kropsligt giver BBAT i modsætning til andre behandlinger en følelse af ro, afslappethed, smertelindring og lethed. BBAT øvelserne kan godt provokere smerter, særligt i strækøvelser. Om dette er grundet allodoni, er uvist. Vigtigst må være at smerten generelt ikke bluser op, og selvom der opstår træthed efter træningen, er den overordnede kropslige fornemmelse velvære. Omvendt giver informanterne udtryk for at de i deres hjemmetræning af øvelserne godt kunne tænke sig mere end det udleverede papir med øvelser. De mangler fysioterapeutens stemme til at føre dem gennem kropsrejsen, og evt. en lydfil eller en film hvor øvelserne kunne følges. I NRK formuleres målet med behandling af kroniske smerter Overordnet set er målet med behandling/rehabilitering, at hjælpe patienten til en optimal egenhåndtering af smertetilstanden, og at bedre funktionsevnen fysisk, psykisk og socialt (61) I studiet af Seferiadis et al. vidste resultaterne målt på selvrapporteringsspørgeskemaet SF- 36 at BBAT, sammenlignet med en træningsintervention som byggede på styrke-, stabilitetog kredsløb- og afspændingsøvelser, øgede deltagernes fysiske funktion efter 10 ugers træning. 3 måneder efter endt behandling havde BBAT gruppen stadig øget fysisk funktion, de havde som supplement dertil færre smerter og øget social funktion (11). KONKLUSION Hvordan oplever patienter med kroniske komplekse non-maligne smerter Basic Body Awareness Therapy som behandling? Kvinder med kroniske komplekse non-maligne smerter oplever at behandlingen beroliger dem og gør dem afslappede. For nogle patienters vedkomne kan der opleves en lindring af smerterne, med reduktion af medicinforbruget til følge. Andre vil blot opleve en kortvarig lindring i forbindelse med behandlingen. Øvelserne opleves som lette, gode redskaber til håndtering af smerter, og nemme at implementere i hverdagens bevægelser. Det er svære at lære at mærke efter smertegrænsen og stoppe øvelserne inden. Træthed efter en gruppebaseret BBAT behandling må påregnes. Fysioterapeutens evne til at lytte aktivt og vejlede deltagerne, tillægges stor værdi for glæden ved at deltage i behandlingen. 59 71 PERSPEKTIVERING Skulle man foretage en ny kvalitativ undersøgelse af oplevelsen af BBAT som smertebehandling, skulle materialet bestå af et mere varieret udvalg, med større spredning i alder, og med både mænd og kvinder. Det ville i så fald også være tilrådeligt at behandlingsrummet var mere afdæmpet i sin indretning, mens der stadig blev taget specielle hensyn til målgruppen. Det vil øge validiteten. Om muligt mere interessant vil det være at undersøge BBAT med kvantitativ metode. Et RCT hvor man sammenligner BBAT med enten fx bassintræning i varmvandsbassin - særligt sidstnævnte virker informanterne i indeværende studie til at være glade for. Det vil også være en mulighed at sammenligne gruppebehandling overfor individuel behandling med BBAT. Mål for sådanne undersøgelse kunne være på SF-36 som i studiet fra Seferiadis et al. Et kohorte studie hvor man følger en stikprøve af patienter med kroniske komplekse smerter før, under og efter behandling med BBAT, og ser på tilknytning til arbejdsmarkedet vil have samfundsøkonomisk relevans. At se på omkostningseffektiviteten af BBAT, sammenlignet med andre behandlinger, vil på lang sigt også være interessant. Gruppen af patienter med kroniske komplekse smerter koster samfundet mange penge i tabt arbejdsfortjeneste, og overførselsindkomster. Området for smertevidenskab er fortsat under udvikling, og i fremtiden er det vigtigt i højere grad at få præcise tal på omkostninger, få præciseret diagnoserne, forbedret undersøgelserne, udvidet kendskabet til kroniske smerter blandt sundhedspersonale på tværs af den primære og sekundære sektor, for optimering af behandlingen. I 2018 udkommer ICD-11 med den næste opdatering af deres diagnose system (1). Med større præcision af diagnoserne håber jeg at behandlingen følger og fysioterapeuter som faggruppe bliver skarpere på hvilke patienter der har gavn af hvilken af de mange udbudte behandlinger. Det kunne aflaste de tværfaglige smertecentre hvor ventelisterne er lange (13,14,15,16,17,18) og være til gavn for patienterne. 60 72 REFERENCER 1. Treede R D, Rief W, Barke A, Aziz Q, Bennett M I, Benoliel R, Cohen M, Evers S, Finnerup B N, First B M, Giamberardino A M, Kaasa S, Kosek E, Lavand'homme P, Nicholas M, Perrot S, Scholz J, Schug S, Smith H B, Svensson P, Vlaeyen S W J, Wang S J. A classification of chronic pain for ICD-11. Pain juni: p Breivik H, Collett B, Ventafridda V, Cohen R, Gallacher D. Survey of chronic pain in Europe: Prevalence, impact on daily life, and treatment. European Journal of Pain. 2006: p Christensen I A, Ekholm O, Davidsen M, Juel K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010: & udviklingen siden 1987 København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; International Association for the Study of Pain. Definitions of Chronic Pain Syndromes. [Online].; u.å. [cited 2016 november 28. Available from: 5. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet København S: Sundhedsstyrelsen; Flachs E M, Eriksen L, Koch M B, Ryd J T, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Sygdomsbyrden i Danmark: Sygdomme København: Sundhedsstyrelsen; Sjøgren P, Ekholm O, Peckmann V, Grønbæk M. Epidemiology of chronic pain in Denmark: an update. European Journal of Pain. 2009: p Gross A, Langevin P, Burnie S J, Bédard-Brochu M S, Empey B, Dugas E, Faber- Dobrescu M, Andres C, Graham N, Goldsmith CH, Brønfort G, Hoving JL, LeBlanc F. Manipulation and mobilisation for neck pain contrasted against an inactive control or another active treatment. Cochrane Databaseof Systematic Review september: p Rubinstein S M, Middelkoop V M, Assendelft W J J, Boer D M R, Tulder V M W. Spinal manipulative therapy for chronic low-back pain. Cochrane Databaseof SystematicReview februar: p Gard G. Body awareness therapy for patients with fibromyalgia and chronic pain. Disability and Rehabilitation. 2005: p 73 11. Seferiadis, A., Ohlin, P., Billhult, A. & Gunnarsson, R. Basic body awareness therapy or exercise therapy for the treatment of chronic whiplash associated disorders: a randomized comparative clinical trial. Disability and Rehabilitation. 2016: p Olsen L A, Strand I L, Skjaerven H L, Sundal A M, Magnussen H L. Patient education and basic body awareness therapy in hip osteoarthritis - a qualitative study of patients' movement learning experiences. Disability and Rehabilitation august: p regionsjaelland.dk. [Online].; 2011 [cited 2017 januar 3. Available from: 14. rigshospitalet.dk. [Online].; u.å. [cited 2017 januar 3. Available from: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/neuroanaestesiologiskklinik/tvaerfagligt-smertecenter/sider/default.aspx. 15. herlevhospital.dk. [Online].; u.å. [cited 2017 januar 3. Available from: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/tvaerfagligt-smertecenter/omcentret/sider/om-centret.aspx. 16. ouh.dk. [Online].; 2016 [cited 2017 januar 3. Available from: 17. hospitalsenhedmidt.dk. [Online].; u.å. [cited 2017 januar 3. Available from: 18. aalborguh.rn.dk. [Online].; u.å. [cited 2017 januar 3. Available from: 19. Kvale S, Brinkmann S. Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3rd ed. København: Hans Reitzels Forlag; Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning: en innføring. 3rd ed. Oslo: Universitetsforlaget; Launsø L, Rieper O, Olsen L. Forskning om og med mennesker : forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6th ed. København: Nyt nordisk forlag; diagnosekoder.dk. [Online]. [cited 2016 december 12. Available from: 62 74 23. Roxendal G, Winberg A. Levande Människa: Basal kroppskännedom för rörelse och vila Falköping: Natur och Kultur; Schibye B, Klausen K. Menneskets Fysiologi: Hvile og arbejde. 3rd ed. København: FADL's Forlag; Melack R. Evolution of the Neuromatrix Theory of Pain. The Prithvi Raj Lecture: Presented at the Third World Congress of World Institute. Pain Practise Juni: p Latremoliere A, Woolf C J.. Central Sensitization: A Generator of Pain Hypersensitivity by Central Neural Plasticity. The Journal of Pain september: p Høgh M. Jensen H N,Pickering P A. Smertebogen København: Munksgaard; Moseley G L.. Reconceptualising pain according to modern pain science. Physical Therapy Reviews september: p Wideman T H, Asmundson G G, Smeets R J, Zautra A J, Simmonds M J, Sullivan M J, Haythornthwaite J A, Edwards R. R.. Re-Thinking the Fear Avoidance Model: Toward a Multi-Dimensional Framework of Pain-Related Disability. PAIN November: p Gifford L. Pain, the Tissues and the Nervous System: A conceptual model. Physiotherapy januar: p Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet København: Sundhedsstyrelsen; Butler D, Moseley L G. Explain Pain. Adelaide: Noigroup Publications; Skatteboe UB. Basal kroppskjennskap og bevegelsesharmoni: Videreutvikling av undersøkelsesmetoden Body Awareness Rating Scale Bars Bevegelsesharmoni Oslo: Høgskolen i Oslo Avdeling for helsefag; Roxendal G. Et helhedsperspektiv: fremtidens fysioterapi København: Hans Reitzels forlag; ibk.nu. [Online].; 2016 [cited 2016 december 29. Available from: 63 75 36. nibk.org. [Online].; 2016 [cited 2016 december 29. Available from: 37. Hedlund L, Gyllensten L A The experiences of basic body awareness therapy in patients with schizophrenia. Journal of Bodywork and Movement Therapies juli: p Gyllensten L A, Ekdahl C, Hansson L.. Long-term effectiveness of Basic Body Awareness Therapy in psychiatric outpatient care. A randomized controlled study. Advances in Physiotherapy juli: p Madsen S T, Carlsson J, Nordbrandt M, Jensen A J.. Refugee experiences of individual basic body awareness therapy and the level of tranference into daily life. An interview study. Journal of bodywork and movenment therapies april: p Antonovsky A. Helbredets mysterium At tåle stress og forblive rask København: Hans Reitzels Forlag; Anderson R M, Funnel M M. Patient empowerment: myths and misconceptions. Patient education and counceling juni: p Holmström I, Röing M. The relation between patient-centeredness and patient empowerment: A discussion on concepts. Patient education and counceling maj: p Olsen L A, Strand I L, Skjaerven H L, Sundal A M, Magnussen H L. Patient education and basic body awareness therapy in hip osteoarthritis a qualitative study of patients movement learning experiences. Rehabilitation and diability august: p Jamieson R N. Nonspecific Treatment Effects in Pain Medicine. Pain Clinical Updates januar: p healthcarecomm.org. [Online].; 2011 [cited 2016 december 30. Available from: 46. Lübcke P. Fænomenologi og hermeneutik: I helhedens perspektiv. In Rahbek B. Når mennesket undrer sig: Vestlige tanker gennem 2500 år. København: Lindhardt og Ringhof; p retsinformation.dk. [Online].; u.å. [cited 2016 december 14. Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183932#id1cc19bfe-bbe1-422e fb99ef95. 64 76 48. Lund H., Juhl C., Andreasen J., Møller A. Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning: Redskaber til evidensbaseret praksis København: Munksgaard; Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske retningslinjer. [Online]. [cited 2016 december 6. Available from: https://www.sst.dk/da/nkr. 50. datatilsynet.dk. [Online]. [cited Available from: https://www.datatilsynet.dk/forside/. 51. dnvk.dk. [Online]. [cited Available from: 52. retsinformation.dk. [Online].; 2000 [cited 2017 januar 3. Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= dnvk.dk. [Online].; u.å. [cited 2017 januar 3. Available from: 54. retsinformation.dk. [Online].; 2016 [cited 2017 januar 3. Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= retsinformation. [Online].; 2014 [cited 2017 januar 3. Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= retsinformation.dk. [Online].; 2000 [cited 2017 januar 3. Available from: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= fysio.dk. [Online]. [cited Available from: https://fysio.dk/om-os/omorganisationen/rad-og-udvalg/etisk-rad/etiske-retningslinjer/. 58. Ørtenblad L, Valentin GH, Carstensen K, Wittrup I, Tipsmark LS, Væggemose U, Løvschall C, Nielsen C.P. Smerter - en MTV om muligheder for tidlig målrettet indsats til smertepatienter. Aarhus N: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; Andersen T J, Josefsen B M. Central sensitivering. Muskeloskeletal fysioterapi: medlemsblad for muskeloskeletale fysioterapeuter i Danmark august; 3(59). 60. Gyllensten L A, Gard G, Hansson L, Ekdahl C. Interaction between patient and physiotherapist in psychiatric care - the physiotherapist's perspective. Advances in physiotherapy juli: p 77 61. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet København S: Sundhedsstyrelsen; 78 BILAG BILAG 1: EKVIPAGEN OG EKSISTENSDIMENSIONER Eksistensniveau Organ/funktion Nøglefaktorer Kropslig Fysiske niveau Repræsenterer menneskets Balance/postural Vognen (Man of stone) fysiske krop kontrol Fysiologiske niveau Hesten, (man of water) De indre biologiske processor. Det frie åndedræt Sjælelig Psykologiske niveau Følelser, reaktioner, tanker og Kusken (man of air) handlinger. Eksistentielle niveau Den rejsende (man of fire) Selvrefleksion. Etiske overvejelser, behovet for, og viljen til at finde en meningen med livet. Nærvær 67 79 BILAG 2: INFORMATIONSBREV OM OBSERVATION Information om deltagelse i observation i forbindelse med bachelorprojekt Dato: 25/ Jeg er studerende ved Uddannelsens navn: Professionshøjskolen Metropol, Fysioterapeutuddannelsen I forbindelse med mit studie er jeg i gang med at udarbejde mit bachelorprojekt, der omhandler: Basic Body Awareness Therapy (BBAT) som behandling til mennesker med komplekse smerteproblematikker. Jeg er interesseret i at undersøge hvor vidt de der modtager BBAT som led i deres behandling, oplever øget kropsbevidsthed og herigennem øget evne til smertehåndtering i hverdagen, samt i sociale sammenhænge. Til dette formål har jeg et ønske om at deltage i gruppen for at observere og tage notater, eventuelt stille enkelte uformelle spørgsmål, som vil indgå i projektet. En sådan observation vil være med til at udbygge min viden og helhedsfornemmelse for den behandling I modtager. Det vil øge troværdigheden af min opgave, og overførbarheden af de resultater jeg når frem til. Det vil desuden hjælpe mig til at konkretisere mit fokus i forhold til de interviews der er planlagt til uge 45. Jeg vil selv deltage aktivt i gruppen, ikke stå udenfor og kigge på. Fokus for observationen vil være på gruppen som helhed; stemningen i gruppen, nærvær, og engagement samt selve behandlingens udformning og struktur. Såfremt alle i gruppen er indforståede med dette, vil observationen foregå den 1. november Jeg vil spørge, om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser: 1) Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt. 2) Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. 3) Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. 4) Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Fysioterapeut ( ) Såfremt du vil deltage, bedes du underskrive en samtykkeerklæring, som vil blive opbevaret på afdelingen. Med venlig hilsen Charlotte Nymann 68 80 Vejleder er: Navn: Mette Linding Bloch Underskrift: Arbejdstelefonnummer: Arbejds- BILAG 3: INFORMATIONSBREV OM INTERVIEW Information om deltagelse i interview i forbindelse med bachelorprojekt: Dato: 25/ Jeg er studerende ved Uddannelsens navn: Professionshøjskolen Metropol, Fysioterapeutuddannelsen I forbindelse med mit studie er jeg i gang med at udarbejde mit bachelorprojekt, der omhandler: Basic Body Awareness Therapy (BBAT) som behandling til mennesker med komplekse smerteproblematikker. Jeg er interesseret i at undersøge hvor vidt de der modtager BBAT som led i deres behandling, oplever øget kropsbevidsthed og herigennem øget evne til smertehåndtering i hverdagen, samt i sociale sammenhænge. Til dette formål har jeg brug for at få kontakt med 3-4 patienter, som jeg ønsker at interviewe individuelt om deres oplevelser og erfaringer med BBAT. Interviews vil som udgangspunkt finde sted i uge 45. Hvis du ønsker at deltage, men ikke har mulighed for dette i uge 45, bedes du kontakte undertegnede for at aftale nærmere. Interview vil foregå på ( ) kontor, på ( ). Der bliver afsat en time til hvert interview. Jeg vil spørge, om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser: 1) Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt. 2) Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. 3) Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. 4) Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du har spørgsmål og eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte: Fysioterapeut ( ) Såfremt du vil deltage, bedes du underskrive en samtykkeerklæring, som vil blive opbevaret på afdelingen. Jeg vil kontakte dig efter d. 1. november for at aftale nærmere. Med venlig hilsen 69 81 Charlotte Nymann Vejleder er: Navn: Mette Linding Bloch Underskrift: Arbejdstelefonnummer: Arbejds- BILAG 4: SAMTYKKEERKLÆRING VEDR. OBSERVATION Samtykkeerklæring i forbindelse med bachelorprojekt (Observation) Uddannelse: Fysioterapeutuddannelsen, PH Metropol Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Charlotte Nymann Formålet med opgaven/projektet: At undersøge patienter med komplekse smerters oplevelse af BBAT intervention. Opgavens/ projektets problemformulering: Oplever patienter med komplekse smerter at BBAT gruppe intervention øger deres evne til smertehåndtering i hverdagen, samt i sociale sammenhænge? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1) At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2) At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3) At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4) At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5) At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: 70 82 Underskrift: Dato: BILAG 5: SAMTYKKEERKLÆRING VEDR. INTERVIEW Samtykkeerklæring i forbindelse med bachelorprojekt (Interview) Uddannelse: Fysioterapeutuddannelsen, PH Metropol Vedrørende opgave/projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Charlotte Nymann Formålet med opgaven/projektet: At undersøge patienter med komplekse smerters oplevelse af BBAT intervention. Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan oplever patienter med komplekse smerter basic body awareness therapy som behandling? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den studerende, der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1) At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2) At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3) At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4) At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5) At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato 71 83 BILAG 6: OBSERVATIONSSKEMA 72 85 BILAG 7: INTERVIEWGUIDE Interviewguide Briefing 1. Formål* med interview forklares. Understreg at det er alle, både gode og dårlige oplevelser der ønskes. 2. Samtykkeerklæring + info om at interview bliver optaget på diktafon, at informanten er anonym, og såfremt denne ønsker det, kan transskriptionen sendes til gennemlæsning få /adresse. Interviewet opbevares et sikkert sted og slettes efter endt bachelorprojekt. Der er påregnet 1 time til interviewet. Info om notering 3. Spørgsmål inden vi begynder? 4. Tænd diktafonen (forklar dette) Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever patienter med komplekse smerter basic body awareness therapy som behandling? Interviewpørgsmål Noter Refleksion postinterview Basisinfo om informanten afklares: Alder, beskæftigelse, civilstatus, Land/by/provins og antal gange i Bbatgruppe Kan du fortælle mig om dit forløb/din historie der ligger til grund for at du har smerter? - Vil du beskrive dine smerter og symptomer for mig? - Kan du fortælle om hvordan smerterne påvirker din hverdag? - Kan du fortælle mig lidt om hvordan du er kommet til at gå i gruppen? Hvad forstår du ved Basic Body Awareness therapy? Hvis informanten peger på et sted på kroppen, få da specificeret hvor verbalt Stil hellere opfølgende spørgsmål: bed om uddybelse, eksempler på konkrete hændelser i stedet for at følge guiden slavisk Stil specifikke og klart formulerede spørgsmål dette er nemmest hvis du selv ved hvad du vil spørge om fra starten så tag dig tid. Undgå hvorfor-spørgsmål - Hvad forstår du ved den kropsbevidsthedstræning? - Hvad er særligt for dig ved denne behandlingsform? 74 86 Hvad er din oplevelse af den behandling du modtager i gruppen? Øvelserne Andre deltagere Fysioterapeuten Rummet Tidsrammen Opfordring til pauser - Hvad mener du er godt ved behandlingen/mindre godt? - Hvad tager du med dig fra behandlingen? - Er der nogle oplevelser fra din tid i gruppen der står særligt tydeligt for dig? Kan du beskrive hvad der sker for dig, imens og efter du har lavet øvelserne? - Hvad mærker du? Ro/Uro Smerter Varme/kulde Søvn Åndedræt Blødhed/muskelømhed/stramhed - Hvordan har du det med at bruge kroppen/bevæge dig nu i forhold til før du kom i gruppe? - Hvordan er dit smerteniveau nu i forhold til før bbat? (hvis mindre hvordan tror du det kan være?) - Hvordan er dit forhold til din krop nu, i forhold til før? Kan du fortælle mig hvordan du har været vant til at håndtere dine smerter og/eller symptomer i hverdagen? - Har behandlingen i gruppen gjort at du har ændret noget i din hverdag fra tidligere? - Oplever du at du kan bruge øvelserne fra gruppen i din hverdag? - Kan du fortælle mig om hvordan du oplever behandlingen i gruppen, i forhold til tidligere/andre 75 87 behandlingsformer? (helhed, andet? Anderledes/ens?) - Har du benyttet dig at pauser/aktiviteter i små bidder som strategi? Hvordan oplever du at andre ser på dine smerter/symptomer? - Hvordan er det at sætte grænser for socialt samvær? - Har andre kunne mærke en forskel/nævnt noget for dig? - Har behandlingen ændret noget i din måde du er sammen med andre mennesker på? - Hvordan er det for dig at gå i behandling med andre der også har smerter? Medicinforbrug før/efter BBAT - Hvordan er dit medicinforbrug nu, i forhold til da du startede? - Hvis mindre hvad betyder det for dig? Debriefing 1. Oprids af hovedpunkter der er blevet omtalt 2. Evt. kommentarer til disse 3. Jeg har ikke flere spørgsmål, har du mere du gerne vil sige inden vi slutter interviewet?** *Formål: Formålet er at opnå forståelse for hvordan patienter med komplekse smerter oplever basic body awareness therapy som behandling. Denne forståelse søges gennem individuelle interview, der åbent vil forsøge at kortlægge hvad der opleves som godt og dårligt ved behandlingen. ** I tilfælde af at nye vigtige temaer dukker op efter at båndoptageren er slukket, er det etisk korrekt at indhente tilladelse til at anvende denne viden i projektet 76
null
http://docplayer.dk/51417734-Patienter-med-kroniske-komplekse-smerter-og-deres-oplevelse-af-basic-body-awareness-therapy.html
mC4
Sådan gik 1. halvår på boligmarkedet GEM ARTIKEL Bolighandel 27. juli 2013 · 2 MIN Boligsiden.dk har gjort status. Hvad gik op, og hvad gik ned på boligmarkedet de første seks måneder af 2013. Læs med her. Boligmarkedet er gået til 2013 som en vordende motionist med et nytårsforsæt: Nu skal der ske noget. Resultaterne er kommet i løbet af de første seks måneder af året. Her får du et overblik over tendenserne på boligmarkedet i 2013. Helt overordnet set er boligmarkedet kommet godt fra start. Sammenlignet med første halvår i 2012 har der været knap 6 procent flere handler i år. Boligmarkedet ser ud til for alvor at have rystet finanskrisen af sig og har udviklet sig positivt på en række parametre. Mest markant for sommerhusene er det stigende udbud i årets første halvår. I årets første seks måneder er udbuddet af sommerhuse steget med 13 procent. Det er forventeligt, at sommerhusudbuddet stiger hen over forårsmånederne, men i juni i år var der 6,5 procent flere sommerhuse til salg end samme måned året før, og udbuddet har været rekordhøjt. "Boligmarkedet har været gunstigt for sælgerne det første halvår. Det har smittet af på sommerhusmarkedet også, og det har fået folk til at tro på, at sommerhuset igen kan sælges", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk For villaer og rækkehuse er det mest iøjnefaldende, at prisnedslagene er blevet mindre. Nedslagene er skrumpet med 5 procent, og hvor der i december 2012 blev givet 731 kr. i nedslag pr. kvadratmeter, er der ikke mere end 696 kr. at hente nu, for hver kvadratmeter der er til salg. Villaer og rækkehuse er ikke first-movers på boligmarkedet. Ejerlejlighederne sætter standarden, og husene følger efter på sikker afstand. Det betyder også, at der ændringerne for villaer og rækkehuse primært er slået igennem på nedslagene i forhold til nogle af de andre parametre som salgspris eller salgstider. Forventeligt vil husene følge i ejerlejlighedernes spor, når tiden er inde. Lejlighederne for alvor rykket fra i 2013. Priserne er steget med 6 procent alene i første halvår af 2013. Gennemsnitsprisen pr. kvadratmeter for hele landet har for længst rundet 20.000 kr., og er på vej mod de 21.000 kr. Samtidig er der virkelig blevet fyret op under lejlighedssalget, og mange lejligheder bliver solgt, næsten før de er sat til salg. I første halvår er salgstiden faldet hele 11 procent. Der er med andre ord blevet sværere – og dyrere – at anskaffe sig en lejlighed, mens sælgerne har haft et rigtig godt halvår. Flexboliger giver nye muligheder på boligmarkedet Østkyst vs. vestkyst: Her er de billigste sommerhuse
null
https://bolignyheder.boligsiden.dk/2013/07/sadan-gik-1-halvar-pa-boligmarkedet/
mC4
SILKEBORG Enhedslistens Lene Fruelund har anmodet om orlov fra sit politiske arbejde i Silkeborg Byråd fra 1. august. Enhedslisten ønsker, at partiets første stedfortræder bliver indkaldt til byrådet under Lene Fruelunds orlov. Det er Jørgen Madsen, der bor i Lysbro og tidligere har repræsenteret partiet i byrådet. Der lægges i indstillingen til byrådet op til, at Jørgen Madsen under sit vikariat overtager Lene Fruelunds plads i Socialudvalget samt i Sundheds- og Ældreudvalget. Lyse rum har en uerstattelig egenskab. Med et lyst rum vil dit humør ofte stige i graderne, og du bliver ikke tynget ned på grund af mørke og dunkle farver. Derfor er det oplagt, at du har øje for dette, når du skal vælge farven på din nye sofa her hos sofa.dk. Farvevalget har nemlig stor indflydelse på, om din stue får et lyst eller mørkt udtryk. Hvis du er ude efter en lys og farverig indretning, vil en turkis sofa gøre store underværker. Turkis i sig selv trækker på egenskaber fra både farven blå, gul og til dels grøn. Derfor tyr mange til de andre og mere almene farver, selvom det ikke nødvendigvis er den rette beslutning. Med en turkis sofa har du mulighed for at indrette din stue med dig eget, personlige præg. Blandingsfarven turkis medbringer alt det, som de tre andre farver symboliserer hver for sig. Ro, vækst og glæde er derfor blot nogle af de stemninger, som en turkis sofa kan tilføje din dagligstue. Derudover har en lys, turkis nuance et opfriskende og yderst kulørt udtryk, der kan få selv den mørkeste stue til at stråle op. Hvis du foretrækker en af vores sofaer i velour, kan den turkis farve virkelig komme til ret her. Stoftypen velour bliver ofte forbundet med kongelighed, hvilket symbolikken for turkis også kan trække på. Ved at kombinere disse to får du derved en stue, der med et friskt, lyst og farverigt udtryk formår at skabe en klassisk og fin stemning. Den rette balance blandt farverne i et rum er yderst vigtig for rummets samlede udtryk. Med en dristig, turkis sofa kan farven gul være netop den medspiller, der får din indretning til at ligne en stue fra et boligmagasin.
"2021-03-09T04:18:55"
https://classictrader.eu/kicki-hauerberg-damp-tyskland-badeland/
OSCAR-2109
Velkommen i fru Pedersens julehave Hjem > Velkommen i fru Pedersens julehave Written by Helle Lyngbo On the 12/01/2017 - 08:00 Hundredevis af blafrende stearinlys og endnu flere små lysdioder sørger for, at der aldrig bliver helt vintermørkt i Anettes julehave. Heller ikke musestille, for gæssene i indhegningen lige foran julemandens værksted skræpper op i inderlig fornærmelse over, at nogen tror, at de er ænder. Og så kan Anette i øvrigt heller ikke tie helt stille, for hun glæder sig hver dag over, at så mange mennesker finder glæde i hendes have. – Mange af gæsterne er jo lige så nørdede som mig, så vi får en god snak, siger 51-årige Anette Krogh Pedersen. Følg Anettes julehave på hendes blog lige her [1] Julehave - og sommerhave I haven går Anette nu mere under navnet "fru Pedersen", for i tråd med den uhøjtidelige og afslappede stemning, der hersker på de 11.000 kvadratmeter, har den tidligere klinikassistent blot kaldt sit lille juleparadis for "Fru Pedersens have". Sandt at sige ligger haven ikke lige midt på alfarvej, men den er værd at køre efter. Kig efter skiltet helt derude, hvor der ikke er ret meget til at stoppe vestenvinden – sønden for Skalstrup, der ligger vest for Vemb, der igen ligger vest for Holstebro. Julehaven har kun åben for offentligheden en måneds tid hvert år, men heldigvis er der også adgang til oasen fra maj til oktober. Anette kan slet ikke holde fingrene i ro, så haven skifter løbende udseende. Hendes hygge-gen er uudtømmeligt, og overalt er der små, enkle tableauer, der oser af "det vil jeg da også prøve at lave derhjemme". Lav en julekalenderby [2] Tag en rundtur i fru Pedersens julehave i toppen af artiklen - klik på pilen i billedet/swipe til venstre – Jeg elsker haven på alle tider af året. Samtidig med at jeg nyder den sæson, vi er midt i, går jeg og glæder mig over at tage hul på den, der følger, siger Anette, der lige nu tænker i svulmende forårsløg og let gyngende hængekøjer. Ikke at hun når at komme ombord i hængekøjen selv... Det er umiddelbart også lidt af en gåde, hvorfor Anette har etableret en udendørs alkove i Johns gamle skur til korntørring. – Han brugte det kun i september, og så kunne jeg jo lige så godt indrette det hyggeligt i resten af året, siger Anette, der hævder, at hun skam selv brugte alkoven i den periode, hvor hun som handicaphjælper med skiftende arbejdstider godt kunne bruge en lur midt på dagen. Læs også: Sådan gør du haven vinterklar [3] Holdevedmontør Alkoven er i øvrigt ligesom skure, pavillioner og legehuse på gården skabt i et næsten symbiotisk samarbejde mellem ægtefolkene. Johns hænder vender rigtigt, og selv om Anette kalder sig selv for stikirenddreng og holdevedmontør, går alting nu ikke i stå, når John, der egentlig er landbrugsuddannet, tager på arbejde som entreprenør. De to faldt bom for hinanden, da hun var 13 og han 17, og de har ikke veget fra hinanden siden. Gården i Skalstrup købte de fem år efter – dengang helt uden have. – De sidste 22 år har haven haft den samme størrelse, og den skal heller ikke være større, siger Anette bestemt. Prøv opskriften: Julekage med whisky [4] juledekorationer [7] vinterhaven [8] 51-årige Anette Krogh Pedersen inviterer indenfor i en julehave, der oser af fred og livsglæde. Fredag, 1. december 2017 - 8:00 - af Helle Lyngbo. Foto: Henrik Bjerg fru_pedersens_julehave.jpg [10] Group 1748 [11] Source URL: https://www.familiejournal.dk/livshistorier/mennesker-imellem/velkommen-i-fru-pedersens-julehave [1] http://frupedersenshave.blogspot.dk/ [2] https://www.familiejournal.dk/haandarbejde/kreative-ideer/julekalenderby [3] https://www.familiejournal.dk/hus-og-have/have/de-bedste-tips-til-goere-haven-vinterklar [4] https://www.familiejournal.dk/madopskrifter/dessert-og-kage/julekage-med-whisky [7] https://www.familiejournal.dk/tags/juledekorationer [8] https://www.familiejournal.dk/tags/vinterhaven [10] https://dk-drupaller-prod-s3bucket-ymg73fqfni8n.s3.amazonaws.com/familiejournal/s3fs-public/media/article/fru_pedersens_julehave.jpg
null
https://www.familiejournal.dk/print/14709
mC4
Afskedsvalsen - Milan Kundera. Milan Kundera: Michael Crichton: Afsløring En mand og en kvinde på jagt efter den samme chefpost. Et sent Josefine Ottesen: Krigeren: Bag borgens mure. Trællen Den lille ræv kan alt - tr DAB nr. To meget forskellige familier mødes i London lige efter dronning Vic DAB nr. jul Sundhedspersonalet i Region Hovedstaden var kun i mindre grad klar til at bruge Sundhedsplatformen, da det blev indført. jul dog nødvendigt, at statens leder både er stærk og snu (en løve og en ræv) [ibid . Halvdelen af USA's biler skal k øre på biobenzin. Søgning .. gang, og den vil afsløre, om der er basis . Bag står International dvertising ssociation (I), der med Bob Maldini skuffet over Milan - The Young Victoria.
null
OSCAR-2019
Energistyrelsen: Intet godt alternativ til flexfregning for solcellejere - Energy Supply DK 20. juni 2018 09:57 | Af Redaktionen/he | Tip redaktionen om en historie En række alternativer er blevet undersøgt for de årsnettoafregnede egenproducenter Flexafregning af elforbruget forventes helt generelt at komme den almindelige forbruger til gode, fordi det bliver muligt at opnå en økonomisk gevinst ved at flytte sit elforbrug fra de dyre til de billige timer. Men for årsnettoafregnede solcelleejere og andre egenproducenter ventes det at give en meromkostning på mellem 200 og 500 kr. årligt, primært på grund af øgede momsudgifter på indkøb af selve energien. I efteråret 2017 nedsatte energi-, forsynings- og klimaministeren derfor en arbejdsgruppe, som skulle undersøge, om der findes alternative løsningsmodeller. Arbejdsgruppen blev ledet af Energistyrelsen og bestod desuden af deltagere fra Energinet og ministerens departement. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der var løsninger, som kunne give de årsnettoafregnede solcelleejere og andre egenproducenter vilkår, der svarer til de nuværende, uden at det ville give andre forbrugere en ekstraregning. Arbejdsgruppen har konkluderet, at ingen af de identificerede alternative løsningsmodeller kan gennemføres blandt andet som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten fra 2016. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. Læs også: SolarElements skræddersyer solcelleanlæg til ikonisk bygning Afgørelsen betyder blandt andet, at uanset om solcelleejere og andre egenproducenter overgår til flexafregning eller ej, så vil de ikke længere kunne opretholde en årsnettoafregning af momsen på elindkøbet. Derudover er det arbejdsgruppens vurdering, at ingen af de identificerede alternative løsningsmodeller vil være juridisk eller omkostningsmæssigt mulige at implementere. Det skyldes, at de enten er i strid med lovgivningen, ikke vil kunne sikre uændrede økonomiske vilkår til alle årsnettoafregnede egenproducenter, eller at de efterlader administrative omkostninger, der langt overstiger meromkostningen.
null
https://www.energy-supply.dk/article/view/608755/energistyrelsen_intet_godt_alternativ_til_flexfregning_for_solcellejere
mC4
Navn: Christian Kieler Skovlund Arbejde: Murer Uddannelse: EUX-murer Efter folkeskolen var Christian i tvivl om han skulle vælge en gymnasiel- eller håndværker-relateret uddannelse? Mulighederne var mange, og han stod med et ben i hver lejr. Han endte med at vælge en EUX-uddannelse, der kombinere begge verdener. I dag er Christian uddannet og arbejder som murer, men på sigt har han ambitioner om at videreuddanne sig som bygningskonstruktør. I interviewet fortæller han om sit uddannelsesforløb, nuværende arbejde og fremtidsplaner. Og giver dig, der drømmer om at følge samme karrierevej et par gode råd med på vejen! Af informationsmedarbejder V. Singarasah Hvordan fandt du ud af, at du ville være EUX-murer? "Jeg havde inden påbegyndelse af uddannelse valgt den almindelige mureruddannelse, men vidste, at jeg ville læse videre efterfølgende. I sommerferien fandt jeg så ud af, at der var denne EUX-uddannelse, hvilket gjorde jeg tilmeldte mig den i stedet for den almindelige mureruddannelse. EUX-uddannelsen åbnede flere døre efter endt uddannelse, og kombinationen af en studentereksamen og et svendebrev tiltalte mig. " "Underviserne var dygtige til at inddrage vores murermæssige baggrunde, når vi eksempelvis havde matematik. Det gjorde, at vi udregnede opgaver, som vi følte var relevante for os. Vi havde fag som byggeteknologi og teknikfag, hvor vi lærte meget omkring byggeri. Vi fik eksempelvis opgaver, hvor vi skulle "bygge" nogle boliger, hvor der var inkorporeret nogle udfordringer, som vi skulle løse. Her skulle vi selv tegne og komme med forslag til løsninger af de forskellige problemstillinger. Den feedback vi fik fra lærerne var god og de fortalte, at de tydeligt kunne mærke, at vi havde en erhvervsmæssig baggrund. Vores baggrund gjorde, at når vi så en problemstilling, var vi gode til at gribe det an teoretisk, men også praktisk på det. Da vi jo selv har prøvet at konstruerer, og ikke bare tegnet og beregnet det. " Var praktikperioderne af tilpas længde? "Uddannelsen tager 4 år og 1 måned, hvor vi sammenlagt gik ca. 2,5 år på skole og den resterende periode var vi i praktik hos en mesterlære. Der kunne vi godt mærke, at det var lange perioder, vi var væk fra firmaet. Det var ikke de helt samme forhold, du fik til alle medarbejderne, når du var væk i større perioder sammenlignet med de almindelige murerlærlinge. " Var det svært at få en praktikplads med EUX-uddannelsen? "Der var en del af os, der havde svært ved at finde et praktiksted. Da vi startede var vi to klasser af 30 personer. Der er selvfølgelig nogen, der hopper fra og der var andre, der ikke kunne vente på at få en læreplads som EUX-murer, så de fik tilbudt en almindelig murerplads - så på den måde sprang de fra. Vi ende med at være 15 elever i min klasse da vi blev færdige. Det har selvfølgelig også været lidt mere kompliceret, fordi mange af mestrene ikke vidste, hvad EUX-uddannelsen gik ud på? Derfor tilbød de murer lærepladser. Det har ændret sig nu, hvor kendskabet til uddannelsen er større fordi branchen har hørt om de positive historier. " Hvor tidskrævende var uddannelsen? "Der var nogle perioder, hvor vi havde meget travlt, men ellers så synes jeg faktisk, at underviserne var gode til at koordinere, så vi ikke blev oversvømmet med lektier på kort tid. Du kunne godt mærke, at når du havde været i mesterlære et stykke tid, så skulle du lige i gang igen, når du kom tilbage på skolebænken. I mesterlære skulle du jo ikke lave lektier, når du havde fri. " Hvordan var kombinationen af gymnasie og erhvervsskole? "Det var dejligt med 3 dage på gymnasiet, og 2 dage på erhvervsskolen. Perioderne hvor vi var ude ved Mester og dermed helt væk fra skolen, var også en god afveksling En af grundene til, at jeg valgte en EUX-uddannelse var, at jeg havde mulighed for at komme ud og arbejde. Jeg kendte mig selv godt nok til, at jeg vidste, at det ville blive en udfordring for mig, hvis jeg skulle sidde fem dage om ugen på skolebænken i tre år. " Havde branchen kendskab til EUX-uddannelsen? "Nu hvor jeg er færdiguddannet vil jeg mene, at der er en del flere i branchen, der ved hvad uddannelsen står for. Dengang jeg startede, var der ikke mange der kendte til uddannelsen, men nu har der været en del fokus på det og branchen bliver mere og mere opmærksomme på uddannelsen. " Hvorfor har du valgt ikke at læse videre med det samme? "Jeg arbejder som murer nu, og det er for at få noget erhvervserfaring og tjene penge. Derefter er planen, at jeg om et år til halvandet vil påbegynde studiet til bygningskonstruktør. Det er lærerigt for mig, at få lidt erfaring som murer. Nu hvor jeg ikke er lærling mere, og dermed har mere ansvar: det er noget der kan gavne mig, da jeg nu er med til de forskellige byggeprojekter fra start til slut, og ikke er væk i længere perioder grundet min uddannelse. " Hvordan ser din typiske arbejdsdag ud som murer? "Min arbejdsplads er både i private hjem, på skoler og på store byggeprojekter. Du kommer ud til en masse forskellige opgaver, og dine dage er sjældent ens. Meget af ens arbejde er udendørs, så du skal kunne lide masser af frisk luft, både sommer og vinter. Udendørs lægger jeg tagsten på hustage og murer husets vægge op. Indendørs støber jeg badeværelser, laver gulvvarme og sætter forskellige typer fliser op i flotte mønstre. Der er mange forskellige opgaver, der gør arbejdet som murer varierende og spændende. " Har du et par gode råd til unge, der drømmer om at gå den samme karrierevej? "Når du skal ud og finde en lærlingeplads, er det vigtigt, at du ikke opgiver håbet. Der vil komme afslag, og du må bare fortsætte med at søge, så skal du nok få en plads. Den faktor, at uddannelsen er blevet mere udbredt betyder, at du forhåbentligt ikke vil have ligeså mange udfordringer, som jeg havde. Jeg kunne se, at der var mange fra min klasse, der ikke troede, at de kunne finde et sted – hvilket førte til at de droppede ud af uddannelsen. " "Det har været dejligt at få et svendebrev og studenterbevis. Der er mange fra min klasse, der ikke arbejder som murer i dag, men er påbegyndt andre uddannelser, såsom ejendomsmægler og politimænd. Det er dejligt, at vi har et fundament at falde tilbage på, hvis vi bliver trætte af murerfaget, eller har brug for luftforandring. Jeg har været glad for uddannelsen. Inden jeg begyndte EUX-uddannelsen, ville jeg gerne studere til arkitekt når jeg var færdig, men det har ændret sig, da jeg har fået lidt erfaringen med det hele. Nu er drømmen at læse til bygningskonstruktør. Jeg har faktisk været glad for det, for inden jeg gik i gang var jeg i tvivl om jeg skulle vælge en gymnasial- eller erhvervsuddannelse. Alt i alt var EUX-uddannelsen det rigtige valg for mig. Min fremtidsplan er, at jeg på et senere tidspunkt vil uddanne mig til bygningskonstruktør og udvikle mig endnu mere. Derefter ved jeg ikke, hvad fremtiden bringer, måske skulle jeg blive selvstændig? "
null
https://www.studentum.dk/studieguiden/jobrummet/eux-murer-9865
mC4
Forskel mellem versioner af "Hermann Fegelein" - Wikipedia, den frie encyklopædi Forskel mellem versioner af "Hermann Fegelein" Hermann Fegelein (redigér) Versionen fra 27. jan. 2020, 22:23 Versionen fra 27. jan. 2020, 02:14 (redigér) m (→‎Baggrund: Typo fixing, typos fixed: klogeligt → klogelig ved brug af AWB) Versionen fra 27. jan. 2020, 22:23 (redigér) (fjern redigering) Han blev født i [[Ansbach]] og startede karrieren som jockey. Hans dygtighed som rytter bragte ham i kontakt med [[Christian Weber]], der havde en lignende baggrund, men var blevet for tung. Som gammel ven af [[Adolf Hitler]] havde Weber samlet sig en stor formue gennem sine kontakter i [[NSDAP]]. Fegelein gik ind i partiet, og med Weber som [[mentor]] steg han hurtigt i graderne. Blandt SS-lederne blev han iblandt omtalt som '''Flegelein''' (af ''Flegel'' = lømmel).<ref>https://en.langenscheidt.com/english-german/lout</ref> Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i ''Reiter-SS'', dvs. rytterkorpset i SS. I maj [[1942]] blev han inspektør for [[kavaleri]] og transport ved ''[[Reichssicherheitshauptamt]]'' (RSHA), en stilling han havde til decembersammedecember samme år. Den [[2. december]] 1942 blev han forfremmet til ''SS-Oberführer''. Hans troppersoldater gennemsøgte [[Pripjat-sumpene]] efter [[jøder]], omtalt som "bekæmpelse af [[partisan]]er{{dn|dato=januar 2020}}". Fegelein indmeldte en "succeskvote" på 13.788 personer som dræbte "partisaner". Som egne tab anførte han to døde og 15 sårede. AvAf de dræbte var mere end 90 % jøder. Ved slutningen af 1941 var omkring 40.000 jøder i alle aldre dræbt af Fegeleins troppersoldater.<ref>[https://www.wbg-wissenverbindet.de/3842/wegbereiter-der-shoah] Martin Cüppers: ''Wegbereiter der [[Shoah]]{{dn|{{subst:DATE}}}}'' s. 203</ref> Den [[30. oktober]] [[1943]] blev han såret i kamp. I [[1944]] efterfulgte han [[Karl Wolff]] som [[Himmler]]s forbindelsesofficer hos Hitler. Da han bemærkede, at [[Nazityskland]]s magtcentrum forflyttedeflyttede sig fra kabinettet til kredsen omkring Hitler, giftede han sig med [[Eva Braun]]s søster Gretl, hvad der sikrede ham en positionplads i Hitlers familiekreds, og gjorde ham uafhængig af Himmlers velvilje i en tid, da Himmlers position varblev synkendesvækket. Samtidig gik han klogelig i forbund med [[Martin Bormann]], hvis stjerne var stigende.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 220), forlaget Cicero, 2002, ISBN 87-7714-489-9</ref> Ifølge [[Walter Schellenberg]] var det Fegelein, der ansporede Hitler til at vanære SS-regimentet ''Leibstandarte Adolf Hitler'' (LAH); en krænkelse, soldaterne aldrig tilgav Himmler, som ikke havde kunnet forhindre den. LAH kæmpede ved øvre [[Donau]] sammen med [[Sepp Dietrich]]s styrker. LAH blev beordret til at angribe, men pga en fejl i vejrberegningerne blev angrebet sat til en [[dato]], hvor regnen styrtede ned. Hitler ville ikke udsætte noget, og angebet resulterede i forfærdende tab. Da nederlaget blev meldt Hitler, blev han rasende på LAH og befalede dens mænd at fjerne armbindet som straf. De rasende soldater rev armbindene af og sendte dem via Himmler til Hitler i en natpotte. De vedlagde en afrevet arm tilhørende en af deres døde kampfæller, med armbindet på. Hitler genvandt aldrig deres tiltrotillid.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 153)</ref> [[Albert Speer]] kaldte Fegelein en "''meget utiltalende type''", der udøvede havde"''en ondsindet og radikal indflydelse''" på Hitlers inderste kreds. Flere har som Speer udtalt, at Fegelein, Bormann og [[general]] Wilhelm Burgdorf efter [[20. juli-attentatet]] dannede en ugennemtrængeliguigennemtrængelig mur omkring Hitler.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 221)</ref>
null
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Speciel:MobileDiff/10225311
mC4
Almagel A - officiel brugsanvisning (i form af en suspension), indikationer og kontraindikationer, hvordan man tager før eller efter måltider - Spleen July Lægemidlet, som er en omhyggeligt kalibreret kombination af aktive stoffer, der reducerer pepsinaktivitet og neutraliserer gastrisk syre, er Almagel. På grund af disse egenskaber reducerer medikamentet aktiviteten af ​​mavejuicer, adsorberer dets overskud og har en indhegnende virkning på slimhinden. Det hjælper med at reducere betændelse i slimhinden og forhindrer dannelse af mavesår. Almagel for mavesmerter, trangen til opkast og kvalme er bedre at drikke, startende med Almagel A-formen (antacida + bedøvelse), og skift derefter til indtagelse af lægemidlet Almagel i vedligeholdelsesdoser, når symptomerne bliver næsten umærkelige.. Nogle har brugt dette værktøj i mere end et år. Produktets smag og dens konsistens forårsager klager, men sådanne mangler bleger inden effektiviteten af ​​dets anvendelse. Medicin Almagel: brugsanvisning, pris - anmeldelser er for det meste positive, selvom nogle patienter klager over bivirkninger, og at lægemidlet ikke er beregnet til konstant eller meget langvarig brug. Hvordan og hvornår man skal bruge Almagel? Almagel er et antacida præparat til gastrointestinal kanalbehandling, der har analoger. Dets aktive stoffer neutraliserer saltsyren, der kommer ind i mavesaften. Præparatet indeholder aluminiumhydroxid, som blev grundlaget for fremstilling af antacida medikamenter.. Lægemidlet absorberes ikke, forårsager ikke metaboliske forstyrrelser. Almagel til halsbrand bruges under graviditet. Medicinen irriterer ikke kønsorganet, selv ved langvarig brug. Indikationer til brug: fra halsbrand under graviditet; fra gastritis; mavesmerter efter at have drukket alkohol; med tilbagesvaling - esophagitis; efter konsekvenserne af en forkert diæt. At drikke Almagel er tilladt som et hjælpestof til behandling af diabetes mellitus (men efter anbefaling fra en læge). Lægemidlet kan ordineres sammen med andre eller efter indtagelse af ikke-steroide antiinflammatoriske stoffer, glukokortikosteroider. Det kan forårsage bivirkninger, for eksempel udseendet af kortvarig følelsesløshed i tungen, kvalme. Relative kontraindikationer til brug inkluderer: børns alder fra 10 til 18 år; Almagel og alkohol er uforenelige, den helende effekt forsvinder. Andre kontraindikationer inkluderer individuel intolerance over for komponenterne samt Alzheimers sygdom. Det er forbudt at drikke det på samme tid som sulfonamider, og hvis nyrerne ikke fungerer korrekt. For kvinder opstår spørgsmålet: "Er Almagel muligt under graviditet?" Det er tilladt at drikke det med forsigtighed kun gult og grønt, med gastritis, mavesår, duodenitis. Lægemidlet bruges i standarddoseringer til voksne, men ikke mere end tre dage. Suspensionen er beruset for at eliminere halsbrand efter overspisning. Almagel kan bruges efter stress eller forstyrret diæt. Den maksimalt tilladte mængde af det stof, du kan drikke dagligt, er 16 tsk. Hvis en sådan dosering er ordineret, bør behandlingsforløbet ikke overstige to uger.. Det bruges 30 m før måltider, om aftenen før sengetid. Du behøver ikke tage medicinen med vand. Den maksimale dosis er højst 5 tsk.. 0,5-1,5 tsk. stof 4 gange om dagen. Efter eliminering af symptomer - dagligt i 0,5-1 tsk. Den maksimale dosis er 8 tsk. I 1-3 tsk. 3-4 gange om dagen. Efter eliminering af symptomer - dagligt i 1-2 tsk. Maksimal dosering - højst 16 øsker. Fra en måneds alder. Suspensionen gives 30 minutter før hver fodring, før sengetid. Drikker ikke med væsker. Det maksimale beløb er højst 6 tsk. Behandlingsforløbet er en måned. Kun tilladt fra 10 år. Det tages en time efter måltiderne. Efter brug af stoffet, skal du ikke drikke i 30 minutter. Den sidste dosis tages før sengetid.. Kort supplerende kommentar: Der skal opretholdes et interval på 1-2 timer mellem Almagel og andre lægemidler. Ved kvalme, opkast begynder behandling med en suspension i en gul pakning. Efter forsvinden af ​​symptomerne følger overgangen til basen Almagel. Med henblik på forebyggelse tages medicinen 30 m før måltider. Under dens anvendelse inkluderer kosten fødevarer, der indeholder fosfor. Brugsanvisningen til Almagel indeholder en advarsel om mulige bivirkninger. Dette skyldes ofte en overdosis. Stoffet i gul og grøn emballage kan forårsage: Langsigtet anvendelse fører til fosformangel, knogledestruktion. Derfor ordineres Almagel til gravide med stor omhu. Hvis stoffet bruges til nyresvigt, kan stoffet forårsage hævelse i hænder, fødder, udseendet af demens, en stigning i blodkoncentrationen af ​​magnesium. Neo provokerer undertiden allergiske reaktioner, afføringsforstyrrelse, kvalme, opkast. Lægemidlet anbefales ikke til tidlig graviditet. Inden der tages, rystes suspensionen godt til en homogen sammensætning. Det anbefales ikke at bruge Almagel ud over den maksimale specificerede mængde. Overdosering kan medføre en stigning i mængden af ​​aluminium, magnesium i blodet. Mangel på fosfor forårsager osteoporose, og calciummangel forårsager brud. Saltaflejringer vises i nyrerne, og organernes normale funktion forstyrres. Undertiden forårsager en overdosering forekomsten af ​​encephalopati. Mennesker med nyresvigt kan have tørst, lavt blodtryk. Lægemidlet er svagt giftigt, tilladt i små mængder for gravide kvinder, udgør ikke en trussel for helbredet og forhindrer gentagelse af mave-tarmsygdomme. Anmeldelser af medicinen er positive ikke kun fra patienter, men også fra læger. På trods af at brugen af ​​medicinen allerede er tilladt fra en måneds alder, er det kun den behandlende læge, der skal bestemme, hvordan man tager Almagel (som en forebyggelse eller behandling). Hvad betyder muskelfibre i fæces??Evnen til at absorbere næringsstoffer fra mad er vigtig for vores helbred. For at få mest muligt ud af den mad, vi spiser, skal mad fordøjes korrekt og derefter optages i tarmen. Årsager til bøjning og kvalmeDen enkleste forklaring på forekomsten af ​​bøjning er overspisning eller at drikke kulsyreholdige drikke, men hvis kvalme ses, ledsaget af dårligt helbred, sved, svaghed, er dette allerede en alvorlig årsag til bekymring..
null
https://da.medventmedical.com/almagel-prinimat-do-ili-posle-edy.htm
mC4
Skiferie til mangfoldige Trysil - Norges bedste skisportsområde Kun 3 timers kørsel fra Oslo Flere år i træk er Trysil blevet udnævnt som Norges bedste skissportsted i World Ski Awards. Spænd skiene for og kom afsted! Trysil er et helt fantastisk sted. Faktisk kan det nærmest ikke lade sig gøre at få en dårlige ferie i dette skimekka Trysils skisportsområde er bygget rundt om Trysilfjeldet og består af fire sammenhængende skiområder med hele 68 pister, 31 lifter, flere snowparks og to store børneområder. Området er et sandt Eldorado for skientusiaster. Stedet må siges at appellere utroligt bredt, da de 68 pister varierer en hel del i sværhedsgrad. Skisportsstedet byder dels på områder for nybegynderne, men også områder for habile skiløbere, der elsker fart og udfordringer. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Trysil er et af Norges allermest populære skisportsområder, og dette med god grund. Trysil leverer nemlig de optimale rammer til en fantastisk skiferie. Området har fantastiske pister, et stærkt setup, som gør, at man ikke oplever spildtid samt en masse for de mindste. Vores udbud af rejser til Trysil er ganske mangfoldigt; der er noget for enhver smag og til forskellige behov, så uanset om du ønsker en hyggelig familieferie, en actionfyldt fællesrejse eller noget helt tredje, så burde vi have mindst en rejse, som er skræddersyet til dig. I bunden af denne side finder du en oversigt over vores rejser til Trysil. Hvis du har spørgsmål af den ene eller anden art til vores rejser eller til Trysil generelt, så tøv endelig ikke med at give os et kald på 86 15 35 99. En af Norges bedste skiskoler I Trysil finder man en decideret fantastisk skiskole, som tilbyder kurser for både erfarne og nybegyndere. Det er aldrig for sent at lære noget nyt, og selvom det ikke er ens første gang på ski, vil man uden tvivl kunne lære en masse på Trysils skiskole. Det er både muligt at deltage i gruppekurser og at få privatundervisning. I løbet af skisæsonen arbejder der cirka 100 skilærere på skiskolen. Lærerne snakker mange forskellige sprog. Hvis man er lidt rusten i sit norske og engelske, findes der heldigvis en del danske lærere, som kan sørge for, at man undgår at blive 'lost in translation'. Trysil byder på gode forhold inden for både langrend og alpint skiløb Uanset om man er til langrend, alpint skiløb eller begge dele, så kan Trysil levere, hvad man efterspørger. Trysil byder nemlig på rigtig gode forhold inden for begge genrer. Vi har allerede været inde på, at området er det største norske skisportssted med dets 68 pister af varierende sværhedsgrad. Derfor føler vi ikke, at det er nødvendigt at argumentere yderligere for områdets kvaliteter inden for alpint skiløb. Langrendsforholdene vil vi til gengæld gerne uddybe, da vi ikke har berørt disse endnu. I Trysil er det både muligt at stå på langrend på fjeldet og under trægrænsen. Uanset hvor man står på langrend i Trysil, så er sporene kendetegnede ved at være brede. I alt byder Trysil på omkring 100 kilometer langrend. Undervejs vil man møde en masse sjove udfordringer og ekstremt flot natur. Hvis de 100 kilometers langrend ikke er tilstrækkeligt for dig, kan du overveje en tur til Geilo eller Hemsedal i stedet for. Her er langrendsforholdene endnu bedre end i Trysil. Dog er Trysil disse to områder overlegen, når det kommer til alpint skiløb. Se vores skirejser til Geilo her. Se vores skirejser til Hemsedal her. Mange indkvarteringsmuligheder Mennesker har forskellige præferencer. Nogle foretrækker at bo i en hyggelig fjeldhytte, når de er på ferie. Andre på et luksushotel, og atter andre i en moderne lejlighed. Uanset hvilke præferencer du har til dit ophold, er vi sikre på, at disse kan blive imødekommet i Trysil. Her er nemlig alverdens forskellige indkvarteringsmuligheder - nederst på denne side finder du vores oversigt over rejser til Trysil, og her vil du kunne få bekræftet, at overnatningsmulighederne er yderst divergente. Uanset om du vælger at bo i en hytte, en lejlighed eller på et luksushotel, kan du være helt sikker på, at det sted, hvorpå du vælger at bo, ligger meget tæt på skisportsområdet og en masse fine restauranter, sæt du rejser med os. Gode indkvarteringsmuligheder for familier Hvis du er familiefar eller -mor, vil vi anbefale dig at kigge nærmere på et af de populære resorthoteller. Disse har nemlig mange familievenlige faciliteter. Blandt andet byder mange af dem på bowling, eventyrbad og spa. Hvis du har spørgsmål af den ene eller anden art omkring vores rejser og indkvarteringsmuligheder, skal du være meget velkommen til at give os et kald på 86 15 35 99. Trysil er en hæderkronet sneperle Når vi hylder Trysil, er det ikke blot varmt salgsgas. Der er vægt bag ordene, hvilket blandt andet understreges af, at Trysil flere gange er blevet udnævnt som Norges bedste skisportssted i World Ski Awards. Trysil byder på fede, udfordrende terrænparker Terrænparker bliver mere og mere populære - og også i Trysil kan man fornøje sig med udfordringer i flere forskellige terrænparker. Der findes blandt andet et par terrænparker i børneområderne Eventyr og Gammelgård, hvor man kan prøve kræfter med små hop og rails. Det er nogle rigtig fine terrænparker for begyndere, men øvede vil nok kede sig en smule i disse områder. Heldigvis byder Trysil også på en terrænpark for de øvede. Terrænparken for øvede er rigtig stor, fyldt med sjove udfordringer og flere gange kåret som Norges bedste af slagsen. Spørgsmål angående vores skirejser til Trysil? Hvis du har spørgsmål af den ene eller anden art til vores skiferier til Trysil, så tøv endelig ikke med at kontakte os på 86 15 35 99. Hvis du foretrækker en mailkorrespondance, kan dette naturligvis også lade sig gøre. I givet fald skal du henvende dig på [email protected]. Udover vores skiferier i Trysil tilbyder vi skiferier til resten af Norge, med noget for en hver skiløber.
null
https://ruby-rejser.dk/skiferie/trysil-skiferie-i-norge
mC4
Omregn mPa til µPa (Millipascal til Mikropascal) Millipascal to Mikropascal https://www.omregn-enheder.info/omregn+Millipascal+til+Mikropascal.php Omregn Millipascal til Mikropascal (mPa til µPa): Ved denne regnemaskine er det muligt at indtaste den værdi, der skal omregnes, sammen med den originale måleenhed, f.eks. '107 Millipascal'. Når man gør det, kan man enten bruge enhedens fulde navn eller en forkortelse af detf.eks. enten 'Millipascal' eller 'mPa'. Derefter bestemmer regnemaskinen kategorien af den måleenhed, der skal omregnes, i dette tilfælde 'Tryk'. Herefter omregner regnemaskinen den indtastede værdi i alle de relevante enheder, som den kender. I den resulterende liste kan du være sikker på også at finde den omregning, som du oprindeligt søgte. Alternativt kan den værdi, der skal omregnes, indtastes som følger: '39 mPa til µPa' eller '44 mPa to µPa' eller '64 Millipascal -> Mikropascal' eller '2 mPa = µPa' eller '84 Millipascal til µPa' eller '18 mPa til Mikropascal' eller '94 Millipascal to Mikropascal'. For dette alternativ finder regnemaskinen også straks ud af, hvilken enhed den originale værdi specifikt skal omregnes til. Uanset hvilken af disse muligheder man bruger, sparer regnemaskinen en for den besværlige søgning efter de relevante lister i lange selektionslister med utallige kategorier og understøttede enheder. Alt dette har regnemaskinen gjort for os, og arbejdet er gjort i brøkdele af sekunder. Regnemaskinen gør det derudover muligt at bruge matematiske udtryk. Som et resultat er det ikke kun tal, der kan regnes ud, som f.eks. '(60 * 71) mPa'. Også forskellige måleenheder kan parres direkte med hinanden i omregningen. Det kan f.eks. se sådan ud: '107 Millipascal + 321 Mikropascal' eller '51mm x 72cm x 57dm = ? cm^3'. De på denne måde kombinerede måleenheder skal selvfølgelig passe sammen og give mening i den pågældende kombination. Hvor mange Mikropascal går der på 1 Millipascal? 1 Millipascal [mPa] = 1 000 Mikropascal [µPa] - Måleenheds-regner, hvormed du bl.a. kan omregne Millipascal til Mikropascal.
null
https://www.omregn-enheder.info/omregn+Millipascal+til+Mikropascal.php
mC4
Inkasso regler - Opret din sag online - STORM Advokatfirma STORM > Inkasso De fleste erhvervsdrivende oplever til tider, at de står med en ubetalt faktura. I den forbindelse kan du henvende dig til inkassofirmaer eller et advokat firma til håndtering af dine inkassosager. Hos Storm Advokatfirma i Aalborg er vores advokater behjælpelige, hvis du har brug for en advokat til inkasso med henblik på en effektiv inkassobehandling. Det kan være både krævende og omkostningstungt, at skulle sikre de penge virksomheden har til gode. Derfor er det en god idé, at lade os gøre arbejdet. Hos os er inkasso en struktureret og effektiv proces. Online inkasso eller e-inkasso er en inkasso service hvor du uploader/fremsender din faktura og oplysninger om den skyldige online til advokatfirmaet. Denne fremgangsmåde er særligt brugbar, når der er tale om inddrivelse af et almindeligt faktura krav, da du som kreditor kan spare en masse tid, og udføre det meste af dit arbejde online. Har du en ubetalt faktura? Benyt dig af vores online formular– en af de nemmeste og billigste inkassoløsninger på markedet. Vi bistår en række vandværker, kraftvarmeværker, energiselskaber og mange andre erhvervsdrivende med inddrivelse af deres tilgodehavende beløb gennem vores effektive inkassoproces. Vi kan også hjælpe dig. "Trackunit kan på det varmeste anbefale brugen af STORM Inkasso til inddrivelse af fordringer." Head of Legal Department / Chief Compliance Officer / DPO Billig advokatinkasso Hos Storm Advokatfirma P/S tilbyder vi billig advokatinkasso, hvor vi har vores faste priser på basisinkasso til 249 kr. eksklusiv moms, og mulighed for udvidet inkasso som aftales fra sag til sag. Vores basis inkasso indeholder inkassovarsel, inkassorykker, og herudover ringer vi også én gang til skyldner. Ved udvidet inkasso sender vi sagen i fogedretten, og møder til fogedretsmødet. Inkasso er hjælp til inddrivelse af dit tilgodehavende, når din kunde ikke betaler. Advokaterne fra Storm advokatfirma hjælper i den forbindelse gerne med inddrivelse af dine inkassosager, og hjælper dig hele vejen igennem inkassoprocessen. I den forbindelse sørger vi ligeledes for, at du får den nødvendige rådgivning vedrørende din inkassosag. Hvis det er dig, der som debitor modtaget et inkassobrev eller -mail er det vigtigt, at du reagerer, hvis du ikke er enig i det skyldige beløb. Som debitor skal du dog være opmærksom på, at du risikerer at blive mødt med et sagsanlæg fra kreditor, hvorfor det kan være en god idé at rette henvendelse til en advokat. Nogle firmaer kan i særlige tilfælde føre en inkassosag gratis. Dette kan vi ikke tilbyde hos Storm Advokatfirma, men modsat de steder, som kan føre en inkassosag gratis, kan advokatfirmaet tage sagen hele vejen, da vi har lov til at møde i en eventuel retssag. Hos Storm Advokatfirma får du nemlig hjælp af vores jurister og advokater, til håndtering af dine inkassosager. "Jeres inkassoservice er godt nok effektiv, for alle fakturaer er betalt dags dato. Det som har taget mig over 100 dage, klarede I på 3 dage. Det er lækkert at kunne trække på nogle muskler, når der er behov for det." Inkasso for og mellem private Inddrivelse af pengekrave eller hjemtagelse af løsøre, kan særligt for privatpersoner virke som et uoverskueligt job, hvorfor det anbefales, at man anvender inkassoadvokater til inddrivelse af tilgodehavende mellem private. Hvis du har problemer med din inkasso er du meget velkommen til at henvende dig til os. Inddrivelse via fogedretten kræver et gyldigt fundament eksempelvis en dom. Såfremt man ikke har et gyldigt fundament er en anden vej at benytte sig af "forenklet inkasso", hvor man fremsender et betalingspåkrav til fogedretten, som giver mulighed for inddrivelse via fogedretten uden, at du på forhånd har det fornødne fundament. Inkasso er også relevant for dig, som udlejer ejendomme, hvis din lejer ikke betaler sin leje. Som udlejer oplever man til tider lejere, som ikke betaler deres leje til tiden. Hvis din lejer ikke betaler den aftalte leje til tiden bør du overveje at rådføre dig med en advokat, som kan oplyse dig om nærmere om inddrivelsesmuligheder. Hos Storm Advokatfirma har vi både privatretlige advokater samt erhvervsadvokater, hvorfor vi kan være behjælpelige med din inkasso, uanset om din lejer er privat eller erhvervsdrivende. At Storm Inkasso we are able to help you with collecting your debt aswell as legal counseling if you or your debtor is speaking English. With our team of attorneys, we are able to help you with your debt collecting as well as helping you with lawsuits your case could result in. Vores advokater hjælper også gerne, med inkasso hvis du er dansktalende, og din modpart er engelsksproget.
null
https://stormadvokatfirma.dk/inkasso/
mC4
Henrik Ibsens skrifter: Brev til EMIL STANG (22. november 1878) B18781122ESta Datering: 22. november 1878 Rom, den 22. November 1878. Herr højesteretsadvokat Emil Stang! Når jeg idag tager mig den frihed at tilskrive Dem, så har jeg først og fremst at opfylde en længe forsømt skyldighed, idet jeg beder Dem modtage min forbindtligste tak for det i sin tid tilsendte ​ slutningsopgør i den Jensenske sag. Idag er det et lignende indgreb i min literære ejendomsret, som nøder mig til at bede om Deres bistand. Jeg tør antage at kammerherre Harald Holst, som formand i Kristiania theaters direktion, ​ har sat Dem i kundskab om at de af den svenske skuespildirektør Key fornylig ​ på Møllergadens theater foranstaltede opførelser af en svensk oversættelse af mit skuespil «Samfundets støtter» har fundet sted uden mit vidende og imod min vilje, samt naturligvis også uden at herr Key derfor har betalt mig noget honorar. Om denne sags forhistorie skal jeg oplyse følgende: Straks efter at det nysnævnte stykke var kommet i boghandelen, altså henimod slutningen af forrige år, antageligen i November måned, modtog jeg ​ fra herr Key en forespørgsel om ​ hvorvidt jeg måtte ville tillade ham at spille stykket i svensk oversættelse, samt hvilke betingelser jeg i bekræftende fald opstillede med hensyn til honoraret. Hertil ​ svarede jeg at såfremt han kunde ​ indestå mig for en respektabel kunstnerisk udførelse af stykket, så skulde jeg være villig til at meddele ham den begærede tilladelse så snart han til min kommissionær, boghandler Nils Lund i Kristiania, havde indbetalt et honorar af et tusend kroner. I ​ et følgende brev finder herr Key denne fordring for høj og henstiller til mig at sætte læmpeligere vilkår. På denne anmodning ​ gav jeg ubetinget afslag og fastholdt mit oprindelige forlangende. Efter modtagelsen af dette brev ​ sendte han mig et telegram, hvori det heder at han betragter udredelsen af et honorar til mig kun som en humanitetssag og ikke som nogen skyldighed, «såsom han har købt opførelsesretten fra Sverig ,» en ytring, hvormed han åbenbart mener at han i Sverig har købt en svensk oversættelse af mit stykke. På dette telegram ​ fandt jeg mig ikke beføjet til at svare; derimod ​ tilskrev jeg O. A. Bachke med forespørgsel, om ​ loven om den literære ejendomsret virkelig hjemlede en fremgangsmåde, som den af herr Key antydede. Dette spørgsmål ​ besvarede B: ubetinget benægtende idet han bemærkede at man ved lovens affattelse havde været opmærksom på den mulige forekomst af deslige tilfælde, og derfor i loven optaget en ​ paragraf, hvorved sådant forhindredes. Jeg antog således mine literære interesser og rettigheder lovligen betryggede og indlod mig derfor ikke videre med herr Key, om hvem jeg måtte antage at han kun havde fremført en tom trusel for derved at tiltvinge sig billigere honorarbetingelser. I dette mit håb er jeg imidlertid nu på en ubehagelig måde bleven skuffet, idet stykket, som før nævnt, uden mit vidende og imod min vilje samt uden honorar er blevet opført på svensk af herr Key, og det er i den anledning jeg henvender mig til Dem med anmodning om ved anvendelsen af ethvert tjenligt retsmiddel at ​ drage herr Key til ansvar for hans handling. Jeg kan af mange grunde ikke lade det passerede gå upåtalt hen. Blandt disse grunde skal jeg her indskrænke mig til kun at nævne en: ​ Ved det kgl: theater i København kan jeg, når jeg indleverer et nyt dramatisk arbejde, opnå betydelig gunstigere honorarbetingelser såfremt jeg tilsikrer dette theater at det nye arbejde ikke iforvejen bliver opført på nogen anden scene. Men skulde herr Keys trafik fortsættes eller vel endog, ved ikke at påtales, fremkalde lignende tilfælde fra andre sider, så vilde jeg ikke være i stand til herefter at give det kgl: danske theater den ovennævnte ​ tilsikring og lider altså også derved et føleligt tab. Idet jeg altså anmoder Dem om godhedsfuldt at overtage min sag er det en selvfølge at jeg giver Dem fuldstændig frie hænder med hensyn til omfanget af de fordringer, De måtte opstille, og de påstande, De måtte nedlægge ligeoverfor herr Key. Kært skulde det være mig om han ikke fik tid til at undslippe til Sverig forinden han havde fåt bøde for sin handlemåde.
null
https://www.ibsen.uio.no/BREV_1871-1879ht%7CB18781122ESta.xhtml
mC4
nu er der en god artikel i sportsfiskeren omkring hitch og brugen af hitch fluer, men der er kun tale om norske elve, men tænker lidt kan det ikke også bruges i vore danske lakseåer, men er der nogen der har erfaring med dette, eller skal man helt lade være med at begynde på det fordi der ikke er forhold til det herhjemme. Manden som har skrevet omtalte artikel i Sportsfiskeren har åbenbart allerede prøvet det - og det ser ikke ud til at være helt umuligt: http://www.youtube.com/watch?v=GD4ak7d3kUw Maskinmester: Riffling Hitch er en af mine foretrukne fiskeformer...men desværre har jeg ikke en lakseelv her på Sjælland jeg kan dyrke det i Jeg har af og til Riffling Hitch på når jeg fisker i Skjern (de få gange jeg besøger Skjern Å hver sommer) - Men indtil vider har fisken ikke været til Riffling Hitch..eller jeg havde den ikke på - da den var <@)((((< Men det svare jo ikke på dit spørgsmål... Men jeg kan ikke se nogen grund til at det ikke skulle virke...da jeg har fanget laks i både Mörrum og Ätran (sveriges vestkyst) på Riffling Hitch - Jeg har ikke selv læst Sportsfiskerens artikel endnu, men vil glæde mig til at læse andres indlæg - under emnet Riffling Hitch..I Danmark.. Jeg har taget en hel del laks på Dollies,hitch- og skumfluer på Kola og enkelte i Norge de sidste 14-15 år. Dit spørgsmål giver lyst til at prøve det seriøst ved de vestjyske åer, specielt hvis vi får en god grilsesæson i sensommeren. Jeg har fået fisk på det 4 gang ... ikke de store fisk men fisk på lidt over målet .. Ganske sjovt ....
null
OSCAR-2019
Jeg tilbyder kurser målrettet til pædagoger og lærere, der ønsker at anvende mindfulness i undervisningen eller i anden pædagogisk praksis. Der vil blive lagt vægt på alderssvarende aktiviteter for børn og teenagere, der nemt kan integreres i klasseværelset, i institutionen eller i naturen.
null
OSCAR-2019
Startup Grind: Klaus Nyengaard - Trendsonline.dk Startup Grind: Klaus Nyengaard 3. december 2014EventsNyheder udgivet den 03. dec, 2014 på 3:30 pm 15. januar 2015 Det femte danske Startup Grind event blev afholdt i DARE2Mansion med manden fra hjertet af Jylland, som han kalder det. Klaus Nyengaard ville gerne have været soldat, men endte som økonom fra Aarhus Universitet. Her kan du læse historien om en mand med iværksætteri i blodet. Af Pia Ella Elmegaard Danmark og København byder ikke på mange erfarne – og engagerede – iværksættere, men Klaus Nyengaard er en aktiv del af det danske tech iværksættermiljø med sine faste vendinger, no bullshit attitude og en åben approach. Han interesserer sig for historie og politik, og det gav ham et automatisk globalt udsyn. And he's been around! Vidste du for eksempel, at han startede den i dag etablerede medieplatform Infomedia? McKinsey justerede hans ambitionsniveau I McKinsey arbejder man for store virksomheder, der har brug for hjælp til bureaukratiske udfordringer. Og det var måske for langt fra virkeligheden for Klaus Nyengaard, der især er optaget af samfundsmæssige udfordringer, – og som officielt set er "landmand". "Jeg er en "redneck". Jeg kommer fra en meget lille by. Ingen dér arbejdede for store koncerner," forklarer Klaus Nyengaard. Ifølge ham burde ratioen mellem McKinsey konsulenter versus iværksættere være omvendt. Omend han mener at have lært meget af sin tid med konsulent-redskaber, og desuden sætter barren meget højt. Efter hans mening skal man tage 2 år i McKinsey, men ikke 5-6 år, for det bliver for svært at komme ud. Dog lærte han noget meget vigtigt om at have ambitioner: "Ens aspirations-niveau i forhold til arbejdsmoral, de dygtige mennesker man arbejder med og en professionel tilgang til problemløsning," blev nogle af de vigtigste ting Klaus Nyengaard tog med sig fra McKinsey. Det er ikke alle, der har brug for det indspark, som Klaus Nyengaard fik i McKinsey. Hvis man er vokset op i det danske whiskey-bælte og har været omringet af succesfulde mennesker, så har man måske ikke brug for det, for man har måske allerede et højt ambitionsniveau. Historien om den første fejlslagne gode idé Selv om Klaus Nyengaard sad hos McKinsey, vidste han fra sin tid på universitetet, at det, han egentligt gerne ville, var at bygge virksomheder. Derfor startede han SOL.dk som blev en stor succes og endte med at fusionere og blive børsnoteret til flere milliarder. Med blod på tanden startede han så virksomheden Mobli, som skulle vise sig at blive Klaus Nyengaards første kuldsejlede projekt. Projektet kom nemlig for tidligt inden, der var etableret et marked for det. "Vi var så sikre på, at alle ville rende rundt med 3G telefoner, før det hed smartphones, og det betød, at folk skulle bruge lækker software til deres 3G telefoner. Men i begyndelsen af 2000 var der endnu ikke nogen brugere," fortæller Klaus Nyengaard. -For 3G var alligevel ikke lige rundt om hjørnet, så selvom alt gik rigtig godt, og teamet omkring Mobli var virkelig kompetent, så var markedet ikke klar til virksomheden, som måtte lukke. En erfaren erhvervs-ræv Klaus Nyengaard har haft fingrene med i mange projekter efter Mobli, bl.a. det danske joint venture Infomedia og norske Schibsted, der i dag endnu er en af eBays største konkurrenter. En dag blev han kontaktet af folkene fra Just-Eat, som spurgte, om han kendte til startuppet. Hvortil han svarede: "Ja, det er noget med pizza." Just-Eat manglede en CEO, og de ville have Klaus Nyengaard. Just-Eat var allerede en butik, der tjente penge – i Danmark. Forskellige virksomheder, der lignede Just-Eat, havde succes lokalt, men kunne ikke få det til at fungere ligeså godt uden for deres lokale marked. Klaus Nyengaard så potentialet for at bygge en virksomhed, som kunne blive den førende i verden, men det krævede et perspektivskifte og et globalt "mindset". Klaus Nyengaard tog straks fat i opgaven om at globalisere Just-Eat. -Hovedkvareteret var officielt i Gibraltar, men egentligt i Aarhus, hvor der sad nogle udviklere og den danske leder. Klaus Nyengaard flyttede sine to børn og højgravide kone til London, hvor han startede, fordi der var de fleste penge, men egentligt anså de Tyskland som det vigtigste marked at vinde. Privatlivet og enden på Just-Eat-eventyret Klaus Nyengaards kone stoppede med at arbejde i Danmark, og hun tog med til London, hvor hun passede deres tre børn. De to aftalte, at de ville bo mellem et og tre år i London. De var enige om, at de ville have, at deres børn skulle vokse op i Danmark, – for det er, som Klaus Nyengaard siger, det bedste sted i verden at voksne op. Den aftale blev overhold. Klaus Nyengaard stoppede efter to pendler-år i London og fem år som CEO for Just-Eat, fordi han vurderede, at det var bedst både for ham, for familien og for virksomheden. Formanden sagde, at så var de alle enige om, at han skulle stoppe. Klaus Nyengaard troede, at han skulle blive nogle måneder, mens de skulle finde en ny CEO med videre, men formanden mente, at han skulle stoppe med det samme – altså, med det samme. Og sådan blev det. Selvom det var et hård slag at tage lige i situationen er Klaus Nyengaard dog ret glad for tonen omkring hans afgang som CEO for Just-Eat, der endte så lykkeligt, som den slags "skilsmisser" nu kan. Det gode råd: Don't make deals with crooks Klaus Nyengaard bruger sit selvopfundne ord "Entreprofessional", som er sammensætningen af den klassiske iværksætter og den professionelle med jakkesættet. De to stereotyper kan ikke lide hinanden. "Corporate wankers and crazy entrepreneurs", som han siger. De gode virksomheder har begge disse stereotyper i sig. Og så er likability en vigtig faktor. Man investerer i nogen, for at de skal blive succesfulde, – og for at den proces skal lykkedes, så skal der være gensidig "likability". -Don't make deals with crooks! Det kan ikke betale sig at lave forretning med folk, der ikke har rent mel i posen. Den person, som du vælger at arbejde sammen med, skal du have lyst til at se som en rollemodel, – en du har lyst til at se overtage verden. Startup Grind i København Startup Grind er et globalt koncept, som de to danske iværksættere Michael Reibel Boesen og Sebastian Schwemer.
null
https://trendsonline.dk/2014/12/03/startup-grind-klaus-nyengaard/
mC4
Machine Head – Anmeldelse -Amager Bio d. 9. oktober - METALTONE.DK HjemKoncert anmeldelseMachine Head – Anmeldelse -Amager Bio d. 9. oktober oktober 13, 2019 metaltone Koncert anmeldelse Kommentarer lukket til Machine Head – Anmeldelse -Amager Bio d. 9. oktober Torsdag aften var det blevet tid til at Machine Head skulle gæste Amager Bio, med fejringen af 25 års jubilæet af deres debut plade "Burn My Eyes". Der var, som sædvanlig, lagt op til "an evening with", som betød et 3 timers sæt og ingen support. Koncerten i Amager Bio blev udsolgt som en af de første på touren, for flere måneder siden. Der var derfor lagt op til en aften, hvor forventningerne var tårnhøje, til undertegnedes første koncert med Machine Head. Da jeg ankom en lille halv time inden koncert start, er der stadig god plads i bioen, så man, forholdsvis nemt, kunne komme rundt og hilse på de af ens venner der var mødt op. Lige inden klokken 20.30, hvor Machine Head indtog scenen, fandt jeg nemt en plads ret tæt på scenen, og der var faktisk ret god plads gennem hele koncerten, så man kunne bevæge sig lidt rundt foran scenen, til trods for at der var udsolgt. Som annonceret gik Machine Head på scenen 20.30 sharp, og derfra blev vi igennem første del af settet hevet godt igennem deres bagkatalog, hvor udgivelserne "Unto The Locust" og "The Blackening" blev topscorerne med hver 3 numre. Fra første tone var der fuldt fart over feltet på scenen og pitten i salen kørte med helt fra start! Det var tydeligt at se, at mange havde set frem til denne aften. Så selv om det var en grå onsdag, var stemningen mere som var det fredag, med weekend dagen efter, målt på engagement og øl indtag. Ved hvert lille ophold mellem numrene lød det taktfast fra publikum; Machine Fucking Head! Fuldt fortjent, for Machine Head og specielt Robb Flynn, var vel spillende og i højt humør. Han interagerede meget med publikum, og der blev opildnet til den ene vilde circlepit efter den anden, og folk gjorde som befalet. Der blev også opfordret til crowdsurfing, til trods for skilte med forbud af selvsamme både i indgangen og i salen. Dem virkede det til at publikum havde læst, for de fulgte ikke Flynn's opfordring på dette punkt. Gennem den af første del, fyldte musikken det meste, men som settet skred frem, blev pauserne mellem numrene længere og længere, blandt andet en tale fra Robb på over 5 minutter, hvor Danmark, København takkes for støtten gennem tiden og thrashens giganter takkes for inspirationen. Dampen formår dog at blive holdt oppe både af bandet samt publikum, inden det er tid til en 10 minutters pause, inden anden del af settet skydes i gang. Og som lovet, er pausen præcis 10 minutter. Den er blandt andet brugt på at skifte de 2 originale "Burn My Eyes" medlemmer Chris Kontos og Logan Maden ind, på henholdsvis trommer og leadguitar. Og dermed blev det tid til aftenens egentlige højdepunkt, fremførelsen af debuten "Burn My Eyes" som i år fejrer 25 års jubilæum. Og hvis man troede at folket i salen havde givet den gas under første del af settet, blev man i den grad snydt, for det gik, om muligt, endnu mere amok, da de første toner fra "Davidian" sætter ind. Det er tydeligt at rigtig mange er kommet for netop den del af koncerten. Fællessangen nåede nye højder, og pitten skiftede mellem almindelig mosh og circlepits! Mod slutningen tager publikum sig dog en lille pause igennem "I Am Your God Now", hvor crowden virkede underligt stille. Inden det blev tid til aftens sidste nummer, blev der også tid til lidt jam på scenen, hvor først dele af AC/DC's "Back in Black" lyder, inden de danske metal legender Mercyful Fate hyldes af Flynn og co., med lidt jam fra nummeret "Evil". Da aftens sidste nummer "Block" skydes af, er publikum igen vågnet op til dåd, og de sidste kræfter brændes af i pitten. Klokken 23.37 slutter det hele, og det obligatoriske gruppebillede med band og publikum tages. Forud er gået 3 timer og 7 minutter med Machine Head, og selv om det lyder af lang tid, fremstod koncerten bestemt ikke langtrukken. Man var underholdt godt hele vejen igennem. Det var en god koncert, hvor der blev spillet klassikere fra bagkataloget, lyden var god og spilleglæden og humøret på scenen højt, som smittede af på det fremmødte publikum. At der så var en lidt ligegyldig guitarsolo, samt lidt for meget snak, til tider, undervejs, kan man så diskutere hvad man synes om. Jeg synes dog ikke at det ødelagde det samlede billede.
null
https://metaltone.dk/arkiver/2291
mC4
Metalkuglepen med logo | Stort udvalg af bæredygtige metalkuglepenne med logo Metalkuglepenne med logo Viser 0-6 ud af 6 3,80 DKK X8 metal pen Unik ballpoint med metal clip og facinerende diamant mønster. Cirka 1200 meters skrivelængde med den tyske German Dokumental blå blæk refill. TC kugle der giver ultra let og behagelig skrivning. 4,90 DKK Tvist / dreje funktion aluminium stylus pen. Med tysk Dokumental refill, 1.200m skrivelænge, blåt blæk, med TC-ball for nem og glidende skrivning. Klassisk og stilfuld metalkuglepen fra Senator. Tryk på skaftet 1: 40 x 20 mm Tryk på skaftet 2: 30 x 10 Gravering i metal: Gravering 1: 35 x 5 mm Gravering 2: 30 x 5 mm 9,40 DKK Simpel pen Tidsløs designet metal stylus pen. Skab nye og kreative muligheder med denne pen. Cirka 1200 meters skrivelængde med den tyske German Dokumental blå blæk refill. TC kugle der giver ultra let og behagelig skrivning. 12,60 DKK Luksus stylus pen med COB lys Sort aluminiums stylus pen med COB LED lys. Inklusive 3 knapcelle AG3 batterier Inklusive German Dokumental ® refill med blåt blæk, ca. 400 meter skrivelængde. TC kugle for lettere skrivning. Metalkuglepenne med logo giver det helt rigtige indtryk Kuglepenne med logo er en meget god og populær form for reklame. De er billige at fremstille og kan anvendes af folk i alle aldre. Af den grund kan logometalkuglepenne bruges til alle slags formål og begivenheder. Metalkuglepenne med logo vil med garanti vise et stort overskud fra jeres firmas side af og ved at dele metalkuglepenne ud til fx messer, firmaarrangementer, events og møder giver i hurtigt af at der er kælet for detaljerne. Metalkuglepenne er også ideelle som gaver til kunder eller medarbejdere og også blot til at bruge i firmaet. Når en kuglepen med logo deles ud, vil den med garanti også blive brugt en masse forskellige steder og derfor vil der automatisk blive skabt opmærksomhed for logoet eller budskabet på metalkuglepennen. Metalkuglepenne i mange forskellige former og farver Hos NEW IMAGE er der at finde et kæmpe sortiment af en masse forskellige slags metalkuglepenne med logo. Det kæmpe udvalg gør det let, at finde den slags kuglepen der passer bedst til jer og jeres formål. Vi har kuglepenne fra de 3 lækre mærker Balmain, Parker og Senator, som alle står inde for god kvalitet og flot design. Vores logometalkuglepenne fås både i enkle designs og mere detaljerede og anderledes design. Der er også rig mulighed for at lege med farverne på jeres nye metalkuglepenne med logo. De fås i alle regnbuens farver og også i lys natur, kobber, guld, sort og hvid. Der er ingen grænser for hvordan jeres metalkuglepen med logo kan komme til at se ud!
null
https://newimage.dk/reklameartikler/kuglepennemedlogo/metalkuglepen
mC4
brosten | Det knapt så unikke snefnug Tag-arkiv: brosten Posted on 08/11/2011 by knaptsaauniktsnefnug Afsted! Afsted på arbejde. Afsted fra den seks etagers høje chokoladeboks. Afsted på cykel! Yes! Indenfor 10 sekunder har jeg brudt loven tre gange ved at cykle på fortovet, køre i modsat retning og dreje til højre for rødt (teknisk set har jeg kun brudt loven to gange, eftersom der ikke er nogen lyskurv, der vender den vej!). Så er den lille strækning forbi de fine, små, kulørte huse, hvor man uden tvivl skal kunne fremvise minimum 5 Palo Alto-vaser, eller hvad de nu hedder, for at få lov at flytte ind, mere afslappende. Og de små græsbakker ved den nyligt anlagte "legeplads" ved Lumskebuksen (os (vi?) danskere er ikke så sarte!) gør det svært ikke at komme på bedre tanker. Det første stykke på Jagtvej er egentlig også rart. I krydset ved Tagensvej og på ruten ned til runddelen er der chance/risiko for et par mini-emo-øjeblikke/skæve smil fra et par af singlelivets mange oplevelser (hej T, hej A), men man kommer hurtig på andre, mere trafiktekniske tanker, når cykeltrafikken tætner og Jagtvejen begynder at vise tænder. Ved runddelen skal dagens første alvorlige valg træffes: ad Nørrebrogade med dens seje gavlmalerier og små, spændende, men dog på det tidspunkt lukkede, butikker, men også – ny bred cykelsti til trods – 1 milliard cykler og 273 A-busser, der alle synes, at man skal testes lidt fra morgenstunden? Eller fortsætte ad Jagtvej? Bare det at fortsætte i stedet for at gøre noget "nyt", gør næsten ondt. Men den er jo altså bedre at cykle på. Paradoksalt nok er der mere plads på dens smallere cykelsti, og selv om CBS-pigerne på vej til kapitalist college gør deres for at være ligeglade, så tænkes der færre bandeord end på by-ruten. Holde til højre…dét kan jeg, og åbenbart de, finde ud af! (klap klap) Vi kommer ikke uden om at Frederiksberg skal krydses. Store, stygge Frederiksberg. Eller måske bare Frederiksberg. Det kan godt gå hen og blive en lang vej på arbejde for at undgå den – og det er jeg skam også begyndt på (den største fare ved at cykle andre veje og eks. opleve Istedgades storbyagtige stemning på turen er, at man SLET ikke har lyst til at tage på arbejde) – men opvokset blandt optimerende ulve, er det altså oftest den mest direkte og hurtigste vej på arbejde, der vælges (at "fikse" dette kræver vist lidt mere terapi end et blogindlæg). Og det efterlader som sagt to valg: Storbyblod Når der drejes af Nørrebrogade ned ad Little Mogadishu, er det en befrielse at slippe fri af stimen, men det giver alligevel en blandet smag i morgenbolsjeposen. Distræte fodgængere der pludselig popper frem mellem bilerne, hårde brostenskanter (don't get me started med cykler på brosten) og svinget ved Korsgade gør, at man faktisk ikke har noget mod at holde for rødt ved Rantzausgade (den daglige afsendelse af udflytterbørnehavebussen giver lidt ekstra stress, men gode minder til en sød pædagog (hej A)). For selv om det røde lys varer for evigt, så ved man, at når der endelig bliver grønt, så bliver der også grønt i krydset lige om lidt ved Åboulevarden, og så er det bare fuld fart derudaf. For Frederiksberg skal, pånær endnu et lille emo-øjeblik ved Zusammen (hej V), altså bare krydses. Det er jo lidt Vesterbro-snobbet, men hyggeligt betyder tit også lidt kedeligt. Jeg tror og håber, der bor en masse søde og rare knapt så unikke snefnug. Hvad mon en lejlighed i det område koster? 🙂 De har for nylig revet en bilforhandler (Dollargrin, mener jeg) ned og er vist ved at gøre klar til føre cykelruten fra Frederiksberg til Nørrebro det sidste stykke fra Rantzausgade via Jagtvej til Nørrebroparken. Eller noget i den stil. Her er der normalt god fart på og vupti så står man ved HC Andersens Boulevard og venter. Venter. Det gør man altid. Men det gør ikke noget, for det er faktisk meget sjovt at se bilerne suse forbi. Og de kører stærkt, gør de. Mjjjjjeeeeeuuuuwww, de har travlt. Og de sidste skal jo lige med over for rødt. Men sådan er det jo. Alle steder. Og vi – jeg – gør det jo også selv. Ingen fingre peget, det er nok bare menneskelig natur lige at presse citronen. Der er egentlig nogle ret lækre kurver på Falkonér Allé på strækningen fra Godthåbsvej op til Frederiksberg Rådhus, men som på by-ruten er det altså bare lidt kedeligere (beklager falsk komparativ, Peter), Café Francke værende et beskedent højdepunkt. Fra rådhuset og resten af stykket ned til samlingspunktet, går det lidt lettere: færre cykler og lige pludselig er man kommet i skoven. Sådan føles det i hvert fald. Masser af træer, petangue-banen, Café Intime, ja selv 35+-striben (ikke plus-minus) giver gode minder om varme sommerdage, lyse øl og mørkhårede piger. Frederiksberg Allé er næsten for meget, nærmest vulgær i al sin pompøsitet og storslåethed men som cyklist er det svært ikke at sætte pris på den ekstra plads. Trådene samles i kaoskrydset mellem Frederiksberg Allé og Kingosgade, og her føler man sig virkelig som den kloge, når man suser forbi bilerne, der holder i deres lange, dumme kø. Pånær når de spærrer, så man også selv holder bomstille (med mindre man altså risikerer at blive mast for at spare 5 sekunder). Jo, selvfølgelig skal der være plads til biler i København, men hvorfor er udgangspunktet, at de har førsteret til vejen? Mini rant over. Vi tager cykler vs biler/de gode vs de onde en anden dag. Det her handler jo om god energi, høj fart, hårdt pumpede dæk og vind i håret. Hvis den store, grønne trafikgud er med mig, suser jeg over Vesterbrogade og fuld fart rundt i Enghavekurven. Så er det virkelig fedt at være cykelist! Helt klart et af turens højdepunkter. Vroooom! Lidt længere ude af Enghavevej er cyklerne, for en stund, aftaget: man har verden lidt for sig selv. Ghazanfar mente, at bakken op mod Enghave station var noget af det hårdeste, han havde prøvet på en cykel, og det ser hver morgen ud som om en del andre cyklister giver ham ret. Det forstår jeg altså ikke, selv om jeg må erkende, at jeg kun sjældent holder for rødt ved de to "lyskryds" på vej op af bakken. Efter den lille station på bakken er transformationen komplet: man er alene i verden, og tankerne flyver mod folk i de små lejligheder i Danmarks fattigste postnummer samt det – for mig – alt for uudforskede DSB-areal. Hvad man ikke kunne finde på en urbukstur derinde! (Søren og Lauge?) Og når solen skinner og M83 spiller med musklerne, er det svært at underspille betydningen af denne strækning. Altså lige indtil… Den sindssygt irriterende og uden tvivl meterdybe rille i cykelstien ved Sydhavn station, lad os kalde den Sydhavnsrillen, der med ret stor sandsynlighed bringer et beskedent, men dog velvalgt arsenal af uvekmsord op indeni mig. Måske kan man være så heldig, at den lille fjollede bil har fanget den, og den snart fyldes op med dejlig, blød, sort asfalt. Ahhhh. Men det er samtidig en af mine få chancer på min morgentur for at føle mig 8 år, når jeg ret stolt over at kende ruten så godt (suk), laver et kæææææææmpe flyvehop hen over rillen. I ved, et af den slags man laver ud over en kantsten, så begge hjul lander på præcis samme tidspunkt. Findes der en bedre følelse? Måske er den rille ikke er så irriterende endda. (stop den bil – stop stop stooooooop!!!) Man skal lede længe efter et stykke vej i Danmark, der er lige så trafikeret, gråt og kedeligt som den sidste del af min rute ud af Sydhavnsgade. Og når folkeMASSERNE, og jeg siger dig, det er MASSER, står af S-toget og går forbløffende upåvirkede afsted i højt tempo for at samle dagens kvote af klemmer, så kræver det virkelig det helt rigtige nummer på lille iPoddy ikke at føle sig som en fabriksarbejder på vej mod stempelautomaten. Ventiden for rødt er grusom i det kryds. Cyklisterne hober sig op og der er nærmest slagsmål ved fodgængerfeltet for at komme med over. Og så driller lyskrydset endda. Først bliver den ene lille Ampel Mann grøn, så går der 6,3 sekunder, og så den næste, før trafikguden lader der gå 1,4 sekunder yderligere, før han tænder for det gule og til sidst det befriende grønne lys for cyklister (og sikkert også bilister). Turen er ved at være slut og det er uden tvivl her tophastigheden på hele turen kan nåes. Jeg cykler stærkt, fordi det er sjovt, har jeg opdaget! Og her er det skidesjovt. Kun glimtet af et grimt parkeringshus, jeg allerede nu kan se folk juble over blive revet ned om 20 år, kan risikere at ødelægge cykelglæden, men når Black Sun Empire og medvinden hjælper, føles det faktisk ikke så gråt og trist endda. Vamos! Afsted med jer. Vi ses derude! Udgivet i I byen, København, Rejse | Tagget 1 milliard cykler og 273 A-busser, 35+-striben, 5 Palo Alto-vaser, 8541 meter, alene i verden, Ampel Mann, Åboulevarden, brosten, CBS-piger, cykle stærkt fordi det er sjovt, Danmarks fattigste postnummer, den grønne trafikgud, dollargrin, DSB-areal, Enghavekurven, Enghavevej, flyvehop, Frederiksberg, Frederiksberg Allé, hårdt pumpede dæk, HC Andersens Boulevard, Jagtvej, kaoskryds, kapitalist college, knapt så unikke snefnug, lækre kurver, Little Mogadishu, Lumskebuksen, mini-emo-øjeblikke, morgenbolsjeposen, Nørrebrogade, optimerende ulve, presse citronen, Smartbilen, Storbyblod, Sydhavnsgade, Sydhavnsrillen, trafiktekniske tanker, udflytterbørnehavebussen, urbukstur, Vesterbro-snobbet, vind i håret, Zusammen | Skriv et svar
null
https://knaptsaauniktsnefnug.wordpress.com/tag/brosten/
mC4
Vejrer stemning for ny formand | TV2 ØSTJYLLAND Vejrer stemning for ny formand Medlemmer skal svare på holdning til Løkke 26. maj 2014, kl. 18:31 Flere steder ulmer utilfredsheden med partileder Lars Løkke Rasmussen efter gårsdagens EU-valgnederlag. I Skanderborg Kommune skal alle Venstres menige medlemmer nu direkte spørges, om Lars Løkke er den rigtige formand for deres parti. Lars Løkke har selv taget en del af ansvaret for, at Venstre fik et elendigt EU-valg og mistede et mandat. Han erkender også, at Venstre er i krise, og at der ligger et stort arbejde foran både ham og Venstre for at vinde vælgerne tilbage. Alligevel fortsætter kritikken i baglandet. Formand for Låsby Vælgerforening Jørgen Jacobsen så gerne en anden formand: - Jeg tror, at folk synes, at bægeret er ved at være helt fyldt, og det betyder, at vi er nødt til at kigge efter en ny ledelse. Jeg har haft en finger i jorden hos flere i kommunen, og det er mit klare indtryk, at utilfredsheden med Løkke som formand også gælder dem, siger Jørgen Jacobsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
null
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/vejrer-stemning-ny-formand
mC4
Lab-on-a-chip til verdens dyrlæger - DTU DTU Om DTU Nyt fra DTU Dynamo Lab-on-a-chip til verdens dyrlæger SMB er DTU's første spinout-virksomhed. Den blev spundet ud fra DTU Nanotech (tidligere Mikroelektronik Centret) i 2000. I alt har DTU Nanotech stået for 26 spinout-virksomheder gennem instituttets 25-årige virke. 21 af virksomhederne eksisterer stadig og genererer til sammen en årlig omsætning på en halv mia. kr. Heraf tegner eksporten sig for mere end 98 pct. Virksomhederne beskæftiger nu 430 personer. Se listen over spinout-virksomheder her: l.dtu.dk/hwco Se mere på smb.dk Spinout-virksomheden Scandinavian Micro Biodevices har gennemført rejsen fra renrummene på DTU til globalt gennembrud. Amerikanske Zoetis har netop betalt 536 mio. kr. for virksomheden. De seneste 20 år har mange talt om at lade brug og smid væk-analyser erstatte traditionel blodprøvetagning, hvor man skal vente længe på svaret. Nu er Farum-virksomheden Scandinavian Micro Biodevices (SMB) slået internationalt igennem med lab-on-a-chipteknologi, der hjælper dyrlæger med at stille en række af de vigtigste diagnoser for hunde, katte og heste. Virksomheden er netop opkøbt af en af verdens største leverandører af lægemidler og sundhedsløsninger til veterinært brug, amerikanske Zoetis, men bliver liggende i Farum. "Vi har allerede godt fodfæste i USA og på flere europæiske markeder. Med den kapital, som Zoetis tilfører, og med deres globale salgskanaler kan vi tage det sidste vigtige skridt til global tilstedeværelse," siger Ole Kring, administrerende direktør i SMB. Markedet for veterinære produkter udgør globalt omkring 30 mia. kr., og det vokser med ca. 8 procent årligt. "Bare ved at fastholde sin markedsandel kan en virksomhed altså forvente en årlig vækst på 8 procent. Vores ambitioner rækker dog længere. Vi forventer at vokse med 20-30 procent årligt, så vi inden for en kortere årrække når op på en trecifret millionomsætning målt i dollar," siger Ole Kring. Ud over indsprøjtningen af kapital indgår det i aftalen med Zoetis, at SMB skal udvide antallet af medarbejdere. Inden aftalen, som blev indgået i starten af august 2016, havde virksomheden 35 medarbejdere. "Vi har allerede ansat de første fem nye medarbejdere, hvoraf tre har DTU-baggrund. Vi forventer at ansætte et tocifret antal ingeniører. Men vi holder en smule igen med tempoet. Vi vil gerne sikre os, at virksomhedens sjæl kan følge med," siger Ole Kring. Innovationshastigheden er afgørende SMB's teknologi har to niveauer. Det ene niveau er apparatet, der aflæser chippen. Det andet niveau er selve chippen. Her er der mange forskellige chips, afhængigt af hvilken dyreart man vil undersøge, og hvilken sygdomsindikator man interesserer sig for. Rummene i chippen er ekstremt snævre. Det er nødvendigt for at have styr på, hvordan blod og væske bevæger sig. Desuden er det forudsætningen for, at man kan nøjes med en ganske lille mængde blod. Faktisk er 10 mikroliter blod nok. Men ulempen er, at det kan være svært at opnå den ønskede opblanding mellem blodet fra prøven og en given reaktant i chippen. "I mikrofluidsystemer er mange forhold kontraintuitive," forklarer Niels Kristian Bau-Madsen, der står i spidsen for produktionen på SMB. "Når man ikke kan forlade sig på sin intuition, vil man normalt ty til simulering. Vi udfører bestemt mange simuleringer, men nogle forhold er så komplekse, at udregningen kan tage en uges tid selv med en kraftfuld computer. Så er det hurtigere simpelthen at producere komponenten og hælde noget grøn og rød væske på og se, hvordan opblandingen sker." Farum-virksomhedens rekord er 24 timer fra 3D-design af en komponent til 1.000 færdige komponenter klar til afprøvning. "Det har hele tiden været meget vigtigt for os, at vi hurtigt kunne producere faktiske komponenter, først på DTU og senere i vores egne renrum," siger Niels Kristian Bau-Madsen. "Innovationshastighed er afgørende." Ny prototype klar på to uger I 2006 købte medarbejderne SMB tilbage fra amerikanske Alere. I begyndelsen var kapitalgrundlaget det, som medarbejderne selv var i stand til at rejse ved at tage lån i deres boliger og andre værdier. Det var dog efterhånden ikke tilstrækkeligt. Imidlertid lykkedes det i 2007 at tiltrække kapital fra de danske ventureselskaber Incuba og Vecata. "Det veterinære område er langt mere tilgængeligt mht. godkendelser mv. end det humane. Og der har været stabil vækst inden for veterinære produkter i lang tid" "Kapitaltilførslen var helt afgørende for, at vi overlevede," siger Ole Kring. "Incuba og Vecata har i øvrigt stået last og brast med os siden og hjulpet os – også med rådgivning. Det har været en meget positiv oplevelse. Aftalen kom i stand, få måneder før Lehman Brothers krakkede i USA, og finanskrisen startede. Jeg er ikke sikker på, at vi havde fået en aftale, hvis timingen havde været lidt anderledes. Det er også nødvendigt at være heldig for at lykkes." "Jo, men der er en klar tendens til, at jo hårdere du arbejder, jo heldigere bliver du," bemærker Niels Kristian Bau-Madsen. Et eksempel på det finder han fra SMB's indtog på det amerikanske marked, som er det vigtigste i verden for veterinære produkter. Det var lykkedes – med Ole Krings ord 'ved at være fræk som en slagterhund' – at få lov til at demonstrere en prototype af analyseapparatet for en af de væsentligste amerikanske virksomheder, Abaxis. Amerikanerne var godt tilfredse med funktionen af prototypen, men brød sig ikke om farve og design. På blot to uger lykkedes det at fremstille en ny prototype, der lignede et af Abaxis' egne instrumenter nok til at ændre slagets gang. Kombination af ungdom og erfaring Gennembruddet hos Abaxis startede en positiv spiral, som hurtigt gjorde SMB's produkt kendt på markedet. Fra 2009 til 2015 voksede virksomheden med hele 30 procent om året. Samtidig gik man fra at fremstille 50.000 test-kit årligt til 500.000. Desuden gik man over til fuldautomatisk produktion. Undervejs nåede Farum-virksomheden en vigtig milepæl. I 2012 gav SMB overskud for første gang. Alligevel var man ikke tilfreds. "Vi kunne jo se, at vi havde et endnu større potentiale, men også at vi simpelthen manglede kapital og afsætningskanaler for at realisere det. Derfor besluttede vi at gå efter en industriel køber," siger Ole Kring. Salgsprocessen blev indledt i januar 2016 og afsluttet den 8. august samme år, hvor Zoetis købte SMB for 536 mio. kr. Hvorfor er SMB lykkedes, hvor så mange andre lovende højteknologiske startups har været nødt til at give op? "Hvis jeg skal pege på én afgørende faktor, er det, at vi har haft en passende blanding af erfarne og unge medarbejdere. Mange andre startup-virksomheder drives af unge grundlæggere, der har stor entusiasme. Ungdommens ildhu er utrolig vigtig, men på et tidspunkt når man til et punkt, hvor det ikke er nok," svarer Ole Kring. For SMB's vedkommende var det især indtoget på det vigtige amerikanske marked, der krævede erfaring. "Vi har opnået meget ved at knokle og kaste os ud i tingene, men nogle gange må man stoppe op og have respekt for, at der er noget, man ikke er tilstrækkeligt god til," siger Ole Kring. "I vores tilfælde besluttede vi at hyre en særdeles erfaren amerikansk salgsdirektør og samtidig at etablere en professionel bestyrelse med 'tunge' repræsentanter for branchen. Begge dele kostede mange penge – især når man er en virksomhed, der ikke har ret mange penge – men i dag er jeg ikke i tvivl om, at det var helt afgørende for, at vi er lykkedes." Tvunget til at satse på dyr – heldigvis Et andet spørgsmål trænger sig på. Hvorfor satsede SMB netop på veterinære produkter? Hvorfor ikke lab-ona- chip til mennesker? Forklaringen finder man i virksomhedens barndom. I 2006 ønskede amerikanske Alere at rykke de danske medarbejdere til Skotland, men det var der ikke stemning for i Farum. I stedet lavede man den aftale, at SMB's hovedaktivitet, som var udvikling af lab-ona- chip til sundhedssektoren, flyttede til Skotland. De danske medarbejdere, som ikke rykkede med, kunne til gengæld købe deres arbejdsplads og fortsætte, men måtte afstå fra at udvikle produkter til mennesker. "Det har senere vist sig at være særdeles heldigt. Det veterinære område er langt mere tilgængeligt med hensyn til godkendelser mv. i forhold til det humane. Samtidig har der været stabil vækst inden for veterinære produkter i lang tid, og alt tyder på, at væksten vil fortsætte," siger Ole Kring. "Her tænker jeg ikke kun på, at den voksende globale middelklasse sætter stor pris på kæledyr, men også på, at efterspørgslen efter kød fortsætter med at vokse. Vi er startet med kæledyr, men har planer om også gradvist at gå ind i markedet for tests til produktionsdyr." Ud over tests til nye dyrearter har SMB et stort potentiale for at udvide antallet af sygdomme, som de forskellige arter kan testes for. "Det er bl.a. i den sammenhæng, vi får brug for nye medarbejdere. Det er udfordrende at bevæge sig ind i nye dyrearter og sygdomme, fordi det forudsætter konkret viden på den biokemiske side," forklarer Niels Kristian Bau-Madsen. "Samtidig er det ikke noget, man bare kan lære på et kursus. Vi har jo en unik teknologisk platform. Derfor foretrækker vi at ansætte relativt nyuddannede kandidater og lære dem op selv." Det er ikke nok at være teknisk skarp, hvis man vil have et job i Farum-virksomheden, understreger Niels Kristian Bau-Madsen: "Til jobsamtalerne har jeg rollen som 'the bad cop', der skal forsøge at skræmme ansøgeren væk. Man skal være forberedt på, at man ikke kan nøjes med at sidde i laboratoriet og dykke ned i sin faglige interesse. I vores branche er der masser af kontakt til kunderne. Og desværre ringer kunderne ikke for at fortælle, at de er glade for vores produkter. De ringer til os, hvis skidtet ikke virker!" "Nej, vi kan ikke bruge de sarte blomster," supplerer Ole Kring og tilføjer: "Til gengæld har vi en kultur, hvor vi er åbne for, at man begår fejl. Vi er klar over, at vi arbejder med biologiske processer, som er sensitive. Den mindste ændring i produktionsforholdene kan betyde, at en test, som længe har virket fint, lige pludselig ikke virker. Så gælder det om at være hurtig til at finde ud af hvorfor. Desuden forventer vi faktisk, at vores medarbejdere begår fejl. Vi er jo en innovativ virksomhed. Hvis vi aldrig begår fejl, presser vi ikke os selv hårdt nok!" Start i renrum ved DTU SMB er født ud af den krise, som ramte den globale it-industri umiddelbart efter årtusindskiftet. Ole Kring var på det tidspunkt leder af NKT-koncernens datterselskab NKT Innovation, som har fostret en lang række danske virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi og fotonik. NKT's ledelse indså dengang, at det ville være for dyrt at holde NKT Innovation kørende under de nye markedsvilkår. Selskabet blev derfor nedlagt. Fotonik-aktiviteterne blev samlet i den division, som i dag er NKT Photonics, mens andre aktiviteter blev indstillet eller solgt fra. SMB blev solgt til den amerikanske virksomhed Inverness Medical (som i dag hedder Alere). Få år forinden var en stor DTU-satsning, Mikroelektronik Centret, blevet indviet. Det er det, der i dag hedder DTU Nanotech. En del af centret var et renrum, hvor komponenter på mikrometerskala kunne fremstilles i rene og støvfri omgivelser. Det er det, der i dag hedder DTU Danchip. På Mikroelektronik Centret kunne virksomheder producere og teste mikroelektronik under de strenge krav til renhed, som gælder for denne type industri. Den mulighed udnyttede SMB. "Det var godt for os at blive placeret i et miljø, hvor man forsker og udvikler inden for mikroelektronik," siger Ole Kring. http://www.dtu.dk/om-dtu/nyheder-og-presse/dynamo1/2016/12/lab-on-a-chip-til-verdens-dyrlaeger?id=3b79321d-6774-4a3a-8df3-aae3c4501777
null
http://www.dtu.dk/om-dtu/nyheder-og-presse/dynamo1/2016/12/lab-on-a-chip-til-verdens-dyrlaeger?id=3b79321d-6774-4a3a-8df3-aae3c4501777
mC4
Kortfilmen indtager Odense | Det Danske Filminstitut Kortfilmen indtager Odense INTERVIEW. Det er 44 år siden, at filmfestivalen i Odense for første gang slog dørene op. I anledning af årets kortfilmfestival, der begynder 26. august, fortæller leder Birgitte Weinberger om styrkerne ved det korte format og hvorfor festivaler stadig er vigtige i en tid med streamingtjenester. 26. august åbner OFF - Odense International Film Festival dørene for publikum, der i år kan vælge imellem 121 film fra 39 forskellige lande. Birgitte Weinberger er leder af Odense International Film Festival, eller blot OFF, der sidste år havde knap 30.000 gæster. Vi har talt med hende om kortfilm og filmfestivaler i en tid med nærmest uendeligt mange kultur- og underholdningstilbud. Hvad mener du, at kortfilm kan bidrage med i 2019? "Kortfilm kan noget helt andet end de lange formater som spillefilm og tv-serier, fordi fortællingerne er så stramme og kondenserede. Kortfilmen som genre giver samtidig mulighed for at lege med filmsproget og eksperimentere på måder, som det er svært at gøre i lange film, fordi det simpelthen er for dyrt. Det er nemmere at tage chancer i kortfilm, og derfor er det et godt sted for nye talenter at finde deres kunstneriske stemme. Kortfilm er dog langtfra kun et trin på vejen til at lave en spillefilm, på samme måde som digte og noveller ikke kun laves af forfattere, der drømmer om at skrive en roman." Hvorfor er det så vigtigt at se dem på en festival? "Jo mere vores virkelighed bliver fragmenteret og digitaliseret, desto større behov får mange for at indgå i fysiske fællesskaber. Når man er på festival, får man oplevelser skulder ved skulder, og man får noget at tale med hinanden om. Det starter allerede i biografsalen inde ved visningen. Ikke mindre end 70 instruktører kommer til Odense for at introducere deres film – for at møde publikum. Snakken fortsætter ofte for gæsterne og instruktørerne efter filmene ved cafébordene, og det sker tit, at samtalen fortsætter til langt ud på natten. Kortfilm stiller skarpt på, hvordan livet leves i mange forskellige steder i verden. De viser verdens mangfoldighed og de træk, vi har til fælles på tværs af kulturer. Det kommer til udtryk i filmenes fortællinger og i måden, de bliver fortalt på." Gør I noget anderledes i år? OFF-roader i skoven. "Vi har i år fokus på Europa i serien Made in Europe. De små nationale fællesskaber har det bedre end det store europæiske fællesskab, der knirker lidt for tiden. Et land er på vej ud, og andre bygger mure nu 30 år efter Berlinmurens fald. Vi vil gerne hæve blikket og se på det store fællesskab. Og så har vi lavet en OFF-dag for alle, der ikke kan komme til Odense under festivalen. Vi vil da gerne have, at alle slog et smut forbi, men da vi faktisk har rigtig mange gæster i forvejen, har vi valgt at komme mere ud i landet. Vi kommer til at streame film og Q&A's til biografer andre steder på Fyn, men også til Cinemateket i København, Øst for Paradis i Aarhus og Nordkraft i Aalborg. Vi har så meget godt på hylderne, som vi ikke synes, at resten af landet skal gå glip af. Vi tager også fysisk på tur. Vi viser fx 'Q's Barbershop' i Vollsmose, og vi har bygget en gammel campingvogn om til en luksus minibiograf, som har været på turné over sommeren." Hvordan har det påvirket Odense Film Festival, at I kan indstille til en Oscar? "Antallet af indsendte film er steget markant. Det betyder, at kvaliteten på festivalen er blevet endnu højere. Sidste års vinder endte faktisk med at blive nomineret til en Oscar, men som noget nyt i år kan vi også indstille til European Film Awards, hvilket bestemt ikke har gjort mængden af film mindre. I alt er 3.264 kortfilm indsendt til OFF19, hvilket er en stigning på næsten 25 %. 121 af filmene har fundet vej til programmet, og de kommer fra ikke mindre end 39 lande." Om OFF19 OFF er Danmarks ældste og eneste Oscar-kvalificerende kortfilmfestival, grundlagt i 1975 Birgitte Weinberger er festivalleder og programlægger på 11. år. De 121 udvalgte konkurrencefilm varer i alt 31 timer. Konkurrenceprogrammet består i 2019 af fem centrale konkurrencer: Hovedkonkurrencen (tre priser) Den danske konkurrence (to priser) Animationskonkurrencen (to priser) Dokumentarkonkurrencen (to priser) Ungdomskonkurrencen (én pris) Fire af de centrale konkurrencer indeholder Oscar-kvalificerende kategorier. Som noget nyt i år kan OFF tildele en enkelt konkurrencefilm en kvalificering til EFA, European Film Awards.
null
https://www.dfi.dk/nyheder/kortfilmen-indtager-odense
mC4
Skoleelever tager 'Pay it forward'-ånden op Eleverne i 7. klasserne på Lyngholmskolen i Farum har arbejdet med gode gerninger efter at have set filmen 'Pay it forward'.Se billederne her fra elevernes tur til København, hvor de delte tæpper, tøj og mad ud til hjemløse. Publiceret 11 December 2015 09:58 "Små ting kan gøre verden til et bedre sted" Det handler om at give noget videre, bare en lille ting som et smil, en hjælpende hånd eller måske endda noget helt håndgribeligt som noget af sit aflagte tøj eller legetøj. Og netop det har eleverne i syvende klasserne på Lyngholmskolen arbejdet med de seneste uger. Godt inspireret af filmen 'Pay it forward' fra 2000, der handler om drengen Trevor, som udløser en kædereaktion af gode gerninger i forbindelse med en opgave i samfundsfag. "Det har været rigtigt spændende at arbejde med det her projekt, og jeg tror, at vi alle sammen har lært en hel masse - særligt ikke at tænke så meget på os selv og være mere taknemmelig for alt det, vi har", siger Johannes Laurids Kirkegaard og får anerkendende nik fra sine kammerater Maya Stripp og Melik Kücükkaraca. Eleverne i klasserne har selv valgt, hvordan de vil give noget videre til andre. Nogle har samlet varmt tøj ind til hjemløse, andre har sørget for legetøj til flygtningebørn, ligesom nogle har besøgt flygtninge med julekurve og lært dem om dansk jul, mens flygtningene fortalte dem om deres land og traditioner. En fjerde gruppe har besøgt plejecentret Svanepunktet og klippet julepynt med beboerne. "Det var en fantastisk oplevelse, for de gamle mennesker lyste helt op, og i virkeligheden gjorde vi ingenting", fortæller Johannes Laurids Kirkegaard. Fik du læst: "Se billederne: Furesøelever fik besøg af rumhelten Andreas Mogensen" "Jeg tror, beboerne blev meget overraskede over, at vi var søde. Gamle mennesker kan jo godt være lidt bange eller i hvert fald usikre på unge mennesker som os", lyder det fra Melik Kücükkaraca, der efter oplevelsen på plejecentret fik endnu mere mod på at hjælpe andre. Derfor begav han sig ud i byen under det heftige snevejr for et par uger siden og skovlede sne for ældre mennesker. "Det var fedt", siger han. "Mange ville give mig penge for at gøre det, men det tog jeg ikke imod. Det var jo ikke meningen med det, men det er tydeligt, at folk ikke er vant til, at nogen hjælper sådan helt af sig selv og gratis. Det vil jeg gerne lave om på". Den holdning er eleverne enige om, og de er også enige om, at de vil fortsætte med at gøre gode gerninger. "Der skal jo ikke så meget til. Et smil eller en kompliment kan gøre andre rigtig glade, og det er i virkeligheden det, det hele handler om", siger Maya Stripp. Hjemløse gjorde indtryk Projektet har gjort stort indtryk på eleverne - og deres lærere. En tur til København gav særlig anledning til reflektion. Fik du læst: "Søg tilskud til spændende og sjove aktiviteter" "Eleverne havde fået samlet masser af varmt tøj, soveposer, tæpper og fået doneret mad fra Kvickly, bageren og Osteboden på Farum Bytorv, som vi skulle aflevere til de hjemløse. Vi gav noget til dem, vi mødte ved Nørreport Station, men vi havde også lavet aftaler med et værested for unge hjemløse mellem 18 og 29 år og Sundholm på Amager, hvor vi også besøgte hjemløse, og endelig besøgte vi også Sand Sekretariatet, der er en organisation, der hjælper de hjemløse", fortæller lærer Heidi Johansson, der ikke lægger skjul på, at hun er stolt af eleverne og deres tilgang til projektet. Stolt er også Julie Nossel, der er lærer og initiativtager til projektet på tværs af klasserne. "Eleverne er gået til det her med så meget engagement men også respekt for de mennesker, de gerne vil hjælpe", siger hun og fortæller, at hun fik idéen til projektet, fordi hun blev så deprimeret af al den ondskab, der er i verden.
null
https://www.lokalavisen.dk/migration/article2117917.ece
mC4
> J. P. Jacobsen J. P. Jacobsen Forfatter Samlede noveller. Indhold: Mogens Et skud i tågen To verdener Der burde have været roser Pesten i Bergamo Fru Fønss Doktor Faust (fragment) Fru Marie Grubbe er historien om en adelig pige fra 1600-tallet, der gifter sig med kong Frederik III's uægte søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, og når til tops ved hoffet i... Læs mere To verdener: Pesten i Bergamo og Fru. Fønss (Ebog, Epub, Dansk) En dybt pessimistisk opfattelse af menneskets natur gennemsyrer novellen "Pesten i Bergamo" (1882). Massehysteri og massesuggestion fører her til... Læs mere Andet bind af J.P. Jacobsens samlede skrifter indeholder blandt andet romanen "Niels Lyhne" om den melankolske antihelt, der - trods sine evigt forgæves forsøg -... Læs mere Mogens (Ebog, Epub, Dansk) Første bind af J.P. Jacobsens samlede skrifter indeholder blandt andet en af 1800-tallets største danske kærlighedshistorier. Romanen "Fru Marie Grubbe" rørte mange... Læs mere Digte og udkast (Ebog, Pdf, Dansk) J. P. Jacobens "Digte og udkast" fra 1900 er, som titlen siger, en samling af digte og udkast, som tillige indeholder en del skitser, noter og strøtanker, der tilsammen giver... Læs mere Som Bo Hakon Jørgensen skriver i Kristeligt Dagblad: J.P. Jacobsens roman "Niels Lyhne" er den bedste roman fra 1800-tallet. Den handler om al den skønhed, poesi kan skabe, og som... Læs mere Fru Marie Grubbe: Interieurer fra det syttende århundrede (Ebog, Epub, Dansk) Irmelin Rose: J. P. Jacobsens samlede digte (Ebog, Epub, Dansk) J. P. Jacobsen nåede ikke at få mange af sine digte udgivet på tryk i sin levetid. Efter hans død samlede Edvard Brandes og Vilhelm Møller et udvalg, og... Læs mere Darwin, hans liv og lære (Ebog, Pdf, Dansk) Dette er det originale værk fra 1893 om Darwins lære, som I. P. Jacobsen og Vilhelm Møller udgav. Jacobsen tager sig af Darwins lære og analyserer den, mens Møller giver... Læs mere For J. P. Jacobsen var gravkulten af de afdødes sjæle det egentlig kulturskabende og samfundsbærende i antikken, og han fandt den bevaret og videreført i det kristne... Læs mere Manes - De Døde og Menneskelivet (Paperback, Dansk) Formålet med nærværende Bog er at undersøge Forholdet mellem de levende og de døde i det før-christelige romerske Samfund, og at påvise hvorledes de... Læs mere Mange forfattere har ladet sig inspirere af Marie Grubbes skæbne. Bl. a. Blicher (En landsbydegns dagbog). J. P. Jacobsens store roman "Fru Marie Grubbe", har det hele med og... Læs mere
null
https://www.williamdam.dk/forfatter/j-p-jacobsen__44907
mC4
Ejerlavet — Ejerlavet Trylleskov Strand Det er en pligt for alle grundejer-, ejer- og boligforeninger samt ejere af storparceller at være medlem af ejerlavet. Denne forpligtel- se er tinglyst ved en områdedeklaration og bestemmelserne i de gældende lokalplaner. Hver boligø har sin egen forening. Det er tilladt at slå foreninger sammen, hvis det er hensigtsmæssigt, og man kan blive enige om det.
null
http://trylleskovstrand.dk/ejerlavet
mC4
Testamente - alene med børn - GRATIS rådgivning om testamente - Testamente24/7 Testamente - alene og med børn Fordeling af arv med med testamente Er du alene og med børn er det en fordel med et testamente, da du nemlig kan fordele 100 % af din arv til dem eller den du ønsker skal arve. Med et testamente kan du begrænse arven til dine børn eller ændre fordelingen blandt dine børn. Du kan også vælge, at arven til dine børn skal være særeje, således at de ikke skal deles med en ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Det er som regel her der kan opstå uenigheder ved skilsmisser og derfor er anbefalingen altså at få styr på testamentet så hurtigt som muligt. Du kan også læse om testamenter hvis du er alene og uden børn. Fordeling af arven uden testamente Er du alene med børn arver dine børn eller deres børn hele din formue. 25 % af dine børns arv er tvangsarv og den kan du ikke bestemme over ved testamente. Derimod kan du frit bestemme over de sidste 75 %.
null
https://www.testamente247.dk/testamente/alene-med-boern
mC4
Karré 81 - Dansk Arkitektur Center I karréen er der nedrevet to garager og en erhvervsbygning for at gøre plads til en grønnere gård med fælles faciliteter for karréens beboere. I midten af den trekantformede karré er en tidligere spånsilo ombygget til fælleshus, og der er anlagt en legeplads. Længst inde mod bygningerne er anlagt små mere private grønne områder.
null
http://www.dac.dk/da/dac-life/dansk-arkitekturguide/aarhus/karre-81/
mC4
Ny serie: Hitlers beskidte hemmeligheder – Ekstra Bladet 3 minutter siden LIVE: Fik besked i bussen 48 minutter siden Derfor døde gravid influencer 20 minutter siden DR Congo gik kolde efter pausen 15 minutter siden Mand amok i restauration 13 minutter siden Danmark kan vinde guld, men... 3 minutter siden LIVE: Fik besked i bussen Lørdag d. 16. apr. 2016 - kl. 14:17 0 Ny serie: Hitlers beskidte hemmeligheder Ekstra Bladet lancerer ny, flot artikelserie - og nyt, stort skandinavisk samarbejde - LÆS MED FRA PÅ SØNDAG FOR KUN 1 KRONE HITLER – NAZISME – HOLOCAUST – ordene som er mejslet ind i hukommelsen. I ly for offentligheden begik Hitlers soldater nogle af de værste forbrydelser, menneskeheden har set. Skellettynde, spøgelseslignende, mennesker. Bunker af lig i forvredne stillinger. Kvinder og børn. Billederne er umulige at ryste af sig. Spørgsmålet, der uundgåeligt trænger sig på: Hvordan kunne det ske? Og kan de ske igen? EKSTRA er rejst i Hitlers fodspor rundt i Europa og har besøgt nogle af nazisternes mørkeste og mest hemmelige steder for at lede efter svar. Det forladte sindssygehospital, den glemte monsterbunker, det okkulte naziparadis. Vi kalder det 'JAGTEN PÅ HITLERS HEMMELIGHEDER', og du kan kan læse med fra 17. april og de efterfølgende søndage. Vi har endda gjort det ekstra appetitligt ved at sætte prisen voldsomt ned på EKSTRA-abonnementet, så du hele søndag kan få adgang til alle EKSTRAs herligheder i 30 dage for blot 1 krone. Langt over 40.000 danskere har allerede meldt sig til. LÆS MERE OM EKSTRA HER. Artikelserien er en del af et nyt samarbejde mellem Aftonbladet Plus og VG+ - EKSTRAS skandinaviske pendanter. - Ideen med samarbejdet er at lave journalistik, der rammer direkte ned i vores brugeres ønsker og behov for høj kvalitet, dybde og eksklusivitet. Efter flere års erfaring med at bedrive digitale abonnementer ved vi, hvad brugerne i de tre nordiske lande synes er værd at betale for. Og det vil vi med dette samarbejde prioritere at give dem endnu mere af, siger ledende redaktør for betalt indhold på Ekstra Bladet, Lisbeth Langwadt. Med samarbejdet vil læserne møde et journalistisk ambitionsniveau, der lægger sig langt over, hvad man er vant til at se i det daglige flow på nyhedssites. Projekterne vil blive produceret af de bedste, ofte prisvindende journalister, fotografer og udviklere på Ekstra Bladet, VG og Aftonbladet, og projekterne skal yderligere styrke den eksklusive, digitale kvalitetsjournalistik i de tre mediers betalte abonnements-universer. LÆS MERE OM EKSTRA HER. – Det er en unik satsning på kvalitetsjournalistik, hvor tre store medier går sammen og rapporterer om spændende emner, der tiltaler de nordiske brugere. Vi ved af erfaring, at fantastiske historier fra vores betalte universer virker i alle tre lande, siger Ted Kudinoff, redaktionel Pluschef på Aftonbladet, og redaktionschef for VG+, Espen Langfeldt, tilføjer: - God journalistik er universel, og med de rigtige temavalg bliver den relevant på tværs af landegrænserne. Derfor har vi stor tro på det her projekt, siger redaktionschef Espen Olsen Langfeldt fra VG+. I centrum af Owinska ligger ruinerne af det gamle sindssygehospital, der senere blev SS-kaserne. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) De tre medier vil fremover hver især udgive et antal journalistiske fyrtårne årligt – nogle som et samarbejde på tværs af landende, andre produceret af et af medierne. Idéerne vil altid blive til ud fra fælles idéudvikling og sparring mellem EKSTRA, Aftonbladet Plus og VG+'s teams. 'Jagten på Hitlers Hemmeligheder' er den første serie, der bliver efterfulgt af opsøgende og undersøgende journalistik om den katolske kirke. -At vores digitale abonnementer nu er så store volumenmæssigt beviser, at digital betalingsjournalistik en del af fremtidens forretningsplan for vores medier. Så mens mange i disse år ikke længere betaler for printaviser, formår vi med brands som EKSTRA, Aftonbladet Plus og VG+ at vise, at vi har et fremtidssikret digitalt produkt til dem, der hellere vil have vil betale for vores mediers kvalitetsjournalistik online end på print, siger Lisbeth Langwadt.
null
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ny-serie-hitlers-beskidte-hemmeligheder/6040459
mC4